Notat til Folketingets Retsudvalg

forud for møde 23.oktober 2008

 

Sikkerhed ved afvikling af fodboldkampe

 

Baggrund

17.august 2008 mødte AGF i SAS Ligaens 5. spillerunde Brøndby IF hjemme i NRGi Park. Allerede før kampene var der uroligheder og hærværk i Århus Midtby. Efter kampen opstod der uroligheder blandt Brøndby IF’s tilhængere i udebaneafsnittet. Urolighederne fortsatte efterfølgende uden for NRGi Park og i Århus Midtby. Alene i NRGi Park resulterede urolighederne i omfattende hærværk og ødelæggelser, der dags dato er opgjort til at samlet værdi af ca. 165.000 kroner.

 

22 personer blev anholdt i forbindelse med urolighederne – heraf var 19 Brøndby-tilhængere. Efterfølgende blev fire af de anholdte sigtet – to for vold og to andre for vold mod politiet. Østjyllands Politi vurderede[1] efter kampen, at disse fire personer helt sikkert ville blive optaget i det såkaldte hooligan-register, som Folketinget vedtog før sommerferien og som trådte i kraft 1.juli 2008. Ultimo oktober var status at Østjyllands Politi har frafaldet en sag, således at tre sager med relation til Brøndby-kampen er under behandling. Politiet vurderede, at kun en af sagerne var stærk nok til faktisk at føre til, at sigtede kan optages i registeret. Samlet var der primo september ifølge Rigspolitiet registreret 3-5 personer i hooligan-registeret.[2]

 

Samtidig vurderer vicepolitiinspektør Jesper Grønbech fra Rigspolitiets Nationale Operations- og Beredskabscenter, NOBC at volden omkring fodboldkampe i Danmark er tiltagende.[3]

 

Sagen illustrerer det helt centrale problem med den ellers på mange måder glimrende nye lov, nemlig at der vil gå flere år før det såkaldte hooligan-register er blevet fyldt op og således kan komme til at udgøre et stærkt værktøj i politiets og fodboldklubbernes fælles indsats for at komme fodboldvolden til livs.

 

Når dette kombineres med udsigten til stigende problemer i de kommende år (hvilket følger af Rigspolitiets vurdering[4]), er konklusionen klar: det er nu, der skal handles for at sikre, at vi i overgangsperioden indtil hooligan-registeret har udviklet sig til et effektivt værktøj kan sættes effektivt ind over for bøllernes ødelæggende adfærd i forbindelse med fodboldkampe.

 

Det er baggrunden for, at Århus Elite/AGF repræsenteret ved koncerndirektør Lars Windfeld og Århus Kommune ved borgmester Nicolai Wammen 23.oktober havde foretræde for Folketingets Retsudvalg. Udvalget var generelt positivt indstillede overfor henvendelsen, men bad Århus Elite fremsende de konkrete forslag, som blev fremlagt på mødet på Christiansborg.

 

Nærværende notat redegør for det sikkerhedsmæssige arbejde, der foregår, når AGF spiller hjemmekampe i SAS Ligaen og for de målsætninger, der ligger til grund herfor. Endvidere redegøres for de tiltag, som AGF selv har iværksat efter urolighederne 17. august 2008 og for de tiltag, som SAS Liga-klubberne i regi af Divisionsforeningen arbejder på at sætte i værk. Endelig påpeger notatet de svagheder, som vi ser i den vedtagne lov og hooligan-registeret, ligesom vi afslutningsvis stiller forslag til, hvilke tiltag vi gerne ser at Folketingets Retsudvalg arbejder på at gennemføre med henblik på at forbedre klubbernes mulighed for sammen med politiet at dæmme op for fodboldvolden. 

 

Sikkerhed ved afvikling af AGF’s hjemmekampe

 

Målsætning

Den centrale målsætning med sikkerhedsindsatsen ved AGF’s hjemmekampe i NRGi Arena er, at sikre at alle tilskuere får en positiv oplevelse i en tryg atmosfære. Derfor har det højeste prioritet at:

• UndgÃ¥ vold og dermed beslægtede aktiviteter (hærværk m.v.)
• Sikre at vores stadionreglement overholdes (vist herunder i sin helhed) - og dermed forebygge at voldelige episoder kan udvikle sig pÃ¥ baggrund af provokationer m.v.

