25. februar 2009

 

 

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Dagsorden, 1. udgave

 

1.             Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten 

a)             Stabilitets- og konvergensprogrammerne

- Vedtagelse af rådsudtalelser

 

FF               b)       Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

                      (ikke på dagsorden for kommende ECOFIN)

 

2.             Forberedelse af Det Europæiske RÃ¥d den 19.-20. marts 2009

 

a)           Key Issues Paper

- Vedtagelse

 

b)           EU input til G20

 

c)           Landespecifikke integrerede anbefalinger

- Vedtagelse af rapport til Det Europæiske Råd

 

d)           Nedsat moms

- Politisk enighed

 

e)           Finansiering inden for en global klimaaftale

- RÃ¥dskonklusioner

 

f)            Bedre regulering

- RÃ¥dskonklusioner

 

3.             RÃ¥dets prioriteter for EU’s budget for 2010

- RÃ¥dskonklusioner

 

4.             Eventuelt

 

5.             Siden sidst

- Ingen punkter

 

 

 

 

 

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre det Politisk-Økonomiske Udvalgs ansvarsområde:

 

1.             Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten 

a)             Stabilitets- og konvergensprogrammerne

- Vedtagelse af rådsudtalelser

 

FF               b)       Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

                      (ikke på dagsorden for kommende ECOFIN)

 

2.             Forberedelse af Det Europæiske RÃ¥d den 19.-20. marts 2009

 

a)             Key Issues Paper

- Vedtagelse

 

c)       Landespecifikke integrerede anbefalinger

- Vedtagelse af rapport til Det Europæiske Råd

 

e)         Finansiering inden for en global klimaaftale

- RÃ¥dskonklusioner

 

f)          Bedre regulering

- RÃ¥dskonklusioner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 1a:           Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten 

                                            - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

 

 

Resumé

Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 10. marts 2009 behandle opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Malta, Polen, Spanien, Portugal, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Polen.

 

Baggrund

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal Ã¥rligt udarbejde henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land fremlægger i sit program mÃ¥l og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i de offentlige finanser pÃ¥ kort og mellemlang sigt samt mÃ¥l og tiltag i relation til finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.

 

ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC).  

 

Stabilitets- og vækstpagten har en grundlæggende målsætning om budgetter ’tæt på balance eller i overskud’, men målsætningen differentieres i lyset af det enkelte lands udfordringer. Målsætningen for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen renset for konjunktureffekter og engangstiltag) bør således være mere ambitiøs desto højere gæld og desto lavere potentiel vækst (målsætningen skal på et senere tidspunkt efter vedtagelse i Rådet differentieres i lyset af den samlede finanspolitiske holdbarhed på lang sigt).

 

Det enkelte lands målsætning bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3) sikring af et budgetmæssigt råderum.

 

Det enkelte land bør gøre fremskridt i forhold til at opfylde sin mellemfristede målsætning, idet indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere begrænset i dårlige tider. Et land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der styrker de offentlige finanser på lang sigt. 

 

Når det gælder eurolande og ERMII-lande bør den mellemfristede målsætning være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel vækst. De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årlige strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP. 

 

På rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 behandles opdaterede stabilitets- og konvergenssprogrammer for de 21 EU-lande.

 

 

Indhold

Generelt har alle EU lande været stærkt negativt påvirket af konjunkturnedgangen og den finansielle krise i 2008 og konjunkturnedgangen forventes at fortsætte i 2009 og 2010. Generelt for EU forventer Kommissionen at den reale BNP vækst i gennemsnit var 1,0 pct. i 2008, mens der ventes recession i 2009 med et realt BNP fald på knap 2 pct. I 2010 ventes en positiv omend svag vækst på 0,5 pct. for EU som helhed. Kommissionen forventer at den gennemsnitlige inflation for EU-lande i 2008 var knap 4 pct., og inflationen ventes ligeledes at falde til hhv. 1,2 og 1,9 pct. i 2009 og 2010 for EU-27. Parallelt med den aftagende aktivitet forventer Kommissionen, at den gennemsnitlige ledighed for EU lande stiger fra 7,0 pct. i 2008 til 9,5 pct. i 2010.

 

Den gennemsnitlige offentlige saldo for EU landene ventes forringet fra et underskud på knap 1 pct. af BNP i 2007 til 2 pct. i 2008. Underskuddet ventes yderligere forværret i 2009 til knap 4,5 pct. af BNP og til knap 5 pct. i 2010. Kommissionen forventer at 12 EU lande i 2009 og 16 EU lande i 2010 ikke overholder Stabilitets- og vækstpagtens grænse for offentlige underskud på 3 pct. af BNP. Det skal ud over den markante konjunkturnedgang ses i lyset af, at en række lande har planlagt finanspolitiske lempelser i 2009.

 

Kommissionen vurderer at den gennemsnitlige offentlige gæld i EU stiger fra godt 60 pct. i 2008 til godt 70 pct. i 2010. Kommissionen forventer at otte lande har en offentlig gæld over referenceværdien på 60 pct. af BNP i 2008, mens yderligere to lande i 2009 og endnu et land i 2010 overstiger referenceværdien for den offentlige gæld. De seneste oplysninger fra medlemslandene tyder generelt på, at forringelser af de offentlige finanser kan blive større end i den seneste vurdering fra Kommissionen.   

 

Lande, der opfylder deres MTO:

 

Kommissionen forventer at 6 lande (Danmark, som behandles selvstændigt nedenfor, Sverige, Nederlandene, Finland, Luxembourg og Bulgarien) opfylder deres mellemfristede målsætning (MTO) i 2008, mens det kun er Danmark, Luxembourg og Bulgarien, der også ventes at gøre det i resten af programperioden. Den strukturelle saldo for både Sverige, Nederlandene og Finland ventes forværret, så Sverige ikke overholder sin MTO i resten af programperioden, mens Nederlandene og Finland ventes at overholde deres MTO i 2009, men ikke i 2010. Kommissionen forventer at alle seks lande fører ekspansiv finanspolitik i 2009, mens Sverige og Bulgarien ventes at stramme finanspolitikken i 2010.

 

Kommissionen skønner at alle seks lande overholder, at det offentlige budgetunderskud ikke overskrider 3 pct. af BNP samt at landenes offentlige gæld i pct. af BNP ikke overstiger 60 pct. Kommissionen forventer at Finland og Bulgarien har overskud på den offentlige budgetsaldo gennem hele programperioden, mens der ventes underskud for Danmark, Sverige og Nederlandene i 2009 og 2010 samt for Luxembourg i 2010.

 

Udfordringerne for holdbarheden af de offentlige finanser er generelt skærpet for EU i lyset af svækkelsen af de offentlige finanser som følge af konjunkturnedgangen og lempelserne af de offentlige finanser. Blandt de lande der skønnes at overholde deres MTO i 2008, er det kun Danmark, Sverige og Bulgarien, der udviser en holdbar finanspolitik i 2008, når der bl.a. tages højde for landenes offentlige gæld og deres aldersrelaterede udgifter. Finland vurderes i 2008 til at være i lav-risiko-gruppen for så vidt angår holdbarheden af de offentlige finanser, mens Nederlandene ventes at blive nedjusteret til medium-risiko-gruppen pga. større aldersrelaterede udgifter end EU-gennemsnittet. Med hensyn til strukturelle reformer planlægger f.eks. Bulgarien og Danmark initiativer med henblik på. at styrke arbejdsmarkedet, og Bulgarien planlægger yderligere at styrke uddannelses- og sundhedssystemet. Luxembourg planlægger at gennemfører reformer på pensionsområdet.

 

 

Lande, der ikke opfylder deres MTO:

 

Kommissionen skønner at 15 EU lande (UK, Tyskland, Frankrig, Spanien, Irland, Grækenland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Malta, Letland, Estland, Italien, Litauen og Portugal) ikke opfylder deres mellemfristede målsætning for den strukturelle saldo i programperioden. Heraf ventes seks lande (Grækenland, Malta, Estland, Italien, Litauen og Ungarn) at stramme finanspolitikken i 2009, og de fem førstnævnte lande planlægger ligeledes at stramme i 2010. Irland og Letland ventes også at stramme finanspolitikken selvom Kommissionens prognose peger på at finanspolitikken lempes. Det skyldes, at de offentlige finanser i disse to lande forringes mere pga. konjunkturnedgangen end Kommissionens beregninger kan opfange. I 2010 ventes yderligere seks lande (UK, Frankrig, Spanien, Polen, portugal og Tjekkiet) at stramme finanspolitikken. I 2009 vurderes, at UK, Tyskland, Frankrig Spanien, Polen, Portugal og Tjekkiet fører ekspansiv finanspolitik, mens Tyskland også forventes at lempe finanspolitikken i 2010.

 

Blandt de lande der strammer finanspolitikken i 2009, ventes at Malta, Litauen og Ungarn overholder 3-procentsgrænsen for underskud på den offentlige saldo, mens Grækenland, Portugal og Estland vurderes til at overskride grænsen. I 2010 skønnes at Malta og Tjekkiet strammer finanspolitikken og overholder 3-procentsgrænsen. Af de lande der vurderes til at lempe finanspolitikken, overholder Tyskland og Tjekkiet ligeledes 3-procentsgrænsen i 2009, mens for Tysklands vedkommende ikke i 2010. Kommissionen forventer at den offentlige gæld er under referenceværdien på 60 pct. af BNP for seks lande (Spanien, polen, Tjekkiet, Letland, Litauen og Estland) i hele programperioden, mens UK ventes at ligge under referenceværdien i 2008 og Irland ventes at ligge under i 2008 og 2009.

 

Blandt de lande der ikke overholder deres MTO i programperiode, er det kun Polen, der i 2008 vurderes at udvise holdbare offentlige finanser, når der bl.a. tages højde for landenes offentlige gæld og deres aldersrelaterede udgifter. Blandt de resterende lande skønnes Estland i 2008, at være i lav-risiko-gruppen for så vidt angår holdbarheden af de offentlige finanser, mens Tyskland, Frankrig, Malta, Litauen, Italien, Portugal og Ungarn ventes i medium-risiko-gruppen. I 2008 scenariet ventes UK, Spanien, Irland, Tjekkiet og Letland at have høj risiko for uholdbare offentlige finanser. På sundhedsområdet planlægger Malta, Grækenland, Tjekkiet og Ungarn at gennemføre reformer, mens Grækenland, Irland, Tyskland, Tjekkiet, Frankrig og Ungarn ventes at gennemføre reformer på pensionsområdet. Ungarn planlægger yderligere at gennemføre reformer af uddannelsessystemet. 

 

Når vurderingerne af Stabilitets- og konvergensprogrammerne er afsluttet forventes det, at der vil foreligge mere præcise opgørelser af landenes diskretionære finanspolitik i 2009.

 

 

Konvergensprogram for Danmark

Danmarks Konvergensprogram 2008 (KP08) er baseret på en opdateret mellemfristet fremskrivning til 2015. Fremskrivningen i KP08 tager udgangspunkt i konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse, december 2008, der dækker årene 2008-10. Konjunkturvurderingen er baseret på finansloven for 2009 og et foreløbigt skøn for de kommunale og regionale budgetter for 2009.

 

I tillæg til KP08 er der i henhold til EU-kommissionens ”European Economic Recovery Plan (EERP)” af 26. november 2008 udarbejdet et addendum, der beskriver finanspolitikkens bidrag til aktiviteten i 2009.

 

Forløbet i KP08 er i overensstemmelse med de overordnede mellemfristede mål for finanspolitikken. Konvergensprogrammet viser bl.a.:

 

·               Fremskrivningen indeholder regeringens prioriteringer i skatte- og udgiftspolitikken, herunder en fastholdelse af skattestoppet frem til 2015, indeksering af energiafgifterne som led i klima- og energistrategierne samt en kvalitetsfond pÃ¥ 50 mia. kr. til offentlige investeringer i sundhedsstruktur, folkeskoler, daginstitutioner mv.  

