Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09
PØU Alm.del Bilag 96
Offentligt
Udenlandskefirmaer iDanmark
Danmarks Statistik
Udenlandske firmaer i DanmarkUdgivet af Danmarks StatistikJuni 2009Oplag: 500Trykt hosRosendahls Fihl Jensen
Trykt udgavePris: 100,00 kr. inkl. 25 pct. momsKan købes påwww.dst.dk/boghandelISBN 978-87-501-1763-6
Pdf-udgaveKan hentes gratis på www.dst.dk/GlobaliseringISBN 978-87-501-1764-3
Adresse:Danmarks StatistikSejrøgade 112100 København ØTlf. 39 17 39 17E-post: [email protected]www.dst.dk
Forfattere:Peter Bøegh NielsenCharlotte Hansen.Michael E. Nielsene-mail: [email protected]Tlf. 39 17 31 43
� Danmarks Statistik 2009Du er velkommen til at citere fra denne publikation.Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik.Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug.Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelseaf denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik.Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN,har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.
ForordDenne publikation om udenlandske firmaer i Danmark er baseret på ethelt nyt statistisk materiale. Den ny statistik er en del af Danmarks Stati-stiks initiativ til at sætte tal på globaliseringen og indgår endvidere iØkonomi- og Erhvervsministeriets arbejde med at belyse den økonomi-ske globaliserings betydning for det danske samfund.I publikationen indgår samtidig et antal virksomhedsinterview til belys-ning af udenlandske virksomheders motiver for at placere sig i Dan-mark. Disse interview er foretaget af Økonomi- og Erhvervsministerietsdepartement og Erhvervs- og Byggestyrelsen og er gengivet i dennepublikation i tekstbokse som et supplement til den statistiske analyse.En del af denne publikation omfatter sammenligninger med andrelande. Danmarks Statistik vil i denne forbindelse takke statistikkonto-rerne i Finland, Nederlandene og Norge samt Tillväxtanalys i Sverigefor deres samarbejde og bidrag i form af specialtabeller.Publikationen er udarbejdet i kontoret for Erhvervslivets Udvikling iDanmarks Statistik af kontorchef Peter Bøegh Nielsen, fuldmægtigMichael E. Nielsen og fuldmægtig Charlotte Hansen. AfdelingslederEllen G. Nielsen har stået for layout og grafik.
Danmarks Statistik, juni 2009Jan Plovsing
/
Peter Bøegh Nielsen
4
Indhold
Sammenfatning11.11.222.12.22.32.42.52.62.733.13.23.344.14.24.34.44.555.15.25.35.45.566.16.26.36.46.56.66.76.8
...........................................
59910131316192022232427272829333335363738414142444648535356575961626466
Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Baggrund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Afgrænsning og definitioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Udenlandske firmaer i Danmark: Et overblik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Omfang og udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .De udenlandske firmaers størrelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Udenlandske firmaers branchemæssige profil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Beskæftigelsen i de udenlandske firmaer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Udenlandske firmaers omsætning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Udenlandske firmaers værditilvækst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Udenlandske firmaers eksport. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hvor er de udenlandske firmaer ejet fra?.......................
Geografiske grupperinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .De største ejerlande. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Et brancheperspektiv på ejerskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Udenlandske firmaer i vore nabolande. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Firmastørrelse og branchefordeling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Beskæftigelsen i de udenlandske firmaer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .De udenlandske firmaers omsætning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Værditilvæksten i de udenlandske firmaer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .De udenlandske firmaers ansatte fordelt på ejerlande. . . . . . . . . . . . . . . . .Udviklingen inden for hovedbrancher...........................
Industri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Handel, hotel og restauration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Transport, post og tele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Finansiering og forretningsservice mv.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hvor i Danmark er de udenlandske firmaer?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fordeling og udvikling i regionerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Regional specialisering og beskæftigelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Industri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Handel, hotel og restauration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Transport, post og tele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Forretningsservice mv.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Geografisk fordeling på ejerlande. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5
77.17.27.388.18.28.39
Profil af medarbejderne i de udenlandske selskaber. . . . . . . . . . . . .Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Uddannelse og løn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Medarbejdere fordelt på alder og køn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Udenlandske firmaers eksportforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Eksportintensitet og oprindelsesland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Eksportdestinationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .English summary. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
696970737777788187
7
SammenfatningGrænseoverskridendeinvesteringer harstigende betydning
Globaliseringen har en stigende betydning for den økonomiske og sam-fundsmæssige udvikling i Danmark. Et af de væsentlige elementer afglobaliseringen er de grænseoverskridende investeringer. Virksomhedervælger at foretage investeringer i udlandet for at forbedre deres konkur-renceevne og værdiskabelse. Samtidig tilfører de ofte værtslandet nyearbejdspladser, ny teknologi, ny viden og nye produkter.Denne publikation fokuserer på udenlandsk ejerskab af firmaer i Dan-mark, og på de udenlandske ejede firmaers (herefter kaldt udenlandskefirmaer) økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning. Analysernebaserer sig på et nyt statistisk datagrundlag.De udenlandske firmaer i Danmark er af væsentlig betydning for danskøkonomi og erhvervsliv. Selvom de i 2006 blot udgjorde 1 pct. af firma-erne i den private sektor, var 18 pct. af alle ansatte i den private sektor(lønmodtagere omregnet til fuldtidsbeskæftigede, årsværk) beskæftigeti et udenlandsk firma. De udenlandske firmaer havde en andel på 22pct. af den samlede omsætning og af den samlede værditilvækst, og destod for 27 pct. af den private sektors samlede eksport. De udenlandskefirmaer var endvidere af stigende betydning – mellem 2002 og 2006steg deres andel af de ansatte (fra 16 til 18 pct.), af omsætningen (fra20 til 22 pct.), af værditilvæksten (fra 19 til 22 pct.) og af eksporten (fra24 til 27 pct.).Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer var højere end i dedansk ejede firmaer (herefter kaldt danske firmaer) – uanset firmastør-relse. Værditilvæksten pr. ansat var størst i de udenlandske firmaer med50-99 ansatte (692.000 kr. pr. ansat).Danske og udenlandske firmaers andele. Udvalgte hovedtal. 2006100806099
Hvad er udenlandskefirmaers betydningi Danmark
Væsentlig ogstigende betydningfor dansk økonomi
Højere værditilvækstpr. ansat
Pct.118222227
40200Antal firmaer
82
78
79
73
AnsatteDansk ejede
Omsætning
VærditilvækstUdenlandsk ejede
Eksport
Anm.: Danske og udenlandske firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Se anm. v. tabel 2.1.1.
872 pct.ansat i firmaerfra EU-15
Firmaer ejet fra EU-15-landene beskæftigede en betragtelig andel af deudenlandske firmaer i Danmark. I 2006 var 72 pct. af de ansatte iudenlandske firmaer i Danmark beskæftiget i firmaer fra EU-15.Beskæftigelsen i firmaer ejet fra EFTA og USA udgjorde yderligere 23pct. De største ejerlande var Sverige (30 pct. af de ansatte), Storbritan-nien (15 pct.) og USA (13 pct.).En større andel af de ansatte (antal lønmodtagere, job) i de udenland-ske selskaber i 2006 var højtuddannede og højtlønnede. 9 pct. af deansatte havde således en bachelorgrad, en lang, videregående uddan-nelse eller en ph.d. I danske selskaber var det 7 pct. Yderligere 14 pct. afde ansatte i de udenlandske selskaber havde en kort eller mellemlang,videregående uddannelse. I de danske selskaber var det 12 pct. Hertilkommer, at 31 pct. af de ansatte i de udenlandske selskaber fik over350.000 kr. om året i løn, og at 12 pct. fik over 500.000 kr. I danskeselskaber gjaldt dette for hhv. 22 og 6 pct. af de ansatte.En væsentligt større andel af de udenlandske firmaer (56 pct.) end af dedanske (10 pct.) havde i 2006 eksport til udlandet. Samlet set udgjordeeksporten en større del af omsætningen for de danske firmaer med eks-port (40 pct.), end det var tilfældet for udenlandske firmaer med eks-port (36 pct.).Sammenlignet med fordelingen af de danske firmaers vareeksport pådestinationslande, gik en højere andel af de udenlandske firmaersvareeksport til EU-15 og EFTA, især til Sverige og de øvrige nærmarke-der, mens en mindre del gik til lande uden for Europa. 75 pct. af deudenlandske firmaers vareeksport gik således til EU-15 og EFTA, mod68 pct. for de danske firmaer. 58 pct. af de udenlandske firmaers vare-eksport gik til Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene ogNorge. I de danske firmaer gik 47 pct. til disse lande.Sammenligning med tal for udenlandske firmaer i Sverige, Finland,Norge og Nederlandene viser, at de udenlandske firmaer bidrog medmellem 17 og 26 pct. af de ansatte (antal lønmodtagere, job), stod formellem 20 og 37 pct. af omsætningen og for mellem 18 og 32 pct. afværditilvæksten i disse lande. På samtlige indikatorer kom de udenland-ske firmaer i Sverige ud med de højeste andele, mens de udenlandskefirmaer i Danmark fremviste den næsthøjeste andel af antal ansatte ogværditilvækst. Endvidere viser undersøgelsen, at de udenlandske fir-maer i samtlige lande var karakteriseret ved at være store. Den størsteandel havde de udenlandske firmaer med 250 eller flere ansatte i Sve-rige (68 pct. af det samlede antal ansatte i de udenlandske firmaer),mens de udenlandske firmaer i samme størrelsesgruppe i Danmarkhavde den laveste andel (62 pct.).
Flere højtuddannede,flere højtlønnede
Mere eksport-tilbøjelige, mindreeksport-internsive
Større andel afvareeksport tilnærmarkeder
Udenlandske firmaerogså afstor betydningi andre lande
9
1Grænseoverskridendeaktiviteter harstigende betydning
Indledning
Globaliseringen har en stigende betydning for den økonomiske og sam-fundsmæssige udvikling i Danmark. Varer, tjenester, arbejdskraft ogkapital flyder i stadigt større omfang over grænserne, hvorfor der ogsåskabes et stigende behov for at kunne måle omfanget, betydningen ogkarakteren af disse grænseoverskridende aktiviteter.Traditionelt har den officielle statistikproduktion været fokuseret på atmåle indenlandske aktiviteter – med udenrigshandel- og betalingsba-lancestatistik som de klassiske undtagelser. Det er Danmarks Statistiksopgave at belyse de væsentligste samfundsmæssige forhold, hvorforDanmarks Statistik i de seneste år har haft udvikling af statistisk belys-ning af den økonomiske globalisering på arbejdsprogrammet.Denne publikation fokuserer på udenlandsk ejerskab af firmaer i Dan-mark og på den økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning af deudenlandske firmaer. Der er tale om udviklingen af et nyt statistiskdatagrundlag, der kildemæssigt baserer sig på eksisterende registerop-lysninger.
Økonomiskglobalisering påprogrammet
Fokus påudenlandskefirmaer i Danmark
1.1Forskellige motiverbag investeringi udlandet ...
Baggrund
Udenlandske investeringer spiller en stigende rolle for den økonomiskeudvikling. Litteraturen identificerer en række årsager til, at virksomhe-der vælger at investere i udlandet: Adgang til nye markeder, større løn-somhed i form af lavere løn- eller andre produktionsomkostninger,adgang til naturressourcer, specialiseret viden, teknologier og arbejds-kraft samt strategiske overvejelser.Virksomhederne vælger at foretage investeringer i udlandet for at for-bedre deres konkurrenceevne og værdiskabelse. Samtidig vil de oftetilføre værtslandet nye arbejdspladser, ny teknologi, ny viden og nyeprodukter.Der er således en erhvervspolitisk interesse i at få en detaljeret videnom, hvilke typer af udenlandske firmaer der etablerer datterselskaber iDanmark – i hvilke brancher, hvor store er de, og skaber de en størreværditilvækst end tilsvarende danske firmaer?Den nye statistik om udenlandske firmaer i Danmark har netop til for-mål at etablere en sådan grundviden. Danmarks Statistik vil fremoverårligt publicere statistik om udenlandske firmaer i Danmark for at givede politiske beslutningstagere og erhvervslivet ny viden om den øko-nomiske globaliserings betydning for den danske økonomi.Den løbende statistik kan dog kun give en generel, statistisk basisvidenom de udenlandske firmaers betydning. Derfor har Danmarks Statistiketableret et større statistisk datagrundlag i form af specialkørsler om deudenlandske virksomheders lokalisering i Danmark, de ansattes kvalifi-
... og ofte flereeffekter forværtslandet
Erhvervspolitiskbehov for ny viden
Ny årlig statistik omudenlandske firmaer
En større analyse
10
kationer og de udenlandske virksomheders eksportforhold. Det samledestatistiske materiale analyseres i denne publikation om udenlandskefirmaer i Danmark. Da de statistiske oplysninger ikke giver informatio-ner om firmaernes motiver for at etablere sig i Danmark, er der endvi-dere gennemført et mindre antal interview med udenlandske firmaerfor at få deres motiver belyst nærmere. Det mindre antal interviewedevirksomheder bevirker, at interviewundersøgelsen ikke kan karak-teriseres som værende af repræsentativ karakter Disse interview, som ergennemført af Økonomi- og Erhvervsministeriets departement ogErhvervs- og Byggestyrelsen, er gengivet i særskilte grå tekstbokse idenne statistiske publikation, som i øvrigt er udarbejdet af DanmarksStatistik.
1.2Hvad er etudenlandsk firma?
Afgrænsning og definitioner
Udgangspunktet for denne publikation er den nye statistik om uden-landske firmaer i Danmark. I statistikken er fastlæggelsen af et firmasejerskab knyttet til denultimative ejer,der harkontrolover firmaet, dvs.har mulighed for at fastlægge et firmas generelle politik ved om nød-vendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrolle-rende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besid-der mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærernes stemmeret-tigheder.Ultimativ ejerskal forstås i relation tildirekte ejer,idet et firmaumiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende(ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der iførste omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejetmed kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsva-rende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma,hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark.Den nye statistik adskiller sig overordnet på to grundlæggende punkterfra den eksisterende statistik om direkte udenlandske investeringer,som Nationalbanken udarbejder (se mere udførlig beskrivelse i bilag 1).For det første indgår investeringer fra udlandet i sidstnævnte, hvis dendirekte udenlandske investering er på mindst 10 pct. af egenkapitaleneller aktionærernes stemmer. Dermed omfatter statistikken om uden-landske investeringer en betydelig udenlandsk kapitalbeholdning iDanmark, som ikke indgår i statistikken om udenlandske firmaer, hvorkontrolkriteriet sætter grænsen højere.For det andet er det i statistikken om udenlandske investeringer dendirekteinvestors og ikke denultimativeejers placering, der afgør inve-steringens ”nationalitet”. I eksemplerne ovenfor ville både det svenskeog det danske firmas investeringer indgå i statistikken om udenlandskeinvesteringer under Luxembourg. Det betyder givetvis, at lande med eterhvervsliv, der i stor udstrækning beskæftiger sig med grænseoverskri-dende investeringer uden i samme omfang ultimativt at eje firmaer iandre lande, vil indgå på markant forskellig vis i de to statistikker. Fxkom 12 pct. af de direkte udenlandske investeringer i Danmark i 2006
Andrestatistikker
11
fra Luxembourg, der dermed var det næststørste investorland ifølgestatistikken om direkte udenlandske investeringer. I statistikken omudenlandske firmaer havde firmaer ultimativt ejet fra Luxembourg tilgengæld blot 2 pct. af de udenlandske firmaers ansatte i Danmark, ogopgjort således var Luxembourg det tiende største ejerland.Læs mere i bilag
I bilag 1 findes en nærmere redegørelse for de begreber og det data-grundlag, der er anvendt i den statistiske del af analysen i denne publi-kation. Bilag 2 indeholder en beskrivelse af metoderne relateret til dekvalitative interview med udenlandske firmaer.
13
22.11 pct. af de privatefirmaer i Danmarkvar udenlandsk ejet
Udenlandske firmaer i Danmark: Et overblikOmfang og udvikling
Udenlandske firmaer udgjorde 1 pct. af det samlede antal firmaer i denprivate sektor i 2006 i Danmark, jf. tabel 2.1.1. Antallet af danske fir-maer steg fra 271.279 i 2002 til 287.492 i 2006, mens antallet af uden-landske firmaer steg fra 3.037 til 3.478 i den samme periode. Det er enstigning på 15 pct. i antallet af udenlandske firmaer sammenlignet meden stigning på 6 pct. i antallet af danske firmaer.Selvom de udenlandske firmaer kun udgjorde 1 pct. af firmaerne i denprivate sektor, var 18 procent af det samlede antal ansatte (lønmodta-gere omregnet til fuldtidsbeskæftigede, årsværk) i den private sektor i2006 beskæftiget i disse firmaer. Antallet af ansatte i danske firmaersteg med 5.000 fra 2002 til 2006, mens der blev næsten 40.000 flereansatte i de udenlandske firmaer. Dette betød, at de udenlandske firma-ers andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor steg fra 16 til18 pct.De danske firmaers omsætning steg fra 1.916 mia. kr. i 2002 til 2.467mia. kr. i 2006, mens firmaerne med udenlandsk ejer omsatte for 468mia. kr. i 2002 og for 686 mia. kr. fire år senere. Dermed øgedes deudenlandske firmaers andel af den samlede omsætning i den privatesektor fra 20 til 22 pct. i perioden.De private firmaers samlede eksport steg i perioden fra 549 mia. kr. til753 mia. kr. De danske firmaer bidrog i 2006 med hovedparten på 553mia. kr., svarende til 73 pct. De udenlandske firmaer øgede ligeledeseksporten i perioden, og deres andel af den private sektors samledeeksport steg til 27 pct. i 2006.I 2006 var værditilvæksten 564 mia. kr. i de danske firmaer, en stigningpå 56 mia. kr. i forhold til 2002. I de udenlandske firmaer steg værditil-væksten fra 116 mia. kr. i 2002 til 155 mia. kr. i 2006 – eller fra 19 til 22pct. af den private sektors samlede værditilvækst (se bilag 1 for defini-tion af værditilvækst og andre variable). Såfremt man alene ser på sel-skaber, så genererede de udenlandske selskaber en endnu større andelaf værditilvæksten.
Hver femte havdeudenlandskarbejdsgiver
Udenlandske firmaerhavde 22 pct. afomsætningen …
… og stod for 27 pct.af eksporten
22 pct. afværditilvækstenudenlandsk
14
Tabel 2.1.12002DanskFirmaerOmsætning. . . .Værditilvækst. .Eksport. . . . . . .1 916
Danske og udenlandske firmaer og selskaber. 2002-20062003Udenl.DanskUdenl.2004DanskUdenl.2005DanskUdenl.2006DanskUdenl.
mia. kr.4681 9274652 0055022 2855812 467686
508416
116133
516438
118137
537462antal
113141
557524
128162
564553
155200267 9073 47877,021,8
Ansatte. . . . . . .1 193 056Firmaer. . . . . . .271 279Ansatte pr. firma4,4Omsætning. . . .Værditilvækst. .Eksport. . . . . . .Ansatte. . . . . . .Firmaer. . . . . . .SelskaberVærditilvækst. .Værditilvækst. .40478,080,4
229 248 1 175 5163 037 265 46475,54,419,680,6
228 044 1 173 6963 066 272 77874,44,319,480,0
234 214 1 167 4603 234 283 21272,44,1pct.20,079,7
252 661 1 198 3463 404 287 49274,24,220,378,2
81,575,883,998,9
18,524,216,11,1
81,376,283,898,9
18,723,816,21,1
82,676,683,498,8mia. kr.
17,423,416,61,2
81,376,482,298,8
18,723,617,81,2
78,573,481,798,8
21,526,618,31,2
11422,0
42278,1
11821,9
453pct.77,3
13322,7
47375,2
15624,8
48572,1
18827,9
Anm.: Mellem 2003 og 2004 er der et mindre databrud, da der for 2004 og frem er anvendt et udvidet kildegrundlag.Omsætningogeksportomfatter firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, dog ikke pengeinstitutter og forsikring, foreninger mv. I2002-2004 omfatter omsætningen og eksporten endvidere ikke el-, gas- og varmeforsyning.Værditilvækst(firmaer) er for danske og udenlandske firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, ekskl. landbrug, fiskeri, råstof-udvinding, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring og almene boligselskaber mv.For årene 2002-2003 indgår råstofudvinding dog.Ansatteer lønmodtagere med ansættelse i den private sektor, jf. bilag 1, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).Værditilvækst(selskaber) er for danske og udenlandske selskaber i den private sektor, jf. bilag 1, ekskl. landbrug, fiskeri, energi-og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring og almene boligselskaber mv.
Betydelig og øgetandel af den privatesektor var udenlandsk
Udenlandske firmaer udgør en betydelig del af dansk økonomi, og deresandel var – målt på såvel ansatte, omsætning, værditilvækst som eksport– stigende i perioden 2002 til 2006. Værditilvæksten hos de udenland-ske firmaer viste den relativt største vækst i forhold til de dansk ejedefirmaer.
15Figur 2.1.1
Udenlandske firmaers andele af den private sektor. 2002-2006Pct.3025201510502002200320042005OmsætningVærditilvækstEksportAnsatte2006
Anm.: Udenlandske firmaer i den private sektor, jf. andele og anmærkninger, tabel 2.1.1.
Boks 1
Virksomhedernes forskellige karakteristika
De udenlandske virksomheder i Danmark har vidt forskellige karakteristika, fxstørrelse og branche. Derfor blev virksomhederne i interviewene spurgt om,hvorvidt de fandt den rådgivning, de modtog i forbindelse med deres etable-ring af datterselskab i Danmark, målrettet i forhold til deres særlige karakteri-stika, samt deres generelle vurdering af rådgivningen.Generelt udtalte virksomhederne, at den rådgivning, der tilbydes virksomhederi forbindelse med etablering i Danmark, bl.a. fra Invest in Denmark, har en vig-tig indflydelse på den endelige beslutning herom.En clean-tech virksomhed fremhævede, at ”havde det ikke været for det op-søgende arbejde gjort her (fra Invest in Denmarks side, red.), havde virksom-heden næppe haft kendskab til landet som investeringsdestination.”Et par anbefalinger fra de rådgivne virksomheder kom dog også frem, særligt iforbindelse med tilpasningen af rådgivningen i forhold til den enkelte virk-somhed. Én respondent fremhævede fx, at indsatsen med fordel kunne væremere skræddersyet til virksomhedens størrelse, produktfokus og hvorvidt virk-somheden er meget etableret før investeringen i Danmark, eller i højere gradkan betegnes som en gazelle-virksomhed, der går foran i fx. produktudvikling.Én anden respondent i en niche-præget virksomhed havde oplevet rådgiv-ningsindsatsen som overdrevet i forhold til vedkommendes behov.En medicinalvirksomhed efterlyste samtidig hjælp til rent praktiske problemer,særligt i forbindelse med udenlandsk arbejdskraft i Danmark, der bl.a. skaloverkomme sprogbarrieren og sætte sig ind i diverse offentlige systemer.
