Samlenotat vedr. rådsmødet(ECOFIN) den 9. juni 2009•Dagsordenspunkt 1a:Økonomiskog finansiel udvikling – Ajourføringvedrørende den aktuelle situation•Resumé

blandt andet megen ”negativpsykologi” og et negativt samspilmellem krisen i den finansiellesektor og realøkonomien. Der ergennemført kraftigepolitikreaktioner bl.a. rettet mod atgenetablere tilliden i det finansiellesystem, og betydelige penge- ogfinanspolitiske ekspansioner. I løbetaf 2010 forventer Kommissionen enstabilisering af den økonomiske

realøkonomien (de såkaldtefeedback-loops), og på den andenside udgår der kraftigevækstimpulser fra meget lempeligpenge- og finanspolitik i mangelande. På den baggrund skønnerKommissionen at BNP globalt vilfalde med omkring 1½ pct. i 2009,hvoraf det især er de højt udvikledeøkonomier, der rammes hårdest.Dette skøn ligger på linje med

1,2 3,8 -0,70,3 Offentlig

(c)

-2,3-6,0-7,3-1,9-5,3-6,5-saldo5,9 -12,1 -14,2 Offentlig

(c)

61,5gæld72,679,469,377,783,864,777,791,1Betalingsbalancens løbende

(c)

poster-1,5-1,9-2,0-0,7-1,2-1,3 - - - Eksport af varerog tjenesteydelser 1,6 -12,6 -0,2 1,2 -13,2 -0,36,3 -14,0 0,5

4 pct. i UK og knap 3½ pct. iDanmark, jf. tabel 1b.Kommissionen skønner desuden etBNP-fald i 2009 på 3 pct. i USA og5� pct. i Japan. Globalt vurderesvæksten at stige til 2 pct. i 2010,mens væksten i EU og euroområdetskønnes at blive svagt negativ med-0,1 pct. i 2010.

forbrugTotale Investeringer

(a)

Beskæftigelse Ledighed

(b)

Offentlig saldo

(c)

Inflation

(c)

Offentlig gældBetalingsbalancens løbende

(c)

posterEksport 2,2 -10,7-0,12,7 -16,1 -0,41,2 -11,7-1,0Import3,7 -9,30,8 4,0-10,8 -1,72,2 -6,90,0 Anm.:Real årlig procentvisændring, medmindre andet er

som f.eks. Tyskland, der har relativtstor andel af eksporten afinvesteringsgoder samt varigeforbrugsgoder – to megetkonjunkturfølsomme varegrupper –og som dermed har vist sig at væreekstra udsat for den aktuellevækstafdæmpning påeksportmarkederne. Privatforbrugetventes at falde med 1,5 pct. i EU ogknap 1 pct. i euroområdet.

10 pct. i 2009. Alle EU-landeventes at opleve stigende ledighed,om end der er relativt stor forskelpå stigningstakterne blandt landene.Der ventes f.eks. mere end enfordobling af ledigheden i Irlandsamt i de Baltiske lande, særligtsom følge at en betydelig nedgang ibyggesektoren.

faldende råvarepriser, navnligolieprisen, der er faldet væsentligtsiden det rekordhøje niveau istarten af juli sidste år. De senestemåneder har der også været tegn pålavere kerneinflation(forbrugerprisstigninger renset forpriser på energi og uforarbejdedefødevarer), der imidlertid ikkeventes at få karakter af deflation. Itakt med de forbedrede

befinder sig fortsat under niveauet i2005, mens det danske aktieindeksligger lidt højere i forhold til 2005-niveauet. I de seneste måneder erfaldet i aktiekurserne fladet ud, og iden seneste måned har der væretstigninger.

reinvesteret udbyttebetaling målti national valutaRentespænd ml. 3 mdrs.sikrede og usikredepengemarkedsrenter

likviditetsrisikoen i markedet, visten fortsat faldende tendens, jf. figur1b. Danmarks Nationalbank hargradvist indsnævret detpengepolitiske rentespænd til denEuropæiske Centralbanksstyringsrente til 0,65procentenheder som følge af etmindsket pres på valutareserven,omend rentespændet fortsat liggerpå et højt niveau.

