2. februar 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009

 

Dagsorden, 1. udgave

 

1.             Forberedelse af Det Europæiske RÃ¥d den 19.-20. marts 2009

 

a)           Den europæiske økonomiske genopretningsplan

- Orienterende debat

 

b)           Key Issues Paper

- Orienterende debat

 

c)           (evt.) Review af det indre marked

- RÃ¥dskonklusioner

 

d)           Nedsat moms

- Politisk drøftelse

KOM(2008) 428

 

2.              (evt.) Anti-svigsaftale med Liechtenstein

 

3.             Revisionsrettens Ã¥rsberetning for 2007

- RÃ¥dshenstilling

 

FF     4.       Revidering af E-pengedirektivet

(ikke på dagsorden for kommende ECOFIN)

KOM(2008) 627

 

5.       Eventuelt

 

6.       Siden sidst

- Ingen punkter

 

 

 

 

 

 

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre det Politisk-Økonomiske Udvalgs ansvarsområde:

 

1.          Forberedelse af Det Europæiske RÃ¥d den 19.-20. marts 2009

 

a)      Den europæiske økonomiske genopretningsplan

- Orienterende debat

 

b)      Key Issues Paper

- Orienterende debat

 

c)      (evt.) Review af det indre marked

- RÃ¥dskonklusioner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 1a:           Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts – den europæiske økonomiske genopretningsplan

 

Resumé

ECOFIN ventes den 10. februar at have en generel drøftelse af implementeringen af EU-planen for økonomisk stabilisering, vedtaget på DER 11.-12. december 2008, herunder en horisontal vurdering af landenes finanspolitiske tiltag som forberedelse af ECOFIN den 10. marts, hvor ECOFIN ventes at behandle landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og DER’s evaluering af EU-planen på forårstopmødet den 19.-20. marts.

 

Baggrund

I lyset af den finansielle og økonomiske krise vedtog EU-landene en økonomisk stabiliseringsplan (’European Economic Recovery Plan’) i forbindelse med Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008. EU-planen er baseret på en meddelelse fra Kommissionen af 26. november og konklusioner fra ECOFIN af 2. december 2008.

 

Planens hovedelement er at stimulere den økonomiske aktivitet svarende til 1,5 pct. af EU’s BNP i form af dels finanspolitiske lempelser i EU-landene og dels EU-finansierede initiativer, og planen udgør en fælles ramme med principper og retningslinjer for disse tiltag på nationalt og europæisk niveau.

 

I forhold til de nationale finanspolitiske tiltag understregede DER, at Stabilitets- og Vækstpagten er fundamentet for finanspolitik i EU, og at Pagten er tilstrækkelig fleksibel til at rumme mulighed for gennemførelse af EU-planen. DER konstaterede, at finanspolitiske tiltag midlertidigt vil øge de offentlige underskud, men betonede EU-landenes forpligtelse til at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, og opfordrede landene til så hurtigt som muligt i lyset af et kommende økonomisk opsving og i overensstemmelse med Pagten at opfylde deres mellemfristede budgetmål om strukturelle budgetpositioner tæt på balance. DER’s retningslinjer anfører, at nationale tiltag kan støtte efterspørgslen og være begrænsede og målrettede, bestå af udgifts- og skattetiltag, og gennemføres i sammenhæng med en styrket indsats for reformer, der sikrer strukturforbedringer.

 

I forhold til de europæiske tiltag lægger DER’s konklusioner blandt andet op til øget låneaktivitet fra EIB, fremrykket implementering af programmer finansieret af blandt andet samhørigheds- og strukturfondene, styrkede investeringer inden for rammerne af EU-budgettet, og øget støtte finansieret af Globaliseringsfonden.

 

ECOFIN havde på rådsmødet den 20. januar en første generel drøftelse vedrørende EU-planen, der fokuserede på Kommissionens nye økonomiske prognose og udfordringer i relation til udviklingen i landenes offentlige underskud og gæld samt behovet for konsolidering og reformer rettet mod sikring af budgetbalance på mellemlang sigt og holdbarhed på lang sigt.

