Pia Adelsteen

(næstformand, PØU):Godmorgen alle sammen. Det er et åbent samråd, og derfor skal I alle sammen huske at tænde mikrofonerne.Så bliver det hele optaget, og bagefter har man mulighed for at få cd'en i Folketingets Oplysning, så man kanfå gentaget, hvad der er blevet sagt.Det er Julie Rademacher, der har indkaldt til samråd, og jeg vil høre, om hun har lyst til at begrundesamrådsspørgsmålet.

Julie Rademacher

(S):Ja tak og godmorgen. Vi har jo oplevet, at der er kommet en ny minister, og det er vores første samråd sidenden nye regerings dannelse, om man så må sige. I forhold til det samråd, vi har indkaldt til, kan man ogsåsige, at nogle af de spørgsmål, der er stillet, er en lille smule tekniske. Men mest af alt har vi været megetbekymrede for, om det, at man vil flytte Ligestillingsafdelingen under Arbejdsmarkedsstyrelsen, rent faktisker udtryk for en nedprioritering af arbejdet for ligestilling fra regeringens side. Så det er den helt overordnedebegrundelse for det, og det kan man sådan set også læse af de spørgsmål, der er stillet. Så lad os endelig baregå i gang.

Næstformanden:

Jamen tak til Julie. Jeg går ud fra, at ministeren vil svare på spørgsmålene under ét. Så værsgo, minister.

Ministeren for ligestilling

(Inger Støjberg):Ja, tak for det. Og jeg vil gerne tage jeres spørgsmål lige i rap, så vi kan komme til spørgerundenefterfølgende. Jeg vil bare lige sige, at det faktisk ikke er første samråd, jeg er til herinde, og du bed migfaktisk også i haserne til det første samråd, jeg var til. Blot lige for, at det så er sagt. Jeg er blevet ristet førher.Men til spørgsmål M kan jeg sige, at Beskæftigelsesministeriet er organiseret med et smalt departement,der primært varetager koordinerende opgaver og et antal styrelser med en stor faglig styrke og med ansvar forbl.a. policy udvikling. Denne organisation har været velfungerende siden 2002, hvor den blev etableret. Det erstyrelserne, der er fagligt ansvarlige for de enkelte områder. Det betyder også, at adgangen til mig somminister og til departementschefen er en naturlig del af styrelsernes arbejde.Med ressorttilførelsen til Beskæftigelsesministeriet af områder fra det tidligere Velfærdsministerium erdet naturligt, at der iværksættes overvejelser om den organisatoriske indpasning af sådanne nye opgaver, ogsom skal tilpasses den struktur, som Beskæftigelsesministeriet har været organiseret på. Med hensyn tilligestillingsarbejdet og den organisatoriske placering af Ligestillingsafdelingen vil jeg gerne slå fast, atLigestillingsafdelingen bevares som én afdeling. Denne afdeling placeres så som også nævnt af spørgeren iArbejdsmarkedsstyrelsen. Jeg synes ikke, at dette med rimelighed hverken kan kaldes for en degradering elleren nedprioritering af ligestillingsarbejdet. Arbejdet med udvikling af vigtige arbejdsmarkedspolitiskeinitiativer varetages i dag til alles tilfredshed af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Jeg er ganske sikker på, atligestillingsarbejdet vil blive varetaget med samme høje kvalitet. Det er altså ikke den organisatoriskeplacering, der er afgørende for regeringens ligestillingsprofil. Det vigtige er den politik, der føres på området,og at arbejdet rent faktisk udføres.På den baggrund håber jeg, vi snart kan begynde at diskutere og tale om ligestillingspolitik og deudfordringer, der ligger foran os på det her område, frem for at bruge mere tid på at diskutere form ogorganisation, for jeg tror jo egentlig, at vi alle sammen er enige om, at det afgørende er, at der skabesresultater, og hvordan resultaterne så frembringes, er mit ansvar.Til spørgsmål N vil jeg sige, at konsekvenserne af, at Ligestillingsafdelingen placeres iArbejdsmarkedsstyrelsen, er af organisatorisk art. Det handler om de interne arbejdsprocedurer og den måde,som jeg i egenskab af ligestillingsminister bliver serviceret. Som nævnt vil Ligestillingsafdelingen fortsatvære én afdeling og dermed bevares som en helhed i det fortsatte ligestillingsarbejde. Den organisatoriske

