Resumé

Der var tale om et udramatisk sidste rådsmøde under tjekkisk formandskab. Ind-ledningsvist var en fuld bordrunde om håndteringen af konsekvenserne af den øko-nomiske krise, hvor en række lande indikerede en positiv modtagelse af forslagenei Kommissionens meddelelse af 3. juni.På trods af ihærdig indsats fra formandskabet lykkedes det ikke at opnå den på-krævede enstemmighed om forordningen om social sikring til tredjelandsstatsbor-gere, hvorfor forslaget må genforhandles under et kommende formandskab. Dervar ingen debat om statusrapporterne for antidiskriminationsdirektivet, barselsdi-rektivet og direktivet vedr. selvstændige/medhjælpende ægtefæller. Rådskonklusio-ner om flexicurity i krisetider, sociale serviceydelser, aktiv aldring for mænd ogkvinder samt inklusion af romaer blev alle vedtaget uden bemærkninger.

Pkt. 3 (a)–(g) – Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i juni. Oriente-

rende debat.

Mødet blev indledt med en politisk debat, der tog afsæt i spørgsmål fra formand-skabet om landenes håndtering af de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekven-ser af den økonomiske krise. Indlæggene bød på en lang række konkrete eksemplerpå tiltag i de enkelte lande (f.eks. jobdelingsordninger, løntilskud, uddannelsestil-bud/-garantier, mikro-kreditter og administrative lettelser), men også en række fæl-les budskaber, jf. nedenfor.En række lande refererede kort til Kommissionens meddelelse af 3. juni ”Den fæl-les forpligtelse til at løfte beskæftigelsen”, der indgår i forberedelsen af DER den18.-19. juni. Af disse fandt flere især forslaget om at lade landenes medfinansieringaf Socialfondens aktiviteter suspendere i 2009 og 2010 interessant. Kun enkeltelande udtrykte sig kritisk overfor forslaget.I en kort præsentation af beskæftigelseskomiteens (EMCO) syn på krisen under-stregede formanden for komitéen, at nuværende tiltag måtte holdes op imod en”langtidsholdbar” planlægning. En del af de iværksatte tiltag for at afbøde krisen(arbejdsdeling, løntilskud mv.) var således økonomisk urentable på sigt og kunneikke stå i stedet for omstruktureringer på længere sigt. EMCO lagde vægt på vig-tigheden af at sikre fortsat koordinering af indsatsen og undgå protektionisme ogandre aktiviteter, der skadede nabolande. Endelig havde udvalget drøftet betydnin-gen af strukturfondenes bidrag og vigtigheden af at sikre den bedst mulige udnyt-telse af disse midler til at supplere landenes strukturelle tiltag. Komiteen for SocialBeskyttelse (SPC) præsenterede også bidragene fra udvalget og fremhævede bl.a.betydningen af en præcis monitorering af krisen.

Formandskabet opsummerede drøftelsen ved at understrege, at der var udbredtenighed om krisens store omfang og om, at den krævede særskilte tiltag. Eksem-plerne fra debatten havde understreget, at der var forskellige tilgange hertil i lande-ne – bl.a. som følge af forskelle i arbejdsmarkeder, tradition og økonomisk formå-en – men der var også en række gennemgående tendenser, som understregede be-tydningen af (fortsat) at udveksle erfaringer og ideer. I alle lande indgik det såledescentralt i overvejelserne at sikre balancen mellem kortsigtede, afbødende tiltag oglangsigtede udfordringer og strukturelle reformer. Andre fælles træk var:fokus på uddannelse/op- og omkvalificering – og hvordan man bedst tack-lede den udfordring det var, at afdække de fremtidige kvalifikationsbehovog forberede sig til en stigende efterspørgsel sidenhenmodvirke eksklusion af svage grupper – herunder unge, der risikerede ikkeat få ordentligt fodfæste pga. den nuværende lavere efterspørgsel efter (ny)arbejdskraftinddragelse af arbejdsmarkedets parter – og sikre et bedre/tættere samar-bejde mellem de to mere genereltsærlig fokus på/støtte til de små og mellemstore virksomhederen fortsat vægt på flexicurity som det relevante mix af forskellige redska-ber og hensynen bedre og hurtigere udnyttelse af de tilgængelige økonomiske midler –herunder fra europæisk niveau.

Alle de underliggende tekster til punktet blev vedtaget.

Pkt. 4 – Forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker. Politisk enighed.

Forslaget blev vedtaget uden debat.

Pkt. 5 – Forslag om udvidelse af forordning 883/04 om social sikring til også at

omfatte tredjelandsstatsborgere. Evt. politisk enighed.