 

Især det andet punkt går langt videre end de tilkendegivelser, der har været omkring hooligan-registeret, antyder. Skal registeret kunne anvendes til at sikre, at de personer, der overtræder stadionreglementet i NRGi Park, kan holdes ude fra AGF’s hjemmekampe, kræver det en meget offensiv fortolkning og anvendelse af loven. Kun tiden kan vise, hvordan myndighedernes praksis bliver, men det er vores vurdering, at registeret IKKE er tilstrækkeligt, til at vi kan sikre at dette hensyn imødekommes.

 

ORDENSREGLEMENT for fodboldkampe og arrangementer i NRGi Park   Tilskuere i NRGi Park skal sikres en god oplevelse. Derfor skal den enkelte tilskuer i sin optræden tage hensyn til de øvrige tilstedeværende og arrangøren. SlagsmÃ¥l, provokerende og truende adfærd samt anstiftelse til uro og vold eller anden optræden, der generer de øvrige tilskuere eller arrangøren, vil medføre bortvisning samt karantæne. Tilskuere opfordres til at kontakte vagterne, sÃ¥fremt man føler sig chikaneret. NRGi Park er videoovervÃ¥get. Dokumentation for overtrædelse af ordensreglementet kan derfor videregives til politiet. Tilskuere skal pÃ¥ forlangende af vagterne lade sig kropsvisitere og fremvise indhold i tasker o.l. Er en tilskuer i besiddelse af ikke-tilladte effekter eller pÃ¥virket af spiritus, euforiserende stoffer, medicin o.l., kan den pÃ¥gældende nægtes adgang til eller bortvises fra NRGi Park. Det er ikke tilladt: At medbringe genstande som for eksempel flasker, termokander, paraplyer, dÃ¥ser eller andet, der kan anvendes som kasteskyts eller vÃ¥ben At medbringe mad- og drikkevarer, der ikke er købt pÃ¥ Atletions omrÃ¥de At fremføre politiske, racistiske, nedgørende eller anstødelige budskaber, hvad enten der er tale om tilrÃ¥b eller i form af tekst eller symboler pÃ¥ bannere, flag o.l. At kaste med genstande eller væsker At medtage eller foretage afbrænding af fyrværkeri og nødblus  At medtage eller benytte tudehorn eller megafon, medmindre der foreligger skriftlig tilladelse fra arrangøren At forcere banderne samt betræde atletik- eller fodboldbanen. En sÃ¥dan forseelse straffes med to Ã¥rs karantæne til alle AGF's hjemmekampe.  At forrette sin nødtørft uden for toiletterne At optage levende billeder eller lyd af arrangementer i NRGi Park uden forudgÃ¥ende skriftlig tilladelse fra arrangøren At opsætte plakater eller mærkater, uddele løbesedler eller brochurer uden forudgÃ¥ende skriftlig aftale med arrangøren At opholde sig pÃ¥ trapper og gangarealer    Anvisninger fra vagterne skal til enhver tid efterkommes. Overtrædelse af ordensreglementet vil medføre omgÃ¥ende bortvisning samt evt. straf- og erstatningsansvar og udelukkelse/karantæne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HÃ¥ndtering af sikkerhed ved kampe i NRGi Arena

Sikkerheden ved AGF’s hjemmekampe i NRGi Arena varetages i et tæt samspil mellem tre centrale aktører, nemlig:

·         Atletion, der varetager driften af de faciliteter, som Ã…rhus Elite A/S rÃ¥der over, og som sÃ¥dan er ansvarlig for afviklingen af arrangementer i NRGi Park. Atletion er et 100 % ejet datterselskab af Ã…rhus Elite A/S

