INVITATION TIL TEATERFORESTILLINGEN PRETTY WOMAN A/S
Vi vil hermed meget gerne give dig tilbuddet om at købe billet til to ekstraforestillinger af teaterforestillingen PRETTY WOMAN a/s.
I forestillingen PRETTY WOMAN a/s spiller en gadeprostitueret hovedrollen som Julia Roberts i en teaterudgave af den romantiske Hollywoodkomedie, hvor hun gennemspiller historien om at blive reddet ud af sine omstændigheder.
Den sidste måned har forestillingen været omdiskuteret med udsagn om, at det var social pornografi og zoologisk have, eller modsat at det var et bidrag til at gøre op med myten om den lykkelige luder eller et fint alternativt til at stå på gaden.
Vi har af to grunde valgt at spille to ekstraforestillinger. For det første vil vi gerne have at forestillingen bliver set af beslutningstagere og andre med indflydelse på kvindernes situation. Og for det andet vil vi gerne efterlade noget til vores hovedrolleindehavere.
Forestillingerne spiller derfor for et særligt indbudt publikum til forhøjet billetpris på 200 kr. Alle spiller uden at få løn, og vi vil derfor være i stand til at oprette en lille pulje til at hjælpe kvinderne i en periode fremover.
Vi håber at se dig i Containerne på Halmtorvet mandag den 24. november eller tirsdag den 25. november kl. 20.00. Efter forestillingen vil vi og vores konsulent Helle Tiller Lorentzen, som er tidligere narkoprostitueret, fortælle om arbejdet med de prostituerede i forbindelse med forestillingen.
Billetter kan bestilles hos Sanna Albjørk på tlf. 26 56 63 76 man. - lør. kl. 14 - 18.
Med venlig hilsen
Tue Biering og Jeppe Kristensen