 

Kommissionen fremlagde sin prognose (herunder et ventet offentligt underskud på ca. 4 pct. af BNP i euroområdet i 2009, som uden politikændringer vil stige yderligere i 2010, mens EU27 ventes at få endnu større underskud i år og næste år samt en bruttogæld, der fra niveauet på godt 60 pct. ventes at stige med ca. 10 procentenheder frem mod 2010) og vurderede, at der nu bør fokuseres på implementering og vurdering af allerede iværksatte tiltag.

 

ECOFIN’s pressemeddelelse anfører, at der i EU-landene er taget en række forskellige initiativer til stabilisering af den finansielle og økonomiske udvikling, herunder de finansielle redningsplaner, den finanspolitiske stabiliseringsplan, og det fortsatte arbejde med strukturreformer. ECOFIN konstaterede, at underskuddene generelt vil stige og i mange lande overstige Traktatens referenceværdi på 3 pct. af BNP, men understregede landenes forpligtelse til at sikre sunde og holdbare offentlige finanser. Stabilitets- og Vækstpagten er tilstrækkelig fleksibel til at kunne håndtere situationen, og anbefalingerne til landene vil afspejle den økonomiske udvikling og de finanspolitiske råderum i en konstruktiv proces, hvor landene støtter hinanden. Alle lande er forpligtet til snarest og i lyset af den økonomiske udvikling at genoptage konsolideringen rettet mod de mellemfristede budgetmål. Den koordinerede finanspolitiske ekspansion vil således blive fulgt op med en koordineret konsolidering. 

 

Indhold

ECOFIN ventes den 10. februar at have en generel drøftelse af implementeringen af EU-planen, herunder en horisontal vurdering af landenes finanspolitiske tiltag.

 

ECOFIN’s debat vedrørende EU-planen ventes at omfatte blandt andet

 

·               den seneste økonomiske udvikling og de offentlige finanser

·               en foreløbig horisontal vurdering af EU-landenes gennemførte og planlagte finanspolitiske tiltag med effekt i 2009 og 2010 under hensyntagen til landenes forskellige finanspolitiske rÃ¥derum samt økonomiske udfordringer

·               sammenhængen mellem planen og EU’s finanspolitiske samarbejdsprocesser baseret pÃ¥ Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og RÃ¥dets udtalelser herom

·               arbejdet med sikring af en samlet strategi for en holdbar udvikling i de offentlige finanser, hvor finanspolitiske lempelser pÃ¥ kort sigt modsvares af styrket konsolidering og reformer i en mellemfristet ramme

 

Den videre proces ventes at indebære, at Kommissionen og ECOFIN i forbindelse med rådsmødet 10. marts foretager vurderinger af de individuelle EU-landes finanspolitiske tiltag og strategier for reformer og konsolidering i forbindelse med rådsudtalelserne om landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og udarbejder et oplæg til DER’s evaluering af gennemførelsen af EU-planen og drøftelse om opfølgning på planen under forårstopmødet den 19.-20. marts 2009.

 

Kommissionen foreslog som et led i genopretningsplanen at allokere 5 mia. euro til en række forskellige projekter som energiinfrastruktur og bredbånd. Projekterne blev foreslået finansieret ved at overflytte uforbrugte midler fra budgetkategori 2 til budgetkategori 1a, hvilket indebærer en revision af de finansielle perspektiver. Forslaget blev drøftet under fransk formandskab, men kunne ikke samle kvalificeret flertal, bl.a. begrundet i at forslaget kun var beskrevet overordnet.