·         DK Aros-Vagt, der siden 2003 har stÃ¥et for sikkerheden ved afvikling af alle AGF’s hjemmekampe. Virksomheden er ISO 9001-certificeret og beskæftiger udelukkende personale, der har gennemgÃ¥et det lovpligtige kursus ’Grundlæggende vagt’ i regi af de tekniske skoler. Alle vagter er efterfølgende godkendt af Østjyllands Politi og optaget i Rigspolitiets register over autoriseret vagtpersonel, samt tildelt det deraf følgende identitetskort

·         Østjyllands Politi

 

Dertil kommer, at udeholdet i henhold til en aftale, som er indgået mellem alle klubber i SAS Ligaen, skal stille med minimum to kontrollører, som indgår i sikkerhedsbemandingen i udebaneafsnittet.

 

Forud for hver kamp i NRGi Park afholdes et fælles planlægningsmøde mellem de tre parter – her diskuteres bl.a. den pågældende kamps risikoniveau, og i sammenhæng hermed tilrettelægges den sikkerhedsmæssige del af afviklingen.

 

På selve kampdagen håndteres sikkerheden i tre faser, nemlig før, under og efter kampen.

 

Før kampen er det primære fokus at få tilskuerne på plads i NRGi Park, uden at der opstår uroligheder.

 

Med den udvikling, der har kunnet registreres i de senere år, hvor de mest ekstreme grupperinger med tilknytning til (primært) de største klubber i landet aftaler at mødes ikke bare i tilknytning til kamparenaen, men også andre steder i de byer, hvor kampen finder sted, udfordres politiet i stadig stigende grad. Det stiller stigende krav til politiets bemanding i forbindelse med kampene.

 

Umiddelbart omkring NRGi Park sørger politi og DK Aros-Vagt i samspil for at opretholde ro og orden uden for anlægget og ved indgangene. Selve adgangskontrollen varetages af DK Aros-Vagt i samarbejde med minimum to kontrollører, som udeholdet stiller med, og som skal sikre, at de personer i udeholdets fanskare, der er idømt karantæne (enten af udeholdet selv eller af hjemmeholdet), ikke kan få adgang til udeholdets afsnit under kampen.

 

Har det gæstende hold mange personer på karantænelister m.v. og vurderes det i øvrigt at være en høj-risiko kamp, vil det være sandsynligt, at der vil blive afvist personer ved indgangene, hvilket kan føre til uroligheder og håndgemæng allerede inden kampen. Derfor er der til disse kampe ekstra bemanding ved alle indgange på stadion.

 

Århus Elite og AGF har gennem længere tid ført en konsekvent og klar linje overfor de – ofte ekstreme grupper – der er den direkte anledning til ballade og uroligheder ved vores hjemmekampe. Vi praktiserer en nul-tolerance- olitik, som betyder, at vi skrider konsekvent ind over for alle, der ikke overholder vores regler for god opførsel i og ved NRGi Park. Det indebærer blandt andet, at vi håndhæver vores ordensreglement meget konsekvent. Overtrædes disse regler, medfører det karantæne i kortere eller længere tidsrum afhængig af den enkelte forseelse og af den eller de pågældende personers ’straffeattest’ hos os.

 

Denne nul-tolerance-politik har medført, at der primo oktober er ca. 40 personer, der har karantæne fra AGF’s hjemme- og udekampe. Dermed er vi blandt de klubber i Danmark, der har flest aktive karantæner p.t. Der er ingen planer om at slække på denne linje. Samtidig tager vi vores ansvar i forhold til vores udekampe meget alvorligt – f.eks. afviste vi i samarbejde med Randers FC’s sikkerhedspersonale ca. 20 personer fra AGF’s karantæneliste ved indgangene forud for AGF’s kamp mod Randers FC på Essex Park i Randers d. 27. april 2008.

