Den historiske dato bør markeres

Den 10. december 2008 var det nøjagtig 60 år siden, at menneskerettighederne blev til. D. 10. december 1948 kunne Eleanor Roosevelt, Formanden for FN’s menneskerettighedskommission stolt fremvise det dokument, - som en enig FN’s Generalforsamling havde vedtaget – som erklærede at alle mennesker ”er født frie og lige i værdighed og rettigheder”.

Den 10. december er en historisk dato, fordi den markerer et opgør med ideologier, som giver fællesskabet og flertallet ubegrænsede rettigheder på bekostning af individet. I lyset af 2. verdenskrig var der behov for at alle lande svor ”aldrig igen”. Det er i høj grad i dette lys menneskerettighederne skal forstås. 60 år senere er det værd både at fejre Menneskerettighedskonventionens tilblivelse – og diskutere hvilke udfordringer menneskerettighederne står overfor i dag.

Menneskerettig­hederne giver anledning til dansk diskussion

En grundlæggende diskussion af Danmarks forhold til menneskerettighederne er ikke kun aktuel på grund af, at rettighederne har rundet deres 60 års fødselsdag.

Den danske regering konstaterer i sit regeringsgrundlag, at Danmark skal leve op til sit ”internationale ansvar for demokrati, menneskerettigheder og udvikling”.

Alligevel er menneskerettighederne de seneste år gentagne gange blevet genstand for intens og vedholdende diskussion i Danmark.

I Danmark, som i mange andre vestlige lande, diskuteres forholdet til menneskerettighederne ikke mindst i lyset af den såkaldte ”krig mod terror”. Og det er fortsat relevant at diskutere både børns rettigheder og brugen af isolationsfængsling i Danmark i forhold til menneskerettighederne. Dertil kommer diskussioner om menneskerettighedernes relation til udlændingepolitik og retspolitik i almindelighed.

Det seneste stykke tid har flere partier endda ytret ønske om at tage forbehold for eller omskrive menneskerettighederne.

Radikale Venstre finder på den baggrund, at der er anledning til at Folketinget får belyst Danmarks aktuelle forhold til konventionerne.

Forslag til skitse for konference

Vi vurderer at konferencen bør falde i tre dele.

I første del vurderer vi at der er behov for at de grundlæggende menneskerettigheder, deres udvikling og rolle og deres vilkår i Danmark – og verden generelt – i dag belyses af eksperter og andre, som har et udefrakommende perspektiv. Det kunne f.eks. være Europarådets Menneskerettighedskommissær og lederen af EU's agentur for grundlæggende rettigheder.

Dernæst forestiller vi os at danske eksperter i menneskerettigheder belyser menneskerettighederne i deres danske kontekst. Vi forestiller os at dette punkt kunne belyses af Direktøren for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen og lederen af Amnesty International i Danmark.

Endelig finder vi at det er vigtigt at Folketingets partier får lejlighed til at give deres holdning til kende ovenpå eksperternes vurdering.