1. Vedlagt sendes til Retsudvalgets orientering kopi af Rigsadvokatens redegørelse om straffene i sager om samlivsrelateret vold, drab og drabsforsøg.

 

For så vidt angår samlivsrelateret drab og drabsforsøg mv. fremgår det af Rigsadvokatens redegørelse, at udgangspunktet for straffastsættelsen i disse sager er henholdsvis 10 og 5 års fængsel mod det almindelige udgangspunkt i sager om drab og drabsforsøg på henholdsvis 12 og 6 års fængsel.

 

Rigsadvokaten peger på en række forhold, som efter hans opfattelse taler for at bryde med denne praksis, således at udgangspunktet om en mildere straf i sager om drab og drabsforsøg i samlivsrelationer opgives. Rigsadvokaten foreslår, at der tages initiativ til en lovændring, som indebærer, at udgangspunktet for straffastsættelsen i sager om drab og drabsforsøg i samlivsrelationer er det samme som ved andre drab og drabsforsøg, dvs. fængsel i henholdsvis 12 og 6 år. En sådan lovændring bør efter Rigsadvokatens opfattelse ledsages af nærmere bemærkninger i lovforslaget om, i hvilke tilfælde det under en ny retstilstand kan komme på tale henholdsvis at forhøje straffen eller formilde straffen i forhold til det nye udgangspunkt for straffastsættelsen.  

 

Justitsministeriet er enig i Rigsadvokatens synspunkter, og der vil senere i denne folketingssamling blive fremsat lovforslag i overensstemmelse hermed.

 

For så vidt angår samlivsrelateret vold anfører Rigsadvokaten efter en gennemgang af retspraksis, at der ikke er grundlag for at antage, at der ved strafudmålingen i disse sager lægges vægt på andre forhold end i andre voldssager. Gennemgangen giver efter Rigsadvokatens opfattelse heller ikke indtryk af, at der generelt udmåles lavere straffe i sager om samlivsrelateret vold end i andre sammenlignelige sager, når der henses til voldens karakter og omfang, de påførte skader, tiltaltes forstraffe mv. Der er således efter Rigsadvokatens opfattelse ikke grundlag for at antage, at domstolene i sager om samlivsrelateret vold generelt udmåler en mildere straf i forhold til sammenlignelige sager om vold i andre relationer. Efter Rigsadvokatens opfattelse er der på denne baggrund ikke behov for at tage nye initiativer med henblik på at skærpe straffene i sager om samlivsrelateret vold.

 

Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at der på baggrund af hans gennemgang af retspraksis på området ikke er behov for nye initiativer med henblik på at skærpe straffene særligt i sager om samlivsrelateret vold.

 

2. I forbindelse med vedtagelsen af strafskærpelsesloven fra 2002, som omtales i Rigsadvokatens redegørelse, blev der fastlagt en ordning, hvorefter Rigsadvokaten løbende afgiver redegørelser om udviklingen i strafniveauet i bl.a. voldtægtssager. Det fremgår af Rigsadvokatens seneste redegørelse fra juli 2008, at domstolene i langt de fleste sager om voldtægt har fastsat forhøjede straffe i overensstemmelse med tilkendegivelserne i forarbejderne til strafskærpelsesloven, og at strafskærpelsen således må anses for at være gennemført i praksis.

 

Det fremgår af beskrivelsen af retspraksis i forarbejderne til strafskærpelsesloven og af Rigsadvokatens redegørelser om strafniveauet i voldtægtssager, at straffen for såkaldt kontaktvoldtægt og parvoldtægt i almindelighed er lavere end straffen for overfaldsvoldtægt. Det fremgår endvidere af Rigsadvokatens seneste redegørelse fra juli 2008, at straffene i sager om parvoldtægt (dvs. voldtægt mod en nuværende seksualpartner eller mod en tidligere seksualpartner, hvis forholdet er ophørt inden for et kortere tidsrum forud for voldtægten) i almindelighed er mildere end ved de andre former for voldtægt.

 

Justitsministeriet vil anmode Rigsadvokaten om en nærmere vurdering af strafniveauet i sager om kontaktvoldtægt og parvoldtægt i forhold til strafniveauet i sager om overfaldsvoldtægt. Justitsministeriet vil i den forbindelse anmode Rigsadvokaten om på grundlag af en gennemgang af retspraksis at vurdere, om det lavere strafniveau i sager om kontaktvoldtægt og parvoldtægt alene skyldes, at der i sådanne sager oftere end i andre voldtægtssager foreligger omstændigheder, som efter straffelovens almindelige strafudmålingsregler normalt skal tale for en mildere straf, eller om der bør tages særlige initiativer vedrørende straffen i disse sager.

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs