Oversigt over finansielle
hjælpepakker i EU og andre lande
Januar 2009
|
EU-SEKRETARIATET
DEN ØKONOMISKE KONSULENT
1. Indledning
Nationalbanken har i sin 4. kvartalsrapport (december 2008) kort gennemgået den internationale finansielle krise og sammenstillet de finansielle hjælpepakker i de forskellige lande. Notatet giver et resume af Nationalbankens beskrivelse samt en ajourføring af tallene med de senest offentliggjorte finansielle hjælpepakker.
2. Krisen starter på det amerikanske boligmarked
De høje boligpriser, den historisk lave rente og den sprudlende højkonjunktur fik i Ã¥rene før den finansielle krise, amerikanske finansielle institutioner til at udstede lÃ¥n til mere risikable kunder (subprimelÃ¥n). Desuden var bankerne â€kreative†ved at sælge de risikable lÃ¥n videre i strukturerede pakker med en undervurderet lav risiko. Den manglende risikostyring i bankerne var skyld i at markedet for de sÃ¥kaldte subprimelÃ¥n eksploderede.
I 2007 begyndte de amerikanske boligpriser at dykke og de finansielle institutioner måtte afskrive store beløb, da flere ejendomme kom på tvangsauktion. Subprimelånenes værdi faldt, hvilket skabte panik på de finansielle markeder, og bankerne blev tilbageholdende med udlån til hinanden.
I september 2008 overtog den amerikanske stat kontrollen med realkreditselskaberne Freddie Mac og Fannie Mae. Dette førte til at store investeringsbanker kom i søgelyset og krisen for alvor satte ind. Beslutningen fra den amerikanske stat om at lade investeringsbanken Lehman Brothers gå konkurs skabte ringe i vandet, ikke kun i form af manglende statsgaranti for bankens gæld, men også ved endnu større tilbageholdenhed med udlån bankerne imellem.
Panikken på markedet for udlån og bankernes tilbageholdenhed har bredt sig langt ud over de amerikanske grænser og regeringer og nationalbanker verden over har måttet sætte ind for at mindske virkningerne af kreditkrisen og få hjulene til at køre igen.
3. Irland først i EU. Derefter sneboldeffekt i EU
I september måned 2008 annoncerede den amerikanske stat en redningsplan der omfattede opkøb af aktiver for 700 mia. dollar. I Europa kom det første udspil den 30. september 2008, fra Irland, som sikrede bankerne med statsgaranti. Efterfølgende har de fleste lande i EU garanteret banksektoren ved hjælpepakker, baseret på EU’s fælles principper for bankredninger vedtaget i oktober 2008.
Der er stor variation i landenes tiltag. Enkelte lande har valgt udelukkende at give indskydergaranti, imens andre landes hjælpepakker desuden indeholder garanti for bankernes gæld og hjælp til rekapitalisering.
Tabel 1 giver et overblik over udvalgte hjælpepakker fra Europa og USA.
I EU er det gennemsnitlige loft for indskydergarantien ca. 93.000 euro (svarende til ca. 700.000 DKR). Derudover har 8 lande de facto ubegrænset garanti for private indskud, heriblandt Danmark. I USA er loftet for indskydergaranti noget højere: 250.000 USD (svarende til ca. 190.000 euro eller ca. 1,4 mio. DKR).
Det er særligt de østeuropæiske og baltiske lande der udelukkende har vedtaget indskydergaranti i deres hjælpepakker.
Garanti for gæld giver bankerne fornyet lyst til at låne ud til hinanden. Nogle lande har ubegrænset garanti af bankernes gæld hvor andre lande har valgt at sætte loft på garantien eller begrænset løbetiden.
For at supplere muligheden til at låne ud til hinanden har bankerne brug for en kapitalindsprøjtning, derfor har flere lande oprettet fonde eller sat penge af til at købe aktier i de nødlidende banker. I lande hvor de økonomiske hjælpepakker indbefatter rekapitalisering modtager staten altså oftest præferenceaktier[1] mod indskud i bankerne. Ca. halvdelen af landene i oversigten har valgt at lave rekapitaliseringstiltag i deres hjælpepakker.