Herudover blev virksomhederne i interviewene spurgt om deres vurdering afdet forhold, at de opererer som udenlandske virksomheder i Danmark – et ka-rakteristikum, alle de interviewede virksomheder på trods af deres forskelledeler.
16
Et firma, der opererer på flere andre europæiske markeder, fremhævede dengenerelle positive indstilling i Danmark over for udenlandske virksomhedersinvestering i landet, idet etablering af datterselskaber udelukkende opfattessom positivt, opkøb af danske virksomheder accepteres, og udenlandske fir-maer generelt ikke diskrimineres.Opbakningen og den politiske vilje hos mange aktører, bl.a. Invest in Denmarkog den pågældende kommune, til at få investeringen kørt igennem fremhæ-vedes af én interviewperson som særdeles positivt og afgørende for virksom-hedens endelige beslutning om at investere i Danmark. Én interviewet direktøri en amerikansk teknologi-virksomhed fremhævede desuden hjælpen fra In-vest in Denmark som værende rigtig god ”i forhold til placering af nye konto-rer og vurderingen af beliggenhed mv.” En anden virksomhed efterlyste der-imod, at nykomne virksomheder blev introduceret til netværk, og at der blevgjort op med, hvad der fra virksomhedens side opfattedes som en vis berø-ringsangst i forhold til at støtte investeringen fra politisk hold.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Erhvervs- og Byggestyrelsen
2.2Markant forskel påfirmaernes størrelse
De udenlandske firmaers størrelse
Det gennemsnitlige antal ansatte (lønmodtagere omregnet til fuldtids-beskæftigede, årsværk) pr. firma viser, at der er markant forskel på dedanske og udenlandske firmaers størrelse. Danske firmaer havde i gen-nemsnit fire ansatte, mens der var 77 ansatte pr. udenlandsk ejet firma i2006.Den markante forskel afspejler, at en betydelig del af de danske firmaerer meget små. 86 pct. af de danske firmaer i den private sektor havdesåledes fire ansatte eller derunder i 2006, og hele 97 pct. havde under20 ansatte, jf. figur 2.2.1.Til sammenligning havde 41 pct. af de udenlandske firmaer 20 ellerflere ansatte. 529 udenlandsk ejede firmaer havde mindst 100 ansatte,mens yderligere 320 havde 50-99 ansatte, svarende til hhv. 15 og 9 pct.af de udenlandske firmaer. De danske firmaer i disse størrelsesgrupperudgjorde en meget lille andel af de danske firmaer. 27 pct. af de uden-landske firmaer havde 5-19 ansatte (mod 11 pct. af de danske firmaer),mens en markant lavere andel af de udenlandsk ejede firmaer havde nultil 4 ansatte.
Mange smådanske firmaer …
… og betydelig andelstore udenlandske
17Figur 2.2.1
Danske og udenlandske firmaer fordelt på størrelsesgrupper(efter antal ansatte). Pct. 2006Pct.605040302957
20100Nul1-4Dansk ejede151711
271629
15
5 - 19
20 - 49
50 - 99Udenlandsk ejede
100+
Anm.: Omfatter alle firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Størrelsesgrupper er efter antalansatte defineret som lønmodtagere omregnet til fuldtidsbeskæftigede, årsværk. Ejerne afpersonligt ejede firmaer vil normalt ikke være ansatte, derfor det store antal firmaer med nulansatte.
Hvert tredje firmamed mindst100 ansattevar udenlandskFigur 2.2.2
Samlet set udgjorde de udenlandske firmaer 1 pct. af det samlede antalfirmaer, men de udenlandske firmaers andel stiger med firmastørrelsen.Således var næsten en tredjedel af firmaerne med mindst 100 ansatte i2006 udenlandsk ejede, jf. figur 2.2.2.Firmaer fordelt på størrelsesgrupper (efter antal ansatte).Dansk og udenlandsk ejerskab. 20061008060100999792
Pct.381631
40200Nul1-4Dansk ejede5 - 1920 - 49
8469
50 - 99Udenlandsk ejede
100+
Anm.: Omfatter alle firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Størrelsesgrupper er efter antalansatte defineret som lønmodtagere omregnet til fuldtidsbeskæftigede, årsværk. Ejerne afpersonligt ejede firmaer vil normalt ikke være ansatte, derfor det store antal firmaer med nulansatte.
18Store udenlandskefirmaer havdemarkant størreandele ...
Sammenholder man de danske og udenlandske firmaer med mindst 1ansat, var der i 2006 ganske betydelige forskelle på fordelingen af om-sætning, værditilvækst og antal af ansatte, jf. figur 2.2.3. De udenland-ske firmaer med mindst 100 ansatte havde således 68 pct. af de uden-landske firmaers omsætning, 79 pct. af værditilvæksten og 80 pct. af deansatte. For de danske firmaer på samme størrelse, var de tilsvarendeandele hhv. 46 pct., 39 pct. og 42 pct. De udenlandske firmaer er såle-des kendetegnet ved en høj koncentration af den økonomiske aktivitetblandt de største firmaer i forhold til de danske firmaer.Der var også ganske betydelige forskelle på de danske og de udenland-ske firmaer med 1-19 ansatte. De danske firmaer inden for disse størrel-sesgrupper stod for 28 pct. af omsætningen, havde 35 pct. af værditil-væksten og 30 pct. af de ansatte, mens de tilsvarende tal for de uden-landske firmaer af samme størrelse var hhv. 8 pct., 5 pct. og 5 pct.Danske og udenlandske firmaer fordelt på størrelsesgrupper (efter antalansatte). Andele af omsætning, værditilvækst og ansatte. 2006Omsætningdansk ejedeOmsætningudenlandsk ejedeVærditilvækstdansk ejedeVærditilvækstudenlandsk ejedeAntal ansattedansk ejedeAntal ansatteudenlandsk ejede141 42
... og der varbetydelige forskellepå små firmaer
Figur 2.2.3
12
20
16
9
43
6
11
11
69
13
22
16
10
39
7
9
79
12
24
17
10
37
7
9
80
0
20
40
60
805-19 ansatte50-99 ansatte
100Pct.
1-4 ansatte20-49 ansatteMindst 100 ansatte
Anm.: Danske og udenlandske firmaer med min. 1 ansat i den private sektor, jf. bilag 1. Omfatterikke landbrug, fiskeri, råstofudvinding, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og bus-drift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber mv.Ansatteer defineret som lønmodta-gere med ansættelse i firmaet, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
Større værditilvækstpr. ansat iudenlandske firmaeruanset størrelse
Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer var højere end i dedanske firmaer, uanset firmastørrelse. Den højeste værditilvækst pr.ansat (692.000 kr.) havde de udenlandske firmaer med 50-99 ansatte.
19Figur 2.2.4
Værditilvækst pr. ansat.Danske og udenlandske firmaer fordelt på størrelsesgrupper. 2006Værditilvækst pr. ansat1.000 kr.
8007006005004003002001000
563
572
667482497
652506
692556
622
1-4 ansatte
5-19 ansatteDansk ejede
20-49 ansatte
50-99 ansatte
Mindst 100ansatte
Udenlandsk ejede
Anm.: Danske og udenlandske firmaer med min. 1 ansat i den private sektor, jf. bilag 1. Omfatterikke landbrug, fiskeri, råstofudvinding, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og bus-drift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber mv.Ansatteer defineret som lønmodta-gere med ansættelse i firmaet, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
2.3Flest ansatte iudenlandske firmaerinden for industri27 pct. inden forhandel, hotel ogrestauration
Udenlandske firmaers branchemæssige profil
I alt 75.000 ansatte, svarende til 28 pct. af de 268.000 ansatte i uden-landske firmaer i 2006, var beskæftiget inden for industrien. Det tilsva-rende tal for de danske firmaer var 23 pct., jf. figur 2.3.1.27 pct. af de udenlandske firmaers ansatte var beskæftiget inden forhandel, hotel og restauration, der omfatter engros- og detailhandelsamt hoteller og restauranter. 24 pct. af de ansatte i danske firmaer, varbeskæftiget inden for handel, hotel og restauration. Ansatte i udenland-ske firmaer i engroshandel udgjorde næsten 55 pct. af det samlede antalansatte i udenlandske firmaer i denne heterogene branchegruppe. Dedanske engrosfirmaer udgjorde derimod kun 37 pct. af samtlige afsamtlige danske firmaer inden for denne branchegruppe.Ansatte inden for finansiering og forretningsservice udgjorde 24 pct. afdet samlede antal ansatte i udenlandske firmaer i 2006, mens det tilsva-rende tal var 20 pct. for de danske firmaer. Beskæftigelsen i de uden-landske firmaer i denne branchegruppe lå især i forretningsservice (næ-sten 75 pct.), mens beskæftigelsen i de danske firmaer inden for forret-ningsservice udgjorde 62 pct. af det samlede antal ansatte inden for dedanske firmaer i denne branchegruppe.I 2006 var der 41.000 ansatte i udenlandske firmaer inden for transport,post og tele, der omfatter land- og rørtransport, skibsfart, lufttransport,hjælpevirksomhed til transport samt post og tele. Dette udgjorde 15 pct.af de udenlandske firmaers ansatte, mod 9 pct. af de danske firmaersansatte.
24 pct. inden forfinansiering ogforretningsservice
15 pct. inden fortransport, postog tele
206 pct. inden forbygge og anlæg
I de danske firmaer var 24 pct. af de ansatte at finde inden for bygge oganlæg samt øvrige erhverv, hvilket er en betydeligt højere andel end de6 pct. inden for udenlandske firmaer. Blot 2 pct. af de ansatte i uden-landske firmaer var beskæftiget inden for øvrige erhverv, dvs. landbrug,fiskeri og råstofudvinding, energi- og vandforsyning samt offentlige ogpersonlige tjenester mv.Ansatte i danske og udenlandske firmaer fordelt på brancher. 2006Pct.302520151050IndustriHandel,hotel ogrest.Dansk ejedeFinansieringog forret-ningsserviceTransport,post ogteleByggeog anlægØvrige232824272015912412224
Figur 2.3.1
Udenlandsk ejede
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Ansatte erlønmodtageremed ansættelse i firmaet,udtrykt som fuldtidsbeskæftigede.
2.418 pct. havdeudenlandskarbejdsgiverStørste andel indenfor transport, postog tele22 pct. af ansatte ifinansiering ogforretningsservice …… og 21 pct.i industri
Beskæftigelsen i de udenlandske firmaer
I 2006 var der 268.000 ansatte i de udenlandske firmaer i den privatesektor i Danmark, svarende til en andel på 18 pct. af det samlede antalansatte i den private sektor.De udenlandske firmaers ansatte udgjorde den største andel (27 pct.) afden samlede beskæftigelse inden for transport, post og tele, jf. figur2.4.1.22 pct. af ansatte inden for finansiering og forretningsservice var i 2006beskæftiget i udenlandske firmaer.
Inden for industrien var de udenlandske firmaers andel i 2006 21 pct.Bygge og anlæg samt øvrige erhverv havde de laveste andele ansat iudenlandske firmaer, hhv. 7 pct. og 3 pct.
21Figur 2.4.1
Ansatte fordelt på danske og udenlandske firmaer. 2006100806040200I altTransport Finansiering Industripost ogog forret-teleningsserviceDansk ejedeHandel,hotel ogrest.Byggeog anlægØvrige82937378798097
Pct.187272221203
Udenlandsk ejede
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1.Ansatteer defineret som lønmodtagere medansættelse i firmaet, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
Boks 2
Kulturelle faktorer
En række kulturelle faktorer kan have indflydelse på virksomhedernes beslut-ning om at vælge Danmark som investeringsland. Virksomhederne blev derforspurgt om de kulturelle forhold, der kan have betydning for beslutningen omat investere i Danmark.I et par tilfælde gav de interviewede virksomheder udtryk for, at forudgåendekendskab eller personlige relationer til Danmark har haft betydning for beslut-ningen om at investere i landet. To virksomheder inden for hhv. clean-tech ogmedicinalindustrien fremhævede dog, at kendskabet til Danmark som investe-ringsdestination primært var et resultat af opsøgende arbejde gjort af Invest inDenmark.Én virksomhed, der er til stede på store dele af det europæiske marked, pe-gede på, at danskernes positive syn på globalisering, herunder en ikke-fjendt-lig holdning over for udenlandske selskabers opkøb og etablering, også spil-lede en rolle.En virksomhed baseret i USA fremhævede desuden, at kulturen på danskearbejdspladser er karakteriseret ved dialog samt effektive og selvstændigemedarbejdere.
Virksomhederne blev også spurgt om, hvilke kulturelle faktorer, der kan væremed til at gøre det sværere at etablere datterselskab i Danmark.Én virksomhed udtalte i denne forbindelse, at der findes en del kulturelle”snubletråde” såsom sprog i forbindelse med ansættelse af udenlandskarbejdskraft i Danmark. En anden virksomhed fremhævede, at det kan giveproblemer, at det danske system generelt bygger på, at begge forældre erudearbejdende. Hvis dette ikke er tilfældet for en tilflyttende familie, kan detvære vanskeligt for familien at få økonomien til at hænge sammen. Desuden
22
blev rent praktiske vanskeligheder, fx. i forbindelse med at få sit barn i eninternational skole og konvertere sit udenlandske kørekort, påpeget.Sprogbarrierer blev også nævnt, og én virksomhed forklarede, at de oversæt-ter breve til medarbejderne fra det offentlige, da disse alle er på dansk. På denbaggrund efterlyste firmaet yderligere praktisk hjælp, fx fra Invest In Denmarkeller andre offentlige myndigheder.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Erhvervs- og Byggestyrelsen
2.527 pct. afomsætningen indenfor transport, post ogtele udenlandsk
Udenlandske firmaers omsætning
I 2006 udgjorde omsætningen i de udenlandske firmaer 686 mia. kr.,svarende til 22 pct. af den samlede omsætning i dansk erhvervsliv, jf.figur 2.5.1. Transport, post og tele var den sektor, hvor de udenlandskefirmaer havde den største andel af omsætningen (27 pct.). Den samledeomsætning udgjorde i 2006 389 mia. kr. inden for transport, post ogtele.Inden for handel, hotel og restauration udgjorde de udenlandske firma-ers omsætning 292 mia. kr. i 2006. Dette svarer til en andel på 24 pct. afde i alt 1.219 mia. kr., der blev omsat for i denne branchegruppe.Udenlandske firmaer havde ligeledes en andel på 24 pct. af den samledeomsætning på 641 mia. kr. inden for industrien.De udenlandske firmaer inden for forretningsservice mv. omsatte i 2006for 71 mia. kr., svarende til 20 pct. af den samlede omsætning i dennedel af den private sektor.Bygge og anlæg var det område, hvor de udenlandske firmaer havdeden laveste andel af omsætningen (8 pct.). De udenlandske firmaeromsatte her for 18 mia. kr. De danske firmaers omsætning på 193 mia.kr. udgjorde hele 92 pct. af omsætningen i 2006.Omsætning fordelt på danske og udenlandske firmaer. 2006100806040200I altTransport,post ogteleHandel,hotel ogrest.IndustriForretnings-service mv.ØvrigeByggeog anlæg78737676808692
24 pct. af industri oghandel, hotel ogrestauration
Forretningsservice: 20pct. af omsætningenudenlandskUdenlandske firmaerstod for 8 pct. indenfor bygge og anlæg
Figur 2.5.1
Pct.2227242420148
Dansk ejede
Udenlandsk ejede
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, dog ekskl. pengeinstitutter og forsikring, forenin-ger mv.
23
2.622 pct. afværditilvækstenvar udenlandskStørst andel afværditilvæksten itransport, postog tele23 pct. inden forindustrien
Udenlandske firmaers værditilvækst
I 2006 genererede de udenlandske firmaer en værditilvækst på 155 mia.kr., svarende til 22 pct. af den samlede værditilvækst hos firmaer i denprivate sektor i 2006, jf. figur 2.6.1.De udenlandske firmaer inden for transport, post og tele havde i 2006en værditilvækst på 33 mia. kr. Dette svarede til 33 pct. af den samledeværditilvækst i denne sektor. I 2004 havde de udenlandske firmaer enandel på blot 12 pct.De udenlandske firmaers andel på 23 pct. af værditilvæksten inden forindustri dækker imidlertid over den største værditilvækst blandt bran-chegrupperne i faktiske tal. De udenlandske firmaers værditilvækst var46 mia. kr., mens det tilsvarende tal for de danske firmaer var 158 mia.kr.De udenlandske firmaer inden for handel, hotel og restauration havdeen værditilvækst på 40 mia. kr., svarende til en andel på 22 pct. indenfor denne sektor.
22 pct. inden forhandel, hotelog restauration
Figur 2.6.1
Værditilvækst fordelt på danske og udenlandske firmaer. 2006100806040200I altTransport,post ogteleIndustriHandel,hotel ogrest.Forretnings-service mv.Byggeog anlæg786777788193
Pct.22332322197
Dansk ejede
Udenlandsk ejede
Anm.: Firmaer i den private sektor, ekskl. landbrug, fiskeri, råstofudvinding, energi- og vandfor-syning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber mv.
24
2.727 pct. afeksporten
Udenlandske firmaers eksport
I 2006 eksporterede de 3.478 udenlandske firmaer for 200 mia. kr.,svarende til 27 pct. af den private sektors samlede eksport af varer ogtjenester på 754 mia. kr.En stor del af de udenlandske firmaers eksport var inden for industrisamt handel, hotel og restauration. De udenlandske firmaer inden forindustri eksporterede for i alt 79 mia. kr. og havde en andel på 26 pct. afbranchens samlede eksport. Inden for handel, hotel og restauration varde udenlandske firmaers andel 22 pct. af en eksport på i alt 191 mia. kr.De udenlandske firmaer stod i 2006 for over halvdelen af eksporteninden for øvrige erhverv, der omfatter landbrug, fiskeri og råstofudvin-ding, energi- og vandforsyning samt offentlige og personlige tjenestermv., jf. figur 2.7.1. De udenlandske firmaers eksport, der i betydeligtomfang var inden for landbrug, fiskeri og råstofudvinding, var på i alt23 mia. kr. og udgjorde dermed 52 pct. af øvrige erhvervs samlede eks-port.Udenlandske firmaer inden for forretningsservice mv. bidrog også i stortomfang til branchens samlede eksport på 41 mia. kr. De udenlandskefirmaer eksporterede for 16 mia. kr. og havde en andel på 39 pct.Den laveste andel havde de udenlandske firmaer inden for transport,post og tele. Eksporten på 21 mia. kr. udgjorde 12 pct. Eksporten indenfor bygge og anlæg udgjorde under 1 pct. af den private sektors samledeeksport. De udenlandske firmaers andel af eksporten inden for bygge oganlæg var i 2006 på 18 pct.Eksport fordelt på danske og udenlandske firmaer. 2006100806040200I altØvrigeFinansiering Handel,og forret- hotel ogningsservicerest.Dansk ejedeIndustriBygge oganlægTransport,post ogtele73486168748288
Hovedpart inden forindustri samt handel,hotel, restauration
Stor eksportandelinden for landbrugog fiskeri
39 pct. inden forforretningsservice mv.
Laveste andel indenfor transport, postog tele
Figur 2.7.1
Pct.27523932261812
Udenlandsk ejede
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, dog ekskl. pengeinstitutter og forsikring, forenin-ger mv.
25Opsummering
•
De udenlandske firmaer udgjorde en betydelig og – fra 2002 til 2006 – sti-gende andel af den private sektor i Danmark:- De udenlandske firmaers andel af værditilvæksten steg fra 19 til 22 pct.- Andelen af det samlede antal ansatte steg fra 16 til 18 pct.- De udenlandske firmaers andel af omsætningen steg fra 20 til 22 pct.- De udenlandske firmaers andel af eksporten steg fra 24 pct. til 27 pct.De udenlandske firmaer med mindst 100 ansatte havde en markant størreandel af de udenlandske firmaers samlede omsætning (69 pct.), værditil-vækst (79 pct.) og antal ansatte (80 pct.), end det var tilfældet for de dan-ske firmaer af samme størrelse (hhv. 43, 39 og 37 pct.).Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer var højere end i de dan-ske firmaer - uanset firmastørrelse. Værditilvæksten pr. ansat var højest i deudenlandske firmaer med 50-99 ansatte (692.000 kr. per ansat).
•
•
Figur 2.8.1
Danske og udenlandske firmaers andele af den private sektor.Udvalgte hovedtal. 2006100806099
Pct.118222227
40200Antal firmaer
82
78
79
73
AnsatteDansk ejede
Omsætning
VærditilvækstUdenlandsk ejede
Eksport
Anm.: Danske og udenlandske firmaers andele af den private sektor, jf. tabel 2.1.1.
27
33.172 pct. ansat i firmaerfra gamle EU-lande …
Hvor er de udenlandske firmaer ejet fra?Geografiske grupperinger
I 2006 var 268.000 beskæftiget i de udenlandske firmaer. Heraf var 72pct., eller 193.000, ansat i firmaer ejet fra de gamle EU-medlemslande,også kaldet EU-15, se figur 3.1.1. Udover Danmark omfatter EU-15-landene Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland,Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tysk-land og Østrig.Til gengæld var blot 1 pct. beskæftiget i firmaer fra de nye medlems-lande. De 12 nye medlemslande er Bulgarien, Cypern, Estland, Letland,Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet ogUngarn.Yderligere 29.000 var ansat i firmaer ejet fra de fire EFTA-lande (Norge,Island, Schweiz og Lichtenstein). Dermed var 84 pct. af de ansatte iudenlandske firmaer beskæftiget i europæisk ejede firmaer.I 2006 var 14 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer i Danmark ansat iet firma ejet fra et af de OECD-lande, der ikke indgår i tallene for EU ogEFTA: Australien, Canada, Japan, Mexico, New Zealand, Sydkorea,Tyrkiet og USA.Firmaer ejet fra resten af verden beskæftigede blot 2 pct. af de uden-landsk ejede firmaers ansatte. I 2006 var et meget lille antal firmaer iDanmark ejet fra et af de nye vækstlande, BRIK (Brasilien, Rusland,Indien og Kina). Disse firmaers andel af de ansatte i udenlandske fir-maer lå betragteligt under 1 pct.Udenlandske firmaers geografisk tilhørsforhold. Pct. af det samlede antalansatte i udenlandske firmaer. 2006Resten af verden2 pct.Øvrige OECD14 pct.
