Beskæftigelsesministeriet

Velfærdsministeriet

Ligestillingsafdelingen

Udenrigsministeriet

 

 

Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 9. marts 2009

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:

 

 

1.         Forberedelse af forårstopmødet                                                                                                                                                                                                                                      s. x
                                                                                                                                                                                                                                                                                         
a) Nøglebudskaber baseret på b) til g)                                                          s. 3
- Vedtagelse
- Politisk debat

            b) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: En europæisk genopretningsplan, KOM (2008)800
- [Ikke angivet]                                                                                                s. 7

 

            c) Fælles beskæftigelsesrapport 2008/2009, KOM(2009)34/2                    
- Vedtagelse

                                                                                                                                   
d) Forslag til rådsbeslutning om Guidelines for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, KOM(2008)869                                                                                             

- Generel indstilling.

 

e) Implementering af Lissabon-strategien. Strukturelle reformer inden
for rammerne af den europæiske genopretningsplan – årlig vurdering: Kommissionens anbefalinger til Rådets anbefalinger om implementeringen
af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, KOM(2008)34/2/1          
- Politisk enighed

f) Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion,
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse

 

g) Rapport fra Kommissionen om ligestilling mellem kvinder
og mænd, 2009, Rapporten foreligger endnu ikke
- [Ikke angivet]

h)      Forberedelse af det sociale trepartsmøde                                            

- Information fra formandskabet

 

2.         Forslag til revision af forordningen for Den Europæiske Fond
for Tilpasning til Globaliseringen (”Globaliseringsfonden”),
KOM(2008)867                                                                                            s. 14
- Fremskridtsrapport

 

3.         Rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse: Nye kompetencer
til nye job: at forudse og imødegÃ¥ arbejdsmarkedets kompetencebehov,
KOM-dokument foreligger ikke                                                                                       s. 17
- Vedtagelse af rådskonklusioner

 

4.         Rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om virkningen af
den fri bevægelighed for arbejdstagere i lyset af EU-udvidelsen,
KOM dokument foreligger ikke                                                                  s. 20
- Vedtagelse af rådskonklusioner

5.         Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for
arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer
 - Graviditetsdirektivet, KOM(2008)13983                                                 s. 22
- Politisk debat

6.         Forslag til rammedirektiv om status for personer, der er indrejst på medlemsstaternes territorium med henblik på at udøve økonomisk
aktivitet (artikel 12), KOM2007(638)                                                         s. 27
- Udveksling af synspunkter                              

7.         Eventuelt                                                                                

Punkterne 1b, 1c, 1d, 1e, 1h, 3, 4 og 5 hører under Beskæftigelsesministeriets ressort. Punkterne 1f og 1g, hører under Velfærdsministeriets ressort. Punktet 1a er delt mellem de to ministerier. Punkt 6 hører under Integrationsministeriets ressort, men forhandlingerne om artikel 12 koordineres af Velfærdsministeriet. Punkt 2 hører under Udenrigsministeriets ressort.
1. Forberedelsen af Forårstopmødet i Det Europæiske Råd

 

a) Nøglebudskaber baseret på b) til g)
- Vedtagelse
- Politisk debat om beskæftigelsessituationen i EU

Nyt notat.

 

1. Resumé

Beskæftigelseskomiteen og Komiteen for Social Beskyttelse har vedtaget nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd. Der lægges bl.a. vægt på, at det ikke mindst i lyset af den finansielle krise er vigtigt at fastholde momentum for strukturreformer og styrke gennemførelsen af de nationale reformprogrammer.

 

2. Baggrund

I lighed med tidligere år har Beskæftigelseskomiteen (EMCO) og Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) vedtaget nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

 

Beskæftigelses - og social politik i en tid med økonomisk krise

EU står overfor en alvorlig recession, som forventes at ville øge ledigheden med 6 millioner personer i 2010. Den hastigt stigende ledighed vækker bekymring hos EU’s borgere. På kort sigt er midlertidige og målrettede foranstaltninger nødvendige for at forebygge og begrænse tabet af jobs og de sociale konsekvenser. 

 

De sociale beskyttelsessystemer skal fuldt ud spille deres rolle som automatiske stabilisatorer, hvilket er vigtigt i forhold til genskabelse af tillid og økonomisk genopretning.

 

Den finansielle og økonomiske krise rammer hårdt og nødvendiggør hurtig handling. Styrket koordination mellem økonomisk politik, beskæftigelsespolitik og socialpolitik er nødvendig for at sikre en gensidig forstærkende effekt, og sikre at de budgetmæssige bestræbelser i nationale genopretningspakker har øjeblikkelig indvirkning på arbejdsmarkederne. En EU-koordineret indsats skal mobilisere alle de til rådighed værende redskaber, herunder strukturfondene. En direkte involvering af alle aktører på området er central for en effektiv indsats. Krisen nødvendiggør også en tæt overvågning af beskæftigelsesudviklingen og de sociale tendenser.

 

Revision af Lissabon-strategien

Den kortsigtede indsats skal være sammenhængende med de langsigtede målsætninger. Rådet henstiller, at retningslinjerne for beskæftigelsen i Lissabon-strategiens nuværende treårige cyklus forbliver uændrede. 

Passende landespecifikke henstillinger er nyttige i bestræbelserne på at fastholde reformforpligtigelserne. Styrket forpligtigelse til at leve op til de fælles sociale mål er nødvendig.

 

Lissabon-strategien har bidraget til stigende vækst og flere og bedre jobs. Men ingen af de overordnede mål er endnu nået. De nødvendige reformer og forskellige politikker, der skal imødegå EU’s langsigtede økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer, skal være mere sammenhængende og gensidigt understøttende. Dette skal fremgå klart af EU’s langsigtede reformmål efter 2010.   

 

Forebyggelse og bekæmpelse af ledigheden samtidig med at arbejdsmarkedsreformer fastholdes på sporet

Rådet byder Fællesrapporten (fælles for Rådet og Kommissionen om beskæftigelse) velkommen og særligt Kommissionens initiativ ”Nye færdigheder i nye jobs”. Medlemslandene anmodes om at give øjeblikkelig prioritet til:

 

- At støtte adgang til beskæftigelse og lette overgange på arbejdsmarkedet for at forkorte ledighedsperioden inden for rammerne af de fælles principper for flexicurity.

 

- At skabe adgang til træning og aktiv arbejdsmarkedspolitik for de ledige samt for beskæftigede i fare for afskedigelse og andre udsatte grupper, for at fastholde dem aktive, forbedre deres beskæftigelsesevne og sikre, at de er parate til at påtage sig nye jobs i forbindelse med genopretningen af økonomien.

 

- At forbedre kobling af færdigheder og arbejdsmarkedets behov. Den offentlige beskæftigelsesservice (jobcentrene) skal yderligere moderniseres for at forbedre arbejdsmetoder og effektivitet. 

 

- At støtte skabelsen af job og fremme efterspørgselen på arbejdskraft gennem foranstaltninger, der stabiliserer økonomien, fremmer overgang til en CO2 reducerende økonomi og styrker investering i forskning og udvikling såvel som i hurtigt voksende sektorer i økonomien. 

 

Med henvisning til at Beskæftigelseskomiteen blev etableret for at tage hånd om betydelige udfordringer som følge af høj ledighed, inviteres Komiteen også til at tage bestik af erfaringerne siden 2000 så vel som af de indhøstede erfaringer under denne krise og reflektere over de fremtidige udfordringer vedrørende beskæftigelsen. 

 

Styrke arbejde med at imødekomme målsætningerne for social inklusion og social beskyttelse

Rådet byder Fællesrapporten vedrørende social beskyttelse og inklusion velkommen. Året for udløbet af Lissabon-strategiens målsætninger nærmer sig, og i betragtning af den nuværende økonomiske situation er et stærkt politisk engagement for at leve op til målsætningerne for social beskyttelse og social inklusion så meget desto mere hastende. Det vil blive understreget af, at 2010 er europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion. På den baggrund opfordres medlemslandene til særligt at tilstræbe: 

 

- At reducere fattigdom og skabe social sammenhængskraft gennem fornyede strategier for bekæmpelse og forebyggelse af fattigdom og social eksklusion for børn (herunder en styrket indsats for at give bedre adgang til betaling af børnepasning) og nye grupper i fare for eksklusion, såsom unge samt personer i nye risiko-situationer, herunder forgældede personer. En vedvarende indsats skal også fremme social inklusion af migranter og håndtere hjemløshed, der er en ekstrem form for social eksklusion. Endvidere er balancerede og omfattende strategier for social inklusion samt for et rummeligt arbejdsmarked, herunder adgang til sociale services af god kvalitet og en passende indkomststøtte, endnu mere nødvendigt i den nuværende økonomiske situation.

