PØU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 120: Økonomisk Nyt fra ind- og udland nr. 13

1. ØkonomiOECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang iøkonomien.Overskrifter:1. Økonomi:OECD: Bunden er nået,og der er fremgang.Nationalbanken (sidstenyt): Stort hop iledigheden forudses.USA:Friværdien skabtevæksten, men nu erfriværdierne væk.USA: Optræk tilkonkurser forerhvervsejendomme.

OECD's seneste tal for de økonomiske indikatorer tyder mere og mere på, atbunden i det økonomiske tilbageslag er nået, og at det langsomt går fremad.Figur 1. Udviklingen i de økonomiske indikatorer(rød)samt beregnetindustriproduktion(blå)i juli 2009.

Det ses tydeligt, at deledende indikatorer(rød linje) er på vej op i heleOECD-området, og at de såkaldte referencetal, der afspejler udviklingen iindustriproduktionen(blå linje), også er ved at vende. Men de meredetaljerede tal viser ifølge OECD også, at fremgangen er ujævnt fordeltlandene imellem. Det er primært USA og Asien, der har positive væksttegn,

mens euroområdet stadig er præget af usikkerhed. Frankrig er dog et lyspunktpådeneuropæiskescene.Kilde: OECD: "Composite Leading Indicators show stronger signals of improvement ineconomic outlook". (August 2009). The Wall Street Journal: "OECD data from juli point tobroad economic recovery." 14. september 2009.

Seneste nyt: Nationalbanken forudser større stigning i ledig-heden og fortsat stort underskud på de offentlige finanser.Nationalbankenhæveri sin nyeste kvartalsrapport for dansk økonomiledighedentil 163.000 for 2010 og til 178.000 for 2011. Det er en væsentligstigning i forhold til de seneste skøn. Endvidere forudses meget storeoffentlige underskudfor både 2010 og 2011. I 2010 bliver underskuddet på100 mia. kr. (5,5 procent) og i 2011 når underskuddet ca. 4,5 procent af BNP.Denøkonomiske vækstbliver rekordlav i 2009 på -3,2 procent, men positivi 2010 (+0,9 procent) og i 2011 (+1,7 procent). Så bunden er nået i 2009,mendeteraltsåikkenoktilatreddebeskæftigelsen.Kilde:DanmarksNationalbank:"Kvartaloversigt3.kvartal",17.september2009.

To amerikanske økonomer fra University of Chicago har lavet en analyse af,hvor meget friværdierne viabelåningi fast ejendom spillede ind påforbrugsvæksten i USA i den "gyldne" fireårsperiode fra 2002-06. Økonomerneberegnede, at veletablerede husejere i USA udnyttede ikke mindre end ca. 60procent af friværdierne til belåning. Det er langt højere end hidtil antaget.Ogden øgede låntagning blev primært anvendt til forbrug.På den mådeblev det amerikanske private forbrug "kunstigt" øget med 1.500 mia. dollars.Det interessante er også, at det typisk var yngre familier med dårligkreditvurdering, der "forgreb" sig på friværdierne og tog spenderbukserne på.Analysen er nævnt i The Economist, der drager den konklusion, at det kanvære svært at få gang i økonomien igen, når så mange amerikanere harfået negativ formue, ikke mindst set i lyset af formueeffektens betydning.Kilde:TheEconomist:"Withdrawelsymptoms".(5.-11.sept2009).

USA: Er der nye konkurser på vej for erhvervs-ejendommene?Ifølge en forsideartikel i The Wall Streat Journal kæmper den amerikanskecentralbank og finansministeriet nu en hård kamp for at undgå et stigendeantal konkurser forerhvervsejendomme.Det var som bekendtsammenbruddet på det private boligmarked, der startede finanskrisen i2007/08. Nu frygter man, at krisen spiller over på erhvervsejendomme, og

stopper et eventuelt spirende opsving. I alt er der udstedt for 700 mia. dollarsobligationer med pant i erhvervsejendomme, og bankerne har 1.700 mia.dollars ude at svømme som lån til erhvervsejendomme, så potentialet til enkriseertilstede.Det er dels den voldsomme stigning i antallet afmanglende betalinger(afdrag og rente) på erhvervslån, der er indtrådt i de sidste par måneder,samt stigningen i antallet afledige erhvervslejemål.Begge er udtryk for enkritisk udvikling. Indtil videre holder realkreditinstitutterne og bankerne vejret.For bankerne er problemet, hvor store tab (eller nedskrivninger) man skaltagepåerhvervslånemarkedet.Indtil videre har bankerne ikke realiseret tabene, skriver The Wall StreetJournal.Kilde: The Wall Street Journal: "Comercial-Property woes threaten US's recovery." 31. juli2009

