Frederiksberg den 6. januar 2009Kære Politisk-Økonomisk Udvalg,Folketinget diskuterer netop nu en ny ”bankpakke”, som følger samme desperate skabelonsom ”redningen” af Roskilde Bank den 4. september og den første ”bankpakke”, der blev vedtagetden 10. oktober. Som Schiller Instituttet og Lyndon LaRouche advarede om på forhånd, vartiltagene dømt til at mislykkes i deres formål med at sikre fortsat udenlandsk kapital til bankudlån iDanmark. Det vil den nye bankpakke også, hvis man som det rygtes, blindt vil pumpe 70-100milliarder kr. ind i de danske banker.Det vil blot have den effekt at man overfører gæld fra deinternationale derivatspekulanter til de danske skatteydere, og at man vil lade de store banker spisede mindre. Den ønskede effekt i form af øget udlån til investeringer i den danske økonomi vil ikkeindtræffe.Som Lyndon LaRouche advarede på en pressekonference i Europa-Parlamentet den 11.december 2008, er den eneste løsning på finanskrisen en 4-magtsaftale mellem USA, Rusland, Kinaog Indien for at sætte finanssystemet under konkursbehandling og etablere et nyt Bretton Woods-system i Franklins Roosevelts ånd. Modellen med at lade staten overtage de dårlige lån frafejlslagne spekulanter og indpumpe enorme mængder kapital til lav rente allerede afprøvet gennemmange år i Japan uden den ønskede effekt, og de nylige store statslige kapitalindskud i amerikanskebanker har da heller ikke givet øgede udlån til realøkonomien, men blot givet store amerikanskefinansinstitutioner kapital til at gå på opkøb i banksektoren.Den 3. september 2008 advarede jeg i et brev Jer, erhvervsministeren og medlemmerne afFolketingets Finanspolitiske Udvalg: ”At udskrive en blankocheck til dækning af[Roskilde]bankens tab, som man gjorde i England med statens overtagelse af Northern Rock oglignende tiltag i USA, er en uholdbar og dårlig løsning. Det overfører blot de store spekulative tab ibankverdenen til staten og vil belaste statens fremtidige aktiviteter katastrofalt. Det sker ud fra enillusion om, at man skal redde bankernes troværdighed, så de internationale investorer stadig vilinvestere i dem, men man glemmer, at hele det internationale finanssystem er bankerot sammenmed flertallet af verdens banker. Det er blot et spørgsmål om tid før det bliver officielt og derfor erdet illusorisk at tro, at det internationale finansmarked vil redde de danske banker - eller viltilvejebringe det indlånsunderskud på 500 milliarder kr. de har. Danmark kommer selv til at må løseproblemerne i den danske bankverden.””Danmark bør derfor gennemføre en dansk version af ”Lovforslaget til at redde boligejere ogbanker af 2007” som LaRouche fremlagde i USA sidste år. Den danske regering og nationalbankskal sætte nødlidende banker under konkursbehandling og sørge for at bankernes normalebankforretninger kan fortsætte, mens bankens øvrige gæld og spekulative engagementer fastfrysestil en senere genforhandling, når støvet fra den igangværende finansstorm har lagt sig. Defolkevalgte og statens opgave er ikke at overtage disse private bankers gæld, men i stedet at sørgefor at deres normale bankvirksomhed, som økonomien er afhængig af, fortsætter, og så sørge forstaten og skatteyderne ikke påføres unødig gæld.”Men hvordan skal vi så opnå det erklærede formål med ”bankpakken”, at sikre de nødvendigeudlån til den danske realøkonomi?Svaret på det spørgsmål var at finde i Schiller Instituttetskampagneavis nr. 7, der blev sendt til de danske ministre, folketingsmedlemmerne og andrerelevante institutioner den 21. oktober. I artiklen ”Skab kredit gennem Nationalbanken” fremlagdejeg et forslag, der vil løse problemet gennem at lade Den danske Nationalbank fungere som enrigtig nationalbank i stedet for som en centralbank.1

Skab kredit gennem NationalbankenI takt med at det er stadig dyrere og sværere at få kreditter til nødvendige investeringer i dendanske økonomi, er tiden inde til at lade Den danske Nationalbank fungere som en rigtignationalbank i ånden fra USA’s første finansminister, Alexander Hamilton, og præsident FranklinD. Roosevelt. USA’s første nationalbank havde som sit primære formål at sikre det almene vel forden amerikanske befolkning. Derfor skulle den ikke blot sikre en stabil national valuta itilstrækkelige mængder, så økonomien kunne fungere, men også fremme infrastrukturprojekter oghandel. På lignende vis er tiden nu kommet til at lade Den danske Nationalbank tilføre den danskeøkonomi nødvendig kredit, der kan sikre, at den danske økonomi fungerer og udvikles, og at detalmene vel derved tilgodeses.Det danske folketing bør vedtage en ny lov, der bemyndiger Nationalbanken til at udstede op til 500milliarder kroner i nationale kreditter1, der udlånes til en rente, der kun marginalt overstiger dennationale inflation. Kreditterne kan udlånes til følgende kategorier af projekter:

1)

Større infrastrukturprojekter. Det kan være statsejede brugerbetalte broprojekter, som f.eks.bygningen af Femern Bælt-forbindelsen, Kattegat-forbindelsen og Helsingør/Helsingborg-tunnelen.Det kan også være motorveje, jernbaner eller magnettogbaner, samt hospitaler og læreanstalter.

2)

Opbygning af højteknologisk potentiale. Opbygning af produktionssektorer i Danmark, der gørbrug af ny teknologi, og derigennem skaber et potentiale for øget fremtidig højteknologisk eksport.Det kan f.eks. være opbygningen af en dansk produktion af kernekraftværker, fusionskraftværkereller anden produktion, der involverer kernefysisk forskning og rumforskning. Forskning ogproduktion af brintbiler og brændselscelleteknologi. Udviklingen af nye keramiske materialer,superledere, nanoteknologi etc.

3)

Kredit til nye anlægsinvesteringer i industri og landbrug.Nationalbanken vil udstede kreditterne, og udbetale dem efterhånden som de behøves foropbygningen af de forskellige projekter. Projekter af type 1 vil have en tilbagebetalingstid på op til30 år. Disse lån vil administreres direkte af Nationalbanken.Lån af type 2 og 3 vil administreres gennem de lokale banker på vegne af nationalbanken. Kunder,der måtte ønske lån af type 2 og 3, retter henvendelse til deres lokale pengeinstitut, der sammenmed kunden laver en plan for projektet. Banken sender så en ansøgning til en kreditkomité underDa de af Nationalbanken udstedte kreditter udelukkende udlånes til investeringer, der øger produktiviteten i dendanske fysiske økonomi, bidrager de ikke til øget inflation. Hvis man derimod bare pumper penge og kredit ud iøkonomien, f.eks. i form af hjælpepakker til finanssektoren, er der en akut fare for inflation.1