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009placering vil ikke få indflydelse på den koordinerende og overordnede rolle, som Ligestillingsafdelingen har irelation til ligestillingsarbejdet i statsadministrationen eller de indsatsområder, som jeg vil prioritere.Tværtimod er det min overbevisning, at styrelsen qua sin erfaring med udarbejdelse af konkrete politiskeinitiativer, der efterfølgende skal forankres i virkeligheden, er det her den helt rigtige placering. Erfaringenviser, at styrelsen kan løse sådanne opgaver.Lad mig nævne, at styrelser i Beskæftigelsesministeriet og andre ministerier med høj kvalitet løfterlandsdækkende koordinationsopgaver på tværs af ministerier. I det konkrete tilfælde,Arbejdsmarkedsstyrelsen, har styrelsen i samarbejde med f.eks. Integrationsministeriet og Finansministerietskabt grundlag for en række politiske aftaler fra "Flere i arbejde" til jobplan. Arbejdsmarkedsstyrelsen harskabt skole for brugerudviklet innovation, f.eks. i forbindelse med afbureakratiseringsprojektet samtkontrolleret forsøg til udvikling af beskæftigelsesindsatsen, f.eks. forsøget "Hurtigere i gang". Styrelsen harogså udviklet en helt unik database, jobindsats.dk, der som det seneste og første sted i Danmark samler ogoffentliggør al relevant viden om arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at forankringen i styrelsen også vil bidragetil at skabe en tæt sammenhæng mellem policy udvikling og drift, herunder også medBeskæftigelsesministeriets øvrige områder.Til spørgsmål O vil jeg gerne sige, at jeg gerne vil slå fast, at der ikke er planer om at skære i antallet afmedarbejdere på ligestillingsområdet. Med hensyn til indsatsområderne vil jeg til stadighed vurdere, hvilkeindsatsområder der er vigtige for at fremme ligestilling i Danmark. Jeg synes ikke, det er antallet afindsatsområder, der bør tælle, men at det er indholdet, der skal tælle. Som jeg tidligere har oplyst, vil jeg bl.a.prioritere arbejdet med ligestilling blandt kvinder og mænd med indvandrerbaggrund og kvinder og ledelse.Det var sådan set bare to af de ting, jeg gerne vil prioritere.Til spørgsmål P: Der er ikke tiltænkt ændringer i forhold til den koordinerende rolle, somLigestillingsafdelingen varetager i dag. Som nævnt vil Ligestillingsafdelingen fortsat være én afdeling, menmed placering i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Andre enheder i Beskæftigelsesministeriets regi varetagerkoordinerende opgaver, f.eks. i relation til udmøntning af jobplan og andre ting også. Det er således velkendt,at der fra styrelsesniveau kan varetages koordinerende og tværgående funktioner. Der er tale om enorganisatorisk placering i den styrelse, der vil kunne betjene Ligestillingsafdelingen på en lang række områderi den daglige service. Samtidig besidder styrelsen en analysekapacitet, der er ganske betydelig - en kapacitet,som afdelingen som en del af styrelsen vil kunne drage fordel af.Det giver derfor ingen mening at sætte placeringen af Ligestillingsafdelingen ind i en dagsorden omreduktion og nedprioritering. Tværtimod placeres Ligestillingsafdelingen i en ramme, hvor man vil kunnetrække på en hel styrelses logistik og analysekapacitet.Det fortsætter. Nu er vi kommet til spørgsmål Q. Placeringen i Arbejdsmarkedsstyrelsen udelukker påingen måde varetagelsen af de tværgående opgaver på ligestillingsområdet. Der er tale om en organisatoriskplacering, som i relation til de øvrige områder i Beskæftigelsesministeriets ressort giver god mening.Ligestillingsområdet og aktiv beskæftigelsespolitik kan med fordel samtænkes. Det giver den her placering iArbejdsmarkedsstyrelsen også en rigtig god mulighed for. Jeg vil i den sammenhæng gerne fremhæve, atArbejdsmarkedsstyrelsens vigtigste strategiske mål ikke udelukker strategisk arbejde på andre områder, og atdet med placeringen af Ligestillingsafdelingen i Arbejdsmarkedsstyrelsen vil blive en fast arbejdsopgave ogsåat arbejde med ligestillingsspørgsmål og fremme af ligestilling. Det ene udelukker altså med andre ord ikkedet andet.Jeg synes heller ikke, at der er i dag er noget, der tyder på, at Arbejdsmarkedsstyrelsen manglergennemslagskraft i de sager, der i øvrigt fremmes på beskæftigelsesområdet. Jeg er sikker på, atLigestillingsafdelingen som en del af Arbejdsmarkedsstyrelsen vil få den samme gennemslagskraft i forholdtil ligestillingsarbejdet, som afdelingen har i dag.Så er vi kommet til spørgsmål R, som er det sidste spørgsmål. Bemærkningerne til ligestillingsloven fra2000, hvor Ligestillingsafdelingen allerede var etableret i forbindelse med finansloven for år 2000, er enbeskrivelse af den organisatoriske tilgang, der blev fundet hensigtsmæssig på daværende tidspunkt.Lovbemærkningerne i sig selv giver ikke grundlag for at fastslå, at en bestemt organisering skal være til stede,det afgørende er lovens tilgang til ligestillingsarbejdet, nemlig at der er en ligestillingsminister med detoverordnede ansvar for koordinering af regeringens ligestillingsminister og ressortminister med ansvar forligestillingsarbejdet på hver deres område.

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009

Næstformanden:

Tak til ministeren for svar. P.t. har jeg tre på talerlisten - jeg regner med, at vi godt kan tage tre ad gangen - ogvi starter med Johanne Schmidt-Nielsen.

Johanne Schmidt-Nielsen

(EL):Tak til ministeren for besvarelsen.Ministeren er træt af at diskutere form og organisation og vil gerne diskutere ligestillingspolitik. Menform og organisation er jo også ligestillingspolitik, og det at placere ligestillingsarbejdet, som ministerenlægger op til her, er jo i den grad ligestillingspolitik. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om det gør indtrykpå ministeren, at både Foreningen for Kønsforskning i Danmark og Kvinderådet faktisk kritiserer den heromlægning ret voldsomt. Bl.a. er der et konkret spørgsmål fra Kvinderådet. Man skriver: Selv om væsentligedele af ligestillingspolitikken er arbejdsmarkedsrelateret, f.eks. spørgsmålet om lige løn og pension,barselorlov og arbejdsmiljø, er en lang række områder efter vores opfattelse malplaceret underArbejdsmarkedsstyrelsen. Vold mod kvinder, prostitution og trafficking, lige repræsentation af kvinder ogmænd i politik, forskning og virksomhedsbestyrelser, køn og medier osv. er spørgsmål, som enligestillingsafdeling skal beskæftige sig med.Hvad skal de emner under Arbejdsmarkedsstyrelsen?

Næstformanden:

Tak til Johanne. Så er det Julie Rademacher.

Julie Rademacher

(S):Yes. Nu sagde ministeren, da hun kom til og blev minister, at vi allerede havde ligestilling i Danmark. Så mankunne jo godt blive en lille smule betænksom, i forhold til når der sker organisatoriske ændringer. Derformener jeg også, at vi skal holde fast i, at de organisatoriske ændringer, især i politiske institutioner, ikkehandler om formalitet, det handler ikke bare om organisation, men i høj grad om politiske beslutninger. Jegsynes, der er enormt meget signalværdi i, at man vælger ikke nu at kalde noget en ligestillingsafdeling mere.Jeg synes, det er meget, meget forkert, og det er også et helt andet indtryk, regeringen her giver internt iDanmark, i forhold til hvad regeringen gerne vil slå sig op på i udlandet, hvor man gerne vil leve højt på, at vigerne vil ligestilling. Det har vi jo bl.a. set her sidst med debatten om Kongehuset. Jeg synes, det er utroligt, atregeringen gerne vil sætte fokus på ligestilling i Kongehuset, men det må åbenbart ikke gælde for resten afDanmark. Derfor mener jeg, at der her klart er tale om en politisk beslutning og politiske prioriteter, og jegtror heller ikke, det er tilfældigt, at det sker nu. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om, hvor mangemedarbejdere, der egentlig helt konkret er i afdelingen, hvor mange der bliver flyttet. Det er bare for at havedet nøjagtige tal.

Næstformanden:

Tak til Julie. Så er det Pernille Vigsø Bagge.

