PØU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 98: Kronik om velfærdsstaten i krise, fra Christian Jørgensen

Som allerede forudset i den nu nogle år gamleVelfærdskommission vil der fremover i velfærds-staten være et misforhold mellem offentlige ind-tægter og udgifter, hvis vel at mærke den nuvæ-rende velfærd får lov at fortsætte uændret. Dettemisforhold mellem fremtidige udgifter og indtægterskyldes først og fremmest den demografiske udfor-dring, der bliver flere ældre fremover, og vi le-ver længere. Samtidig bliver der færre erhvervsak-tive og dermed et svigtende finansieringsgrundlag.For at rette op på dette angivelige misforhold erdet dermed nødvendigt i tide at træffe nogle valg,måske vi må prioritere velfærden anderledes, ellervi må justere på nogle af de bagvedliggende fakto-rer. I denne sammenhæng er det ofte blevet fremhæ-vet at øge beskæftigelsen og dermed det bagvedlig-gende finansieringsgrundlag, ligesom man kunne fo-restille sig offentlige besparelser, man kunneindføre øget brugerbetaling, eller det kunne blivenødvendigt at hæve skatterne. Dermed vil en vigtigdiskussion både nu og i fremtiden være med hensyntil at skulle prioritere inden for et givent bud-get og under dette skatteloft…Den farbare vej for velfærdsstaten og ifølge allegængse prognoser har i mange år været øget beskæf-tigelse, og i både Danmark og i andre lande medlignende problemer har man også eksperimenteret

med at sænke skatterne, så det bedre kan betalesig at arbejde, ligesom man mange steder har hæveteller har overvejet at hæve tilbagetrækningsald-eren for dermed at øge eller fastholde et størreaktivt arbejdsudbud. Med et ønske om således helstat kunne øge arbejdsudbudet må man se kritisk påden aktuelt negative udvikling i arbejdsløshed ogbeskæftigelse. Den umiddelbare diskussion peger iretning af, at velfærdsstaten dermed ikke længereer på holdbar eller bæredygtig kurs…Velfærdsstaten har historisk udviklet sig fravelfærd for de få til velfærd for de mange, og iDanmark er velfærd i vore dage noget, vi tager forgivet. Udviklingen er sket fra de første fattig-love i slutningen af 1800 tallet, over en socialdrejning i 1930’erne til en eksplosiv stigning ioverførselsindkomsterne i nyere tid, i øvrigt medfokus på det bekymrende ved denne udvikling, og omdenne udvikling skulle fortsætte i de kommende år…Det har ofte været hævdet, at velfærdsstaten er ikrise, herunder fokus på en af mange opfattet fordyr og ineffektiv stor offentlig sektor. Den megetomtalte finansielle krise rammer ikke velfærdssta-ten så hårdt, som man skulle tro, hvilket hængersammen med den måde, vi har indrettet velfærdssta-ten på, herunder fokus på det såkaldte markeds-fejlsaspekt og en omfattende offentlig reguleringaf det frie marked. Den aktuelle debat om finans-krise sætter dermed fornyet fokus på en traditio-nel debat om relationerne mellem stat og marked.Andre rent økonomiske funktioner ved velfærdssta-ten er at imødegå økonomisk usikkerhed, samt atvære med til at udjævne indkomsterne, både mellempersoner og over livsforløbet…