 

Selve adgangskontrollen foregår ved, at de tilstedeværende kontrollører visuelt kontrollerer alle tilskuere på disses vej ind på stadion. Grundlaget for kontrollen er de karantænelister, som klubberne fører, og som ikke må udveksles mellem klubberne. Det giver anledning til to centrale problemer:

• Det er kun er de to kontrollører, som udeholdet som minimum skal stille med, der kan gennemføre adgangskontrollen for udeholdets tilskuere. De vil derfor altid være placeret ved indgangene til det afsnit, der er reserveret til udeholdets tilskuere. Men det betyder, at der principielt er fri adgang for udeholdets tilskuere i de neutrale afsnit, sÃ¥ længe de ikke bærer udeholdets farver eller andet, der tydeligt viser, at de sympatiserer med udeholdet. Bærer de sÃ¥danne tegn, vil de blive afvist fra de neutrale afsnit og henvist til udeholdets afsnit
• Karantænelisterne er meget grove værktøjer – selv med billeder af de personer, som har karantæne.  Det gør det vanskeligt at hÃ¥ndhæve listerne effektivt, og adgangskontrollen bliver afhængig af, at de enkelte kontrollører visuelt kan genkende de personer, der stÃ¥r pÃ¥ listen. Vi har en række eksempler pÃ¥, at personer har ændret udseende – farvet hÃ¥r, tildækket andre kendetegn m.v. – og derved skaffet sig adgang til kampe i NRGi Park pÃ¥ trods af, at de havde karantæne. Reglerne for adgangskontrol (bl.a. Persondataloven) tillader i dag ikke, at vi betjener os af tekniske hjælpemidler, der kan sikre effektiv hÃ¥ndhævelse af vores karantænelister 

 

Under kampen er det primære mål at sikre ro og orden på tilskuerpladserne og dermed bidrage til, at alle tilskuere får en god oplevelse. Det centrale er at sikre, at vores ordensreglement overholdes. Arbejdet koordineres af vores sikkerhedschef, John Bundgaard, fra dennes kommandocentral på A-tribunen. Selve kontrollen finder under kampen sted på tre måder:

• 4 kameraer inde i NRGi Park og 2 udenfor, alle med 32 x zoom af doome-typen, overvÃ¥ger stadionafsnittene i NRGi Park under kampene. Billederne fra kameraerne vises direkte pÃ¥ 8 monitorer i kommandocentralen, og herfra kan personalet dirigere det vagtpersonale, der er stationeret overalt pÃ¥ stadion under kampen til de omrÃ¥der, hvor der mÃ¥tte være problemer. Billederne fra kameraerne lagres pÃ¥ en harddisk til brug for senere efterforskning af hændelser – f.eks. er det disse optagelser, der er blevet nærstuderet efter kampen mod Brøndby i august 2008 med henblik pÃ¥ at støtte politiets sager mod de voldelige tilhængere og med henblik pÃ¥ at kunne rejse erstatningssag mod de, der begik hærværk i NRGi Park
• Visuel kontrol fra kommandocentralen – typisk via kikkert. Her kontrolleres bl.a. at de bannere, der er sat op under kampen, ikke overtræder ordensreglementets bestemmelser
• Visuel kontrol via kontrollører placeret pÃ¥ stadion – som nævnt ovenfor er der radiokontakt mellem alle sikkerhedsfolk, og de kan derfor hurtigt dirigeres til de omrÃ¥der, hvor der opstÃ¥r problemer

 

Efter kampen skal det sikres, at alle tilskuere kommer godt og sikkert ud af NRGi Park, og at der ikke opstår uroligheder i den forbindelse. Dette varetages af DK-Aros Vagt i samarbejde med politiet.

 

Tiltag for at forbedre sikkerheden ved fodboldkampe

 

Som hos enhver anden ansvarlig arrangør af underholdningsbegivenheder har sikkerheden ved afviklingen af arrangementer høj prioritet i Århus Elite A/S og i AGF. Derfor har vi efter Brøndby-kampen 17. august 2008 evalueret vores indsats og det sikkerhedsberedskab, vi har ved vores hjemmekampe. Samtidig har vi gennem dialog med såvel andre klubber i SAS Ligaen, Divisionsforeningen og Østjyllands Politi søgt at afdække mulige tiltag, som kan hjælpe til at vi i fællesskab kan sikre, at fodboldkampe i Danmark afvikles uden uroligheder, vold og hærværk.