… og blot 1 pct. ifirmaer fra nyemedlemslande
11 pct. i firmaer fraEFTA-landene …
… og 14 pct. i firmaerfra øvrige OECD
Blot 2 pct. i firmaerfra resten af verden
Figur 3.1.1
EFTA11 pct.
Øvrige EU1 pct.EU-1572 pct.
Anm.: Udenlandske firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Ansatte er lønmodtagere med ansæt-telse i firmaer i den private sektor, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
28
3.2Flere ansatte iEU-15-firmaer
De største ejerlande
Firmaer ejet fra EU-15 landene beskæftigede som nævnt 72 pct. af deansatte i udenlandsk ejede firmaer. Disse firmaers andel steg fra 68 pct.i 2002. Firmaerne ejet fra EU-15 landene beskæftigede 156.000 ansattei 2002 og 193.000 i 2006.Hele 80.000 var i 2006 ansat i firmaer ejet fra Sverige, jf. tabel 3.2.1.Med en andel på 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer, var Sverigeklart det største ejerland. Firmaer ejet fra Storbritannien bidrog medyderligere 40.000 ansatte, svarende til 15 pct.Firmaer ejet fra Tyskland og Nederlandene beskæftigede hhv. 10 og 7pct. af de ansatte i udenlandske firmaer. I 2002 var andelene på hhv. 9og 7 pct. Firmaer ejet fra disse to lande beskæftigede i alt 44.000 i 2006,sammenholdt med 38.000 i 2002.Firmaer ejet fra Norge beskæftigede 6 pct. af de ansatte i udenlandskefirmaer. Norsk ejede firmaer bidrog med 17.000 af de 29.000, der varansat i firmaer ejet fra EFTA-landene.USA var med 34.000 ansatte det ikke-europæiske ejerland, der havdeden største andel af de ansatte (13 pct.), på trods af at denne andel varlavere end i 2002 (15 pct.).Udenlandske firmaers ejerlande.Pct. af samlet antal ansatte i udenlandske firmaer. 2002-20062002I altEU-15............
45 pct. ansat isvenske ogbritiske firmaer
17 pct. i tyske ognederlandske firmaer
6 pct. ansat inorske firmaer …
… og 13 pct. i firmaerejet fra USA
Tabel 3.2.1
2003100,069,533,79,99,27,24,72,40,211,38,22,30,216,715,00,62,4
200410069,632,09,810,06,25,02,5
200510070,433,99,29,76,24,52,6
200610072,129,815,09,57,03,92,7
100,068,132,110,29,37,34,82,30,112,47,84,00,216,614,90,92,9
Sverige. . . . . . . . . . .Storbritannien. . . . .Tyskland. . . . . . . . .Nederlandene. . . . .Frankrig. . . . . . . . . .Finland. . . . . . . . . . .
Øvrige EU. . . . . . . . .EFTA.............Norge. . . . . . . . . . . .
0,111,57,32,61,1
1,011,47,52,11,3
0,810,76,32,31,7
Schweiz. . . . . . . . . .Island. . . . . . . . . . . .
Øvrige OECD
.....USA. . . . . . . . . . . . .
16,514,11,9
15,213,51,1
14,212,71,0
Japan. . . . . . . . . . . .
Resten af verden
.
2,3
2,0
2,2
Anm.: Ejerlande er ultimativ ejer, jf. bilag 1. Omfatter firmaer i den private sektor, jf. bilag 1.Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firmaer i den private sektor, omregnet til fuldtidsbe-skæftigede (årsværk).
29
3.3Industri: 52 pct. fraSverige, USAog Tyskland
Et brancheperspektiv på ejerskab
De 6 største ejerlande (Sverige, Storbritannien, USA, Tyskland, Neder-landene og Norge) beskæftigede i 2006 minimum 75 pct. af de ansatteinden for samtlige branchegrupper. Inden for industrien var 52 pct. afde ansatte i udenlandske firmaer i 2006 ansat i firmaer ejet fra Sverige,USA og Tyskland (hhv. 23 pct., 16 pct. og 13 pct.), jf. figur 3.3.1. Ne-derlandske firmaer beskæftigede 9 pct. af de ansatte i udenlandskeindustrifirmaer sammenholdt med en samlet andel på 7 pct. (se tabel3.2.1), mens britiske firmaers andel inden for industrien (9 pct.) varlavere end deres andel på 15 pct. (se tabel 3.2.1) af det samlede antalansatte i udenlandske firmaer.Inden for handel, hotel og restauration var 57 pct. af det samlede antalansatte i udenlandske firmaer ansat i svenske, tyske eller amerikanskefirmaer. Svenske firmaers andel var på 31 pct., mens de 11.000 ansatte ide tyske firmaer udgjorde 15 pct. Handel, hotel og restauration vardermed den branchegruppe, hvor tyske firmaer havde den relativt stør-ste andel af de ansatte.Britisk ejede firmaer beskæftigede i 2006 45 pct. af de ansatte i uden-landske firmaer inden for transport, post og tele. Svensk ejede firmaerhavde en andel på 22 pct.Finansiering og forretningsservice var kendetegnet ved den store andelaf ansatte i amerikansk ejede firmaer (20 pct.). Svensk ejede firmaerbidrog med den største andel (36 pct.), mens ansatte i firmaer ejet fraStorbritannien og Norge udgjorde 18 pct. Tyske firmaer bidrog, ift.deres andel på 9 pct. af det samlede antal ansatte i udenlandske fir-maer, med en lavere andel på 3 pct. inden for finansiering og forret-ningsservice.Svensk ejede firmaer bidrog med over halvdelen af de ansatte i uden-landske firmaer inden for bygge og anlæg (57 pct.), mens de 1.400ansatte i firmaer ejet fra Storbritannien udgjorde 13 pct.
Handel, hotel ogrestauration:57 pct. fra 3 lande
Transport, postog tele: 45 pct. ibritiske firmaerFinansiering ogforretningsservicemv.: 56 pct. fraSverige og USA
Bygge og anlæg:70 pct. fra Sverigeog Storbritannien
30Figur 3.3.1
Udenlandske firmaers ejerlande.Andel af ansatte i udenlandske firmaer. Hovedbrancher. 2006Pct.100202559131692168151193145
806040200
6710131530
15552
1697320936
23
22
I alt
Industri
Handel,hotel ogrestaurationTyskland
Transport,post ogteleNederlandene
Finansieringog forret-ningsserviceNorgeØvrige
Sverige
Storbritannien
USA
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Pga. diskretioneringshensyn for firmaer fra visselande er bygge og anlæg ikke vist særskilt, men indgår under I alt. Ansatte er lønmodtagere medansættelse i firmaer i den private sektor, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
Kun i nederlandskefirmaer var der flestansatte inden forindustrien
Blandt de primære ejerlande var det kun blandt de nederlandske fir-maer, at ansatte inden for industrien i 2006 udgjorde den største andel(36 pct.) af beskæftigelsen fordelt på hovedbrancher, jf. figur 3.3.2. Deansatte inden for industrien udgjorde dog også betydelige andele af deansatte i firmaerne ejet fra de andre lande, men her udgjorde beskæfti-gelsen inden for en eller to af de andre branchegrupper en større andel.I de tyske firmaer var 38 pct. af de ansatte beskæftiget inden for indu-strien, men den største andel (42 pct.) var ansat inden for handel, hotelog restauration. Beskæftigelsen i de tyske firmaer var således mere kon-centreret, end det var tilfældet for firmaer fra de øvrige, primære ejer-lande, idet hele 80 pct. af de ansatte var beskæftiget inden for to bran-chegrupperinger.I de britiske firmaer var hele 45 pct. imidlertid ansat inden for transport,post og tele – hvilket var den største koncentration af beskæftigelseninden for en enkelt branchegruppering blandt firmaerne fra de primæreejerlande.Firmaer ejet fra Sverige, Norge og USA beskæftigede, i modsætning tilfirmaerne fra de andre primære ejerlande, flest ansatte inden for finan-siering og forretningsservice (hhv. 29, 33 og 39 pct.). Beskæftigelsen idisse firmaer var også betydelig inden for handel, hotel og restauration(hhv. 28, 23 og 25 pct.) samt – især for USA’s vedkommende – inden forindustrien (hhv. 22, 36 og 23 pct.)
I tyske firmaer varflest ansat inden forhandel, hotel ogrestauration …
… i britiske inden fortransport, postog tele
Sverige, Norge ogUSA størst inden forfinansiering ogforretningsservice
31Figur 3.3.2
Ansatte i firmaer fra udvalgte ejerlande. Fordelt på hovedbrancher. 2006100806040200SverigeStorbri-tannienUSATysklandNeder-landeneNorgeØvrigePct.29112872216317415394522371224104229256363836233612283332011
IndustriHandel, hotel og restaurationFinansiering og forretningsservice
Bygge og anlægTransport, post og teleØvrige
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firmaeri den private sektor, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
Opsummering
•
Firmaer ejet fra EU-15-landene beskæftigede en betydelig og stigende andelaf de ansatte i udenlandske firmaer i Danmark. I 2006 var 72 pct. af de an-satte i udenlandske firmaer beskæftiget i firmaer fra EU-15.Firmaer ejet fra EFTA-landene og USA beskæftigede yderligere 23 pct.De tre største ejerlande var Sverige (30 pct. af de ansatte i udenlandske fir-maer), Storbritannien (15 pct.) og USA (13 pct.).61 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer var beskæftiget i firmaer ejet fraDanmarks umiddelbare nabolande – Sverige, Norge, Storbritannien ogTyskland.Der var store forskelle på firmaernes oprindelse inden for de branchemæs-sige hovedgrupper:- Britiske firmaer beskæftigede 45 pct. af de udenlandske firmaers ansatteinden for transport, post og tele.- Svensk-ejede firmaer bidrog mest til beskæftigelsen inden for handel,hotel og restauration samt finansiering og forretningsservice mv.- De ansatte i firmaer ejet fra USA udgjorde forholdsvist høje andele indenfor finansiering og forretningsservice mv. samt inden for industrien.
•••
•
33
4Stigende betydning –også i andre lande?
Udenlandske firmaer i vore nabolande
Globaliseringen indebærer en øget åbenhed og gensidig sammenflet-ning af nationale økonomier og erhvervslivet på tværs af grænser. Dettekapitel sammenligner omfanget og betydningen af de udenlandskefirmaer for dansk økonomi med tilsvarende, små og åbne europæiskeøkonomier.Dette kapitel sætter de udenlandske firmaers oprindelse og deres betyd-ning i Danmark i perspektiv gennem en sammenligning med udenland-ske firmaer i Sverige, Finland, Norge og Nederlandene. Næste kapiteltegner et mere detaljeret billede af den branchemæssige udvikling,herunder også i disse lande. Tillväxtanalys i Sverige og statistikkonto-rerne i de andre lande har bidraget til analysen med specialtabeller.
Internationalsammenligningsætter tal påforskelle og ligheder
4.1Fåmen storeudenlandskefirmaer
Firmastørrelse og branchefordeling
De udenlandske firmaer udgjorde en ubetydelig andel af den samledebestand af firmaer i samtlige lande – ligesom i Danmark. I alle lande låandelen på 1-2 pct. I samtlige lande var de udenlandske firmaer karak-teriseret ved at være store - idet mellem 68 pct. (i Sverige) og 62 pct. (iDanmark) af samtlige ansatte i udenlandske firmaer arbejdede i storefirmaer med 250 eller derover ansatte, jf. figur 4.1.1. I Finland og Norgehavde de udenlandske firmaer i 2006 hhv. 187.000 og 234.000 ansatteinden for industri, bygge og anlæg, handel, hotel og restauration, trans-port, post og tele samt forretningsservice mv. I Sverige og Nederlan-dene, hvor tal for forretningsservice mv. ikke foreligger, havde deudenlandske firmaer hhv. 425.000 og 477.000 ansatte (tal for Neder-landene vedr. 2005).
34Figur 4.1.1
Ansatte i inden- og udenlandske firmaer fordelt på størrelses-grupper (efter antal ansatte) i Danmark og udvalgte lande. 20061008060402023
Pct.3866172622232782922222331032431682117256562
16
21
29312792
0Finlandindenl.
Finlandudenl.1-9
Sverigeindenl.
Sverigeudenl.10-49
Norgeindenl.
Norgeudenl.50-249
Danmark Danmarkindenl.udenl.250+
Anm.:Ansatteer defineret som antal lønmodtagere med ansættelse i firmaet, personer.Omfatter firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, inden for branchegrupperne industri, bygge oganlæg, handel, hotel og restauration, transport, post og tele samt forretningsservice mv.Danmark omfatter ikke havne mv., jernbane- og busdrift. Sverige omfatter ikke forretnings-service mv. Tal for Nederlandene foreligger ikke.
Forskelle påfordelingen af deansatte i udenlandskefirmaer …
I Finland og Sverige var en betydeligt større andel af de ansatte i uden-landske firmaer beskæftiget inden for industrien – og en betydeligt la-vere andel inden for handel, hotel og restauration – end det var tilfældeti Danmark, Nederlandene og Norge. I disse tre lande var fordelingen afde ansatte i udenlandske firmaer næsten ens – og med højere andeleinden for transport, post og tele og, især, handel, hotel og restauration.Der var også markante forskelle på fordelingen af de inden- og uden-landske firmaers ansatte i samtlige lande. Inden for bygge og anlæg varandelen af de ansatte i de udenlandske firmaer markant lavere end i deindenlandske firmaer, ligesom i Danmark, mens det omvendte var gæl-dende inden for industrien.
… og de inden- ogudenlandske firmaer
35Figur 4.1.2
Inden- og udenlandske firmaers ansatte. Fordelt på udvalgte branche-grupper i Danmark og udvalgte lande. 2006Danmark udenl.Danmark indenl.Nederlandene udenl.Nederlandene indenl.Norge udenl.Norge indenl.Finland udenl.Finland indenl.Sverige udenl.Sverige indenl.0354053162449144342234177313714937516441504243313030424118141517141613151611
20
40
60
80
100Pct.
IndustriHandel, hotel og rest.
Bygge og anlægTransport, post og tele
Anm.:Ansatteer defineret som antal lønmodtagere med ansættelse i firmaet, personer.Danmark omfatter ikke havne mv., jernbane- og busdrift. Data vedr. forretningsservice mv. erikke tilgængelige for Sverige og Nederlandene. Denne fordeling omfatter derfor kun privatefirmaer i hovedgrupperne industri, bygge og anlæg, handel, hotel og restauration samt transport,post og tele. Nederlandene er fordeling i 2005.
4.2Større andeli Sverige
Beskæftigelsen i de udenlandske firmaer
Sverige skiller sig markant ud fra de andre lande, inklusive Danmark,ved at have en betydelig større andel af det samlede antal ansatte, derarbejdede i udenlandske firmaer (26 pct.), jf. figur 4.2.1.De udenlandske firmaers andel af det samlede antal ansatte steg ikkeblot i Danmark, men også i Finland, Sverige og Nederlandene, i perio-den 2002 til 2006. Andelen øgedes mest i Finland, hvor den dog ogsåvar lavest i 2002. I Norge var andelen den samme i 2006 som i 2002.De udenlandske firmaers andel af beskæftigelsen i Danmark voksedemed over 2 procentpoint i perioden 2002 til 2006 og dermed var Dan-mark det land, hvor udenlandske firmaer havde den næststørste andelaf beskæftigelsen. Generelt kan det konstateres, at der er tale om enensartet tendens med en svagt stigende andel.
Stigende andeli alle lande
Danmark havdenæststørsteandel
36Figur 4.2.1
Udenlandske firmaers andel af antal ansatte i Danmark og udvalgtelande. 2002-2006Pct.30252015105020022003SverigeNorgeDanmark20042005FinlandNederlandene2006
Anm.:Ansatteer defineret som antal lønmodtagere med ansættelse i firmaet, personer.Omfatter private firmaer inden for industri, bygge og anlæg, handel, hotel og restauration,transport, post og tele samt forretningsservice. Danmark omfatter ikke havne mv., jernbane- ogbusdrift. Tal for Sverige og Nederlandene omfatter dog ikke forretningsservice mv.
4.3Højere andele i deandre lande
De udenlandske firmaers omsætning
De udenlandske firmaer i de andre lande – bortset fra Finland - havdeen højere andel af omsætningen, end det var tilfældet i Danmark. I Sve-rige stod de udenlandske firmaer for 37 pct. af omsætningen, mens de iNorge og Nederlandene stod for 26 og 27 pct. (tal for Nederlandene erfor 2005), jf. figur 4.3.1.De udenlandske firmaers andel af omsætningen steg ligeledes i Dan-mark og de øvrige lande i perioden 2002 til 2006. De største ændringervar i Sverige og Finland. Her voksede andelen med mellem 3 og 4 pro-centpoint, uagtet at der i 2002 var tale om det højeste (33 pct.) og detlaveste (16 pct.) udgangspunkt blandt de omfattede lande.De udenlandske firmaers andel af omsætning steg i sammenligningmere moderat i Danmark og Nederlandene, i begge tilfælde med lidtover 2 procentpoint (tal for Nederlandene er for 2002 til 2005). I Norgevar de udenlandske firmaers andel af omsætningen næsten uændret iperioden.
Største stigninger iSverige og Finland …
… og mere moderatudvikling iøvrige lande
37Figur 4.3.1
Udenlandske firmaers andel af omsætningen i Danmark og udvalgtelande. 2002-2006Pct.403530252015105020022003200420052006
SverigeFinlandNorgeNederlandeneDanmarkAnm.: Omfatter firmaer i den private sektor inden for industri, bygge og anlæg, handel, hotel ogrestauration, transport, post og tele samt forretningsservice mv. Danmark omfatter ikke havnemv., jernbane- og busdrift. Tal for Sverige og Nederlandene omfatter dog ikke forretningsservicemv. Tal fra Norge omfatter ikke hotel og restauration.
4.4Størst andeli SverigeØget andel afværditilvæksteni alle lande
Værditilvæksten i de udenlandske firmaer
De udenlandske firmaer i Sverige genererede også en langt større del afden samlede værditilvækst (32 pct.) end i de andre lande, jf. figur 4.4.1.I Danmark og de andre lande steg de udenlandske firmaers andel afværditilvæksten ligeledes i perioden 2002 til 2006. De største stigningervar i Danmark og Finland, hvor andelen steg fra hhv. 19 og 15 pct. til 22og 18 pct.I alle de undersøgte lande var de udenlandske firmaers andel af værdi-tilvæksten højere end deres andel af de ansatte. Sagt med andre ord varværditilvæksten pr. ansat ikke blot højere i udenlandske firmaer i Dan-mark, men også i de andre lande.
Højere andel afværditilvækstend af ansatte
38Figur 4.4.1
Udenlandske firmaers andel af værditilvæksten i Danmark og udvalgtelande. 2002-2006Pct.3530252015105020022003200420052006
SverigeFinlandNorgeNederlandeneDanmarkAnm.: Omfatter firmaer i den private sektor inden for industri, bygge og anlæg, handel, hotel ogrestauration, transport, post og tele samt forretningsservice mv. Danmark omfatter ikke havnemv., jernbane- og busdrift. Tal for Sverige og Nederlandene omfatter ikke forretningsservice mv.Tal fra Norge omfatter ikke hotel og restauration.
4.5EU-15 og EFTAkoncentration ikkeblot i Danmark
De udenlandske firmaers ansatte fordelt på ejerlande
Firmaer ejet fra EU’s 15 gamle medlemslande og EFTA-landene ud-gjorde ikke blot en betydelig del af beskæftigelsen i udenlandske fir-maer i Danmark. I Norge bidrog firmaer ejet fra disse lande i 2006 med77 pct. af de ansatte, mens de i Finland, Sverige og Nederlandene bi-drog med hhv. 76, 70 og 68 pct., jf. tabel 4.6.1. I Sverige bidrog deudenlandske firmaer ejet fra EU-15 landene med den betydeligt mindsteandel på 58 pct.Firmaer ejet fra USA havde i de andre lande en relativt højere andel afbeskæftigelsen, end det var tilfældet i Danmark. I Norge var 20 pct. afde ansatte i udenlandske firmaer beskæftiget i firmaer ejet fra USA,mens det tilsvarende tal var 19 pct. i Sverige og Nederlandene. I Finlandudgjorde de ansatte i firmaer ejet fra USA 15 pct.Firmaer ejet fra Brasilien, Rusland, Indien og Kina havde i 2006 en gan-ske lav andel af de ansatte i udenlandske firmaer i Danmark. Det sammevar tilfældet i de øvrige lande i denne sammenligning. I ingen af lan-dene bidrog firmaer ejet fra disse lande med over 1 pct. af det samledeantal ansatte i udenlandske firmaer.I Danmark, Finland og Norge udgjorde beskæftigelsen i firmaer ejet fralande uden for EU, EFTA og OECD hhv. 2, 3 og 1 pct. I Sverige og Ne-derlandene var firmaer fra disse lande imidlertid relativt vigtigere, idetbeskæftigelsen i firmaer ejet fra disse lande her udgjorde hhv. 8 og 9pct. af det samlede antal ansatte i de udenlandske firmaer.
Firmaer ejet fra USAbetydeligt vigtigere ide andre lande
BRIK-landeneubetydeligei alle lande
I Sverige ogNederlandeneudgjorde firmaer fraresten af verden enbetydelig andel
39Tabel 4.5.1
Udenlandske firmaers oprindelse i Danmark og udvalgte lande.Pct. af ansatte i udenlandsk ejede firmaer i værtsland. 2006FinlandI alt................
Norge100,071,126,78,45,45,821,911,80,05,6.22,220,11,1
Sverige100,058,0.11,78,89,09,96,30,511,77,321,319,18,3
Neder-landene10062,33,112,910,9.1,26,40,15,40,523,019,0
Danmark100,068,929,112,89,67,62,6.1,813,38,713,912,51,9
100,065,022,38,18,25,4.10,31,011,04,119,414,62,8
EU-15. . . . . . . . . . . . . .Sverige. . . . . . . . . . . . .Storbritannien. . . . . . .Tyskland. . . . . . . . . . . .Nederlandene. . . . . . .Finland. . . . . . . . . . . . .Danmark. . . . . . . . . . . .EU-27EFTANorge...........................................