·               For at sikre finanspolitisk holdbarhed er der i den oprindelige 2015-plan fra august 2007 stillet krav om strukturreformer, der øger beskæftigelsen med 20.000 personer og modvirker tendensen til faldende arbejdstid frem mod 2015, jf. ogsÃ¥ KP07. Kravet styrkede i KP07-forløbet de offentlige finanser varigt med ca. 0,8 pct. af BNP eller 14 mia. kr.

·               Med Jobplanen fra februar og sygefraværshandlingsplanen fra november er udmøntet omtrent 1/5 af det oprindelige krav vedrørende arbejdstid, og de to reformer skønnes isoleret set at styrke de offentlige finanser varigt med ca. 0,1 pct. af BNP (ca. 2 mia. kr.). Det resterende uudmøntede krav i forhold til at sikre mod faldende arbejdstid og 20.000 flere i beskæftigelse frem mod 2015 modsvarer et finansieringsbidrag pÃ¥ ca. 12 mia. kr. og er ifølge fremskrivningen tilstrækkeligt til at sikre, at finanspolitikken er omtrent holdbar (holdbarhedsindikator pÃ¥ -0,1 pct. af BNP). En holdbarhedsindikator pÃ¥ 0 kræver som i KP07 et samlet reformbidrag svarende til 0,8 pct. af BNP (idet bidraget pÃ¥ 0,1 pct. af BNP fra udmøntede reformer modsvares af andre ændringer i fremskrivningen, bl.a. i lyset af finanskrisen).

·               Det strukturelle overskud pÃ¥ de offentlige finanser er beregnet til 2,4 pct. af BNP i 2007. Herefter reduceres det strukturelle overskud gradvist til 0,9 pct. af BNP i 2010 og lige knap balance i 2015. De beregnede strukturelle overskud er pÃ¥ linje med det sÃ¥kaldte mÃ¥linterval, der tilsiger strukturelle overskud pÃ¥ ¾-1¾ pct. af BNP frem mod 2010 og mindst balance i 2011-2015.

·               Den offentlige ØMU-gæld skønnes at stige fra 26¼ pct. af BNP ved udgangen af 2007 til 30¼ pct. af BNP ved udgangen af 2008, og aftager derefter i takt med forudsatte overskud det meste af perioden til ca. 22½ pct. af BNP i 2015. Stigningen i ØMU-gælden fra 2007 til 2008 afspejler navnlig den besluttede udstedelse af 30-Ã¥rige statspapirer, hvor det modgÃ¥ende aktiv pÃ¥ statens konto i Nationalbanken ikke modregnes i ØMU-gældsopgørelsen, og Den Sociale Pensionsfonds mulighed for at afdække renterisici ved køb af realkreditobligationer, der (i modsætning til statsobligationer) heller ikke modregnes i ØMU-gældsopgørelsen.

·               Realvæksten i ressourcerne til offentligt forbrug forudsættes at vokse med 1,2 pct. i 2009, 1 pct. om Ã¥ret i 2010-2012 og ¾ pct. om Ã¥ret i 2013-2015. I finanslovsarbejdet og aftalerne med kommuner og regioner er det realvæksten i det offentlige forbrug, der er det centrale omdrejningspunkt.

·               Fremskrivningen indebærer, at de offentlige forbrugsudgifter kan udgøre godt 27 pct. i 2015, dvs. godt ½ pct. af BNP mere end pejlemærket i 2015-planen. Den høje udgiftsandel i forhold til pejlemærket er ikke udtryk for ændrede prioriteringer i udgiftspolitikken, og skal til dels ses i lyset af tekniske forhold (Danmarks Statistiks nedrevision af BNP-data). Realvæksten i det offentlige forbrug i perioden fra 2007 til 2015 er pÃ¥ linje med det forudsatte i KP07. Der tages nærmere stilling til, hvordan den forøgede udgiftsandel skal hÃ¥ndteres, nÃ¥r der er større klarhed over det videre konjunkturforløb, herunder konsekvenserne af finanskrisen.

·               Lav inflation pÃ¥ omkring 2 pct. om Ã¥ret.

 

I øvrigt henvises til selve konvergensprogrammet, der i forbindelse med fremsendelsen til Kommissionen også blev sendt til Folketingets Europaudvalg.

 

 

Kommissionens vurdering og udkastet til RÃ¥dets udtalelse

Kommissionen og udkastet til RÃ¥dets udtalelse vurderer:

 

·               Efter et langvarigt opsving blev dansk økonomi i 2008 ramt af en hurtig og markant tilbagegang, der navnlig er drevet af et afkølet boligmarked og stigende finansiel uro.

·               Svagere indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel vil i den kommende tid forværre tilbagegangen yderligere, og med de ændrede forudsætninger er det en særlig udfordring at sikre finansiel stabilitet og en rolig tilpasning pÃ¥ boligmarkedet.

·               Fremskrivningen i KP08 forekommer at være baseret pÃ¥ gunstige vækstforudsætninger, blandt andet pÃ¥ baggrund af Kommissionens skøn fra januar 2009 og anden information, der er blevet tilgængelig siden da.

·               Kommissionens beregninger af den strukturelle saldo viser et fald pÃ¥ omkring 2½ pct.-enheder fra 2008 til 2009, hvilket indikerer en ret lempelig finanspolitik i 2009. Finansministeriets beregninger viser, at finanspolitikken lempes med 1 pct. af BNP i 2009.

·               Der er flere risici forbundet med skønnene for de offentlige finanser. De risici, der trækker i retning af at forværre de offentlige finanser – herunder de forudsatte gunstige vækstudsigter og usikkerheden forbundet med udmøntningen af strukturreformerne – opvejes ikke af sandsynligheden for større provenuer som følge af højere oliepriser og lave renter og de senere Ã¥rs tendens til større offentlige overskud end forventet.

·               Den langsigtede virkning pÃ¥ de offentlige finanser af en ældre befolkning er lavere end EU-gennemsnittet, særligt i kraft af pensionsreformen i Velfærdsaftalen. Samtidig bidrager et stort (strukturelt) overskud i 2008 til at reducere den offentlige bruttogæld. Fastholdes store primære overskud pÃ¥ mellemfristet sigt, mindskes risici for holdbarheden af de offentlige finanser – risici, der pÃ¥ nuværende tidspunkt er begrænsede.     

·               Danmark drager fordel af relativt stærke institutionelle rammer for finanspolitikken, der bl.a. er kendetegnet ved en høj grad af synlighed af de finanspolitiske mÃ¥lsætninger. Alligevel er der behov for yderligere tiltag til at fastholde den offentlige udgiftsvækst pÃ¥ linje med de opstillede mÃ¥lsætninger.

·               For at understøtte den finansielle stabilitet er der vedtaget en række tiltag, herunder ændrede rammer for reguleringen inden for pension og livsforsikring, den finansielle hjælpepakke fra oktober 2008 og kreditpakken fra januar 2009. Kreditpakken adresserer et stigende pres pÃ¥ bankernes og realkreditinstitutionernes solvens og bidrager dermed til at normalisere udlÃ¥nsforholdene.     

·               I trÃ¥d med Kommissionens ”European Economic Recovery Plan” er der i Danmark med vedtagelsen af finansloven for 2009 implementeret en finanspolitisk lempelse pÃ¥ omkring 1 pct.-enhed, der samtidig indeholder strukturpolitiske initiativer til at øge arbejdsudbuddet (indkomstskattelettelser) og til at forbedre vækstpotentialet (forskning og udvikling).

·               I lyset af det gode udgangspunkt for de offentlige finanser og stærke automatiske stabilisatorer forekommer den planlagte lempelse af finanspolitikken at være et passende svar pÃ¥ det økonomiske tilbageslag. Den skønnede udvikling i de offentlige finanser indikerer igennem hele perioden, at finanspolitikken i Danmark er pÃ¥ linje med kriterierne i Stabilitets- og Vækstpakken.

·               Mht. datakravene i ’code of conduct’ indeholder KP08 alle obligatoriske data og de fleste valgfri data.

·               Den overordnede konklusion er, at finanspolitikkens stramhedsgrad – i lyset af den diskretionære lempelse pÃ¥ omkring 1 pct. af BNP i 2009 – overordnet set vurderes at være passende i den nuværende situation, givet det gode udgangspunkt for de offentlige finanser i Danmark. Den skønnede udvikling i de offentlige finanser kan blive forværret i lyset af de forudsatte gunstige vækstforudsætninger. BudgetmÃ¥lene i KP08 opfylder MTO’en (Medium Term Objective) gennem hele perioden, og der fastholdes dermed en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til referenceværdien. PÃ¥ mellemfristet sigt kræver opfyldelse af MTO’en tilbageholdenhed i de offentlige forbrugsudgifter og at der gennemføres initiativer, der udmønter det underliggende krav til strukturreformer.

 

 

RÃ¥dsudtalelser

RÃ¥det ventes at vedtage landespecifikke udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for de 21 EU lande, der bl.a. anbefaler at:

 

·               Bulgarien 1) fortsætter med at forfølge en stram finanspolitik og bevarer en solid finanspolitisk position ved at begrænse væksten i udgifterne med henblik pÃ¥ at standse eksisterende ubalancer samt modvirke underskud som følge af lavere indtægter, 2) begrænser væksten i den offentlige lønudvikling for at bidrage til en overordnet moderation i lønninger samt en forbedret konkurrenceevne, 3) yderligere styrker effektiviteten af de offentlige udgifter, særligt gennem a) fuld implementering af programbudgettering, b) forbedring af de administrative kapaciteter, samt c) reform af arbejds- og produkmarkeder, uddannelses- og sundhedsomrÃ¥det for at øge produktiviteten;

·               Danmark 1) implementerer de finanspolitiske planer for 2009, inklusiv finanspolitisk stimulering, i overensstemmelse med EERP og indenfor rammen af Stabilitets- og Vækstpagten (SGP), 2) identificerer de krævede strukturelle reformer, særligt med det formÃ¥l at styrke arbejdsudbud med henblik pÃ¥ at opfylde budgetmÃ¥lsætningen i de sidste Ã¥r af programperioden;

·               Estland 1) styrker konsolideringen af de offentlige finanser pÃ¥ kort sigt for at fastholde det offentlige budgetunderskud under 3 pct. af BNP samt gennemfører de fornødne tiltag for at understøtte konsolideringen pÃ¥ mellemlangt sigt, 2) implementerer forsvarlig politik for offentlige lønninger, for at støtte tilpasningen af økonomien og styrke konkurrenceevnen, 3) forstærke den mellemfristede budgetmÃ¥lsætning, særligt ved at forbedre planlægningen og effektiviteten af udgifter;  

·               Finland 1) implementerer finanspolitikken for 2009 som planlagt i overensstemmelse med EERP og indenfor rammen af SGP, 2) derefter tilbageruller den negative virkning af den finanspolitiske stimulering ved at vende tilbage til MTO samt implementerer passende strukturelle reformer med henblik pÃ¥ at understøtte holdbarheden af de offentlige finanser; 

·               Frankrig 1) implementerer de finanspolitiske tiltag i 2009 som planlagt, inklusiv finanspolitisk stimulering, i overensstemmelse med EERP og indenfor rammen af SGP uden at svække de offentlige finanser yderligere, 2) implementerer en signifikant budgetkonsolidering i 2010 og fremefter med henblik pÃ¥ at sikre, at det offentlige underskud hastigt bringes under referenceværdien og dermed bringer forholdet mellem offentlig gæld og BNP pÃ¥ en nedadgÃ¥ende kurs, 3) effektivt hÃ¥ndhæver eksisterende regler for udgiftsstyringen samt iværksætter yderligere tiltag med henblik pÃ¥ at garantere alle sektorers respekt for regeringens flerÃ¥rige mÃ¥l for udgiftsreduktion samt fortsat implementerer tiltag indenfor Frankrigs generelle revision af sin offentlige sektor (RGPP). Implementerer sit strukturelle reformprogram, særligt hvad angÃ¥r bæredygtigheden i pensionssystemet;

