|
|
|
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN)
den 2. december 2008
Dagsorden, 1. udgave
1. Forberedelse af DER den 11.-12. december 2008
a) Europæisk strategi vedr. økonomisk aktivitet
- RÃ¥dskonklusioner/bidrag til DER
b) Olie
- Rapport til RÃ¥det
c) International finansiel arkitektur og reaktion på den finansielle krise
- RÃ¥dskonklusioner/bidrag til DER
2. Finansielle tjenesteydelser
FF   a)     Kapitalkravsdirektivet                                Â
- Generel orientering
KOM(2008)602
b)Â Â Â Â Solvens II
- Generel orientering
KOM(2007)361 + KOM(2008)119
FFÂ Â Â Â Â c)Â Â Â Â Direktivet om investeringsinstitutter (UCITS)
- Generel orientering
KOM(2008)458
FF   d)     Direktivet om indskydergarantiordninger                         Â
- Generel orientering
KOM(2008)661
3. Skat
a) Nedsat moms
- Generel orientering
KOM(2008)428
b) Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser
- Fremskridtsrapport
c) Rentebeskatningsdirektivet
- RÃ¥dskonklusioner/Orienterende debat
KOM(2008)552
d) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
- RÃ¥dskonklusioner/Fremskridtsrapport
e) (evt.) Koordination af systemer for direkte beskatning - exitbeskatning
- RÃ¥dsbeslutning
KOM(2006) 825
4. Revisionsrettens årsberetning for 2007
5. Makrofinansiel assistance til Georgien
6. Eventuelt
Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre det Politisk-Økonomiske udvalgs ansvarsområde:
1. Forberedelse af DER den 11.-12. december 2008
a) Europæisk strategi vedr. økonomisk aktivitet
- RÃ¥dskonklusioner/bidrag til DER
b) Olie
- Rapport til RÃ¥det
c) International finansiel arkitektur og reaktion på den finansielle krise
- RÃ¥dskonklusioner/bidrag til DER
Dagsordenspunkt 1a:          Forberedelse af Det europæiske Råd den 11.-12. december 2008 – Europæisk strategi vedrørende økonomisk aktivitet
Resumé
ECOFIN ventes at drøfte forberedelsen af Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008, herunder en europæisk strategi vedr. den økonomiske aktivitet, og drage rådskonklusioner herom. Kommissionen ventes at offentliggøre en meddelelse den 26. november 2008, der omfatter en ramme for EU-landenes økonomiske politiktiltag med henblik på at håndtere effekterne af den finansielle krise i overensstemmelse med Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse samt Stabilitets- og Vækstpagten.
Baggrund
Den 7. november 2008 afholdtes et uformelt møde i Det Europæiske Råd (DER), hvor EU’s stats- og regeringschefer blev enige om en række principper vedrørende reform af den internationale finansielle struktur. Herudover besluttedes at udarbejde en fælles EU-tilgang til implementering af økonomiske politiktiltag i lyset af den finansielle krise til behandling på DER i december 2008. DER anmodede i den forbindelse ECOFIN og Kommissionen om at udarbejde en europæisk strategi, som bygger på Lissabonstrategien og Stabilitets- og Vækstpagten, og som omfatter principper såvel som specifikke tiltag, der adresserer den økonomiske afmatning og bidrager til vækst og beskæftigelse.
Indhold
ECOFIN ventes at drage konklusioner om en europæisk strategi vedrørende økonomisk aktivitet som et bidrag til forberedelsen af DER den 11.-12. december 2008. Kommissionen ventes i den anledning at fremlægge en meddelelse den 26. november 2008, der foreslår en ramme for økonomiske politiktiltag med henblik på at håndtere effekterne af den finansielle krise i overensstemmelse med Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse og Stabilitets- og Vækstpagten.
Det er endnu uklart, hvilke konkrete forslag Kommissionens meddelelse vil omfatte. Kommissionen forventes imidlertid at lægge op til, at både finanspolitiske og strukturpolitiske tiltag kan overvejes i lyset af effekten af den finansielle krise på den økonomiske aktivitet.
Kommissionen ventes at lægge vægt på, at eventuelle finanspolitiske initiativer skal ske inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten med en balance mellem kortfristede stabiliseringsbehov, herunder i lyset af Stabilitets- og Vækstpagtens bestemmelser vedr. fleksibilitet i situationer med lav vækst, og fortsat implementering af reformer og tiltag, der styrker de offentlige finanser på lang sigt. EU-landenes offentlige finanser ventes forværret i de kommende år, hvilket både skyldes den økonomiske lavkonjunktur og tilpasning i nogle sektorer, f.eks. boligsektoren, som følge af den finansielle krise. Nationale planer for finansiel stabilitet og bankredningsinitiativer ventes kun direkte at påvirke saldoen på de offentlige finanser i den grad offentlige garantier effektueres. Herudover øges bruttogælden ved kapitalindskud i pengeinstitutter.