 

Det har afstedkommet identifikation af en række relevante muligheder og indsatsområder, hvoraf nogle allerede er iværksat.

 

Tiltag, som AGF selv har iværksat efter urolighederne 17.august 2008

 

• Forbedret sikkerhed omkring udebaneafsnittet i NRGi Park.

 

Urolighederne i NRGi Park 17. august 2008 har ført til en række ændringer omkring udebaneafsnittet med det formål at forbedre sikkerheden ved højrisiko-kampe. Udebaneafsnittet er flyttet længere væk fra hjemmeholdets egne tilhængere, og der er dermed skabt en betydeligt større buffer-zone, hvilket giver vagterne bedre muligheder for at reagere, såfremt det skulle lykkes den ene tilskuerfraktion at forcere hegnene, der adskiller dem. Endvidere er hegnene mellem udebaneafsnittet og de øvrige tilskuerpladser forstærket, og der arbejdes på at skabe et helt nyt hegn mellem udebaneafsnittet og banen for at sikre, at tilskuerne ikke kan komme ind på banen. Dette er naturligvis etableret i overensstemmelse med de standarder, som det europæiske fodboldforbund, UEFA, har formuleret.

 

Desuden skal der yderligere sættes hegn og afskærmninger op på siderne og på bagsiden af udebanetribunen – begge dele for at forhindre, at der kan kastes genstande, drikkevarer m.v. ned på de øvrige tilskuere, der passerer forbi. Endelig skal der installeres ekstra kameraer, der overvåger indgangspartiet til udebaneafsnittet. Her har vores vagter erfaringsmæssigt kunnet konstatere handel med stoffer m.v., og med en skærpet overvågning vil vi kunne være med til at skabe et bedre grundlag for politiets sager mod de personer, der handler med stoffer. De samlede forbedringer, der gennemføres, forventes, når de er tilendebragt, at løbe op i 500 – 600.000 kr.

 

• Etablering af nyt sikkert billetsalg i udebaneafsnittet

 

Som en direkte følge af urolighederne under Brøndby-kampen, hvor flere billetsælgere følte sig truet, har AGF igangsat ombygning af servicebygningen, som ligger umiddelbart op ad indgangene til udebaneafsnittet. Det medfører, at billetsælgerne nu kan sidde trygt bag indhegning og håndtere billetsalget til udeholdets tilskuere. Den gamle billetsalgsvogn bliver efterfølgende fjernet helt fra området.

 

• Forbedret kameraovervÃ¥gning i NRGi Park

 

Efter Brøndby-kampen er der fortaget en grundig evaluering af kameraovervågningen, og som følge heraf er der sat yderligere overvågningskameraer op i NRGi Park. Bl.a. er det nu sikret, at også områderne ved boderne bag under de tribuner, hvor udebanestilskuerne er placeret, overvåges med kamera. Det vil blandt andet gøre det muligt at identificere personer, der begår hærværk mod boderne og truer personalet her, sådan som det var tilfældet ved kampen mod Brøndby i august 2008.

 

Tiltag, som er iværksat i regi af SAS Liga-klubberne og Divisionsforeningen

 

• Fælles ordensreglementer pÃ¥ stadions.

 

Alle stadions i Danmark bør have et fælles ordensreglement, der klart skitserer, hvad der er, og hvad der ikke er acceptabel opførsel i forbindelse med afvikling af fodboldkampe. Kun ved at sende ens signaler til alle tilskuere kan vi sikre en ensartet påvirkning af disse over hele landet. Der bør ikke være forskel på, hvad tilskuere kan tillade sig i København, Esbjerg, Vejle, Aalborg, Odense eller Århus.

 

Det vil også sikre, at der ikke kan være tvivl om, at en idømt karantæne gælder på alle fodboldstadions i Danmark. Som det er nu, oplever vi ofte, at personer, der er idømt karantæne, forsøger at spille klubberne ud mod hinanden ved at henvise til, at reglementerne på stadions ikke er end, og deres karantæne derfor ikke kan gælde på alle stadions.

