Besøg af
Folketingets Retsudvalg
ved
Retten på Bornholm fredag den 16. januar 2009
Tema:
- Moderne teknik ved danske domstole -
erfaringer og muligheder på baggrund af aktuelle forsøgsprojekter
09.00:       Ankomst til Retten på Bornholm, Dommerkontoret, Damgade 4A i Rønne.
                 Velkomst ved retspræsident Henrik Engell Rhod.
                 Rundvisning i rettens kontorlokaler med præsentation af rettens medarbejdere og kontorarbejdsopgaver. Endvidere præsentation af rettens arbejde som forsøgs- og projektembede for så vidt angår et nyt og fremtidssikret sagsbehandlingssystem for fogedsager.
09.45:       Gåtur (knap 500 m) til Tinghuset, Store Torv 1 i Rønne, hvor rettens retssale er beliggende.
                 Rundvisning i rettens lokaler på Tinghuset.
                 Præsentation af rettens arbejde som forsøgs- og projektembede for videokonferencer i retssager, anvendelse af AV-udstyr i retssager og digitaloptagelser af dele af retshandlingerne.
                 Orientering om rettens erfaringer med forsøgsprojekterne.
11.00        Orientering om rettens brugeres erfaringer med forsøgsprojekterne. Repræsentanter fra anklagemyndigheden ved Bornholms Politi samt en repræsentant fra Bornholms Advokatforening deltager i orienteringen.
                 Orienteringen vil tillige angå samarbejdet mellem retten, anklagemyndigheden og retskredsens forsvarsadvokater om blandt andet berammelse af straffesager.
12.00:       Besøg på det bornholmske domstolsmuseum på Tinghuset.
12.30:       Frokost, hvor retten er vært.
13.15:       Retsudvalget har mulighed for at møde den bornholmske presse
Efter mødet med pressen fortsætter besøget hos Bornholms Politi.