14. oktober 2008

PRESSEMEDDELELSE

 

Høring om menneskehandel

 

Folketingets Retsudvalg, Socialudvalg, Integrationsudvalg, Arbejdsmarkedsudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg holder en høring om menneskehandel torsdag den 23. oktober 2008 kl. 10.00-14.30 i Landstingssalen på Christiansborg.

 

Formålet med høringen er at belyse en række af de problemstillinger, der er i relation til menneskehandel, med fokus på:

 

-          politiets indsats, herunder efterforskning og domfældelse af bagmændene 

-          skattemyndighedernes indsats, herunder samarbejde med andre myndigheder og det praktiske arbejde  
 med udgående kontroller

-          børn, herunder muligheder og barrierer for at hjælpe handlede børn

-          mediernes rolle, herunder hvilken rolle kampagner og dokumentarudsendelser har i forhold til debatten
 og indsatsen mod menneskehandel

 

Indbudte oplægsholdere vil belyse problemstillingerne ud fra forskellige synsvinkler kombineret med spørgsmål fra politikere og øvrige deltagere.

 

Program for høringen kan læses her: http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/SOU/bilag/445/index.htm

 

Der vil være adgang for offentligheden til at overvære høringen. Tilmelding kan ske via e-mail: [email protected] eller tlf.: 33 37 55 38. Pladserne tildeles efter først til mølle-princippet.

 

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt.

 

En CD med lydoptagelse af høringen vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.

 

Yderligere oplysninger:

Udvalgssekretær Ketty Gammelgaard, tlf. 33 37 55 62.