planlægger yderligere lempelser i2010. Kommissionen skønner atden offentlige gæld i EU stiger med11 procentenheder til knap 73 pct.af BNP i 2009, mens den offentligegæld i euroområdet skønnes tilknap 78 pct. af BNP i 2009, hvilketer en stigning på 8,5 procentpoint iforhold til året før. I 2010 ventesden offentlige gæld at stigeyderligere i EU og euroområdet

med 1,2 pct. i 2010, jf. tabel 1a,mens de samlede investeringerventes at falde med godt 12 pct. i2009, men at stige igen godt 3½pct. i 2010. Kommissionen skønneret samlet negativt vækstbidrag fraden indenlandske efterspørgsel på2,9 pct. i 2009. Det svarer til detventede fald i BNP i 2009.

pct. i 2009 og forventes stort setuforandret i 2010. Som det ertilfældet i andre dele af verden, erder også i USA tegn på laverekredit og likviditetsrisiko på detamerikanske marked, idetrentespænd mellem de usikrede ogsikrede pengemarkedsrenter, erblevet indsnævret noget de senestemåneder, jf. figur 1b.

14 pct. af BNP i 2009 og 2010.Samtidig ventes den offentligegæld at stige med 13procentenheder til knap 78 pct. afBNP i 2009, og yderligere med 14procentenheder til 91 pct. af BNP i2010.

ECOFIN ventes bl.a. på baggrundaf Kommissionens prognose atdrøfte de aktuelle økonomiskeudsigter.

Regeringen støtter tæt dialog omden økonomiske udvikling og deøkonomiske og politiskekonsekvenser heraf.

ligeledes støtter tæt dialogvedrørende den økonomiskeudvikling og de økonomiske ogpolitiske konsekvenser heraf.

19. juni: Status påimplementering af deneuropæiske økonomiske•genopretningsplan (EERP) samtBaggrundstatus på implementering afbankpakker

stimulering på 1,5 pct. af BNP påkort sigt fokuseret på tiltag dersamtidig forbedrer EU-landeneskonkurrenceevne på længere sigt.En mindre del af den planlagtestimulans kommer fra EU-institutionerne. DER konkluderedei marts 2009, at der var gjort godefremskridt med gennemførelsen afaftalen.

udgangspunkt i en række bidragbl.a. fra det økonomiske ogfinansielle udvalg (EFC) og det•Indholdøkonomisk-politiske udvalg (EPC).Der forventes desuden en drøftelseaf status på medlemslandenesfinansielle støttepakker.

lempelser. Kommissionens senesteprognose fra maj 2009 peger på enforringelse af den gennemsnitligesaldo i EU-landene, som udgørknap 4 pct. af BNP i 2009 og godt1 pct. af BNP i 2010, dvs. ca. 5 pct.af BNP samlet i 2009-2010. Detindebærer en stimulans, som erendnu større end aftalt i december2008 og skønnet i forbindelse medkonklusionen om efterlevelse af

mellem dels behovet for atstabilisere økonomien og dels atsikre offentlige finanser, der ersunde og holdbare på lang sigt. Derer ikke grundlag for yderligerefinanspolitisk stimulans og fokusbør skifte til konsolidering. EU-landene vil sikre implementeringenaf en samlet strategi for sunde ogholdbare offentlige finanser indenfor rammerne af Stabilitets- og

overensstemmelse med landenesegne langsigtedereformprogrammer. Dog er derrisiko for, at visse midlertidigestrukturforringende tiltag kan blivevanskelige at afvikle, hvis krisentrækker ud, ligesom tiltagenegenerelt ikke fokuserertilstrækkeligt på at gøre op med demakroøkonomiske ubalancer, somhar forstærket krisen i visse lande.

at effekten bliver størst muligt, ogpeger især på investeringerindenfor eksempelvisenergieffektiviseringer og grønøkonomi. Danmarksinfrastrukturplan nævnes som etgodt eksempel på denne type tiltag.

tilskynder til permanenttilbagetrækning fraarbejdsmarkedet. Det er imidlertidpå arbejdsmarkedsområdet, at destørste strukturpolitiskeudfordringer ligger, herunderspørgsmålet om, hvorvidtindretningen afunderstøttelsessystemerne og demidlertidige tiltag vil være i standtil at forhindre en vækst i den

i overensstemmelse med EERPøget omfanget af sine låneaftaler ogudbetalinger betydeligt i de sidstemåneder af 2008 og de førstemåneder af 2009. Banken forventerat kunne nå sin målsætning om enstigning i sin udlånsvolumen på 30pct. i 2009 og 2010.

