REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (retlige og indre anliggender) 24/10-08

Cyberkriminalitet- vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeKonvergensprincippet og arkitekturenfor EU’s indsats i forhold til den indresikkerhed- vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeStyrkelse af de retshåndhævende myn-digheders bekæmpelse af smugling afnarkotika fra Vest Afrika- orienterende drøftelseKOM-dokument foreligger ikkeFølgerRådets rammeafgørelse om anvendelsenaf passagerlister (PNR-oplysninger)med henblik på retshåndhævelse- statusorientering(KOM(2007)0654)Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Rådets afgørelse om indførelse af deteuropæiske informationssystem vedrø-rende strafferegistre (ECRIS) i henholdtil artikel 11 i rammeafgørelse2008/XX/RIA- politisk enighedKOM(2008)0332FølgerDagsordenspunkt 6 Rådets forordning om kompetence,gældende lov, anerkendelse af retsafgø-relser og om samarbejdet vedrørendeunderholdspligt- politisk enighedKOM(2005)0649FølgerDagsordenspunkt 7 Sårbare voksne og juridisk beskyttelseaf dem på tværs af grænserne*-vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeFølgerDagsordenspunkt 8 Udkast til resolution vedtaget af Rådetog repræsentanterne for medlemsstater-nes regeringer, forsamlet i Rådet, omuddannelse af dommere samt andet per-sonale i retsvæsenet i Den EuropæiskeUnion-vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeFølgerDagsordenspunkt 9 SIS II og kommunikationsnetværket:Status og udkast til retsakter om over-gangen fra SIS 1+ til SIS II*- statusorientering og vedtagelseKOM(2008)0196 og KOM(2008)0197Dagsordenspunkt 10 Forebyggelse og bekæmpelse af videre-salg af stjålne genstande- vedtagelseKOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 1: CyberkriminalitetRevideret notatResuméKommissionen fremlagde den 22. maj 2007 en meddelelse om en generelpolitik til bekæmpelse af cyberkriminalitet. Meddelelsen, der beskriveren række områder, hvor indsatsen til bekæmpelse af cyberkriminalitetkan styrkes, fokuserer primært på et udvidet, operationelt samarbejdemellem myndighederne i de enkelte lande, samt på et udvidet samarbejdemellem politimyndighederne og private operatører, herunder især udby-dere af internettjenester. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den8.-9. november 2007 blev der vedtaget rådskonklusioner om bekæmpelseaf cyberkriminalitet.Det forventes, at det franske formandskab vil læggeop til, at Rådet på sit møde (retlige og indre anliggender) den 24. okto-ber 2008 vedtager nogle konklusioner om etablering af nationale plat-forme og en europæisk platform i Europol regi med henblik på udveks-ling af oplysninger om internetsider med ulovligt indhold.Sagen rejserikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og vedtagelsen afrådskonklusionerne vil heller ikke i sig selv have lovgivningsmæssigeeller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentligetilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger. Fra dansk sideforventer man at kunne tilsluttes sig rådskonklusionerne.1.Baggrund

Kommissionen fremlagde den 22. maj 2007 en meddelelse om en generelpolitik til bekæmpelse af cyberkriminalitet. Meddelelsen, der beskriveren række områder, hvor indsatsen til bekæmpelse af cyberkriminalitetkan styrkes, fokuserer primært på et udvidet, operationelt samarbejdemellem myndighederne i de enkelte lande, samt på et udvidet samarbejdemellem politimyndighederne og private operatører, herunder især udby-dere af internettjenester.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007blev der som opfølgning på meddelelsen vedtaget en række rådskonklu-sioner om bekæmpelse af cyberkriminalitet. I den forbindelse udtrykteRådet, at den anser Kommissionens meddelelse som endnu et skridt i ret-ning af en sammenhængende EU-politik til forebyggelse og bekæmpelseaf cyberkriminalitet.3

I rådskonklusionerne udtrykte Rådet herudover bl.a. støtte til Kommissi-onens forslag om at styrke samarbejdet om uddannelse af politi og dom-stole indenfor bekæmpelse af cyberkriminalitet, bl.a. gennem oprettelseaf en EU-uddannelsesplatform vedrørende cyberkriminalitet. Rådet støt-tede endvidere Kommissionens forslag om at styrke samarbejdet mellemoffentlige og private aktører, herunder udbydere af internettjenester.Derudover opfordrede Rådet til en styrkelse af samarbejdet med tredje-lande om bekæmpelse af cyberkriminalitet, herunder særligt børneporno-grafi, og til en hurtig gennemførelse af eksisterende retsakter, der vedrø-rer bekæmpelse af cyberkriminalitet.Rådet understregede desuden behovet for at overveje, om der er et behovfor etablering af et permanent EU-kontaktpunkt for informationsudveks-ling.Det forventes, at det franske formandskab vil lægge op til, at Rådet på sitmøde (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 vedtager noglekonklusioner om etablering af nationale platforme og en europæisk plat-form i Europol regi med henblik på udveksling af oplysninger om inter-netsider med ulovligt indhold.2.Indhold

Det forventes, at det franske formandskab vil lægge op til, at Rådet på sitmøde (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 vedtager noglekonklusioner om etablering af nationale platforme og en europæisk plat-form i Europol regi med henblik på udveksling af oplysninger om inter-netsider med ulovligt indhold.Det foreliggende udkast til rådskonklusioner har følgende hovedelemen-ter:Medlemsstater, der ikke i forvejen har en national platform, som i ved-kommende stat samler oplysninger om internetsider med ulovligt ind-hold, opfordres til at etablere en sådan. De nationale platforme skalkunne udveksle oplysninger til en europæisk platform, som skal etableresi Europol regi.

Medlemsstaterne opfordres endvidere til at skabe mulighed for, at offent-ligheden kan anmelde internetsider med ulovligt indhold direkte til dennationale platform, f.eks. via en offentlig internetside.Derudover opfordres medlemsstaterne til at støtte offentlige- og privateaktørers bekæmpelse af cyberkriminalitet samt til at føre statistik overudviklingen på nationalt niveau i cyberkriminalitet.Europol opfordres til at etablere en europæisk platform, hvis formål skalvære at samle oplysninger om internetsider med ulovligt indhold fra denationale platforme og videreformidle relevante oplysninger til medlems-staterne.Europol opfordres endvidere til at etablere en internetside om cyberkri-minalitet, herunder at udbrede information om eksistensens af de natio-nale platforme. Endelig opfordres Europol til at udarbejde operationelle-og statistiske rapporter på baggrund af de indsamlede oplysninger.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 2: Konvergensprincippet og arkitekturen for EU’sindsats i forhold til den indre sikkerhedNyt notatResuméDet forventes, at det franske formandskab vil lægge op til, at Rådet på sitmøde (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 vedtager noglekonklusioner om et såkaldt konvergensprincip og om det, der betegnessom arkitekturen for EU’s indre sikkerhed. Sagen rejser ikke spørgsmål iforhold til nærhedsprincippet, og vedtagelsen af rådskonklusionerne vilheller ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-rige medlemsstaters holdninger. Fra dansk side er man generelt positivover for rådskonklusionerne.1.Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.- 2. juni 2006 beslutte-de Rådet som et forsøg at opstille en referenceramme – en såkaldt arki-tektur – for EU’s indsats i forhold til bekæmpelsen af organiseret krimi-nalitet. Referencerammen skulle bestå af følgende elementer: 1) der skalforetages en samlet trusselsvurdering, 2) EU skal fastlægge prioriteter forbekæmpelsen af de fastlagte trusler, 3) det skal sikres, at de relevante ak-tører udmønter disse prioriteter, og 4) der skal sikres en passende evalue-ring.Det forventes, at det franske formandskab vil lægge op til, at Rådet på sitmøde (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 vedtager noglekonklusioner om et såkaldt konvergensprincip og om en arkitektur forEU’s samlede indsats i forhold til den interne sikkerhed.2.Indhold

Det franske formandskab ønsker, at EU’s samarbejde om den internesikkerhed skal styrkes ved, at der fokuseres på det operationelle samar-bejde mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.Denne styrkelse skal opnås med udgangspunkt i et konvergensprincip,som efter formandskabets opfattelse skal være et styrende princip for detfremtidige samarbejde om EU's interne sikkerhed. Princippet går ud på atbringe personale, materiel og praksis hos medlemsstaternes retshåndhæ-vende myndigheder samt de retlige rammer for myndighederne tætteresammen. En sådan tilnærmelse skal have som formål at lette det operati-onelle samarbejde mellem medlemsstaterne.Det må på den baggrund forventes, at rådskonklusionerne kommer til atindeholde en opfordring til medlemsstaterne om at tage initiativer til atforbedre det operationelle samarbejde mellem deres retshåndhævendemyndigheder. I det foreliggende udkast fremhæves i forlængelse herafforskellige initiativer, der vil kunne bidrage hertil.Med hensyn til personale peges der bl.a. på fælles uddannelse ved navn-lig at styrke Det Europæiske Politiakademi (CEPOL), styrkelse af sprog-uddannelse samt midlertidig udstationering af personale, navnlig inden-for rammerne af det, som formandskabet betegner ”europæiske politista-tioner”.I forhold til materiel og praksis omtales som mulige initiativer bl.a. styr-kelse af materialets såkaldte inter-operabilitet i navnlig grænseregioner,udarbejdelse af fælles håndbøger om velfungerende praksis, deling afmateriel samt udviklingen af fælles databaser.Hvad angår de retlige rammer, henvises der i det foreliggende udkast tilrådskonklusioner bl.a. på gradvis forenkling af proceduren for gensidigretshjælp i straffesager som eksempel på udmøntningen af konvergens-princippet.Når det drejer sig om arkitekturen for indsatsen i forhold til den internesikkerhed i EU, må det forventes, at hovedindholdet i rådskonklusionernepå dette punkt vil være, at der bør udvikles en referenceramme for EU’ssamlede indsats på området. Det må i den forbindelse forventes, at der vilblive lagt op til, at referencerammen skal gælde generelt i forhold til kri-minalitet, der truer EU’s interne sikkerhed, og således ikke som det om-talte forsøg være begrænset til organiseret kriminalitet.8

Dagsordenspunkt 4: Rådets rammeafgørelse om anvendelsen af pas-sagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelseRådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse (KOM(2007) 654)Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.ResuméForslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning ved-rørende forpligtelser for lufttransportvirksomheder, som flyver mellemmindst én medlemsstats område og et tredjeland, til at stille visse passa-geroplysninger (PNR-oplysninger) til rådighed for de kompetente myn-digheder i medlemsstaterne med henblik på forebyggelse, afsløring, ef-terforskning og retsforfølgelse af terrorhandlinger og organiseret krimi-nalitet. Forslaget forpligter medlemsstaterne til at udpege en nationalmyndighed (passageroplysningsenhed) som ansvarlig for indsamling oganalyse af PNR-oplysninger. Forslaget indeholder herudover bestemmel-ser vedrørende lufttransportvirksomhedernes forpligtigelser til at stillePNR-oplysninger til rådighed for passageroplysningsenheden. Endviderefastsættes der regler om udveksling af oplysninger mellem medlemssta-ternes kompetente myndigheder, om overførsel af oplysninger til tredje-lande, om hvor længe oplysninger må opbevares, samt om sanktioner formanglende overholdelse af forpligtigelser i henhold til rammeafgørelsen.Forslaget indeholder derudover bl.a. et kapitel vedrørende databeskyttel-se og datasikkerhed.Sagen forventes at blive forelagt Rådet på rådsmø-det (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 med henblik påorientering om status for drøftelserne om forslaget.Forslaget vurderes pådet foreliggende grundlag at ville medføre såvel lovgivningsmæssigesom statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at være i stridmed nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-velser om andre medlemsstaters holdning til forslaget. Fra dansk side erman overordnet positiv over for oprettelse af et europæisk PNR-system.1. BaggrundDet Europæiske Råd vedtog den 25. marts 2004 en erklæring om be-kæmpelse af terrorisme, hvori Kommissionen opfordres til bl.a. at frem-sætte et forslag til en fælles EU-strategi for anvendelsen af passagerop-lysninger til retshåndhævelsesformål.12