Mette Bjerrum Koch/NH
Tabel 1 Udvalgte bankredningspakker
|
|
I. EU |
|||
|
|
Land |
Indskydergaranti (Private indskud) |
Garanti for bankers gæld |
Rekapitalisering |
|
1. |
Estland |
50.000 euro |
- |
- |
|
2. |
Letland |
50.000 euro |
- |
- |
|
3. |
Tjekkiet |
50.000 euro |
- |
- |
|
4. |
Rumænien |
50.000 euro |
- |
- |
|
5. |
Ungarn |
Juridisk: Ca. 50.000 euro |
- |
- |
|
6. |
Luxemburg |
100.000 euro |
- |
- |
|
7. |
Malta |
100.000 euro |
- |
- |
|
8. |
Litauen |
100.000 euro |
- |
- |
|
9. |
Slovakiet |
Ubegrænset garanti |
- |
- |
|
10. |
Slovenien |
Ubegrænset garanti |
- |
- |
|
11. |
Bulgarien |
50.000 euro |
Interbank-lån. |
- |
|
12. |
Danmark |
Ubegrænset garanti |
Ubegrænset garanti af bankernes gæld med undtagelse af særligt dækkede obligationer, efterstillet kapital og hybridkapital. Banker betaler op til 35 mia. kr. over 2 år. Dækker medlemmer af det private beredskab. |
- |
|
13. |
Irland |
Ubegrænset garanti |
Ubegrænset garanti af bankers gæld inkl. Særligt dækkede obligationer, seniorgæld og dateret efterstillet gæld. Omfattede banker skønnes at skulle betale 1 mia. euro over de to år, som garantien løber. |
5,5 mia. euro til de tre største irske banker mod præferenceaktier (2. bankpakke)[2]. |
|
14. |
Østrig |
Ubegrænset garanti |
Fond på 85 mio. euro oprettes til at garantere bankgæld. |
Fond på 15 mia. euro oprettes til rekapitalisering af banker. |
|
15. |
Frankrig* |
70.000 euro (uændret) men politisk: Ubegrænset garanti |
Oprettelse af fond på 320 mia. euro til refinansiering af interbank-lån. |
Oprettelse af statsejet selskab på 40 mia. euro til rekapitalisering. Indskydes i banker mod præfe-renceaktier. Yderligere 10,5 mia. EUR er planlagt afsat til rekapitalisering[3] |
|
16. |
Storbritanien |
Ca. 550.000 euro (500.000 GBP) |
Ca. 250 mia. GBP. Garantien dækker nye gældsudstedelser med løbetid op til 3 år. Pris baseret på CDS-spænd + 50 basispoint. |
50 mia. GBP er afsat til rekapitalisering. |
|
|
Land |
Indskydergaranti (Private indskud) |
Garanti for bankers gæld |
Rekapitalisering |
|
17. |
Grækenland |
Juridisk: 100.000 euro. Politisk: Ubegrænset garanti |
15 mia. euro nyudstedt gæld med løbetid op til 5 år. Gebyr på 100-150 basispoint eller et gebyr afspejlende modpartens kreditrisiko. |
5 mia. euro præferenceaktier med tilbagekøbsoption efter minimum 5 år og bærende en rente på 10 pct. |
|
18. |
Belgien |
100.000 euro |
Garanti på refinansiering af gæld med løbetid indtil 31. oktober 2011. Systemisk vigtige og tilstrækkeligt kapitaliserede banker. |
Ad hoc-rekapitalisering af banker i nød. |
|
19. |
Holland |
100.000 euro |
200 mia. euro interbank-lån og senior-gæld med løbetid fra 3 måneder til 3 år. Pris baseret på historiske CDS-spænd + 50. Dækker nationale banker og uden-landske. |
20 mia. euro |
|
20. |
Cypern |
100.000 euro |
Tilkendegivet at ville støtte banker i vanskeligheder. |
Tilkendegivet at ville støtte banker i vanskeligheder. |
|
21. |
Spanien |
100.000 euro |
Garanti for bankers gæld (inkl. Interbankindskud) på 100 mia. euro. |