Pernille Vigsø Bagge

(SF):Ja tak. Jeg er også meget interesseret i at høre logikken bag placeringen uden for selvstændigt departement iforhold til Ligestillingsafdelingens ansatte. Jeg kan simpelt hen ikke forstå logikken, slet ikke, når vi har seten perspektiv- og handlingsplan med 15 mål, hvoraf 8 overhovedet ikke relaterer sig til arbejdsmarkedet. Jegvil meget gerne have et meget klart svar på, hvad logikken er med den her placering.Så synes jeg, det er interessant, at ligestillingsministeren i sit svar til mig omkring ressourcer har svaret,at det er ligestillingsministerens opgave at koordinere regeringens ligestillingsarbejde, herundermainstreamingindsatsen, samt egne prioriteringsområder, og at man ikke generelt bruger ressourcer påløsning af opgaverne i planen, det skal ressortministerierne. Men hvad gør ministeren for at sikre ressourcer iressortministerierne til ligestillingsindsatsen og til mainstreamingopgaven? For vi ser jo masser af lovforslag,som måske nok på overfladen bliver ligestillingsvurderet, men som i hvert fald ikke bliver kønsmainstreamet.Jeg kan tale om skattereformen, som vi allerede har stillet spørgsmål til. Vi har en læreruddannelse, som haraldersopdelte linjefag, hvilket man ved fra udlandet skaber meget stor kønsopdeling i, hvilke køn derunderviser de mindste elever, de ældste elever. Vi har hele sagen omkring ophold til voldsramte kvinder eller

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009kvinder udsat for menneskehandel - lovgivning, som i hvert fald ikke er blevet kønsmainstreamet i Danmark.Og hvad er det lige, ministeren vil gøre for at sikre ressourcer til, at den her mainstreaming foregår iressortministerierne, når nu vi kan se, at Ligestillingsafdelingen placeres i Arbejdsmarkedsstyrelsen, ogministeren ikke selv synes, at ministeren har et ressourceansvar?

Næstformanden:

Tak til Pernille. Så er det ministeren.

Ministeren for ligestilling

(Inger Støjberg):Tak for det. Først og fremmest vil jeg bare gerne slå fast, at det med organisationsændringer er noget, jeg kangøre som minister, som det passer mig. Det er noget, der er sket ofte, også i forhistorien. Jeg tror ivirkeligheden nok, at man fra oppositionen vil betakke sig for, at hvis hver gang der skete en organisatoriskændring, hvis det var sådan, at I engang fik regeringsansvaret - det kunne jo godt være, I gjorde det på ettidspunkt - men jeg tror nok, I vil betakke jer, hvis I blev kaldt i samråd, hver eneste gang I lavede enorganisatorisk ændring. Men det skal ikke ændre på, at jeg selvfølgelig er meget glad for at få lov til at svarepå de her ting i dag.Først spørger Johanne lidt til, om det gør indtryk, når en række organisationer skriver til mig. Det gøraltid indtryk, men så vidt jeg er bekendt, er det sådan, at det brev, du læste ualmindelig hurtigt op af, og somjeg derfor under ingen omstændigheder har en chance for at svare på, er tilgået udvalget og ikke mig somminister, og derfor så - men jeg kan blive klogere - men derfor er det selvfølgelig ikke noget, jeg kan svarefuldstændig indgående på her i dag, og det har jeg heller ikke til sinds, så det må du sende over skriftligt, også skal jeg nok svare.Til Julie: Du siger bl.a., at politik også handler om, hvordan man organiserer sig, og om, hvordan manorganiserer en afdeling som den her. Det er jeg sådan set ikke enig med dig i. Jeg mener, man kan førenøjagtig lige så meget ligestillingspolitik med den her ændring af organisationen, som man kunne førhen. Deter stadig væk den samme afdeling, det er stadig væk de samme medarbejdere, og nu er det så mig, der erblevet minister, det er blevet lagt ind under beskæftigelsesområdet, og jeg ville finde det fuldstændigunaturligt, hvis ikke man lagde Ligestillingsafdelingen sammen med en af de meget stærke styrelser, der er iBeskæftigelsesministeriet. Jeg tror egentlig, at noget af den her diskussion bunder i, at man måske ikke har satsig fuldstændig ind i, hvordan Beskæftigelsesministeriet er indrettet rent organisatorisk, men det kan jeg såbare anbefale at man gør, for så vil det gå op for jer, at det er sådan, at vi har nogle meget stærke styrelser, vihar nogle styrelser, der jo netop udvikler politik, og som har en meget direkte adgang til mig som minister,der har en meget direkte adgang til departementschefen. Derfor synes jeg egentlig også, at det varbeskæmmende at høre P1 her til morgen, hvor jeg kunne høre udtryk som, nu blev man lagt ned under enstyrelse, og nu blev man flyttet helt ud i bageste geled. Det har intet på sig, og det er ren organisation det her,og det er ganske enkelt, fordi man ikke har sat sig ind i det, eller også er det, fordi man forsøger at få det til atfremstå sådan, at regeringen ikke vil ligestillingspolitik. Og jeg kan bare sige, at der erintet,der er mereforkert. Så siger du, du gerne vil have et nøjagtigt antal medarbejdere. Det må du så sende skriftligt. Men jegkan bare sige, at alle de medarbejdere, der er nu, bliver flyttet med over. De bliver flyttet over i den afdeling,der stadig væk hedder Ligestillingsafdelingen, og derfor tager du også fuldstændig fejl, Julie, når du siger, atdet så ikke længere hedder Ligestillingsafdelingen. Jo, det gør det så, men det ligger så underArbejdsmarkedsstyrelsen. Der er ikke andet i det. Der er simpelt hen ikke fugls føde på den her debat.Så siger Pernille, det betragter jeg nu egentlig mest som sådan en politisk kommentar om, at der ikkesker noget, og at det er en helt forkert politik. Jeg kan bare sige, at jeg har nogle meget klare prioriteter for,hvad jeg ønsker som ligestillingsminister. Og det er fuldstændig rigtigt, den første dag, da jeg blev minister,sagde jeg, at jeg synes, at der langt hen ad vejen er ligestilling i Danmark, men der er ét sted, det halter, og deter blandt indvandrerkvinderne, og derfor får de også mit meget store og direkte fokus. Det ændrer så ikke på,at der ikke også er andre ting, jeg vil tage op, men jeg vil ikke sige, at alle de ting, du remser op, er det, jegsynes er de største problemer i Danmark p.t.