 

- At være opmærksom på pensionssystemernes langsigtede tilstrækkelighed og holdbarhed gennem passende reformer, herunder opnåelse af Lissabon-målet om en beskæftigelsesfrekvens på 50 pct. for ældre arbejdstagere.  

 

- At forbedre effektiviteten af sundhedssystemerne og reducere uligheder i sundhed gennem øget opmærksomhed på primær pleje, forebyggelse, sundhedsfremme, bedre koordinering og rationel anvendelse af ressourcer, især under budgetrestriktioner.       

 

- At forstærke kvaliteten af langvarig pleje for at sikre en sund og værdig alderdom, samt at skabe en solid finansiel basis, forbedre koordinering af pleje og sikre tilstedeværelse af uddannet personel. Det er også nødvendigt at støtte uformel langvarig omsorg og fortsat fremme aktiv alderdom. 

 

I betragtning af den aktuelle finansielle situation og under hensyn til Lissabon-strategien post 2010 kunne den essentielle rolle, som den åbne koordinations metode udgør på det sociale område, styrkes yderligere gennem ’mainstreaming’ af sociale overvejelser på andre politikområder, ved at styrke den sociale dimension i konsekvensanalyser, ved at give øget opmærksomhed til kvaliteten af og kontinuiteten af øvrige interessenters involvering, og ved evidensbaserede politikker og nationale målsætninger, om end beslutningen om at sætte nationale kvantitative mål og deres definition vedbliver at være medlemslandenes ansvar.         

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Nøglebudskaberne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Eventuelle opfølgende tiltag vil – afhængigt af deres karakter – kunne have konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien.

 

9. Høring

Udkastet til nøglebudskaber forelægges Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold den 24. februar 2009.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for de foreslåede budskaber. Man lægger især vægt på, at det på grund af udfordringer for beskæftigelsen og de aktuelle økonomiske udsigter er vigtigt at fastholde momentum for strukturreformer, herunder påpegningen af betydningen af principperne for flexicurity for modernisering af arbejdsmarkederne; samt at budskaberne fremhæver de sociale konsekvenser af den finansielle krise og vigtigheden af langsigtede reformer.   

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemslandene forventes at bakke op om budskaberne på Rådsmødet.

 

12. Tidligere forlæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nøglebudskaberne for 2009 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. Forberedelse af forårstopmødet - punkterne b til h                                                                                                                                                                                                                s. x
                                                                                                                                                                                                                                                                                         

            b) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: En europæisk genopretningsplan, KOM (2008)800

            - [Ikke angivet]

 

            c) Den Fælles beskæftigelsesrapport 2008/2009, KOM(2009)34/2            
- Vedtagelse

                                                                                                                                   
d) Forslag til rådsbeslutning om Guidelines for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, KOM (2008)869                                                                                                       

- Generel indstilling

 

e) Implementering af Lissabon-strategien. Strukturelle reformer inden
for rammerne af den europæiske genopretningsplan – årlig vurdering: Kommissionens henstillinger til Rådets henstillinger om implementeringen
af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, KOM (2009) 34/2/1        
- Politisk enighed

f) Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion                        Vedtagelse

 

g) Rapport fra Kommissionen om ligestilling mellem kvinder og mænd, 2009, rapporten foreligger endnu ikke

- [Ikke angivet]

h)      Forberedelse af det sociale trepartsmøde

- Information fra formandskabet

                       

 

Nyt notat

 

1. Resumé

Beskæftigelseskomiteen (EMCO) og Komiteen for Social Beskyttelse (SPC) vil fremlægge udkast til nøglebudskaber fra EPSCO til Det Europæiske Råd. Disse budskaber tager udgangspunkt i rådsmøde dagsordenens punkter 1b-1h, som omfatter:

b) Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd: Den økonomiske genopretningsplan;

c) Fællesrapporten om beskæftigelse 2008/2009;

d) Forslag til rådsbeslutning om retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker 2009;

e) Kommissionens henstillinger til Rådets henstillinger om implementering af medlemslandenes beskæftigelsespolitikker;

f) Fællesrapporten om Social Beskyttelse og Social Inklusion 2009;

g) Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Den økonomiske og sociale komité og Regionskomiteen om ligestilling mellem kvinder og mænd 2009;

h) Forberedelse af trepartstopmødet;

 

Fra dansk side stiller man sig generelt positivt over for alle disse punkter.

 

2. Baggrund

b) Kommissionen meddelelse om den økonomiske genopretningsplan.

I lyset af den finansielle og økonomiske krise vedtog EU-landene en økonomisk stabiliseringsplan (’European Economic Recovery Plan’) i forbindelse med Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008. Genopretningsplanen er baseret på Kommissionen meddelelse af 26. november 2008 og konklusioner fra ECOFIN af 2. december 2008. Kommissionen forventes at foretage vurderinger af EU-landenes finanspolitiske tiltag og strategier for reformer og at udarbejde et oplæg til Det Europæiske Råds (DER) evaluering af planen på forårstopmødet den 19.-20. marts 2009.

 

c) Kommissionens forslag til Fællesrapport om beskæftigelsen.

Rapporten om beskæftigelsen er Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport, som danner grundlag for drøftelserne af beskæftigelsen på DER. den 19.-20. marts 2009. 

 

d) Forslag til rådsbeslutning om retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker.

Rådet skal på forslag af Kommissionen og efter høring af bl.a. Europa-Parlamentet opnå politisk enighed om nye retningslinjer for beskæftigelsen, jf. traktatens artikel 128.  

 

e) Kommissionens henstilling om implementering af medlemslandenes beskæftigelsespolitikker.

Rådet kan på grundlag af gennemgang af medlemslandenes nationale reformprogrammer/fremskridtsrapporter efter henstilling fra Kommissionen rette henstillinger til medlemslandene, jf. traktatens artikel 128.

 

f) Fællesrapport om social beskyttelse og social inklusion 2009.

Fællesrapporten bygger på de nationale strategirapporter, som medlemsstaterne indleverede i oktober 2008. Rapporten indeholder en række nøglebudskaber, der i al væsentlighed er identiske med Nøglebudskaberne under Punkt 1a, der omhandler sociale politikker samt en samlet beskrivelse af situationen i EU inden for de områder, der er beskrevet i strategirapporterne om bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion; pensionssystemet samt sundhedssystemet og længerevarende pleje. Den endelige udgave af Fællesrapporten forventes først at foreligge umiddelbart forud for Rådsmødet.

 

g) Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Den økonomiske og sociale komité og Regionskomiteen om ligestilling mellem kvinder og mænd 2009.

Kommissionen forelægger til orientering den årlige rapport om ligestilling, hvori der redegøres for det foregående års indsatser samt større prioriteringer for 2009.

 

h) Forberedelse af det sociale trepartstopmøde.

Rådet vedtog under det danske EU-formandskab i 2002 et forslag fra Kommissionen til rådsbeslutning om et "socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse" forud for Det europæiske Råds møde i marts hvert år. Formålet er at styrke den sociale dialogs rolle gennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om beskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Lissabon-strategien. Det sociale trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de to følgende EU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau sammen mindst én gang om året. Mødets diskussioner/ resultater skal rapporteres til DER.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

c) Fællesrapporten har hjemmel i TEF art. 128.

d) Retningslinjerne har hjemmel i TEF art.128.

e) Henstillingerne har hjemmel i TEF art.128

f) Ikke relevant

g) Ikke relevant

h) EF-traktaten, særligt art. 202.

 

4. Nærhedsprincippet

b) Ikke relevant

c) Da Lissabon-strategien og processen tager udgangspunkt i den åbne koordinations metode og de nationale kompetencer vurderes nærhedsprincippet at være overholdt.

d) jf. c)

e) jf. c) 

f) Ikke relevant

g) Ikke relevant

h) Ikke relevant

 

5. Formål og indhold

b) Kommissionen meddelelse. Den økonomiske Genopretningsplan

Planens formål og hovedelement er at stimulere den økonomiske aktivitet svarende til 1,5 pct. af EU’s BNP i form af dels finanspolitiske lempelser i EU-landene og dels EU-finansierede initiativer.