.......USA. . . . . . . . . . . . . . . . .
Øvrige OECD
Resten af verden
...
9,2
Anm.:Ansatteer defineret som antal lønmodtagere med ansættelse i firmaet, personer.Omfatter private firmaer inden for industri, bygge og anlæg, handel, hotel og restauration,transport, post og tele samt forretningsservice. Danmark omfatter ikke havne mv., jernbane- ogbusdrift. Tal for Sverige og Nederlandene omfatter dog ikke forretningsservice mv.
Opsummering
•
I samtlige undersøgte lande - Danmark, Sverige, Finland, Norge ogNederlandene - var de udenlandske firmaer karakteriseret ved at værestore, idet mellem 68 pct. (i Sverige) og 62 pct. (i Danmark) af samtlige an-satte i de udenlandske firmaer var ansat i store firmaer med 250 eller der-over ansatte.I Danmark og de andre lande var de udenlandske firmaer af væsentlig - ogstigende - betydning:- De bidrog med mellem 17 og 26 pct. af det samlede antal ansatte.- De stod for mellem 20 og 37 pct. af omsætningen og for mellem 18 og 32pct. af værditilvæksten.
•
•
Sverige skilte sig ud, idet de udenlandske firmaer udgjorde en betydeligtstørre andel af økonomien end i de andre lande. De udenlandske firmaer iDanmark repræsenterede de næsthøjeste andele af beskæftigelse og værdi-tilvækst.I Danmark og de andre lande kom de udenlandske firmaer (målt på andel afansatte) i stor udstrækning fra EU-15, USA og EFTA. Firmaer ejet fra USAbeskæftigede dog relativt flere i de andre lande end i Danmark.I Sverige og Nederlandene beskæftigede firmaer ejet fra resten af verdenvæsentligt højere andele end i Danmark, Finland og Norge.
•
•
41
5
Udviklingen inden for hovedbrancher
Som nævnt voksede de udenlandsk ejede firmaers andel af den privatesektor i perioden målt på såvel andel af de ansatte, af omsætningen, afeksporten og af værditilvæksten. Dette afsnit gennemgår udviklingeninden for de enkelte hovedbrancher for nærmere at belyse, inden forhvilke brancher de udenlandske firmaer især er af betydning.
5.1Øget andel afindustri-beskæftigelsen …
Industri
I 2004 var der i faktiske tal ca. 5.000 færre ansatte i de udenlandskefirmaer inden for industrien end i 2002, men i de efterfølgende to årsteg beskæftigelsen igen med ca. 5.000 ansatte. På trods af, at det fakti-ske antal ansatte i udenlandske firmaer inden for industri således varnæsten uændret i 2006 sammenholdt med 2002, steg de udenlandskefirmaers andel af industribeskæftigelsen i perioden fra 19 til 21 pct., jf.figur 5.1.1.De udenlandske firmaers omsætning og eksport inden for industrien varligeledes væsentligt lavere i 2004 end i 2002, og det samme gjaldt deresandel af industriens omsætning og eksport. I 2006 var deres andel afindustriens omsætning og eksport imidlertid steget til niveauet for 2002– og i faktiske tal var deres omsætning og eksport steget med hhv. 12 og5 mia. kr. siden 2002.De udenlandske firmaer inden for industrien oplevede imidlertid et faldi værditilvæksten på ca. 7 mia. kr. fra 2002 til 2006. Deres andel af in-dustriens samlede værditilvækst faldt fra 25 til 23 pct. Også her varværditilvæksten lavest i 2004, i både faktiske og relative termer, mensden herefter steg noget.Udenlandske firmaers andele inden for industri. 2002-2006Pct.3025201510502002Ansatte2003Omsætning20042005Værditilvækst2006Eksport
… og afomsætningenog eksporten
Fald iværditilvæksten
Figur 5.1.1
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, inden for industrien. Tal for 2002-2003 omfatterendvidere råstofudvinding gr. diskretionering knyttet til sidstnævnte. Ansatte er lønmodtageremed ansættelse i firmaerne, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
42Højeste andeli SverigeAndel afværditilvæksten faldtogså i andre lande …… bortset fra Finland
De udenlandske firmaer inden for industrien havde markant højereandele af værditilvæksten i Sverige end i de øvrige lande, jf. figur 5.1.2.Ligesom det var tilfældet i Danmark, faldt de udenlandske firmaersandel af værditilvæksten inden for industrien også i Sverige og Norge,om end med mindre end et procentpoint.I Finland steg de udenlandske firmaers andel af værditilvæksten indenfor industrien kontinuerligt fra 15 pct. i 2002 til 20 pct. i 2006.Udenlandske firmaers andel af værditilvæksten inden for industri.Danmark og udvalgte lande. 2002-2006Pct.504030201002002Sverige2003Finland20042005Norge2006Danmark
Figur 5.1.2
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, inden for industri. Andel for Danmark i 2002 og2003 omfatter private firmaer inden for industri og råstofudvinding.
5.2Lave andele inden forbygge og anlæg
Bygge og anlæg
De 10.000 beskæftigede i udenlandske firmaer inden for bygge oganlæg i 2006 udgjorde blot 7 pct. af de ansatte inden for bygge- oganlægserhvervene. De udenlandske firmaer havde endvidere langt la-vere andele af omsætningen (9 pct.), eksporten (18 pct.) og værditil-væksten (7 pct.) inden for bygge og anlæg, end det var tilfældet for alleudenlandske firmaer som helhed, jf. figur 5.2.1.De udenlandske firmaers andel af eksporten inden for bygge og anlægsteg markant i perioden 2002 til 2006. Mens den i 2002 var på 3 pct., ogdermed lavere end deres andel af omsætningen og værditilvæksten, stegden til 14 pct. i 2004 og 18 pct. i 2006. Disse relative tal dækker over, atde udenlandske firmaer inden for bygge og anlæg havde en eksport ifaktiske tal på 65 mio. kr. i 2002 – og på 481 mio. kr. fire år senere.Målt på andre forhold var udviklingen mindre markant. De udenlandskefirmaer inden for bygge og anlæg havde i 2002 en andel af de ansatte ogaf værditilvæksten på 6 pct. I 2006 var andelen i begge tilfælde steget til
Markant stigning iandel af eksport
Moderat stigning iandel af ansatte ogværditilvækst
43
ca. 7 pct. Den moderate udvikling i andele dækker dog over betydeligestigninger i faktiske tal. Således steg værditilvæksten fra 3 til 5 mia. kr.Andel afomsætningenuændret
De udenlandske firmaer havde i 2006 den samme andel af omsætnin-gen inden for bygge og anlæg som fire år tidligere, efter en mindre stig-ning midt i perioden. I faktiske tal steg de udenlandske firmaers omsæt-ning fra 13 til 18 mia. kr.Udenlandske firmaers andele inden for bygge og anlæg. 2002-2006Pct.201816141210864202002Ansatte20032004Omsætning2005Værditilvækst2006Eksport
Figur 5.2.1
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firma-erne, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
Uensartetudvikling
Ser man på udviklingen i de udenlandske firmaers andel af værditilvæk-sten inden for bygge og anlæg i andre lande, kan en uensartet udviklingkonstateres, jf. figur 5.2.2. I Sverige og Norge var de udenlandske fir-maers andel af værditilvæksten faldende fra 10 og 15 pct. i 2002 til hhv.9 og 12 pct. i 2006. I Danmark steg de udenlandske firmaers andel afværditilvæksten som nævnt fra 6 til 7 pct. i perioden. I Finland var an-delen i 2002 på blot 3 pct. Fire år senere var den steget til 8 pct.Trods disse forskelle i udviklingen, kan man konstatere, at de udenland-ske firmaers betydning inden for bygge og anlæg i de enkelte lande varvæsentligt lavere end inden for de øvrige branchegrupper.
Relativtsmå forskelle
44Figur 5.2.2
Udenlandske firmaers andel af værditilvæksten. Bygge og anlæg.Danmark og udvalgte lande. 2002-2006Pct.16141210864202002Sverige2003Finland2004Norge2005Danmark2006
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1.
5.3Markant stigning ieksportandelen
Handel, hotel og restauration
Ligesom det var tilfældet inden for bygge- og anlægserhvervene, steg deudenlandske firmaers andel af eksporten inden for handel, hotel ogrestauration markant i perioden. I 2002 udgjorde de udenlandske fir-maers eksport på 35 mia. kr. 24 pct. af den samlede eksport. I 2006 vareksporten steget til 61 mia. kr., svarende til 32 pct., jf. figur 5.3.1.De udenlandske firmaer inden for handel, hotel og restauration ople-vede ligeledes en stigning i omsætningen fra 225 mia. kr. i 2002 til 292mia. kr. fire år senere. Dette betød, at deres andel af omsætningen indenfor disse brancher steg fra 23 til 24 pct.Handel, hotel og restauration var efter industrien den branchegruppe,hvor de udenlandske firmaer i 2006 havde flest ansatte. Dette var ca.1.000 flere end i 2002. På trods heraf faldt de udenlandske firmaersandel af beskæftigelsen inden for handel, hotel og restauration i perio-den fra 21 til 20 pct.De udenlandske firmaers andel af værditilvæksten inden for handel,hotel og restauration var i perioden uændret (22 pct.), uagtet at værdi-tilvæksten i faktiske tal steg fra 33 til 40 mia. kr.
Stigning i andel afomsætningen …
… men fald i andeltrods 1.000 flereansatte
Uændret andel afværditilvæksten
45Figur 5.3.1
Udenlandske firmaers andele inden for handel, hotel, restauration.2002-2006Pct.353025201510502002Ansatte2003Omsætning20042005Værditilvækst2006Eksport
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firma-erne, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
Stigende andel iandre lande
Mens de udenlandske firmaers andel af værditilvæksten inden for han-del, hotel og restauration var uændret i Danmark i perioden, steg densvagt i de andre lande, jf. figur 5.3.2. I Finland steg andelen moderat fra20 til 21 pct. og var således i 2006 næsten på niveau med andelen iDanmark.De udenlandske firmaer inden for handel, hotel og restauration i Sve-rige og Norge fremviste de relativt største stigninger i andelen af værdi-tilvæksten. De udenlandske firmaer inden for handel, hotel og restaura-tion i Sverige havde i 2002 en andel af værditilvæksten inden for dissebrancher på 26 pct. Fire år senere var andelen steget til 30 pct. I Norge,hvor andelen i 2002 var på 25 pct., var udviklingen mere moderat, ogde udenlandske firmaers andel af værditilvæksten var i 2006 på 27 pct.
Største stigninger iSverige og Norge
46Figur 5.3.2
Udenlandske firmaers andel af værditilvæksten inden for handel, hotelog restauration.Danmark og udvalgte lande. 2002-2006Pct.4030201002002Sverige2003Finland2004Norge2005Danmark2006
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1.
5.4Andel afværditilvækstensteg brat
Transport, post og tele
I 2002 var værditilvæksten i de udenlandske firmaer inden for trans-port, post og tele på 10 mia. kr., svarende til en andel af den samledeværditilvækst inden for disse brancher på 12 pct. I 2005 var værditil-væksten steget til 14 mia. kr., svarende til en andel på 13 pct. På blot etår, mellem 2005 og 2006, steg de udenlandske firmaers værditilvæksttil 33 mia. kr., og andelen steg til 33 pct., jf. 5.4.1.Udviklingen i de udenlandske firmaers omsætning og antal ansatte samtandelene af de samlede branchemæssige tal for disse udviklede sig pålignende vis. Omsætningen steg fra 49 mia. kr. i 2002 til 64 mia. kr. i2005, svarende til andele på hhv. 17 og 18 pct., mens antallet og ande-len af ansatte var næsten uændret mellem 2002 og 2006 (27.000 og 18pct.). I 2006 var omsætningen imidlertid steget til 104 mia. kr. og an-tallet af ansatte til 41.000, i begge tilfælde svarende til andele på 27 pct.De udenlandske firmaer inden for transport, post og tele havde i 2006en samlet eksport på 21 mia. kr., mod 15 mia. kr. fire år tidligere. Deresandel af den samlede eksport inden for disse brancher var imidlertidfaldet fra 17 til 12 pct.
Det samme gjaldtomsætning ogansatte
Stigning i eksport,men faldende andel
47Figur 5.4.1
Udenlandsk ejede firmaers andele inden for transport, post og tele.2002-2006Pct.353025201510502002Ansatte2003Omsætning20042005Værditilvækst2006Eksport
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firma-erne, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).Værditilvækster ekskl. havne mv., jernbane-og busdrift.
Modsatrettedetendenser
Mens udviklingen i de udenlandske firmaers andel af værditilvæksteninden for transport, post og tele således udviklede sig markant i Dan-mark i perioden, var den stort set uændret år for år i Sverige, jf. figur5.4.2. I de to andre lande, Norge og Finland, gik udviklingen i hver sinretning. De udenlandske firmaers andel af værditilvæksten inden fortransport, post og tele i Norge steg fra 14 pct. i 2002 til 18 pct. i 2006. IFinland faldt andelen omvendt fra 12 til 6 pct., efter en stigning til 18pct. i 2004.Udviklingen i Danmark afveg således markant fra de øvrige lande. Ud-over den betydelige stigning, var transport, post og tele den enestebranchegruppe, hvor de udenlandske firmaer i Danmark havde en hø-jere andel af værditilvæksten inden for branchegruppe end i de øvrigelande. I Sverige, Finland og Norge havde de udenlandske firmaer indenfor transport, post og tele endvidere lavere andele af værditilvæksten,end det var tilfældet for de udenlandske firmaer i forhold til den privatesektor samlet set – i Danmark var andelen væsentligt højere.
Udviklingen iDanmark afvegmarkant
48Figur 5.4.2
Udenlandske firmaers andel af værditilvæksten inden for transport, postog tele. Danmark og udvalgte lande. 2002-2006Pct.40353025201510502002Sverige2003Finland2004Norge20052006Danmark
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Andel for Danmark er ekskl. havne mv., jernbane-og busdrift.
5.5Høj eksportandelsteg, trods fald iperioden
Finansiering og forretningsservice mv.
De udenlandske firmaers andel af eksporten inden for forretningsser-vice mv. steg i perioden fra 34 til 39 pct., efter et mindre fald i 2004 og2005. I faktiske tal var de udenlandske firmaers eksport i 2006 på 16mia. kr., mod 9 mia. kr. fire år tidligere, jf. figur 5.5.1.De udenlandske firmaers andel af det samlede antal ansatte steg imid-lertid relativt mest, fra 15 pct. i 2002 til 22 pct. i 2006. Denne stigningdækker over en vækst i beskæftigelsen fra 29.000 til 65.000 ansatte iperioden. De udenlandske firmaers andel af omsætningen steg fra 16 til20 pct., mens deres andel af værditilvæksten steg fra 14 til 19 pct.
Andel af ansattesteg mest
49Figur 5.5.1
Udenlandske firmaers andele inden for finansiering og forretningsservicemv. 2002-2006Pct.504030201002002Ansatte2003Omsætning20042005Værditilvækst2006Eksport
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, inden for finansiering og forretningsservice mv.Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firmaerne, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (års-værk).Omsætningogeksportomfatter ikke pengeinstitutter og forsikring.Værditilvækstomfat-ter ikke pengeinstitutter, forsikring og almene boligselskaber mv.
Andel mellem 19 og20 pct. i 2006 …
I Danmark, Norge og Finland havde de udenlandske firmaer inden forforretningsservice mv. i 2006 en andel af værditilvæksten på mellem 19og 20 pct. Sammenholdt med tal for de foregående branchegrupper vardette i 2006 den branchegruppering, hvor der var størst ensartethed imellem de udenlandske firmaers betydning i de enkelte lande.Der var imidlertid væsentlig forskel på udviklingen i de enkelte lande. I2002 var de udenlandske firmaers andel af værditilvæksten inden forforretningsservice mv. i Danmark og Finland på hhv. 14 og 13 pct.,mens den i Norge var på 17 pct. I både Danmark og Finland var andeleni 2006 højere end i Norge.Udenlandske firmaers andel af værditilvæksten inden forforretningsservice mv. Danmark og udvalgte lande. 2002-2006Pct.252015105020022003Finland2004Norge20052006Danmark
… men væsentligeforskelle
Figur 5.5.2
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Tal for Sverige foreligger ikke.
50Opsummering
•
Inden for industrien var de udenlandske firmaers betydning uændret ellermoderat forøget, målt på deres andel af industriens beskæftigelse, omsæt-ning og eksport i Danmark (hhv. 21, 24 og 26 pct. i 2006). Deres andel afværditilvæksten inden for industrien faldt imidlertid (fra 25 til 23 pct.), hvil-ket også var tilfældet i Sverige og Norge. I Finland steg de udenlandske fir-maers andel af værditilvæksten inden for industrien.Bygge og anlæg er den branchegruppe, hvor de udenlandske firmaer havdeden relativt mindste betydning. Det samme mønster kan genfindes i de øv-rige nordiske lande. Det skal bemærkes, at de udenlandske firmaers andelaf eksporten steg markant (fra 3 pct. i 2002 til 18 pct. i 2006).Inden for handel, hotel og restauration var de udenlandske firmaers andelaf de ansatte, omsætning og værditilvækst på hhv. 20, 24 og 22 pct. i 2006,hvilket var forholdsvist tæt på andelen fire år tidligere. De udenlandske fir-maers andel af eksporten inden for handel, hotel og restauration steg imid-lertid fra 24 til 32 pct. i perioden 2002-2006.Transport, post og tele var den branchegruppe, hvor de udenlandske firmaerhavde den største andel (27 pct. af de ansatte og omsætningen samt 33pct. af værditilvæksten). Denne betydende andel i 2006 var resultatet af enbetydelig stigning (fra hhv.18,18 og 13 i 2005). Det er den eneste branche-gruppe, hvor de udenlandske firmaer i Danmark fremviser en højere andelend i de andre nordiske lande.Inden for finansiering og forretningsservice mv. steg de udenlandske firma-ers andel af de ansatte, af omsætningen og værditilvæksten ganske mar-kant, om end fra et relativt lavt niveau i forhold til andre dele af den privatesektor. Deres andel af eksporten, der var i 2002 var højere end i de andredele af den private sektor, steg ligeledes ganske markant (fra 34 til 39 pct.).De udenlandske firmaer i Finland havde lignende andel af værditilvækstensom i Danmark, og her steg andelen ligeledes.
•
•
•
•
Boks 3
Erhvervsklynger
Adgang til erhvervsklynger er ofte en vigtig motivation for en virksomheds be-slutning om at oprette et datterselskab i udlandet. Derfor blev virksomhedernei interviewene spurgt, hvilken betydning adgang til erhvervsklynger havde hafti forbindelse med deres oprettelse af et datterselskab i DanmarkDe virksomheder inden for medicinalindustrien, som deltog i interviewene,fremhævede, at eksistensen af og adgangen til en kompetent erhvervsklyngevar en vigtig motivationsfaktor for at oprette datterselskab i Danmark. Sammevirksomheder nævnte tillige symbiosen mellem det offentlige og private indenfor sundhedssektoren som en force for Danmark som investeringsmål.Én virksomhed oplyste, at eksistensen af erhvervsklynger ikke havde nogenumiddelbar indflydelse på beslutningen om at investere i Danmark, men at til-stedeværelsen af en klynge på et senere tidspunkt havde haft en stor og posi-tiv betydning for virksomhedens udvikling pga. den lette kontakt til andrevirksomheder gennem klyngesamarbejdet.
51
Herudover blev virksomhederne i interviewene spurgt, på hvilken måde eksi-stensen af klynger påvirkede deres tilstedeværelse i Danmark.De interviewede virksomheder pegede i særdeleshed på adgang til kvalificeretarbejdskraft, velfungerende infrastruktur og mulighed for at finde lokale sam-arbejdspartnere inden for samme branche som væsentlige kvaliteter ved deklynger, de er en del af i Danmark.Ét firma inden for vedvarende energi fremhævede i interviewet, at Danmarkhar den førende klynge i verden inden for vedvarende energi, idet ”den størsteviden ligger i Danmark”. Den pågældende virksomhed har et meget tætforsknings- og udviklingssamarbejde med et dansk universitet, som virksom-heden fremhævede som en stor gevinst for begge parter.Også inden for cleantech- og mobiltelefoni-industrien fremhævedes mulighe-den for forsknings- og udviklingssamarbejde med relevante universitets- ogforskningsmiljøer som en styrke.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Erhvervs- og Byggestyrelsen
53
6Geografisk fordelinger baseret på firmaersarbejdssteder
Hvor i Danmark er de udenlandske firmaer?
Dette kapitel belyser den geografiske fordeling og regionale betydningaf de udenlandske firmaers aktiviteter baseret på oplysninger om dearbejdssteder, de udenlandske firmaer har i Danmark. Der fokuseres påarbejdssteder,fordi det giver et billede af, hvor den reelle aktivitet fore-går. Fokus påfirmaetsplacering ville derimod primært give et billede af,hvor de udenlandske firmaers hovedsæder er placeret.Den geografiske fordeling er baseret på Danmarks Statistiks regnskabs-statistik, og stort set alle firmaer inden for den private sektor er omfat-tet. Fordelingen omfatter med andre ord ikke firmaer inden for land-brug, fiskeri, råstofudvinding, energi- og vandforsyning, havne mv.,jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselska-ber samt offentlig administration.
Stort set hele privatesektor er omfattet
6.1
Fordeling og udvikling i regionerne
Stigning i alleregioner
Antalletaf ansatte (lønmodtagere med ansættelse i firmaet, omregnet tilfuldtidsbeskæftigelse, årsværk) på de udenlandske arbejdssteder vok-sede i alle de danske regioner fra 2002 til 2006, jf. figur 6.1.1.Region Hovedstaden var i 2002 den region, hvor det største antal an-satte på udenlandske arbejdssteder fandtes (100.000). Dette var ogsåtilfældet i 2006, hvor der var 115.000 ansatte på de udenlandske ar-bejdssteder i regionen. I 2002 var 50 pct. af de ansatte på udenlandskearbejdssteder i Danmark beskæftiget i Region Hovedstaden.I Region Midtjylland steg antallet af ansatte på udenlandske arbejdsste-der fra 34.000 i 2002 til 45.000 i 2006.Også i Region Syddanmark fandt der en betydelig stigning sted, idet deri 2002 var 38.000 og i 2006 45.000 ansatte på de udenlandske arbejds-pladser i regionen. I de to regioner med færrest ansatte på udenlandskearbejdssteder, Region Nordjylland og Region Sjælland, var der i 2006hhv. 16.000 og 19.000 ansatte på de udenlandske arbejdssteder, sam-menholdt med hhv. 14.000 og 15.000 i 2002.