·               Grækenland 1) styrker den fiskale konsolidering betydeligt allerede i 2009 gennem velspecificerede permanente tiltag, der begrænser de nuværende udgifter, inklusiv en passende offentlig sektor lønpolitik, og derved bidrager til den nødvendige reduktion i den offentlige gæld i forhold til BNP, 2) sikrer tiltag til finanspolitisk konsolidering, der ogsÃ¥ er gearet til at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser indenfor rammerne af et omfattende reform program, i lyset af de nødvendige justeringer af økonomien med det formÃ¥l at genvinde tabt konkurrenceevne og justere eksterne ubalancer, 3) hurtigt implementerer reformer af skatteadministrationen og yderligere forbedrer budgetprocesserne ved at øge gennemsigtigheden, definere flerÃ¥rige budgetstrategier og ved effektivt at implementere mekanismer til at overvÃ¥ge, kontrollere og forbedre kvaliteten af de offentlige udgifter, 4) set i lyset af gældsbyrden og de forventede stigninger i de aldersrelaterede udgifter, forbedrer holdbarheden af de offentlige finanser ved at fortsætte de igangværende reformer af sundheds- og pensionssystem; Grækenland tilskyndes endvidere at forbedre statistisk styring og kvaliteten af sine statistiske data, samt anbefales at forbedre overholdelsen af de krav til data, der er specificeret i adfærdskodekset for stabilitets- og konvergensprogrammerne;

·               Irland 1) begrænser det voksende underskud i 2009 og specificerer og stringent implementerer substantielle Ã¥rlige stramninger inden for et bredt baseret fiskalt konsolideringsprogram for 2010 og fremefter, 2) forbedrer overholdelse af den mellemfristede budgetramme samt at overvÃ¥ge at budgetmÃ¥lsætningen overholdes gennem Ã¥ret, 3) i lyset af de betydelige forventede stigninger i aldersrelaterede udgifter og i offentlige gæld over programperioden, forbedrer holdbarheden af de offentlige finanser ved at implementere yderligere pensionsreformer med henblik pÃ¥ at tilstræbe fiskal konsolidering;

·               Italien 1) implementerer de planlagte budgettiltag for 2009 samt stringent gennemfører de strukturelle tilpasninger planlagt i programperioden. SÃ¥ snart økonomien bedres, bør Italien forfølge en ambitiøs budgetkonsolidering for at kunne bringe den høje gældsratio pÃ¥ en nedadgÃ¥ende kurs samt sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, 2) fortsætter de fremskridt, som skal forbedre finanspolitisk styring og udvikling af en ny ramme for stigning af de offentlige udgifter, der sikrer lokale myndigheders ansvarlighed samt understreger finanspolitisk disciplin, 3) forfølger bestræbelser pÃ¥ at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser ved at fokusere pÃ¥ udgiftseffektivitet og sammensætning, ogsÃ¥ ved at reallokere sociale udgifter for at skabe rum for mere forstÃ¥elige og ensartede arbejdsløshedsunderstøttelsessystemer, der sikrer passende incitamenter til at arbejde samt effektive aktiveringspolitikker uden at gÃ¥ pÃ¥ kompromis med den fiskale konsolideringsproces;

·               Letland 1) i slutningen af marts 2009 fremsender det supplerende budget vedtaget i december 2008 til parlamentet, om nødvendigt tager yderligere skridt for at nÃ¥ det planlagte offentlige underskud i 2009 og herefter fortsætter den mÃ¥lrettede konsolidering af de offentlige finanser, 2) foretager en stram implementering af nominelle lønreduktioner i den offentlige sektor for at skabe bedre overensstemmelse mellem lønninger og produktivitet for hele økonomien og derigennem forbedre konkurrenceevnen gennem lavere omkostninger, 3) styrker styringen med og gennemsigtigheden af de offentlige finanser ved at forbedre den mellemfristede budgetlægning og forstærke finansministeriets kontrol med udgifterne samt styrke regulering og tilsyn med de finansielle markeder, 4) styrker udbudssiden i økonomien gennem vidtrækkende strukturreformer og gennem effektiv anvendelse af tilgængelige EU-strukturfonde. Disse anbefalinger er ligeledes i overensstemmelse med forpligtelserne i den internationale hjælpepakke til Letland samt i overensstemmelse med behovet for at sikre Letland en gnidningsløs deltagelse i ERMII;

·               Litauen 1) implementerer de nødvendige tiltag for at opnÃ¥ budgetmÃ¥lsætningen i 2009, ved at prioritere udgifter og fortsætte mÃ¥lrettet finanspolitisk konsolidering pÃ¥ mellemlangsigt, 2) implementerer restriktioner af offentlige lønninger for at fremme afstemning af lønninger og produktivitet i hele økonomien og styrke konkurrenceevnen, 3) styrker finanspolitisk styring og transparens, ved at forbedre den mellemfristede budgetstruktur og forstærk udgiftsdisciplinen med.

·               Luxembourg 1) implementerer de planlagte tiltag i overensstemmelse med EERP, 2) forbedrer den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser ved at implementere strukturelle reformtiltag særligt pÃ¥ pensionsomrÃ¥det; Luxembourg bør endvidere sørge for at overholde de krav, der er specificeret i adfærdskodekset for stabilitets- og konvergensprogrammerne;

·               Malta 1) som planlagt i stabilitetsprogrammet genoptager konsolideringen af de offentlige finanser for igen at komme under 3 pct. i 2009 som planlagt og sikrer en reduktion af gældsbyrden i overensstemmelse hermed ved at redegøre klart for hvilke tiltag, der ligger til grund for den planlagte konsolidering i de yderste Ã¥r i programmet hen imod MTO, 2) styrker den mellemfristede budgetlægning og øger efficiensen og effektiviteten i det offentlige forbrug, herunder ved at fremskynde udformningen og implementeringen af en omfattende reform af sundhedsvæsenet;

·               Nederlandene implementerer finanspolitikken for 2009 som planlagt i overensstemmelse med EERP og indenfor rammen af SGP, for at begrænse risikoen for en substantiel yderligere forringelse af den fiskale balance i 2010 i forhold til de nyeste forudsigelser og derefter for at bevæge sig hen imod MTO i begyndelsen af 2011;

·               Polen 1) implementerer de finanspolitiske planer i 2009, inklusiv den finanspolitiske stimulering, i overensstemmelse med EERP og indenfor rammen af SGP og samtidig undgÃ¥r at overskride den af regeringen fremsatte referenceværdi, 2) støtter op om konsolideringsstrategien for 2010 og 2011 med specifikke tiltag, der reducerer underskuddet, 3) styrker budgetlægningen gennem bedre udgiftskontrol, herunder gennem en hurtig gennemførsel af den reviderede lov om offentlige finanser og overgangen til performance-baseret budgetlægning.

·               Portugal 1) implementerer de planlagte tiltag i overensstemmelse med EERP og indenfor rammerne af SGP, mens en yderligere forringelse af de offentlige finanser undgÃ¥s, 2) stringent gennemfører de planlagte strukturelle tilpasninger i 2010 og herefter for derved at styrke farten pÃ¥ budgetkonsolidering, hvis de cykliske omstændigheder er bedre end forventet, 3) yderligere styrker den budgetmæssige ramme og sikrer, at finanspolitiske konsolideringstiltag ogsÃ¥ er beregnet til at styrke kvaliteten af de offentlige finanser under hensyn til de nødvendige tilpasninger af økonomien for at kunne adressere eksisterende ubalancer;

·               Spanien 1) implementerer finanspolitikken for 2009 som planlagt i overensstemmelse med EERP og indenfor rammen af SGP uden at svække de offentlige finanser yderligere i 2009, mÃ¥lrettet gennemfører signifikante strukturelle konsolideringer i 2010 og fremefter ved at bakke op med passende tiltag, 2) forbedrer den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser ved at implementere yderligere tiltag rettet mod at begrænse den demografisk betingede vækst i udgifterne, 3) sikrer at den fiskale konsolidering i lyset af den pÃ¥krævede tilpasning af eksisterende ubalancer ogsÃ¥ øger kvaliteten af de offentlige finanser som planlagt;

·               Storbritannien 1) fortsætter de stimulerende tiltag i overensstemmelsen med EERP i finansÃ¥ret 2009/2010 og indenfor rammerne af SGP, og samtidig undgÃ¥r yderligere forværringer af de offentlige finanser, 2) øger tempoet for budgetkonsolidering fra 2010/11 og fremefter for at sikre en hurtig korrektion af det store underskud, 3) definerer en struktur for de offentlige udgifter, der er konsistent med en forbedring af holdbarheden af de offentlige finanser; Storbritannien bør endvidere sørge for at overholde de krav til data, der er specificeret i adfærdskodekset for stabilitets- og konvergensprogrammerne;

·               Sverige 1) implementerer den planlagte finanspolitik, inklusiv finanspolitisk stimulering i 2009, i overensstemmelse med EERP og indenfor rammen af SGP for efterfølgende at sikre en tilbagevenden til MTO;

·               Tjekkiet 1) implementerer de finanspolitiske planer for 2009, inklusiv finanspolitisk stimulering, i overensstemmelse med EERP og indenfor rammerne af SGP 2) gennemfører signifikant strukturel konsolidering i 2010 og fremover i retning af MTO samt støtter budgetstrategien med specifikke tiltag for at reducere udgifterne i 2010-2011, 3) fortsætter de nødvendige pensions- og sundhedsreformer, givet de forudsete stigninger i aldersrelateret udgifter, for at forbedre holdbarheden af de offentlige finanser;

·               Tyskland 1) implementerer finanspolitikken for 2009 og 2010 som planlagt, inklusiv finanspolitisk stimulering, i overensstemmelse med EERP og indenfor rammen af SGP, tilbageruller den finanspolitiske stimulering, med henblik pÃ¥ at støtte signifikant budgetkonsolideringen hen imod MTO, begyndende senest i 2011, 2) styrker den institutionelle fiskale struktur ved at implementere de nye budgetregler som tiltænkt pÃ¥ nuværende tidspunkt for at understøtte den nødvendige konsolideringsproces efter 2010, 3) øger bevÃ¥genheden over for initiativer, der styrker holdbarheden af de offentlige finanser og sikrer at pensionsreformen fra 2008 implementeres som tiltænkt;  

·               Ungarn 1) bevarer tilstrækkelige buffere i lyset af de særlige risici for den ungarske økonomi, tager de nødvendige skridt til at holde det offentlige underskud under tærskelen pÃ¥ 3 pct. af BNP i 2009 og sikrer, at den tilstrækkelige udvikling i budgetkonsolidering hen imod MTO sker herefter og bringer dermed forholdet mellem offentlig gæld og BNP pÃ¥ en nedadgÃ¥ende kurs mod tærskelen pÃ¥ 60 pct. af BNP, 2) sikrer fuld implementering af loven om finanspolitisk ansvarlighed, og som allerede tilkendegivet fortsætter mÃ¥dehold i udgifterne gennem yderligere reform af den offentlige administration, sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet, samt styrker regulering og tilsyn med den finansielle sektor, 3) i lyset af gældsniveauet og stigningen i aldersrelaterede udgifter yderligere forbedrer den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, og fortsætter med at reformere pensionssystemet i forlængelse af tiltagene i 2006-2008;

 

 

Hjemmelsgrundlag

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Traktatens artikel 99.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

 

Høring

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om de opdaterede konvergens- og stabilitetsprogrammer fra 2008 for Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Malta, Polen, Spanien, Portugal, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Polen.