Kommissionen er desuden blevet opfordret til at fremsætte et forslagvedrørende anvendelsen af PNR-oplysninger i Haag-programmet og på etekstraordinært rådsmøde den 13. juli 2005.Endvidere har EU indgået aftaler med henholdsvis USA og Canada omordninger for videresendelse af PNR-oplysninger i forbindelse med be-kæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet.På den baggrund fremlagde Kommissionen den 6. november 2007 et for-slag til rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse (KOM (2007) 654). For-slaget er fremsat som en del af Kommissionens anti-terrorpakke.Kommissionen har som begrundelse for forslaget blandt andet anført føl-gende:”Terrorisme udgør i dag en af de største trusler mod sikkerheden,freden, stabiliteten, demokratiet og de grundlæggende rettigheder,som er de værdier, EU er baseret på, samt en direkte trussel modEU-borgerne. Terrortruslen er ikke begrænset til specifikke geogra-fiske områder. Der findes terrorister og terrororganisationer bådeinden og uden for EU’s grænser, og de har vist deres evne til atgennemføre angreb og voldshandlinger på et hvilket som helst kon-tinent og mod et hvilket som helst land. I Europols rapport fra 2007om situationen og tendenserne med hensyn til terrorisme (EU Ter-rorism Situation and Trend Report 2007) konstateres det, at næstenalle terrorkampagner er tværnationale. De interne og eksterneaspekter af bekæmpelse af terrorisme er tydeligvis indbyrdes for-bundne, og det er derfor nødvendigt med et tæt samarbejde og enøget udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og deresrespektive tjenester samt Europol og om nødvendigt med de kom-petente myndigheder i tredjelande, for at de foranstaltninger, dertræffes, kan blive effektive.Siden 11. september har de retshåndhævende myndigheder i heleverden indset, hvor stor merværdien af at indsamle og analyseresåkaldte PNR-oplysninger er, når det drejer sig om at bekæmpe ter-rorisme og organiseret kriminalitet. PNR-oplysninger vedrører rej-sebevægelser, sædvanligvis med fly, og omfatter oplysninger ompas, navn, adresse, telefonnumre, rejsebureau, kreditkortnummer,eventuelle ændringer i flyplanerne, hvilket sæde der foretrækkes ogandre oplysninger[…] Det skal bemærkes, at lufttransportvirksom-heder allerede indsamler PNR-oplysninger om passagerer til egnekommercielle formål, men at andre transportvirksomheder ikke gørdet. Ved at indsamle og analysere PNR-oplysninger kan de rets-13

håndhævende myndigheder identificere personer, der udgør en storrisiko, og træffe passende foranstaltninger.Hidtil har kun et begrænset antal medlemsstater vedtaget retsfor-skrifter med henblik på indførelse af mekanismer, der forpligterlufttransportvirksomheder til at videregive relevante PNR-oplysninger og have dem analyseret af de kompetente myndighe-der. Det betyder, at de potentielle fordele ved en EU-ordning til fo-rebyggelse af terrorisme og organiseret kriminalitet ikke udnyttesfuldt ud.På nuværende tidspunkt vedrører de aftaler, der er indgået mellemEU og USA og Canada om ordninger for videresendelse af PNR-oplysninger i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og tværna-tional organiseret kriminalitet, kun lufttransport. Det betyder, at delufttransportvirksomheder, der allerede indsamler PNR-oplysningerom passagerer til egen kommerciel brug, har pligt til at videresendedisse oplysninger til de kompetente myndigheder i USA og Cana-da. På grundlag af en udveksling af oplysninger med disse tredje-lande har EU kunnet vurdere værdien af PNR-oplysninger og ud-nytte potentialet heri til retshåndhævelsesformål. EU har desudenkunnet lære af disse tredjelandes erfaringer med at anvende PNR-oplysninger samt erfaringerne fra Det Forenede Kongeriges pilot-projekt. Det Forenede Kongerige kunne mere specifikt oplyse, atman havde foretaget en række arrestationer, indkredset netværk in-den for menneskehandel og fået værdifulde efterretningsoplysnin-ger vedrørende terrorisme i de to år, pilotprojektet havde kørt.”2. IndholdForslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den EuropæiskeUnion, særlig artikel 29, artikel 30, stk. 1, litra b), og artikel 34, stk. 2,litra b). Artikel 29 omhandler målsætningen med politisamarbejdet og detretlige samarbejde i kriminalsager. Det følger af artikel 30, stk. 1, litra b),at den fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter indsamling,opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger,herunder oplysninger, som de retshåndhævende myndigheder er i besid-delse af på baggrund af rapporter om mistænkelige finansielle transaktio-ner, navnlig via Europol, under overholdelse af relevante bestemmelserom beskyttelse af personoplysninger. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kanRådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætningerpå initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgø-relser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administra-tive bestemmelser.

Det fremgår af artikel 1, som omhandler målet med rammeafgørelsen, atder i rammeafgørelsen fastsættes bestemmelser om, at lufttransportvirk-somheder, som flyver mellem mindst én medlemsstats område og et tred-jeland, skal stille PNR-oplysninger om passagerer på disse flyvninger tilrådighed for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med henblikpå at forebygge, afsløre, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger ogorganiseret kriminalitet. Endvidere fastsættes der i rammeafgørelsen be-stemmelser om myndighedernes behandling af PNR-oplysninger, herun-der om indsamling, anvendelse og opbevaring. Endelig fastsættes der be-stemmelser om udveksling af PNR-oplysninger mellem de kompetentemyndigheder.Forslagets artikel 2 fastlægger definitionerne i relation til rammeafgørel-sen. PNR-oplysninger (Passenger Name Record) er i forslagets artikel 2,litra c, defineret som ”en oversigt over de til rejsen krævede oplysningervedrørende den enkelte passager, som omfatter alle nødvendige oplys-ninger til, at reservationer kan behandles og kontrolleres af de deltagendelufttransportvirksomheder, der foretager reservationen, for hver rejse, derreserveres af eller på vegne af en person”. Oversigten kan være indeholdti lufttransportvirksomhedens databaser eller på anden måde kendt af luft-transportvirksomheden.Rammeafgørelsen omfatter imidlertid kun de PNR-oplysninger, som erfastlagt i rammeafgørelsens bilag 1:1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.13.PNR-nummer.Dato for reservationen/udstedelsen af billetten.Planlagt(e) rejsedato(er).Navn(e).Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse).Oplysninger om alle betalingsformer, herunder faktureringsadresse.Hele rejseruten for en specifik PNR .Frequent Flyer-oplysninger.Rejsebureau/sagsbehandler.Rejsestatus for passagerer, herunder bekræftelser, indcheckningsstatus, noshow- og go show-oplysninger.Opdelte/opsplittede PNR-oplysninger.Generelle bemærkninger (eksklusive følsomme oplysninger).Oplysninger i billetrubrikken, herunder billetnummer, datoen for udstedelsenaf billetten, enkeltbilletter og automatisk billetprisangivelse (Automated TicketFare Quote).Pladsnummer og andre pladsoplysninger.Oplysninger om code share.Fuldstændige bagageoplysninger.Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en reservation.Eventuelt indsamlede API-oplysningerOversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne under punkt 1-18.

I medfør af artikel 3 skal hver medlemsstat udpege en passageroplys-ningsenhed, der er ansvarlig for indsamlingen af passageroplysninger fralufttransportvirksomhederne i forbindelse med fly, der indflyver eller let-ter fra den pågældende medlemsstats område. Hvis de PNR-oplysninger,der er indsamlet om en passager, omfatter oplysninger ud over dem, somer nævnt i bilag 1, eller særlige kategorier af personoplysninger, der af-slører racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske meninger, religiøs el-ler filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, ellerhelbredsmæssige og seksuelle forhold, skal passageroplysningsenhedenslette oplysningerne straks efter modtagelsen.Passageroplysningsenheden er endvidere ansvarlig for at analysere PNR-oplysninger og på baggrund heraf foretage en risikovurdering af passage-rerne og identificere personer, i forhold til hvilke der kræves yderligereundersøgelse. Risikovurderingen må kun foretages med det formål at fo-rebygge, afsløre, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og organise-ret kriminalitet. PNR-oplysningerne på enkeltpersoner, der i overens-stemmelse med ovenstående kræver yderligere undersøgelse, videresen-des til de udpegede retshåndhævende myndigheder i den pågældendemedlemsstat.Ifølge artikel 4 skal hver medlemsstat udpege de kompetente retshånd-hævende myndigheder, der har ret til at modtage PNR-oplysninger frapassageroplysningsenheden og behandle dem. De kompetente myndig-heder må kun omfatte myndigheder, der er ansvarlige for at forebygge,afsløre, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger og organiseret kri-minalitet.De kompetente retshåndhævende myndigheder må kun behandle PNR-oplysninger med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske eller rets-forfølge terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. Dette er dog ikke tilhinder for, at de retshåndhævende myndigheder i overensstemmelse med16

national lov kan forfølge andre mulige lovovertrædelser, hvis disse lov-overtrædelser er afsløret i forbindelse med den lovmæssige behandling afPNR-oplysninger.Artikel 5 fastlægger lufttransportvirksomhedernes forpligtelser. Luft-transportvirksomheden skal stille de PNR-oplysninger, der er opregnet ibilag 1, til rådighed for passageroplysningsenheden. Denne forpligtigelsegælder dog kun i forhold til de oplysninger, som virksomhederne i forve-jen har indsamlet. Oplysningerne skal stilles til rådighed for passagerop-lysningsenheden 24 timer forud for den planlagte afgang og straks efter,at flyets døre er lukket.Forpligtigelsen for lufttransportvirksomheder gælder kun i forhold til in-ternationale fly. Ved ”internationale fly” forstås fly, der er planlagt til atindflyve på mindst én EU-medlemsstats område, og som kommer fra ettredjeland, eller som er planlagt til at lette fra mindst én EU-medlemsstats område med endeligt bestemmelsessted i et tredjeland.Endvidere gælder forpligtelsen for transitflyvninger i de tilfælde, hvor enpassager som en etape af en international flyvning flyver mellem to EU-medlemsstater.Lufttransportvirksomhederne skal overføre PNR-oplysningerne til passa-geroplysningsenheden ved brug af ”push-metoden”, hvilket indebærer, atvirksomhederne selv overfører oplysningerne til myndighederne. Der erdog i forhold til lufttransportvirksomheder, hvis databaser er placeretuden for EU, åbnet op for, at disse virksomheder kan anvende ”pull-metoden”, hvis de ikke har de fornødne tekniske muligheder for at an-vende ”push-metoden”. Ved ”pull-metoden” udtrækker passageroplys-ningsenheden PNR-oplysningerne fra lufttransportvirksomhedens data-base.Lufttransportvirksomhederne har i medfør af forslagets betragtningermulighed for at udpege en dataformidler, til hvem de kan stille PNR-oplysninger til rådighed. Dataformidleren videresender i givet fald PNR-oplysningerne til passageroplysningsenheden.Artikel 7 indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger. Med-lemsstaterne skal sikre, at PNR-oplysninger vedrørende identificeredepersoner kun bliver sendt til andre medlemsstaters passageroplysnings-enheder i det omfang, det er nødvendigt for at forebygge, afsløre, efter-forske eller retsforfølge terrorhandlinger og organiseret kriminalitet.17