Velfærdsstaten og dens kriser har været diskute-ret næsten lige så længe, velfærdsstaten har eks-isteret, men kriser til trods har velfærdsstatenfaktisk vist sig ret robust og har i de forløbne50 år overlevet både olie-kriser, Irak-krig ogskiftende regeringer. Alting tyder på, at vel-færdsstaten sine mangler til trods har en for-holdsvist stor opbakning i befolkningen og i detpolitiske liv i øvrigt…En diskussion af velfærdsstaten i krise må ogsåvejes op imod de områder, hvor velfærdsstatenf.eks. socialpolitisk har været en succes, sundhedog uddannelse er sikret af det offentlige, regu-lær fattigdom er bekæmpet, og der er sikret en ri-melig grad af omfordeling i samfundet, set ud fraen målsætning om lighed, som anses for rimelig afde fleste…Der er dog i velfærdsstaten en række sociale uba-lancer, som kan siges måske i vore dage at væremed til at kendetegne selve velfærdsstaten, mensom ikke desto mindre har sat sig fast i en kro-nisk og uhensigtsmæssig tilstand…Der er således fortsat en påfaldende stor del afden danske befolkning, der er klart marginalise-ret, står uden for arbejdsmarkedet og lever afpassiv offentlig forsørgelse, heraf en relativtstor del indvandrere.En anden forekommende social ubalance er angåendekvinder på arbejdsmarkedet og begrebet ligestil-ling. Jeg vil således mene det problematisk, atkvinder fortsat vælger erhverv mere snævert endmænd. Det mest synlige ved begrebet ligestillinger dermed herfra en opfattelse af, at man har et

forekommende stort proletariat af kvinder på ar-bejdsmarkedet, begrebet ligestilling kan på dettegrundlag synes som noget relativt.For at sikre fremtidens velfærd og velstand harregeringen for nogle år siden indgået et velfærds-forlig, hvor man tager højde for f.eks. flere påarbejdsmarkedet og senere tilbagetrækning, men joaltså så absolut med den aktuelt stigende arbejds-løshed og længere levetid som alvorlige og brist-ende forudsætninger. Som omtalt er velfærdsstatendermed ikke aktuelt og nødvendigvis på bæredygtigeller holdbar kurs…Jeg vil derfor mene det nødvendigt med en diskus-sion af økonomisk-politiske alternativer til denaktuelle udvikling. Et sådant alternativ kunne medfordel være reformer af typen mødreløn, tidligerediskuteret i Frankrig og for nogle år siden ind-ført i en tysk variant (Eltern Geld), som for migat se løser en række aktuelle problemer og derforanbefales. Udover at kunne være med til at redu-cere arbejdsløsheden blandt kvinder, så vil dermed reformen mødreløn være incitamenter til højerefødselstal og måske dermed også et mere langsigtetværn mod den demografiske udfordring. Reformenmødreløn vil også være et måske tiltrængt alterna-tiv eller tilbud til de mange familier, der ople-ver problemer med at kunne forene arbejdslivet medfamilielivet.Det er allerede omtalt, at velfærdsstaten knapt erpå holdbar eller bæredygtig kurs, som følge aleneaf den demografiske udfordring og den stigende ar-bejdsløshed som en bristende forudsætning. For migat se vil det derfor være nødvendigt igen at revi-dere prognoserne, herunder med særlig fokus på

tilbagetrækningsalderen og især efterlønnen, derer særligt problematisk, idet den for det førsteer meget benyttet men samtidig dyr for samfundet.Arbejdsløsheden er et problem, som man må tagealvorligt. De seneste år med påfaldende lav ledig-hed har dog vist, at tilnærmelsesvist fuld beskæf-tigelse er muligt, noget man ikke havde forestil-let sig for bare nogle år siden…En yderligere udfordring for velfærdsstaten vil ide kommende år være fortsat at begrænse adgangentil passiv offentlig forsørgelse. Et særligt pro-blem er psykisk sygdom, der ofte medfører pension,men hvor det herfra anbefales at skærpe den rentsociale indsats, der ofte mangler, men som vilvære absolut gavnlig, både for samfundet og forden enkelte borger og patient…Som følge af stigende efterspørgsel efter offent-lig service og velfærd kan man diskutere, om vel-færdsstaten fortsat vil være levedygtig på detlængere sigt. Alting tyder dog på, at også fremti-dens velfærdsstat er levedygtig, så længe folkfortsat er indstillet på at betale deres skat medglæde, trods store, synlige og måske stigende of-fentlige udgifter til fremtidens velfærd. Det erdog fortsat vigtigt at holde sig for øje, at denenkelte borger ikke er nogen uudtømmelig kilde ogat velfærdsstaten dermed på langt sigt har et fi-nansieringsproblem med grænser for fortsat væksteller ekspansion til følge. Det er således for migat se et åbent spørgsmål om kapaciteten i samfund-et er ved at være fuldt udnyttet…