Næstformanden:

Tak til ministeren. Så har vi en spørgerunde mere, og den første er Karen Hækkerup.

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009

Karen Hækkerup

(S):Jeg tror, man skal se det her samråd som et udtryk for, at der bredt i oppositionen faktisk er en stor bekymringfor, at ligestillingsarbejdet bliver nedprioriteret. Jeg synes, at den bekymring skal tages alvorligt. Sådan somligestillingsarbejdet er organiseret nu, virker det anderledes, mens det lå under Velfærdsministeriet, hvor manhavde en anderledes placering i forhold til departementet. Det gode spørgsmål er: Når det nu bare bliver etkontor, som ligger under en styrelse, hvordan skal man så referere til f.eks. ministeren, hvordan skal manindgå i samarbejdet? Der sagde ministeren, at man fra styrelserne i dag har utrolig direkte adgang tilministeren, og det synes jeg jo kun er dejligt at høre. Men så vil jeg høre, om ministeren så ikke kan fortælle,når nu man kommer frem med noget til ligestillingskontoret, noget, som man gerne vil have bragt frem tilministeren, skal det så gå igennem styrelsesledelsen, eller kan det gå direkte til departementschef og minister?Er der altså stadig væk den samme direkte adgang?Det med at argumentere med, at man nu lægger det ind under Arbejdsmarkedsstyrelsen, og så får manogså mulighed for at trække på deres analysekapacitet. Jeg må sige, jeg faktisk synes, det er en lidt dårligsøforklaring, for man kunne vel sådan set sagtens trække på hinandens ressourcer, især når det er den sammeminister, der sidder i spidsen for det. Men jeg vil meget gerne spørge til, hvordan man skal referere fra det nyeligestillingskontor til ministeren. Er der den direkte adgang, som der er nu, og kan ministeren ikke se, at detgodt kan fremstå som en nedprioritering, når man ikke bliver taget med ind så tæt på, som man har gjort dettidligere?

Næstformanden:

Tak til Karen Hækkerup. Så er det Johanne Schmidt-Nielsen.

Johanne Schmidt-Nielsen

(EL):Ministeren siger: Jeg kan gøre, som det passer mig, for det er jo bare organisatoriske ændringer. Det ermuligt, men hvis rigtig mange synes, at det, man har gang i, er en rigtig dårlig idé, så er det jo klogt at lytte tilandre mennesker. Brevet har jeg nu sendt videre op og vil gerne have en skriftlig kommentar. Men jeg vil dagerne gentage: Hvad skal emner som trafficking, prostitution, kønsroller i forhold til børn og unge, hvad skaldet under Arbejdsmarkedsstyrelsen? Det behøver man vel ikke et brev for at kunne svare på.Så kan jeg forstå, at det fortsat er ministerens opfattelse, at vi har ligestilling i Danmark, undtagen iforhold til indvandrerkvinder. Det er jeg sådan set lidt ked af, for jeg tænkte, at det måske var en fejl, jegtænkte, at det var noget, man sådan lige kom til at sige. Men når nu ministeren fik lejlighed for at sætte sig indi området, kunne det være, at opfattelsen blev ændret. Men jeg vil gerne spørge: Vil det sige, at 18 pct.lønforskel er et udtryk for ligestilling? Er under 12 pct. kvindelige professorer i Danmark et udtryk forligestilling? Den helt enormt store skævhed, der er i forhold til pensionsopsparing, er det et udtryk forligestilling?Til sidst kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren kan garantere, at den herændring ikke kommer til at betyde, at der vil være færre ressourcer til ligestillingsarbejdet.

Næstformanden:

Tak til Johanne. Så er det Julie Rademacher.

Julie Rademacher

(S):Yes. Det er jo utroligt, at man altid skal høre om den her socialdemokratiske skræmmekampagne, som blivermalet op, men på ligestillingsområdet mener jeg i høj grad vi har ret. Hvis det bare var sådan, at vi gjordestatus nu, så kan vi jo se, at man må føre nøjagtig lige så meget ligestillingspolitik i den nye styrelse, og dethåber jeg ikke, det håber jeg sgu ikke. Jeg håber, at vi kommer til at føre meget mere ligestillingspolitikfremadrettet, end vi har gjort indtil nu under den her regering. Det handler jo om, at der siden valget i 2007,hvilket jo snart er 2 år siden, stort set kun er blevet fremsat ét lovforslag på ligestillingsområdet - i hvert faldsådan det primære ligestillingsområde gennem Politisk-Økonomisk Udvalg. Når man nogle gange bekymrersig, om regeringen egentlig vil ligestilling, handler det også om, at det borgerlige flertal i Folketinget ikke vilvære med til at nedsætte et ligestillingsudvalg i Folketinget. Man turde ikke engang være med til at kalde dether udvalg, Politisk-Økonomisk Udvalg, for ligestillingsudvalget. Det er simpelt hen en kæmpe kamp, manmå tage, så det halter jo. Når man også frygter det, er det jo, fordi den borgerlige regering i 2001 startede med

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009at nedlægge Videnscenter for Ligestilling. Siden er vi blevet kritiseret af Europa-Kommissionen for ikke atopfylde kravene om et uafhængigt organ, der kan vurdere ligestilling i Danmark. Når det er sagt, må vi jokæmpe for overhovedet at beholde vores ligestillingsredegørelser osv. I kommunerne var den tidligereligestillingsminister da godt nok lidt på banen, men det skranter jo, og det er jo derfor, vi frygter for, at de herændringer, der bliver påkaldt at være organisatoriske ændringer, er udtryk for en helt klar politisk prioritering.Og ministeren svarer ikke på mit spørgsmål, når jeg spørger: Mener ministeren ikke, at der er en helt klarsignalværdi i, at man ikke vil kalde noget ligestilling?Og så mener jeg for øvrigt også, at ligestilling i Danmark handler om meget andet end ligestilling forindvandrerkvinder. Vi er flere med anden etnisk baggrund, og jeg er sådan set enig i, at det er et vigtigtområde, men det er da ikke det eneste. Der er da rigtig mange andre steder, hvor det også halter forligestillingen, så det kunne da være rart med en ligestillingsminister, der også var ligestillingsminister forandet end indvandrerkvinderne.

Næstformanden:

Tak til Julie. Så er det ministeren.