 

Kommissionen har d. 28. januar fremlagt en række mere konkretiserede forslag. Disse forslag indeholder bl.a. en liste over konkrete energiprojekter inden for områderne gas- og elsammenkoblingsprojekter, offshore-vindkraftprojekter, samt kulstofopfangning og –lagring. Udgifterne til energiprojekter beløber sig til i alt 3,5 mia. euro, som fortsat foreslås finansieret ved uforbrugte 2008-midler fra budgetkategori 2. Kommissionen foreslår herudover at 1 mia. euro anvendes til bredbåndsprojekter i landdistrikterne og at 0,5 mia. euro anvendes til de nye udfordringer (klimaændringer, vedvarende energi, vand, biodiversitet, omstrukturering i mejerisektoren) identificeret i det nyligt vedtagne sundhedstjek af EU's landbrugspolitik. Udgifterne hertil foreslås finansieret via uforbrugte midler under budgetkategori 2 i 2009.  

 

Danmarks finanspolitik er lempelig i 2009 og ligger på linje med principperne i EU-planen. De aktive finanspolitiske beslutninger i form af skattenedsættelser og højere udgifter indebærer således en direkte provenuvirkning svarende til knap 1 pct. af BNP i 2009 (ca. 16 mia. kr.) og en svækkelse af den beregnede strukturelle saldo på ca. 1 pct. af BNP.

 

Den danske finanspolitik skal tage hensyn til Danmarks særlige forhold i form af dels konjunktursituationen, hvor ledigheden fortsat er meget lav og under niveauerne i de andre EU-lande og hvor der er pres på løn og konkurrenceevne, og dels hensynet til fastkurspolitikken og behovet for at nedbringe det danske rentespænd til eurolandene. Finanspolitikkens automatiske stabilisatorer, der indebærer lavere skatteindtægter og højere udgifter i takt med konjunkturnedgangen, er endvidere forholdsvis kraftige i Danmark. I lyset af disse forhold er vurderingen, at den danske finanspolitik er relativt ekspansiv i et europæisk perspektiv. Hvis de allerede vedtagne initiativer vedrørende finanspolitik og sikring af finansiel stabilitet ikke rækker, vil der kunne tages yderligere skridt til at sikre den økonomiske aktivitet.  

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

Statsfinansielle konsekvenser

EU-planens aspekter vedr. finanspolitik har ikke statsfinansielle konsekvenser. Den planlagte finanspolitik ligger på linje med planen. Planens aspekter vedr. EU’s budget vil kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

EU-landenes finanspolitik vil kunne stabilisere vækst og beskæftigelse på kort sigt, men vil ikke have effekt på aktiviteten på længere sigt. Ekspansiv finanspolitik vil øge den offentlige gæld og renteudgifterne. EU-planen vil kunne have positive strukturelle samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang den bidrager til en styrket gennemførelse af økonomiske reformer, herunder via sammenkædning af finanspolitiske tiltag og reformer samt via EU-budgetinitiativer, der fremmer reformer.

 

Høring

Sagen har ikke været i høring

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 20. januar 2008 og forud for ECOFIN den 2. december 2008, hvor EU-planens overordnede og finanspolitiske aspekter blev forelagt til orientering, mens planens EU-budgetmæssige aspekter blev forelagt til forhandlingsoplæg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Regeringen støtter en implementering af EU’s økonomiske stabiliseringsplan, der er i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, tager højde for landenes forskellige råderum, udfordringer og allerede planlagte finanspolitik, støtter mulighederne for at kunne gennemføre pengepolitiske rentenedsættelser og bidrager til lave lange renter samt stabilisering af de finansielle markeder, og lægger særlig vægt på, at finanspolitiske lempelser gennemføres som led i en samlet reform- og konsolideringsstrategi, der sikrer holdbare offentlige finanser på lang sigt.

 

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at støtte en implementering af EU-planen, der bidrager til stabilisering af den realøkonomiske aktivitet i lyset af krisen og samtidig fastholder forpligtelserne til at sikre sunde og holdbare offentlige finanser i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten.  

