Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09
PØU Alm.del Bilag 83
Offentligt
2. juni 2009
Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. juni2009Dagsorden 2. udgave
1.
Økonomisk og finansiel udviklinga)Ajourføring vedrørende den aktuelle situationUdveksling af synspunkterb)Internationale regnskabsstandarderUdveksling af synspunkter
2.
Forberedelse af Det Europæiske Rådsmøde den 18. og 19. juni 2009a)Europæisk finansiel tilsynsramme - opfølgning på De Larosiere-rapportenRådskonklusionerKOM(2009) 252b)Status for implementering af den europæisk økonomiske genopretningsplan(EERP)Rapport til det Europæiske RådStatus for implementering af bankpakkerRapport til det Europæiske RådFinansiering inden for en global klimaaftaleRådskonklusioner
c)d)3.
Skata)Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning,UdgåetFremskridtsrapport/Rådskonklusionerb)c)God regeringsførelse på skatteområdetRådskonklusioner(evt.) Ændring af momsdirektivet vedr. momssvig i forbindelse med importPolitisk enighedKOM(2008) 805(evt.) Tekniske ændringer af momsdirektivetPolitisk enighedKOM(2007) 677
d)
4.5.
EventueltSiden sidst
Ingen punkter
2
Der fremsendes dokument vedrørende følgende dagsordenspunkt, som skønnes atvedrøre Politisk-Økonomisk udvalgs ansvarsområde:2.Forberedelse af Det Europæiske Rådsmøde den 18. og 19. juni 2009d)Finansiering inden for en global klimaaftaleRådskonklusioner
3
Dagsordenspunkt 2d:
Resumé
Finansiering inden for en global klimaaftale
Som et input til Det Europæiske Råd ventes ECOFIN at vedtage rådskonklusioner om inter-national finansiering i en global klimaaftale. Rådskonklusionerne ventes blandt andet at frem-hæve at den internationale finansiering skal skaleres op over tid i takt med ambitionerne i udvik-lingslandenes reduktionsindsatser, og at finansiering til udviklingslandenes reduktionsindsatserskal forankres i bredt dækkende low-carbon udviklingsstrategier med etablering af en passendemekanisme til at gennemgå, vurdere og verificere disse strategier og som kan facilitere adgangen tilstøtte, samt at der er behov for at måle, rapportere og verificere reduktionsindsatser såvel sominternational finansiering enten indenfor eller knyttet til UNFCCC. Rådskonklusionerne ventesogså at berøre principper for tilvejebringelsen af midler og støtte til klimatilpasningsindsatser.Regeringen finder det positivt, hvis der med konklusionerne kan fastlægges en række principperfor effektiv og efficient anvendelse af international finansiering til reduktionsindsatser i udvik-lingslandene såvel som tilvejebringelse af midler og finansiel byrdefordeling i en international kli-maaftale, som vil kunne danne udgangspunkt for en mere aktiv EU-forhandlingslinje på detteområde. Regeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med de skitserede.Baggrund
I forlængelse af ECOFINs konklusioner om klimaspørgsmålet fra 10. marts, ven-tes ECOFIN at drøfte spørgsmålet om international finansiering i en global klima-aftale og vedtage rådskonklusioner herom, som skal udgøre input til Det Europæi-ske Råd den 18.-19. juni.Rådskonklusionerne ventes overvejende at fokusere på hvordan international fi-nansiering til reduktionsindsatser i udviklingslandene anvendes effektivt og effi-cient og derved fører til mærkbar nedbringelse af udledninger i udviklingslandene.Således ventes konklusionsteksten primært at søge at uddybe sammenhængen mel-lem international finansiering og udviklingslandenes reduktionsindsatser.Rådskonklusionerne ventes dog også at berøre principper for tilvejebringelsen afmidler og støtte til klimatilpasningsindsatser.Indhold
Det forventes, at rådskonklusionerne fremhæver, at opnåelse af en 2 graders mål-sætning forudsætter betydelige reduktionsindsatser globalt og understreger, at deudviklede lande skal gå forrest med ambitiøse bindende reduktionsmål, mens ud-viklingslandene i overensstemmelse med nationale omstændigheder skal gennem-føre betydelige nationale politiker og handlinger til at begrænse deres udledninger.Det ventes videre at fremgå, at international finansiering er nødvendig til at under-støtte udviklingslandenes reduktionsindsatser, herunder ved at øge institutionelkapacitet i landene. International finansiering fra såvel offentlige som private kilderskal være knyttet til det enkelte udviklingslands reduktionsindsatser og skal skaleresop over tid i takt med ambitionerne i udviklingslandenes low-carbon udviklings-strategier. Videre er offentlige midler og investeringer nødvendige for klimatilpas-ning og til at accelerere udvikling af low-carbon teknologier. Teksten forventessamtidig at understrege udfordringen i forhold til at sikre effektiv styring og kanali-sering af penge til klimaindsatser.