Særligt ventes fremhævet en række principper for finanspolitiske tiltag, der bl.a. lægger vægt på, at eventuelle tiltag skal gennemføres inden for rammerne af mellemfristede budgetstrategier, og at strukturelle reformer gennemføres for at styrke den finanspolitiske holdbarhed. Det ventes endvidere understreget, at initiativer skal tage højde for landespecifikke forhold med hensyn til råderum og behov. Endeligt ventes Kommissionen at opfordre til, at eventuelle kortsigtede finanspolitiske tiltag er veltimede, målrettede, midlertidige og effektive.
I forbindelse med implementering af Stabilitets- og Vækstpagten ventes Kommissionen at sondre mellem forværring af de offentlige finanser, der skyldes budgetskred og manglende konsolidering i gode tider, og forværring, der skyldes cykliske effekter af konjunkturnedgangen knyttet til den finansielle krise og konsekvenserne af nationale stabiliseringsplaner.
Kommissionen ventes endvidere at lægge op til tiltag, der accelererer strukturelle reformer og investeringer, som styrker innovation og produktivitet, på linje med anbefalingerne i Lissabonstrategien. Forslagene ventes bl.a. at vedrøre EIB’s investeringsaktiviteter, målrettede investeringer i energieffektiv og grøn teknologi samt understøttelse af åbne markeder og øget handel.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Strategier for håndtering af effekterne af den finansielle krise, der fremmer strukturelle reformer og investeringer i innovation og produktivitet, kan styrke den europæiske økonomi og derved have positive langsigtede samfundsøkonomiske effekter. Konjunkturpolitiske tiltag vil på kort sigt kunne påvirke den økonomiske aktivitet, men vil ikke have langsigtede effekter.
Høring
Sagen har ikke været i høring
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen lægger vægt på, at finanspolitiske tiltag, som adresserer effekterne af den finansielle krise og den økonomiske afmatning i EU, gennemføres inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten og tager højde for det enkelte EU-lands manøvrerum, behov og hensynet til en sund sammensætning af finanspolitik og pengepolitik.
Stabilitets- og Vækstpagten er opbygget således, at også den nuværende økonomiske situation kan håndteres inden for dens rammer. Det er vigtigt at skelne mellem effekterne af manglende konsolidering i de seneste års højkonjunktur og effekterne af den finansielle krise på de offentlige finanser.
Regeringen fremhæver endvidere, at det er nødvendigt at tage højde for landespecifikke forhold vedrørende råderum på de offentlige finanser og behovet for en finanspolitisk ekspansion. For en række lande er finanspolitikken også nødt til at tage højde for risikoen for øget rentespænd. Finanspolitiske tiltag kan blive relevante for nogle lande, men det er vigtigt, at kun lande, der vurderes at have tilstrækkelig manøvrerum og behov, implementerer eventuelle tiltag, der er veltimede, målrettede, effektive og midlertidige. Finanspolitiske tiltag bør være understøttet af reformer, der øger holdbarheden af de offentlige finanser.
Endeligt understreger regeringen, at finanspolitiske initiativer ikke må undergrave pengepolitikkens mulighed for at modvirke den økonomiske recession. Modsat andre lande, som USA og Japan, kan pengepolitiske lempelser i EU fortsat bidrage til at styrke den økonomiske aktivitet, hvis da den Europæiske Centralbank (ECB) måtte vurdere, at det inflationære pres aftager, og vil særligt være relevante, idet lavkonjunkturen er fælles for EU-landene. Store, koordinerede finanspolitiske ekspansioner vil imidlertid begrænse ECB’s handlemuligheder og evt. tvinge ECB til at hæve renten, ligesom større ekspansioner kan drive de lange renter op og således have en negativ effekt på vækst og beskæftigelse. Det konstateres allerede, at lande med relativt svage offentlige finanser har rentespænd, der er relativt høje og er steget meget under krisen.
Overvejelser om finanspolitiske initiativer bør tage hensyn til ventede effekter af automatiske stabilisatorer. Herudover bør der tages højde for, at en række EU-lande allerede har planlagt eller implementeret finanspolitiske initiativer, herunder både ekspansioner og stramninger.
Det er endvidere vigtigt, at målrettede tiltag til styrkelse af strukturelle reformer og investeringer i overensstemmelse Lissabonstrategien implementeres på en effektiv måde. Øget fokus på investeringer i produktivitet og innovation kan støttes, men regeringen er skeptisk over for støtte til specifikke industrier eller brancher.
Andre landes holdninger
Andre EU-landes holdninger til forslag om en koordineret strategi for økonomiske politiktiltag i lyset af den finansielle krise kendes ikke endnu.
Dagsordenspunkt 1b:          Forberedelse af Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008 - Oliepriser
Resumé
ECOFIN ventes på baggrund af en rapport fra Kommissionen at drøfte udviklingen i oliepriserne. Der ventes ikke rådskonklusioner herom, men det er muligt, at rapporten bliver videreformidlet som et bidrag til DER den 11.-12. december.
Baggrund
Drøftelsen sker som led i det arbejdsprogram, der blev tiltrådt på ECOFIN den 8. juli som opfølgning på DER konklusionerne fra 19.-20. juni. Som led i dette arbejdsprogram har olieprisen også været diskuteret på ECOFIN den 7. oktober.