Dagsordenspunkt 1b:           Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts – Key Issues Paper

 

Resumé

Key Issues Paper udgør et af ECOFIN’s bidrag til konklusionerne for DER’s forårsmøde den 19.-20. marts 2009. Strukturen for Key Issues Paper bygger på fire grundlæggende temaer: 2009 – et år med økonomisk afmatning og usikkerhed; realøkonomien – hurtig og stabil økonomisk genopretning; Finansielle markeder – genoprettelse af stabilitet og modernisering af regulering; og Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) – succes i turbulente tider.

Baggrund

På ECOFIN ventes en orienterende debat om temaerne i det Key Issues Paper, der skal udgøre et af ECOFIN’s bidrag til konklusionerne for Det Europæiske Råds (DER) forårsmøde den 19.-20. marts 2009. Strukturen for Key Issues Paper er bl.a. udarbejdet på baggrund af drøftelsen på ECOFIN den 20. januar, hvor der blev opnået enighed om en række økonomiske og budgetmæssige budskaber, som skal videreformidles til DER. Efter en indledende drøftelse om strukturen for Key Issues Paper den 10. februar 2009 ventes papiret endeligt vedtaget på ECOFIN den 10. marts 2009.

Indhold

Formandskabet lægger op til, at strukturen for Key Issues Paper bygger på fire grundlæggende temaer:

1.      2009 – et Ã¥r med økonomisk afmatning og usikkerhed

2.      Realøkonomien – hurtig og stabil økonomisk genopretning

3.      Finansielle markeder – genoprettelse af stabilitet og modernisering af regulering

4.      Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) – succes i turbulente tider

Herudover ventes udarbejdet et anneks med en vurdering af Fællesskabets Lissabonprogram.

1. 2009 – et år med økonomisk afmatning og usikkerhed

Den økonomiske situation i EU er præget af stor usikkerhed, og EU-landene påvirkes forskelligt af den finansielle krise og økonomiske afmatning. Både centralbanker og regeringer i EU har implementeret nationale initiativer som reaktion på den finansielle krise og afledte effekter på realøkonomien. Der er fortsat problemer i forhold til funktionen af de finansielle markeder, og der er fortsat høje risikopræmier og stigende rentespænd. Det er i den forbindelse vigtigt med effektiv implementering af allerede vedtagne initiativer, hvis effekter først gradvist realiseres.

2. Realøkonomien – hurtig og stabil økonomisk genopretning

2.1. Europæisk Økonomisk Genopretningsplan – Fokus på effektiv implementering

Det er vigtigt at fokusere på effektiv implementering af den europæiske økonomiske genopretningsplan, som DER blev enig om i december 2008. Nationale tiltag, såvel som de automatiske stabilisatorer vil gradvist få effekt i løbet af 2009 og 2010. Nogle EU-landes råderum i forhold til yderligere finanspolitisk ekspansion vil givetvis være begrænset af bl.a. høje gældskvoter og crowding-out effekter. Det er vigtigt at sikre, at nationale initiativer følger de aftalte principper om, at tiltag skal være midlertidige, målrettede og effektive og gennemføres i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, Lissabonstrategien og EU’s statsstøtte- og konkurrenceregler.

2.2. Finanspolitik – mellemfristede rammer

Stabilitets- og Vækstpagten er fundamentet for finanspolitik i EU, og Pagten er tilstrækkelig fleksibel til at imødegå økonomisk dårlige tider. Anbefalinger i forhold til opfyldelsen af mellemfristede budgetmål og beslutninger i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud udgør effektive midler til at sikre troværdig overvågning og exit-strategier. Det er vigtigt at tage højde for landespecifikke forhold, når finanspolitiske strategier fastlægges. Efter EU-landenes finanspolitiske ekspansion bør en koordineret konsolideringsstrategi prioriteres med henblik på at undgå potentielle langsigtede effekter af høj gæld og store underskud. Det er endvidere vigtigt fortsat at fokusere på udfordringer i forbindelse med den langsigtede holdbarhed af offentlige finanser.