usikkerhed om de konkretevirkninger af genopretningsplanenog af de forskellige nationale ogfælles tiltag og de fremtidigevækstudsigter. Der vil derfor værebehov for en løbende status på denfortsatte implementering afgenopretningsplanen.

med 3,98 mia. euro tilenergiprojekter og 1,02 mia. eurotil landdistriktsområder tiludmøntning i de kommende år.Beløbet og fordelingen blevefterfølgende vedtaget på Europa-parlamentets plenar i maj 2009, oger desuden reflekteret iKommissionens forslag til EU-budgettet for 2010

kombinationer: 1) statsgarantier(typisk statslige garantier forindskud, interbanklån ogobligationsudstedele), 2) statsligerekapitaliseringer, og 3) statsligeopkøb af dårlige aktiver.Hovedfokus i rapporten er pågarantiordningerne, fordi de bleviværksat først og derfor har haftlængst virkningstid..

ordninger. Med undtagelse afenkelte lande har deltagelsen istatsgarantiordningerne væretudbredt, og eksempelvis harudstedelsen af ikke-garanteredeobligationer været megetbegrænset.

offentlig hjælp, og dels kan dervære tale om, at ordningerne erøkonomisk ufordelagtige forbankerne, eksempelvis ved at væreprissat for højt. Det får visse landetil at pege på et behov for at justerei retningslinjerne fraKommissionen og ECB, særligtvedrørende prissætningen.

afhænger af ratingen på dengaranterende stats offentlige gæld.Det kan alt andet lige give banker ilande med lavere rating højeregarantiomkostninger end i øvrigtsammenlignelige banker i andrelande med højere rating.

offentlige gæld. Man må imidlertidforvente, at det i praksis kan værevanskeligt at isolere og kvantificeresådanne effekter på en måde, såman ikke samtidig prissætter andreforhold ved de garanteredeprodukter - som det ikke vil værehensigtsmæssigt at kompensere for- for lavt.

kan dog i visse tilfælde forvrideden anbefalede pris på garantiernemellem banker med og uden CDS,selvom dette ikke i sig selv sigernoget om de pågældende bankersrisici. Desuden kan prissætningen ivisse tilfælde give incitamenter tilen højere grad af kortsigtet frem forlangsigtet finansiering, hvilket ogsåkan være uhensigtsmæssigt.

realøkonomien øger kreditrisiciuafhængigt af bankerneslikviditetsproblemer.Støttepakkerne har imidlertidreddet det finansielle system fra etsammenbrud, selvom der er endnuikke tegn på, at pakkerne harnormaliseret de finansiellemarkeder fuldt ud.

finansiere støttepakker til denfinansielle sektor har visse landesom bekendt oplevet øgede spreadspå og nedgradering af deresstatsobligationer, hvilket kanafspejle risici forbundet debetydelige forpligtelser i forhold tilde finansielle markeder, som visselande har påtaget sig.

vigtighed, at så stor en andel aflandenes krisetiltag som muligt er ioverensstemmelse medeksisterende strukturellereformprogrammer og andrelangsigtede målsætninger, derunderstøtter vækst og beskæftigelsepå længere sigt.

støtteordningerne har undgået etsammenbrud af det finansiellesystem, selvom det endnu ikke harført til en normalisering af definansielle markeder. Det ersandsynligt, at situationen havdeværet endnu værre udenstøttepakkerne.

Kommissionen og ECB harudarbejdet. Eventuelle revisioner afKommissionens og ECB’sretningslinjer må derfor baseres pånøje overvejelser, således at manikke risikerer at skabe andre, nyeforvridninger i form af uligekonkurrencevilkår mellem banker iforskellige lande og mellem sundeog usunde banker.

genopretningsplanen og enighedom behovet for at følge effekten afde konkrete tiltag nøje og undgånegative effekter på længere sigt.Det vurderes desuden, at landenegenerelt vil tage rapporten ombankpakker til efterretning.