 

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte Rådets udtalelser i den form, der kan opnås enighed om, idet der lægges vægt på, at udtalelserne understøtter at landene iværksætter konsolideringsplaner for at vende tilbage til holdbare offentlige finanser i lyset af effekterne af konjunkturnedgangen.

 

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for de 21 EU lande.

 

 

Bilag

Kommissionens tal for lande der har afleveret SCP-assessments

Tabel 1

Faktisk budgetsaldo (pct. af BNP)

 

 

 

2006

2007

2008

2009

2010

 

 

 

Bulgarien

3

0,1

3,2

2

2

 

 

 

Danmark

5,2

4,5

3,1

-0,3

-1,5

 

 

 

Estland

2,9

2,7

-2

-3,2

-3,2

 

 

 

Finland

4,1

5,3

4,5

2

0,5

 

 

 

Frankrig

-2,4

-2,7

-3,2

-5,4

-5

 

 

 

Grækenland

-2,8

-3,5

-3,4

-3,7

-4,2

 

 

 

Nederlandene

0,6

0,3

1,1

-1,4

-2,7

 

 

 

Irland

3

0,2

-6,3

-11

-13

 

 

 

Italien

-3,4

-1,6

-2,8

-3,8

-3,7

 

 

 

Letland

-0,2

0,1

-3,5

-6,3

-7,4

 

 

 

Litauen

-0,4

-1,2

-2,9

-3

-3,4

 

 

 

Luxembourg

1,3

3,2

3

0,4

-1,4

 

 

 

Malta

-2,3

-1,8

-3,5

-2,6

-2,5

 

 

 

Polen

-3,8

-2

-2,5

-3,6

-3,5

 

 

 

Portugal

-3,9

-2,6

-2,2

-4,6

-4,4

 

 

 

Spanien

2

2,2

-3,4

-6,2

-5,7

 

 

 

Storbritanien

-2,7

-2,7

-4,6

-8,8

-9,6

 

 

 

Sverige

2,3

3,6

2,3

-1,3

-1,4

 

 

 

Tjekkiet

-2,7

-1

-1,2

-2,5

-2,3

 

 

 

Tyskland

-1,5

-0,2

-0,1

-2,9

-4,2

 

 

 

Ungarn

-9,3

-5

-3,3

-2,8

-3

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 2

Offentlig gæld (pct. af BNP)

 

 

 

2006

2007

2008

2009

2010

 

 

 

Bulgarien

22,7

18,2

13,8

12,2

10,7

 

 

 

Danmark

30,7

26,3

30,3

28,4

27

 

 

 

Estland

4,3

3,5

4,3

6,1

7,6

 

 

 

Finland

39,2

35,1

32,8

34,5

36,1

 

 

 

Frankrig

63,6

63,9

67,1

72,4

76

 

 

 

Grækenland

95,9

94,8

94

96,2

98,4

 

 

 

Nederlandene

47,4

45,7

57,3

53,2

55,2

 

 

 

Irland

24,7

24,8

40,8

54,8

68,2

 

 

 

Italien

106,9

104,1

105,7

109,3

110,3

 

 

 

Letland

10,7

9,5

16

30,4

42,9

 

 

 

Litauen

18

17

17,1

20

23,3

 

 

 

Luxembourg

6,6

7

14,4

15

15,1

 

 

 

Malta

63,8

61,9

63,3

64

64,2

 

 

 

Polen

47,7

44,9

45,5

47,7

49,7

 

 

 

Portugal

64,7

63,6

64,6

68,2

71,7

 

 

 

Spanien

39,6

36,2

39,8

46,9

53

 

 

 

Storbritanien

43,4

44,1

50,1

62,6

71

 

 

 

Sverige

45,9

40,6

34,8

36,2

36

 

 

 

Tjekkiet

29,6

28,9

27,9

29,4

30,6

 

 

 

Tyskland

67,6

65,1

65,6

69,6

72,3

 

 

 

Ungarn

65,6

65,8

71,9

73,8

74

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 3

Strukturel budgetsaldo (pct. af BNP)*

 

 

 

2006

2007

2008

2009

2010

MTO

 

 

Bulgarien

2,3

2,5

2,2

2,1

2,8

0

 

 

Danmark

-2

3,3

3,8

1,1

0,9

0,5 til 1,5

 

 

Estland

-0,1

-0,4

-2,8

-1,6

-1,3

0

 

 

Finland

3,5

3,9

3,6

2,7

1,7

2

 

 

Frankrig

-3,3

-3,6

-3,8

-4,6

-3,8

0

 

 

Grækenland

-4,3

-4,6

-5

-4,7

-3,7

0

 

 

Nederlandene

0,4

-0,8

0

-1

-1,5

-0,5 til -1,0

 

 

Irland

2

-1,5

-6,3

-9,4

-11,3

0

 

 

Italien

-3,7

-2,6

-3,1

-2,8

-2,5

0

 

 

Letland

-2,5

-3,6

-5,4

-5,8

-6,1

-1

 

 

Litauen

-1,8

-3,9

-4,6

-2,9

-2,1

-1

 

 

Luxembourg

0,2

1,6

2,4

1,6

0,3

-0,75

 

 

Malta

-2,8

-2,8

-3,3

-2,9

-2,3

0

 

 

Polen

-4,1

-2,8

-3,4

-3,7

-2,9

-1

 

 

Portugal

-3,8

-3,1

-3

-3,9

-3,3

-0,5

 

 

Spanien

1,6

1,6

-3,3

-4,6

-4,2

0

 

 

Storbritanien

-3,2

-3,7

-5,9

-8,5

-8

n.a.

 

 

Sverige

0,8

2,1

1,6

-0,3

-0,2

1

 

 

Tjekkiet

-3,5

-2,1

-2,4

-2,8

-1,9

-1

 

 

Tyskland

-2

-1

-0,9

-2,4

-3,4

0

 

 

Ungarn

-10,5

-5,3

-4

-2,8

-3,2

-0,5

 

 

* Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag

 

 

 

Tabel 4

Konjunkturrenset budgetsaldo (pct. af BNP)*

 

 

 

2006

2007

2008

2009

2010

 

 

 

Bulgarien

2,2

-0,8

2,2

2,1

2,8

 

 

 

Danmark

3,9

3,3

3,2

1

0,1

 

 

 

Estland

0,5

-0,1

-2,6

-1,6

-1,3

 

 

 

Finland

3,5

3,9

3,6

2,7

1,5

 

 

 

Frankrig

-3

-3,5

-3,7

-4,6

-3,8

 

 

 

Grækenland

-3,8

-4,8

-4,7

-3,9

-3,7

 

 

 

Nederlandene

0,4

-0,8

0

-0,7

-1,5

 

 

 

Irland

2

-1,5

-6,3

-9,1

-11,3

 

 

 

Italien

-4,1

-2,5

-2,9

-2,7

-2,4

 

 

 

Letland

-2,5

-3,6

-5,4

-5,8

-6,1

 

 

 

Litauen

-1,8

-3,3

-4,6

-2,9

-2,1

 

 

 

Luxembourg

0,2

1,6

2,4

1,6

0,3

 

 

 

Malta

-2,1

-2,2

-4

-2,6

-2,3

 

 

 

Polen

-4,1

-2,8

-3,4

-3,7

-3

 

 

 

Portugal

-3,8

-3

-2,3

-3,8

-3,3

 

 

 

Spanien

1,6

1,6

-3,7

-5,2

-4,2

 

 

 

Storbritanien

-3,2

-3,7

-5,2

-7,8

-8,3

 

 

 

Sverige

0,8

2,1

1,9

-0,2

-0,2

 

 

 

Tjekkiet

-3,4

-2,3

-2,4

-2,8

-1,9

 

 

 

Tyskland

-2

-1,3

-1,3

-2,4

-3,6

 

 

 

Ungarn

-10,8

-6,2

-4,3

-2,8

-3,2

 

 

 

* Kommissionens beregninger

 

 

 

Tabel 5

Real vækst BNP

 

 

 

2006

2007

2008

2009

2010

 

 

 

Bulgarien

6,3

6,2

6,4

1,8

2,5

 

 

 

Danmark

3,3

1,6

-0,6

-1

0,6

 

 

 

Estland

10,4

6,3

-2,4

-4,7

1,2

 

 

 

Finland

4,9

4,5

1,5

-1,2

1,2

 

 

 

Frankrig

2,2

2,2

0,7

-1,8

0,4

 

 

 

Grækenland

4,5

4

2,9

0,2

0,7

 

 

 

Nederlandene

3,4

3,5

1,9

-2

0,2

 

 

 

Irland

5,7

6

-2

-5

0

 

 

 

Italien

1,8

1,5

-0,6

-2

0,3

 

 

 

Letland

12,2

10,3

-2,3

-6,9

-2,4

 

 

 

Litauen

7,8

8,9

3,4

-4

-2,6

 

 

 

Luxembourg

6,4

5,2

1

-0,9

1,4

 

 

 

Malta

3,2

3,9

2,1

0,7

1,3

 

 

 

Polen

6,2

6,7

5

2

2,4

 

 

 

Portugal

1,4

1,9

0,2

-1,6

-0,2

 

 

 

Spanien

3,9

3,7

1,2

-2

-0,2

 

 

 

Storbritanien

2,8

3

0,7

-2,8

0,2

 

 

 

Sverige

4,2

2,5

0,5

-1,4

1,2

 

 

 

Tjekkiet

6,8

6

4,2

1,7

2,3

 

 

 

Tyskland

3

2,5

1,3

-2,3

0,7

 

 

 

Ungarn

4,1

1,1

0,9

-1,6

1

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 6

Inflation (HICP)

 

 

 

2006

2007

2008

2009

2010

 

 

 

Bulgarien

7,4

7,6

12

5,4

4,8

 

 

 

Danmark

1,9

1,7

3,6

1,6

1,9

 

 

 

Estland

4,4

6,7

10,6

3,2

2,7

 

 

 

Finland

1,3

1,6

3,9

1,8

1,8

 

 

 

Frankrig

1,9

1,6

3,2

0,8

1,5

 

 

 

Grækenland

3,3

3

4,2

2,5

2,7

 

 

 

Nederlandene

1,7

1,6

2,2

1,9

1,8

 

 

 

Irland

2,7

2,9

3,1

0,7

1,8

 

 

 

Italien

2,2

2

3,5

1,2

2,2

 

 

 

Letland

6,6

10,1

15,3

6,8

2,4

 

 

 

Litauen

3,8

5,8

11,1

5,6

4,8

 

 

 

Luxembourg

3

2,7

4,1

0,6

2,5

 

 

 

Malta

2,6

0,7

4,6

1,9

2,2

 

 

 

Polen

1,3

2,6

4,2

2,9

2,5

 

 

 

Portugal

3

2,4

2,7

1

2

 

 

 

Spanien

3,6

2,8

4,1

0,6

2,4

 

 

 

Storbritanien

2,3

2,3

3,4

0,1

1,1

 

 

 

Sverige

1,5

1,7

3,3

0,7

1

 

 

 

Tjekkiet

2,1

3

6,3

2,6

2,3

 

 

 

Tyskland

1,8

2,3

2,8

0,8

1,4

 

 

 

Ungarn

4

7,9

6,1

2,8

2,2

 

 

 

 

 

 

Tabel 7

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

 

 

 

2006

2007

2008

2009

2010

 

 

 

Bulgarien

9

6,9

6

6,3

6,4

 

 

 

Danmark

3,9

3,8

3,5

4,5

5,6

 

 

 

Estland

5,9

4,7

5,1

8,8

9,7

 

 

 

Finland

7,7

6,9

6,4

7,8

8

 

 

 

Frankrig

9,2

8,3

7,8

9,8

10,6

 

 

 

Grækenland

8,9

8,3

8,3

9

9,4

 

 

 

Nederlandene

3,9

3,2

2,9

4,1

5,5

 

 

 

Irland

4,5

4,6

6,5

9,7

10,7

 

 

 

Italien

6,8

6,1

6,7

8,2

8,7

 

 

 

Letland

6,8

6

6,5

10,4

11,4

 

 

 

Litauen

5,6

4,3

5,4

8,8

10,2

 

 

 

Luxembourg

4,6

4,1

4,1

4,9

5,8

 

 

 

Malta

7,1

6,4

6,5

7,4

7,9

 

 

 

Polen

13,9

9,6

7,4

8,4

9,6

 

 

 

Portugal

7,8

8,1

7,8

8,8

9,1

 

 

 

Spanien

8,5

8,3

11,3

16,1

18,7

 

 

 

Storbritanien

5,4

5,3

5,7

8,2

8,1

 

 

 

Sverige

7

6,1

6,2

7,9

8,7

 

 

 

Tjekkiet

7,2

5,3

5

5,7

6,6

 

 

 

Tyskland

9,8

8,4

7,1

7,7

8,1

 

 

 

Ungarn

7,5

7,4

7,7

8,8

9,1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 1b:           Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten 

- Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

                                            (ikke på dagsorden for ECOFIN den 10. marts 2009)

 

Resumé

ECOFIN ventes på et kommende rådsmøde at vedtage beslutninger under Traktatens artikel 104.6 om eksistens af uforholdsmæssigt store underskud og henstillinger under Traktatens artikel 104.7 om korrektion af uforholdsmæssigt store underskud inden for en given frist for en række lande.