En passageroplysningsenhed – eller en kompetent retshåndhævendemyndighed – kan anmode en anden passageroplysningsenhed om speci-fikke PNR-oplysninger samt analytiske data, hvis det nødvendigt for atforebygge, afsløre, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger og or-ganiseret kriminalitet. Anmodninger om specifikke PNR-oplysninger fraen anden medlemsstat, som er opbevaret i dennes inaktive database – jf.artikel 9, stk. 2 – må kun fremsættes i helt særlige tilfælde i relation til enspecifik og aktuel fare eller risiko i forbindelse med forebyggelse, afslø-ring, efterforskning eller retsforfølgning af terrorhandlinger og organise-ret kriminalitet.Forslagets artikel 8 fastlægger betingelserne for videregivelse af PNR-oplysninger til retshåndhævelsesmyndigheder i tredjelande. Sådanne op-lysninger må således alene videregives, hvis vedkommende medlemsstatkan sikre, at det pågældende tredjelands myndigheder alene anvenderoplysningen til forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølg-ning af terrorhandlinger og organiseret kriminalitet, at den modtagendemyndighed i tredjelandet er ansvarlig for forebyggelse, afsløring, efter-forskning og retsforfølgning eller straffuldbyrdelse af terrorhandlinger ogorganiseret kriminalitet, at man i de tilfælde, hvor PNR-oplysningernestammer fra en anden medlemsstat, indhenter samtykke fra denne med-lemsstat, at tredjelandet giver sikkerhed for en passende databeskyttelse,og at tredjelandet ikke videresender oplysningen til et andet tredjelanduden medlemsstatens forudgående samtykke.Artikel 9 indeholder nærmere regler om, hvor længe de omhandledePNR-oplysninger må opbevares. Det foreslås således, at de nationalepassageroplysningsenheder skal opbevare PNR-oplysninger i den såkald-te aktive database i 5 år. Herefter skal oplysningerne opbevares i yderli-gere 8 år i det, der betegnes som den inaktive database. I denne periodekan der kun opnås adgang til oplysningerne i helt særlige tilfælde i relati-on til en specifik og aktuel fare eller risiko i forbindelse med forebyggel-se, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger og or-ganiseret kriminalitet. Efter udløbet af 8 års fristen skal oplysningerneslettes.Artikel 10 fastsætter regler om sanktioner for lufttransportvirksomheder itilfælde af manglende overholdelse af forpligtigelser i henhold til ram-meafgørelsen.18

Forslagets artikel 11 indeholder regler om beskyttelse af personoplysnin-ger. Det er fastsat, at al behandling af PNR-oplysninger efter rammeafgø-relsen foretaget af passageroplysningsenhederne eller lufttransportvirk-somhederne skal ske i overensstemmelse med de specifikke databeskyt-telsesregler i artikel 11-12. Dette er dog ikke til hinder for, at medlems-staterne i national ret fastsætter højere standarder for persondatabeskyt-telsen.Det anføres samtidig i rammeafgørelsens betragtninger, at de kompetenteretshåndhævende myndigheders behandling af PNR-oplysninger skal skei overensstemmelse med rammeafgørelsen om beskyttelse af personop-lysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbej-de, som der blev opnået politisk enighed om i forbindelse med rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007. Det samme gørsig gældende for udveksling af PNR-data mellem passagerinformations-enheden i en medlemsstat til passagerinformationsenheden eller de kom-petente retshåndhævende myndigheder i en anden medlemsstat.I medfør af artikel 11 a skal medlemsstaterne sikre, at passageroplys-ningsenhedens behandling af PNR-oplysninger ikke sker alene på bag-grund af en persons racemæssige eller etniske oprindelse, politiske me-ninger, religiøse eller filosofiske overbevisning, fagforeningsmæssigetilhørsforhold, eller helbredsmæssige og seksuelle forhold.Artikel 11 b fastsætter bestemmelser om passageroplysningsenhedensforpligtelse til at registrere og dokumentere videregivelse af PNR-oplysninger fra lufttransportvirksomhederne og fra passageroplysnings-enheden.Det følger af artikel 11 c, at lufttransportvirksomhederne skal informerepassagerer på internationale fly om følgende:at PNR-oplysninger stilles til rådighed for vedkommende nationa-le myndigheder,formålet med behandlingen af oplysningerne,hvor lang tid de opbevares og eventuel brug af disse til at fore-bygge, afsløre, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og or-ganiseret kriminalitet,muligheden for at udveksle og dele sådanne oplysningersamt passagernes rettigheder i medfør af artikel 11 d-11 g.19

Artikel 11 d fastsætter bestemmelser om retten til indsigt i registreredeoplysninger. Således har en registreret person som minimum ret til entenat få bekræftet, om PNR-oplysninger vedrørende den pågældende er ble-vet videregivet til en kompetent retshåndhævende myndighed, og – hvismuligt – hvilken kompetent myndighed der behandler oplysninger, oghvilke oplysninger der behandles, eller en bekræftelse fra den nationaletilsynsmyndighed om, at alle nødvendige kontroller er blevet gennemført.Medlemsstaterne kan dog i national ret begrænse retten til indsigt, hvisen sådan begrænsning er en nødvendig og proportionel foranstaltning forat undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige un-dersøgelser, efterforskninger eller procedurer, for at undgå, at forebyg-gelsen, afsløringen, efterforskningen og retsforfølgning af strafbare hand-linger skades, eller af hensyn til fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktio-ner, for at beskytte den offentlige sikkerhed, for at beskytte den nationalesikkerhed eller for beskyttelsen af den registrerede eller andres rettighe-der og frihedsrettigheder.Det følger af artikel 11 e, at passageroplysningsenheden skal berigtigeufuldstændige eller urigtige oplysninger samt slette oplysninger, somuretmæssigt er fremsendt af lufttransportvirksomhederne.Forslagets artikel 11 f og 11 g fastsætter bestemmelser om kompensationtil den registrerede i tilfælde af tab og bestemmelser om klageadgang.Artikel 11 h indeholder regler om fortrolighed i forbindelse med behand-lingen af PNR-oplysninger, mens artikel 11 i fastsætter, at medlemssta-terne skal udpege en uafhængig kompetent myndighed, som skal påseoverholdelsen af de bestemmelser om persondatabeskyttelse, der er fast-sat i medfør af rammeafgørelsen.I artikel 12 fastsættes regler om datasikkerhed. Efter denne bestemmelseforpligtes medlemsstaterne til at sikre, at hver medlemsstats passagerop-lysningsenhed vedtager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Dissesikkerhedsforanstaltninger skal overordnet set forhindre, at oplysningerhændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt hindre,at oplysninger kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.Artikel 13-15 indeholder bestemmelser om fastsættelse af fælles proto-koller og krypteringsstandarder og indførelse af en komitologi-procedurei den forbindelse.20

Artikel 16-20 indeholder de afsluttende bestemmelser, herunder bestem-melser om ikrafttræden, om fremsendelse af statistiske oplysninger ogom evaluering, hvorefter Kommissionen 3 år efter rammeafgørelsensikrafttrædelse skal foretage en evaluering med særlig fokus på anvendel-se af ”push-metoden”.3. Gældende dansk ret3.1. LuftfartslovenMed den såkaldte anti-terrorlovpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006) ved-tog Folketinget en ny bestemmelse i luftfartsloven (§ 148 a) om PolitietsEfterretningstjenestes adgang til luftfartsselskabernes passageroplysnin-ger.Bestemmelsen indebærer en pligt for luftfartsselskaberne til at foretageregistrering og opbevaring af visse passageroplysninger i 1 år samt enadgang for PET til at få udleveret disse oplysninger uden retskendelse isager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 om forbrydelser modstatens selvstændighed og sikkerhed eller straffelovens kapitel 13 omforbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terro-risme m.v.Bestemmelsen omfatter luftfartsselskaber, der udfører erhvervsmæssigbefordring af passagerer, og gælder både udenrigs- og indenrigsflyvnin-ger.Det fremgår nærmere af luftfartslovens § 148 a, stk. 1, at luftfartsselska-ber skal foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om pas-sagerer og besætningsmedlemmer på luftfartøjer, der ankommer til ellerafgår fra Danmark.I medfør af stk. 2 skal luftfartsselskaber endvidere på begæring af Politi-ets Efterretningstjeneste udlevere de i stk. 1 nævnte oplysninger til brugfor forebyggelse og efterforskning overtrædelser af straffelovens kapitel12 og 13. Efter denne bestemmelse har tjenesten adgang til luftfartssel-skabernes aktuelle og historiske passageroplysninger, uden at der fore-ligger retskendelse eller beslutning om edition. Bestemmelsen giver lige-ledes tjenesten mulighed for løbende at indhente passagerlister på ud-21

valgte ruter, der er særligt relevante i terrorsammenhæng. Det forudsæt-tes, at luftfartsselskaberne udleverer oplysningerne hurtigst muligt oguden ugrundet ophold.Det fremgår af straffebestemmelsen i luftfartslovens § 149, stk. 5, atovertrædelse af luftfartslovens § 148 a, stk. 1 og 2, vil kunne straffes medbøde.Det følger af luftfartslovens § 148 a, stk. 3, at transport- og energimini-steren efter forhandling med justitsministeren fastsætter nærmere reglerom registrering og opbevaring af passageroplysninger samt om luftfarts-selskabernes praktiske bistand til politiet. Det forudsættes således bl.a., atder fastsættes nærmere regler om, hvilke typer oplysninger der omfattesaf luftfartsselskabernes forpligtelse til at registrere, opbevare og udleverepassageroplysninger, jf. stk. 1 og 2.I medfør af stk. 4 kan transport- og energiministeren endvidere efter for-handling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om Politiets Ef-terretningstjenestes adgang til luftfartsselskabernes bookingsystemer tilbrug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovenskapitel 12 og 13.Der skal således udstedes en bekendtgørelse med en nærmere reguleringaf bl.a., hvilke typer oplysninger der skal være omfattet af pligten til atregistrere og opbevare passageroplysninger, afgrænsningen af kredsen afluftfartsselskaber, der skal være omfattet af pligten til at registrere og op-bevare passageroplysninger, samt kravene til luftfartsselskabernes prakti-ske bistand til PET ved udlevering af passageroplysninger, herunder ihvilken form oplysningerne skal udleveres, samt om PET’s adgang tilluftfartsselskabernes bookingsystemer.Luftfartslovens § 148 a er endnu ikke trådt i kraft og vil først blive sat ikraft, når der er fundet bl.a. en teknisk løsning på de spørgsmål, som erbeskrevet ovenfor i forhold til § 148 a, stk. 3 og 4.Der er ikke i fastsat særlige regler for Politiets Efterretningstjenestes vi-deregivelse af oplysninger opnået i henhold til luftfartslovens § 148 a tilandre myndigheder, f.eks. politikredsene. Dette vil således bero på danskrets almindelige regler for videregivelse af oplysninger mellem forvalt-ningsmyndigheder.22