2. Energi og MiljøIndien vil firedoble sine CO2-emissioner de næste 20 år.Den indiske regering har netop offentliggjort en række analyser omsammenhængen mellem den økonomiske vækst og Indiens CO2-emmissioner.Financial Times skriver således, at Indien "planlægger" at udlede fire gange såmeget CO2 i perioden frem til 2031. I dag udleder Indien 1,4 mia. tons årligt,og dette tal vil stige til mellem 4-7,3 mia. tons årligt i 2031. De storeudledninger er ifølge rapporterne nødvendige, hvis Indien skal have enøkonomiskvækst,derkanskabevelstand.Men selv med en firedobling af udledningerne vil Indiens udledningerpr.indbyggerkun være på 2,8 tons/pr. indbygger i 2031, mod et gennemsnit forhele verden i dag på 4,2 mio. tons pr. indbygger. Indien vil fremover have enstørre energieffektivitet end de udviklede lande, ifølge deres egnefremskrivninger.Kilde: Financiel Times: "Indias growth set to lift emissions fourfold". (3. september 2009).

3. UddannelseUSA: De berømte universiteter taber milliarder på finans-krisen.Det har vakt opsigt i den internationale presse, at alle de store og berømteuniversiteter i USA, som har fostret en masse berømte økonomer ognobelpristagere, hartabt enorme summer på finanskrisen. HarvardUniversityhar i de seneste regnskabsår tabt 10,9 mia. dollars på sinbeholdning af fondsmidler. Det svarer til 30 procent af beholdningen. Andreberømte universiteter somStanford, Yale, Princeton og Massachusettshar haft lignende tab. De store tab skyldes primært, at universiteterne harhaft en megetrisikofyldt investeringsstrategi.Tabet på fondsmidlerne, derbl.a. finansierer forskning og undervisning, medfører nu, at der må skæresnedpådissetoområder.Tabene vækker også opsigt, fordi de mindre kendte universiteter, der ogsåfinansieres af fondsmidler, kun har tabt halvt så meget som "berømthederne".

Sidstnævnte har ifølge det oplyste nu ændret investeringsstrategi i mindrerisikofyldtretning.Kilde: The Wall Street journal: "Harvard lost $ 10,9 billion in past year". (11. september2009).

Ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse fuldførertre ud af fire kvinderen uddannelse senest 10 år efter studentereksamen.Kun 65 pct. afmændene fuldfører en uddannelse. Det drejer sig om en undersøgelse frastudenterårgang1998,jf.figur2nedenfor.

Ud af 24.000 studenter fra årgang 1998, var de ca. 21.000 enten i gang medeller havde fuldført en uddannelse ti år efter studentereksamen. Det drejer sigenten om en erhvervsfaglig uddannelse eller om en videregående uddannelse(kort, mellemlang eller lang). Det typiske billede er også, at flere mænd (54procent) vælger en lang uddannelse, hvorimod kvinderne vælger enmellemlanguddannelse(40procent).Det er især studenter med matematisk studentereksamen, der gennemføreren lang videregående uddannelse (55 procent). Gennemførelsesprocenten erhøj, både for mænd og kvinder. Unge mennesker med en hf-eksamengennemførertypiskenmellemlanguddannelse(49procent).Kilde: Nyt fra Danmarks Statisk: "Flere kvinder end mænd fuldfører uddannelse". (14.september 2009).

De sidste nye tal for dansk eksport viser nu, at det igen går fremad. Mensdansk eksport næsten har været i frit fald i de seneste ni måneder, er dertilsyneladende indtruffet en vending i juni-juli måned, jf. figur 3 nedenfor.Også importen er begyndt at stige. Danmarks Statistik siger dog, at tallene

Der er pæne stigninger i eksporten til mange lande, hvilket tyder på, atnedgangskonjunkturen måske har nået bunden på vores eksportmarkeder.Kun eksporten til Italien og USA dykker fortsat meget kraftigt.Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik: "Vending i vareeksporten". (8. september 2009).