 

I forhold til de nationale finanspolitiske tiltag understregede DER på mødet i december 2008, at Stabilitets- og Vækst-pagten er fundamentet for finanspolitik i EU, og at Pagten er tilstrækkelig fleksibel til at rumme mulighed for gennemførelse af genopretningsplanen. DER anfører, at nationale tiltag kan bestå af udgifts- og skattetiltag og gennemføres i sammenhæng med en styrket indsats for reformer, der sikrer strukturforbedringer.

 

I forhold til de europæiske tiltag lægger DER’s konklusioner blandt andet op til øget låne-aktivitet fra Den Europæiske Investeringsbank, fremrykket implementering af programmer finansieret af blandt andet samhørigheds- og strukturfondene, styrkede investeringer inden for rammerne af EU-budgettet og øget støtte finansieret af Globaliseringsfonden.

 

Genopretningsplanen understreger nødvendigheden af generelle finanspolitiske incitamenter og en indsats målrettet borgere, virksomheder, infrastruktur og energi samt forskning og innovation. Planen fremhæver, at aktiv inddragelse på arbejdsmarkedet og integrerede flexicurity-politikker er af stor betydning for fremme af arbejdsstyrkens beskæftigelsesevne og forebyggelse af langtidsledighed.

 

Planens indsats for borgere har to hovedområder 1) Et europæisk initiativ til støtte for beskæftigelsen og 2) Reduktion af beskatningen af lavere lønnede. Under 1) har Kommissionen fremlagt forslag til ændringer af reglerne og budgettet for bl.a. Den Europæiske Globaliseringsfond, jf. EPSCOs dagsorden under punkt 4. Under 2) foreslår Kommissionen, at medlemslandene overvejer indførelse af bl.a. midlertidig støtte til ansættelse af udsatte grupper. Danmark har ikke implementeret sådanne nye ordninger som følge af finanskrisen.

 

Danmarks finanspolitik er lempelig i 2009 og ligger på linje med principperne i genopretningsplanen. Det er vurderingen, at den danske finanspolitik er relativt ekspansiv i et europæisk perspektiv. Skattenedsættelser og højere offentlige udgifter indebærer en direkte provenuvirkning svarende til knap 1 pct. af BNP i 2009 (ca. 16 mia. kr.). Finanspolitikkens automatiske stabilisatorer, der indebærer lavere skatteindtægter og højere udgifter i takt med konjunkturnedgangen, er endvidere forholdsvis kraftige i Danmark. Samtidig er konjunktursituationen i Danmark speciel derved, at ledigheden fortsat er meget lav og under niveauerne i de andre EU-lande. 

 

c) Fællesrapporten om beskæftigelsen

Rapporten fremhæver, at selvom 2008 på en række områder viste fremskridt med højere beskæftigelsesfrekvenser (65,5 pct. i gennemsnit) og faldende ledighed, så betyder den usikre økonomiske situation, at der er stærkt forværrede udsigter for arbejdsmarkederne i Europa. Det forventes således ikke længere, at Lissabon-målsætningerne for beskæftigelsesfrekvenserne bliver nået inden 2010. Der er en forventning om nedgang i beskæftigelsen på ca. 2 pct. og en stigning i ledighed på op til 2,5 pct. Point, som dermed på EU-niveau vil nå op på ca. 9,5 pct. i 2010.  

 

Udviklingen i 2008 viste fortsat strukturelle problemer i en række lande med segmenterede arbejdsmarkeder, hvilket bl.a. kommer til udtryk i høj ungdomsarbejdsløshed og lav deltagelse i livslang læring. Det understreges, at der fortsat er behov for strukturelle reformer. Prioriteterne for beskæftigelsespolitikken vil være implementering af flexicurity og bedre matchning mellem færdigheder og behov på arbejdsmarkedet.

 

Alle landene har i deres Nationale Reform Programmer for 2008 forholdt sig til flexicurity-strategier, men indsatsen vurderes ikke som tilstrækkelig og skal styrkes. I forhold til bedre kobling mellem færdigheder og behov på arbejdsmarkedet er der taget initiativer af Kommissionen bl.a. med meddelelsen om ”Nye kompetencer
til nye job: at forudse og imødegÃ¥ arbejdsmarkedets kompetencebehov”. Rapporten beskriver tilgange til forbedring af mulighederne for at forudsige fremtidige arbejdskraftbehov. Kortuddannet arbejdskraft og ældre fremhæves som grupper, der har en lav deltagelse i livslang læring.      

 

d) Forslag til rådsbeslutning om retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespoli-tikker

Retningslinjerne for beskæftigelsen er grundlaget for medlemslandenes udarbejdelse af deres nationale strategier for beskæftigelsen, som indgår i medlemslandenes nationale reformprogrammer. 

 

Kommissionen forslår, at de ved rådsbeslutning af 15. juli 2008 besluttede retningslinjer for beskæftigelsen fastholdes for 2009, og at de skal tages i betragtning af medlemslandene ved tilrettelæggelsen af deres beskæftigelsespolitikker.

 

e) Kommissionens henstilling om implementering af medlemslandenes beskæftigelsespolitikker

Kommissionen har lige som sidste år udarbejdet landespecifikke henstillinger som supplement til de integrerede retningslinjer. Henstillingerne er generelt bredt formulerede, således at der inden for de enkelte områder er frihed for landene med hensyn til den praktiske politikimplementering. Henstillingerne fremgår af konklusionsteksten for hver landevurdering og afspejler Kommissionens vurdering af, hvor der for det enkelte land ligger særlige udfordringer. Konklusionsteksten omfatter desuden en overordnet bedømmelse af landenes reformfremskridt. Kommissionen har i lighed med sidste år ikke foreslået landespecifikke henstillinger til Danmark i 2009.

 

f) Fællesrapport om social beskyttelse og social inklusion 2009

Den endelige udgave af Fællesrapporten foreligger først umiddelbart forud for Rådsmødet. Rapporten forventes at fastslå nedenstående nøglebudskaber, der i al væsentlighed er identiske med de nøglebudskaber til DER (jvf. Punkt 1a), der omhandler sociale politikker. Den øvrige Fællesrapport indeholder herudover nogle afsnit, der er en sammenskrivning af medlemsstaternes nationale Strategirapporter:

 

Indledningsvist beskrives de overordnede linjer i den sociale, og økonomiske situation i EU de sidste Ã¥r. Den endelige rapport forventes ogsÃ¥ at beskrive den forværrede økonomiske situation, siden de nationale Strategirapporter blev indleveret i oktober 2008. 

 

Bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion: Omhandler blandt andet fattigdom blandt børn, aktiv inklusion, hjemløshed og finansiel eksklusion.

 

Pensionssystemets langsigtede tilstrækkelighed og holdbarhed: Omhandler blandt andet reformer, der hæver pensionsalderen, private pensionsordninger og minimumsindkomster for ældre.

 

Sundhedssystemet og længerevarende pleje: Omhandler blandt andet social ulighed indenfor sundhed, primær pleje, forsøg på at forbedre effektiviteten og kvalitetssikring.

 

g) Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Den økonomiske og sociale komité og Regionskomiteen om ligestilling mellem kvinder og mænd 2009

Rapporten forventes først at foreligge umiddelbart forud for Rådsmødet. Den forventes at give en status over fremskridt indenfor ligestillingspolitikken i medlemsstaterne.

 

h) Forberedelse af det sociale trepartstopmøde

Formandskabet har endnu ikke oplyst om emnet for drøftelserne, men det må forventes, at arbejdsmarkedets parters reaktioner på EU’s genopretningsplan og medlemslandenes arbejde med implementering af flexicurity vil indtage en fremtrædende plads i drøftelserne.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelse

b) Ikke relevant

c) Europa-Parlamentet skal ikke høres.

d) Europa-Parlamentet høres i henhold til traktatens art. 128

e)-h) Europa-Parlamentet skal ikke høres

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

b)-h) Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

b) Genopretningsplanens anbefalinger vedrørende finanspolitiske lempelser har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, idet den planlagte finanspolitik ligger på linje med planen. Planens aspekter vedrørende EU’s budget vil kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Genopretningsplanen vil kunne have positive strukturelle samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang den bidrager til en styrket gennemførelse af økonomiske reformer, herunder via sammenkædning af finanspolitiske tiltag og reformer samt via EU-budgetinitiativer, der fremmer reformer.

