Sendt: 8. december 2008 14:47

Til: Folketingets Administration; [email protected]; Morten Østergaard; [email protected]

Emne: att.: Folketingets Retsudvalg

 

att.: Folketingets Retsudvalg

      Justitsministeriet

      MF Morten Østergaard

     Advokatsamfundet

 

I anledning af behandling af lovforslag om dommeres beklæding og adfærd fremsender vi nedenstående bemærkninger om regeringens undergravelse, efter undertegnedes opfattelse, af retssikkerheden for borgerne ved forskellige andre teknikker end egentlig lovgivning.

 

Udvalget opfordres til at indkalde justitsministeren i samråd om udviklingen i borgernes retssikkerhed.

 

Der er indgivet klage til EU Kommissionen over hvad der opleves som forhindringer af adgangen for EU borgere til at indbringe grænseoverskridende tvister for domstolene med fri proces, jfr Dir 2002/8 af 27 januar 2003 samt "Council of Europe Action Plan on legal assistance, at the Tampere European Conference 1999, Additional Protocol to 1977 Agreement on the transmission of applications for legal aid, Explanatory Memorandum to R(93)" af 8 januar 1993.

 

Med venlig hilsen

 

Eric Støttrup Thomsen, stud.jur

 

att.: Thomas Hedin

 

Regeringen uindergraver også retsstaten på andre måder

 

En vigtig metode er at forhindre retssager mod staten fra borgere, hvis rettigheder er krænkede. Det sker gennem Civilstyrelsen og Procesbevillingsnævnet, der fungerer som "for-domstole". Ansøgerne skal dokumentere, at de kan vinde en sag for domstolene - efter embedsmændenes opfattelse - men det kan de jo ikke vide med sikkerhed før sagen rent faktisk kommer for retten.

 

Det er politisk ømtålelige sager som krænkelse af EU-retten, Civilstyrelsen og procesbevillingsnævnet bl.a.

på denne måde forhindrer domstolene i at tage stilling til. Det sker på trods af, at EF-domstolens domspraksis tyder på, at sagerne vil kunne vindes.

 

Der ud over udtaler politikerne sig med stigende hyppighed og intensitet om domstolenes afgørelser eller om sager før domstolene træffer afgørelse, hvorved de også på denne måde undergraver retssikkerheden.

 

I forhold til f.eks. Menneskerettighedsdomstolen (EMD)  har regeringen øvet stærk indflydelse på domstolen i et par konkrete sager, ved af afgive løfter i forhold til behandling af de klagende, mod at domstolen så til gengæld ikke optog sagerne til behandling. Det kan diskuteres, om løfterne blev overholdt. "Regeringen" vil sige især sige justitsministeriet og udenrigsministeriet.

EMD var på sin vis sikkert lykkelig for ikke at skulle behandle sagerne, fordi den har en enorm sagsbunke i forvejen, men sagerne var stærke nok til at EMD begyndte på den "faktiske" udredning af dem.

 

En anden taktik til at undergrave retssikkerheden er at "lovgive" uden at lovene kommer i folketinget og bliver checket af justitsministeriets lovkontor. Det sker bl.a. ved "aftaler" mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvor ministerier, styrelser m.m. træffer afgørelser efter "aftaler", som ikke er egentlig lovgivning.

 

Det er det meget svært at gøre noget ved, når borgerne efterfølgende ikke kan få fri proces til at indbringe afgørelserne for domstolene. Fri proces er som regel nødvendig, fordi det er hundedyrt at føre retssag dvs der er kun retfærdighed for de rige. Dette er et nyt princip i den danske retssystem, der tidligere har været mere socialt "retfærdigt".

 

En tredie taktik er at undergrave de beskyttelser, som borgerne har gennem EU-retten, ved at flytte kompetencer. F.eks. forsøgte regeringen at flytte afgørelser om den frie bevægelighed (Dir 38/2004, det som gav anledning til Metock-dommen C-127/98) fra udlændingemyndighederne over til kommunernes borgerservice (folkeregistret). Regeringen har indført nye cpr-love, der giver kommunerne hjemmel til at forbyde udrejse fra Danmark (cpr loven §§24-27), men det strider imod EU Traktaten (Nice).

 

Også for fri bevægelighed ved etableringsretten har regeringen omgået EU-retten meget alvorligt. Erhvervs og Selskabsstyrelsen fik en dom imod sig i 1997,

C-212/97 Centros. Men nu har regeringen flyttet kompetencen væk fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen over til Skat. Før fik du et cvr nummer hos EogS og så kunne du starte virksomhed. Nu skal du først godkendes i Skat og have et moms-nummer (som er det samme tal) før du kan få et cvr nummer i EogS.

Skat har opstillet en masse krav for at du kan få moms nummer, som handler om indvandringskontrol og ikke om skattebetaling. Uden cvr nummer kan du ikke drive virksomhed, fordi Skat ikke godkender fradrag for faktura fra ikke-moms registrerede virksomheder, som hovedregel, og du kan heller ikke få en bank konto til dit firma.

 

Teknikken er at - i hvert fald formelt - at flytte kompetencen fra EU-retten ned i et system, der formelt er national lovgivning, hhv folkeregistrering og skattebetaling, istedet for fri bevægelighed og fri etableringsret (hhv Art 39 og Art 43 i EU Traktaten).

 

En fjerde teknik er at implementere EU-lovgivning forkert, og på en måde så det ikke skal i folketinget.

Det gjorde forhv integrationsminister Rikke Hvilshøj med Dir 38/2004, som implementerede dette direktiv om fri bevægelighed ved en bekendtgørelse, som hun selv skrev under på. På den måde undgik hun, at justitsministeriets lovkontor skulle behandle lovgivningen som "lov" og dermed fik hun, i hvert fald ikke i folketinget, besked på, at det her var EU-lovstridigt.

 

En femte teknik er at implementere EU lovgivning bevidst forkert. Igen med Dir 38/2004, hvor "EU-opholdsbekendtgørelsen" i §7 rummede en såkaldt "Akrich"-begrænsning. Det var en - forkert - fortolkning af en gammel EF-domstols dom - "gammel"

i betydning før den nye lov, Dir 38/2004 dvs den burde have været uden præjudikats værdi (tavlen burde være visket ren med ny lovgivning).

 

Regeringen havde ganske enkelt valgt - iøvrigt sammen med andre lande som UK, Irland og Sverige - at fortolke denne gamle dom - C-109/01 Akrich v UK - forkert og meget vidtrækkende, og det var det, EF- domstolen underkendte med "vognstangen" i dommen

C-127/98 Metock et al v Irland her i juli i år. Akrich- dommen handlene om en lille Marrokansk narko pusher, der blev ved at dukke op i UK og fortsætte med at sælge narko, og UK blev trætte af dette og indklagede ham for misbrug af den fri bevægelighed, og EF-domstolen gav UK ret, at man ikke kunne misbruge fri bevægelighed til at begå den slags ulovligheder.

 

Men nogle få EU lande valgte istedet at tolke dommen som om den gjaldt indvandring generelt og ikke misbrug af reglerne.

 

 

Der er masser af andre eksempler - du kunne oprette en blog og bede folk komme med flere eksempler!

 

Regeringen er ved at undergrave hele samfundet med "fidus-lovgivning" og "retssikkerheds-hokuspokus", en slags politisk "IT Factory".

 

 

Med venlig hilsen

Eric Støttrup Thomsen, stud.jur