2.3. Strukturelle reformer – forsat prioritering af Lissabonstrategien

Der bør være konsistens mellem kortsigtede initiativer i lyset af den økonomiske afmatning og langsigtede strukturelle reformer. Det er vigtigt, at fortsætte implementeringen af Lissabonstrategien og udnytte den aktuelle situation til at øge momentum i forhold til reformindsatsen. De Integrerede Retningslinjer, særligt De Overordnede Retningslinjer for Økonomiske Politikker (BEPG), udgør fortsat de bedste rammer for at øge vækstpotentialet i EU, og de landespecifikke anbefalinger bør benyttes til håndtering af den økonomiske afmatning. Langsigtede ufordringer er fortsat relevante og bør reflekteres i fastsættelsen af reformmålsætninger i Lissabonstrategien efter 2010. Handling på fællesskabsniveau bør understøtte og styrke EU-landenes tiltag inden for de fire hovedprioritetsområder identificeret af DER foråret 2006: beskæftigelse, investering i viden og innovation, realisering af erhvervslivets potentiale, samt energi og klimaændringer.

3. Finansielle markeder – genoprettelse af stabilitet og modernisering af regulering

3.1. Genoprettelse af funktionen af EU’s finansielle markeder

Som en del af den økonomiske genopretning er det nødvendigt at sikre funktionen af de finansielle markeder. En koordineret indsat er nødvendig for at begrænse effekterne af den globale finansielle krise og genopbygge tilliden til det finansielle system. Der bør gennemføres en overordnet review af de nationale finansielle redningspakker, og der bør foretages overvejelser om en exitstrategi for offentlig indgreb i den finansielle sektor.

3.2. Initiativer for at undgå fremtidige finansielle kriser

I forhold til EU’s finansielle system bør der lægges vægt på større transparens og ansvarlighed på de finansielle markeder. Tilsynsregler, krisestyring og europæiske tilsynsrammer bør styrkes i overensstemmelse med Larosièregruppens anbefalinger. ECOFIN’s handlingsplaner for finansiel stabilitet bør implementeres og opdateres, og en ny EU-strategi for finansielle markeder bør udvikles for perioden 2010-2015.

I globalt regi bør der arbejdes videre med reformer af den internationale finansielle arkitektur i overensstemmelse med de fælles retningslinjer, der blev opnået enighed om ved G20-mødet i Washington i november 2008. Der skal i den forbindelse sikres konsistens mellem EU’s arbejde og arbejdet i G20-regi. Der bør fortsat udvikles fælles EU-holdninger til prioriterede områder på den globale dagsorden.

4. Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) – succes i turbulente tider

ØMU’en har spillet en væsentlig rolle i forhold til landenes evne til at håndtere den finansielle krise. I lyset af krisen er det vigtigt at opretholde sunde og holdbare finanspolitiske og pengepolitiske rammer inden for ØMU’en. Desuden bør markedsfleksibiliteten øges og specifikke tiltag implementeres for at genoprette konkurrencen. Det er vigtigt at udvikle strategier, der sikrer tilstrækkelig konvergens, når nye lande optages i eurosamarbejdet.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Regeringen støtter en implementering af EU’s økonomiske stabiliseringsplan, der er i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, tager højde for landenes forskellige råderum, udfordringer og allerede planlagte finanspolitik. Der lægges særlig vægt på, at finanspolitiske lempelser gennemføres som led i en samlet reform- og konsolideringsstrategi, der sikrer holdbare offentlige finanser på lang sigt.

 

Det er vigtigt, at der ikke slækkes på implementering af strukturelle reformer i lyset af den økonomiske afmatning. Regeringen er enig i, at fokus i forhold til Lissabonstrategien skal være på implementering af reformer i overensstemmelse med de fire hovedprioritetsområder, og at De Integrerede Retningslinjer fortsat udgør de bedste rammer for øget vækstpotentialet i EU.

 

Regeringen støtter op om arbejdet for finansiel stabilitet og krisehåndtering både på EU-niveau og i internationalt regi.

 

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til de overordnede temaer i Key Issues Paper.