Fortsat flest iRegion Hovedstaden
Stor stigning iRegion MidtjyllandOgså vækst iøvrige regioner
54Figur 6.1.1
Udenlandske firmaers ansatte i de danske regioner. 2002-2006300.000250.000200.000150.000100.00050.000020022003200420052006AnsatteRegion HovedstadenRegion MidtjyllandRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion Nordjylland
Anm.: Omfatter firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, dog ikke landbrug, fiskeri, råstofudvin-ding, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring,almene boligselskaber mv. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firmaerne, omregnet tilfuldtidsbeskæftigede (årsværk).
Flest ansatte iRegion Hovedstaden
Hele 47 pct. af det samlede antal ansatte på udenlandske arbejdsstedervar i 2006 beskæftiget i Region Hovedstaden. 19 pct. af de ansatte var ibåde Region Midtjylland og Sydjylland, jf. figur 6.1.2.Under 7 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var i 2006 pla-ceret i Region Nordjylland. Med 8 pct. af de ansatte på udenlandskearbejdssteder i 2006 var Region Sjællands andel også forholdsvist lav.Ser man på fordelingen af de ansatte på de danske arbejdssteder, finderman et lignende mønster. Den største andel var beskæftiget i RegionHovedstaden, den laveste i Region Nordjylland tæt efterfulgt af RegionSjælland, mens Region Midtjylland og Syddanmarks andele lå herimel-lem. Beskæftigelsen på danske arbejdssteder var dog betydeligt mereensartet fordelt på regioner end på de udenlandske arbejdssteder, derisær var lokaliseret til Region Hovedstaden, jf. figur 6.1.2.
Færrest ansatte iRegion Nordjylland
Fordeling af ansattepå danskearbejdsstederogså i tre niveauer
55Figur 6.1.2
Ansatte på danske og udenlandske arbejdssteder.Fordelt på regioner. 2006Udenlandsk ejedeSjælland8%Nord-jylland7%
Dansk ejedeSjælland11%Nord-jylland11%
Midt-jylland19%Hoved-staden30%
Midt-jylland25%
Hoved-staden47%
Syddan-mark19%
Syddan-mark23%
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, dog ikke landbrug, fiskeri, råstofudvinding, energi-og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligsel-skaber mv. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firmaerne, omregnet til fuldtidsbeskæfti-gede (årsværk).
Størst – og stigende -andel af ansatte iHovedstaden
Overordnet set havde de udenlandske firmaer i 2006 den største andel(28 pct.) af det samlede antal ansatte – på danske og udenlandske ar-bejdssteder - i Region Hovedstaden, jf. figur 6.1.3. Andelen steg fra 24pct. i 2002 til 28 pct. i 2006.Der var endvidere et markant spring mellem Region Hovedstaden og deøvrige regioner, især Region Nordjylland hvor andelen i 2006 var 14pct. I Region Syddanmark udgjorde de ansatte på udenlandske arbejds-steder 17 pct. af det samlede antal ansatte i regionen, mens de i RegionMidtjylland udgjorde 16 pct. De tilsvarende tal for 2002 var hhv. 15 og13 pct. I Region Sjælland udgjorde de i 2006 15 pct. af de ansatte i regi-onen, mod 12 pct. i 2002.
Markant gab tiløvrige regioner
56Figur 6.1.3
Udenlandske firmaers andel af ansatte i regionerne. 2002-2006Pct.30252015105020022003Region NordjyllandRegion SyddanmarkRegion Sjælland20042005Region MidtjyllandRegion Hovedstaden2006
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, dog ikke landbrug, fiskeri, råstofudvinding, energi-og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligsel-skaber mv. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firmaerne, omregnet til fuldtidsbeskæfti-gede (årsværk).
6.2Supplerende vinklerpå udenlandskefirmaer i regionerneAndel afbeskæftigelseni regionerne …
Regional specialisering og beskæftigelse
De udenlandske firmaers betydning i et regionalt perspektiv kan belysesfra flere forskellige vinkler, der supplerer hinanden og tilsammen udgøret bedre videngrundlag.En måde at anskueliggøre de udenlandske firmaers regionale betydningpå er ved at se på, hvor stor en andel af det samlede antal ansatte i deenkelte regioner, som de udenlandske firmaer bidrager med. Figur 6.1.3ovenfor viser udviklingen i de udenlandske firmaers samlede andele iregionerne. De udenlandske firmaers beskæftigelsesmæssige andeleinden for branchemæssige hovedgrupperi regionerne belyses i de føl-gende afsnit.Hvis fordelingen af de ansatte i danske og udenlandske firmaers ar-bejdssteder på hovedbrancher i hele landet derimod tages som ud-gangspunkt, kan de enkelte regioners relative specialisering inden fordisse brancher belyses ved beregning af en regional specialiseringsindi-kator: Forholdet mellem beskæftigelsen inden for de enkelte hoved-brancher på landsplan og i den enkelte region. Tabel 6.2.1 viser, hvor-ledes de ansatte på dansk og udenlandsk ejede arbejdssteder i 2006fordelte sig på hovedbranchernationalt.I de efterfølgende afsnit præ-senteres tabeller, hvor regionernes specialiseringsgrad er karakteriseret.
… og indikator forregionalspecialisering
57Tabel 6.2.1
Ansatte på danske og udenlandske arbejdssteder,fordelt på hovedbrancher. 2006Ansatte påDansk ejedearbejdsstederpct.
Udenlandsk ejedearbejdssteder
I alt
..............................
100,028,914,829,69,517,2
100,031,74,830,313,020,3
Industri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Handel, hotel og restauration. . . . . . .Transport, post og tele. . . . . . . . . . . . .Forretningsservice mv.. . . . . . . . . . . . .
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, dog ikke landbrug, fiskeri, råstofudvinding, energi-og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligsel-skaber mv. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firmaerne, omregnet til fuldtidsbeskæfti-gede (årsværk).
6.3Højeste andeleøst for Storebælt
Industri
I begge regioner øst for Storebælt udgjorde de ansatte på de udenland-ske arbejdssteder inden for industrien 24 pct. i 2006. For Region Ho-vedstaden var det under de udenlandske arbejdssteders samlede andel iregionen, mens det omvendte var gældende for Region Sjælland.De ansatte på udenlandske arbejdssteder udgjorde til sammenligninghhv. 20 og 19 pct. i Region Nord- og Midtjylland, og i Region Syddan-mark udgjorde de ligeledes en lavere andel end øst for Storebælt. For-skellen mellem Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark vardog ikke markant, idet andelen i de tre tilfælde lå mellem 19 og 21 pct.
Mindre forskellemellem øvrigeregioner
58Figur 6.3.1
Udenlandske firmaers andel af ansatte i de danske regioner.Industri. 2006Pct.Under 55 - 9,910 - 14,915 - 19,920 - 25Over 25
� Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firma-erne, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
Industri-specialiseringuden for RegionHovedstaden …
Ser man på den regionale specialisering for Region Hovedstaden, viserdet sig, at de ansatte på arbejdssteder inden for industrien i denne re-gion lå betydeligt under industriens andel af beskæftigelsen nationalt.Ansatte på udenlandsk ejede arbejdssteder inden for industrien i RegionHovedstaden udgjorde mindre end halvt så stor en andel, som de ud-gjorde på landsplan. Dette mønster kan også genfindes – om end i lidtmindre omfang – hos de dansk ejede arbejdssteder i regionen.I samtlige øvrige regioner fandtes en større del af den samlede beskæf-tigelse på de udenlandske arbejdssteder i industrien end for landsgen-nemsnittet. Det er især inden for industrien i Region Nordjylland. Spe-cialiseringsindikatoren på 160 afspejler, at denne andel var på 51 pct. –mod 32 pct. på landsplan. Regionerne uden for Hovedstaden, er dogogså karakteriseret ved at have en højere andel af beskæftigelsen pådanskeindustriarbejdspladser – bortset fra Region Sjælland.
…især i RegionNordjylland
59Tabel 6.3.1
Regional specialisering. Industri. 2006Udenlandsk ejede,specialiseringsindikator(national=100)Region Nordjylland. . . . . . . . . . .Region Sjælland. . . . . . . . . . . . .Region Midtjylland. . . . . . . . . . .Region Syddanmark. . . . . . . . . .Region Hovedstaden. . . . . . . . .16015214514349Dansk ejede,specialiseringsindikator(national=100)
1179012112066
Anm.: Specialiseringsindikatoren beregnes ved relationen mellem den andel, de ansatte inden forindustrien udgør i den enkelte region, og den andel de ansatte inden for industrien udgør pålandsplan (sidstnævnte findes i tabel 6.2.1) Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i privatefirmaer, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
6.4En mindre andel afbeskæftigelsen
Bygge og anlæg
De ansatte inden for bygge og anlæg udgjorde en forholdsvist lav andelsammenholdt med beskæftigelsen inden for de øvrige hovedbrancher.På nationalt plan udgjorde de 5 pct. af de ansatte på udenlandske ar-bejdssteder, mod 15 pct. på de danske.Der var dog markante forskelle regionerne imellem. Således udgjordede ansatte på udenlandske arbejdssteder 13 pct. af de ansatte i RegionHovedstaden, mens de i Region Sjælland udgjorde 3 pct., jf. figur 6.4.1.Der var ligeledes betydelig forskel mellem Hovedstaden og RegionNord- og Midtjylland, hvor de ansatte på udenlandske arbejdsstederudgjorde hhv. 4 og 5 pct. af de ansatte på arbejdssteder inden for byggeog anlæg i disse regioner. I Region Syddanmark udgjorde de ansatte påudenlandske arbejdssteder inden for bygge og anlæg 8 pct. af det sam-lede antal ansatte inden for bygge og anlæg i regionen.
…men markantforskel på Sjællandog Hovedstaden …… og Nord- ogMidtjylland
60Figur 6.4.1
Udenlandske firmaers andel af ansatte i de danske regioner.Bygge og anlæg. 2006Pct.Under 55 - 9,910 - 14,915 - 19,920 - 25Over 25
� Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firma-erne, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
Ansatte på danskearbejdssteder især iRegion Sjælland …
I regionerne udgjorde de ansatte på dansk ejede arbejdssteder inden forbygge og anlæg en betydeligt højere andel i Region Sjælland, end detvar tilfældet på landsplan, jf. tabel 6.4.1. I de øvrige regioner - bortsetfra region Nordjylland - udgjorde de ansatte på danske arbejdsstederinden for bygge og anlæg lavere andele end på landsplan.I Region Sjælland udgjorde de ansatte på udenlandske arbejdsstederinden for bygge og anlæg den relativt laveste andel af det samlede antalansatte på udenlandske arbejdssteder – bådei forhold til landsplan ogde andre regioner. Også i Region Midtjylland var der betydeligt færreansatte på udenlandske arbejdssteder set i forhold til landsplan.Region Syddanmark var derimod den region, hvor bygge og anlæg bi-drog med den største andel af de ansatte på udenlandske arbejdssteder.I Region Hovedstaden og Nordjylland udgjorde de ansatte på udenland-ske arbejdssteder stort set den samme andel som på landsplan.
… men relativtfærrest påudenlandskearbejdssteder iRegion SjællandRelativt flere ansattepå udenlandskearbejdssteder iRegion Syddanmark
61Tabel 6.4.1
Regional specialisering. Bygge og anlæg 2006Udenlandsk ejede,specialiseringsindikator(national=100)Region Syddanmark. . . . . . . . . .Region Hovedstaden. . . . . . . . .Region Nordjylland. . . . . . . . . .Region Midtjylland. . . . . . . . . . .Region Sjælland. . . . . . . . . . . . .137100967870Dansk ejede,specialiseringsindikator(national=100)988711295137
Anm.: Specialiseringsindikatoren beregnes ved relationen mellem den andel, de ansatte inden forbygge og anlæg udgør i den enkelte region, og den andel de ansatte inden for bygge og anlægudgør på landsplan (sidstnævnte findes i tabel 6.2.1) Ansatte er lønmodtagere med ansættelse iprivate firmaer, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
6.5Region Hovedstadenskilte sig udLaveste andel iRegion NordjyllandFigur 6.5.1
Handel, hotel og restauration
33 pct. af de ansatte inden for handel, hotel og restauration i RegionHovedstaden var i 2006 på udenlandsk ejede arbejdssteder, jf. figur6.5.1.Dermed adskiller Region Hovedstaden sig betydeligt fra de øvrige regi-oner, især Region Nordjylland hvor 11 pct. af de ansatte inden for han-del, hotel og restauration var på udenlandske arbejdssteder.Udenlandske firmaers andel af ansatte i de danske regioner. Handel,hotel og restauration. 2006Pct.Under 55 - 9,910 - 14,915 - 19,920 - 25Over 25
� Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firma-erne, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
62Beskæftigelse påudenlandske arbejds-steder i Hovedstadenover niveau …
Region Hovedstaden var den eneste region, hvor de ansatte på uden-landske arbejdssteder inden for handel, hotel og restauration udgjordeen større andel end på landsplan. De ansatte udgjorde 36 pct. af deansatte på udenlandske arbejdssteder i regionen, mod 30 pct. på lands-plan, jf. tabel 6.5.1.I Region Nordjylland og Midtjylland udgjorde de ansatte på udenland-ske arbejdssteder inden for handel, hotel og restauration til gengældbetydeligt lavere andele end på landsplan.De ansatte inden for handel, hotel og restauration på dansk ejede ar-bejdssteder udgjorde imidlertid den højeste andel i Region Sjælland,mens de øvrige regioner var på niveau med den samlede, nationaleandel.Regional specialisering. Handel, hotel og restauration 2006Udenlandsk ejede,specialiseringsindikator(national=100)Region Hovedstaden. . . . . . . . . .Region Sjælland. . . . . . . . . . . . . .Region Syddanmark. . . . . . . . . . .Region Midtjylland. . . . . . . . . . . .Region Nordjylland. . . . . . . . . . . .11996837975Dansk ejede,specialiseringsindikator(national=100)971091019899
… og under landsplani Region Nord- ogMidtjylland …… mens danskbeskæftigelseover niveaui Region SjællandTabel 6.5.1
Anm.: Specialiseringsindikatoren beregnes ved relationen mellem den andel, de ansatte inden forhandel, hotel og restauration udgør i den enkelte region, og den andel de ansatte inden forhandel, hotel og restauration udgør på landsplan (sidstnævnte findes i tabel 6.2.1) Ansatte erlønmodtagere med ansættelse i private firmaer, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
6.6Generelthøje andele
Transport, post og tele
Beskæftigelsen på udenlandske arbejdssteder inden for transport, postog tele udgjorde en forholdsvis stor del af beskæftigelsen i alle regionerpå nær Region Sjælland, jf. figur 6.6.1. I Region Hovedstaden var 35pct. af de ansatte inden for transport, post og tele beskæftiget på etudenlandsk arbejdssted, mens det tilsvarende tal var 22 pct. i RegionMidtjylland. Transport, post og tele var endvidere den branche, hvorudenlandske arbejdssteder udgjorde den næsthøjeste andel af det sam-lede antal ansatte i Region Nordjylland (19 pct.).Som det var tilfældet inden for bygge og anlæg samt handel, hotel ogrestauration, var der inden for transport, post og tele en markant forskelpå beskæftigelsesandelen i Region Sjælland og Hovedstaden. Ansatte påudenlandske arbejdssteder udgjorde 35 pct. af den samlede beskæfti-gelse inden for transport, post og tele i Region Hovedstaden. I RegionSjælland udgjorde de til gengæld blot 11 pct.
Betydeligeregionale forskelle
63Figur 6.6.1
Udenlandske firmaers andel af ansatte i de danske regioner.Transport, post og tele. 2006Pct.Under 55 - 9,910 - 14,915 - 19,920 - 25Over 25
� Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, inden for transport, post og tele, ekskl. havne mv.og jernbane- og busdrift. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firmaerne, omregnet tilfuldtidsbeskæftigede (årsværk).
Betydeligeregionaleforskelle
Mens de udenlandske firmaer generelt havde høje beskæftigelses-mæs-sige andele i regionerne inden for transport, post og tele i 2006, var derstore forskelle på, beskæftigelsesandelen i de enkelte regioner inden fortransport, post og tele.De ansatte på både danske og udenlandske arbejdssteder inden fortransport, post og tele udgjorde langt højere andele i Region Hovedsta-den, end det var tilfældet på landsplan – og i de øvrige regioner. UdoverRegion Hovedstaden udviser de udenlandske arbejdssteder i RegionMidtjylland og Nordjylland også en højeder grad af specialisering endde danske arbejdssteder inden for transport, post og tele, jf. tabel 6.6.1.De ansatte på udenlandske arbejdssteder inden for transport, post ogtele udgjorde betydeligt lavere andele af beskæftigelsen i Region Syd-danmark og især i Region Sjælland end på landsplan.
Region Hovedstadenstærkest inden fortransport, postog tele
Beskæftigelsen påudenlandske arbejds-steder under lands-plan i Syddanmarkog Sjælland
64Tabel 6.6.1
Regional specialisering. Transport, post og tele. 2006Udenlandsk ejede,specialiseringsindikator(national=100)Region Hovedstaden. . . . . . . . . .Region Midtjylland. . . . . . . . . . . .Region Nordjylland. . . . . . . . . . .Region Syddanmark. . . . . . . . . . .Region Sjælland. . . . . . . . . . . . . .12391857551Dansk ejede,specialiseringsindikator(national=100)121848010292
Anm.: Specialiseringsindikatoren beregnes ved relationen mellem den andel, de ansatte inden fortransport, post og tele (ekskl. havne mv., jernbane- og busdrift) udgør i den enkelte region, ogden andel de ansatte inden for transport, post og tele (ekskl. havne mv., jernbane- og busdrift)udgør på landsplan (sidstnævnte findes i tabel 6.2.1) Ansatte er lønmodtagere med ansættelse iprivate firmaer, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
6.7Størst andele i RegionHovedstaden ogSyddanmark …
Forretningsservice mv.
Inden for forretningsservice mv. udgjorde de ansatte på udenlandskearbejdssteder den højeste andel i Region Hovedstaden (28 pct.), lige-som det også var tilfældet inden for de øvrige branchegrupper. Også iRegion Syddanmark og Region Midtjylland (hhv. 19 og 17 pct.) var deudenlandske arbejdssteders andel af de ansatte forholdsvis høj.I Region Nordjylland udgjorde de ansatte på udenlandske arbejdsstederden laveste andel ( 12 pct.) inden for forretningsservice mv. blandtregionerne, og sammenholdt med den samlede andel for alle brancher iRegion Nordjylland (14 pct.) lå forretningsservice mv. forholdsvist lavt.Andelen i Region Sjælland var på 15 pct.
… og lavest i RegionNordjylland
65Figur 6.7.1
Udenlandske firmaers andel af ansatte i de danske regioner.Forretningsservice mv. 2006Pct.Under 55 - 9,910 - 14,915 - 19,920 - 25Over 25
� Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firma-erne, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
Hovedstadenbetydeligtspecialiseret…
Forretningsservice mv. var – for de ansatte på både danske og uden-landske arbejdspladser – beskæftigelsesmæssigt betydeligt vigtigere iRegion Hovedstaden, end det var tilfældet på landsplan og i de øvrigeregioner, jf. tabel 6.7.1.De ansatte inden for forretningsservice mv. udgjorde langt lavere an-dele i alle de andre regioner end på landsplan. Dette gjaldt for beskæfti-gelsen på både danske og udenlandske arbejdssteder, især for de sidst-nævnte. Det kan således konstateres, at – bortset fra Region Hovedsta-den – så fremviste samtlige regioner en mindre grad af specialiseringinden for forretningsservice end for de danske arbejdssteder.
…mens øvrigeregioner undernationalt niveau
66Tabel 6.7.1
Regional specialisering. Forretningsservice mv. 2006Udenlandsk ejede,specialiseringsindikator(national=100)Region Hovedstaden. . . . . . . . . .Region Midtjylland. . . . . . . . . . . .Region Syddanmark. . . . . . . . . . .Region Sjælland. . . . . . . . . . . . . .Region Nordjylland. . . . . . . . . . .13773656355Dansk ejedespecialiseringsindikator(national=100)16180657374
Anm.: Specialiseringsindikatoren beregnes ved relationen mellem den andel, de ansatte inden forforretningsservice mv. udgør i den enkelte region, og den andel de ansatte inden for forretnings-service mv. udgør på landsplan (sidstnævnte findes i tabel 6.2.1) Ansatte er lønmodtagere medansættelse i private firmaer, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (årsværk).
6.8De primære ejerlandebeskæftigede over70 pct. af ansatte påudenlandskearbejdssteder isamtlige regionerSverige størst, ogsåvest for Storebælt
Geografisk fordeling på ejerlande
De ansatte på arbejdssteder ejet fra et af de primære ejerlande – Sve-rige, Storbritannien, Tyskland, USA, Nederlandene og Norge – bidrog i2006 med mellem 70 og 76 pct. af beskæftigelsen på udenlandske ar-bejdssteder i regionerne, jf. figur 6.8.1. I Region Nordjylland var 70 pct.af de ansatte på arbejdssteder ejet fra disse ejerlande, mens de i Midt-jylland var 76 pct.I alle regioner udgjorde de ansatte i firmaer ejet fra Sverige den størsteandel. Selvom næsten halvdelen af de ansatte på arbejdssteder ejet fraSverige var placeret i Region Hovedstaden, havde de svenske firmaerogså de største andele i Region Sjælland og vest for Storebælt.De ansatte i firmaer fra USA udgjorde den næsthøjeste andel af de an-satte på udenlandske arbejdssteder i Region Hovedstaden.Region Nordjylland var den region, hvor de ansatte på tysk ejede ar-bejdssteder udgjorde den største andel, mens ansatte på arbejdsstederejet fra Storbritannien og USA udgjorde forholdsvist lave andele. Deansatte på arbejdssteder ejet fra disse to lande udgjorde relativt størreandele i Region Midtjylland, sammenholdt de øvrige regioner.I Region Syddanmark udgjorde de tyske firmaers ansatte derimod enrelativt lav andel, og i denne region havde firmaer ejet fra USA havdeden laveste andel. Nederlandske firmaer havde en marginalt højereandel af de ansatte på udenlandske arbejdssteder i Region Syddanmarkend firmaer ejet fra disse to lande. Sverige og Storbritannien var dog destørste ejerlande i regionen.I Region Sjælland, hvor samlet set 8 pct. af de ansatte på udenlandskearbejdssteder var placeret i 2006, var næsten hver tredje af disse ansattei et svensk firma. Yderligere 14 pct. var i et tysk firma.