 

c)-h) Sagerne har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

b)- h) har ikke været i høring med undtagelse af (f) fællesrapporten om social beskyttelse og social inklusion, der er sendt til høring i Specialudvalget for beskæftigelse og sociale forhold.  

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

b) Regeringen støtter en implementering af EU’s genopretningsplan, der 1) er i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, 2) tager højde for landenes forskellige råderum, udfordringer og allerede planlagte finanspolitik, 3) støtter mulighederne for at kunne gennemføre pengepolitiske rentenedsættelser, 4) bidrager til lave lange renter samt stabilisering af de finansielle markeder, og 5) lægger særlig vægt på, at finanspolitiske lempelser gennemføres som led i en samlet reform- og konsolideringsstrategi, der sikrer holdbare offentlige finanser på lang sigt. Regeringen er kritisk over for forslaget om ændringer af Den Europæiske Globaliseringsfond. 

 

c) Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens forslag til Fællesrapport for 2008, herunder Kommissionens understregning af, at der fortsat er behov for strukturelle reformer og at prioriteterne for beskæftigelsespolitikken vil være implementering af flexicurity og bedre matchning af behov og færdigheder på arbejdsmarkedet.

 

d) Regeringen er generelt positiv over for Kommissionen forslag om, at de ved rådsbeslutning af 15. juli 2008 besluttede retningslinjer for beskæftigelsen fastholdes for 2009, og at de skal tages i betragtning af medlemslandene ved tilrettelæggelsen af deres beskæftigelsespolitikker.

 

e) Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens henstilling om implementering af medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, herunder at Kommissionen i lighed med de seneste år ikke har foreslået landespecifikke henstillinger til Danmark i 2009.

 

f) Det er regeringens generelle holdning at støtte arbejdet inden for den åbne koordinations metode med at modernisere den sociale beskyttelse og bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Regeringen kan generelt tilslutte sig rapportens nøglebudskaber vedrørende vigtigheden af socialpolitikken, ikke mindst i lyset af den nuværende finansielle krise.

 

g) Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens årlige rapporter om ligestilling mellem kvinder og mænd, idet disse bidrager til et øget fokus på ligestillingsindsatsen og udfordringer på området.

 

h) Regeringen er generelt positiv over for afholdelsen af de sociale trepartstopmøder, som vurderes at bidrage til yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter i gennemførelsen af Lissabon-strategien.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes en generelt positiv indstilling til sagerne b)-g). Hvad angår punkt h) har de  øvrige medlemslande traditionelt støttet afholdelsen af disse møder, hvilket også forventes at blive tilfældet denne gang. 

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punkt b) Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 2. december 2008, hvor EU-planens overordnede og finanspolitiske aspekter blev forelagt til orientering, mens planens EU-budgetmæssige aspekter blev forelagt til forhandlingsoplæg. Sagerne c)-h) har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

 

 

 

 

 

2.         Forslag til revision af forordningen for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (”Globaliseringsfonden”), KOM(2008)867                           
- Fremskridtsrapport

 

Nyt notat.

 

1.  Resumé

Forslaget til en revision af forordningen for Globaliseringsfonden udgør en del af Kommissionens pakke for økonomisk genopretning, der blev præsenteret i november 2008 som reaktion på den finansielle og økonomiske krise. Formålet med ændringen af forordningen er at lette adgangen til ansøgning af midler fra Fonden gennem at nedsætte tærskelværdien for støtte, der p.t. er 1000 arbejdstagere til 500. Hertil kommer, at den finansielle krise som en undtagelse indskrives som bevæggrund til at kunne søge støtte, hvor det i den nuværende forordning kun er masse fyringer som led i ændringer i verdenshandelsmønstre, der kan legitimere en ansøgning. Endelig foreslås den maksimale EU-medfinanseringsrate øget fra 50 til 75 pct. og perioden for anvendelse af midler udvidet fra 12 til 24 måneder.  Fonden foreslås fortsat kun at kunne støtte afskedigede arbejdstagere og ikke virksomheder.

 

2.  Baggrund

Kommissionen fremlagde i november 2008 sin meddelelse om en økonomisk genopretningsplan Europa som en reaktion på den tiltagende finansielle og økonomiske krise. I meddelelsen indgik et forslag om en revision af forordningen for Globaliseringsfonden. På baggrund af et meget lavt antal ansøgninger til Fonden i dens første år i funktion har Kommissionen vurderet, at en ændring af støttekriterierne for Fonden vil kunne give yderligere muligheder for at støtte afskedigede medarbejdere i EU i en periode, hvor der forventes stigende arbejdsløshed. Fonden blev oprettet i slutningen af 2006 på baggrund af kompromiset indgået på DER i december 2005 om EU’s finansielle perspektiver for 2007-2013. Fondens budget er på maksimalt 500 mio. euro om året, som finansieres gennem uudnyttede midler i EU-budgettet.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEF art. 159 stk. 3 og skal vedtages efter proceduren i TEF art. 251 (fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet) efter høring af det Økonomiske- og Sociale udvalg og Regionsudvalget.

 

4. Nærhedsprincippet

Globaliseringsfondens bidrag skal ses som et supplement til den indsats, der i første række skal ydes af lokale, regionale og nationale aktører i forbindelse med støtte til medarbejdere ramt af massefyringer.

 

5. Formål og indhold

Forslaget til en revision af forordningen for Globaliseringsfonden udgør en del af Kommissionens pakke for økonomisk genopretning, der blev præsenteret i november 2008 som reaktion på den finansielle og økonomiske krise. Formålet med ændringen af forordningen er at lette adgangen til ansøgning af midler fra Fonden ved at nedsætte tærskelværdien for støtte, der p.t. er 1000 arbejdstagere, til 500. Hertil kommer, at den finansielle krise som en undtagelse indskrives som bevæggrund til at kunne søge støtte, hvor det i den nuværende forordning kun er massefyringer som konsekvens af strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstre, der kan legitimere en ansøgning. Endelig foreslås den maksimale EU-medfinanseringsrate øget fra 50 til 75 pct. og perioden for anvendelse af midler udvidet fra 12 til 24 måneder. Fonden foreslås fortsat kun at kunne støtte afskedigede arbejdstagere og ikke virksomheder.

 

Kommissionens reviderede forslag ændrer ikke ved, at Globaliseringsfonden fortsat kun kan støtte arbejdstagere og ikke virksomheder.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at behandle sagen på samlingen i april eller maj, hvorfor Parlamentets holdning endnu ikke er fastlagt.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget får ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

En fuld udnyttelse op til 500 mio. euro om året vil medføre en merudgift for Danmark svarende til landets andel af finansieringen af EU-budgettet. Denne andel er på ca. 2 pct.,  hvilket vil svare til ca. 75 mio. kr. om året. Disse midler ville alternativt enten ikke have været opkrævet eller ville have været tilbageført til medlemsstaterne som ubrugte midler fra EU-budgettet. Herudover vil der – hvis Danmark modtager midler fra fonden – være statsfinansielle konsekvenser i form af national medfinansiering.

 

9. Høring

Det reviderede forslag har ikke været sendt i høring.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen var under de afsluttende forhandlinger om de finansielle perspektiver skeptisk over for forslaget til en Globaliseringsfond, men accepterede det som led i det samlede kompromis, forudsat at støtte fra Fonden gik til foranstaltninger for afskedigede arbejdstagere og ikke som statsstøtte til lukningsramte virksomheder. Regeringen har derfor også indtaget en skeptisk holdning til det reviderede forordningsforslag, som vil lempe kriterierne for at søge om støtte fra Fonden. Regeringen finder ikke, at det er en god begrundelse for ændringsforslaget, at Fonden i 2007 kun har haft få udbetalinger. 2007 var netop karakteriseret ved at være et år med stigende beskæftigelse og fald i arbejdsløsheden. Med de ændrede økonomiske konjunkturer vil man kunne forvente, at der under alle omstændigheder vil forekomme flere sager, der vil være støtteberettigede. Fonden er netop tiltænkt at hjælpe i ekstraordinære massefyringssituationer, hvor der er stor risiko for meget negative følger for lokal, regional eller national økonomi.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et flertal af medlemslandene har givet udtryk for støtte til Kommissionens reviderede forslag, mens en mindre gruppe lande har fastholdt, at forordningen bør forblive uændret. Nogle lande har ønsket, at forordningen lempes yderligere bl.a. med hensyn til den periode, som opgørelsen af antallet af afskedigede kan foretages over, ligesom enkelte andre lande har udtrykt ønske om at målrette fonden mod bestemte sektorer i lyset af den økonomiske krise.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Det reviderede forslag til konkret retsakt har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg, men spørgsmålet om en revision af Fonden blev nævnt som en del af de EU-budgetmæssige aspekter af Kommissionens økonomiske genopretningspakke, der blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 28. november 2008 til forhandlingsoplæg.

