Baggrundsnotits om udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere) (Uddannelseskrav) og udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater (Uddannelseskrav)
1. Baggrund for udkastene
Den 10. juni 2008 blev folketingsbeslutning om krav om uddannelse af dyrehandlere og ansatte i dyrehandler (B 99) vedtaget. Beslutningsforslaget pålægger justitsministeren at fastsætte krav om, at det er en betingelse for at kunne drive virksomhed som dyrehandler eller arbejde i en dyrehandel, at man har gennemgået et relevant uddannelsesforløb.
Det Dyreetiske Råd afgav i juni 2008 en udtalelse om familie- og hobbydyr. Det Dyreetiske Råd konkluderer bl.a. i udtalelsen, at personalet i dyrehandlen ofte vil være de nærmeste til at rådgive kommende ejere i valg af dyr, bure, foder, tilbehør og lignende. Derfor er det ifølge rådet af afgørende betydning, at disse personer besidder og formidler den rette viden. Det Dyreetiske Råd anfører endvidere, at der efter rådets vurdering er behov for at stille et lovmæssigt krav til dyrehandlere om tilstrækkelig uddannelse.
På den baggrund har Justitsministeriet udarbejdet de vedlagte udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere) (Uddannelseskrav) og bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater (Uddannelseskrav).
2. Gældende ret
Efter dyreværnsloven § 18, stk. 1, må erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr kun drives med politiets godkendelse. Det følger endvidere af dyreværnsloven § 18, stk. 2, at justitsministeren kan fastsætte regler om indretning og drift af virksomheden, herunder om krav, der kan stilles til personalet, og om tilsyn.
Bekendtgørelse nr. 1022 af 12. december 2002 om erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1499 af 20. december 2004, er udstedt med hjemmel i dyreværnslovens § 18, stk. 2.
Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, kan en tilladelse til hold af dyr som led i erhvervsmæssig handel med dyr kun meddeles, hvis virksomheden opfylder kravene i bekendtgørelsens §§ 11-21 og samtidig gør det antageligt, at kravene i bekendtgørelsens §§ 7-10 og §§ 22-24 vil blive opfyldt. Virksomheden skal således opfylde krav til indretning af lokaler, jf. §§ 11 og 12, samt indretning af dyreanlæg, jf. §§ 13-21, og skal bl.a. sørge for, at dyrene sikres forsvarlige forhold og ikke tilføjer hinanden skade, jf. §§ 7 og 8. Endvidere skal virksomheden sørge for, at dyr, der lider af smitsomme sygdomme mv. isoleres, behandles og ikke sælges, jf. § 9, at der føres tilsyn med dyr mindst en gang daglig, og at der sker rengøring samt udskiftning af bundmateriale mv., jf. § 22.
Desuden fremgår det af dyrehandlerbekendtgørelsens § 23, at den eller de personer, der har det daglige ansvar for virksomheden, skal have en sådan faglig viden, at virksomheden kan drives dyreværnsmæssigt forsvarligt og således, at virksomhedens kunder kan vejledes og rådgives om forsvarlig hold af dyrene. De pågældende personer skal således ifølge § 23 have den fornødne viden om
1) den gældende lovgivning om dyreværn, smittebeskyttelse for dyr og indførsel af dyr,
2) dyreadfærd og dyrevelfærd,
3) pasning og transport af de dyr, som sælges,
4) hygiejne, rengøring, desinfektion og affaldshåndtering,
5) ernæringslære og foderhåndtering,
6) smittebeskyttelse,
7) hÃ¥ndtering af dyr ogÂ
8) dyrs følsomhed over for miljøpåvirkninger og stress.
Der stilles ikke i dag krav til den faglige viden hos ansatte i dyrehandler.
Det fremgår af cirkulæreskrivelse af 4. marts 2003, at vurderingen af, om kravene i § 23 er opfyldt, må bero på en konkret vurdering, hvori den eller de pågældende personers erfaring og uddannelse bør indgå. Det fremgår endvidere, at der ikke kan stilles krav om, at ansøgeren har gennemgået et særligt uddannelsesforløb, men at kravene i § 23 om fornøden faglig viden dog i almindelighed må anses for opfyldt, hvis den eller de pågældende personer har gennemført den (tidligere eksisterende) dyreassistentuddannelse på Teknisk Skole i Kolding eller Roskilde med dyrehandel som speciale.
For så vidt angår hold af hunde som led i erhvervsmæssig handel med hunde, er der med hjemmel i dyreværnslovens § 18, stk. 2, udstedt bekendtgørelse nr. 1466 af 12. december 2007 om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater, som ændret ved bekendtgørelse nr. 993 af 6. oktober 2008. Bekendtgørelsen finder bl.a. anvendelse på hold af hunde som led i erhvervsmæssig handel med hunde og indeholder en række betingelser for udstedelse af tilladelse til erhvervsmæssig handel med hunde. Bekendtgørelsen indeholder i § 28 et krav, der svarer til kravet efter § 23 i bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere).
3. Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere) (Uddannelseskrav)
Â
Ved vedlagte udkast til ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr foreslås bekendtgørelsens § 23 ændret, således at der stilles krav om, at den eller de personer, der har det daglige ansvar for virksomheden, skal have gennemført en erhvervsuddannelse som dyrepasserassistent eller en uddannelse vedrørende håndtering af dyr, der har faglige mål på mindst samme niveau, jf. udkastet til § 23, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at der stilles krav om, at den eller de personer, der har det daglige ansvar for virksomheden, skal sikre, at ansatte, som håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr, senest 6 måneder efter ansættelsesstart har gennemført enten erhvervsuddannelsen som dyrepasserassistent, eller har erhvervet elementære kompetencer med hensyn til håndtering af dyr ved at gennemføre en anden uddannelse eller dele af en eller flere uddannelser, jf. udkastet til § 23, stk. 2.
Ved udkastet til § 23, stk. 3, foreslås, at udannelseskravet efter stk. 2 ikke skal finde anvendelse for personer, som har en ugentlig arbejdstid på under 20 timer, og som ikke yder rådgivning om hold af dyr, samt for personer, der som led i en erhvervsuddannelse til dyrepasserassistent eller dyrepasser er i praktik i en dyrehandel.
Bestemmelsen i § 2 i udkastet til ændringsbekendtgørelse omhandler ikrafttræden og overgangsordninger for eksisterende dyrehandlere mv.
3.1. Udannelseskrav til den ansvarlige for virksomheden
3.1.1. Uddannelsen som dyrepasserassistent
Udkastet til § 23, stk. 1, nr. 1, indebærer, at den eller de personer, der har det daglige ansvar for virksomheden, vil opfylde uddannelseskravet ved at have gennemført en erhvervsuddannelse som dyrepasserassistent.
Erhvervsuddannelsen som dyrepasserassistent er nærmere beskrevet i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 146 af 29. februar 2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang dyr, planter og natur.
Uddannelsen til dyrepasserassistent udgør trin 1 i uddannelsen til dyrepasser. Det fremgår af bilag 2, at uddannelsen som dyrepasser har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for bl.a. pasning og pleje af dyr i dyrehandel. Uddannelsen er inddelt i to trin, hvor trin 1 – som nævnt – udgør uddannelsen som dyrepasserassistent og trin 2 uddannelsen som dyrepasser. Uddannelsen som dyrepasserassistent har en varighed på 2 år inklusiv praktikophold. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i uddannelsen til dyrepasserassistent er 36 uger.
Kompetencemålene for dyrepasserassistentuddannelsen er nærmere beskrevet i bilag 2. Heraf fremgår, at eleven efter gennemførelse af uddannelsen opnår viden om bl.a.
1) daglig håndtering, pasning og pleje af dyr i fangenskab samt rengøring af forskellige staldsystemer og dyreanlæg,
2) det enkelte dyrs foderbehov, anvendelse af foderplanter samt forskellige fodermidlers værdi og indhold af næringsstoffer under den daglige fodring af dyr,
3) observationsteknik, adfærdsundersøgelser, dyreværnslovgivningen samt dyrs fysiologiske og sundhedsmæssige behov ved vurdering af dyrs velfærd,
4) de almindeligste sygdomstegn hos dyr, rengøring og desinfektion af anlæg på baggrund af viden om hygiejne samt sygdoms- og smitteforebyggelse,
5) dyrs anatomi og fysiologi, bevægeapparat, organer, fordøjelsessystem mv.,
6) vedligeholdelse af dyreanlæg og
7) observation og registrering af information om dyrs adfærd og udarbejdelse af adfærdsberigelsesplaner.
Fastlæggelse af uddannelsestiden for en elev i en erhvervsuddannelse sker med udgangspunkt i en individuel kompetencevurdering af den enkelte elev. Det følger således af § 50, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1518 af 13. december 2008 om erhvervsuddannelser, at skolen i samarbejde med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af uddannelsesforløbet udarbejder en personlig uddannelsesplan for eleven. Skolen skal til brug for uddannelsesplanen have gennemført en kompetencevurdering af eleven, jf. § 50, stk. 2. Formålet med denne kompetencevurdering er navnlig at sikre, at det uddannelsesforløb, som eleven vælger, påbegyndes på rette indgangsniveau, og dermed at dobbeltuddannelse undgås. Vurderingen foretages bl.a. på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse og beskæftigelse. Kompetencevurderingen indgår i grundlaget for vurderingen af en eventuel godskrivning af dele af uddannelsesforløbet.