 

Dagsordenspunkt 1c:           (evt.) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts – Review af Det Indre Marked

 

 

Resumé

Kommissionen har i en meddelelse fulgt op på sin 2007-handlingsplan for det fortsatte arbejde med udviklingen af det Indre Marked. ECOFIN ventes at drøfte meddelelsen og drage rådskonklusioner, der vurderer fremskridtene og peger på områder der fortsat bør udvikles. 

Baggrund

Etableringen af det Indre Marked i 1992 skabte rammerne for den frie bevægelighed af personer, varer, tjenesteydelser og kapital i EU til fordel for både borgere og virksomheder. Det Indre Marked har leveret en række resultater, men har imidlertid et uudnyttet potentiale, som kan realiseres gennem tilpasning til de nye betingelser, som EU står over for i dag. På den baggrund har Kommissionen i en meddelelse fra november 2007 udarbejdet en handlingsplan til at gøre det Indre Marked til et stærkere, mere innovativt og konkurrencedygtigt marked. Et år efter lanceringen af handlingsplan for det Indre Marked har Kommissionen i et arbejdspapir set på, hvor langt arbejdet med det Indre Marked er kommet, og hvad der fortsat skal arbejdes videre med. I lyset af den finansielle krise, er det vigtigt at alle medlemslande fortsætter med at leve op til principperne bag det Indre Marked. Principperne skal sikres for at styrke forbrugertilliden, hjælpe virksomheder gennem krisen og tage højde for de sociale udfordringer, som forstærkes yderligere af krisen.

Indhold

Forbrugere

Kommissionen lægger vægt på, at velinformerede forbrugere er en vigtig drivkraft bag mere effektive og integrerede europæiske markeder. Kommissionen har derfor prioriteret initiativer, der styrker forbrugernes kontraktmæssige rettigheder, når de køber varer og tjenesteydelser for at give dem relevant information til at støtte deres købekraft via håndhævelse af konkurrenceregler samt ved at forbedre deres reklamationsret.  En anden prioritet er at skabe flere muligheder på vigtige forbrugsmarkeder inklusiv e-handel. Følgende initiativer vil blive taget i 2009:

·              En meddelelse for beskyttelse af forbrugers rettigheder ved handel pÃ¥ tværs af landegrænser. 

·              Følge op pÃ¥ hvidbog vedrørende kompensation for tab, der forÃ¥rsages af brud pÃ¥ konkurrenceloven.

·              Nærmere undersøgelser af mulighederne for ophævelse af barrierer for generel farmaceutisk virksomhed med henblik pÃ¥ flere valgmuligheder samt adgang til billigere medicin.

·              Servicedirektivet kræver at medlemslande ved udgangen af december 2009 stopper diskriminationen af forbrugere pÃ¥ baggrund af nationalitet og bopæl. Kommissionen vil i efterÃ¥ret 2009 præsentere en rapport om overvÃ¥gning af detailhandlen, inklusiv online detailhandel.

·              Kommissionen vil fremskynde sit arbejde i overensstemmelse med handlingsplanen fra ”Single Market Assistance Service” for at give borgere et sted til hurtigt at fÃ¥ adgang til information og rÃ¥d om det Indre Marked.

 

Kommissionen har taget en række initiativer for at styrke forbrugertilliden og give flere valgmuligheder for finansielle tjenesteydelser i forbindelse med krisen:

 

·              Gøre det letter at skifte bank

·              Forslag om at lette reguleringer i betalinger af euro pÃ¥ tværs af landegrænser sÃ¥ betalinger i euro indenfor EU koster det samme som indenlandske betalinger.

·              Implementere en række tiltag for at øge forbrugernes viden om det finansielle omrÃ¥de.

·              Undersøge hvad der kan gøres for at beskytte borgere, der investerer i detailinvesteringsprodukter.

 

 

Virksomheder

Et stabilt finansielt system er en forudsætning for økonomisk fremgang samt for at det Indre Marked fungerer effektivt.