3.2. UdlændingelovenDer er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændingeloven om ud-levering af passageroplysninger til brug for ind- og udrejsekontrolMinisteren for flygtninge, indvandrere og integration kan således i med-før af § 38, stk. 4, i udlændingeloven fastsætte nærmere regler om ind- ogudrejsekontrol, herunder om politiets adgang til flyselskabernes booking-systemer, udenlandske besætningsmedlemmers ophold her i landet, ompå- og afmønstring her i landet af udenlandske besætningsmedlemmer ogom de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.Med hjemmel i udlændingelovens § 38, stk. 4, er der i udlændingebe-kendtgørelsens § 10, stk. 4, (bekendtgørelse nr. 635 af 24. juni 2008 omudlændinges adgang her til landet) fastsat regler om politiets adgang tilvisse oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer på luftfartø-jer. § 10, stk. 4, i udlændingebekendtgørelsen omfatter alene luftfartøjer,der ankommer fra eller afgår til et land, der ikke er tilsluttet Schengen-konventionen, jf. § 10, stk. 1. Efter udlændingebekendtgørelsens § 10,stk. 4, skal førere af luftfartøjer på begæring af politiet aflevere et ek-semplar af passagerlisten og besætningslisten. Passagerlisten indeholderalene oplysninger om navnene på passagererne på en bestemt flyvning.Den endelige passagerliste foreligger først på selve rejsedagen, når densidste passager har foretaget check-in. Politiet kan endvidere pålæggeførere af de omfattede luftfartøjer at sende en fortegnelse over besæt-ningsmedlemmer og passagerer til politiet – efter Rigspolitichefens nær-mere bestemmelse – forud for luftfartøjets ankomst. Fortegnelsen skalindeholde oplysninger om navn (efternavn, fornavn), fødselsdato (dag,måned, år), nationalitet og rejselegitimation (herunder type og nummerpå pas eller anden rejselegitimation).Herudover kan politiet pålægge førere af de omhandlede luftfartøjer for-ud for luftfartøjets ankomst at oplyse om stedet for passagerernes oprin-delige ombordstigning, om grænseovergangsstedet i Danmark, om luft-fartøjets transportkode og om afgangs- og ankomsttidspunktet for luftfar-tøjet. Oplysningerne skal afgives på et af Rigspolitichefen udarbejdetskema eller på anden af Rigspolitichefen fastsat måde, herunder eventueltved elektronisk overførsel.

Omfanget af de oplysninger, som politiet kan pålægge førere af luftfartø-jer at udlevere, blev udvidet i forbindelse med en ændring af udlændin-gebekendtgørelsen i oktober 2005. Det var ved denne ændring, at § 10,stk. 4, kom til også at omfatte oplysninger om stedet for passagerernesoprindelige ombordstigning, om grænseovergangsstedet i Danmark, omluftfartøjets transportkode og om afgangs- og ankomsttidspunktet forluftfartøjet, jf. ovenfor. Denne udvidelse blev gennemført i forlængelse afRådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomhedersforpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer. Formålet meddirektivet er at forbedre grænsekontrollen og bekæmpe ulovlig indvan-dring ved hjælp af transportvirksomhedernes forudgående videregivelseaf passageroplysninger til myndighederne.Udlændingebekendtgørelsens § 10, stk. 4, giver som nævnt alene adgangtil at indhente oplysninger vedrørende luftfartøjer, der ankommer fra ellerafgår til et land, som ikke er tilsluttet Schengenkonventionen.Endvidere giver § 10, stk. 4, i udlændingebekendtgørelsen alene politietadgang til at indhente de omhandlede oplysninger til brug for den ind- ogudrejsekontrol – personkontrollen ved de ydre Schengengrænser – derudføres i medfør af udlændingelovgivningen. Politiet kan derfor ikkemed hjemmel i § 10, stk. 4, indhente passageroplysninger mv. til brug forf.eks. efterforskning af kriminalitet.Udlændingelovens § 38, stk. 4, blev udvidet ved lov nr. 301 af 19. april2006 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, således at mi-nisteren for flygtninge, indvandrere og integration også bemyndigedes tilat fastsætte nærmere regler om politiets adgang til luftfartsselskabernesbookingsystemer.Det fremgår af bemærkningerne til det pågældende lovforslag, at bag-grunden for forslaget om at indføre direkte adgang til bookingsystemerneer, at politiet har oplyst, at den gældende ordning er meget tidskrævende,og at den indebærer et stort arbejde for politi og flyselskaber. I praksisindhenter politiet derfor sjældent passagerlister. Det fremgår endvidere,at formålet med at give elektronisk adgang for politiet til de oplysningerom passagerernes navne og rejseruter samt oplysninger om flybilletterneskøbsdatoer, købesteder og betalingsformer, som er tilgængelige via luft-fartsselskabernes bookingsystemer, er at forenkle og effektivisere politi-ets varetagelse af personkontrollen ved de ydre Schengen-grænser.24

Det understreges i bemærkningerne, at der i udlændingeloven alene tilve-jebringes hjemmel til at fastsætte nærmere regler om politiets adgang tilbookingsystemerne med henblik på kontrol af ulovlig indrejse.Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om politiets adgang til fly-selskabernes bookingsystemer skal udmøntes ved en ændring af udlæn-dingebekendtgørelsen. Denne bekendtgørelse er endnu ikke udstedt.3.3. Toldloven mv.Endelig er der fastsat særlige bestemmelser i toldlovgivningen om udle-vering af passageroplysninger til brug for told - og skattekontrol.Efter toldlovens § 17, stk. 1, har virksomheder, der driver trafik med flyog skibe, eller befordringsmidlets fører pligt til at give og dokumenterede oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af told- og skattefor-valtningens kontrol, herunder oplysninger om befordringsmiddel, besæt-ning, passagerer og disses registrerede bagage.Med hjemmel i toldlovens § 17, stk. 4, er der fastsat en bestemmelse i§ 62, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 656 af 19. juni 2007 om toldbehandling.Efter bestemmelsen i § 62, stk. 1, skal føreren af et skib eller fly bekræftede oplysninger om befordringsmidlet og ladning mv., som afkræves ihenhold til toldlovens § 17, stk. 1, ved fremlæggelse af skibspapirer, rej-sejournaler, registreringspapirer samt ladningsdokumenter mv.Det fremgår videre af § 73, stk. 1, i bekendtgørelsen om toldbehandling,at føreren af et fly eller en dertil bemyndiget person ved ankomst til detdanske toldområde skal afgive en tolddeklaration til told- og skattefor-valtningen. Dette gælder dog ikke for fly, der ankommer direkte fra etandet sted i EU’s toldområde, og som ikke medbringer uberigtigede varersom ladning og proviant, jf. § 73, stk. 2.Efter toldlovens § 17, stk. 3, har virksomheder, der driver lufthavne oghavne, pligt til at stille samtlige de oplysninger om skibes og flys an-komst og afgang, samt de oplysninger om besætningsmedlemmers ogpassagerers identitet, som de er i besiddelse af, til rådighed for told- ogskatteforvaltningen. Disse virksomheder har endvidere pligt til at stille25

oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og disses regi-strerede bagage samt ladning mv. til rådighed. Oplysningerne skal stillestil rådighed efter told- og skatteforvaltningens anvisning.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget vurderes at ville medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.Der kan i den forbindelse blandt andet peges på, at forslaget lægger optil, at de myndigheder, der udpeges som kompetente, skal kunne behand-le PNR-oplysninger med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske ogretsforfølge terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. For politietsvedkommende vil der i givet fald være tale om, at de i medfør af ramme-afgørelsens ordning kan modtage og behandle oplysninger til et bredereformål end efter luftfartslovens § 148 a og udlændingelovens § 34, stk. 4.Som nærmere beskrevet i punkt 3.1 åbner luftfartslovens § 148 a aleneop for, at Politiets Efterretningstjeneste kan få udleveret oplysninger tilbrug for sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 om forbrydel-ser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller straffelovens kapitel13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndighe-der, terrorisme m.v. Udlændingelovens § 38, stk. 4, giver endvidere kunmulighed for, at politiet kan skaffe sig oplysninger fra luftfarttransport-virksomhederne til brug for ind- og udrejsekontrol.Der kan herudover peges på, at de PNR-oplysninger, der omfattes af for-slaget til rammeafgørelse skal opbevares i 13 år, hvorimod de oplysnin-ger, der vil skulle registreres i henhold til luftfartslovens § 148 a, kun kanopbevares i 1 år.4.2. Statsfinansielle konsekvenserForslaget vurderes i dets nuværende udformning at ville medfører statsfi-nansielle konsekvenser af betydning. Det er imidlertid på nuværendetidspunkt ikke muligt at anslå omfanget heraf.5. HøringForslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-ten for Vestre Landsret, Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Dan-26

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Dan-mark, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningenaf Beskikkede advokater, Datatilsynet, Dansk Retspolitisk Forening,Retssikkerhedsfonden, Air Greenland A/S, Airport Coordination Den-mark A/S, AOPA Danmark, Atlantic Airways, Billund Lufthavn, CabinUnion Denmark, Cimber Air A/S, Danish Air Transport ApS, Dansam,Dansk Flyvelederforening, DALPA, Erhvervsflyvningens Sammenslut-ning, Naviair, Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Kø-benhavns Lufthavne A/S, MyTravel Airways A/S, Novia, Rådet for Stør-re Flyvesikkerhed, SAS, Afdeling AX, Servisair Danmark A/S,Star Air A/S, Statens Luftfartsvæsen, Sterling Airlines A/S, Sun-Air ofScandinavia A/S, Danish Business Travel Association, Foreningen afRejsearrangører i Danmark, Danmarks Rejsebureau Forening og Flyve-branchens Personaleunion.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for ØstreLandsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Samtlige byretter, Domstols-styrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark, Advo-katrådet, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af Beskikke-de advokater, Datatilsynet, Retssikkerhedsfonden, Air Greenland A/S,Haverikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Københavns Luft-havne A/S, MyTravel Airways A/S, SAS, Star Air A/S, Foreningen afRejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureau Forening,Herudover har Justitsministeriet modtaget samlede bemærkninger til for-slaget fra The European Travel Agents’ and Tour Operators’ Association(ECIAA) og Guild of European Business Travel Agents (GEBTA).5.1. Generelle betragtningerPræsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politiforbun-det i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Haverikommissio-nen for Civil Luftfart og JernbaneogKøbenhavns Lufthavne A/Shar ingen bemærkninger til forslaget.Rigspolitietstiller sig positiv overfor forslaget, hvorefter PNR-oplysninger kan anvendes med henblik på at forebygge og bekæmpe ter-rorhandlinger samt organiseret kriminalitet.