 

Dette tiltag arbejdes der med i de to udvalg, der i regi af DBU arbejder med sikkerhedsspørgsmål omkring afvikling af fodboldkampe. Udvalgene forventes at komme med et fælles notat med tilhørende anbefalinger ultimo oktober. AGF vil afvente dette notat og på den baggrund vurdere, om vi finder grund til at rejse yderligere forslag i regi af Divisionsforeningen.

 

• Bedre hÃ¥ndhævelse af karantæner (flere kontrollører ved udekampe)

 

I direkte forlængelse heraf vil vi rejse diskussionen om antallet af kontrollører, som udeholdet sender til en kamp. De fælles retningslinjer, der er gældende i dag, tilsiger, at udeholdet skal stille med minimum to kontrollører. Dette er ikke tilstrækkeligt for så vidt angår de ovennævnte klubber, hvor der er en klar risiko for at der kan opstå uroligheder.

 

Der bør efter vores opfattelse ske en registrering af antallet af episoder med de enkelte klubbers tilskuere, og denne statistik (for de seneste tre sæsoner) skal danne baggrund for at fastsætte det antal uddannede sikkerhedsfolk, som de pågældende klubber skal stille med. Derved får også udeholdet et direkte og økonomisk betinget incitament til at skabe den bedst mulige sikkerhed omkring deres egne fans.

 

De to ovennævnte udvalg, der i regi af DBU arbejder med sikkerhedsspørgsmål, arbejder også med problematikken omkring bemandingen ved afvikling af fodboldkampe. Dette forventes også at indgå i udvalgets notat, og AGF vil på baggrund af notatet vurdere, om vi finder grund til at rejse yderligere forslag i regi af Divisionsforeningen.

 

Vurdering af hooligan-registeret

 

Intentionerne bag lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder er gode og rigtige – der må og skal sættes kraftigere ind for at standse den eskalerende og helt uacceptable vold i forbindelse med fodboldkampe i Danmark.

 

Imidlertid er loven efter Århus Elites og AGF’s vurdering på kort sigt ikke tilstrækkelig til at kunne komme til at udgøre et effektivt værktøj for klubberne. Det skyldes:

• At hooligan-registeret, som udspringer af loven, først skal fyldes op. Det arbejde er gÃ¥et i gang, og politiet forventer, at der kan optages ca. 50 i registeret Ã¥rligt[5]. Men vicepolitiinspektør Jesper Grønbech fra Rigspolitiets Nationale Operations- og Beredskabscenter, NOBC vurderer, at den hÃ¥rde kerne af fodboldbøller er vokset og i dag udgør 200-400[6]. Alene AGF har ca. 40 personer i karantæne pr. medio oktober. Sammenligner man tallene, giver det et fint perspektiv pÃ¥, hvor længe registeret vil være om at blive effektivt. Der kommer til at gÃ¥ lang tid.
• Registeret kommer kun til at omfatte personer, der har begÃ¥et eller vurderes at ville begÃ¥ strafbare handlinger. Imidlertid vurderer jurister, at politiet vil være udelukket fra at kunne tildele karantæner til tilskuere, der alene begÃ¥r mindre alvorlige ikke-voldelige strafbare forhold f.eks. urinering pÃ¥ gaden eller støjende opførsel, idet justitsministeren i sin besvarelse klart anfører, at politiet skal kunne pege pÃ¥ omstændigheder, der sandsynliggør en tilknytning til hooligan-miljøet. Vores hensyn som fodboldklub er langt mere vidtgÃ¥ende – vi ønsker at kunne tildele og hÃ¥ndhæve karantæner til personer, der begÃ¥r forseelser, der ikke i sig selv vil kunne kvalificere til optagelse i hooligan-registeret. Som der er redegjort for under beskrivelsen af vores arbejde med stadionsikkerhed, er det væsentligt for os at sætte ind overfor denne slags forseelser for at sikre, at de ikke kan være den faktor, der for en situation til at eskalere og udarte sig til egentlige voldelige hændelser. Vores fokus er fortsat at skabe gode oplevelser for de mange og sikre, at de fÃ¥ ikke kan ødelægge det.
• Loven tillader, at politiet giver oplysningerne fra hooligan-registeret – navne og fotos – videre til landets stadionkontrollører. Men det er politiet, der vurderer dette fra sag til sag, og der er ikke lagt op til, at klubberne kan anvende registeret og videregive oplysninger til hinanden.