Oprettet en midlertidig fond pÃ¥ op til 50 mia. euro til at købe â€high quaityâ€-aktiver af banker. Alle banker kan deltage. |
|
22. |
Portugal |
Juridisk: 100.000 euro. Politisk: Ubegrænset garanti. |
20 mia. euro nyudstedt gæld (ikke efter-stillet kapital). Pris baseret på historiske CDS-spænd + 50 basispoint. Banker med hjemsted i Portugal er omfattet. |
Mulighed for, at den Portugisiske stat kan yde kapitalindskud mod at modtage præferenceaktier. |
|
23. |
Finland |
50.000 euro |
50. mia. euro. Nye gældsudstedelser med løbetid op til 5 år. Betaling til staten sker på markedsvilkår. Dækker solvente finske banker. |
4 mia. euro. Renten på kapital-indskud fra staten skal sikre, at den finske stat modtager tilstræk-kelig kompensation for risikoen. |
|
24. |
Polen |
50.000 euro |
Mulighed for at udstede statsgaranti |
Mulighed for midlertidigt ejerskab af nødlidende pengeinstitutter. |
|
25. |
Sverige |
Ca. 45.000 euro (500.000 SEK) |
Garanti på nye mellemlange gældsudstedelser for 1.500 mia. SEK. Risikobaseret afgift. Banker og realkreditinstitutioner er omfattet. |
Stabilitetsfond på 15 mia. SEK. Kapitalindskud mod at staten modtager præferenceaktier. |
|
26. |
Tyskland |
20.000 euro |
Etablering af fond, der kan stille garan-tier for 400 mia. euro for nyudstedt gæld med løbetid op til 3 år. Markeds-baseret afgift. Solvente tyske finansielle institu-tioner og datter-selskaber af udenland-ske finansielle institutioner er dækket. |
Fonden kan anvende op til 80 mia. euro til rekapitalisering af finansielle institutioner gennem fx præferenceaktier. |
|
27. |
Italien* |
103.000 euro |
Garantien dækker nye udstedelser med løbetid op til 5 år. Pris fastsættes på markedsvilkår. Banker hjemmehørende i Italien. |
Mulighed for, at den Italienske stat kan yde kapitalindskud mod at modtage præferenceaktier. |
|
|
II. Andre lande |
|||
|
|
Land |
Indskydergaranti (Private indskud) |
Garanti for bankers gæld |
Rekapitalisering |
|
28. |
Island |
Ubegrænset garanti for ind-skud i islandske banker. Ca. 20.000 euro for indskud i filialer i EU. |
- (NB: bankvæsnet overtaget af islandske stat) |
- (NB: bankvæsnet overtaget af islandske stat) |
|
29. |
Norge* |
2 mio. NOK (ca. 210.000 euro) |
- |
Swapaftale på 350 mia. NOK mellem banker og den norske stat (særligt dækkede obligationer for statsobligationer). Norske banker og filialer af udenlandske banker kan gøre brug af ordningen. |
|
30. |
Schweiz |
30.000 CHF (Ca. 20.000 euro) |
Tilkendegivet at ville garantere nye korte og mellemlange interbank-forpligtelser og pengemarkedstransaktioner. |
Ikke officielt program, men har fx hjulpet UBS-banken. |
|
31. |
USA |
250.000 USD (Ca. 190.000 euro) |
Ubegrænset garanti for visse afviklings-konti og al usikret seniorgæld. [4]) |
700 mia. USD er afsat til køb af problemaktiver og rekapitalisering af finansielle institutioner gennem præferenceaktier. |
*Frankrig, Italien og Norge har ikke ændret indskydergaranti (Der er således tale om gamle indskydergarantier)
Kilde: Nationalbanken â€Kvartalsoversigt 4. kvartal 2008†samt opdateringer via Financial Times.