 

Baggrund

Den globale økonomiske og finansielle krise har medført betydelig forværring af offentlige budgetsaldi og gældskvoter i EU. Op mod 20 EU-lande forventes i 2009 og/eller 2010 at have underskud på de offentlige budgetter, der overskrider Traktatens referenceværdi på 3 pct. af BNP, jf. figur 1. På basis af de seneste estimater vurderes omtrent halvdelen allerede at overskride referenceværdien i 2008.

Figur 1

Saldoen på de offentlige finanser

Kilde: Kommissionens Interim Forecast af januar 2009

 

Forværringen af de offentlige finanser skyldes bl.a. finanspolitiske lempelser i forbindelse med national implementering af den europæiske økonomiske genopretningsplan, som samlet lægger op til at stimulere den økonomiske aktivitet med 1,5 pct. af BNP. Hertil kan lægges virkningen af mindst samme størrelsesorden fra de automatiske stabilisatorer bl.a. i forbindelse med reducerede skatteindtægter og voksende sociale overførsler. Herudover har de fleste EU-lande implementeret finansielle redningspakker, som kan belaste de offentlige budgetter og gældskvoter fremover. Det bemærkes endvidere, at nogle lande ikke i tilstrækkelig grad har benyttet de senere års gunstige konjunktursituation til at konsolidere de offentlige finanser, hvilket indebærer at udgangspunktet for de offentlige finanser er dårligere, end det kunne have været.

ECOFIN understregede den 20. januar 2009 EU-landenes forpligtelse til at sikre sunde og holdbare offentlige finanser og konstaterede, at Stabilitets- og Vækstpagten er tilstrækkelig fleksibel til at kunne håndtere situationen med stigende underskud i en række lande. ECOFIN var enig om, at anbefalingerne til landene i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud skal tage højde for den aktuelle økonomiske situation og landenes forskellige finanspolitiske råderum i en konstruktiv proces, hvor landene støtter hinanden.

Iværksættelsen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud og de dertil hørende anbefalinger om en konsolideringsstrategi er således et vigtigt signal om fælles opbakning (peer support) til de hårdest ramte EU-lande. ECOFIN udtrykte enighed om snarest og i takt med at den økonomiske situation forbedres at genoptage konsolideringen rettet mod de mellemfristede budgetmål.

På den baggrund er der er generel enighed om at iværksætte proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for alle lande, der overskrider 3 pct. referenceværdien for den offentlige budgetsaldo.

Indhold

Kommissionen har udarbejdet rapporter for en række lande, hvis offentlige underskud ventes at overstige referenceværdien på 3 pct. af BNP, i henhold til Traktatens artikel 104.3, som specificerer, at Kommissionen skal levere en rapport, hvis et land ikke opfylder kravene i forbindelse med kriterierne vedr. offentlige budgetunderskud og/eller gældskvoter. EFC ventes at drøfte Kommissionens rapporter i henhold til Traktatens artikel 104.4, der angiver, at EFC skal afgive udtalelser på baggrund af de udarbejdede rapporter.

Det forventes, at Kommissionen vil lægge op til, at ECOFIN i første omgang iværksætter procedurer vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for lande, der allerede i 2008 vurderes at have overskredet referenceværdien for budgetsaldoen på 3 pct. af BNP. Ifølge de seneste opgørelser drejer det sig om Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Letland, Malta og Rumænien. Herudover er der allerede iværksat procedurer for UK og Ungarn, som også i 2008 vurderes at have budgetunderskud over 3 pct. af BNP. Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud forventes også iværksat for de lande, som skønner, at det offentlige underskud kan overskride 3 pct. af BNP i 2009, men muligvis på et senere tidspunkt, når der er større klarhed om de økonomiske udsigter for 2009.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt en konkret strategi for håndtering af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Der ventes en afklaring af processen i løbet af de kommende uger, hvor der ventes opnået politisk enighed vedrørende beslutninger og anbefalinger under proceduren. De konkrete beslutninger under Traktens artikel 104.6 og anbefalinger under Traktatens artikel 104.7 ventes vedtaget formelt ved et senere rådsmøde.

Reformen af Stabilitets- og Vækstpagten i 2005 betyder at økonomiske og budgetmæssige forhold i højere grad tages i betragtning når proceduren for uforholdsmæssigt store underskud implementeres. Derfor vil der i forbindelse med anbefalinger om korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud være mulighed for at tage højde for effekten af den økonomiske situation og finansielle krise. Det vil være nødvendigt at differentiere konsolideringsstrategierne og fristerne for korrektion under hensynstagen til landenes forskellige udgangspunkter.

Der vurderes at være generel opbakning til en tilgang, hvor lande med særlig store overskridelser af 3 pct. referenceværdien får længere frister for korrektion, men til gengæld bliver pålagt en større årlig konsolidering. Denne fremgangsmåde fremgår også af formandskabets udkast til det Key Issues Paper, som udgør et af ECOFIN’s bidrag til Det Europæiske Råd i marts. I forbindelse med anbefalinger om konsolideringsstrategier og fastsættelse af frister er det vigtigt at finde den rette balance mellem at være tilstrækkelig ambitiøs i forhold til at sikre hurtig og effektiv konsolidering og at være tilstrækkelig realistisk med henblik på at sikre en troværdig konsolideringsstrategi i lyset af den markante konjunkturnedgang.

Hjemmelsgrundlag

Iværksættelsen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel 104.6. Vedtagelsen af henstillinger om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist har hjemmel i artikel 104.7.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter iværksættelsen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud under Traktatens artikel 104.6 for alle lande, der overskrider Traktatens referenceværdi for underskud på den offentlige budgetsaldo på 3 pct. af BNP.

Regeringen støtter endvidere vedtagelsen af henstillinger under Traktatens artikel 104.7, der indeholder anbefalinger om en konsolideringsstrategi for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden for en given frist.

Iværksættelsen af proceduren for alle lande er vigtigt i forhold til at give støtte til lande, der står over for væsentlige udfordringer i forbindelse med at sikre sunde og holdbare offentlige finanser. Der lægges vægt på at konsolideringsstrategierne er tilstrækkeligt ambitiøse til at sikre hurtigt og effektiv konsolidering. En tilgang, hvor lande med størst underskud får længere frister for korrektion, men forpligter sig til større årlige budgetforbedringer, kan støttes.

 

Andre landes holdninger

Der ventes bred enighed om behandlingen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt  2a:          Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009

- Key Issues Paper

 

 

Resumé

ECOFIN’s ”Key issues”-papir ventes at indeholde input til det videre arbejde med reformer af reguleringen af de finansielle markeder og en vurdering af implementeringen og opfølgningen på EU’s økonomiske ’genopretningsplan’, vedtaget på DER 11.-12. december 2008, som udspil til brug for DER’s evaluering af EU-planen på forårstopmødet den 19.-20. marts.

 

Baggrund

I lyset af den finansielle og økonomiske krise har EU-landene implementeret initiativer mhp. at reetablere funktionen af de finansielle markeder og vedtaget en økonomisk stabiliseringsplan ’European Economic Recovery Plan’ (EERP) i forbindelse med Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008.

 

Med hensyn til de finansielle markeders funktion er det generelt vurderingen, at landenes initiativer har forhindret en egentlig finansiel ”nedsmeltning”, men at markederne omvendt endnu ikke fungerer normalt.

 

EERP’s hovedelement er at sikre en stimulans af den økonomiske aktivitet svarende til 1,5 pct. af EU’s BNP i form af dels finanspolitiske lempelser i EU-landene og dels EU-finansierede initiativer, og planen udgør en fælles ramme med principper og retningslinjer for disse tiltag på nationalt og europæisk niveau.

 

I forhold til de nationale finanspolitiske tiltag understregede DER, at Stabilitets- og Vækstpagten er fundamentet for finanspolitik i EU, og at Pagten er tilstrækkelig fleksibel til at rumme mulighed for gennemførelse af EU-planen. DER konstaterede, at finanspolitiske tiltag midlertidigt vil øge de offentlige underskud, men betonede EU-landenes forpligtelse til at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, og opfordrede landene til så hurtigt som muligt i lyset af et kommende økonomisk opsving og i overensstemmelse med Pagten at opfylde deres mellemfristede budgetmål om strukturelle budgetpositioner tæt på balance. DER’s retningslinjer anfører, at nationale tiltag kan støtte efterspørgslen og være begrænsede og målrettede, bestå af udgifts- og skattetiltag, og gennemføres i sammenhæng med en styrket indsats for reformer, der sikrer strukturforbedringer.

 

I forhold til de europæiske tiltag lægger DER’s konklusioner blandt andet op til øget låneaktivitet fra EIB, fremrykket implementering af programmer finansieret af blandt andet samhørigheds- og strukturfondene, styrkede investeringer inden for rammerne af EU-budgettet, og øget støtte finansieret af Globaliseringsfonden.

 

ECOFIN havde på rådsmøderne den 20. januar og 10. februar de første generelle drøftelser vedrørende EU-planen, der fokuserede på Kommissionens nye økonomiske prognose, udviklingen i landenes offentlige finanser og finanspolitiske tiltag, samt udfordringer i relation til behovet for konsolidering og reformer rettet mod sikring af budgetbalance på mellemlang sigt og holdbarhed på lang sigt.

 

Indhold

 

De finansielle markeder

ECOFIN ventes den 10. marts at sætte retning på det videre arbejde med reformer af reguleringen af de finansielle markeder og foretage en vurdering af implementeringen og opfølgningen på EU’s økonomiske ’genopretningsplan’ som udspil til brug for DER’s evaluering af EU-planen på forårstopmødet den 19.-20. marts. Budskaberne ventes præsenteret i ECOFIN’s Key Issues papir.

 

Principperne for de fremadrettede reformer af reguleringen af de finansielle markeder i EU skal fortsat bygge på ligebehandling, holdbare offentlige finanser og at den finansielle stabilitet skal sikres.

 

Generelt skal den reguleringsmæssige ramme tilpasses, så den i højere grad minimerer risikoen for at finansielle kriser opstår. Det vil bl.a. indebære, at reguleringen også udstrækkes til dele af de finansielle markeder som ellers ikke hidtil har været dækket, at de tilsynsmæssige rammer styrkes og at tendensen til procykliske effekter af reguleringen begrænses. Derudover skal der tages bedre højde for risici for den stabilitet på tværs af lande, herunder gennem kollegier af tilsynsmyndigheder.