Ved fastlæggelse af den undervisning, som eleven skal gennemføre, skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser eller anden dokumentation for, og elevens reelle kompetencer i øvrigt, jf. bekendtgørelsens § 54. Den pågældende skole træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grund af godskrivning. Det er ifølge § 57 i erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, det faglige udvalg for den pågældende uddannelse, der træffer afgørelse om afkortning af uddannelsens varighed.
Der er endvidere mulighed for at erhverve erhvervsuddannelsen som dyrepasserassistent via adgangen til grunduddannelse for voksne efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 31. maj 2000. En grunduddannelse for voksne har samme mål og niveau som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse inden for det pågældende erhvervsområde, jf. lovens § 4, stk. 1. Adgangen til en grunduddannelse er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan, er 25 år, har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen, jf. § 7, stk. 1. Efter § 7, stk. 2, foretager skolen eller institutionen en vurdering af ansøgerens praktiske og teoretiske kompetence i form af en individuel kompetencevurdering. Herefter fastsætter skolen eller institutionen en personlig uddannelsesplan for ansøgeren, jf. § 8.
Grunduddannelse for voksne udbydes af skoler eller andre institutioner, der udbyder den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse eller i øvrigt har faglig kompetence inden for det relevante fagområde, jf. lovens § 5, stk. 1. Uddannelsen kan tilrettelægges som deltidsuddannelse, jf. § 4, stk. 3.
Det anførte indebærer, at det må forventes, at personer, der gennem en årrække har drevet en dyrehandel, i en lang række tilfælde ikke vil skulle gennemgå hele det 2-årige uddannelsesforløb, men at de – på baggrund af deres erhvervserfaring – vil kunne få godskrevet praktikopholdet og dele af skoleundervisningen. Justitsministeriet vil i samarbejde med Undervisningsministeriet udarbejde en vejledning, hvori mulighederne for godskrivning mv. nærmere beskrives.
3.1.2. Uddannelse på mindst samme niveau
Efter udkastet til § 23, stk. 1, nr. 2, kan uddannelseskravet tillige opfyldes, hvis den pågældende har gennemført en uddannelse vedrørende håndtering af dyr, der har faglige mål på mindst samme niveau. Bestemmelsen vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor en person har en videregående uddannelse, som gør personen i stand til på dyreværnsmæssig forsvarlig vis at drive en dyrehandel (f.eks. en uddannelse som dyrlæge).
Vurderingen af, om en uddannelse er omfattet § 23, stk. 1, nr. 2, beror på politiets konkrete vurdering i forbindelse med behandling af en ansøgning om tilladelse til at holde dyr som led i erhvervsmæssig handel med dyr eller i forbindelse med en kontrol af overholdelse af reglerne i dyrehandlerbekendtgørelsen. Politiet vurderer således i disse situationer, om den pågældende har gennemført en uddannelse og derved opnået mindst samme kompetencer som ved en uddannelse som dyrepasserassistent.
I tvivlstilfælde kan politiet inddrage Rådet vedrørende hold af særlige dyr eller fagudvalget for de pågældende uddannelser. For så vidt angår vurderingen af uddannelser gennemført i udlandet fremgår det af § 2 a i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 371 af 13. april 2007, at myndigheder har en pligt til at få foretaget en vurdering af udenlandske kvalifikationer mv., når myndigheden træffer afgørelse om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv. Politiet skal således i forbindelse med vurderingen af udenlandske uddannelser anmode CIRIUS om en vurdering af den pågældende uddannelse. CIRIUS er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, som navnlig har til opgave at varetage myndighedsopgaven med at vurdere og anerkende udenlandske uddannelser.
3.2. Udannelseskrav til ansatte i dyrehandlere
3.2.1. Tidspunktet for opfyldelse af kravet
Efter udkastet til § 23, stk. 2, skal den eller de personer, der har det daglige ansvar for en virksomhed, sikre, at ansatte, der håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr, senest 6 måneder efter ansættelsesstart opfylder uddannelseskravet. Perioden på 6 måneder er fastsat på baggrund af en afvejning af – på den ene side – hensynet til den praktiske tilrettelæggelse af arbejdet i dyrehandlen og – på den anden side – hensynet til, at den ansatte inden for en kortere periode opnår den viden, der er påkrævet for at kunne udføre arbejdet i dyrehandlen dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt og yde tilstrækkelig rådgivning til kunder i forbindelse med køb mv. af dyr.
