<DOCUMENT_START>

 

 

Målsætninger for sagsbehandlingstider

 

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 171 (folketingsåret 2007-08), jf. lov nr. 500 af 17. juni 2008 om styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder, at Justitsministeriet efter drøftelse med Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen vil tage skridt til at udvide de nuværende målsætninger for sagsbehandlingstiderne i volds- og voldtægtssager til også at omfatte sager om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder.

 

Domstolsstyrelsen har over for Justitsministeriet peget på en række problemstillinger i forhold til anvendelsen af de nuværende målsætninger, som efter styrelsens opfattelse bør overvejes nærmere.

 

Spørgsmålet om, hvorvidt målsætninger for sagsbehandlingstiderne i visse straffesager eventuelt bør udformes eller anvendes på en anden måde end hidtil, blev også drøftet mere generelt i forbindelse med en paneldebat med deltagelse af medlemmer af Folketingets Retsudvalg på Den Danske Dommerforenings årsmøde den 3. oktober 2008.

 

Hvis der er tilslutning hertil i Retsudvalget, vil Justitsministeriet på den anførte baggrund tage initiativ til, at der – samtidig med, at rapportering om opfyldelsen af de nuværende frister nu udvides til at omfatte sager om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder - nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter for domstolene, politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen, forsvarerne og Justitsministeriet, der skal overveje behovet og mulighederne for en ændret udformning og/eller anvendelse af målsætninger for sagsbehandlingstiderne i visse straffesager. Justitsministeriet finder, at arbejdsgruppen i givet fald bl.a. bør overveje, om målsætningerne på en mere hensigtsmæssig måde kan tage hensyn til tilfælde, hvor det ikke er muligt at overholde fristerne på grund af forhold, som de berørte myndigheder ikke har indflydelse på. Det bør endvidere overvejes, om det eventuelt vil være hensigtsmæssigt i højere grad at fokusere på det samlede tidsforbrug under hele sagsforløbet fra opklaring til afsoning med henblik på yderligere at fremme samarbejdet mellem de berørte myndigheder.  

 

 

Brian Mikkelsen

                                                /

                                                                            Lars Hjortnæs