Landsforeningen af Beskikkede advokateranfører, at forslaget er end-nu et eksempel på, at regler, der er indført med henblik på terrorbekæm-pelse, udvides til også at omfatte det meget vage og ubestemte begrebbekæmpelse af organiseret kriminalitet. Landsforeningen af beskikkedeadvokater anfører, at man har afgørende betænkeligheder ved denne ud-videlse samt ved, at forpligtelsen til at opbevare oplysningerne udvidesfra 1 år til 13 år. Endelig har Landsforeningen af Beskikkede advokaterafgørende betænkeligheder vedrørende de muligheder, der gives for atvideregive oplysningerne til tredjelande. Foreningen giver i denne for-bindelse udtryk for, at det er muligt, at der fra efterretningstjenesterne eret ønske om at få hjemmel til at handle eller bytte sig til personfølsommeoplysninger, men at det blot gør det endnu mere ubetrykkende. Landsfor-eningen af Beskikkede advokater kan samlet set ikke tiltræde forslaget.Datatilsynetanfører, at forslaget til rammeafgørelse efter tilsynets opfat-telse rejser væsentlige spørgsmål i relation til databeskyttelse. De angiv-ne formål med forslaget – at forebygge og bekæmpe terrorhandlinger ogorganiseret kriminalitet – er selvsagt saglige og anerkendelsesværdige.Rammeafgørelsen vil imidlertid føre til indsamling og langvarig opbeva-ring af store mængder oplysninger vedrørende de omhandlede passage-rer. Rammeafgørelsens formålsbestemmelser giver endvidere vide ram-mer for behandlingen af disse oplysninger, som også i stort omfang vilkunne udveksles mellem medlemsstaterne.Datatilsynet anfører videre, at en nærmere begrundelse for, at indsamlin-gen og den efterfølgende analyse af passageroplysninger rent faktisk kanbidrage til forebyggelse eller bekæmpelse af terrorhandlinger og organi-seret kriminalitet ikke fremgår, og at anvendelsen af PNR-oplysningerkan føre til en uretmæssig mistænkeliggørelse af uskyldige mennesker.Datatilsynet finder det på den baggrund tvivlsomt, om der er den fornød-ne proportionalitet mellem den behandling af passageroplysninger og ud-fyldelsen af de formål, der er beskrevet i forslaget. Under henvisning tilgrundlæggende databeskyttelsesretlige principper om proportionalitet ognødvendighed finder Datatilsynet derfor, at forslaget giver anledning tilvæsentlige betænkeligheder i forhold til beskyttelsen af de registreredespersoners privatliv. Datatilsynet fremhæver navnlig hensynet til, at mansom almindelig borger kan foretage en rejse, uden at der sker en systema-tisk registrering, kortlægning og overvågning heraf.

Sammenfattende finder Datatilsynet, at forslaget til rammeafgørelse kunbør gennemføres, hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor.Som påpeget finder Datatilsynet, at navnlig spørgsmålet om indgrebetsproportionalitet i forhold til de registrerede personer bør give anledningtil særlig overvejelse. Det må bero på en politisk vurdering, om de sam-fundsmæssige hensyn, som forslaget tilsigter at varetage, har en sådansærlig karakter, at dette skal gennemføres i sin nuværende form.Retssikkerhedsfondenanfører, at det synes rimeligt – taget i betragt-ning, at gennemførelsen af rammeafgørelsen vil medføre en del arbejde,bl.a. i form af en række lovændringer, og at de økonomiske omkostningerend ikke er mulige at anslå på nuværende tidspunkt – at rejse spørgsmå-let, om der er et reelt behov for forslaget. Fonden peger i den forbindelsepå, at der som generel baggrund for rammeafgørelsen bl.a. nævnes deerfaringer man har indhentet på baggrund af et pilotprojekt i Det Forene-de Kongerige, hvorefter man har ”foretaget en række arrestationer, ind-kredset netværker indenfor menneskehandler og fået værdifulde efterret-ningsoplysninger vedrørende terrorisme”. Fonden rejser herefter detspørgsmål, om det faktum, at man har foretaget en række arrestationer, erensbetydende med, at det er en succes, og at der er dokumenteret et reeltbehov. I den sammenhæng giver Fonden bl.a. udtryk for, at det havdeværet mere interessant at få oplyst, hvorvidt nogle af disse arrestationereller efterretningsoplysninger havde ført til domfældelse for et krimineltforhold.Retssikkerhedsfonden peger endvidere på, at enhver i medfør af artikel 8i den europæiske menneskerettighedskonvention har ret til respekt for sitprivatliv, familieliv mv. Offentlige myndigheder må kun gøre indgreb iudøvelsen af denne ret, hvis det er nødvendigt af hensyn til den nationalesikkerhed, offentlig tryghed mv. Retssikkerhedsfonden finder, at bekæm-pelse af terrorisme og grænseoverskridende organiseret kriminalitet er etlegitimt sigte at have for øje, men finder ud fra en proportionalitetsvurde-ring, at midlerne som anført i rammeafgørelsen synes meget vidtgående,bl.a. set i forhold til mængden af borgere (alle) som reglerne vil rammeog i hvor lang tid.Star Air A/Sfinder Kommissionens forslag hensigtsmæssigt og pris-værdigt, idet forslaget dog ikke ses at have relevans for Star Air A/S.Foreningen af Rejsearrangører i Danmarkanfører, at man har storforståelse og respekt for alle relevante forholdsregler og initiativer i rela-29

tion til terrorbekæmpelse og således som udgangspunkt har stor sympatifor tankerne bag rammeafgørelsen. Imidlertid indeholder forslaget i denforeliggende udformning en række problemstillinger og udfordringer afafgørende betydning for rejsebranchen og dens virke. Der henvises tilforeningens bemærkninger under pkt. 5.3.Danmarks Rejsebureau Foreninganfører, at man overordnet kan til-slutte sig forslaget i lyset af det behov, der er for at forebygge og be-kæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. Foreningen giverudtryk for, at det i denne sammenhæng virker naturligt og korrekt at an-vende de af lufttransportvirksomheder allerede indsamlede PNR-oplysninger under overholdelse af de almindelige retssikkerhedsprincip-per omkring den enkeltes ret til privatlivets fred.ECIAAogGEBTAanfører, at man har stor forståelse for ønsket om atbekæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet og anerkender be-hovet for indsamling af PNR-oplysninger med det formål at forebygge ogbekæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet.5.2. Forslagets anvendelsesområdeAdvokatrådetpeger på, at det adskillige gange fremgår af forslaget, atPNR-oplysningerne kun kan behandles med henblik på at forebygge ogbekæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. Det fremgår end-videre, at behandlingen af data skal varetages af de til formålet oprettedepassageroplysningsenheder, som findes i hvert medlemsland. Endeligfremgår det, at passageroplysningsenheden i hver medlemsstat kan vide-resende PNR-oplysningerne til de kompetente myndigheder i medlems-staten. Advokatrådet anfører, at en række politilignende myndigheder ihver medlemsstat derfor vil kunne modtage de pågældende oplysninger.Advokatrådet bemærker, at denne sammenhæng rejser det spørgsmål, omde enkelte medlemsstater er forpligtet til at indføre en særlig regel, hvor-efter politiet i straffesager om for eksempel mord eller vold ikke må an-vende eller få adgang til PNR-oplysninger, selv om der er grund til at an-tage, at PNR-oplysningerne kan anvendes som bevis i sagen. Hvis med-lemsstaterne ikke er forpligtet til at indføre en sådan særregel, er ramme-afgørelsens beskrivelse af anvendelsen af PNR-oplysninger efter Advo-katrådets opfattelse ikke korrekt, idet PNR-oplysningerne herefter somudgangspunkt vil kunne anvendes som led i efterforskningen af enhverlovovertrædelse, hvis lovgivningens almindelige betingelser herfor i øv-rigt er opfyldt. Omvendt vil indførelsen af en sådan særregel betyde, at30

politiet i deres efterforskning vil være afskåret fra at anvende PNR-oplysninger, som de i dag kunne få udleveret via en editionskendelse.Datatilsynetpeger på, at PNR-oplysninger efter forslagets artikel 3, stk.5, kun må behandles af medlemsstaternes passageroplysningsenheder ogkompetente myndigheder for at forebygge eller bekæmpe terrorhandlin-ger og organiseret kriminalitet. Datatilsynet finder, at især henvisningentil organiseret kriminalitet, som defineret i forslagets artikel 2, litra i, gi-ver vide rammer for anvendelsen af PNR-oplysninger.Datatilsynet peger i den forbindelse på, at luftfartslovens § 148 a, stk. 2,alene foreskriver udlevering af passageroplysninger til PET til brug forforebyggelse og efterforskning af overtrædelse af straffelovens bestem-melser om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og for-brydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terro-risme mv.Retssikkerhedsfondenanfører, at passagerlisterne efter selv forholdsviskort tid vil udgøre en database med et overordentligt stort materiale afbetydelig efterforskningsinteresse for politiet i alle EU’s medlemslande.Efter forslaget vil brugen af denne databases indhold være begrænset tilefterforskning af terrorsager og sager vedrørende organiseret kriminalitet,men hverken terrorsager eller organiseret kriminalitet er efter Fondensopfattelse eksakte velafgrænsede begreber inden for strafferetten. Det erderfor ifølge Fonden af stor betydning, at man i forslaget har bestræbt sigpå at beskrive de omfattede former for kriminalitet så eksakt som muligt,men denne bestræbelse må efter Fondens opfattelse meget gerne fortsæt-te og intensiveres yderligere. Retssikkerhedsfonden fremhæver derud-over, at det om muligt er endnu vigtigere at sikre og udtrykkeligt få fast-slået, at databasen ikke må anvendes til efterforskning af andre formerfor kriminalitet, herunder økonomisk kriminalitet, skatte- og afgiftsund-dragelse, bedragerisager, kunstsvindel, tyveri af kulturgenstande og hæle-ri af sådanne effekter mv.SASanfører, at man har forståelse for baggrunden for initiativerne til atstyrke indsatsen over for terrorbekæmpelse og international kriminalitet,og at luftfarten spiller en rolle i den henseende. SAS finder det dog ufor-ståeligt, at der udelukkende skulle være et behov i forhold til luftfarten,som på ingen måde er alene om at foretage grænseoverskridende trans-port. SAS giver endvidere udtryk for, at terror i sin kendte form er et an-slag mod nationalstater og ikke luftfartselskaber, samt at organiseret kri-31

minalitet sædvanligvis ikke er rettet mod luftfartselskaber. Følgerne afEU’s forslag såvel som den danske ændring af luftfartsloven er ifølgeSAS ikke desto mindre, at der lægges en uforholdsmæssig økonomisk ogadministrativ byrde på luftfartselskaberne, og det oven i købet i et om-fang, som er unødvendigt, såfremt tingene blev grebet an på en merehensigtsmæssig måde.SAS peger endvidere på, at det af forslaget fremgår, at luftfartsselskaber-ne har ansvaret for at informere passagerne om, at de stiller PNR-oplysninger til rådighed for myndighederne, formålet hermed, og hvorlænge myndighederne opbevarer oplysningerne. SAS finder, at det er etentydigt myndighedsansvar at oplyse om indgreb over for borgerne. SASoplyser heller ikke om danske myndigheders øvrige rettigheder til ad-gang til personrelaterede oplysninger hos luftfartsselskaberne.SAS anfører endelig, at hvis man skal fremhæve et positivt element i for-slaget, kan det konstateres, at der kun stilles krav om udlevering af dePNR-oplysninger, som er indsamlet, og som rent faktisk er behandlet iselskabernes reservationssystemer. Dette står i modsætning til de krav,som de danske myndigheder har formuleret i forbindelse med luftfartslo-ven, hvorefter luftfartsselskaberne skal overføre data, som man ikke er ibesiddelse af.ECIAAogGEBTAfinder det afgørende, at forslaget ikke udvides til atomfatte flyvninger internt i EU.5.3. Indsamling og analyse af PNR-oplysningerMyTravel Airways A/Sbemærker i forhold til forslagets bilag 1 oggrundnotatets side 4, at mange af de gængse reservationssystemer ikkevil kunne stille samtlige 19 oplysningskategorier til rådighed. MyTravelAirways A/S udfører udelukkende charter og er derfor helt afhængige afde data, man får overført fra kunderne, nemlig rejsebureauerne i Skandi-navien. De 19 oplysningskategorier, som ønskes, findes i dag ikke regi-streret i rejsebureauernes bookingsystemer. Dataoverførslen, som er etab-leret mellem rejsebureauernes bookingsystemer og flyselskabets system,er ikke designet til at omfatte alle de ønskede PNR-oplysninger. Yderli-gere peger MyTravel Airways A/S på, at de systemer, som både MyTra-vel Airways A/S og rejsebureauerne arbejder i, ikke er tilpasset til athåndtere den ønskede datamængde. MyTravel Airways A/S anfører atkorrekt videregivelse af API-oplysninger til de amerikanske myndighe-32