Ministeren for ligestilling

(Inger Støjberg):Jamen først siger Karen: Kan du ikke se, at det her kunne opfattes som nedprioritering? Nej, det kan jeg ikkese.Så spørger du også til, hvordan sagerne skal behandles fremover. Jeg kan bare sige, at det er sådan, atalle sager, der kommer fra styrelser til mig, går igennem en koordinerende funktion, og i relation tilligestillingssager er det besluttet, at de sager, der kommer fra Ligestillingsafdelingen skal koordineres gennemJuridisk, Arbejdsretligt og Internationalt Center. Så det er helt og fuldstændig fast.Så siger Johanne, at det nogle gange kan være godt at lytte. Det vil jeg også rigtig gerne, og det er sådanset også det, jeg gør. Nu har jeg så også lejlighed til at lytte rigtig meget her i dag her under samrådet, og detvil jeg også gøre, men jeg kan lige så godt slå fast, at det ikke ændrer på den organisatoriske ændring aftingene. Men jeg vil rigtig gerne snakke politik, nu er det desværre bare ikke det, jeg er blevet indkaldt til idag, men det vil jeg ellers gerne, også på ligestillingsområdet. Men det er fuldstændig rigtigt, og det har jegsagt flere gange, også her i dag, at som jeg ser det, er der stort set ligestilling i Danmark, men der, hvor jegsynes det halter, er for indvandrerkvindernes vedkommende. Det ændrer ikke på, at ligeløn interesserer mig,det ændrer ikke på, at vold i nære relationer interesserer mig, og det ændrer ikke på, at der er en række andreting, der også interesserer mig på ligestillingsområdet, og som selvfølgelig også vil blive prioriteret. Men jegsynes også, at det er helt reelt, for ellers synes jeg i virkeligheden, at man kunne komme og klandre mig, hvisikke jeg ville sige, hvad jeg synes det største problem er på ligestillingsområdet. Det er det, jeg har gjort klartog tydeligt, og så er det jo bare helt i orden, hvis man er politisk uenig i det, men jeg synes i virkeligheden, atdet kunne være stærkt bekymrende, hvis jeg ikke ville sige, hvad jeg syntes var et stort problem. Det ændrerbare ikke på, at der også godt kan være andre ting, som jeg gerne vil prioritere. Men indvandrerkvinder fårbare mit største fokus, og sådan er det.Så spørger du om, Johanne, om jeg kan garantere, at der ikke kommer færre ressourcer tilLigestillingsafdelingen. Jeg kan bare sige, at det slet ikke er hensigten, at der skal ændres påressourcefordelingen, og det er sådan, at de folk, der er i Ligestillingsafdelingen nu, selvfølgelig flytter medover i den nye ligestillingsafdeling.Og så er det bare fuldstændig forkert, Julie, når du bliver ved med at sige, at der også er en signalværdi iikke at ville kalde det ligestillingsafdeling. Ja, det ville der sandelig være, og det er også derfor, det hedderligestillingsafdeling. Så du er bare fuldstændig forkert på den. Det er i orden, at man forsøger at køre et ellerandet oppositionsshow, hvor man siger, at regeringen ikke er interesseret i ligestilling. Det er bare ikke iorden ikke at have fakta med sig, for det her er Ligestillingsafdelingen - den ligger bare iArbejdsmarkedsstyrelsen.Så siger du også, at den borgerlige regeringen bare ikke vil verdens ting, og det kan man se, fordi manikke vil nedsætte et ligestillingsudvalg i Folketinget. Det skal jeg bare ikke blande mig i som minister. Jegskal overhovedet ikke blande mig i, hvad man gør i Folketinget med hensyn til at nedsætte udvalg, lige så velsom at Politisk-Økonomisk Udvalg ikke skal blande sig i, hvordan min organisation ser ud i Beskæftigelses-og Ligestillingsministeriet.

Næstformanden:

Tak til ministeren. Den første i næste spørgerunde er Pernille Vigsø Bagge.

Pernille Vigsø Bagge

(SF):Ja tak. Jeg spurgte bl.a. til kønsmainstreamingindsatsen. Kønsmainstreaming betyder, at man rundt iressortministerierne nøje vurderer lovforslagenes betydning for lige muligheder mellem mænd og kvinder. Ogkan man se, at et lovforslag har en voldsom skævhed i forhold til, hvordan forslaget stiller mænd og kvinder,så hvis man har bare en lille smule ligestillingsambitioner, prøver man at omgøre lovforslaget, så det ikke harden samme skævhed. Det er det, kønsmainstreaming går ud på. Så nævnte jeg nogle konkrete eksempler påskævheder under denne regering på baggrund af lovforslag, som regeringen har fremsat og fået vedtaget. Såsiger ministeren, at ministeren simpelt hen bare ikke synes, at de ting, jeg nævner, er vigtige, at de ting bareikke er vigtige. Betyder det, at kønsmainstreaming i ressortministerierne nu er en saga blot, og at man ikkemere har lyst til at gå ind i, om et enkelt lovforslag har betydning for lige muligheder mellem mænd ogkvinder i det her samfund. Så vil jeg gerne have at vide, hvad logikken i, at Ligestillingsafdelingen ikke mereskal være et særligt departement, er. Vi har ikke fået andet svar, end at Arbejdsmarkedsstyrelsen er rigtig,rigtig god. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men hvorfor skal der ikke være et selvstændigt departementomkring Ligestillingsafdelingen?Så kunne jeg godt tænke mig at vide det med ressourcerne. Sidste år på finansloven blevLigestillingsafdelingen skåret 36 mio. kr. Er det en udvikling, vi skal se fortsætte, eller kunne man forestillesig, at der blev tilført afdelingen ressourcer, og hvad vil ministeren gøre, for at ligestillingsarbejdet i de andreministerier sikres ressourcer?Til sidst kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide, om de ansatte i Ligestillingsafdelingen er lige såjublende begejstrede for omorganiseringen, som ministeren er? Synes de også, det er fedt at blive placeretunder en styrelse frem for under et departement som tidligere? Kan vi få et svar på det? Tak.

Næstformanden:

Tak til Pernille. Den næste er Helle Sjelle.

