PØU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 103: Henvendelse af 30/6-09 fra NOAH Friends of the Earth Denmark vedr. NOAH´s holdning til CCS som klimaredskab.

10 argumenter imod CCS1.Klima - timing.CCS bliver – måske – færdigudviklet 2020-30. Det er forsent til, at CCS kan bidrage med reduktioner i det omfang, der er behov forinden 2050.2.Energi. Energiregnskab. Klimaeﬀektivitet.Det vil kræve ca. 40 pro-cent mere energi at opfange ca. 85 procent af CO2’en. Når produktion af mere-nergi, opførelse af CCS-anlæg, bygning af transportinfrastruktur og udslip frade forskellige CCS-aktiviteter medregnes, betyder det, at kun 70-75 procent afCO2-udledningerne kan undgås. Den 1/3 til 1/4 som ikke opfanges, vil værealt for meget, når man ser på det samlede budget for udledninger, der er ”tilrådighed” globalt.3.Energiplanlægning.CCS vil befæste vores afhængighed af fossile brændslerog lede investeringerne væk fra et energisystem baseret på lavt energiforbrug ogvedvarende energi. CCS er et teknologisk ﬁx, der ved første øjekast forekommertiltrækkende for politikerne, fordi indgrebet retter sig mod energiforsyningen,mens forbrugerne kan fortsætte en energi- og CO2-frådsende livsstil uden upo-pulære politiske indgreb. CCS er en storskala-teknologi knyttet til store CO2-udledere som kraftværker og sværindustri. CCS vil binde os til en centraliseretenergiforsyning baseret på kul og dermed vanskeliggøre udviklingen af et meredecentralt baseret vedvarende energisystem.4.Mennesker, samfund og miljø.CCS vil forlænge kulalderen med de ska-der på menneskers helbred, på natur og miljø og lokale samfund, der følger medbrydningen af kul. CCS kræver store mængder vand til køling, hvilket mangesteder vil føre til en skærpet kamp om ferskvand.5.Oﬀentlig prioritering.CCS kan kun udvikles med store oﬀentlige tilskud.Disse midler kan ikke bruges to gange, så CCS er en konkurrent til investeringeri vedvarende energi (VE) og energieﬀektivisering.6.Finansiering.Finansieringsbehovet vil være enormt. Et anlæg til opfang-ning med pipelines til transport og anlæg til nedpumpning af den ﬂydende CO2til undergrunden vil koste 5-25 mia. kr. Hertil skal lægges omkostninger til

etablering af lager, drift og overvågning samt omkostninger i forbindelse medbrydning og transport af omkring 40 procent mere kul. Omkostningerne pr. tonreduceret CO2 bliver så høje, at intet CCS-anlæg vil blive opført uden massivoﬀentlig støtte.7.Sikkerhed.Der kan ske lækage af CO2 fra kompressionsanlæg, pipelines,injektionsanlæg og nye borehuller samt fra forkastninger, forladte dårligt for-seglede borehuller og sprækker i undergrunden. Udsivende CO2 kan ødelæggegrundvand og sker det fra lagre i geologiske formationer under havbunden, vildet påvirke havmiljøet negativt. Nedpumpning under tryk mistænkes for at kun-ne udløse jordskælv.8.Lageransvar.NOAH mener, at operatøren af CO2-lageret skal pålæggesdet fulde ansvar for mængden af CO2 i lageret. Operatøren skal derfor løbendehensætte økonomiske midler for i tilfælde af udslip af CO2 ved uheld eller ufor-udsete hændelser at kunne kompensere fuldt ud for udslippet gennem hurtiganvendelse af andre sikre reduktionsteknologier. IPCC skønner, at 99 procentaf den lagrede CO2 ’med stor sandsynlighed’ vil forblive i lageret i 100 år, ogat 99 procent fortsat ’med sandsynlighed’ vil være fanget efter 1000 år, men tørvi stole på det? EU lægger ligefrem op til, at selskaberne slipper for ansvaretfra det øjeblik nedpumpningen ophører, hvorefter det overgår til det oﬀentlige.Tidshorisonten for lagringen er så lang, at ansvaret og byrderne knyttet til lag-rene i praksis efterlades til kommende generationer. Det er ikke bæredygtigt.9.CDM.Hvis CCS godkendes under CDM, får de rige lande fordelen via demange nye kreditter, som nedpumpningen af CO2 i udviklingslandenes under-grund vil generere. Kvoteprisen vil falde, og den hjemlige reduktionsindsats vilaftage. Det giver mindre plads til VE og energieﬀektiviseringer. Få, relativt ve-ludviklede udviklingslande vil få størstedelen af projekterne – og den alleredeeksisterende skævhed i CDM vil øges.10.Oﬀentlig debat og accept.Hos IEA og andre interessenter er man klarover den risiko, der er forbundet med en voksende modstand mod CCS i of-fentligheden, og industrien gør sig store anstrengelser for at påvirke politikernetil hurtigt at give tilsagn om store oﬀentlige tilskud til forskning, udvikling ogdemonstration af CCS. I 2006 stillede daværende miljøminister Connie Hede-gaard i udsigt, at regeringen ville iværksætte en oplysningsindsats og oﬀentligdebat om CCS. Det er ikke sket, så i dag er det reelt de store energiselskaberVattenfall og DONG, der sætter dagsordenen for CCS i Danmark.