USA næststørst iHovedstadenTyskland med storandel i Nordjylland …
… og lav andel iSyddanmark
Sverige og Tysklandvægter iRegion Sjælland
67Figur 6.8.1
Ansatte på udenlandske firmaers arbejdssteder i de danske regioner.Udvalgte ejerlande. 2006100806040200RegionSjællandSverigeRegionNordjyllandUSARegionSyddanmarkTysklandRegionHovedstadenNorgeRegionMidtjyllandØvrigePct.20681411932206111511829201081091622779161327196511161725
27
Storbritannien
Nederlandene
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, dog ikke landbrug, fiskeri, råstofudvinding, energi-og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligsel-skaber mv. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firmaerne, omregnet til fuldtidsbeskæfti-gede (årsværk).
Flest i RegionHovedstaden
For alle de største ejerlande gælder, at størstedelen af de ansatte påudenlandske arbejdssteder var placeret i Region Hovedstaden, jf. tabel6.8.1. I firmaer ejet fra USA var hele 54 pct. af de ansatte placeret idenne region, mens de tysk ejede firmaer havde 41 pct. af de ansatteher.I regionerne, hvor de ansatte i udenlandske firmaer udgjorde den lave-ste andel af beskæftigelsen – dvs. Region Nordjylland og Region Sjæl-land – var det i begge tilfælde tyske firmaer, der placerede den størstedel af deres ansatte her. Svenske firmaer havde ligeledes en større andelaf deres ansatte placeret i Region Nordjylland og i Region Sjælland.Firmaer ejet fra Storbritannien placerede en betydeligt lavere andel afderes ansatte i disse to regioner.Til gengæld var en forholdsvist høj andel af de ansatte i britisk ejedefirmaer beskæftiget i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Fir-maer ejet fra USA havde, udover i Region Hovedstaden, især deres an-satte i Region Midtjylland, mens de nederlandsk ejede firmaer havdeplaceret en betydelig del i Region Syddanmark.
Tyskere lagde størredel i RegionNordjylland ogSjælland …
… mens britiskelagde stor del iRegion Midtjyllandog Syddanmark
68Tabel 6.8.1
Ansatte i udenlandske firmaer fra udvalgte ejerlande.Fordelt på regioner. 2006Alle Sverige Storbri-ejer-tannienlandeUSA Tyskland Neder-landenepct.
Norge
Region HovedstadenRegion MidtjyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion Nordjylland
48,018,618,68,06,8
47,717,318,49,37,2
46,523,121,45,23,8
54,122,112,26,25,3
41,319,418,511,09,9
44,116,027,17,15,7
45,314,120,79,710,3
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, dog ikke landbrug, fiskeri, råstofudvinding, energi-og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligsel-skaber mv. Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firmaerne, omregnet til fuldtidsbeskæfti-gede (årsværk).
Opsummering
•
I 2006 var 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder beskæftiget iRegion Hovedstaden, mens 19 pct. var beskæftiget i hhv. Region Midtjyl-land og Syddanmark. 8 pct. var beskæftiget i Region Sjælland og 7 pct. iRegion Nordjylland.Antallet af ansatte på udenlandske arbejdssteder steg i alle regioner mellem2002 og 2006. De udenlandske firmaers andel af de ansatte steg ligeledes ialle regionerne.De udenlandske firmaer havde en højere andel af det samlede antal ansattei Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Dette gjaldt inden for alleandre hovedbrancher end industrien, hvor andelen i Region Sjælland og Ho-vedstaden var ens.Inden for industrien var Region Nordjylland mest specialiseret, mens detmodsatte var gældende for Region Hovedstaden. Inden for bygge- og an-lægserhvervene var Region Syddanmark mest specialiseret. Inden for han-del, hotel og restauration, transport, post og tele samt finansiering og for-retningsservice mv. var Region Hovedstaden markant stærkere repræsente-ret end de øvrige regioner.Firmaer ejet fra de primære ejerlande – Sverige, Storbritannien, USA, Tysk-land, Nederlandene og Norge – bidrog i alle regioner med mellem 70 og 76pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder. Svenske firmaer havde ialle regioner flere ansatte end firmaer ejet fra noget andet land.
•
•
•
•
69
77.1Adgang til viden ogkvalifikationer –profil afmedarbejderne
Profil af medarbejderne i de udenlandske selskaberIndledning
Adgang til uddannede og kvalificerede medarbejdere er en væsentligfaktor for valg af etablering af datterselskab i andet land. Men er der ivirkeligheden forskel på de ansatte i danske og udenlandske selskaber,hvis man ser på længden af deres uddannelser? Er der flere højtlønnedei de udenlandske selskaber? Er der forskel på de ansattes alder og køn?Dette kapitel tegner en profil af medarbejderne og sætter nye tal påforskelle og ligheder mellem de ansatte i danske og udenlandske selska-ber.I dette kapitel belyses forhold omkring de danske og udenlandskesel-skabersmedarbejdere, nærmere betegnet løn, uddannelse, alder og køn.Det skyldes, at vederlag for ejerens arbejdsindsats i enkeltmandsvirk-somheder og lign. som regel ikke indgår som løn, men som en del affirmaets overskud.
Boks 4
Adgang til viden og kvalificeret arbejdskraft
Adgang til viden og kvalificeret arbejdskraft er ofte en vigtig motivations-faktor i forbindelse med at oprette et datterselskab. Virksomhederne blevderfor spurgt, hvordan de havde oplevet mulighederne for at få adgang tilkvalificeret arbejdskraft i Danmark.I de fleste af de syv virksomhedsinterviews blev eksistensen af en højtud-dannet arbejdsstyrke i Danmark fremhævet som værende afgørende for be-slutningen om at investere her.Danmark har ifølge én virksomhed særligt potentiale inden for arbejdskraftuddannet i kommunikation og PR, mens en anden virksomhed fokuseredepå udbuddet af mere teknisk personale, særligt ingeniører.Én amerikansk teknologivirksomhed fremhæver desuden, at Danmark erkendt for at have en udbredt samarbejdskultur, som delvist kompensererfor den mindre arbejdstid og højere løn, som Danmark også er kendt for.En virksomhed, hvis største marked er Tyskland, fremhævede det stabiledanske arbejdsmarked og den danske flexicurity-model som udslagsgivendefor, at en investering blev placeret i Danmark frem for Tyskland. Dette gikigen hos en anden respondent, som beskrev det danske arbejdsmarked somværende ”rigtig godt” og et ”stærkt parameter for Danmark”.
Virksomhederne blev også spurgt, hvorvidt de oplevede problemer i forholdtil at få adgang til kvalificeret arbejdskraft.To virksomheder fremhævede, at skattesystemet i Danmark har en negativbetydning for deres muligheder for at tiltrække højtkvalificeret udenlandskarbejdskraft, men også særligt i forhold til at fastholde udenlandsk arbejds-kraft i Danmark. En virksomhed inden for medicinalbranchen understregede
70
forskerbeskatningsordningens positive indvirkning, men understregedesamtidig, at den ikke kan ses i et vacuum. Denne virksomhed oplevede, atpraktiske ting - fx. at det kan være vanskeligt at få sit barn i en inter-national skole, eller at al kommunikation med det offentlige foregår pådansk og gennem danske formularer - gør det meget vanskeligt for virk-somhedens udenlandske medarbejdere.Et andet firma fremhævede, at forskerbeskatningsordningen ikke er til me-gen hjælp for udenlandske arbejdstagere med lavere løn, hvilket kan bliveet problem i forhold til at tiltrække faglært arbejdskraft fra udlandet.
Virksomhederne blev også spurgt, hvordan de havde oplevet mulighedernefor at få adgang til viden.En virksomhed understregede at der i Danmark er nem adgang til at sam-arbejde med universiteter. En anden respondent fremhæver samarbejdetmed forskningsverdenen som værende særdeles givende, idet virksomhe-den har en ambassadør knyttet til hver forskningsinstitution og samtidighar en medarbejder udstationeret flere steder i universitetsmiljøet i Dan-mark, finansieret af virksomheden.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Erhvervs- og Byggestyrelsen
7.2Flere højtuddannedei udenlandskeselskaber …
Uddannelse og løn
En større andel af de ansatte i udenlandske selskaber var i 2006 højtud-dannede end i de danske selskaber. Samlet set havde 9 pct. af de ansatteen bachelorgrad, en lang videregående uddannelse eller en ph.d., ogyderligere 14 pct. af de ansatte havde en kort eller mellemlang videre-gående uddannelse. I de danske selskaber udgjorde ansatte med disseuddannelser hhv. 7 pct. og 12 pct. De danske selskaber havde modsva-rende en større andel ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse elleruden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
71Figur 7.2.1
Ansatte i danske og udenlandske selskaber.Efter længst gennemførte uddannelse. 2006Pct.50403020100Ikkeerhvervs-kompe-tence-givendeErhvervs-faglig6768225741403937
Danske
Udenlandske
Kortvidere-gående
Mellem-langvidere-gående
Bachelorer
Langvidere-gående,ph.d.
Anm.:Ansatteer defineret som ansættelsesforhold, job.
… inden for næstenalle branchegrupper
Denne forskel i fordelingen af de ansatte efter højest fuldførte uddan-nelse mellem danske og udenlandske selskaber kan genfindes inden forindustrien, inden for bygge og anlæg samt inden for handel, hotel ogrestauration. Inden for transport, post og tele havde de udenlandskeselskaber imidlertid en betydeligt større andel ansatte med en erhvervs-kompetencegivende uddannelse end de danskejede selskaber (40 pct.mod 36 pct.). Fordelingen inden for forretningsservice mv. var imidler-tid anderledes end det samlede mønster. Danske selskaber havde rela-tivt flere ansatte med en mellemlang eller lang, videregående uddan-nelse eller ph.d., mens de udenlandske selskaber havde relativt flereuden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne branchegrup-pering behandles mere detaljeret nedenfor.Der var ikke blot relativt flere højtuddannede ansatte i de udenlandskeselskaber end i de danske. Der var også relativt flere højtlønnede. I deudenlandske selskaber havde 31 pct. af de ansatte en årlig løn på350.000 kr. eller derover, mod 22 pct. i de danske selskaber. De danskeselskaber havde modsvarende flere ansatte (78 pct.) end de udenland-ske (69 pct.) i lønrammerne under 350.000 kr.Igen afviger fordelingen inden for finansiering og forretningsservice mv.fra det samlede billede. Der var også her en større andel af de ansatte ide udenlandske selskaber i lønrammen over 500.000 kr., men i dennæsthøjeste lønramme var der en større andel af de ansatte i danskeselskaber end i de udenlandske.
Også flerehøjtlønnede iudenlandskeselskaber …
… dog ikke inden forfinansiering ogforretningsservice mv.
72Tabel 7.2.1Ansatte i danske og udenlandske selskaber.Efter højest fuldførte uddannelse og løn. 2006I altIndustriByggeoganlægHandel,hotelogrestaurationTransport,postogteleFinansiering,forretnings-servicemv.
Dansk Udenl. Dansk Udenl. Dansk Udenl. Dansk Udenl. Dansk Udenl. Dansk Udenl.pct.Job ultimo november . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0Højest fuldførte uddannelseIkke erhvervskompetencegivende .Erhvervsfaglig . . . . . . . . . . . . . . . .Kort videregående . . . . . . . . . . . .Mellemlang videregående . . . . . . .Bachelorer . . . . . . . . . . . . . . . . . .Lang videregående, ph.d. . . . . . . .LønrammeUnder 150.000 kr. . . . . . . . . . . . .150.000 - 249.999 kr. . . . . . . . . .250.000 - 349.999 kr. . . . . . . . . .350.000 - 499.999 kr. . . . . . . . . .Over 500.000 kr. . . . . . . . . . . . . .41,339,45,86,31,85,340,436,56,87,52,46,537,942,27,26,71,24,837,939,97,68,41,44,733,955,85,24,20,20,727,153,26,810,20,42,349,539,84,43,01,61,745,636,86,15,52,03,952,936,13,53,81,42,341,040,15,85,42,15,633,931,57,311,03,312,938,330,27,39,03,811,4
36,016,325,615,96,2
29,614,124,919,711,7
22,117,534,419,76,2
16,515,637,321,88,8
30,517,632,616,23,0
18,612,328,031,79,4
47,517,820,210,54,0
37,215,320,316,210,9
31,518,231,215,43,7
17,714,732,524,510,6
38,512,018,319,311,8
40,211,014,818,016,0
Anm.:I altomfatter udover branchegrupperne i tabellen endvidere landbrug, fiskeri, råstofudvin-ding, energi- og vandforsyning mv.Ansatteer defineret som ansættelsesforhold, job.
It-service: Flerehøjtuddannedeog -lønnedei udenlandskeselskaber
Som det fremgår af tabel 7.2.2, er der ganske betydelige forskelle deenkelte brancher imellem de ansattes uddannelses- og lønniveau. Indenfor it-servicevirksomhed var der relativt flere ansatte med en mellem-lang eller længere uddannelse i de udenlandske selskaber, mens der varrelativt flere med en kortere uddannelse eller uden en erhvervskompe-tencegivende uddannelse i de danske selskaber. 70 pct. af de ansatte iudenlandske selskaber fik 350.000 kr. eller mere i løn – mod 49 pct. afde ansatte i de danske selskaber.I de udenlandske selskaber inden for forskning og udvikling var derrelativt færre ansatte med en bachelorgrad, en lang videregående ud-dannelse eller en ph.d. Til gengæld var 61 pct. af de ansatte i lønram-merne fra 350.000 kr. og op, mod 46 pct. af de ansatte i de danske sel-skaber.Inden for arkitekt- og ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivningvar der ligeledes relativt flere højtuddannede i de danske selskaber, derhavde en længere uddannelse. 29 pct. havde minimum en bachelor-grad, mens yderligere 29 pct. havde en mellemlang uddannelse. I deudenlandske selskaber udgjorde de tilsvarende grupper af ansatte hhv.17 pct. og 24 pct. Ligesom inden for forskning og udvikling, var enstørre andel af de ansatte i de udenlandske selskaber dog lønnet højere.
Forskning ogudvikling: Færrehøjtuddannede, flerehøjtlønnede
Arkitekt- ogingeniørvirksomhedmv.: Færrehøjtuddannede, menflere højtlønnede
73Reklame ogmarkedsføring i:Flere højtuddannedeog -lønnede
Forskellen mellem de udenlandske og danske selskabers ansatte fordeltpå uddannelsesniveau og lønrammer inden for reklame- og markedsfø-ringsbureauer minder om det, der var gældende inden for IT-service-virksomhed: Der var relativt flere højtuddannede og højtlønnede i deudenlandske selskaber end i de danske.Inden for rengøringsvirksomhed og anden forretningsservice i øvrigt varder relativt færre ansatte med længere uddannelse i de udenlandskeselskaber, ligesom der også var relativt færre ansatte i de højere løn-rammer.
Rengøringsvirksom-hed mv.: Færre højt-uddannedeog -lønnede
Tabel 7.2.2
Ansatte i danske og udenlandske selskaber. Udvalgte brancher.Efter højest fuldførte uddannelse og lønrammer. 2006Finansieringogforretnings-serviceIt-service-virk-somhedForskningogudviklingArkitekt- ogingeniør-virks.,andentekniskrådgivningReklame-ogmarkeds-førings-bureauerRengørings-virksomhed,andenforretnings-servicei øvrigt
Dansk Udenl. Dansk Udenl. Dansk Udenl. Dansk Udenl. Dansk Udenl. Dansk Udenl.pct.Ansatte ultimo november. . . . . . .100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0Højest fuldførte uddannelseIkke erhvervskompetencegivendeErhvervsfaglig. . . . . . . . . . . . . . . .Kort videregående. . . . . . . . . . . . .Mellemlang videregående. . . . . . .Bachelorer. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Lang videregående, ph.d.. . . . . . .LønrammeUnder 150.000 kr.. . . . . . . . . . . . .150.000 - 249.999 kr.. . . . . . . . . .250.000 - 349.999 kr.. . . . . . . . . .350.000 - 499.999 kr.. . . . . . . . . .Over 500.000 kr.. . . . . . . . . . . . . .33,931,57,311,03,312,938,330,27,39,03,811,423,524,713,012,05,121,821,625,310,714,24,523,615,414,314,216,03,436,717,316,115,719,22,229,513,819,08,429,41,927,513,131,114,424,21,515,766,417,34,44,52,74,732,722,910,38,37,518,447,429,04,58,53,27,455,426,44,75,13,45,0
38,512,018,319,311,8
40,211,014,818,016,0
21,311,718,129,419,5
10,77,012,430,739,3
21,710,821,927,917,6
13,37,218,533,127,8
19,610,123,129,218,0
14,39,626,429,220,6
68,57,811,08,54,3
24,212,722,021,919,2
62,813,611,77,44,4
68,014,09,55,43,2
Anm.:Ansatteer defineret som ansættelsesforhold, job.
7.3Flere 30-59-årige iudenlandskeselskaber
Medarbejdere fordelt på alder og køn
Samlet set er der ganske betydelige forskelle i de ansattes aldersforde-ling på tværs af brancherne. Eksempelvis var hele 55 pct. af de ansatteunder 20 år beskæftiget inden for handel, hotel og restauration, jf. tabel7.3.1. Sammenholder man imidlertid den aldersmæssige sammensæt-ning af de danske og udenlandske selskabers ansatte, er der relativtflere ansatte under 30 og over 60 år i de danske selskaber, mens de 30-59-årige ansatte udgjorde en større andel i de udenlandske selskaber.Dette var gældende samlet set og for hver af de fem branchemæssigehovedgrupper, dog med nogle få undtagelser. De udenlandske selskaber
74
inden for bygge og anlæg havde en større andel ansatte på over 60 år,end det var tilfældet for de danske. Inden for forretningsservice mv.havde de udenlandske selskaber endvidere en højere andel ansattemellem 20 og 29 år end de danske selskaber.Især forskel på de30-49-åriges andele
De største forskelle på danske og udenlandske selskabers ansatte varder i aldersgrupperne fra 30 til 49 år. Ansatte i disse aldersgrupper ud-gjorde 52 pct. af de udenlandske selskabers ansatte, mens de udgjorde47 pct. i de danske selskaber.Ser man på fordelingen af mandlige og kvindelige ansatte, var der gan-ske betydelige forskelle imellem branchegrupperne. Inden for bygge oganlæg var kun 10 pct. af de ansatte kvinder, mens de kvindelige ansatteudgjorde 44 pct. inden for forretningsservice mv.Som det fremgår nedenfor, var der dog ikke betydelige forskelle på denkønsmæssige sammensætning af de ansatte i hhv. danske og udenland-ske selskaber. Samlet set udgjorde de kvindelige ansatte 3,5 procent-point mere i de udenlandske end i de danske selskaber. Inden for indu-strien, bygge og anlæg samt forretningsservice mv. var kønsfordelingennæsten ens i de danske og udenlandske selskaber. Inden for handel,hotel og restauration var forskellen forholdsvist lille (43 pct. kvindeligeansatte i danske selskaber mod 44 pct. i de udenlandske), og kun indenfor transport, post og tele var der en markant forskel. Her var 36 pct. afde ansatte i de udenlandske selskaber kvinder, hvorimod de blot ud-gjorde 27 pct. i de danske selskaber.Ansatte i danske og udenlandske selskaber. Efter alder og køn. 2006I altIndustriBygge oganlægHandel,hotel ogrestaurationTransport,post og teleFinansieringogforretnings-service mv.
Store køns-forskelle …
… men ikke mellemdanske ogudenlandskeselskaber
Tabel 7.3.1
Dansk Udenl. Dansk Udenl. Dansk Udenl. Dansk Udenl. Dansk Udenl. Dansk Udenl.pct.
Ansatte ult. nov.AlderUnder 20 år. . . . . . . . .20 – 29 år. . . . . . . . . .30 – 39 år. . . . . . . . . .40 – 49 år. . . . . . . . . .50 – 59 år. . . . . . . . . .Over 60 år. . . . . . . . . .KønMændKvinder
100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,09,120,924,323,116,85,96,319,526,925,517,34,64,813,926,928,420,06,02,312,327,230,622,05,66,922,924,122,218,15,82,416,628,227,219,75,917,826,921,316,911,95,115,322,924,920,312,63,95,718,922,725,720,76,31,417,227,228,720,55,16,320,326,024,416,96,13,823,628,024,616,04,1
.........................
64,935,1
61,438,6
69,330,7
69,430,6
90,39,7
89,510,5
57,542,5
55,744,3
73,027,0
64,036,0
55,444,6
55,644,4
Anm.:I altomfatter udover branchegrupperne i tabellen endvidere landbrug, fiskeri, råstofudvin-ding, energi- og vandforsyning mv.Ansatteer defineret som ansættelsesforhold, job.
75Opsummering
••
En større andel af de ansatte i udenlandske selskaber i 2006 var højtuddan-nede og højtlønnede:9 pct. af de ansatte i udenlandske selskaber i 2006 havde en bachelorgrad,en lang, videregående uddannelse eller en ph.d. I danske selskaber var det7 pct.Yderligere 14 pct. af de ansatte i udenlandske selskaber havde en kort ellermellemlang, videregående uddannelse. I danske selskaber gjaldt dette 12pct.31 pct. af de ansatte i de udenlandske selskaber fik over 350.000 kr. omåret i løn. I de danske selskaber var det 22 pct.12 pct. fik over 500.000 kr. i de udenlandske selskaber – mod 6 pct. i dedanske selskaber.Dette mønster gælder for samtlige branchegrupper – bortset fra finansieringog forretningsservice mv., hvor de udenlandske selskaber har en relativ storandel ansat uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette skyldesisær et betydeligt antal ansatte i de udenlandske selskaber inden for rengø-ring mv., der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Detteforhold påvirker det samlede uddannelsesmønster for denne branche-gruppe.De udenlandske selskaber havde relativt flere ansatte på mellem 30 og 59år, mens de ansatte på under 30 og over 60 år omvendt udgjorde større an-dele af de ansatte i de danske selskaber.39 pct. af de ansatte i udenlandske selskaber var kvinder, mod 35 pct. i dedanske selskaber. Der var størst forskel på de danske og udenlandskeselskaber inden for transport, post og tele. Her havde de udenlandske sel-skaber 36 pct. kvindelige ansatte, mens de danske selskaber blot havde 27pct.