Helle Sjelle

(KF):Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi prioriterer det her område meget højt. Og det handler altså ikke kunom en ændring af tronfølgeloven og de andre festtaler, der bliver holdt ved særlige lejligheder. Efter voresopfattelse har vi endnu ikke ligestilling her i Danmark mellem kønnene, og derfor synes vi også, det ervigtigt, at der er fokus på det her område. Vi synes egentlig også, det er meget naturligt, at der er en storinteresse for det fremtidige arbejde på det her område, og ikke mindst organiseringen af hele området, selv omministeren åbenbart ikke synes, at det her er så interessant. Men uanset hvordan man vender og drejer det her,kommer man jo ikke udenom, at afdelingens organisatoriske placering nu er længere væk fra ministeren, endden var i det tidligere ministerium, og derfor vil jeg heller ikke lægge skjul på, og det har jeg også påpegettidligere over for ministeren, at vi er skeptiske over for den nye struktur. Men jeg medgiver jo ogsåministeren, at det er ministerens egen afgørelse at tage hånd om de her ting og at organisere det her på denbedst mulige måde. Vi må jo så tro på, at det er det, der sker. Men vi vil følge arbejdet meget nøje, for viønsker under ingen omstændigheder, at der sker en nedprioritering af det her område, og som ministerenpåpeger det, er kampen for indvandrerkvinders rettigheder selvfølgelig meget vigtig, det negligerer vioverhovedet ikke, men der er bare også rigtig mange andre ting, der er vigtige. Jeg synes ikke, det er genialt,at der stadig væk ikke er mulighed for ligeløn mellem kønnene. Det synes jeg ikke, det må jeg ærligt tilstå,jeg synes stadig væk, der er et problem på det område, jeg synes stadig væk, der er et problem med handledekvinder, jeg synes stadig væk, der er et problem i forhold til kvinder og ledelse, hvor der stadig væk ikke ersærlig mange kvinder her i landet, der opnår topposterne.Så er der jo også andre områder, som jeg synes det er væsentligt at gøre en indsats for, f.eks. køn ogklima, hvor man må sige, at Ligestillingsafdelingen indtil videre har holdt fanen ganske, ganske højt, har gjorten fremragende indsats, men køn og klima er måske ikke det, der stikker mest i øjnene i forhold til at bliveplaceret under en arbejdsmarkedsstyrelse. Men derfor vil jeg også konstruktivt spørge ministeren om, hvordanman vil klare tværgående opgaver sådan mere konkret i forhold til f.eks. et område, der ikke har været nævnt

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009her, nemlig i forhold til køn og klima. Vi står foran et klimatopmøde, og vi ved også, at der er nogle faktorerdér, som gør sig gældende. Jeg synes, det er meget væsentligt, at man også på det her område er på banen,også selv om det ikke er arbejdsmarkedsrelateret. Hvordan vil man forberede sig på det i forhold tilklimatopmødet?Jeg tror vist, det var det hele. Men jeg synes stadig væk, at det ville være en god idé, hvis ministerenovervejer den her organisering en ekstra gang.

Næstformanden:

Tak til Helle. Så er det Lone Dybkjær.

Lone Dybkjær

(RV):Ja tak. Nu har jeg en længere fortid i Folketinget, end ministeren har, og derfor kan jeg altså også huske, daden nuværende regering var i opposition, og jeg kan også huske nogle af de spørgsmål, der blev stillet. Jeg måsige, at det måske kunne være meget sundt for ministeren at kigge på det og så være en smule mere åben overfor tingene. Oppositionen har jo altså lov til at stille de spørgsmål, det har den tidligere opposition også gjort,uden man nødvendigvis fik hånende svar. Det er jo ikke altid så konstruktivt for et samarbejde, somministeren jo i hvert fald formentlig siger hun gerne vil have.Så er der så spørgsmålet om form, indhold og organisation. Jeg tror altså ikke, der er nogen i det privateerhvervsliv, der ikke mener, at en organisationsopbygning er vigtig. Deterdet, og det er også signalgivende,og det er også et spørgsmål om kompetencer rundtomkring. Det er ministerens ansvar, men det er ikkeligegyldigt, hvordan man organiserer det, og det ved enhver i det private erhvervsliv. Der var aldrig nogen,der ville påstå, som ministeren påstår, at en organisationsbeslutning er ligegyldig for indholdet. Det er josimpelt hen absurd at høre på. Under alle omstændigheder er det, der er sket her, jo klart, at der er mindst étekstra led i forhold til ministeren. Vi må bare konstatere, at det ønsker ministeren så. For der er tale om enkoordinering inden for den der juridiske og internationale, og hvad det nu var, afdeling, eller hvad det nuhedder. Og det er så ministerens ønske, at der sker det. Så spørger jeg bare: Hvad kan sådan en afdeling gøre iforbindelse med vold mod kvinder, handlede kvinder etc., jeg behøver ikke at nævne dem alle sammen.Hvorfor skal det igennem en koordinering af den art? Det mener ministeren så det skal. Ministeren kan joprøve at give en forklaring på, at det er rigtig godt, at der ikke er et øget ressourcespild i form af bureaukratiher. Det forstår jeg ikke, men det må ministeren jo så prøve om hun kan overbevise os om. Så må jeg tage det,som at det er en regeringsbeslutning, går jeg ud fra. Det er i hvert fald en regeringsbeslutning, at ministerenfår ansvaret. Jeg går også ud fra, at det er en regeringsbeslutning, at der kommer et ekstra led ind eller hvad,eller er det bare ministeren, der beslutter det? Så må vi jo spørge på anden vis til tingene. Der er kommet etekstra led ind mellem ministeren og ligestillingsafdelingen i forhold til tidligere. Et ekstra led betyder jo så, atder er flere bureaukratiske veje, man skal gå for at få tingene igennem. Ikke nødvendigvis igennem led, somhar nogen som helst erfaring på det her område.Så synes jeg, det er helt fint, at ministeren siger, at hun mener, der er ligestilling i Danmark. Jeg er ikkeenig. Ministeren må vel acceptere, at vi er nogle, der simpelt hen ikke mener, der er ligestilling i Danmark, atvi ikke mener, det er et totalt frit valg, alt det, den ulighed, vi andre ser på området. Jeg synes da, det er heltfint, at ministeren siger, hun synes, det største problem er indvandrerkvinder. Det har vi jo hørt fra regeringenfør, at indvandring er det største problem, så det undrer mig sådan set ikke. Jeg synes da også, det er i orden,at man siger det, men ligefrem at påstå, at der i øvrigt er ligestilling i Danmark, synes jeg måske er enforsimpling trods alt.Så vil jeg spørge ministeren, om hun vil fortsætte med de hidtidige redegørelser, eller hvordan vi skal sedet fremtidige arbejde på det område. Jeg vil spørge ministeren, om der vil ske nogle afskedigelser iLigestillingsafdelingen. Tak.

