UDKAST
til
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater
(Uddannelseskrav)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1466 af 12. december 2007 om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater, som ændret ved bekendtgørelse nr. 993 af 6. oktober 2008, foretages følgende ændring:
1.   Efter § 28 indsættes:
â€Â§ 28 a. Den eller de personer, der har det daglige ansvar for en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, skal have gennemført
1) en erhvervsuddannelse som dyrepasserassistent eller
2) en uddannelse vedrørende håndtering af dyr, der har faglige mål på mindst samme niveau.
 Stk. 2. Den eller de personer, der har det daglige ansvar for en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, skal sikre, at ansatte, som håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr, senest 6 måneder efter ansættelsesstart har
1) gennemført en uddannelse, som nævnt i stk. 1, eller
2) erhvervet elementære kompetencer med hensyn til håndtering af dyr ved at gennemføre en anden uddannelse eller dele af en eller flere uddannelser.
 Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for ansatte,
1) som har en ugentlig arbejdstid på under 20 timer og ikke yder rådgivning om hold af dyr, eller
2) der som led i en erhvervsuddannelse til dyrepasserassistent eller dyrepasser er i praktik i en dyrehandel.â€
§ 2
 Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009, dog træder § 28 a, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, først i kraft den 1. januar 2011.
 Stk. 2. For virksomheder, der før den 1. januar 2009 er meddelt tilladelse til hold af hunde som led i erhvervsmæssig handel med hunde, finder § 28 a, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, først anvendelse fra den 1. januar 2014.
BRIAN MIKKELSEN
/ Cristina A. Gulisano