 

Det oprindelige forslag blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 3. november 2006.

 

 

3.         Rådskonklusioner om Meddelelse fra Kommissionen: Nye kompetencer
til nye job: at forudse og imødegÃ¥ arbejdsmarkedets kompetencebehov, KOM-dokument foreligger ikke         
- Vedtagelse af rådskonklusioner

 

Nyt notat

 

1. Resumé

Kommissionens meddelelse ”Nye kompetencer til nye job: at forudse og imødegÃ¥ arbejdsmarkedets kompetencebehov” har til formÃ¥l at give en første vurdering af de fremtidige behov for færdigheder frem mod 2020 og at foreslÃ¥ veje til en gradvis forbedret kapacitet til at udarbejde disse vurderinger og anvende dem inden for rammerne af EU’s Strategi for vækst og beskæftigelse (Lissabon-strategien). PÃ¥ grundlag af eksisterende budgetter og EU-programmer beskriver Kommissionen sin indsats opdelt pÃ¥ tre omrÃ¥der: 1) HÃ¥ndtering af dÃ¥rlige kobling mellem færdigheder og behov pÃ¥ arbejdsmarkedet, 2) Styrkelse af EU’s kapacitet med hensyn til prognose og foregribelse af udvikling, 3)Uddybet internationalt samarbejde. De danske erfaringer viser, at en effektiv arbejdsmarkedsovervÃ¥gning er afgørende i forhold til at sikre en bedre matchning og forudsigelse af arbejdsmarkedsbehov. 

 

2. Baggrund

Det Europæiske RÃ¥d inviterede i marts 2008 Kommissionen til at ”præsentere en omfattende vurdering af de fremtidige kompetencebehov i Europa frem mod 2020 under hensyntagen til den teknologiske udvikling og den aldrende befolkning samt at foreslÃ¥ skridt til at foregribe fremtidige behov”. Kommissionen har den 19. december 2008 som svar herpÃ¥ og som del af Kommissionens forslag til Den Europæiske Genopretningsplan fremlagt meddelelsen " Nye kompetencer til nye job: at forudse og imødegÃ¥ arbejdsmarkedets kompetencebehov " KOM(2008)868.

 

3. Hjemmelsgrundlag  

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 

 

5. Formål og indhold

Meddelelsen har til formål at give en første vurdering af de fremtidige behov for færdigheder frem mod 2020 og at foreslå veje til en gradvis forbedret kapacitet til at udarbejde disse vurderinger og anvende dem inden for rammerne af EU’s Strategi for vækst og beskæftigelse (Lissabon-strategien).

 

Meddelelsen fremhæver under henvisning til den uforudsete finanskrise, at prognoser bygger på forudsætninger. Viden om mange af de færdigheder og jobs, som vil være almindelige i 2020 som konsekvens af anvendelsen af fx miljøteknologi, har man således ikke i dag.

 

Kommissionen fremhæver tre konklusioner på baggrund af sin første vurdering, som bygger på og er en videreudvikling af en analyse udarbejdet i 2008 af Cedefop (”Skill Needs in Europe. Focus on 2020”),

·         at der er bÃ¥de pÃ¥ mellemlangt og langt sigt et stort potentiale for skabelse af job i Europa – bÃ¥de med hensyn til nye jobs og erstatningsjobs

·         at kompetence- og kvalifikationskrav vil øges markant og over alle typer og niveauer af beskæftigelse og erhverv, og

·         at der er behov for at sikre en bedre matchning mellem udbuddet af færdigheder og efterspørgslen pÃ¥ arbejdskraft pÃ¥ langt sigt.

 

Kommissionen beskriver på grundlag af eksisterende budgetter og EU programmer sin indsats opdelt på tre områder:

 

1) Håndtering af dårlig kobling mellem færdigheder og behov på arbejdsmarkedet, herunder fra 2009 at:

·         Fremme professionel og geografisk mobilitet via en ”European Labour Market Monitor” med periodisk opdatering om kortsigtet udvikling pÃ¥ det europæiske arbejdsmarked.

·         Udvikle et flersproget leksikon over job og færdigheder for at styrke kvaliteten og gennemsigtigheden af informationer om ledige jobs med henblik pÃ¥ at forbedre matchning mellem jobsøgere og ledige jobs

·         Skabe ”Match and Map”, en brugervenlig, transparent online service for borgere med informationer om jobs, kvalifikationer samt uddannelses- og træningsmuligheder i EU.     

 

2) Styrkelse af EU’s kapacitet med hensyn til prognose og foregribelse af udvikling, herunder bl.a. at:

·         Etablere en regelmæssig og systematisk vurdering pÃ¥ det lange sigt af udbud og efterspørgsel pÃ¥ EU’s arbejdsmarkeder op til 2020, fordelt pÃ¥ sektorer, beskæftigelser, kvalifikationsniveauer og lande.

·         Forøge EU’s kapacitet pÃ¥ omrÃ¥der som metode, analyse og læring med hensyn til færdigheds- og jobprognoser. Fra 2009 vil Kommissionen under bl.a. programmet PROGRES udvikle nye metoder til mÃ¥ling af kompetencer.

·         Fremme dialogen mellem erhvervslivet og uddannelses- og træningsudbyderne bl.a. for at etablere partnerskaber til at imødegÃ¥ færdighedsbehov pÃ¥ mellem- og lang sigt.

 

3) Uddybet internationalt samarbejde: herunder bl.a. at.

·         Deltage aktivt i OECD’s ny program for vurdering af voksen kompetencer (PIIAC)-

·         Samarbejde med ILO, særligt med henblik pÃ¥ udvikling af vidensdelingsplatforme og vurdering af den globale indflydelse af klimaændringspolitikker pÃ¥ færdigheder og jobs.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

        

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.   

       

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet 

Forslaget har ikke direkte konsekvenser for statsfinanser osv. men forslaget vil, dersom det medfører en bedre matchning af udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet bidrage til fremme af vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

 

9. Høring

Meddelelsen har været i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold og i Specialudvalget vedrørende uddannelse. Høringssvar er modtaget fra: Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Akademikernes Centralorganisation samt fra Danmarks Lærerforening, International og Dansk Magisterforening.

 

Høringssvarene tilkendegiver generel tilslutning til Kommissionens overordnede vurdering af udviklingen i efterspørgslen efter kvalifikationer,. Ligeledes støttes Kommissionens forslag om at øge beredskabet i forhold til at kunne forudse kvalifikationsbehovene og matche behov med uddannelsesinitiativer. Konkret peges imidlertid bl.a. på, at dette arbejde bør foregå inden for etablerede fora i EU-regi såvel som nationalt regi, at man bør inddrage både arbejdsgiver og arbejdstagersiden i arbejdet, at der bør være løbende kontakt mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets parter i dette arbejde, at der ikke må pålægges virksomheder nye indberetningsopgaver, og at det er vigtigt, at prognoser anvendes med forsigtighed da, at disse bygger på forudsætninger, der overtid kan undergå betydelige ændringer.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for meddelelsen og rådskonklusioner på grundlag af meddelelsen. De danske erfaringer viser, at en effektiv arbejdsmarkedsovervågning er afgørende i forhold til at sikre en bedre matchning og forudsigelse af arbejdsmarkedsbehov. 

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generel positiv indstilling til meddelelsen og rådskonklusioner.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

4.         Rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om virkningen af den fri bevægelighed for arbejdstagere i lyset af EU-udvidelsen, KOM dokument foreligger ikke 
- Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat.