Drøftelsen sker på baggrund af en kort rapport fra Kommissionen. Rapporten behandler reelt ikke mulige økonomisk-politiske tiltag, men det er muligt at ECOFIN-drøftelsen vil berøre dette spørgsmål.
Det ventes ikke at ECOFIN vedtager rådskonklusioner om udviklingen i olieprisen, men det er muligt, at rapporten vil blive videreformidlet som et bidrag til DER den 11.-12. december.
Indhold
Af udkastet til Kommissionens rapport fremgÃ¥r, at olieprisen siden toppunktet pÃ¥ 147 $/tønde i juli er faldet til aktuelt omkring 50-60 $/tønde. Faldet afspejler primært lavere olieefterspørgsel og forventninger om moderat efterspørgselsÂudvikling i medfør af den globale afmatning i kølvandet pÃ¥ den finansielle krise. De seneste Ã¥rs stigning i det globale olieforbrug har navnlig været drevet af emerging markets som f.eks. Kina, og udsigterne for emerging markets spiller en stor rolle for olieprisudviklingen. Stor usikkerhed om den økonomiske situation indebærer usikkerhed om olieefterspørgslen og dermed stor volatilitet i olieÂprisen.
På udbudssiden har der bl.a. været negative stød fra orkaner i den amerikanske golf samt afbrud af olierørledningsforsyninger i forbindelse med krisen i Georgien. Disse synes dog at have haft ret begrænset indvirkning på olieprisen.
Forwardpriserne pÃ¥ olie til fremtidig levering ligger aktuelt mærkbart over spotÂprisen. Det er i modsætning til situationen for nogle mÃ¥neder tilbage, hvor forwardpriserne lÃ¥ lidt lavere end spotprisen. Oliemarkedernes forventninger til olieprisen pÃ¥ lidt længere sigt er sÃ¥ledes ikke nedjusteret markant.
På mellemfristet sigt, når den økonomiske afmatning må forventes at aftage, kan forventes fornyet vækst i olieefterspørgslen, navnlig drevet af emerging markets.
På udbudssiden er udsigterne på mellemfristet sigt fortsat usikre. IEA skønner, at der grundet naturlig nedgang i produktionen i mange eksisterende oliefelter hvert år skal tilføres nyt udbud på omkring 3 mio. td. daglig (ca. 3½ pct.) for at fastholde en samlet uændret olieproduktion. Stigende koncentration af konventionelle reserver i mellemøstlige lande og mulige miljømæssige begrænsninger i udvinding af ukonventionelle reserver kan dæmpe udbuddet. Samtidig kan den finansielle krise have en negativ indvirkning på muligheden for at finansiere nye investeringer i oliesektoren og derved påvirke udbuddet. Særligt mindre, uafhængige producenter kan være sårbare.
Rapporten konkluderer, at der fortsat må forventes relativt høje oliepriser på mellemfristet og længere sigt, og at et primært svar herpå må være en tilpasning i form af øget effektivitet i energianvendelsen.
Gennemslag fra råolieprisen til forbrugerpriserne
En foreløbig analyse viser, at ændringen i råolieprisen afspejles i spotprisen for raffinerede produkter stort set øjeblikkeligt, mens ændringer i spotprisen for raffinerede produkter afspejles i forbrugerpriserne for benzin mv. i løbet af omtrent 1 uge. Det synes at gælde omtrent symmetrisk for olieprisstigninger såvel som olieprisfald.
Bedre transparens på oliemarkeder
Det anføres, at utilstrækkelig transparens og pålidelighed af data om bl.a. olielagre kan bidrage til volatilitet i olieprisen. Kommissionen har fremlagt forslag om at øge frekvensen for data for kommercielle oliereserver i EU.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat om udviklingen i olieprisen blev forelagt FEU forud for ECOFIN-mødet den 7. oktober 2008.
Samlenotat om drøftelse af oliepriser i opfølgning på DER den 19.-20. juni blev forelagt FEU forud for ECOFIN-mødet den 8. juli 2008.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen er enig i Kommissionens analyse af drivkræfterne bag olieprisudviklingen og udsigterne for olieprisen. Herunder er der efter dansk vurdering ikke tegn på at olieprisen er drevet af spekulation (en spekulativ boble), og der ikke synes at være tegn på at oliemarkedet fungerer dårligt.
Regeringen støtter Manchester-aftalen, og at eventuelle tiltag for at afbøde konsekvenserne af højere energipriser for udsatte grupper bør være midlertidige og målrettede, samt at forvridende fiskale tiltag og tilsvarende bør undgås idet de hindrer den nødvendige tilpasning i økonomien.
Andre landes holdninger
Der ventes forholdsvis bred opbakning til Kommissionens analyse.
Dagsordenspunkt 1c:          Forberedelse af Det europæiske Råd den 11.-12. december 2008 – International finansiel arkitektur og reaktion på den finansielle krise
Følger snarest.