Den politiske forhandlingssituation vedrørende punktet var ikke afklaret indenrådsmødet, og efter flere forsøg på at skabe kompromis måtte formandskabet kon-kludere, at der ikke kunne opnås enighed om forslaget.Formandskabet havde forsøgt at skabe den nødvendige enstemmighed blandt med-lemsstaterne ved at tillade et bilag, der undtog enkelte landes familieydelser fraforordningen. Som en indrømmelse til de andre medlemsstater skulle bilaget udfa-ses automatisk efter et nærmere bestemt antal år.Imidlertid gjorde de pågældende lande det straks efter formandskabets introduktionklart, at man ikke ville kunne leve med en automatisk udfasning, uanset fristen.Formandskabet konkluderede, at det udsendte kompromisforslag ikke kunne ved-tages i enstemmighed. Formandskabet havde imidlertid ført mange bilaterale drøf-telser i løbet af formiddagen og kunne på den baggrund præsentere et nyt kompro-misforslag med en neutral revisionsklausul efter to år. Imidlertid stod det efter enrække indlæg klart, at der fortsat ikke kunne opnås enighed om sagen, særligt fordi

flere lande understregede, at der skulle være ligebehandling både mellem borgereog mellem lande. Andre lande gjorde gældende, at hvis et bilag skulle eksisterefremover, ønskede disse lande også at blive optegnet.Formandskabet foreslog, at der blev gjort endnu et forsøg på at løse problemet viabilaterale drøftelser i løbet af eftermiddagen men blev mødt med det svar, at manikke kunne strække sig længere. Derefter konkluderede formanden, at den påkræ-vede enstemmighed ikke kunne opnås, og han ønskede det kommende svenskeformandskab held og lykke med det videre arbejde med forordningen.Den manglende enighed fører til, at den moderniserede forordning for tredjelands-statsborgereikkekan træde i kraft samtidig med den moderniserede hovedforord-ning 883. Danmark står uden forordningen om tredjelandsstatsborgere pga. det ret-lige forbehold.

Pkt. 6 – Revision af barselsdirektivet. Statusrapport.

Formanden gjorde kort rede for indholdet i statusrapporten, og kommissæren kvit-terede herefter for formandskabets arbejde med forslaget, som man mente havderyddet en del knaster af vejen. Kommissionen fandt det afgørende at respektere deforskellige systemer og traditioner i landene, men det var også afgørende at sikreen vis (og bedre) minimumsbeskyttelse, som bl.a. forebyggede, at kvinder måtteopgive deres arbejdsliv som konsekvens af barsel/fødsel. Kommissæren refereredetil, at de europæiske parter var på trapperne med en revision af forældreorlovsdi-rektivet, hvilket var relevant for de fortsatte forhandlinger.Ingen delegationer tog ordet.

Pkt. 7 – Direktivforslag om antidiskrimination uden for arbejdsmarkedet.

Statusrapport.

Statusrapporten blev taget til efterretning.

Pkt. 8 – Ligestillingsrådskonklusioner: aktiv og værdig aldring. Vedtagelse.

Rådet vedtog konklusionerne uden debat.

Pkt. 9 – Rådskonklusioner om romaernes integration. Vedtagelse.

Rådet vedtog konklusionerne uden debat.

Pkt. 10 – Direktivforslag om ligebehandling af mænd og kvinder (selvstændige

og medhjælpende ægtefæller). Statusrapport.

Formandskabet henviste kort til den skriftlige rapport og understregede, at der fort-sat var flere forhold, som krævede afklaring.Der var kun et enkelt indlæg, hvori der blev appelleret til, at man forholdt sig kri-tisk til valget af hjemmel for forslaget.

AOB: 15 b) Arbejdskraftens fri bevægelighed – rapport om 3. fase af over-

gangsordningerne

Kommissionen gjorde kort rede for rapporten, der lagde vægt på de altovervejendepositive konsekvenser, som udvidelsen havde haft for landenes arbejdsmarkeder og

økonomiske udvikling. Danmark blev fremhævet som et af de lande, der havdevalgt en samlet ophævelse af overgangsordningerne, hvorved også Rumænien ogBulgarien nu havde fulde rettigheder.

Særligt om det kommende svenske formandskab

Det kommende svenske formandskab benyttede rådsmødet til at takke de to andrelande i trioen samt introducere hovedtemaer i det svenske formandskabsprogram påbeskæftigelses- og socialområderne.Det svenske formandskab ville fortsætte arbejdet med at afbøde konsekvenserne afden økonomiske krise. Konkret ville man bl.a. sætte fokus på Lissabon-strategienefter 2010. Der var planlagt en indsats på ligestillingsområdet. Det svenske for-mandskab ville således afholde et tredje ligestillingstopmøde og på rådsmødet læg-ge op til debat om den kommende Lissabon-strategi post 2010 og ligestillings-aspektet.Med hensyn til antidiskriminationsdirektivet var det svenskernes ambition at opnåenighed på rådsmødet den 30. november 2009, men der blev dog også gjort op-mærksom på, at der udestod meget arbejde, før dette mål kunne nås.