Til Restudvalgets medlemmer!

 

Jeg er så rystet og så forarget over Peter Skaarups udmelding om sympati for de 14 betjente, der fredag d. 10 oktober 2008 i Ekstra Bladet udtalte at de ville sige op, såfremt dommen over deres tre kolleger blev stadfæstet i landsretten.

 

Jeg er ikke bare rystet, jeg er reelt bange! Hvis et folketingsmedlem i den grad tilsidesætter demokratiets grundstene, nemlig tredelingen af magten, så har vi ikke længere en retsstat men noget der kunne ligne en politistat. Ikke nok med at Peter Skaarup selv tilsidesætter dette, han opfordrer endda politiet som den tredje part af tredelingen, til at fortsætte i samme spor?

 

Hvad skal vi så med en tredeling? Hvad skal vi med domstolenes uafhængighed, hvis en politiker som han, igen og igen kan anfægte domstolenes afgørelser? Og i dette tilfælde opfordre til pression af domstolene?

 

Og så forslår formanden for Retsudvalget, at betjente skal have udvidede beføjelser til at slå mere på nogle grupper af mennesker, end andre? Er det ikke domstolene der afgør hvem der har begået hvilken kriminalitet? Skal det nu fremover efter Hr. Skaarups mening være sådan, at betjente på gaden, skal vurdere hvem der må få flere bank end andre? Skal politiet nu have beføjelser til at afstraffe på stedet? Jeg har et lille håb om at der dog trods alt i retsudvalget sidder folkevalgte, der har styr på deres grundlov, og som i tråd med jeg selv finder Skaarups betragtninger og udmeldinger meget rystende..

 

Jeg finder det direkte samfundsnedbrydende og på det nærmeste lovstridigt. Jeg håber ikke at et enigt retsudvalg står bag disse samfundsnedbrydende udtalelser!

 

Med dette brev, beder jeg om et svar på hvordan retsudvalget stiller sig til formandens efter min mening,  rabiate og lovstridige udtalelser.

 

 

Lisbeth Bryhl

Rantzausgade 47 3. tv.

2200  København N

tlf; 28383077