 

 

Forslag til hvilke tiltag vi gerne ser gennemført med henblik på at forbedre klubbernes mulighed for sammen med politiet at dæmme op for fodboldvolden. 

 

• Sikre regler, der giver fodboldklubber i de bedste danske rækker lov til at opbygge karantæneregistre med billeder og kunne udveksle disse mellem klubberne

 

Baseret på Datatilsynets afgørelser i sammenlignelige sager[7] må det vurderes, at der ikke med det nærværende lovgrundlag kan gives tilladelse til at AGF kan registrere og behandle oplysninger om karantænedømte tilskuere inklusive opbevare billeder af de karantænedømte. En opringning til Datatilsynet har bekræftet denne vurdering – der kan jf. tilsynet ikke gives dispensation fra Persondataloven.

 

Forudsætningen for at oprette et sådant register inden for Persondatalovens rammer er, at personernes giver deres udtrykkelige skriftlige samtykke hertil, ligesom de til enhver tid kan trække deres samtykke tilbage, hvorefter oplysningerne i registeret skal slettes. Dette er ikke realistisk for så vidt angår de personer, der idømmes karantæne på stadions.

 

Samme konklusion gælder derfor også det at kunne udveksle oplysninger mellem klubberne for at kunne sikre, at såvel hjemmeholdets som udeholdets tilskuere med karantæne kan holdes ude fra kampene.

 

Vi mener, at et effektivt registrer med billeder er forudsætningen for den effektive adgangskontrol, der kan sikre, at klubberne selv kan tage ansvar for at skabe mere sikkerhed omkring kampene. I dag står vi uden dette vigtige værktøj.

 

AGF anbefaler, at Folketinget arbejder for at vedtage et regelsæt, der giver klubberne lov til at opbygge og udveksle registre over karantænedømte inklusiv billeder af disse. Hvilken juridisk form dette skal have for at opfylde formålet må den nærmere sagsbehandling i Justitsministeriet afgøre. Regelsættet kunne begrænses til at være gældende i f.eks. to eller tre år og kunne dermed være effektiv i perioden, indtil Hooligan-registeret har udviklet sig til et stærkt værktøj.

 

• Tilladelse til at anvende software, der kan sikre ansigtsidentifikation i forbindelse med adgangskontrollen til stadions i Danmark.

 

Som en direkte følge af ovenstående forslag ønsker AGF også at kunne håndhæve tildelte karantæner i forbindelse med adgangskontrollen til NRGi Park. Selv med et register med billeder, kan det være vanskeligt for de kontrollører, der visuelt skal kontrollere tilskuerens identitet, at sikre, at personer, der er tildelt karantæne, ikke får adgang til kampene. Dels fordi selve adgangskontrollen foregår i en hektisk atmosfære, hvor der ofte er få minutter til kick off, og tilskuerne derfor presser på for at komme frem. Og dels fordi de personer, der hyppigst får karantæne, er drevne udi at ændre udseende og sløre deres reelle identitet.

 

Der findes i dag på markedet software, der med stor sikkerhed kan identificere personer ud fra deres ansigtstræk. Adgangskontrollen på NRGi Park er forberedt på at kunne anvende en sådan løsning, og det kræver få tekniske tiltag at kunne iværksætte at kontrollen sker via et sådant system.

 

AGF anbefaler, at der gives tilladelse til – evt. som en forsøgsordning i Århus i samarbejde med politiet – at anvende elektronisk ansigtsidentifikation i forbindelse med adgangskontrollen til NRGi Park.