 

1. Resumé

Det tjekkiske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om mobilitet og virkningen af den fri bevægelighed for arbejdstagere i EU. Rådskonklusionerne følger op på Kommissionens meddelelse om fri bevægelighed i lyset af EU-udvidelsen fra 2008 (KOM(2008) 765). I rådskonklusionerne fremhæves den fri bevægelighed som en hjørnesten i traktaten, og medlemsstaterne opfordres til at fremme arbejdskraftmobilitet og nedbryde barrierer for mobiliteten..

 

2. Baggrund

Forud for rådsmødet den 17. december 2008 fremlagde Kommissionen en meddelelse om konsekvenserne af arbejdskraftens frie bevægelighed som følge af udvidelsen (KOM(2008) 765). Meddelelsen indeholdt statistik og analyser vedr. arbejdskraftens fri bevægelighed og erfaringen med brug af overgangsforanstaltninger og anbefalede, at overgangsordningerne for statsborgere fra de nye medlemslande blev ophævet.

 

Det tjekkiske formandskab har mobilitet som et af sine prioriterede områder og har i forlængelse af Kommissionens rapport udarbejdet udkast til rådskonklusioner om mobilitet og den fri bevægelighed for arbejdstagere.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

I rådskonklusionerne understreges det, at den fri bevægelighed udgør en af hjørnestenene i traktaten, og at den bidrager positivt til den økonomiske vækst og tilpasningen af de europæiske arbejdsmarkeder.

 

Medlemsstaterne inviteres til at fremme mobilitet og nedbryde barrierer for den fri bevægelighed. I den forbindelse opfordres medlemsstaterne til at bidrage til det igangværende arbejde med at vurdere og sikre de fremtidige kompetencebehov i Europa samt til at tilvejebringe sikre overgangsperioder mellem jobs og i den forbindelse styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker og -strategier vedrørende livslang læring.

 

Medlemsstaterne opfordres desuden til at fremme brugen af EURES-systemet og andre relevante værktøjer, og flexicurity dagsordenen fremhæves som middel til at sikre, at arbejdsmarkederne effektivt kan reagere på de udfordringer, som de europæiske arbejdsmarkeder aktuelt står overfor.

 

Endelig opfordres de medlemsstater, der har opretholdt overgangsordninger for arbejdstagere fra de nye medlemslande, til at løfte restriktionerne, hvis der ikke kan konstateres alvorlige ubalancer på arbejdsmarkederne som følge af udvidelsen.

 

Kommissionen inviteres til at fortsat at følge området og tage nye initiativer til at nedbryde barrierer for den fri bevægelighed for arbejdstagere. 

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet samt beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

Specialudvalget for beskæftigelse og sociale anliggender vil få rådskonklusionerne udsendt til orientering.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for en konklusionstekst, som har til formål at fremme den fri bevægelighed for arbejdstagere.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande ventes at støtte udkastet til rådskonklusioner.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Kommissionens meddelelse om konsekvenserne af arbejdskraftens frie bevægelighed som følge af udvidelsen af EU blev forelagt forud for rådsmødet den 17. december 2008.

 

 

 

 

5.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om ændring af RÃ¥dets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer - Graviditetsdirektivet, KOM (2008)13983          
- Politisk debat

 

Nyt notat.

1. Resumé

Med direktivet revideres det eksisterende graviditetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for lønmodtagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. Det er angivet, at målet med forslaget er at give bedre beskyttelse til lønmodtagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer. Det foreslås at regulere barselorloven ved bl.a. at forlænge perioden fra 14 til 18 uger, heraf mindst 6 obligatorisk uger umiddelbart efter fødslen. Endvidere foreslås afskedigelsesbeskyttelsen udvidet og lønmodtagernes arbejdsvilkår forbedret bl.a. med i princippet fuld løn under barsel. Endelig foreslås indsat horisontale bestemmelser om bevisbyrde, repressalier, sanktionsmuligheder og ligebehandlingsorganer til beskyttelse af lønmodtagerne.

 

2. Baggrund

I sin køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010, som blev vedtaget i marts 2006, forpligtede Kommissionen sig til at gennemgå den gældende EU-ligestillingslovgivning, der ikke var omfattet af omarbejdningen i 2005. Graviditetsdirektiv 92/85/EØF var ikke omfattet af omarbejdningen.

 

Parlamentet opfordrede, i sin beslutning af 27. september 2007, medlemsstaterne til at fordele udgifterne til barsel- og forældreorlov ligeligt med henblik på at sikre, at kvinder ikke længere udgør en dyrere arbejdskraft end mænd og opfordrede også medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at bekæmpe forskelsbehandlingen af gravide kvinder på arbejdsmarkedet og at iværksætte alle de nødvendige tiltag for at sikre et højt beskyttelsesniveau for mødre.

 

I december 2007 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at evaluere bestemmelserne vedrørende en bedre balance mellem arbejde og privatliv og behovet for eventuelle forbedringer.

 

I marts 2008 gentog Rådet, at der skal udfoldes ekstra bestræbelser på at forene arbejdsliv med privat- og familieliv for både kvinder og mænd.

 

Kommissionen angiver, at formålet med forslaget er at bidrage til bedre balance mellem arbejds-, privat- og familieliv, og indgår som et prioriteret initiativ i Kommissionens arbejdsprogram for 2008.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 137, stk. 2, og artikel 141, stk. 3.

 

Retsgrundlaget for dette forslag er en kombination, idet graviditetsdirektivet 92/85/EØF bygger på EF-traktatens artikel 118a (nu artikel 137) og er et særdirektiv inden for rammerne af direktivet om sikkerhed og sundhed (direktiv 89/391/EØF). EF-traktatens artikel 141 tilføjes til retsgrundlaget for forslaget, idet der tilføjes en række ligebehandlingselementer i det nye direktivforslag.

 

Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal.

 

4. Nærhedsprincippet

Forslaget kommer til at ændre et gældende direktiv. En sådan ændring kan udelukkende foretages gennem endnu et direktiv.

 

Kommissionen angiver, at de overordnede mål i dette forslag kun kan nås ved hjælp af en foranstaltning på fællesskabsplan, da der kun med en fælles minimumsstandard kan sikres et sæt fælles spilleregler i samtlige medlemsstater for beskyttelse af arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

 

Udover at beskytte de pågældende kvinders sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, er det kommissionens opfattelse, at forslaget også vil have en positiv indvirkning på kvinders muligheder for at forene private, familiemæssige og arbejdsmæssige forpligtelser.

 

Det er Kommissionens vurdering, at ændringerne overholder proportionalitetsprincippet, idet Kommissionen mener, at forslaget ikke går længere end nødvendigt for at sikre, at målene opfyldes.

 

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af forholdet til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

 

5. Formål og indhold

Forslaget vil ændre gældende graviditetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

 

Forslaget indeholder følgende ændringer:

 

1. Artikel 8, barselorlovens indhold

-       1. Barselorloven udvides fra 14 til 18 uger.

-       2. 6 uger af barselorloven er obligatorisk og skal tages efter fødslen. Lønmodtagere kan frit vælge, hvornÃ¥r den ikke obligatoriske del af orloven placeres, før eller efter fødslen.

-       3. Hvis fødslen forekommer efter den forventede dato, forlænges den del af orloven, der ligger forud for fødslen til den faktiske dato for fødslen, uden at dette medfører en forkortelse af barselorloven.

-       4. Medlemsstaterne kan træffe beslutning om en supplerende orlov i tilfælde af for tidlig fødsel, hospitalsindlæggelse af barnet i umiddelbar tilknytning til fødslen, handicappede nyfødte og flerfødsler.

-       5. Eventuel sygeorlov indtil 4 uger før fødslen i tilfælde, hvor der opstÃ¥r sygdom eller komplikationer som følge af graviditeten eller fødslen, afkorter ikke barselorloven.

 

2. Artikel 10, forbud mod afskedigelse

-       1) Forbuddet mod afskedigelse udvides til at omfatte ethvert skridt med henblik pÃ¥ afskedigelse fra graviditetens indtræden og til udløbet af barselorloven.

-       2) Arbejdsgiverens forpligtigelse til skriftligt at give en berettiget begrundelse for afskedigelsen af en kvinde under barselorlov, udvides til 6 mÃ¥neder efter udløbet af hendes barselorlov.

-       3) Lønmodtagere skal beskyttes mod følgerne af en ulovlig afskedigelse efter nr. 1) og 2).

-       4) Enhver form for dÃ¥rligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og barselorlov er direkte forskelsbehandling.