4
Konklusionerne forventes at fremhæve en række pointer til at sikre effektiv ogefficient finansiering til reduktionsindsatser i udviklingslandene:Alle lande, bortset fra de fattigste, bør bidrage til den internationale finansiering,hvor de primære principper for bidragene bør være betalingsevne og udledningsni-veau. Uafhængigt af tilvejebringelsen, skal støtte via offentlige midler underlæggessund og effektiv forvaltning. Bidrag til international finansiering kunne blive kana-liseret via forskellige mekanismer afhængigt af disses komparative fordele, forudsaten struktur til at måle, rapportere og verificere (MRV) reduktionsstøtte enten in-denfor eller knyttet til UNFCCC.Bredt dækkende low-carbon udviklingsstrategier bør være basis for udviklingslan-denes bidrag til den globale klimaindsats og udgøre en indgang til internationalestøttemekanismer. Disse strategier bør identificere selvstændige indsatser og ind-satser, der forudsætter international støtte, samt inkludere langsigtede perspektiverfor udledninger og reduktionspolitikker. Der er behov for passende mekanismer tilat gennemgå, vurdere og verificere disse strategier. En betydelig gearing af interna-tional finansiering via selvstændige indsatser i udviklingslandene, særligt ift. reduk-tionspotentialer med negative og beskedne omkostninger, er essentiel.Reduktionsindsatser bør registreres og der er behov for et system til at måle, rap-portere og verificere (MRV) reduktionsindsatser. Allokering af støtte bør i stigendeomfang være resultat-baseret på baggrund af effektiviteten af reduktionsindsatsertil at maksimere klimaeffekterne af støtten.Den projektbaserede CDM-mekanisme bør reformeres for at sikre miljømæssigintegritet og bør i stigende grad fokusere på de fattigste lande. Mere avanceredeudviklingslande bør gradvist overgå til nye sektorbaserede mekanismer, der givermulighed for et eget bidrag i reduktionsindsatsen samtidig med støtte via internati-onal karbonhandel.Konklusionstekst ventes at fremhæve at finansiering til klimatilpasning primærtbør målrettes fattige og sårbare lande, og at international finansiering til klima-tilpasning overvejende må komme fra offentlige midler.Implementeringen af international klimafinansiering bør i videst muligt omfangbygge på eksisterende og reformerede institutionelle strukturer. Videre understre-ges behovet for støtte på kortere sigt til at udviklingslandene udarbejder strategierfor deres low-carbon indsatser og klimatilpasning.Konklusionerne ventes endeligt at bekræfte at EU indenfor rammerne af en globalaftale er klar til at bidrage sin rimelige andel af international finansiering til klima-indsatser i udviklingslandene. Der lægges op til, at EU i de internationale forhand-linger søger at opnå at globale finansieringsbidrag fordeles baseret på principperom betalingsevne og udledningsniveau. Videre vil konklusionerne muligvis berøreprincipper i forhold til EU’s interne byrdefordeling, jf. nedenfor.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
5
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forholdtil dansk lov. Det kan ikke udelukkes at dansk implementering af elementer i englobal klimaaftale vil kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser, men det må forventes atindgåelse af en klimaaftale vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat om ECOFIN konklusioner om finansiering indenfor en klimaaftaleblev forelagt FEU forud for ECOFIN-mødet den 10. marts 2009.Holdning
Dansk holdningFra dansk side lægges stor vægt på at ECOFIN kan vedtage konklusioner om kli-mafinansiering forud for Det Europæiske Råd. I den sammenhæng er det positivt,hvis der med konklusionerne kan gives et klart signal til de internationale forhand-lingsparter om EU’s position på international finansiering.Regeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med de ovenfor skitserede.Regeringen lægger blandt andet vægt på, at det fremgår at den internationale finan-siering skaleres op over tid i takt med ambitionerne i udviklingslandenes redukti-onsindsatser. Regeringen støtter, at finansiering af udviklingslandenes reduktions-indsatser forankres i bredt dækkende low-carbon udviklingsstrategier. Det er vig-tigt, at bekræfte at EU indenfor rammerne af en global aftale er klar til at bidragemed sin rimelige andel af international finansiering til klimaindsatser i udviklings-landene. Det er samtidig vigtigt, at der lægges op til krav til udviklingslandene omløbende måling, rapportering og verifikation af udviklingslandenes reduktions-indsatser, og at der tilsvarende lægges op til måling, rapportering og verifikation afinternational finansiering. Det er videre positivt, at der lægges op til at styrke ogudvikle karbonmarkedet, herunder navnlig reform af CDM med henblik på bl.a.miljømæssig integritet samt udvikling af sektorbaserede mekanismer for navnlig demere avancerede udviklingslande.
6
Regeringen lægger vægt på, at konkret udformning af reguleringen af skibsfartensCO2-emissioner skal finde sted i IMO i overensstemmelse med de principper, somer fastlagt i IMO.
7