 

Der skal endvidere arbejdes for, at de principper som reguleringen i EU bygger på også afspejles i den globale tilgang. Det gælder særligt udstrækning af passende tilsyn med alle dele af de finansielle markeder, især dem som kan udgøre en særlig risiko for den finansielle stabilitet. Det gælder f.eks. begrænsning af procykliske effekter, hedge fonde og kreditvurderingsbureauer. Det skal endvidere arbejdes for initiativer rettet mod svagt regulerede jurisdiktioner, herunder mhp. at forhindre hvidvask af penge, finansiering af terrorisme og skattesvig.

 

Den realøkonomiske situation og finanspolitikken

Landenes finanspolitik i relation til EU-planen ventes primært at blive vurderet på basis af udviklingen i de samlede offentlige finanser i 2009 (og 2010) og bidragene fra hertil fra den aktive finanspolitik.

 

Udviklingen i de samlede offentlige finanser måles via ændringen i den faktiske offentlige saldo, og finanspolitikken måles via ændringen i den strukturelle saldo, dvs. saldoen renset for effekterne fra konjunkturnedgangen og visse tekniske forhold (beregnet af Kommissionen i henhold til den fælles EU-metode). En sådan vurdering vil i givet fald afspejle, at det er den samlede ændring i de offentlige finanser, der er relevant ift. stabilisering af den realøkonomiske aktivitet. Vurderingerne af de enkelte landes finanspolitik ift. EU-planen (særligt i ECOFIN’s udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne) kan også inddrage andre relevante indikatorer, herunder den aktive finanspolitiks direkte provenuvirkning, dvs. summen af de finanspolitiske beslutningers virkning på de enkelte indtægts- og udgiftsposter. Udover disse nøgletal vil vurderingerne muligvis omfatte nogle supplerende indikatorer.

 

Vurderingen ventes at være, at EU-landene generelt har levet op til aftalen, idet landenes finanspolitik og den samlede udvikling i de offentlige finanser er i overensstemmelse med Planens anbefaling om en stimulans på ca. 1,5 pct. af EU’s BNP, herunder en stimulans fra de nationale offentlige finanser på ca. 1,2 pct. af BNP.

 

EU-landenes gennemsnitlige underskud ventes således at stige fra 2,0 pct. af BNP i 2008 til ca. 4,5 pct. i år og knap 5,0 pct. næste år (Kommissionens nye skøn af 19. januar, jf. tabel 1).

 

Den samlede stigning i underskuddet på ca. 2,5 pct. af BNP i 2009, jf. figur 1, er knyttet til dels en strukturel svækkelse af finanserne som følge af især aktive finanspolitiske lempelser – skønsmæssigt ca. 1 pct., jf. figur 2, og dels de automatiske stabilisatorer (automatiske fald i indtægter og stigninger i udgifter sfa. konjunkturnedgangen) og særlige forhold, i alt ca. 1,5 pct. Hertil kommer blandt andet, at landene har allokeret offentlige ressourcer til rekapitaliseringer i den finansielle sektor på ca. 6 pct. af BNP og lånegarantier for ca. 20 pct. af BNP.

 

Danmarks finanspolitik er lempelig i 2009 og er i overensstemmelse med EU-planen. Danmarks offentlige saldo svækkes fra et overskud på ca. 3 pct. af BNP i 2008 til et lille underskud i 2009 og et underskud i 2010, som Kommissionen skønner til 1,5 pct. af BNP.

 

Danmarks finanspolitiske lempelse i relation til EU-Planen udgør 1 pct. af BNP. De aktive finanspolitiske beslutninger i form af skattenedsættelser og højere udgifter indebærer således en direkte provenuvirkning svarende til ca. 1 pct. af BNP i 2009. Lempelsen på 1 pct. af BNP målt på den direkte provenuvirkning er finanspolitikkens bidrag til svækkelsen af den strukturelle saldo, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2008. Den danske metode til beregning af struktursaldoen korrigerer for midlertidige forhold (indtægter fra Nordsøen, pensionsafkastskat og selskabsskat, der samlet falder i 2009 og således forringer den offentlige saldo, men ikke den strukturelle saldo). EU’s tal peger på en større svækkelse af struktursaldoen i Danmark – ca. 2,5 pct. af BNP i 2009 – fordi EU-metoden ikke korrigerer for midlertidige forhold og i den forstand overvurderer den finanspolitiske lempelse.

 

Danmark vurderes således at foretage en relativt stor finanspolitisk lempelse og skønnes at få en relativt stor svækkelse af saldoen på de offentlige finanser. Den danske finanspolitik skal tage hensyn til Danmarks særlige forhold i form af dels konjunktursituationen, hvor ledigheden fortsat er meget lav og under niveauerne i de andre EU-lande, og hvor der er pres på løn og konkurrenceevne, og dels hensynet til fastkurspolitikken og behovet for at nedbringe det danske rentespænd til eurolandene. Finanspolitikkens automatiske stabilisatorer, der indebærer lavere skatteindtægter og højere udgifter i takt med konjunkturnedgangen, er endvidere forholdsvis kraftige i Danmark. I lyset af disse forhold er vurderingen, at den danske finanspolitik er relativt ekspansiv i et europæisk perspektiv.

 

I forhold til opfølgningen på planen ventes ECOFIN’s udspil at lægge op til udarbejdelsen af en koordineret strategi for budgetkonsolidering og reformer inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten. Strategien skal i den kommende tid udmøntes i en ambitiøs og realistisk gennemførelse af proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud og fremskridt i forhold til Pagtens principper for strukturel budgetbalance og langsigtet holdbarhed af de offentlige finanser.

 

De overordnede budskaber vedrørende finanspolitik ventes afspejlet i Key Issues papiret.

 

Strukturpolitikken

Key Issues papiret ventes at lægge vægt på, at strukturreformer er en integreret del af genopretningsplanen, og at de kortsigtede tiltag bør være konsistente med langsigtede reformmål. Krisen styrker behovet for reformer rettet mod vækst og jobskabelse samt økonomiernes tilpasningsevne inden for rammerne af Lissabon-strategien. Protektionisme er omvendt ikke en del af løsningen på krisen. Krisen har skærpet en række af de langsigtede udfordringer, særligt de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Lissabon-Strategiens udformning efter 2010 bør lægge vægt på disse langsigtede udfordringer og bidrage til den økonomiske fremgang.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

Statsfinansielle konsekvenser

EU-planens aspekter vedr. finanspolitik har ikke statsfinansielle konsekvenser. Den planlagte finanspolitik ligger på linje med planen. Planens aspekter vedr. EU’s budget vil kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

EU-landenes finanspolitik vil kunne stabilisere vækst og beskæftigelse på kort sigt, men vil ikke have effekt på aktiviteten på længere sigt. Ekspansiv finanspolitik vil øge den offentlige gæld og renteudgifterne. EU-planen vil kunne have positive strukturelle samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang den bidrager til en styrket gennemførelse af økonomiske reformer, herunder via sammenkædning af finanspolitiske tiltag og reformer samt via EU-budgetinitiativer, der fremmer reformer.

 

Høring

Sagen har ikke været i høring

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 10. februar 2009 og 20. januar 2009 og forud for ECOFIN den 2. december 2008, hvor EU-planens overordnede og finanspolitiske aspekter blev forelagt til orientering, mens planens EU-budgetmæssige aspekter blev forelagt til forhandlingsoplæg.

 

 

 

Holdning

 

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte budskaberne i udkastet til Key Issues papiret.

 

Med hensyn til EU’s økonomiske stabiliseringsplan kan regeringen særligt støtte, at implementeringen heraf er i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, tager højde for landenes forskellige råderum, udfordringer og allerede planlagte finanspolitik, støtter mulighederne for at kunne gennemføre pengepolitiske rentenedsættelser og bidrager til lave lange renter samt stabilisering af de finansielle markeder, og lægger særlig vægt på, at finanspolitiske lempelser gennemføres som led i en samlet reform- og konsolideringsstrategi, der sikrer holdbare offentlige finanser på lang sigt. Regeringen støtter en vurdering af, at EU-landene har levet op til EERP-aftalen og lægger vægt på opfølgning på planen i form af en ambitiøs strategi for budgetkonsolidering og reformer inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.

 

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at støtte indholdet i Key Issues papiret, herunder at EERP-aftalen er implementeret som planlagt og skal følges op af en konsolideringsstrategi inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De offentlige finansers bidrag til den økonomiske aktivitet i EU-landene

Figur 1: Ændring i saldoen pÃ¥ de offentlige finanser i 2009

Figur 2: Finanspolitiske lempelser (-) og stramninger (+) i 2009

(målt på Kommissionens skøn for ændringen i den strukturelle saldo)

Anm.: Prikken for Danmark viser den reelle finanspolitiske lempelse på 1 pct. af BNP (målt på de direkte provenuer).

Kilde: Kommissionen

 

Dagsordenspunkt 2c            Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts – Landespecifikke integrerede anbefalinger

 

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte et udkast til landespecifikke anbefalinger i forlængelse af dels de integrerede retningslinjer for 2008-2010 vedtaget af Det Europæiske Råd i marts 2008 og dels den europæiske økonomiske genopretningsplan vedtaget af Det Europæiske Råd i december 2008.

 

De landespecifikke anbefalinger er revideret i lyset af den økonomiske krise og hensynet til gennemførelsen af den europæiske økonomiske genopretningsplan. Det fremgår af anbefalingerne, at den væsentligste udfordring for landene er at accelerere strukturelle reformer i tråd med Lissabon-strategien, herunder for at sikre de offentlige finansers holdbarhed og fremme omstillingen til en grøn og videnbaseret økonomi

 

Vurderingen af Danmarks reformarbejde er positiv, og Danmark er et af fire lande, hvor der ikke foreslås egentlige anbefalinger. Fokusområder for Danmark er fortsat styrkelse af arbejdsudbuddet og produktiviteten samt en forbedring af konkurrencen for at mindske spændet i forbrugerprisniveauet i forhold til andre EU-lande.

 

Baggrund

Det Europæiske Råd bekræftede i marts 2008, at de hidtil gældende integrerede retningslinjer bestående af de overordnede økonomi-politiske retningslinjer (BEPG) og beskæftigelsesretningslinjerne (EG) fortsat var gældende og skulle anvendes for perioden 2008-2010. Dermed lancerede Det Europæiske Råd den anden treårige cyklus i den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse.

 

I samme forbindelse gav Det Europæiske Råd sin tilslutning til de landespecifikke henstillinger om de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker for medlemsstaterne og euroområdet, som ECOFIN-rådet havde udarbejdet på grundlag af Kommissionens forslag.

 

ECOFIN-rådet har efterfølgende formelt vedtaget de integrerede retningslinjer og de landespecifikke anbefalinger på et rådsmøde i maj 2008.

 

Det Europæiske Råd vedtog i december 2008 en europæisk økonomisk genopretningsplan, som udover midlertidige målrettede finanspolitiske lempelser bl.a. lagde vægt på at accelerere strukturelle reformer i tråd med Lissabon-strategien, herunder sikring af de offentlige finansers holdbarhed samt fremme af omstillingen til en grøn og videnbaseret økonomi.

 

Kommissionen har den 28. januar 2009 fremlagt et udkast til de årlige landespecifikke anbefalinger, jf. KOM(2009) 34.

 

ECOFIN ventes den 10. marts 2009 at opnå enighed om de landespecifikke anbefalinger på basis af Kommissionens udkast hertil. De landespecifikke anbefalinger vil herefter blive sendt til DER’s forårsmøde den 19.-20. marts 2009, hvor de landespecifikke anbefalinger forventes at blive godkendt.