Næstformanden:

Tak til Lone. Og så er det ministeren.

Ministeren for ligestilling

(Inger Støjberg):Ja. Først, Pernille, du spørger til kønsmainstreaming. Jamen der er altså ikke lagt op til, at der skal skeændringer, og som jeg også sagde i min tale, er det jo sådan, at man som ligestillingsminister har et

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009overordnet ansvar for koordinering af regeringens ligestillingsarbejde, og ressortministrene har så ansvaret forligestillingsarbejdet på hver deres område. Sådan har det altid været, og sådan går jeg ud fra det bliver vedmed at være. Der er slet ikke lagt op til nogen som helst ændring i det. Så hvad det end måtte være, duforsøger at antyde, så kan jeg bare sige, at der ikke er noget som helst i det.Så mere end antyder du jo også noget, som jeg faktisk synes er rimelig ubehageligt, og det er, at detskulle være mindre fint at være i en styrelse. Det synes jeg faktisk er noget underligt noget. Jeg kan bare sige,at den måde, vi organiserer det på i Beskæftigelsesministeriet, der er det ikke mindre fint at sidde i en styrelse,for tværtimod er det sådan, at styrelserne er meget store og stærke, hvorimod departementet er meget smalt.Og det er også bare derfor, jeg igen vil opfordre til, at I lige ser organisationsplanen igennem, for jeg trorsimpelt hen, at meget af det her ganske enkelt beror på misforståelser.Helle siger, at alt andet lige kommer man bare længere væk fra mig som minister. Det er slet ikkesådan, jeg ser den her ændring, og det har jeg også ved flere lejligheder fortalt dig, at sådan ser jeg ikke dether. Det kan godt være, der måske kan være holdningsforskelle til det, men virkeligheden er bare, at sådan erdet ikke. Man kommer ikke længere væk fra mig. Og så spørger du til køn og klima. Nu er jeg jo blevet kaldti samråd om organisation, men jeg vil gerne indkaldes til samråd om politik også, men jeg kan bare sige, atkøn og klima måske ikke er det, som jeg ser som det største issue lige nu.Så siger Lone, at oppositionen har lov til at stille alle de spørgsmål, som oppositionen vil, og da V og Kvar i opposition, stillede vi såmænd lige så mange spørgsmål. Det kan jeg fuldstændig bekræfte, for selv omjeg ikke vil, kan eller må referere fra vores gruppemøder, så vil jeg alligevel referere fra engang, hvor vi påVenstres gruppemøde for nogle år tilbage var sådan lidt træt af oppositionen og syntes, at der nu godt nokblev stillet mange spørgsmål. Det ved du jo godt man kan hidse sådan en gruppe lidt op på, når man tagersådan en diskussion. Det var, mens Mejdahl var formand for Folketinget, så rejste han sig op på Mejdahlskvis, når det er bedst, og sagde: (jysk dialekt) Jeg kan oplyse, at den nuværende opposition er nøjagtig lige såvidebegærlig som den daværende. Med andre ord, vi stillede præcis lige så mange spørgsmål, og det menerjeg også er en oppositions rolle at gøre. Det er bare lige for at slå det fast.Så spørger du, hvad alle de her ting dog har at gøre i Arbejdsmarkedsstyrelsen, og hvad de dog har atskulle have sagt, når de kommer i Den Juridiske Afdeling. Jamen jeg kan bare sige, at det er den måde, vi harorganiseret det på, og det er den måde, som det er organiseret på i Beskæftigelsesministeriet. Den JuridiskeAfdeling sidder med rigtig mange opgaver, f.eks. i forbindelse med ligeløn og forskelsbehandling, og det vilsige, at der er stort kendskab til området i Den Juridiske Afdeling. Derfor er der jo tæt kontakt, og det vil derselvfølgelig også være, og det skal der også være imellem den afdeling og Ligestillingsafdelingen i fremtiden.Så siger du, at det bare ligner den borgerlige regering, det der med at sige, at indvandrerproblemet erdet største. Ja, jeg synes faktisk, det er et meget stort problem, når vi kan se, at alt for mangeindvandrerkvinder ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, at alt for mange indvandrerkvinder ikke deltager iforeningslivet, at der foregår social kontrol og en lang række andre ting. Det synes jeg er et stort problem, ogdet er derfor, jeg siger, at det har min topprioritet, og at det i høj grad er der, jeg vil sætte ind. Men det betyderikke, at der ikke også er andre ting, som jeg vil tage op. Og inden så frygtelig længe håber jeg, at jeg kanpræsentere en lidt større plan for, hvad det er, jeg vil som ligestillingsminister, og så kunne det jo være, at vitil den tid faktisk kunne komme til at diskutere politik. Det er jo sådan set det, jeg troede jeg blev valgt ind fori sin tid, men det er det åbenbart ikke.Så spørger du også, hvad med redegørelserne, vil de blive afgivet som hidtil, og vil der skeafskedigelser. Jamen jeg kan sige med hensyn til redegørelser, at jeg så redegjorde for underandenbehandlingen af ligestillingsloven, der gik jeg op og tog ordet - det var der ikke andre, der gjorde - menjeg gik op og tog ordet for lige at sige, at de 2 år, der nu kommer til at gå, inden ligestillingsloven skal op tilrevision, jamen der vil jeg jo bruge tiden på at overveje, om det er den rigtige måde, vi førerligestillingspolitik på, om den måde, som vi laver indberetninger på, er den rigtige måde. Jeg vil ikkegarantere for, at der går 2 år, inden jeg finder et svar på det, for det kan godt være, at jeg finder et svar på detmeget hurtigere, men det er i hvert fald bare for at sige, at det da er noget af det, jeg overvejer, om vi egentligfår nok ud af tingene, som det er nu.Så spørger du så til, om der skal ske afskedigelser. Jamen der er ikke lagt op til, at der skal ske nogenændringer nu, men blot at vi flytter Ligestillingsafdelingen over, så det bliver en del afArbejdsmarkedsstyrelsen. Ja, jeg synes jo, det er den rigtige måde at organisere det på, og det vil passefuldstændig, som alt andet er organiseret på nuværende tidspunkt. Så kan jeg som sagt bare opfordre de, der

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009ikke har læst organisationsplanen for, hvordan det nu ser ud i Beskæftigelsesministeriet, hvordan det har setud i meget lang tid, til at gøre det, for så tror jeg faktisk, man ville få et lidt andet indtryk og et lidt andetbillede af det.