 

3. Artikel 11, arbejdsvilkår

-       a) En gravid lønmodtager, der bliver hjemsendt uden at have fremlagt en lægeerklæring, har ret til fuld løn indtil begyndelsen af barselorloven.

-       b) Lønmodtagere har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkÃ¥rene, som de ville have været berettiget til under deres fravær.

-       c) Princippet er fuld løn under barselorlov, idet ydelsen er passende, nÃ¥r den sikrer en indtægt der svarer til den seneste mÃ¥nedsløn inden barselorloven eller en gennemsnitlig mÃ¥nedsløn. Dog kan ydelsen underlægges et loft, som fastlægges af medlemsstaterne, forudsat at det ikke ligger under sygedagpengesatsen.

-       d) Lønmodtagere har eller fÃ¥r ret til at forhandle ændrede arbejdsvilkÃ¥r ved tilbagekomst fra barsel.

 

 4. Artikel 12a, 12b, 12 c og 12d, horisontale bestemmelser

-       12a. Bevisbyrde. Hvis vedkommendes rettigheder efter direktivet krænkes, pÃ¥hviler det indklagede at bevise, at direktivet ikke er blevet overtrÃ¥dt. Gælder dog ikke i straffesager.

-       12b. Beskyttelse mod repressalier.

-       12c. Sanktioner skal fastsættes af medlemsstaterne. Dette kan være skadeserstatning, som skal stÃ¥ i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed.

-       12d. Ligebehandlingsorgan skal ogsÃ¥ være kompetent til at behandle sager inden for direktivets anvendelsesomrÃ¥de.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Europa-

Parlamentets positioner kendes endnu ikke.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vil medføre behov for en række ændringer i barselloven og mindre ændringer i arbejdsmiljøloven, fordi både barselorlovens tilrettelæggelse, vilkår og beskyttelsesregler ændres.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Direktivet vurderes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, idet forslaget ikke vil udvide den samlede udgift til barselorlov, som allerede i dag er en længere periode end den forslåede udvidede periode.

 

I det omfang forslaget vedtages, kan det forventes at få konsekvenser for virksomhedernes administration af barselorlov og arbejdsmarkedet. Dette må forudses som følge af den begrænsede fleksibilitet, en fastlæggelse af ydelserne under orlov, og en detailstyringer der vil modvirke mødres deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette vil efter regeringens opfattelse ikke bidrage til at sikre ligestilling på det danske arbejdsmarked.

 

Det er dog Kommissionens vurdering, at den foreslåede længere barselorlov vil have en positiv indvirkning på mødres sundhed, og at bedre rettigheder, når kvinder vender tilbage til arbejdet efter endt barselorlov, vil bidrage til at sikre ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

 

9. Høring

Forslaget er den 29. oktober 2008 sendt i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 7. november 2008.

 

Følgende høringssvar er modtaget fra arbejdsgiverorganisationer:

 

DA er meget kritisk overfor Kommissions forslag, da det reelt vil ændre et arbejdsmiljødirektiv til et ligestillingsdirektiv, skabe uklarhed om placeringen af fraværsperioder og underminere bestemmelser om betaling i de kollektive aftaler. Kommissionen har ikke godtgjort et behov for et ændret direktiv på dette område, og desuden er timingen meget uheldig, idet fremsættelsen af forslaget kan gøre det vanskeligt for parterne at nå frem til en aftale om revision af forældreorlovsdirektivet, og dermed skade den europæiske sociale dialog.

 

Det er DA´s opfattelse, at forslaget er bureaukratisk, formynderisk og rammer langt over målet i forhold til, hvad der er behov for af initiativer på området, herunder hæmmer det fleksibilitet som både medlemslandene i deres nationale retsorden samt arbejdsmarkedets parter på nationalt niveau har opbygget i de seneste årtier.

 

KL finder baggrunden for revisionen fagligt utilstrækkeligt. Derudover finder KL at flere af artiklerne bør udgå. Artikel 10 om udvidelsen af afskedigelsesbeskyttelsen strider mod den flexicurity som Kommissionen priser i andre sammenhænge, bestemmelserne om fastlæggelse af løn skal ikke ske på EU plan, og bestemmelserne om bevisbyrde, repressalier og sanktioner bør fastlægges nationalt.

 

3 rederiforeninger, Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibe og Bilfærgernes Rederiforening. Det er rederiforeningernes opfattelse, at der ikke er behov for en ændring af det eksisterende direktiv, og at det er betænkeligt, at der inddrages spørgsmål om løn, der hører under arbejdsmarkedets kompetence. Det anses for unødvendigt at udvide den obligatoriske orlovsperiode og rederiforeningerne ønsker den hidtidige fleksibilitet vedrørende orlovens placering opretholdt.

 

Følgende høringssvar er modtaget fra lønmodtagerorganisationer:

 

Lederne er uenige i, at den obligatoriske barselorlov skal ændres fra 2 til 6 uger, idet kvinden selv skal kunne bestemme og planlægge, hvor lang tid hun vil holde orlov. Lederne er enige i de foreslåede ændringer af artikel 10, 11 og 12. Dog mener Lederne, at den foreslåede ydelse i artikel 11, nr. 3) skal fastsættes uden noget loft, og at bestemmelsen om bevisbyrde er overflødig, idet denne allerede er gældende.

 

FTF støtter forslaget om en obligatorisk barselorlov på 6 uger, da kvinden vil få mere tid sammen med barnet, og adgang til frit at placere den ikke obligatoriske del af orloven, idet kvinden derved vil have mulighed for at spare orlov inden fødslen til brug efter fødslen. For så vidt angår retten til supplerende barselorlov i særlige situationer, og ændringer i arbejdstid efter tilbagevenden til arbejdspladsen efter endt orlov, undrer FTF sig over, at der ikke i anden lovgivning er iværksat skridt for så vidt angår faderen, da begge forældre har samme behov.

 

LO er overordnet positiv over for tiltag, som tilsigter at forbedre kvinders retsstilling på arbejdsmarkedet. Dog finder LO at ligestilling mellem kønnene sikres bedst ved at dele af barselorloven reserveres til fædrene. LO hilser den obligatoriske barsel på 6 uger velkommen. LO er bekymret over muligheden for at lægge 12 ugers orlov før fødslen, idet mest mulig af den barselsrelaterede orlov skal anvendes i overensstemmelse med barnets tarv, og at kvindelige lønmodtagere kan presses på tidlig graviditetsorlov i de brancher, hvor man har erfaring for forudgående sygemeldinger.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt kritisk over for Kommissionens forslag om ændring af graviditetsdirektivet.

 

Forslaget indeholder en række nye bestemmelser, der trækker retsgrundlaget for barselorlov til kvinder i den forkerte retning, fordi fleksibilitet bliver yderligere begrænset, fædrene ikke inkluderes og ydelserne under barselorlov forhøjes som en EU-forpligtelse.

 

Direktivet pålægger yderligere begrænsninger for arbejdsgivers tilrettelæggelse af arbejdet og bidrager derved ikke til fleksibilitet for kvinderne på arbejdsmarkedet.

 

Forslaget lægger op til en detailstyring af medlemsstaterne, der efter dansk opfattelse dels modvirker mødres deltagelse på arbejdsmarkedet og dels kolliderer med de meget forskellige orlovsrettigheder, som de forskellige europæiske lande har.

 

Regeringen kan ikke støtte forslaget til revision af graviditetsdirektivet i den foreliggende form og vil, sÃ¥fremt der er kvalificeret flertal for at gÃ¥ videre med forslaget om en ændring af direktivet, arbejde for at fjerne eller modificere uhensigtsmæssige ændringsforslag, der strider mod hensynet til fleksibilitet og ligestilling pÃ¥ omrÃ¥det.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste lande udtrykker skepsis enten over for direktivforslaget generelt og over for enkelte bestemmelser. Forhandlingssituationen er uklar. Det påhviler Kommissionen at klarlægge de enkelte bestemmelsers konsekvenser for kvinders position på arbejdsmarkedet.

 

12.  Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

6.                                      Forslag til rammedirektiv om status for personer, der er indrejst pÃ¥ medlemsstaternes territorium med henblik pÃ¥ at udøve økonomisk aktivitet (artikel 12), KOM2007(638)                     
- Udveksling af synspunkter                                    
 

Revideret notat.