 

Indhold

På linje med sidste år er der udarbejdet landespecifikke anbefalinger/henstillinger som supplement til de integrerede retningslinjer. Anbefalingerne fremgår i konklusionsteksten for hver landevurdering og afspejler en vurdering af, hvor der for det enkelte land ligger særlige udfordringer og er behov for øget indsats til håndtering af disse. Konklusionsteksten udpeger desuden nogle generelle fokusområder for landenes videre reformarbejde.

 

De landespecifikke anbefalinger bærer dette år præg af den økonomiske og finansielle krise, herunder ikke mindst hensynet til gennemførelsen af den europæiske økonomiske genopretningsplan, som blev vedtaget på Det Europæiske Råd i december 2008. Det gælder særligt planens vægt på at accelerere strukturelle reformer i tråd med Lissabon-strategien, herunder sikring af de offentlige finansers holdbarhed samt fremme af omstillingen til en grøn og videnbaseret økonomi. Der er således i de landespecifikke anbefalinger generelt fokus på, at de anbefalede strukturreformer gennemføres hurtigt, samt at krisetiltagene ikke medfører en varig svækkelse af de offentlige finanser eller modvirker gennemførselen af reformprogrammerne i øvrigt.

 

De landespecifikke anbefalinger er derudover i vid udstrækning fortsat fokuseret på styrkelsen af effektiviteten af arbejdsmarkedspolitikkerne blandt andet gennem flexicurity, forbedring af finanspolitisk holdbarhed, styrket forskning og udvikling samt forbedring af konkurrencen på vare- og tjenesteydelsesmarkederne og indenfor infrastrukturer (energi-, jernbane mv.). Landeanbefalingerne er generelt bredt formulerede, således at der inden for de enkelte områder er stor frihed for landene i den praktiske politikimplementering.

 

Vurdering af Danmarks reformarbejde

For Danmark og tre andre lande (Luxembourg, Finland og Sverige) er der ikke foreslået egentlige landespecifikke anbefalinger, men alene fokusområder. Dette afspejler, at Danmark er blandt de lande, der er nået længst med implementeringen af initiativerne i sit nationale reformprogram.

 

Teksten peger på, at Danmark har lempet de offentlige finanser med ca. 1 pct. i 2009. Kommissionen tilkendegiver, at den på samme måde som for de øvrige lande vil vurdere Danmarks tiltag mod den økonomiske krise ud fra principperne i den europæiske økonomiske genopretningsplan.

 

Vurderingen af Danmarks reformarbejde er generelt meget positivt, som det har været tilfældet i tidligere år. Navnlig noteres der fremskridt i det forløbne år vedrørende tiltag, der yderligere har fremmet arbejdsudbuddet, herunder lavere marginalskatter.

 

Det noteres som et generelt fokusområde, at Danmarks vækst afhænger af fortsat fremgang i arbejdsudbud og produktivitet, herunder af at fremme afkastet af investeringer i uddannelse, forskning og udvikling. En anden udfordring er at øge konkurrencen i Danmark for at mindske spændet i forbrugerprisniveauet i forhold til de øvrige EU-lande.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udvalg for økonomi og valuta har den 20. februar 2008 afgivet betænkning om de integrerede retningslinjer for 2008-2010, som generelt støtter retningslinjerne og understreger vigtigheden af at implementere Lissabonstrategien.

 

Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt om Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

I det omfang landene gennemfører reformer på linje med de landespecifikke retningslinjer, kan det have væsentlige positive effekter for europæisk og dansk økonomi. Tilsvarende kan manglende gennemførsel af anbefalingerne, ikke mindst for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed, have negative samfundsøkonomiske konsekvenser i form af en langsommere genopretning efter den økonomiske krise for EU-landene som helhed.

 

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Regeringen noterer med tilfredshed den positive vurdering af Danmarks nationale reformprogram.

Regeringen finder det positivt, at der med den europæiske økonomiske genopretningsplan udover finanspolitiske ekspansioner er lagt vægt på at accelerere strukturelle reformer i tråd med Lissabon-strategien og sikre, at tiltagene mod krisen ikke svækker de offentlige finansers holdbarhed, samt at dette er afspejlet i de landespecifikke anbefalinger. Regeringen støtter derudover generelt de konkrete anbefalinger.

 

Andre landes holdning

Der ventes at være generel tilslutning til udkastene til landespecifikke anbefalinger.

Dagsordenspunkt 2e:           Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009

- Finansiering inden for en global klimaaftale

 

 

Resumé

Kommissionens meddelelse, ”Towards a Comprehensive Climate Change Agreement in Copenhagen” beskriver tre hovedudfordringer: mål og handlinger, finansiering og opbygningen af et globalt carbonmarked. På baggrund af meddelelsen forventes ECOFIN at vedtage rådskonklusioner, der skal udgøre input til Det Europæiske Råd. Konklusionsteksten forventes at bekræfte EU’s reduktionsmålsætninger og referere til anbefalingerne fra IPCC om reduktioner for hhv. udviklede lande og udviklingslande og globalt. Der lægges op til at international finansiering skal bidrage til dækningen af de ekstra omkostninger ved reduktioner i udviklingslandene, og til at markedsbaserede løsning skal spille en afgørende rolle, særligt gennem en reformeret CDM-mekanisme.

 

Regeringen ønsker generelt, at EU med disse konklusioner giver et klart signal til de internationale forhandlingsparter om at EU ønsker en global aftale i København der kan adressere klimaproblemerne.  Regeringen lægger vægt på at konklusionsteksten konkretiserer sammenhængen mellem størrelsen af finansieringen og karakteren af udviklingslandenes reduktionsforpligtelser, angiver en åben holdning til hvorledes finansiering fremskaffes i forhold til en kombination af kilder, fremhæver vigtigheden af at styrke og udvikle carbonmarkedet, herunder i form af nye fleksible mekanismer og at Clean Development Mechanism (CDM) reformeres, og lægger op til krav om løbende måling, rapportering og verifikation (MRV) som kan sikre en sammenhæng mellem udviklingslandenes reduktionsindsats og den understøttede nye og additionelle finansiering. Danmark kan støtte formandskabets tekst, men ønsker dog opstramninger med hensyn til beskrivelsen af sammenhængen mellem finansiering og graden og karakteren af udviklingslandenes reduktionsindsatser.    

 

Baggrund

Kommissionen udsendte den 28. januar 2009 meddelelsen ”Towards a Comprehensive Climate Change Agreement in Copenhagen”. Meddelelsen indeholder bud på EU’s holdning til en række af de mest centrale spørgsmål i forbindelse med forhandlingerne om en ny global klimaaftale. De tre hovedudfordringer er ifølge meddelelsen mål og handlinger, finansiering og opbygningen af et globalt carbon marked. Under disse overskrifter fremlægges bud på håndtering af finansieringsdiskussionen ift. hhv. emissionsreduktioner og tilpasning. Der gives endvidere bud på EU’s holdning til reduktionsmål for hhv. udviklede lande og udviklingslande og på hvordan udledninger fra hhv. luftfart, søfart samt industrielle flourgasser skal håndteres. Der gives også i meddelelsen bud på hvordan et globalt carbon marked kan etableres og på forbedring af CDM mekanismen.

På baggrund af meddelelsen vil Det Europæiske Råd den 19.-20. marts vedtage konklusioner med fokus på spørgsmålet om finansiering. Konklusionsteksten fra Rådet (ECOFIN) vil være input til DER konklusionerne sammen med bidrag fra Rådet (miljø) som vedtages den 2. marts. Endvidere vil der blive vedtaget konklusioner i GAERC omkring udvikling og klima den 15. marts 2009.

 

Indhold

Man må forvente, at konklusionsteksten vil bekræfte EU's vilje til at nå en global aftale i København og påpege, at omkostningerne ved en koordineret international indsats er langt lavere end omkostningerne ved ikke at handle.

Ligeledes må det forventes, at teksten vil bekræfte EU’s påtagede reduktionsforpligtelse og vigtigheden af lignende forpligtelser fra andre industrialiserede lande, og lægge vægt at udviklingslande skal påtage sig MRV-baserede (målelige, raportérbare og verificérbare) politikker og reduktionsindsatser. Det vil sandsynligvis også  understreges, at reduktionsindsatser foretaget af udviklingslandene er nødvendigt for at håndtere klimaforandringer.

Konklusionsteksten må forventes at fremhæve fordelen ved markedsbaserede instrumenter og støtte den gradvise udvikling af et globalt karbonmarked ved at forbinde regionale karbonmarkeder med sammenlignelige ambitionsniveauer. En reformeret CDM-mekanisme, der sikrer den klimamæssige integritet, skal fortsat spille en vigtig rolle mht at engagere udviklingslandene i karbonmarkedet, facilitere omkostningseffektive reduktioner og finansiere teknologitransfer.

Det forventes, at teksten vil lægge vægt på, at privat finansiering vil blive den væsentligste kilde til investering, men at offentlig finansiering også er nødvendig, og at den offentlige finansiering bør gå til at dække meromkostninger forbundet med at gøre en ekstra indsats.

Med hensyn til tilpasning, må det forventes, at teksten lægger vægt på at nuværende finansieringsmekanismer så som Global Environment Facility bør revideres.

Endeligt må det forventes, at der udtrykkes vilje til at undersøge de budgetmæssige og makroøkonomiske implikationer af de konkrete mekanismer for finansiering af emissionsreduktion, tilpasning, teknologi og kapacitetsopbygning.

 

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

 

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk lov. Det kan ikke udelukkes at dansk implementering af elementer i en global klimaaftale vil kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men en global klimaaftale må forventes at kunne have betydelige konsekvenser for statsfinanserne og samfundsøkonomien. En dansk andel af finansieringen indenfor en global aftale må forventes at kunne blive ganske betydelig. En nærmere vurdering af konsekvenser for statsfinanserne og samfundsøkonomien vil blive foretaget i forbindelse med diskussion af de konkrete forslag i forløbet op mod COP15.

 

Høring

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

Dansk holdning

Helt overordnet ser Danmark som kommende COP-vært gerne, at EU med disse konklusioner og ikke mindst med de konklusioner, der senere skal vedtages af stats- og regeringscheferne, lægger sig på en ambitiøs, konkret og afbalanceret linje med sigte på, hvad der kan bidrage til at lukke en global aftale i København.

Regeringen lægger stor vægt på, at der med konklusionerne gives et klart signal til de internationale forhandlingsparter om EU’s position på spørgsmålet om finansiering op til forhandlingerne i København. Danmark vil arbejde for en fastlæggelse af EU’s position på international finansiering, herunder EU’s holdning til institutionelle spørgsmål. Danmark vil også arbejde for, at eksisterende instrumenter og mekanismer gennemses, optimeres og opskaleres i forbindelse med indgåelsen af aftalen.

 

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at der fokuseres på sammenhængen mellem finansiering og graden og karakteren af udviklingslandenes reduktionsindsatser. Konklusionerne skal give udviklingslandene et klart incitament til at foretage en ekstra indsats. Jo større forpligtelser i retning af at reducere udledningerne til et givet niveau under ”business as usual” desto større tilsagn bør EU tilkendegive om finansiering til konkrete støttemekanismer. Finansiering af reduktionsindsatser i udviklingslandene kan bestå af elementer så som:

1) egne indsatser til udnyttelse af reduktioner der medfører økonomiske gevinster, støttet af international hjælp til kapacitetsopbygning, 2) støttede egne indsatser med international finansiering ydende et bidrag til at dække inkrementale omkostninger og teknologioverførsel, bl.a. ved at reducere emissionerne fra afskovning, 3) industrialiserede landes indsatser i ulande, finansieret gennem karbonmarkedet, herunder CDM.