•
•••
•
•
77
88.1Øget andel afdansk eksport
Udenlandske firmaers eksportforholdIndledning
Som tidligere beskrevet (tabel 2.1.1) steg de udenlandske firmaersandel af den private sektors samlede eksport fra 24 pct. i 2002 til 27 pct.i 2006. Industri samt handel, hotel og restauration udgjorde med hhv.79 mia. kr. og 61 mia. kr. størsteparten af de udenlandske firmaers eks-port på 200 mia. kr. i 2006. Endelig steg de udenlandske firmaers andelaf eksporten inden for alle branchemæssige hovedgrupper, som beskre-vet i kapitel 5. Eneste undtagelse var øvrige erhverv, der omfatter land-brug, fiskeri og råstofudvinding, energi- og vandforsyning samt offent-lige og personlige tjenester mv.Udviklingen i danske og udenlandske firmaers andel af eksporten.Hovedbrancher. 2004-200610080604020020042005200620042005200620042005200620042005200620042005200620042005200620042005Transport, Finansiering, Øvrigeforretnings-postserviceog tele2006Pct.Dansk ejedeUdenlandsk ejede
Figur 8.1.1
I alt
Industri
Byggeog anlæg
Handel,hotel,rest.
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, ekskl. pengeinstitutter, forsikring, foreninger mv.
Vigtigespørgsmål
Set i lyset af de udenlandske firmaers voksende betydning for danskeksport, rejser der sig en række vigtige spørgsmål. Er de udenlandskefirmaer mere tilbøjelige til at eksportere end de danske? Udgør ekspor-ten en større del af de udenlandske firmaers omsætning end af de dan-ske firmaers omsætning? Fra hvilke lande kommer de firmaer, der bi-drager mest til den danske eksport? Og endelig, er der betydelige for-skelle på, til hvilke lande de danske og udenlandske firmaer eksporte-rer?
78
8.2Flere udenlandskefirmaer eksporterer…
Eksportintensitet og oprindelsesland
I 2006 var der ca. 28.000 firmaer i Danmark, der eksporterede. Blandtde 287.000 dansk ejede firmaer, der udgjorde langt størsteparten af detsamlede antal firmaer, var det ca. hvert tiende firma, der havde eksport.I modsætning hertil var 56 pct. af de 3.500 udenlandske firmaer ekspor-tører i 2006, jf. figur 8.2.1.Samlet set betød eksporten imidlertid relativt mere for de dansk ejedeeksporterende firmaers omsætning, end det var tilfældet for de uden-landske firmaer med eksport. I de eksporterende danske firmaer ud-gjorde eksporten 40 pct. af firmaernes omsætning på i alt 1.400 mia. kr.De eksporterende udenlandske firmaer havde en omsætning på 558mia. kr., hvoraf eksporten udgjorde 36 pct.Danske og udenlandske firmaers eksportintensitet. 2006Pct.60Andel af firmaer, der eksportererEksport i procent af omsætning. Eksporterende firmaer4056
… men eksportenudgør en mindre delaf deres omsætning
Figur 8.2.1
20
38
40
36
10
10
0I altDansk ejedeUdenlandsk ejede
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, ekskl. pengeinstitutter, forsikring, foreninger mv.
Eksport-tilbøjelighedøges medfirmastørrelse
For danske og for udenlandske firmaer gælder det endvidere, at andelenaf firmaer med eksport generelt stiger med firmastørrelsen, jf. figur8.2.2. Blandt firmaer med mellem 1-9 ansatte var der 12 pct. af de dan-ske og 51 pct. af de udenlandske, der eksporterede. Blandt firmaer med10-49 ansatte eksporterede 33 pct. af de danske firmaer mod 65 pct. afde udenlandske. For firmaer med 50-249 ansatte var andelen hhv. 54pct. og 74 pct. Blandt firmaer med 250 ansatte og derover var de tilsva-rende tal hhv. 62 pct. og 69 pct.Ser man på, hvor stor en andel eksporten udgør af omsætningen i deeksporterende firmaer, er der ligeledes stor forskel på de danske ogudenlandske firmaer inden for forskellige størrelsesgrupper. For firmaermed nul ansatte og med mellem 50-249 ansatte udgjorde eksporten i2006 stort set den samme andel af omsætningen i de danske og deudenlandske firmaer i hver gruppe. For firmaer med 1-49 ansatte ud-gjorde eksporten en betydeligt højere andel af de udenlandske firmaersomsætning, end det var tilfældet i de danske firmaer, mens eksporten
Mellemstore uden-landske firmaer mereeksportintensive endde danske
79
var større i store danske firmaer med 250 eller derover ansatte i forholdtil store udenlandske firmaer.Figur 8.2.2
Eksportintensitet og firmastørrelse (antal ansatte). 2006Pct.80604065744633275436 3562695033
200521
5138 371229
43
Ingen ansatte
1-9 ansatte
10-49 ansatte
50-249 ansatte
Over 250ansatte
Dansk ejede. Andel af firmaer, der eksportererUdenlandsk ejede. Andel af firmaer, der eksportererDansk ejede. Eksport i procent af omsætning. Eksporterende firmaerUdenlandsk ejede. Eksport i procent af omsætning. Eksporterende firmaer
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, ekskl. pengeinstitutter, forsikring, foreninger mv.Ansatte er lønmodtagere med ansættelse i firmaerne, omregnet til fuldtidsbeskæftigede (års-værk).
Firmaer fra få landestår for det mesteaf eksporten
Firmaer ejet fra et lille antal ejerlande udgjorde, som tidligere beskre-vet, en stor del af de udenlandske firmaer. Firmaerne fra Sverige, Stor-britannien, USA, Tyskland, Nederlandene og Norge stod også for enbetydelig del af de udenlandske firmaers eksport. Samlet set var 78 pct.af udenlandske firmaers eksport genereret af firmaer ejet fra et af disselande.Inden for industrien stod tyske og amerikanske firmaer i 2006 for 41pct. af de udenlandske firmaers eksport, jf. figur 8.2.3. Det største ejer-land målt på antal ansatte, Sverige, bidrog med yderligere 15 pct., mensNederlandene bidrog med 12 pct. af de udenlandske firmaers eksport.Norske og britiske firmaer bidrog med relativt lidt (hhv. 4 pct. og 7 pct.)set i forhold til disse firmaers andel af det samlede antal ansatte i deudenlandske firmaer (hhv. 6 pct. og 15 pct.).Svenske firmaer stod til gengæld for hele 64 pct. af de udenlandskefirmaers eksport inden for bygge- og anlægsbrancherne, ligesom desvenske firmaers andel inden for handel, hotel og restauration (28 pct.)og transport, post og tele (33 pct.) også var betydeligt større end fir-maer fra noget andet, enkeltstående ejerland.Inden for handel, hotel og restauration havde norske firmaer en relativthøj andel af eksporten set i forhold til de norske firmaers andel af an-satte (6 pct.). De norske firmaers eksport udgjorde 15 pct. af eksporteninden for denne branchegruppering.De britisk ejede firmaer havde størst andel af branchegrupperingenseksport inden for transport, post og tele. De britiske firmaers andel var
Tyske og amerikanskefirmaer stod for41 pct. inden forindustrien
Svenske firmaer størstinden for bygge oganlæg, handel mv.samt transport mv.
Norske firmaer havdestørst andel inden forhandel, hotel ogrestauration …… og britiske indenfor transport, post ogtele …
80
her på 21 pct. Svenske og britiske firmaer stod for mere end halvdelenaf eksporten inden for transport, post og tele.… mens firmaer ejetfra USA havde størstandel inden forforretningsservice mv.
Firmaer ejet fra USA havde en meget lille andel af de udenlandske fir-maers eksport inden for bygge og anlæg samt transport, post og tele,hvorimod de inden for industri og handel, hotel og restauration havdeandele på hhv. 20 pct. og 12 pct. Inden for forretningsservice mv. havdefirmaer ejet fra USA dog en større andel (31 pct.), og endvidere en an-del betydeligt højere end firmaer ejet fra noget andet land.Firmaer fra udvalgte ejerlande.Andel af eksport inden for hovedbrancher. 2006.100806040202020
Figur.8.2.3
Pct.227712121915642241221241020231569728331223130492136273138
0I altIndustriByggeog anlægTyskland
Handel,hotel ogrest.
Transport,post ogteleNorge
Forretnings-service mv.Øvrige
USA
Sverige
Storbritannien
Nederlandene
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, ekskl. pengeinstitutter, forsikring, foreninger mv.
Eksport fordelt påbrancher
Sammenholder man firmaerne fra de enkelte ejerlande ved at se på,hvorledes disses eksport fordelte sig på brancher, viser der sig at værebetydelige forskelle, jf. tabel 8.2.1.Blandt de største ejerlande var de britiske firmaers eksport mest ligeligtfordelt på branchegrupperne, med 58 pct. inden for industri og øvrigeerhverv. Firmaer ejet fra et af de andre lande havde mellem 68 og 90pct. inden for de to største branchegrupper, industri samt handel, hotelog restauration.Firmaer ejet fra USA eksporterede branchemæssigt mest inden for indu-strien (40 pct.). 28 pct. af eksporten var inden for øvrige erhverv, mensyderligere 19 pct. var inden for handel, hotel og restauration. Firmaerejet fra USA bidrog med 31 pct. til den samlede eksport inden for finan-siering og forretningsservice. Eksporten inden for denne branchegrup-pering udgjorde 12 pct. af de amerikanske firmaers eksport, hvilket varlangt højere end blandt firmaerne fra de andre lande.Svenske og norske firmaers eksport var i høj grad koncentreret inden forhandel, hotel og restauration. Hele 65 pct. af de norske firmaers eksportlå her, mens det for de svenske firmaers vedkommende var 45 pct. Eks-port inden for industrien var ligeledes vigtig for de to landes firmaer ogudgjorde for Norge og Sverige hhv. 23 pct. og 31 pct.
Britiske firmaerseksport mestligeligt fordelt
USA: 40 pct.inden for industri
Norge 65 pct. indenfor handel, hotel ogrestauration
8167 pct. af tyskefirmaers eksport varinden for industrien…… hvor 61 pct. af deNederlandskefirmaers eksportogså låTabel 8.2.1
De tyske firmaers eksport var i ganske betydeligt omfang koncentreretinden for industrien (67 pct.) samt inden for handel, hotel og restaura-tion (23 pct.).
De nederlandske firmaers eksport fordelte sig ligeledes med stor vægtinden for industrien samt handel, hotel og restauration, hhv. 61 pct. og25 pct.
Firmaer ejet fra udvalgte lande. Eksport fordelt på branchegrupper. 2006Firmaer ejet fraUSASverigeStorbri-tannien100,021,00,016,117,88,236,8Tysk-landpct.
Neder-landene100,061,30,324,75,77,20,9
Norge
Alle brancherIndustriBygge og anlægHandel, hotel, rest.Transport, post og teleForretningsservice mv.Øvrige
100,040,00,018,60,912,328,1
100,030,50,845,117,93,22,5
100,067,00,022,87,82,10,2
100,023,30,065,01,92,17,7
Anm.: Firmaer i den private sektor, jf. bilag 1, ekskl. pengeinstitutter, forsikring, foreninger mv.
8.3Regionalehandelsmønstre ogglobalisering
Eksportdestinationer
Øget udenlandsk ejerskab og betydning indebærer strukturelle foran-dringer, der på sigt kan få indvirkning på den danske udenrigshandelsgeografiske mønstre. I en tid, hvor der tales om globalisering, er dissemønstre fortsat og i betydeligt omfang regionale i den forstand, at enstor del af eksporten går til landene i Europa – og især til Danmarksnabolande og historisk set vigtigste samhandelspartnere. Dette afsnitsætter tal på forskellen mellem de danske og udenlandske firmaerseksportmønstre for varehandlens vedkommende.En større andel af de udenlandske firmaers vareeksport gik i 2006 tilEU-15 og EFTA, end det var tilfældet for de danske firmaer. Mens 68pct. af de danske firmaers vareeksport gik til EU-15 samt til EFTA, vardet tilsvarende hele 75 pct. for de udenlandske firmaers vedkommende.Størst forskel var der på Sveriges betydning som destinationsland for dedanske hhv. udenlandske firmaer. 11 pct. af de danske firmaers vare-eksport gik til Sverige – for de udenlandske firmaer var tallet dobbelt såstort.I det hele taget gik en betydeligt større andel af de udenlandske firma-ers vareeksport til de danske nærmarkeder – Sverige, Storbritannien,Tyskland, Nederlandene og Norge – end det var tilfældet for de danske
Udenlandske firmaereksporterer mere tilEU-15 og EFTA
Især eksporteresmere til Sverige …
… og tilnærmarkedernesom helhed
82
firmaer. Som destinationer var disse lande af ganske stor betydning forde danske firmaer, idet 47 pct. af vareeksporten gik hertil, mens hele 58pct. af de udenlandske firmaers vareeksport var til disse nærmarkeder.De eksporterermindre til landeuden for Europa …
Omvendt gik en mindre andel af de udenlandske firmaers vareeksporttil områder uden for Europa, end det var tilfældet for de danske firmaer.Ca. 21 pct. af de udenlandske firmaers vareeksport gik til de såkaldteBRIK lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), til det øvrige OECDsamt til resten af verden, mod 26 pct. af de danske firmaers vareeksport.En vigtig samhandelspartner, USA, udgør imidlertid en undtagelse, ideten større andel af de udenlandske firmaers vareeksport gik hertil, enddet var tilfældet for de danske firmaer (hhv. 7 og 6 pct.).Ser man nærmere på vareeksportens fordeling på destinationer, viserdet sig, at de udenlandske firmaers vægt på nærmarkeder som destina-tioner er mere udpræget inden for branchegrupperingen handel, hotelog restauration, jf. tabel 8.3.1. Her gik 64 pct. af de udenlandske og 52pct. af de danske firmaers vareeksport i 2006 til Sverige, Storbritannien,Tyskland, Nederlandene og Norge – mod hhv. 58 og 47 pct. samlet set(for alle brancher).Fordelingen af industriens vareeksport på destinationslande afspejlerligeledes denne forskel på de danske og udenlandske firmaers eksport-mønstre, hvor nærmarkederne er vigtigere for sidstnævnte. Her gik 50pct. af de udenlandske firmaers vareeksport til de nævnte nærmarkeder,mod 43 pct. af de danske firmaers vareeksport.Danske og udenlandske firmaers vareeksport.Fordelt på destinationslande. 2006I altIndustriHandel,hotel, ogrestaurationDansk10062,512,67,818,14,96,110,28,24,74,22,612,3Udenl.10069,328,910,19,64,55,313,711,13,02,62,06,3
… men mere til USA
Mere udpræget indenfor handel, hotel ogrestauration …
… men ogsågældende inden forindustrien
Tabel 8.3.1
DanskI alt.................
Udenl.10066,021,89,114,15,74,29,17,46,09,27,45,6
Dansk10059,98,09,917,33,66,75,23,97,315,68,85,2
Udenl.10059,611,67,618,75,24,78,46,98,313,110,56,0
10061,710,68,917,55,16,06,55,16,211,46,48,0
EU-15. . . . . . . . . . . . . . .Sverige. . . . . . . . . . . . . .Storbritannien. . . . . . . .Tyskland. . . . . . . . . . . . .Nederlandene. . . . . . . .Øvrige EUEFTANorge...................................................
Brik, Next11
Øvrige OECD. . . . . . . .USA. . . . . . . . . . . . . . . . .Resten af verden....
83Boks 5
Adgang til markeder som en vigtig motivation for valget af Danmark sominvesteringsdestination
Adgang til markeder er en vigtig motivation for en virksomheds beslutning omat oprette et datterselskab i udlandet. Derfor blev virksomhederne i interview-ene spurgt, hvilken betydning adgang til markeder havde haft i forbindelsemed deres oprettelse af et datterselskab i Danmark, herunder hvordan virk-somhederne vurderede Danmark som indgangsland for EU’s indre marked, oghvilke lande de udover Danmark havde overvejet i forbindelse med investerin-gen.To interviewede virksomheder inden for hhv. clean-tech og medicinalbranchenbeskrev, hvordan de havde gjort sig overvejelser om at etablere sig i Neder-landene og i det øvrige Skandinavien, før Danmark blev valgt. Virksomhederneforklarede, at Danmark i sidste ende var blevet valgt i kraft af Danmarks ry forat være et velfungerende land, der nemt kan give adgang til det indre markedi EU.En clean-tech virksomhed beskrev, hvordan Danmark har et grønt image, ogat en investering hér kan fungere som en test case for miljørigtige produkter,der efterfølgende vil kunne markedsføres på det øvrige skandinaviske og eu-ropæiske marked. Energisektoren i Danmark og infrastrukturen på dette om-råde samt en ret høj grad af teknologi-parathed blev fremhævet af en andenvirksomhed som noget unikt, der gør Danmark oplagt som ”forskningslabora-torium” for grøn teknologi.I ét tilfælde blev det fremført af en lille virksomhed inden for mediebranchen,at adgang til marked ikke havde betydning for valget af Danmark, men atDanmark var blevet valgt på grund af personlige relationer til Danmark. Dennevirksomhed oplevede, at det var svært at få adgang til det danske marked.
Herudover blev virksomhederne i interviewene spurgt, hvad de fandt attraktivtved det danske marked.Et amerikansk teknologi-firma fremhævede den gode infrastruktur og de godeadministrative rammer, herunder at det er let at etablere virksomhed i Dan-mark, og at regnskabsreglerne er gennemskuelige. Med virksomhedens egneord er Danmark ”ikke noget særlig bureaukratisk sted at drive virksomhed”.En tysk teknologivirksomhed fremhævede det fleksible danske arbejdsmarkedsom en klar fordel i forhold til andre lande, som virksomheden havde investe-ret i. Som firmaet udtrykte det, ”tøver man ikke med at ansætte”. En andenvirksomhed understregede, at den forholdsvis lave selskabsskat i Danmark erafgørende for, at Danmark er en attraktiv investeringsdestination sammenlig-net med de tætteste konkurrenter.I to andre interviews blev den danske virksomhedskultur betegnet som dialog-og løsningsorienteret, hvilket blev betragtet som særdeles positivt. Dog blevdet fremhævet, at denne virksomhedskultur også er udpræget i de øvrige nor-diske lande og således ikke noget unikt dansk.I to andre tilfælde var valget af Danmark som investeringsland betinget afmuligheden for at opkøbe en eksisterende dansk virksomhed og således
84
etablere sig. En af disse virksomheder udtalte, at opkøbet var mere fordelag-tigt for virksomheden ”end at starte helt fra scratch”.Flere virksomheder fremhævede også ulemper ved at investere i Danmark. I tointerviews blev det understreget, at rent praktiske omstændigheder i forbin-delse med tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft i Danmark kan forbedres,særligt i forhold til sprogbarrierer og den høje marginalskat.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Erhvervs- og Byggestyrelsen
Eksportererudenlandske firmaermere til det land,de ejes fra?
Udenlandske firmaer kan have en række forskellige bevæggrunde forderes tilstedeværelse i Danmark. De kan udføre aktiviteter i Danmark,fordi de her kan få adgang til den rette viden i form af samarbejde medandre virksomheder eller universiteter og højere læreanstalter eller iform af højt kvalificeret arbejdskraft. De udenlandske firmaers bevæg-grunde kan også være forbundet til de afsætningsmuligheder, der måttevære knyttet til en placering i Danmark – det være sig salg til privateeller andre virksomheder i Danmark eller i omkringliggende lande.Kulturel og geografisk nærhed kan også spille en rolle. Svenske firmaerhavde i 2006 den klart største andel af de ansatte i udenlandske firmaeri Danmark, og dette kan være et udtryk for den kulturelle og geografiskenærhed, der gør det nemmere for svenske firmaer at foretage internati-onal ekspansion i Danmark frem for eksempelvis et middelhavsland.Samlet set tegner der sig imidlertid ikke et entydigt mønster i vareeks-portens fordeling på destinationslande, når man ser på de eksporte-rende firmaers ejerlande. 24 pct. af de svenske firmaers vareeksport giktilbage til Sverige, men med hhv. 34 pct. og 42 pct. af vareeksporten varSverige et vigtigt eksportmarked for de britiske og de norske firmaer iDanmark, jf. tabel 8.3.4.De britisk ejede firmaer eksporterede mindre til Storbritannien endfirmaer ejet fra Danmark og de andre primære ejerlande, bortset frasvenske firmaer. Firmaer ejet fra USA havde en relativt lavere vareeks-port til USA end de danske firmaer. Firmaer ejet fra Tyskland eksporte-rede mere til Tyskland end firmaer ejet fra de andre primære ejerlande –men forskellen var marginal. Vareeksporten til Nederlandene udgjordeen betydeligt større andel af de nederlandske firmaers eksport, mensvareeksporten til Norge udgjorde en større andel af de norske firmaersvareeksport end de danske - men samtidig var Norge et nyttigt eksport-marked for de nederlandske og svenskejede firmaer i Danmark.
Svenske firmaereksporterede ikkerelativt mesttil Sverige
85Tabel 8.3.4
Vareeksportens destinationslande. Primære ejerlande. 2006Firmaer ejet fraDanmark Sverige Storbri- Tyskland Neder-tannienlandenepct.Sverige. . . . . . . . . . .Storbritannien. . . . .Tyskland. . . . . . . . . .Nederlandene. . . . .Norge. . . . . . . . . . . .USA. . . . . . . . . . . . . .10,68,917,55,15,16,4NorgeUSA
24,35,415,63,912,86,5
33,75,817,36,23,37,0
7,25,817,82,46,123,1
16,87,212,511,818,84,1
41,915,77,84,98,00,4
19,111,114,47,64,15,3
Opsummering
•
En væsentligt større andel af de udenlandske firmaer end af de danskehavde i 2006 eksport til udlandet (hhv. 56 og 10 pct.). I samtlige størrelses-grupper var der en større andel af de udenlandske end danske firmaer, derhavde eksport.Samlet set udgjorde eksporten en mindre del af de udenlandske firmaersomsætning, end det var tilfældet i de danske firmaer (hhv. 36 og 40 pct.).Dette skyldtes især de store danske firmaer, mens udenlandske firmaer medmellem 1 og 49 ansatte var væsentligt mere eksportintensive end de danskefirmaer på samme størrelse.Firmaer ejet fra de primære ejerlande – Sverige, Storbritannien, USA, Tysk-land, Nederlandene og Norge – stod for mellem 64 og 78 pct. af de uden-landske firmaers eksport.En højere andel af de udenlandske firmaers vareeksport gik til EU-15 ogEFTA, især til Sverige og til nærmarkederne som helhed, mens en mindredel gik til lande uden for Europa, sammenlignet med de danske firmaerseksport.Analysen viser ikke nogen entydig sammenhæng mellem de udenlandskefirmaers oprindelse og den andel af deres vareeksport, der går til dettehjemland.
