R E D E G Ø R E L S E
for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 for så vidt angår sager inden for Justitsministeriet og Forsvarsministeriets ansvarsområder.
Henvisningerne til dagsordenspunkterne svarer til den systematik, der er anvendt i samlenotaterne til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Dagsordenspunkt 1: Rapport om fælles referenceramme for europæisk aftaleret
Formandskabet fremlagde en rapport om fælles referenceramme for europæisk aftaleret, som Rådet tilsluttede sig.
Dagsordenspunkt 2: Europæisk E-justice handlingsplan
Der blev vedtaget en handlingsplan for europæisk E-justice.
Dagsordenspunkt 3: Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning 2001/470/EF om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område[*]
Rådet tilsluttede sig forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning 2001/470/EF om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område med henblik på en førstelæsningsaftale med Europa-Parlamentet.
Dagsordenspunkt 4: EU-kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende underholdspligt[†]
Der blev opnået politisk enighed om nogle betragtninger og bilag i tilknytning til EU-kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende underholdspligt.
Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikationer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder*
Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.
Dagsordenspunkt 6: HÃ¥ndbog om voldelig radikalisering
Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.
Dagsordenspunkt 7: Revidering af EU’s strategi og handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme
Der blev vedtaget en ajourføring af EU’s strategi og handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme.
Dagsordenspunkt 8: Status for EU’s indsats mod terrorisme
EU’s anti-terrorkoordinator (Gilles de Kerchove) præsenterede to rapporter om status for EU’s indsats mod terrorisme og fremlagde i forlængelse heraf sine prioriteter på terrorbekæmpelsesområdet. Rådet vedtog en erklæring, der udtrykte solidaritet med ofrene for terrorangrebet i Mumbai.
Dagsordenspunkt 9: â€Check the Webâ€
Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.
Dagsordenspunkt 10: Rådskonklusioner om fremtidig etablering af en mekanisme til tidlig opdagelse af personer med forbindelse til terrorisme eller organiseret kriminalitet forud for indrejse i Schengen-området
Rådet vedtog nogle konklusioner om fremtidig etablering af en mekanisme til tidlig opdagelse af personer med forbindelse til terrorisme eller organiseret kriminalitet forud for indrejse i Schengen-området.
Dagsordenspunkt 11: CBRN (database over hændelser)
Rådet vedtog nogle konklusioner om oprettelse af en database for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare spørgsmål (CBRN-database).
Dagsordenspunkt 12: Orientering om EU’s handlingsplan om øget sprængstofsikkerhed
Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.
Dagsordenspunkt 13: SIS II: Status
Medlemsstaterne blev orienteret om status for udviklingen af SIS II. Arbejdet med SIS II befinder sig i en testfase, og resultaterne heraf vil først foreligge i begyndelsen af 2009. Det blev oplyst, at SIS II formentlig først vil kunne træde i kraft ved udgangen af 2009.
Dagsordenspunkt 14: Rådskonklusioner om Schengen-evalueringen af Schweiz og Rådets afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i forhold til Schweiz
Rådet vedtog nogle konklusioner om Schengen-evalueringen af Schweiz, og der blev herefter truffet afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i forhold til Schweiz.
Dagsordenspunkt 15: Rådets rammeafgørelse om anvendelsen af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse
Rådet godkendte formandskabets rapport om arbejdet med forslaget om et fælleseuropæisk PNR-system under fransk formandskab.
Dagsordenspunkt 16: Rådskonklusioner om bekæmpelse af kriminel misbrug og anonym brug af mobil elektronisk kommunikation
Rådet vedtog nogle konklusioner om bekæmpelse af kriminel misbrug og anonym brug af mobil elektronisk kommunikation.
Dagsordenspunkt 17: Rådskonklusioner om forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med kulturelle genstande
Rådet vedtog nogle konklusioner om forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med kulturelle genstande.
Dagsordenspunkt 18: Rådets rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på beslutninger om varetægtssurrogater mellem Den Europæiske Unions medlemsstater
Der blev opnået politisk enighed om en rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på beslutninger om varetægtssurrogater mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.
Dagsordenspunkt 19: Udkast til rådskonklusioner om et varslingssystem for børnebortførelser
Rådet vedtog nogle konklusioner om et varslingssystem for børnebortførelser.
Dagsordenspunkt 20: Samarbejde mellem SECI Center og Europol
Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.
Dagsordenspunkt 21: Rådskonklusioner om en fælles arbejdsstrategi og konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af internetkriminalitet
Rådet vedtog nogle konklusioner om en fælles arbejdsstrategi og konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af internetkriminalitet.
Dagsordenspunkt 22: Styrkelse af de retshåndhævende myndigheders bekæmpelse af smugling af narkotika fra Vestafrika
Rådet vedtog nogle konklusioner om styrkelse af EU-medlemsstaternes retshåndhævelsesforanstaltninger i forbindelse med bekæmpelse af narkotikahandel i Vestafrika.
Dagsordenspunkt 23: God praksis i forbindelse med implementeringen af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder
Der blev vedtaget nogle retningslinjer for god praksis i forbindelse med implementeringen af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.
Dagsordenspunkt 24: EU’s narkotikahandlingsplan 2009-2012
Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.
Dagsordenspunkt 25: Udkast til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om oprettelse af et netværk for lovgivningssamarbejde mellem Den Europæiske Unions justitsministerier
Der blev vedtaget en resolution om oprettelse af et netværk for lovgivningssamarbejde mellem Den Europæiske Unions justitsministerier.
Dagsordenspunkt 26: Orientering om mødet den 6.-7. november 2008 i Zagreb, Kroatien, på ministerniveau (retlige og indre anliggender) mellem EU og landene i det vestlige Balkan
Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.
Dagsordenspunkt 27: Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr og protokollen til nævnte konvention om specifikke forhold for flymateriel, vedtaget samlet i Cape Town den 16. november 2001
Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.
Dagsordenspunkt 28: Rådets konklusioner vedr. styrkelse af forholdet mellem EU og FN med hensyn til håndtering af katastrofer
Rådet vedtog nogle konklusioner vedrørende styrkelse af forholdet mellem EU og FN med hensyn til håndtering af katastrofer.
Dagsordenspunkt 29: Rådets konklusioner vedrørende europæisk træning i katastrofehåndtering
Rådet vedtog nogle konklusioner vedrørende europæisk træning i katastrofehåndtering.
Dagsordenspunkt 30: Rådets konklusioner vedr. europæisk gensidigt bistandssystem baseret på medlemsstaternes civilbeskyttelsesmoduler
Rådet vedtog nogle konklusioner vedrørende europæisk gensidigt bistandssystem baseret på medlemsstaternes civilbeskyttelsesmoduler.
Dagsordenspunkt 31: Rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen
Rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen blev vedtaget.
Dagsordenspunkt 32: Forslag til RÃ¥dets direktiv om indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte dem â€EPCIP-direktivet†af 12. december 2006
Forslag til RÃ¥dets direktiv om indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte dem (â€EPCIP-direktivetâ€) blev vedtaget.
[*] Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
[†] Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.