der er en bekostelig og ressourcekrævende affære for såvel rejsebureau-erne som luftfartsselskaberne. Det fremgår dog af rammeafgørelsen, atder ikke vil blive stillet krav om at stille oplysninger til rådighed, somikke i forvejen indsamles til kommerciel brug, og dette finder MyTravelAirways A/S i lyset af det anførte for at være helt rimeligt.Air Greenland A/Speger på, at det umiddelbart fremstår uklart, hvor-vidt flyvninger til Grønland vil være omfattet, da flyvning mellem Dan-mark og Grønland er indenrigsbeflyvning. Ligeledes bør endelig lovgiv-ning tage højde for udveksling af de indsamlede oplysninger med grøn-landske myndigheder, hvor der dels er overlap mellem funktioner (f.eks.politi og told/skat) og dels det faktum, at grønlandsk lovgivning ikke eropdateret i samme omfang som dansk lovgivning, f.eks. på persondata-området. Air Greenland A/S anfører i forhold til bilag 1, at mange af degængse reservationssystemer ikke vil kunne stille samtlige 19 oplys-ningskategorier til rådighed. Listen forekommer endvidere at være base-ret på papirbilletter, men branchen vil efter 31. maj 2008 overgå til billet-løse rejser, og da mange rejser vil være papirløse, vil der ikke kunneskelnes mellem bestillings- og udstedelsestidspunkt, ligesom billetnumrevil udgå.Air Greenland A/S peger endvidere på, at det af rammeafgørelsen frem-går, at der ikke vil blive stillet krav om at stille oplysninger til rådighed,som ikke i forvejen indsamles til kommercielt brug, hvilket anses for enrimelig betragtning. Air Greenland A/S anfører, at korrekt videregivelseaf API-oplysninger i forhold til amerikanske myndigheder er en bekoste-lig og ressourcekrævende affære for luftfartsselskaberne, og hvis man fraeuropæisk hold går med lignende tanker, bør der være en overensstem-melse mellem dataformat og oplysninger.SASfremhæver, at det er uforståeligt, at der i forslaget lægges op til endecentral løsning, hvor luftfartsselskaber i EU potentielt skal kunne leve-re PNR-oplysninger til 27 forskellige nationale myndigheder. For SASkoncernens vedkommende med base i 8 EU-lande kan man risikere atskulle tilpasse sig 8 forskellige nationale standarder. Dertil kommer, atluftfartsselskaberne i stadig flere tilfælde stilles over for krav om udleve-ring af oplysninger om reservationer fra tredjelande i forskelligt omfangog i forskellig form. Denne tendens vil fortsætte og blive skubbet på vejaf EU’s nærværende initiativ og vil kunne udvikle sig til et administrativtog teknisk mareridt med uoverskuelige økonomiske konsekvenser, somnæppe står mål med hensigten. Hverken Kommissionens forslag eller33

regeringens grundnotat forholder sig til, hvilke konsekvenser EU’s for-slag har for virksomhederne. SAS foreslår, at der én gang for alle etable-res en fælles central database i EU, hvortil luftfartsselskaberne i stan-dardformat overfører de ønskede oplysninger, og hvorfra nationale myn-digheder både i EU og i tredjelande kan anmode om oplysninger. SASaccepterer ikke argumentet om, at komplikationerne herved skulle værefor store, eftersom komplikationerne ikke er mindre ved en decentral ind-samling, men blot overlades til luftfartsselskaberne.Foreningen af Rejsearrangører i Danmarkanfører, at selv om de di-rekte involverede parter i rammeafgørelsen er luftfartsvirksomhederne ogpassageroplysningsenheden, vil det i praksis være i mange tilfælde værerejsearrangørerne, for hvem der i praksis vil påhvile en pligt til en udvi-det dataindsamling, databearbejdning og datadistribution, såfremt ram-meafgørelsen vedtages i den foreliggende udformning – vel at mærkevedrørende data, som i dag ikke indsamles, og som det for mange arran-gører ikke vil være muligt at indsamle, bearbejde og distribuere med deeksisterende bookingsystemer mv. Det er tillige ifølge foreningen vigtigtat være opmærksom på, at flybilletter til ferierejsende i dag markedsføresaf en række uafhængige salgskanaler: Luftfartsselskabernes egne konto-rer, luftfartsselskabernes internetsider, rejsebureauernes egne kontorer,rejsebureauernes internetsider, rejsearrangørernes kontorer og rejsearran-gørernes internetsider. Denne mangfoldighed i markedsføringen og salgetaf ferierejser vanskeliggør i sig selv en koordineret og standardiseret ind-sats i relation til indsamling af de i bilag 1 opregnede data. Alene vanske-ligheden ved at kontrollere rigtigheden af data indberettet af den rejsendeved booking af rejser via internettet taler ifølge foreningen for en mar-kant revurdering af kravene til de ønskede data. Hertil kommer, at denfrekvens og den frist med hvilken de opregnede data ønskes opsamlet,verificeret og distribueret af rejsearrangørerne til luftfartsselskabernemed henblik på videredistribution til passageroplysningsenheden efterforeningens opfattelse i praksis næppe vil være gennemførlig.Dansk Rejsebureau Foreninganfører, at det af forslaget til rammeafgø-relse fremgår, at det er lufttransportvirksomhederne, der har ansvaret forat stille de af dem indsamlede oplysninger til rådighed for de nationalekompetente myndigheder, og at overtrædelse af denne forpligtelse poten-tielt kan medføre meget strenge sanktioner for lufttransportvirksomhe-derne. Dansk Rejsebureau Forening vil i den anledning sikre sig, at deforpligtelser og konsekvenser, der har lufttransportvirksomheder og data-formidlerne som modtagere, ikke kan overføres på andre aktører eller34

samarbejdsparterne. I rejsebranchen ses det ifølge foreningen ofte, atlufttransportvirksomhederne står ganske stærkt over for deres samar-bejdspartnere, hvorfor det kunne tænkes, at klausuler om ansvaret for en-ten indsamlingen af oplysningerne – eller rigtigheden af samme – blevforsøgt overført af lufttransportvirksomhederne til deres aftalepartnere.Dansk Rejsebureau Forening, ECIAAogGEBTApeger på ordlyden iforslagets artikel 5, stk. 2, der foreskriver, at PNR-oplysninger stilles tilrådighed for passageroplysningsenheden ”for så vidt som de er indsamletog behandlet i lufttransportvirksomhedernes reservationssystem”. Denneordlyd er nødvendig, da lufttransportvirksomhederne ofte får de relevantedata fra deres forretningspartnere, f.eks. rejsebureauerne, der videregiveroplysningerne fra deres egne reservationssystemer, der ofte ikke indehol-der alle de efter bilag 1 ønskede data.Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA og GEBTA bemærker, at de i for-slaget stillede krav til bl.a. teknisk udstyr og ændrede forretningsgangefor de berørte lufttransportvirksomheder naturligvis vil medføre ekstraudgifter for disse. Disse udgifter vil blive overvæltet på forbrugerne.Dansk Rejsebureau Foreningen, ECIAA og GEBTA finder det endvidereessentielt, at der bliver opstillet og vedtaget ét standarddataformat til vi-deregivelse af PNR-oplysninger fra lufttransportvirksomhederne til denationale passageroplysningsenheder.Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA og GEBTA peger endvidere på, atder på nuværende tidspunkt – ved flyvninger til USA - bliver videregivetPNR-oplysninger kort efter, at flyet er afgået. Dansk Rejsebureau For-ening, ECIAA og GEBTA anser det for at være unødvendigt dobbeltar-bejde, at samme information også skal videregives 24 timer inden afgangog efter dørene lukkes i flyet. Ofte vil de pågældende lufttransportvirk-somheder, især ved charterflyvninger, ikke have adgang til de ønskedeoplysninger 24 timer før afgang, og bestemmelsen tager heller ikke højdefor de passagerer, der booker i sidste øjeblik eller som undlader at gåombord.Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA og GEBTA peger endvidere på, atder blandt de ønskede PNR-oplysninger er en lang række oplysninger,der relaterer sig til den rejsende, herunder adresse, e-mail og telefon-nummer. Når den rejsende har booket sin billet gennem et rejsebureauhar disse data kommerciel værdi og betydning for dette bureau. Hvis op-35

lysningerne videregives til lufttransportvirksomhederne kan det tænkes,at disse vil anvende oplysningerne til egne kommercielle formål. Disseoplysninger bør udskiftes med det bookende rejsebureaus egne oplysnin-ger, da det bookende rejsebureau alligevel ligger inde med den rejsendesstamdata, der herfra kan videregives på forlangende. Dansk RejsebureauForening, ECIAA og GEBTA finder, at de ekstra oplysninger, der er op-listet for ikke-ledsagede mindreårige er overflødige og ikke tjener nogetselvstændigt formål.5.4. PersondatabeskyttelseAdvokatrådetpeger på, at det fremgår af punkt 2.1 i Justitsministerietsgrundnotat om forslaget, at de pågældende PNR-oplysninger efter danskret i almindelighed må anses for ikke-fortrolige. Advokatrådet kan tilslut-te sig dette tilsagn for så vidt angår PNR-oplysningerne bedømt hver forsig. Advokatrådets bemærker dog, at man i denne sammenhæng må væreopmærksom på, at man ved at sammenstille de 19 omfattede PNR-oplysninger formentlig i visse tilfælde vil kunne udlede informationer afPNR-oplysningerne, som ikke kan udledes af oplysningerne hver for sig,og som kan være af fortrolig karakter.Datatilsynetanfører, under henvisning til bestemmelserne om opbeva-ringsperiode i forslagets artikel 9, at der er tale om en meget lang opbe-varingsperiode, når der henses til, at registreringen sker uden konkret be-grundelse i den enkelte passagers forhold. Af forslagets betragtning 9fremgår, at det tidsrum, hvori de kompetente nationale myndigheder op-bevarer PNR-oplysninger, bør stå i passende forhold til formålet hermed,nemlig at forebygge og bekæmpe terrorhandlinger og organiseret krimi-nalitet. Den anføres endvidere, at på grund af oplysningernes art og an-vendelsen af disse er det vigtigt, at de gemmes tilstrækkeligt længe til, atde kan anvendes til at udvikle risikoindikatorer og fastslå rejse- og ad-færdsmønstre. Datatilsynet finder dog ikke, at det med disse bemærknin-ger i tilstrækkelig grad er begrundet, hvorfor en opbevaringsperiode på13 år er nødvendig og forholdsmæssig. Datatilsynet noterer sig i den for-bindelse, at det af Kommissionens høring af de berørte parter bl.a. frem-går, at der blandt disse var bred enighed om, at for at systemet kan væreeffektivt, skal oplysningerne opbevares i fem år, medmindre de anvendestil en strafferetlig undersøgelse eller efterretningsaktiviteter. Datatilsynetfinder derfor, at opbevaringsperioden i hvert fald ikke bør overstige femår. Tilsynet skal endvidere henvise til, at luftfartslovens § 148 a, stk. 1,alene foreskriver en etårig opbevaringsperiode.36