 

·              I forbindelse med den finansielle krise har EU afhjulpet de største mangler ved det finansielle system via en kombination af pengepolitik, anbefalinger og planer for bankernes rekapitalisering. Videre er der kommet forslag pÃ¥ vigtige omrÃ¥der, som blandt andet indskydergaranti, kreditvurderingsbureauer og kapitalkrav til bankerne, som bør vedtages sÃ¥ hurtigt som muligt. Videre vil Kommissionen præsentere og implementere et omfattende program for fremtidig regulering og overvÃ¥gning af Europas finansielle system.

 

Det er vigtigt, at det Indre Marked følger med tiden, forbedrer virksomhedsmiljøet og reducerer omkostninger særligt for små og mellemstore virksomheder (SMV’er). På nogle vigtige områder er reformer under opbygning for at hjælpe virksomheder gennem recessionen: 

·              Tillade at iværksættere starter virksomhed og udvider pÃ¥ tværs af landegrænser ud fra samme virksomhedsstruktur, med betydelige omkostningsbesparelser for virksomhederne. Desuden tilstræbes at mindske administrationsomkostningerne for SMV’er.   

·              Kommissionen vil identificere og fjerne barrierer til e-faktura og derved simplificere og fremskynde faktureringsprocessen. 

·              Lancere et pilotprojekt for at virksomhedsrelateret lovgivning træder i kraft pÃ¥ fastsatte datoer gennem hele Ã¥ret.

·              En ”European Code of Best Practices” med henblik pÃ¥ at nationale myndigheders indkøb i højere grad skal rettes mod SMV’er.

 

Tjenesteydelser har været en hovedkilde til vækst i beskæftigelsen i de seneste år.  Kommissionen mener, at det er vigtigt fortsat at skabe udvikling mod et indre marked for tjenesteydelser. Rådet har understreget at effektiv implementering af Servicedirektivet skal have stor vægt.

I 2008 tog Kommissionen en række initiativer for at skabe et samlet europæisk marked for forskning ved dannelsen af ”a European Partnership for Researchers: a legal base for European research infrastructure”. De initiativer der blev taget i 2008 er udgangspunkt for videre fremskridt i 2009.

På det internationale niveau vil Kommissionen styrke sin indsats for at sikre, at europæiske virksomheder fortsat kan drage fordel af det globale marked, og at europæiske forbrugere kan drage fordel af lavere importpriser og flere valgmuligheder. Kommissionen vil fastholde sin indsats for at sikre frihandelsaftaler med vigtige handelspartnere samt styrke initiativer til at opnå flere muligheder for SMV’ers eksport af varer og tjenesteydelser.

 

Det sociale område 

I overensstemmelse med ”Citizen’s Agenda” skal EU levere konkrete resultater for borgere både økonomisk og socialt. ”The Renewed Social Agenda” for muligheder, adgang og solidaritet fokuserer på at give borgerne forudsætninger for at klare udfordringerne med globalisering, teknologiske og demografiske forandringer samt immigration. Kommissionen vil i 2009 fortsætte sit arbejde på det sociale område:

·              Initiativet ”nye evner til nye jobs” tilstræber bedre forventninger til og matching af kompetencer og arbejdsmarkedsbehov. Kommissionen vil i 2009 forny sin ungdomsstrategi. En grønbog vedrørende mobilitet pÃ¥ tværs af landegrænser skal fremme integrationen af unge pÃ¥ de europæiske arbejdsmarkeder.

·              Kommissionen vil fortsætte dialogen med sociale partnere.

·              Det forslÃ¥ede direktiv om patientrettigheder klarlægger regler om retten til godtgørelse ved behandling i andre medlemslande. Kommissionen vil i 2009 præsentere en meddelelse om at reducere uligheder pÃ¥ sundhedsomrÃ¥det.

·              Kommissionen vil levere information til borgere, servicesektoren, offentlige myndigheder, og andre interessenter i anvendelse af regler. En webbaseret ”interaktiv informations service” er lanceret og vil fungere pÃ¥ alle sprog indenfor EU i starten af 2009.  