 

1. Resumé

Kommissionen vedtog den 23. oktober 2007 et forslag til et direktiv om én enkelt procedure for udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for arbejdskraftindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat. Forslaget har tidligere været drøftet i Rådet for retlige og indre anliggender, og på rådsmødet skal alene forslagets art. 12 vedrørende ligebehandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat og har adgang til arbejdsmarkedet, drøftes. Rådets Juridiske Tjeneste har anfægtet, at dele af art. 12 kan vedtages med hjemmel i EF-traktatens art. 63. Sagen er omfattet af forbeholdet for retlige og indre anliggender. 

 

2.      Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigt program på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af programmet, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensbaserede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennemførelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte medlemsstater selv fastlægger antallet af opholdstilladelser, der udstedes med henblik på arbejde. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om en grønbog om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for gennemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan for lovlig migration.

 

Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styret økonomisk indvandring. På baggrund af grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlig høring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtog Kommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring, (KOM(2005) 669) hvoraf det fremgår, at Kommissionen i perioden fra 2007 og frem til 2009 vil fremlægge en lovgivningspakke bestående af et generelt dækkende rammedirektiv og fire specifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at fastlægge, hvilke grundlæggende rettigheder tredjelandsstatsborgere skal have, når de pågældende har fået adgang til en medlemsstats arbejdsmarked, og dels at regulere betingelserne og procedurerne for særlige grupper af tredjelandsstatsborgeres adgang til EU. De fire specifikke direktiver skal supplere rammedirektivet ved at fastsætte regler for indrejse og ophold for visse særlige grupper.

 

Kommissionen vedtog på den baggrund den 23. oktober 2007 et forslag til det generelle rammedirektiv samt et forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede indvandrere.

 

Det tre øvrige direktiver kommer til at omhandle henholdsvis sæsonarbejdere, udstationerede medarbejdere (Intra-Corporate Transferees) samt lønnede praktikanter og forventes fremlagt i foråret 2009.

 

Kommissionens forslag til et generelt rammedirektiv om en enkelt procedure for udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat og har adgang til arbejdsmarkedet, fremsættes med hjemmel i EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007, hvor Formandskabet orienterede om status i forhandlingerne om direktivet. På rådsmødet den 6.-7. december 2007 skete der en indledende drøftelse af forslaget.

 

3.      FormÃ¥l og indhold

Formålet med Kommissionens direktivforslag er at skabe rammerne for en retfærdig og rettighedsbaseret tilgang til arbejdskraftindvandring.

 

Til dette formål foreslår Kommissionen vedtagelsen af et rammedirektiv, der for det første skal etablere en en-strenget procedure for tredjelandsborgeres indgivelse af ansøgning om og myndighedernes udstedelse af en tilladelse til at opholde sig i en medlemsstat med henblik på arbejde. For det andet skal direktivet regulere de overordnede rettigheder for tredjelandsstatsborgere, der allerede har en opholds- og arbejdstilladelse, og som endnu ikke har opholdt sig i en medlemsstat i de fem år, der kræves for at opnå status som fastboende udlænding efter direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (artikel 1).

 

Kommissionens forslag indeholder ingen regulering af betingelser for indrejse og ophold, men fokuserer i stedet på et fælles sæt af rettigheder til alle tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i en medlemsstat samt adgang til arbejdsmarkedet. Det er ikke hensigten, at indholdet af disse rettigheder skal defineres på fællesskabsplan, men blot, at der på en række nærmere bestemte områder skal være tale om ligebehandling med egne borgere. Forslaget finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der ikke udtrykkeligt er undtaget fra anvendelsesområdet. Direktivet finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der er meddelt arbejdstilladelse i en medlemsstat, uagtet hvilket opholdsgrundlag de har, og uagtet om de er aktive på arbejdsmarkedet. Det afgørende er således om tredjelandsstatsborgeren har ret til at arbejde, og ikke om opholdstilladelsen er betinget af beskæftigelse, eller om denne ret udnyttes jf. definitionen på en ”third-country worker” i artikel 2, litra b. Kommissionen har begrundet dette i, at visse rettigheder i kraft af deres natur stiller krav om aktuel beskæftigelse, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, om arbejdsforholdene, hvorimod andre rettigheder såsom anerkendelse af eksamensbeviser eller retten til arbejdsløshedsstøtte alene relaterer sig til de tredjelandsstatsborgere, der er arbejdssøgende eller dem, der efterfølgende er blevet arbejdsløse.

 

Kommissionen foreslår indførelsen af en proceduremæssig harmonisering, idet der ifølge direktivforslaget kun skal indgives én samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, der, hvis ansøgningen bliver imødekommet, skal udstedes i ét samlet dokument (artikel 4-6). Mange medlemsstater har på nuværende tidspunkt to procedurer for udstedelse af henholdsvis opholds- og arbejdstilladelser. Denne procedure skal som udgangspunkt omfatte tredjelandsstatsborgere, der ansøger om opholdstilladelse under henvisning til beskæftigelse, jf. artikel 2, litra c. Tredjelandsstatsborgere, der ikke har opnået opholds- og arbejdstilladelse under henvisning til beskæftigelse, eksempelvis studerende, kan blive omfattet af denne procedure, jf. artikel 7, stk. 1.

 

Specielt til art. 12.

Ifølge forslaget skal der være ligebehandling med egne borgere på følgende områder: Arbejdsforhold, herunder løn, regler for opsigelse samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, organisationsfrihed, uddannelse, anerkendelse af uddannelseskvalifikationer, nærmere bestemte sociale ydelser, udbetaling af opsparet pension ved flytning til et tredjeland samt adgang til varer og tjenesteydelser, der stilles til rådighed for offentligheden, herunder adgang til bolig og støtte fra arbejdsformidlingskontorer.

 

Adgangen til ligebehandling er ikke undtagelsesfri, idet medlemsstaterne under en række nærmere bestemte betingelser kan begrænse ligebehandlingen mellem danske statsborgere og tredjelandsstatsborgere. Eksempelvis kan ligebehandling, for så vidt angår studiestøtte, samt rettigheder i forhold til boligforhold begrænses. Endvidere kan retten til uddannelse begrænses til alene at omfatte tredjelandsstatsborgere, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af direktiv 2004/114/EF (studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste). Herudover kan medlemsstaterne begrænse rettighederne nævnt i litra c (uddannelse), litra g (adgang til varer og tjenesteydelser, der stilles til rådighed for offentligheden), litra h (støtte fra arbejdsformidlingskontorer) og litra e (sociale sikringsgrene, såsom barselsordning, arbejdsskadeforsikring og lignende – dog ikke arbejdsløshedsunderstøttelse –, som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1409/71) til alene at omfatte tredjelandsstatsborgere, der er i beskæftigelse, jf. artikel 12, stk. 2, litra e.

 

4.      Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil blive bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

 

5.      Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for vedtagelsen af direktiver, der forbedrer mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU og sikrer deres grundlæggende rettigheder. Regeringen finder, at spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget bør afklares hurtigst muligt, da det også vil være afgørende for rækkevidden af artikel 12.

 

6.      Generelle forventninger til andre landes holdning

Direktivforslaget blev ved Kommissionens præsentation af forslaget på rådsmødet den 7.-8. november 2007 modtaget positivt af medlemsstaterne, men der pågår fortsat forhandlinger om rækkevidden af art. 12.

 

7.      Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. november 2008.

 

8.      Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om direktivet.

 

9.      Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-plan indføres et ensartet niveau for behandlingen af tredjelandsstatsborgere, der har opholds- og arbejdstilladelse i en medlemsstat. Forskellige niveauer for rettigheder kan føre til en forvridning af konkurrencen inden for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser af arbejdskraftindvandring til medlemsstater, der giver flere rettigheder til tredjelandsstatsborgere.

 

Ifølge Kommissionen vil et direktiv, der sikrer ligebehandling på en række arbejdsmarkedsrelaterede områder, medvirke til at beskytte EU-borgere imod billig arbejdskraft fra tredjelande og indvandrere mod at blive udnyttet.  Endvidere vil fælles regler på området sikre en bedre integration af arbejdstagere fra tredjelande.

 

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprincippet.

 

10.  Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens direktivforslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold om retlige og indre anliggender.

 

11.  Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. november 2007 og den 6.-7. december 2007.

 

Grundnotat om Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig indvandring blev oversendt til udvalgene den 10. maj 2006.