Datatilsynet bemærker endvidere, at der inden for de første fem år efterindsamlingen af oplysninger synes – inden for rammerne af formålet – atvære en ubegrænset adgang til udveksling af disse mellem medlemssta-terne, jf. artiklerne 7 og 9. Det er således alene inden for de sidste otte år,at udvekslingen af oplysninger skal være en reaktion på en specifik ogreel trussel i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af terror-handlinger og organiseret kriminalitet.Datatilsynet peger yderligere på, at det af konsekvensanalysen fremgår,at det, for så vidt angår forslagets virkninger for relationer med tredje-land, ikke kan udelukkes, at nogle lande kan anmode om gensidig adgangtil PNR-oplysninger vedrørende fly fra EU til deres område, selv omdenne situation i praksis næppe vil opstå. Datatilsynet finder, at der børfastsættes klare regler om overførsel af passageroplysninger til tredjelan-de, herunder om overførsel i forbindelse med anmodninger om gensidigadgang til PNR-oplysninger.Datatilsynet peger yderligere på forslagets artikel 11, hvoraf det fremgår,at medlemsstaterne skal sikre, at Rådets rammeafgørelse om beskyttelseaf personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetli-ge samarbejde finder anvendelse på behandlingen af oplysninger i med-før af rammeafgørelsen. Datatilsynet finder, at det giver anledning tiltvivl, i hvilket omfang anvendelsesområdet for rammeafgørelsen om da-tabeskyttelse dækker behandlingen af personoplysninger i medfør af detforeliggende forslag til rammeafgørelse.Retssikkerhedsfondenpeger på, at implementering af rammeafgørelseni dens nuværende form vil medføre, at PNR-oplysninger fremover vilblive opbevaret i 13 år i stedet for 1 år, jf. luftfartslovens § 148 a. Tiltrods for, at oplysningerne de sidste 8 år vil blive opbevaret i en inaktivdatabase, finder Retssikkerhedsfonden det betænkeligt, at man blivernødt til at udvide luftfartslovens § 148 a’s nuværende bestemmelse i etsådant omfang. I praksis vil der være tale om, at hver en praktisk detalje ienkeltpersoners rejseaktivitet rutinemæssigt registreres og efterfølgendekan findes frem og gøres brug af i 13 år. Fonden henviser til, at den langedataopbevaringsperiode i forslaget begrundes med, at det er vigtigt atgemme oplysningerne i tilstrækkelig lang tid til at man kan udvikle risi-koindikatorer og fastslå rejse- og adfærdsmønstre, men ifølge Fonden eropbevaringsperioden bekymrende, da der er tale om en foranstaltning,der er meget indgribende i den enkeltes liv, og ikke mindst da der er tale37

om borgere, der end ikke er mistænkte for en forbrydelse. Det faktiskeudbytte og hermed nødvendigheden af at implementere en sådan lovgiv-ning synes ifølge Fonden tillige tvivlsomt. Retssikkerhedsfonden ønsker,i tråd med den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, at gøreopmærksom på de instrumenter, der allerede findes, herunder bl.a.Schengen Informationssystemet (SIS) og senest implementeringen afPrüm-traktaten. For nylig er der endvidere sendt et dansk lovforslag i hø-ring vedrørende gennemførelsen af forordning om Visum Informations-systemet (VIS) om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterneom visa til kortvarige ophold – bl.a. med henblik på forebyggelse, afslø-ring og efterforskning af bl.a. terrorhandlinger.Dansk Rejsebureau Forening, ECIAAogGEBTAanfører – for så vidtangår privatlivet fred – at man er meget bekymret over de potentielle im-plikationer, der ligger i forslaget for så vidt angår de indsamlede person-oplysninger, og den mulige anvendelse, der ligger i disse og som går udover de håndhævelsessynspunkter, der er forslagets hovedformål. De på-gældende giver endvidere bl.a. udtryk for, at det er essentielt, at oplys-ninger ikke opbevares længere tid, end det er nødvendigt.6. NærhedsprincippetI begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-syn til overholdelse af nærhedsprincippet:”Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse på EU's foranstaltnin-ger. Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-terne af følgende årsager: Hovedårsagen til, at medlemsstaternesindsats ikke vil være tilstrækkelig til at nå målene er, at det er umu-ligt for medlemsstaterne alene at sikre en hensigtsmæssig harmoni-sering af de retlige forpligtelser på dette område, der skal pålæggesalle lufttransportvirksomheder, der flyver til og fra EU. Det vil ikkevære i medlemsstaternes interesse at gøre en indsats alene, fordi deikke vil være sikre på, at andre medlemsstaters myndigheder stillerde relevante PNR-oplysninger til rådighed for dem – dette kan kunsikres ved hjælp af en EU-ordning. Målene for forslaget kan opfyl-des bedre gennem foranstaltninger på EU-plan af følgende årsager:Ved hjælp af en indsats på EU-plan vil forslagets mål bedre kunnenås, fordi en harmoniseret tilgang vil gøre det muligt at sikre enudveksling af relevante oplysninger i hele EU. Denne løsning vildesuden sikre en harmoniseret strategi over for tredjelande. Beviset38

for, at målet bedre kan nås på EU-plan, er, at bekæmpelsen af terro-risme og organiseret kriminalitet vil blive mere effektiv. Forslageter derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.”Det er regeringens opfattelse, at forslaget ikke kan anses for værende atstride mod nærhedsprincippet, da formålet med forslaget er at fremmeforebyggelsen, afsløringen, efterforskningen og retsforfølgningen af ter-rorisme og organiseret kriminalitet, som ofte er af grænseoverskridendekarakter, gennem en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-ning vedrørende lufttransportvirksomhedernes videresendelse af PNR-oplysninger til de kompetente myndigheder med henblik på analyse ogeventuelt udveksling heraf.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-staters holdninger til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man overordnet positiv over for etablering af fællesEU-regler om oprettelse af et europæisk PNR-system med henblik på atfremme forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af ter-rorhandlinger og organiseret kriminalitet.9. Europa-ParlamentetForslaget er forelagt Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke harafgivet en udtalelse om forslaget.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen vil blive drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den7. oktober 2008.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgEt grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. janu-ar 2008 og til Folketingets Retsudvalg den 18. januar 2008.39

Dagsordenspunkt 9: SIS II og kommunikationsnetværket: Status ogudkast til retsakter om overgangen fra SIS 1+ til SIS IIRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.ResuméRådet forventes på det kommende møde at få forelagt en statusrapportom arbejdet med SIS II til orientering. I forlængelse heraf ventes der atske en orientering om status for arbejdet med Schengeninformationssy-stemets kommunikationsnetværk.Endvidere ventes Rådet at få forelagtto forslag til retsakter om overgangen fra det nuværende Schengeninfor-mationssystem, SIS 1+, til det nye SIS II med henblik på vedtagelse.Efterdet oplyste skrider arbejdet med SIS II planmæssigt frem.Overgangen tildet nye kommunikationsnetværk for Schengeninformationssystemet erefter det oplyste indtil nu forløbet uden større vanskeligheder.De forslagtil retsakter, som ventes fremlagt, har til formål at etablere en retlig ram-me for overgangen fra det nuværende system til SIS II og vil indebære, atder etableres en midlertidig IT-arkitektur for systemet til brug i en kortovergangsperiode. Endvidere vil de foreslåede retsakter fastsætte reglerfor overgangen vedrørende tests, vedligeholdelse, udvikling, fordeling afansvar og udgifter samt registrering af brug af systemet. Spørgsmåleneom status for SIS II og kommunikationsnetværket har ikke lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er endvidere vurderin-gen, at de to forslag til retsakter om overgangen til SIS II ikke vil havelovgivningsmæssige konsekvenser. Forslagene har ikke statsfinansiellekonsekvenser af betydning. Nærhedsprincippet ses ikke at have betyd-ning for spørgsmålet om status og må anses for overholdt i forbindelsemed udkastene til retsakter. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-givelser om andre medlemsstaters holdning til forslagene til retsakter. Fradansk side agter man at tage statusrapporten til efterretning ogtilsluttesig vedtagelsen afforslagene til retsakter.1. BaggrundRådet vedtog i 2001 to retsakter (Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001og Rådets afgørelse 2001/886/RIA), som gav Kommissionen til opgaveat udvikle anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II).Kommissionens mandat udløb ifølge retsakternes oprindelige indholdden 31. december 2006, men det blev siden på grund af forsinkelser i45

projektet forlænget til den 31. december 2008 ved henholdsvis Rådetsforordning (EF) 1988/2006 og Rådets afgørelse 2006/1007/RIA.Siden er der vedtaget to retsakter om oprettelse, drift og brug af andengeneration af Schengeninformationssystemet, nemlig Europa-Parla-mentet og Rådets forordning (EF) nr. 1987 af 20. december 2006 samtRådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007. Disse retsakter rummeren række bestemmelser, som skal træde i stedet for reglerne om Schen-geninformationssystemet i Schengenkonventionen fra 1990. Dette skalske fra datoer, som skal fastsættes af Rådet, efter at forskellige betingel-ser om tekniske foranstaltninger, tests mv. er opfyldt,herunder, at der ergennemført en samlet test af SIS II med tilfredsstillende resultat.Før Rådet kan fastsætte disse datoer, skal brugerne af det nuværendeSchengeninformationssystem, SIS 1+, teknisk være overgået til SIS II.For at etablere en retlig ramme for denne overgang fremlagde Kommis-sionen i foråret 2008 forslag til to retsakter: En rådsafgørelse om over-gang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation afSchengeninformationssystemet (SIS II) (KOM(2008) 196 endelig) og enforordning om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) tilanden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (KOM(2008)197 endelig). Det bemærkes, at de to forslag til retsakter i alt væsentligter identiske, og at behovet for to retsakter skyldtes, at Schengensamar-bejdet både berører EU-samarbejdets første og tredje søjle.Vedrørende status for arbejdet med SIS II-projektet vedtog Rådet (retligeog indre anliggender) på sit møde den5.-6. juni 2008 en detaljeret tids-plan for den resterende del af projektet. Den detaljerede tidsplan inde-bærer, at overgangen til SIS II forventes at finde sted i september 2009.Vedrørende Schengeninformationssystemets informationsnetværk blevder i december 2007 på baggrund af en gennemført udbudsrunde indgåeten kontrakt med virksomheden T-systems & Getronics om at levere etnyt kommunikationsnetværk til SIS 1+. Baggrunden for dette var, at lø-bende forsinkelser havde udsat tidshorisonten for ibrugtagningen af SISII til et tidspunkt efter udløbet i november 2008 af den tidligere kontraktmed firmaet Belgacom om levering af kommunikationsnetværket for SIS1+. Der var derfor opstået en mellemperiode, hvor SIS 1+ fortsat skulleanvendes, men hvor der ikke fandtes en gældende kontrakt om leveringaf et kommunikationsnetværk. T-systems & Getronics fremkom med detmest fordelagtige bud på levering af et kommunikationsnetværk i denne46