3.2.2. Indholdet af uddannelseskravet
Efter udkastet til § 23, stk. 2, nr. 1, kan uddannelseskravet opfyldes ved, at den ansatte har gennemført en uddannelse, som nævnt i stk. 1, dvs. uddannelsen som dyrepasserassistent eller en uddannelse vedrørende håndtering af dyr, der har faglige mål på mindst samme niveau.
Efter udkastet til § 23, stk. 2, nr. 2, skal uddannelseskravet endvidere kunne opfyldes ved, at den ansatte har erhvervet elementære kompetencer med hensyn til håndtering af dyr ved at gennemføre en anden uddannelse eller dele af en eller flere uddannelser. Det foreslås således, at uddannelseskravet for ansatte i en dyrehandel skal kunne opfyldes ved, at ansatte gennemfører et kortere uddannelsesforløb, der f.eks. kan bestå af enkeltfag af eksisterende erhvervsuddannelser, en kortere relevant arbejdsmarkedsuddannelse, flere kortere relevante arbejdsmarkedsuddannelser eller en relevant grunduddannelse for voksne.
Afgørende for, om uddannelseskravet kan anses for opfyldt, er, at eleven ved gennemførelse af uddannelsesforløbet har erhvervet elementære kompetencer med hensyn til hold af dyr, dvs. opnået elementær viden om
1) den gældende lovgivning om dyreværn, smittebeskyttelse for dyr og indførsel af dyr,
2) dyreadfærd og dyrevelfærd,
3) pasning og transport af de dyr, som sælges,
4) hygiejne, rengøring, desinfektion og affaldshåndtering,
5) ernæringslære og foderhåndtering,
6) smittebeskyttelse,
7) håndtering af dyr og
8) dyrs følsomhed over for miljøpåvirkninger og stress.
Justitsministeriet vil i samarbejde med Undervisningsministeriet udarbejde en vejledning om, hvilke uddannelsesforløb, der kan danne grundlag for opfyldelse af kravet i udkastets § 23, stk. 2, nr. 2.
3.2.3. Undtagelse for visse personer
Det følger af udkastet til § 23, stk. 3, at uddannelseskravet for ansatte i dyrehandler ikke vil gælde for ansatte, som har en ugentlig arbejdstid på under 20 timer, og som ikke yder rådgivning om hold af dyr, ligesom kravet ikke vil gælde for ansatte, der som led i en erhvervsuddannelse til dyrepasserassistent eller dyrepasser er i praktik i dyrehandlen.
Det bemærkes – for så vidt angår den første undtagelse om ansatte, der har en ugentlig arbejdstid på under 20 timer, og som ikke yder rådgivning i forbindelse med hold af dyr – at de pågældende ikke udelukkes fra kundekontakt, men at de vil skulle overlade betjeningen af kunder til uddannede kollegaer, hvis der opstår behov for rådgivning.
3.3. Ikrafttræden og overgangsregler
Ifølge udkastets § 2, stk. 1, træder bekendtgørelsen i kraft den 1. januar 2009.
Uddannelseskravet for ansatte, jf. udkastet til § 23, stk. 2 og 3, vil dog først træde i kraft den 1. januar 2011. Det anses således for nødvendigt at udskyde ikrafttrædelsen af uddannelseskravet for ansatte med henblik på, at der udarbejdes en vejledning om relevante uddannelsesforløb, og at der efterfølgende gives de ansatte tilstrækkelig tid til at opfylde uddannelseskravet, herunder i lyset af, at der i en periode kan opstå kapacitetsproblemer for uddannelsesinstitutionerne.
For så vidt angår uddannelseskravet efter udkastets § 23, stk. 1, for den eller de personer, der har det daglige ansvar for virksomheden, fremgår det af udkastets § 2, stk. 3, at kravet først fra den 1. januar 2014 finder anvendelse for virksomheder, der før den 1. januar 2009 er meddelt tilladelse til hold af dyr som led i erhvervsmæssig handel med dyr. Ved fastsættelse af længden af overgangsordningen har Justitsministeriet navnlig lagt vægt på den anslåede tid, som det vil tage at gennemføre erhvervsuddannelsen som dyrepasserassistent, samt det forhold, at eksisterende dyrehandlere skal have tilstrækkelig tid til at indrette sig på kravet.
4. Udkast til ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater (Uddannelseskrav)
For så vidt angår uddannelseskravet efter udkastet til ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater henvises til bemærkningerne under pkt. 3 ovenfor, da kravet svarer til det krav, der foreslås stillet til øvrige personer, der holder dyr med henblik på erhvervsmæssig handel.
Det bemærkes i den forbindelse, at bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere) samtidig foreslås ændret med henblik på at præcisere, at bekendtgørelsen ikke omfatter erhvervsmæssig handel med hunde, jf. udkastet til ændring af bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere) (Uddannelseskrav) § 1, nr. 1.