Regeringen lægger vægt på at, konklusionerne fremhæver behov for at styrke og udvikle carbonmarkedet, herunder navnlig reform af at Clean Development Mechanism (CDM) bl.a. med henblik på at opnå miljømæssig integritet og en mere smidig implementering, således at carbonkreditter, der begrænser i-landenes egen reduktionsindsats, bedre afspejler reelle ekstra reduktioner i udviklingslandene. Derudover lægges der vægt på, at konklusionerne angiver en åben holdning til kilderne til international finansiering af reduktionsindsats og tilpasning i u-landene, såsom nationale budgetbidrag, evt. baseret på nationale påligningsbidrag, udviklingsbistand, auktionering af en andel af landekvoter, afgift på landekvoter og provenu fra økonomiske regulering af udledninger fra luft- og skibsfart. Endeligt lægges der vægt på at der stilles krav om måling, rapportering og verifikation (MRV) af reduktionsindsatser, men disse krav bør gælde for alle udviklingslande uanset udviklingsniveau.

Regeringen finder det vigtigt, at sammenkædningen af regionale karbonmarkeder kun finder sted mellem markeder med sammenligneligt ambitiøse reduktionsmål, da der ellers vil finde uhensigtsmæssigt store overførsler sted mellem de forskellige markeder.

 

 

 

Dagsordenspunkt 2f:            Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009

- Bedre regulering

 

 

Resumé

Rådet (ECOFIN) ventes på mødet den 8.-9. marts 2009, som forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts, at drøfte Kommissionens meddelelse om den tredje strategiske gennemgang af bedre regulering i EU og drage rådskonklusioner.

 

Baggrund 

Kommissionen præsenterede i januar 2007 et handlingsprogram for administrative lettelser. Her foreslog Kommissionen at introducere en fælles mÃ¥lemetode til at opgøre de administrative byrder, at opstille et reduktionsmÃ¥l pÃ¥ 25 pct. for administrative byrder i EU inden 2012 og at etablere en særlig enhed til at kvalitetssikre Kommissionens konsekvensvurderinger (IA). Endelig præsenterede Kommissionen en liste over 13 prioriterede indsatsomrÃ¥der, hvor der skulle foretages mÃ¥linger med henblik pÃ¥ forenkling, samt en liste over 10 sÃ¥kaldte ’fast track’-forenklingsforslag, det vil sige forenklingsforslag, der med relativt simple tiltag vil kunne reducere virksomhedernes administrative byrder inden for en kort tidshorisont.

 

Det Europæiske Råd (DER) hilste på forårstopmødet i marts 2007 Kommissionens handlingsprogram velkommen og tilsluttede sig dets målsætninger.

 

I januar 2008 vedtog Kommissionen den anden strategiske meddelelse om bedre regulering i EU. I meddelelsen blev status og nye tiltag beskrevet. Kommissionen udsendte den 10. marts 2008 en ny liste med 11 ”fast track” forenklingsforslag.

 

 

Indhold

Rådet (ECOFIN) ventes på mødet den 8. marts 2009 at drøfte Kommissionens meddelelse om den tredje strategiske meddelelse om bedre regulering i EU (KOM(2009)15), som blev udsendt den 28. januar 2009. Sammen med meddelelsen vedtog Kommissionen to arbejdspapirer, som redegør mere detaljeret for fremskridt med henholdsvis forenklingen af lovgivningen og med implementeringen af handlingsprogrammet for bedre regulering.

 

Den strategiske meddelelse indeholder en overordnet status for det hidtidige arbejde med bedre regulering (forenkling af lovgivning, handlingsprogrammet og konsekvensvurderinger) samt fremhæver, hvor der er behov for yderligere indsats. Meddelelsen skal ses som bidrag til Det Europæiske Råds drøftelse af indsatsen.

 

Kommissionens såkaldte rullende regelforenklingsprogram er opdateret med forslag til vedtagelse i 2009 og indeholder nu 185 regelforenklingsinitiativer, hvoraf 132 er vedtaget i Kommissionen. 75 forslag er endeligt vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen har identificeret en række forslag, som den kommende Kommission kan arbejde videre med.

 

Målingerne af de administrative byrder på de 13 prioriterede områder er nu færdig, og der er identificeret byrder for 115 – 130 mia. euro. Målingerne viser, at selskabsret og moms er de mest byrdetunge områder og Kommissionen har derfor i sinde at udarbejde regelforenklingsforslag herom. Dette gælder et e-faktureringssystem på momsområdet (som forventes et lettelsespotentiale på 18 mia. euro) og mulighed for undtagelse af mikrovirksomheder for nogle af regnskabsdirektiverne (forventet lettelsespotentiale 8 mia. euro) Kommissionen har ligeledes noteret sig, at 21 lande nu har sat nationale reduktionsmål.

 

Derudover vil Kommissionen fremadrettet identificere specifikke regelforenklingsforslag på de 13 prioriterede områder. Kommissionen håber på, at det vil være muligt at få fremlagt disse forslag før denne Kommissions afgang.

 

Kommissionen opfordrer endvidere Rådet og Europa-Parlamentet til at vedtage forslag til EU-forenkling, som venter på vedtagelse i disse institutioner.

 

Kommissionens konsekvensvurderingssystem strammes desuden yderligere op. Kommissionen søger bl.a. at skabe større ejerskab i tjenestegrenene ved at generaldirektøren skal godkende konsekvensvurderingen før den kvalitetssikres i ”Impact Assessment Boardet”. Derudover vil vejledning i udarbejdelse af konsekvensvurderinger blive styrket. Nye it-redskaber bl.a. til at kvantificere potentielle administrative byrder i nye forslag vil blive introduceret for medarbejdere i tjenestegrenene.

Alle tre institutioner bør prioritere arbejdet med at evaluere den ”fælles tilgang til konsekvensvurdering” (Common Approach to Impact Assessment) fra 2005.

 

Som det også er beskrevet i ”En Small Business Act for Europa”, vil Kommissionen hvor muligt anvende fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettede direktiver og forordninger.

 

Det forventes at ECOFIN vil drage rådskonklusioner, der generelt byder Kommissionens strategiske gennemgang velkommen, og støtter det fortsatte arbejde med at reducere de administrative byrder. Kommissionen opfordres til at præsentere forenklingsforslag på alle 13 prioriterede områder inden en ny Kommission udpeges i 2010 og at der fortsat fokuseres på at begrænse byrderne i ny regulering.

 

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan relateres til EU og den nationale implementering af EU-lovgivning. Regeringens mål om at reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det derfor relevant både at fokusere på byrder som følge af danske love og regler og byrder afledt af EU-regulering. Regeringen finder, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

 

Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete regelforenklinger i EU kan derimod medføre både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Generelt vil administrative lettelser for virksomheder have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

 

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Hovedformålet med at gennemføre konkrete regelforenklinger i EU er at reducere europæiske virksomheders administrative byrder.

 

Høring

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Bedre regulering har været forelagt Folketingets Europaudvalg flere gange bl.a. forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 4. december 2006 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007 til orientering, forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. februar 2007 til orientering, for rådsmødet (konkurrenceevne) den 21. maj 2007 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 til orientering samt forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 22.- 23. november 2007.

 

Endelig har Kommissionens handlingsprogram været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2007 i forbindelse med ECOFINs behandling af Kommissionens handlingsprogram den 30. januar 2007 til orientering.

 

Kommissionens anden strategiske meddelelse har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 8. februar 2008 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2008 samt til orientering den 23. maj og 19. september 2008 forud for rådsmødene (konkurrenceevne) den.30. maj og 25. september 2008.

 

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.

 

Regeringen støtter Kommissionens handlingsprogram og Kommissionens hensigt om at måle administrative omkostninger og reducere virksomheders administrative byrder. Regeringen støtter, at der er fastsat et fælles, overordnet reduktionsmål på 25 pct., og at dette omfatter regulering med oprindelse i EU-regulering såvel som national regulering. Regeringen arbejder aktivt for, at der på de mest byrdetunge reguleringsområder opstilles kvantitative mål for reduktionen af de administrative byrder i EU. Regeringen arbejder for, at reduktionsmålet bliver et nettomål, så der også tages højde for byrderne i ny regulering. Man vil fra regeringens side vurdere de enkelte forenklingsforslag fra sag til sag.

 

Endelig støtter Regeringen, at et kvantitativt reduktionsmål ikke forhindrer gennemførelse af ny velbegrundet regulering på EU-niveau, herunder f.eks. i de tilfælde, hvor EU-reguleringen aflaster national lovgivning.

 

Regeringen støtter desuden, at Kommissionen tager udgangspunkt i Standard Cost Modellen (på dansk: AMVAB) som fælles metode til måling af de administrative byrder i EU. Regeringen støtter, at den fælles målemetode anvendes på de mest byrdefulde områder, da målemetoden er et godt udgangspunkt for systematisk regelforenkling. Regeringen lægger vægt på, at metoden anvendes til både konsekvensvurdering af nye regler og forenkling af eksisterende regulering.

Regeringen lægger vægt på, at Kommissionens regelforenklingsarbejde og konsekvensvurderinger forbedres og styrkes, samt at der fastholdes en central koordinering i tråd med det hidtidige arbejde. Regeringen lægger vægt på, at der er etableret en central enhed til bedre koordinering og styring af arbejdet med konsekvensanalyser på tværs af Kommissionens tjenestegrene. Regeringen lægger vægt på, at der bliver udarbejdet grundige konsekvensanalyser forud for al lovgivning og i forbindelse med væsentlige ændringsforslag i Rådet og Europa-Parlamentet, med fokus på at sikre omkostningseffektive løsninger samt at der foretages en mere kvalificeret vurdering af administrative konsekvenser, miljø- og forbrugerhensyn i forbindelse med konsekvensvurderinger.

Regeringen støtter udvælgelsen og indsatsen over for de såkaldte ”fast track” forenklingsforslag, da det anses for væsentligt, at man allerede tidligt i processen kan registrere mærkbare resultater, mens målingerne af prioritetsområderne står på.

 

Regeringen støtter Kommissionens forslag om generelt at prioritere vedtagelsen af forenklingsforslag i den interinstitutionelle beslutningsproces ved hjælp af en ”fast track” procedure indenfor traktatens rammer. Regeringen støtter, at der arbejdes videre med implementeringen af en egentlig ”fast track” procedure i forbindelse med nye forenklingsforslag fra Kommissionen, idet det forudsættes, at der sker den fornødne koordinering på tværs af ressortområder. Det drejer sig specifikt om art. 36 i den Interinstitutionelle Aftale om Bedre Regulering, der blev vedtaget af Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet i 2003 og som netop har til hensigt at sikre, at forslag til regelforenklinger gennemføres så hurtigt og effektivt som muligt.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at give virksomhederne mulighed for at indberette digitalt i stedet for at dette skal foregå ved hjælp af papirblanketter. De danske erfaringer viser, at digitale løsninger kan medvirke til at reducere de administrative byrder.

 

Regeringen støtter, at bedre regulering som udgangspunkt sker ud fra en risikobaseret tilgang, således at håndhævelsen af erhvervsreguleringen kan målrettes områder, hvor problemerne er størst, og risikoen ved overtrædelser er mest alvorlig.

 

Regeringen støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke sænker arbejdsmiljøbeskyttelsen, miljøbeskyttelsesniveauet, fødevaresikkerheden, forbrugerbeskyttelsen eller sundhedsstandarder. Regeringen ser endvidere bedre regulering som en mulighed for også at kunne forbedre beskyttelsesniveauet.

 

Regeringen kan generelt støttet udkastet til rådskonklusioner.

 

Regeringen lægger stor vægt på, at momentum i arbejdet med administrative lettelser opretholdes i Kommissionen. Målingerne af de administrative byrder er nu afsluttet. Regeringen finder det centralt, at Kommissionen udarbejder mærkbare forenklingsforslag på alle de målte områder. Kommissionen bør bære deres del af ansvaret for forenkling ligesom medlemslandene er ansvarlige for forenkling af den nationale implementering.

 

Andre landes holdninger

Der er generelt støtte til indsatsen for at måle og reducere de administrative byrder i EU. Landenes holdning til Kommissionens meddelelse kendes endnu ikke.