periode og fik derfor tildelt kontrakten.Artikel 36-udvalget godkendte påsit møde den 23. juni 2008 en fremgangsmåde for overgangen til det nyekommunikationsnetværk, som indebar, at overgangen ventedes gennem-ført tidligt i efteråret 2008.2. Indhold2.1.Rådet ventes på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggen-der) den 24. oktober 2008 at få forelagt en statusrapport for arbejdet medSIS II til orienteringsamt to forslag til retsakter om overgangen fra detnuværende Schengeninformationssystem, SIS 1+, til SIS II med henblikpå vedtagelse.Arbejdet med SIS II befinder sig overordnet set i en testfase, og man ernu i gang med at afprøve det centrale system og dets samspil med de na-tionale systemer. Dette ventes efter den gældende tidsplan afsluttet indenudgangen af 2008. Derefter vil man kunne påbegynde mere omfattendetests af hele systemet under virkelighedsnære forhold i første halvår af2009 med henblik på, at overgangen til SIS II kan ske senest i september2009.Arbejdet skrider gennemgående fremad, og der arbejdes målrettet på løs-ningen af de resterende tekniske vanskeligheder, men der består stadigvisse udfordringer på det tekniske plan.Det er fortsat forventningen, atarbejdet kan holdes inden for den vedtagne tidsplan.2.2.Arbejdet med det nye kommunikationsnetværk for Schengeninforma-tionssystemet er efter det oplyste gennemgående forløbet godt. De væ-sentligste opgaver i forbindelse med overgangen til det nye netværk er nugennemført, hvilket er sket med tilfredsstillende resultater og uden størrevanskeligheder.2.3.Forslagene til retsakter har til hovedformål at etablere et retligtgrundlag for overgangen fra SIS 1+ til SIS II, herunder at fastlægge an-svarsfordelingen for de forskellige opgaver i forbindelse med overgan-gen.Forslagene til retsakter foreskriver for det første den overordnede forde-ling af ansvaret for den fortsatte udvikling af SIS II mellem Kommissio-nen, medlemsstaterne i almindelighed og Frankrig, som forvalter dencentrale del af SIS 1+.47

De foreslåede retsakter vil i samme forbindelse komme til at udgøre detnødvendige retsgrundlag for Kommissionens udviklingsaktiviteter efter,at Kommissionens nugældende mandat til udvikling af SIS II udløber den31. december 2008.Retsakterne bestemmer derudover, at der skal foretages en samlet test-ning af hele SIS II med henblik på at påvise, at det nye systems ydeevneer på højde med det gamles. Det er forudsat i retsakterne om oprettelse,drift og brug af SIS II, at en sådan testning skal være gennemført medtilfredsstillende resultat, inden Rådet kan fastsætte de datoer, fra hvilkeretsakternes bestemmelser om brug af SIS II kan finde anvendelse ogtræde i stedet for bestemmelserne om Schengeninformationssystemet iSchengenkonventionen.Herudover indebærer forslagene til retsakter, at der indføres en midlerti-dig såkaldt IT-arkitektur til brug i en overgangsperiode, der ventes at bli-ve ganske kort. Den midlertidige arkitektur vil indebære, at det nuværen-de centrale system i SIS 1+ forbliver i drift i overgangsperioden sidelø-bende med det nye centrale system i SIS II. Derved mindskes risikoen forstørre driftsforstyrrelser ved overgangen, idet lande, som oplever tekni-ske vanskeligheder med det nye system ved overgangen, vil kunne ”faldetilbage” til det gamle og siden forsøge igen. Rådet (retlige og indre an-liggender) tilsluttede sig en sådan strategi for overgangen til SIS II i dekonklusioner, som det vedtog på sit møde den 28. februar 2008.Vedrørende selve overgangen til SIS II foreskriver de foreslåede retsak-ter en ansvarsfordeling, hvorefter Frankrig skal stille den eksisterendedatabase for SIS 1+ til rådighed, og Kommissionen skal være ansvarligfor at indføre disse data i SIS II. De enkelte medlemsstater skal herefter,som udgangspunkt senest den 30. september 2009, overgå fra deres nati-onale SIS 1+-systemer til deres nationale SIS II-systemer.De foreslåede retsakter rummer en bestemmelse, som præciserer, at detretlige grundlag for Schengeninformationssystemet under overgangen tilSIS II fortsat vil være de relevante bestemmelser i Schengenkonventio-nen.Vedrørende fordelingen af udgifter til overgangsprocessen fortsætter for-slagene til retsakter den linje, som også er fulgt i retsakterne, der gavKommissionen til opgave at udvikle SIS II, og i retsakterne om oprettel-48

se, drift og brug af SIS II. Det fastsættes således, at udgifterne i forbin-delse med overgangen, herunder til de foreskrevne tests og vedligehol-delses- og udviklingsaktiviteter, vedrørende det centrale SIS II og kom-munikationsinfrastrukturen afholdes over EU’s almindelige budget. Med-lemsstaterne skal selv afholde udgifter vedrørende deres nationale syste-mer. Yderligere udgifter vedrørende den centrale del af SIS 1+ vil somhidtil skulle bæres af medlemsstaterne i fællesskab.Kommissionen vil under udøvelsen af sine opgaver i medfør at de fore-slåede retsakter skulle bistås af et komitologiudvalg, som også om nød-vendigt vil kunne godkende en udsættelse af fristen for medlemsstaternesovergang til SIS II.De foreslåede retsakter vil skulle ophøre med at med at gælde samtidigmed, at bestemmelserne i rådsafgørelsen og forordningen om oprettelse,drift og brug af SIS II træder i kraft,dog ikke senere end 30. juni 2010.Denne dato udgør derfor også en yderste grænse for, hvor længe Kom-missionen med tilslutning fra det førnævnte komitologiudvalg kan for-længe fristen for overgangen. Endelig fremgår det af forslagene til rets-akter, at Kommissionen – som det også følger af de nugældende retsak-ter, som giver Kommissionen mandat til at udvikle SIS II – skal afgive enhalvårlig statusrapport om arbejdet til Europa-Parlamentet.3. Gældende dansk retDe ændringer i lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen,som var nødvendige i forbindelse med vedtagelsen af rådsafgørelsen ogforordningen om oprettelse, drift og brug af SIS II, blev gennemført vedlov nr. 521 af 6. juni 2007. Det fremgik af ændringslovens ikrafttrædel-sesbestemmelser, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-den af de bestemmelser i ændringsloven, som gennemfører selve rådsaf-gørelsen og forordningens indhold. Dette forudsættes at ske, når Rådethar bestemt, at bestemmelserne i rådsafgørelsen og forordningen skalfinde anvendelse og dermed erstatte de nugældende bestemmelser iSchengenkonventionen om Schengeninformationssystemet. De nødven-dige ændringer i udlændingeloven vil blive gennemført i et særskilt lov-forslag, som integrationsministerenventes at fremsætte i folketingssam-lingen 2008-2009.

4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserSpørgsmålet om status for SIS II og kommunikationsnetværket har ikkelovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Det er endvidere vurderingen, at forslagene til retsakter om overgangentil SIS II ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.Forslagene har desuden ikke statsfinansielle konsekvenser af betydning.Der kan henvises til, at der i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndig-heden 2007-2010 er afsat midler til ændringer af den danske del afSchengeninformationssystemet som følge af overgangen til SIS II.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet ses ikke have betydning for så vidt angår statusorien-teringen.Nærhedsprincippet må anses for overholdt ved forslagene til retsakter.Hovedformålet med forslagene er at sikre overgangen fra et beståendeinformationssystem, der forbinder medlemslandenes respektive myndig-heder, til dette systems afløser. Som også anført af Kommissionen i be-grundelserne for de oprindelige forslag og i forslagenes præambler, sesdette formål ikke i tilstrækkelig grad at kunne opnås af medlemsstaterneenkeltvis, men må kræve handling på fællesskabsplan.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-staters holdninger til spørgsmålene om statusorienteringen eller forslage-ne til retsakter.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side venter man at kunne tage statusrapporterne til efterretningsamt tilslutte sig, at Rådet vedtager de foreslåede retsakter.

9. Europa-ParlamentetSpørgsmålet om status for SIS II og kommunikationsnetværket har ikkeværet forelagt Europa-Parlamentet.Forslagene til retsakter har været forelagt Europa-Parlamentet til udta-lelse og behandlet af parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder ogRetlige og Indre Anliggender på møder den 25. maj 2008, 8. september2008 og 15. september 2008. Bestemmelserne i de nu foreliggende for-slag om retsakternes udløbsdato samt om halvårlige statusrapporter tilEuropa-Parlamentet er medtaget på udvalgets foranledning.Europa-Parlamentet har godkendt de foreliggende forslag til retsakterpå plenarforsamlingen den 22.-25. september 2008.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen vil blive drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den7. oktober 2008.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagerne om SIS II og om forslagene til retsakter om overgangen til SIS IIhar ved flere lejligheder været forelagt Folketinget Europaudvalg ogRetsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet den5-6. juni 2008.

Dagsordenspunkt 10: Forebyggelse og bekæmpelse af videresalg afstjålne genstandeNyt notat.ResuméFormandskabet forventes at lægge op til, at Rådet på det kommende mø-de (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 vedtager noglekonklusioner om forebyggelse og bekæmpelse af videresalg af stjålnegenstande, især kulturelle genstande og metaller. Det forventes, at Kom-missionen i den forbindelse bl.a. vil blive opfordret til at overveje og fo-reslå initiativer med henblik på effektivt at forebygge videresalg af stjål-ne genstande og fremme sporbarheden af sådanne genstande.Rådskonklusionerne har i sig selv hverken lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-degivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra danskside stiller man sig overordnet positivt til sagen.1.Baggrund

Det forventes på den baggrund, at formandskabet vil lægge op til, at Rå-det på det kommende møde (retlige og indre anliggender) den 24. okto-ber 2008 vedtager nogle konklusioner, som vil føre til fremlæggelse afsådanne initiativer.Hovedelementerne i de rådskonklusioner, som formandskabet vil foreslå,vil formentlig være følgende:Kommissionen anmodes om at foreslå generelle tiltag med henblik påeffektivt at forebygge videresalg af stjålne genstande og fremme spor-barheden af sådanne genstande.I den forbindelse bør muligheden for at kræve, at forretningsdrivende,der handler med brugte genstande, fører et register, som muliggør identi-fikation af de genstande, som den forretningsdrivende har købt samtidentifikation af sælgeren af genstandene, undersøges.Endvidere anmodes Kommissionen om også at overveje muligheden forat indføre EU-regler om kriminalisering af hæleri samt om harmoniseringaf sanktioner for hæleri.3.Gældende dansk ret

3.1. Lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksom-hedDet følger af lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstandesamt pantelånervirksomhed, at den, der driver selvstændig næringsvirk-somhed ved handel med eller køb af brugte genstande, skal have bevil-ling.I medfør af bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1969 skal den, der driverselvstændig næringsvirksomhed ved handel med eller køb af brugte gen-stande, endvidere føre forretningsbøger, som skal findes på forretnings-stedet og opbevares dér i 2 år efter at være udskrevet. I forretningsbøger-ne indføres ethvert køb, salg eller lån under et særligt løbenummer sam-tidig med forretningens afslutning. Den næringsdrivende skal endvidereforlange, at den, der vil indgå aftaler om salg eller pantsætning, legitime-rer sig ved pas kørekort eller lignende.