Sondrup, 05.12.2008

 

 

Kære dyrevelfærdsordførere og kære medlemmer af Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri.

 

Denne henvendelse vedrører.:

 

og har til formål at skaffe sikkerhed for, at forbuddet mod rutinemæssig bortskæring af grises haler overholdes i Danmark.

I brev til justitsministeren i oktober d.Ã¥ skrev vi.:

’EFSA’s rapport om halebidning blandt grise, som blev offentliggjort I December 2007 viser, at 99,2% af alle grise i Danmark bliver halekuperet.
 

Anima er meget bekymret over, at så stort et antal grise får kuperet deres hale til trods for EU-forbuddet mod rutinemæssig halekupering, som har været i kraft siden 2003.

 

Kapitel 1, pkt. 8 i bilaget til Rådets Direktiv 91/630 (som ændret i 2001) forbyder rutinemæssig halekupering og understreger, at der inden udførelsen af den procedure ’skal træffes andre foranstaltninger til at forhindre halebidning og andre uvaner under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige miljøforhold eller driftsledelsessystemer skal derfor ændres.’

 

Det fremgår tydeligt af EFSA’s rapport, at de fleste danske producenter overtræder direktivets forbud mod rutinemæssig halekupering og at regeringen ikke håndhæver loven.

 

Vi mener, at regeringen må revurdere dens indsats for at håndhæve forordningen, så vi så hurtigt som muligt kan nærme os en situation, hvor overholdelse er normen for danske landmænd.

 

Henvendelser til kontrolinstansen i fødevarestyrelsen har gjort det klart, at der ikke er diskrepans mellem styrelsens observationer og EFSA’s tal.

 

Justitsministeriets Dyrevelfærdskontor har på forespørgsel oplyst, at de eneste midler der er til rådighed, i forsøget på at få danske svineproducenter til at overholde loven, er indskærpelse og politianmeldelse.

 

Man kan altså konkludere, at halekupering stadig foretages rutinemæssigt 5 år efter forbuddets ikrafttræden, at de eksisterende ’redskaber’ til sikring af lovens overholdelse ikke virker samt at der foreligger et akut behov for påbud og/eller effektivt virkende sanktionsmuligheder.

 

Vi beklager at vi, dersom regeringen ikke er villige til at håndhæve forbuddet mod rutinemæssig halekupering af grise, vil se os nødsaget til at indgive en formel klage til Europa Kommissionen. Vi tager ikke let på dette og ønsker ikke et dårligt forhold til regeringen, men det er frustrerende for os at se loven blive ignoreret.

 

Vi kan tilføje, at betydelige mængder forskning og praktisk erfaring viser, at halebid kan forebygges uden at forfalde til skamfering af dyrene. Dette er bl.a. vist i en rapport om halebid som EFSA udsendte i 2007.

 

Vi håber, at regeringen vil meddele os, hvilke skridt den agter at tage for at sikre håndhævelse af forbuddet og er naturligvis behjælpelige med yderligere information.’

Halebid er udtryk for dårlig adfærdsmæssig trivsel - under normale forhold bider grise ikke hinanden i halerne. Når grisene bider haler eller bliver syge - og det sker tit, når man holder mange dyr på så lidt plads som muligt - henter landmanden hjælpen i værktøjskassen eller på sit lager af antibiotika og påfører dyrene skader samtidig med, at han øger den allerede høje risiko for resistente bakterier.

Eksisterende staldmiljøer og produktionsforhold er aldeles uforenelige med dyrevelfærd. Den viden vi i årtier har haft om dyrene og deres behov er systematisk blevet ignoreret. Anima mener, at forholdene for grise via lovgivningen skal ændres radikalt.

Indtil det sker, henstiller vi til lovgivere, at I sikrer, at landbrugets aktører som mindstemål overholder gældende regler.

Landmændene har haft 5 år til at bevise, at de ikke respekterer forbuddet mod ’rutinemæssig halekupering’ og at de ikke er interesserede i forebyggende foranstaltninger. Forbuddet bør derfor håndhæves ved hjælp af påbud.

Vi foreslår:

 

 

 

 

Endelig gør vi opmærksom på, at ikke alle mennesker er egnede til at have dyr. Påbud og lovparagraffer kan ikke gøre en uegnet egnet. Følgelig opfordrer vi til ransagelse af og selvransagelse i landmændenes rækker og til at tage konsekvenser heraf.

 

Os bekendt er økonomi eneste regulator i ’bestanden’ af landmænd med husdyrhold. Vi opfordrer til, at landmandens vilje/evne til at passe dyr, så de overlever uden medicin og skamferinger, i fremtiden anvendes aktivt som regulator. 

 

 

Med venlig hilsen

Bente Tolley

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anima   •    Carit Etlarsvej 10  •   1814 FREDERIKSBERG C   •   Tel: +45 35 10 70 70

http://www.anima.dk   •   http://www.pelsinfo.dk   •   e-mail [email protected]