•
•
•
•
87
9Transnationalinvestments ofgrowing importance
English summary
Globalisation is of growing importance to economic and social devel-opment in Denmark. Transnational investments are a central feature ofglobalisation. Enterprises choose to invest abroad in order to improvetheir competitive position and to enhance their overall value genera-tion. At the same time, they often bring to the host country new jobs,new technology, new knowledge, and new products.This publication focuses on foreign controlled affiliates in Denmark.What is the importance of foreign affiliates in Denmark, in economicand employment terms? The analysis is based on new statistical data.The national statistical offices of Finland, Norway and the Netherlandsas well as the Swedish Agency for Growth Policy Analysis have contri-buted with tailormade statistics, enabling a comparative analysis offoreign affiliates in Denmark and in these countries.In 2006, foreign affiliates in Denmark constituted a significant part ofthe private sector in Denmark and were of considerable importance tothe Danish economy. While foreign affiliates accounted for a mere 1 percent of all enterprises in the private sector, they employed 18 per cent ofall private sector employees (in full-time equivalents). The turnover andvalue added of foreign affiliates in Denmark amounted to 22 per cent ofthe private sector’s total turnover and value added in 2006. Their shareof private sector exports was 27 per cent. Moreover, the importance offoreign affiliates in Denmark was growing in the period 2002 to 2006.They employed a growing share of employees (from 16 to 18 per cent),and they also enjoyed growing shares of total turnover (from 20 to 22per cent), value added (from 19 to 22 per cent), and exports (from 24 to27 per cent).Irrespectively of enterprise size, average value added per employee washigher in foreign affiliates than in domestically controlled enterprises.Foreign affiliates with 50 to 99 employees enjoyed the highest valueadded per employee (DKK 692,000.
Analysis of theimportance of foreignaffiliates
Considerable andgrowing importanceto the Danisheconomy
Higher value addedper employee
88
Shares of domestically and foreign controlled enterprises. 2006100806099
Per cent118222227
40200Number ofenterprises
82
78
79
73
EmployeesTurnover(FTE)Domestically controlled
Value addedForeign controlled
Exports
72 per cent of foreignaffiliate employees inEU-15 enterprises
Enterprises owned from EU-15 member states weighed considerablyamong foreign affiliates in Denmark, and this was also the case in Swe-den, Finland, Norway and the Netherlands. In 2006, 72 per cent of allemployees (in full-time equivalents) in foreign affiliates in Denmarkwere employed by an enterprise owned from an EU-15 member state.An additional 23 per cent were employed in affiliates owned from theU.S. and the four countries that form the European Free Trade Associa-tion (EFTA): Iceland, Liechtenstein, Norway, and Switzerland. Affiliatesfrom Sweden, Great Britain and the U.S. employed the largest shares offoreign affiliate employees in Denmark (30, 15 and 13 per cent, respec-tively).The publication further presents a comparative analysis of domesticallyand foreign controlled companies in Denmark in terms of the distribu-tion of employees by highest level of education attained as well as bywage classes. Not only did a greater proportion of the employees inforeign affiliates have a longer education than was the case in the do-mestically controlled companies; a greater share also received higherwages and salaries. Employees having attained a bachelor degree, along-cycle higher education or a PhD thus accounted for 9 per cent offoreign affiliate employees, and an additional 14 per cent had attained ashort- or medium-cycle higher education. In Danish companies, thecorresponding figures were 7 and 12 per cent, respectively. Moreover,31 per cent of foreign company employees received wages of at leastDKK 350,000 per year; 12 per cent enjoyed wages of DKK 500,000 ormore. The corresponding figures for Danish company employees were22 and 6 per cent, respectively.The analysis furthermore focuses on exports, concluding that foreignaffiliates are characterised by a greater export share and a lower exportintensity than their domestically controlled counterparts: a considerablyhigher share of foreign affiliates than Danish enterprises generatedturnover from exports (56 and 10 per cent, respectively), but exportsaccounted for a greater part of the turnover of all Danish enterprises
More employees havelonger education,higher wages andsalaries
Greater exportpropensity, lowerexport intensity
89
having exports (40 per cent) than of the foreign controlled ones (36 percent).Greater share ofcommodity exports toneighbouringcountries
Compared to the distribution on geographic destinations of Danishenterprise exports, a greater share of the commodity exports of foreigncontrolled affiliates went to EU-15 and EFTA countries, especially toSweden and neighbouring countries. Conversely, a lesser share of for-eign affiliate exports were destined for countries outside of Europe.More specifically, 75 per cent of the commodity exports of foreignaffiliates went to EU-15 and EFTA countries; commodity exports toSweden, Great Britain, Germany, the Netherlands, and Norway madeup 58 per cent. The corresponding figures for Danish enterprises were68 and 47 per cent, respectively.Figures from Sweden, Finland, Norway, and the Nederlands show thatforeign affiliates employed between 17 and 26 per cent of the employednumber of persons. Their share of turnover in these countries was be-tween 20 and 37 per cent, and they accounted for between 18 and 32per cent of total value added. By any of these measures, foreignaffiliates showed the highest shares in Sweden, while foreign affiliatesin Denmark had the second-highest shares of value added and numberof persons employed. Further, the analysis demonstrated that foreignaffiliates were generally characterised by being large. The large foreignaffiliates (employing 250 or more persons) had the highest share inSweden, employing 68 per cent of all foreign affiliate employees, andthe lowest share in Denmark (62 per cent).
Foreign affiliates alsoof considerableimportance in othercountries
90
Bilag 1. Begreber og datagrundlagHvad er etudenlandsk ejetfirma?
Udgangspunktet for denne publikation er den nye statistik om uden-landske firmaer i Danmark. I statistikken er fastlæggelsen af et firmasejerskab knyttet til denultimative ejer,der harkontrolover firmaet, dvs.har mulighed for at fastlægge et firmas generelle politik ved om nød-vendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrolle-rende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besid-der mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærernes stemmeret-tigheder.Ultimativ ejerskal forstås i relation tildirekte ejer,idet et firmaumiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende(ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der iførste omgang er ejet fra Luxembourg, men som i sidste ende er ejetmed kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsva-rende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma,hvis den ultimative ejer med kontrol er lokaliseret her i landet.Den nye statistik adskiller sig overordnet på to grundlæggende punkterfra den eksisterende statistik om direkte udenlandske investeringer,som Nationalbanken udarbejder.For det første indgår investeringer fra udlandet i sidstnævnte, hvis dendirekte udenlandske investering er på mindst 10 pct. af egenkapitaleneller aktionærernes stemmer. Dermed omfatter statistikken om uden-landske investeringer en betydelig udenlandsk kapitalbeholdning iDanmark, som ikke indgår i statistikken om udenlandske firmaer, hvorkontrolkriteriet sætter grænsen højere.For det andet er det i statistikken om udenlandske investeringer dendirekteinvestors og ikke denultimativeejers placering, der afgør inve-steringens ”nationalitet”. I eksemplerne ovenfor ville både det svenskeog det danske firmas investeringer indgå i statistikken om udenlandskeinvesteringer under Luxembourg. Det betyder givetvis, at lande med eterhvervsliv, der i stor udstrækning beskæftiger sig med grænseoverskri-dende investeringer uden i samme omfang ultimativt at eje firmaer iandre lande, vil indgå på markant forskellig vis i de to statistikker. Fxkom 12 pct. af de direkte udenlandske investeringer i Danmark i 2006fra Luxembourg, der dermed var det næststørste investorland ifølgestatistikken om direkte udenlandske investeringer. I statistikken omudenlandske firmaer havde firmaer ultimativt ejet fra Luxembourg tilgengæld blot 2 pct. af de udenlandske firmaers ansatte i Danmark, ogdermed var Luxembourg det tiende største ejerland.
Andre statistikker
I denne publikationbelyses firmaer i denprivate sektor
I denne publikation belyses som udgangspunkt denprivatesektor, dvs.at kommunale, amtskommunale/regionale og statslige enheder og insti-tutioner ikke er medtaget. I de tilfælde, hvor datamaterialet er afgræn-set branchemæssigt, vil den specifikke afgrænsning fremgå af den med-følgende notetekst.
91
Generelt i publikationen anvendesfirmaersom den statistiske enhed,men enkelte steder anvendesselskaberogarbejdssteder.Forskelle påfirmaer, selskaber og arbejdssteder er beskrevet nedenfor.I kapitel 6fokuseres påarbejdssteder
I kapitel 6 belyses den geografiske fordeling og regionale betydning afde udenlandske firmaers aktiviteter, baseret på oplysninger om de ar-bejdssteder de udenlandske firmaer har i Danmark. Der fokuseres påarbejdssteder,fordi det giver et billede af, hvor den reelle aktivitet fore-går. Fokus påfirmaetsplacering ville derimod primært give et billede af,hvor de udenlandske firmaers hovedsæder er placeret.I kapitel 7 belyses kun selskaber, når der ses på løn, uddannelse, alderog køn. Det skyldes, at vederlag for ejerens arbejdsindsats i enkelt-mandsvirksomheder og lign. ikke indgår som løn, men som en del affirmaets overskud.
I kapitel 7fokuseres påselskaber
Statistiske begreber:FirmaSom hovedregel lig med den juridiske enhed, dvs. A/S, ApS, enkelt-mandsvirksomhed, interessentskab, mv. I enkelte tilfælde er flere juri-diske enheder, der tilsammen drives som en økonomisk enhed, samlettil ét firma.ArbejdsstedEt arbejdssted er en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er be-liggende på én adresse og producerer én eller overvejende én slags va-rer og tjenester.SelskabFirma med begrænset hæftelse, fx A/S eller ApS.BrancheStatistikgrundlaget indeholder de 6-cifrede branchenumre i DanskBranchekode 1993 (DB93) til og med 2002 og Dansk Branchekode2003 (DB03) fra og med 2003.StørrelsesgrupperFirmaerne er inddelt størrelsesmæssigt på basis af antal ansatte omreg-net til årsværk.Ansatte (årsværk)Lønmodtagere som har ansættelse i firmaet. Udtrykt somfuldtidsbeskæftigede (årsværk).Ansatte (antal personer)Antal lønmodtagere som har ansættelse i firmaet. Udtrykt i antalpersoner. (Anvendt i kapitel 4).
92
Job (ansættelsesforhold)Antal ansættelsesforhold ultimo november. Datagrundlaget erErhvervsbeskæftigelsen. (Anvendt i kapitel 7).OmsætningFor langt de fleste brancher er regnskabsstatistikkens definition af om-sætning gældende, dvs. Indtægter ved salg af produkter og tjenesteydel-ser der hidrører fra firmaets primære drift. Omsætningen er opgjortefter rabatter og er ekskl. moms og andre afgifter m.m., der direkte erforbundet med salget. Omfatter også arbejde udført for egen regning ogopført under aktiver, fx bygning af egne maskiner.For de brancher, der ikke er dækket af regnskabsoplysninger, inddragesomsætningen fra statistikken over firmaernes køb og salg, dvs. firmaer-nes omsætning opgjort ud fra momsangivelserne. Det drejer sig ombrancherne inden for landbrug, fiskeri, forlystelser og kultur. Herudoverer der for de selvstændige læger og tandlæger suppleret med en bereg-net omsætning, som er skønsmæssigt udregnet i forhold til de beløb, derindbetales i forbindelse med lønsumsafgiften.VærditilvækstOmsætning plus andre driftsindtægter minus forbrug af varer og tjene-ster.Eksport mv.Eksportbeløbet er hentet i statistikken over firmaernes køb og salg og erderfor defineret i forhold til momslovgivningen. Hovedreglen er, atindenlandsk salg er momspligtigt, mens eksport mv. ikke er belagt medmoms. Men der er dog enkelte undtagelser, hvor indenlandsk salg ermomsfrit (og dermed indgår i eksportbeløbet). Det drejer sig bl.a. omsalg af aviser, brevporto samt transport til og fra udlandet.VareeksportVareeksporten er fra Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik ogomfatter alle udførte varer, uanset om varerne er fremstillet her i lan-det, eller det drejer sig om genudførsel. Varer, der blot transiteres gen-nem landet medtages ikke i udenrigshandelen.
93
Bilag 2. Metodebeskrivelse for virksomhedsinterviewv. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement samt Erhvervs-og ByggestyrelsenMetodebeskrivelsefor virksomheds-interview
Overordnet set er formålet med virksomhedsinterviewene at undersøge,hvordan enkelte virksomheder vurderer Danmarks evne til at tiltrækkeog fastholde udenlandske investeringer. Formålet er således at give etindblik i, hvad der ligger bag de nye tal, som Danmarks Statistik harproduceret. Interviewene kan bruges til at eksemplificere de forskelligetyper virksomheder, der er oprettet som udenlandske datterselskaber iDanmark og give indblik i, hvilke processer og overvejelser, der ligger tilgrund for den enkelte beslutning om at lokalisere et udenlandsk datter-selskab i Danmark.I forbindelse med udvælgelsen af virksomhederne er der blevet udar-bejdet en bruttoliste over virksomheder, der kunne være kandidater forvirksomhedsinterview. Ud fra denne liste er virksomhederne blevetudvalgt og kontaktet. Bruttolisten er udarbejdet ved at identificerevirksomheder, som er udenlandsk ejede datterselskaber, og som indenfor en kort tidshorisont har etableret sig i Danmark. Virksomhederne erblevet identificeret ved at tage udgangspunkt i en række virksomheder,der har modtaget investeringsrådgivning af Invest in Denmark, Dan-marks nationale investeringsfremmeorganisation under Udenrigsmini-steriet. Herudover er virksomhederne blevet identificeret ved hjælpe afstatistiske oplysninger om udenlandsk ejerskab, høj værditilvækst og højbeskæftigelse.Det er især tilstræbt at få virksomheder inden for 3 strategiske branchertil at deltage: Vindmøllebranchen, it-branchen og lægemiddelbranchen.Disse tre brancher skønnes alle have et stort globalt vækstpotentiale. Detre brancher udgjorde fx i 2004 over 20 pct. af den samlede danskeeksport og beskæftigede omkring 130.000 personer. Mange af disse jober kendetegnet ved at være videnintensive. Herudover er det brancher,hvor Danmark har en stærk international profil og et godt grundlag fortiltrækning af investeringer. Der er fokuseret på disse tre brancher for atsikre, at interviewene kan sammenlignes og evalueres i forhold til hin-anden. Der er fokuseret på brancher, hvor Danmark har en stærk kon-kurrenceposition og vurderes at være internationalt anerkendt inden forbranchen. På denne måde fokuseres der på brancher, hvor Danmark iudgangspunktet har gode muligheder for at tiltrække udenlandske in-vesteringer, og hvor der er en stor sandsynlighed for, at udenlandskevirksomheder har overvejet Danmark i forbindelse med placeringen afdatterselskaber.På baggrund af ovenstående metode blev der udarbejdet en bruttolisteover virksomheder, som var kandidater til interview. Disse virksom-heder er blevet kontaktet, og på denne baggrund er syv interview blevetgennemført i foråret 2009 af medarbejdere fra Økonomi- og Erhvervs-ministeriets departement samt Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Udvælgelse afvirksomheder
94Udformning afinterviewguide
På baggrund af en gennemgang af litteraturen (jf. litteraturliste neden-for) om internationale investeringer, er der opstillet en række arbejds-hypoteser om, hvilke faktorer, der har betydning for udenlandskevirksomheders overvejelser om at investere i Danmark. Disse arbejds-hypoteser kan overordnet set grupperes i følgende temaer:Adgang til markederI litteraturen fremhæves adgang til markeder som en af de vigtigstemotivationsfaktorer bag virksomheders beslutning om at lokalisere etdatterselskab i en bestemt destination. Virksomhederne ønsker at fåadgang til et bestemt marked gennem lokalisering, da de i forbindelsemed eksport til dette marked kan opleve handelsbarrierer og transport-omkostninger, og da de i forbindelse med lokalisering har mulighed fortæt at kunne monitorere kundernes behov og præferencer. Når virksom-heder overvejer at lokalisere sig i Danmark, spiller adgangen til marke-der en vigtig rolle. Især adgangen til det skandinaviske og europæiskemarked spiller en rolle. Danmark vælges altså som en indgang til detskandinaviske og europæiske marked, mens adgangen til det danskemarked spiller en mindre rolle. I denne sammenhæng konkurrererDanmark i høj grad med de øvrige skandinaviske lande og Nederlan-dene om at tiltrække udenlandske investeringer, da disse lande tilbyderen lignende adgang til det skandinaviske og europæiske marked.Adgangen til erhvervsklyngerLitteraturen understreger, at eksistensen af relevante erhvervsklyngerhar en vigtig positiv indflydelse på virksomhedernes beslutning om atoprette et datterselskab i Danmark. Der kan være store fordele for-bundet med at lokalisere sig i forbindelse med erhvervsklynger, hvorder er adgang til uddannet arbejdskraft, god infrastruktur, konkurrentereller samarbejdspartnere inden for samme branche. Danmark tiltrækkerudenlandske investeringer i kraft af attraktive erhvervsklynger, her-under især i kraft af klynger tilknyttet vindmølle-, medicinal- og it-sek-toren.Adgangen til kvalificeret arbejdskraftLitteraturen fremhæver, at adgang til viden, herunder kvalificeredemedarbejdere, er en vigtig forudsætning for at oprette et datterselskab ien bestemt destination. I forhold til Danmark kan adgangen til kvalifice-ret arbejdskraft både spille ind positivt og negativt i forhold til at til-trække udenlandske investeringer. På den ene side betyder eksistensenaf en højtuddannet arbejdsstyrke i Danmark, at udenlandske virksom-heder gennem oprettelsen af et datterselskab kan få adgang til kvalifice-ret arbejdskraft. På den anden side udgør de senere års mangel på ar-bejdskraft i Danmark en udfordring i forhold til at tiltrække og fastholdeudenlandske datterselskaber.
95
Offentlige tilbud såsom rådgivning og informationOffentlige tilbud om rådgivning og information er vigtige i forhold til attiltrække udenlandske virksomheder til en bestemt destination. I Dan-mark leverer Invest in Denmark rådgivning til udenlandske virksom-heder, der ønsker at undersøge Danmark som investeringsdestination.Herudover tilbyder de regionale væksthuse en række rådgivningsser-vices. Disse tilbud har en vigtig positiv indflydelse på virksomhedernesbeslutning om investeringsdestination. Størrelsen på den udenlandskevirksomhed kan være afgørende for, hvilke rådgivningsbehov virksom-hederne har, og dermed hvor stor succes rådgivningstilbuddene har iforhold til at tiltrække forskellige virksomhedstyper.Nationalt, socialt eller kulturelt tilhørsforholdVirksomheder er påvirket af kulturelle og sociale tilhørsforhold, fx at envirksomhed etablerer eller fastholder en tilstedeværelse på en bestemtdestination, fordi virksomhedens medarbejdere bor og har familie detpågældende sted. Arbejdshypotesen er, at forudgående kendskab tilDanmark, herunder personlige relationer til Danmark, spiller en rolle iforhold til tiltrækningen af udenlandske investeringer. Herudover kankulturelle faktorer have en positiv påvirkning på virksomhedernes be-slutning om at investere i Danmark. Dette kan fx være danskeres selv-stændige mentalitet og positive syn på globalisering.På baggrund af arbejdshypoteserne er der udarbejdet en interview-guide, der undersøger arbejdshypoteserne i forhold til forskellige faseraf beslutningen om at investere i Danmark, herunder overvejelser forudfor investeringen, selve processen vedrørende etableringen af et datter-selskab i Danmark, vurdering af Danmark som investeringsdestination,efter at investeringen har fundet sted, og overvejelser om fastholdelseog fremtidige investeringer i Danmark.Interview
Der er gennemført syv interview af ca. en times varighed. Forud forhvert interview er der blevet lavet research om virksomheden, herunderbranche, interviewpersonens placering i virksomheden og koncern-strukturen. Interviewene er struktureret omkring interviewguiden, ogefter endt interview er der lavet en vurdering af, hvordan hvert enkeltinterview af- eller bekræfter de enkelte arbejdshypoteser.Interviewene er analyseret ved hjælp af arbejdshypoteserne og indgårsom case-illustrationer i denne publikation.
Analyse af interviewog afrapportering
96Litteratur
I ovenstående er bl.a. anvendt følgende kilder:American Chamber of Commerce in Denmark,“Udenlandske virksomhe-ders tilstand i Danmark”,2008.Danmarks Erhvervsråd,”Hvilke rammevilkår er afgørende for valg ellerfravalg af Danmark”,2004.European Foundation for the Improvement of Living and Working Con-ditions,“Global competition and European companies’ location decisions”,2008.European Foundation for the Improvement of Living and Working Con-ditions,“EU textiles and clothing sector: Location decisions”,2008.Hansen, Charlotte, og Mortensen, Maja F., ”Dansk erhvervsliv i interna-tionalt perspektiv”, Danmarks Statistik, 2006.Houman Andersen & Drejer,”Danmark som Wind Pewer Hub – mellemvirkelighed og mulighed”,2006.IT-branchen, Vindmølleindustrien og Lægemiddelindustrien,”Videns-brancher i vækst”2006.Nationalbanken, “Globalisering og danske direkte investeringer” i Kvar-talsoversigten – 2. kvartal 2008.OECD,”OECD’s FDI Regulatory Restrictiveness Index”,Economics De-partment Working Papers No. 525, 2006.World Economic Forum, “Global Competitiveness Report”, 2008.Yehoue, Etienne B., “Clustersas a Driving Engine for FDI”,IMF WorkingPaper, 2005.Økonomi- og Erhvervsministeriet,Vækst gennem globalisering,Hand-lingsplan og baggrundsanalyse, 2003.
