Kære medlem af Folketingets Retsudvalg.

 

Ønske om reaktion fra Folketingets Retsudvalget!

Har formanden et enigt Retsudvalg bag sig, når han går ud i medierne med sine betragtninger?

 

Forældre Mod Politibrutalitet er stærkt bekymret over manglende reaktioner ovenpå Retsudvalgets formand, Peter Skaarup’s udtalelser til medierne vedrørende 14 betjentes ”trussel” i forbindelse med Byrettens domme over 3 kollegaer.

 

Under overskriften, ”Dansk Folkeparti støtter betjentes trussel mod domstol i voldssag”, blev Retsudvalgets formand, Peter Skaarup, i Politiken’s lørdagsudgave citeret for følgende:

-          ”Landets betjente skal have lov og ret til at sætte ballademagere pÃ¥ plads, om nødvendigt med hÃ¥rdhændede metoder”.

-          ”at han ikke tror pÃ¥ den 17-Ã¥rige drengs forklaringer om politiets overgreb mod ham”.

-          ”De tre betjente reagerer ikke uden grund”.

 

Vi opfatter det sådan, at han dermed direkte sår mistanke om inkompetence i forhold til retsafgørelserne og dommerne, og med sin støtte til betjentene opfordrer dem til samme.

Magtens tredeling er en af grundstenene i den danske Grundlov, som skal sikre vores demokrati og ret til fair rettergang.

 

Yderst betænkeligt er det også, at Peter Skaarup mener, at det er ham og politiet, der skal definere hvem der er ”ballademagere” og i givet fald, hvem politiet så har lov til at bruge udviddet ”hårdhændede metoder” mod. Det må være et faktum, at politiet anholder eventuelle lovovertrædere og suverænt overlader dom og straf til Retten.

Finder Retsudvalget det ikke problematisk, at formanden for Retsudvalget udtaler sig så direkte mod Grundlovens tredeling af magten og dermed udtrykker ønske om at bane vej for politistaten?

 

Det er anden gang indenfor kort tid, at formanden for Retsudvalget har blandet sig i retsafgørelser uden at kende de konkrete sager i detaljer. Sidst var det i dommen vedrørende den 16-årige dreng fra Ålborg.

Kan vi fremover forvente, at Retsudvalget stiltiende lader passere, at formanden for Retsudvalget, hver gang en dom ikke passer ham, går ud og miskrediterer dommerne og deres retsafgørelser? 

 

Vi er opmærksomme på, at Peter Skaarup er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, men finder det yderst betænkeligt når han tillige som formand for Retsudvalget, så direkte stiller spørgsmål ved den danske Grundlov og Rettens suverænitet i forhold til at være den dømmende magt.

 

Interessant er det ydermere, at man i den nuværende ”Indfødsretsprøve” skal bevise kendskab og forståelse for dansk demokrati, Grundloven og magtens tredeling, for at opnå dansk statsborgerskab. Man kunne jo forledes til at konkludere, at kendskab til og forståelsen af disse er af mindre betydning, hvis man er valgt som Formand for Retsudvalget?

 

Vi er endnu et demokrati og i dette demokrati er det hverken politiet eller politikere, der bestemmer hvornår en lov er overtrådt. Det påhviler Retten alene.

 

 

I forventning om snarligt svar – med venlig hilsen

Jeanette Perlt

På vegne af Forældre Mod Politibrutalitet