 

 

Udkast til rådskonklusioner

Rådet ligger vægt på, at det Indre Marked er et vigtigt aktiv for EU og en drivkraft til at forbedre vækstpotentialet, skabe flere jobs og sikre bedre velstand for borger i EU.

 

·              RÃ¥det anser Kommissionens fortsatte arbejde med det Indre Marked som vigtig for den økonomiske udvikling i forbindelse med den finansielle krise, herunder at:

o       RÃ¥det understreger at den økonomiske hjælpeplan, EERP, bør overholde principperne bag det indre marked og fuldt ud respektere regler for statshjælp.

o       RÃ¥det lægger vægt pÃ¥, at et koordineret og dynamisk samarbejde mellem Kommissionen og medlemslandene er nødvendig for at forbedre den økonomiske situation.

  

·              RÃ¥det betragter følgende tiltag som vigtigt for det Indre Markeds agenda:

o       Styrke forbrugertilliden.

o       Forbedre erhvervsklimaet og reducere administrative byrder for SMV’er.

o       Styrke konkurrencen i hele økonomien og særligt i servicesektoren (implementering af Servicedirektivet) og netværksindustrien (f.eks. energi, transport og telekommunikation).

o       Øge effektiviteten af finansiel detailservice.

o       Fjerne barrierer pÃ¥ arbejdsmarkedet.

o       Skabe innovationsvenlige markedsbetingelser, inklusiv oprettelsen af et fællesskabspatent.

o       Investeringer i befolkningens kompetencer.

o       Fremme international Ã¥benhed.

 

·              RÃ¥det byder Kommissionens overvÃ¥gning pÃ¥ EU-niveau af fødevare forsyningskæder, detailhandel, elektronisk ingeniørvirksomhed, farmaceutisk virksomhed velkommen. RÃ¥det opfordrer medlemslandene til at støtte lignende overvÃ¥gning pÃ¥ nationalt niveau. Opfordrer Kommissionen til at færdiggøre den nuværende markedsovervÃ¥gning ved udgangen af 2009, og starte yderligere markedsovervÃ¥gning nÃ¥r og hvis nødvendigt. RÃ¥det inviterer Kommissionen til at rapportere status for markedsovervÃ¥gningen ved udgangen af 2009.     

 

·              RÃ¥det inviterer Kommissionen til at vurdere hvordan forslag pÃ¥ baggrund af markedsovervÃ¥gning bedst kan støtte reformer af sektorer pÃ¥ EU og nationalt niveau, og opfordrer Kommissionen til at rapportere til the Economic Policy Committee (EPC). RÃ¥det opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemslandene, at fÃ¥ yderligere erfaring i design og implementering af markedsovervÃ¥gning ved brug af den mindst bydefulde metode. I det videre arbejde opfordres Kommissionen til at diskutere metode (data, valg af sektorer etc.) og lette udvekslingen af erfaring med EPC.

 

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

Nærhedsprincippet

Der er tale om rådskonklusioner, der har til formål at understøtte det videre arbejde for et bedre Indre Marked. Regeringen vurderer, at konklusionerne er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgiver ikke udtalelse om rådskonklusioner.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er tale om rådskonklusioner, der ikke i sig selv berører gældende ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle konsekvenser af vedtagelse af rådskonklusionerne.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et forbedret Indre Marked vil kunne øge konkurrencen og effektiviteten i EU til gavn for borgere og virksomheder i EU.

 

Høring

Der er ikke foretaget høring af rådskonklusionerne.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

 

Holdning

Dansk holdning

Formålet med det Indre Marked er bl.a. at skabe større konkurrence og effektivitet og dermed lavere priser til gavn for forbrugere. Danmark støtter overordnet udkastet til Rådskonklusioner, der har til formål at pege på områder, hvor det Indre Markeds funktion kan forbedres.

 

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande vil kunne støtte rådskonklusionerne.