Næstformanden:

Tak til ministeren. P.t. har jeg fem på spørgelisten, og jeg nævner dem lige, så I ved, at I er der. Det er Karen,det er Johanne, det er Julie, det er Lone, og det er Pernille. Vi starter med Karen Ellemann.(munterhed).

Karen Hækkerup

(S):Det gør ikke noget. Jeg vil spørge til en ting, som jeg ikke synes er blevet besvaret særlig grundigt, og det ermedarbejdernes indstilling til det her. Nu ved jeg godt, at medarbejdere måske ikke er høringsberettigede iforhold til at melde ud, hvad man synes om sådan nogle organisationsændringer - i hvert fald ikke i detoffentlige rum - men jeg synes alligevel, det er vigtigt at få frem, om medarbejderne, som i dag sidder medligestilling, om de i virkeligheden bakker op om den nye linje, som ministeren lægger, og som jeg så kanforstå der internt i regeringen er uenighed om. Det skal jeg selvfølgelig undlade at botanisere i, men det kanman da godt hæfte sig lidt ved. Hvad synes medarbejderne om det her? Er medarbejderne tilfredse, synes de,at deres arbejdsbetingelser bliver forbedret, eller synes de, at de bliver forværret? Det synes jeg ville væremeget fint hvis der kunne komme et svar på det.

Næstformanden:

Tak til Karen - Hækkerup, må jeg hellere huske. Og så er det Johanne Schmidt-Nielsen.

Johanne Schmidt-Nielsen

(EL):Jeg er glad for, at vi fik slået fast, at deteret ligestillingsproblem, at der er 18 pct. lønforskel mellem mændog kvinder, for det giver jo sådan lidt mere at arbejde videre med.Så blev der givet et ikkesvar, nemlig på spørgsmålet om, hvorvidt der vil komme færre eller flereressourcer, eller om man vil lave status quo, hvor der bliver svaret: Jamen det er ikke hensigten. Jeg kunnegodt tænke mig noget så simpelt som et ja eller nej på spørgsmålet: Vil vi opleve, at der kommer færreressourcer til ligestillingsarbejdet over det næste halve år, over det næste hele år?Og så vil jeg gerne spørge for tredje gang, og det er simpelt hen, fordi jeg ikke har fået svar nogen afgangene: Hvad skal prostitution, vold mod kvinder, køn i skolen eller alle mulige andre steder underArbejdsmarkedsstyrelsen?Til sidst: Ministeren taler meget om, at ministeren gerne vil diskutere politik, og at hovedprioriteten eret spørgsmål om indvandrerkvinder. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge: 300-timers-reglen betyder jo,eller vi ved, at det er omkring 70 pct. af dem, der bliver ramt af 300-timers-reglen, der har anden etniskbaggrund, og af den gruppe er det mellem 90 og 95 pct., der er kvinder. Det vil sige, at de, der for alvor bliverramt af den her regel, er kvinder med anden etnisk baggrund. Det, der sker, er, at de bliver hundrede procentøkonomisk afhængige af deres mand. Det har jo ellers været et mantra i velfærdsstaten, at kvinder skulle væreøkonomiskuafhængigeaf deres mænd, og jeg ved, at noget af det, man ofte diskuterer, når man diskutererligestilling i forhold til kvinder med anden etnisk baggrund, er det her med, at de skal frigøres, og at de skalfrigøres fra deres mænd. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, at når nu spørgsmålet omkringindvandrerkvinder er noget, ministeren interesserer sig meget for, vil vi så se ændringer i forhold til 300-timers-reglen, som jo nu bliver lavet til en 450-timers-regel, hvilket vil sige, at vi går ud fra, at den vil rammeendnu flere, plus at vi står i en situation, hvor arbejdsløsheden stiger og stiger. Det vil også betyde noget pådet her område. Vil man fra ministerens side gøre noget for at ændre den her lovgivning, så vi ikke står i ensituation, hvor så mange kvinder med anden etnisk baggrund gøres hundrede procent økonomisk afhængige afderes mænd, og vil man generelt fra ministeriets side, fra ministerens side gøre noget for at gennemse både dedele af vores beskæftigelseslovgivning, som specifikt rammer mennesker med anden etnisk baggrund, ogvores udlændingelovgivning, og det er jo f.eks. reglen om, at du skal have været 7 år i Danmark sammen meddin ægtefælle for ikke at blive sparket ud, hvis du vælger at gå fra ham eller hende?

Næstformanden:

Tak til Johanne, og så er det Julie Rademacher.

Julie Rademacher

(S):Tak. Jamen meget kan man sige om ministeren, men jeg vil da rose ministeren, fordi hun virkelig formår atsætte spørgsmålstegn ved oppositionens rolle, og det var sådan set ikke det, der var hensigten med det hersamråd. Det var at sætte spørgsmålstegn ved ministerens rolle og ikke mindst også de organisatoriskeforanstaltninger, der måtte gøre sig gældende bag ministeren. Så lad os komme tilbage til det.I forhold til Arbejdsmarkedsstyrelsen kan jeg da godt forstå, når man kigger på statistikkerne ogbeskæftigelsesfrekvensen for indvandrerkvinder i forhold til mange danske kvinder, at man gerne vil ind ogøge arbejdskraften. Det er jo netop det, som er formålet med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det kan jeg da godt seen rigtig god idé i, for det ville da være en utrolig positiv måde at fremme integrationen på i Danmark, at vifår langt flere indvandrerkvinder i beskæftigelse, og det er bestemt også noget, som vi arbejder meget for hosSocialdemokraterne. Faktisk har vi jo en gammel Socialdemokrat, Karen Jespersen, hvis mærkesag det herhar været i mange år. Der blev så alligevel ikke gjort så meget ved det under hendes ministertid. Men derforer der jo en masse arbejde tilbage til os andre, og jeg kan da ikke lade være med så at sige, at det da er megetsmart gjort - dummere er oppositionen heller ikke. Men det er oppositionens rolle at stille spørgsmål tilministeren i forhold til de her andre områder. Jeg synes faktisk, du skylder Johanne et svar på hendesspørgsmål, det var også et af de skriftlige spørgsmål, vi sendte over, for jeg mener, der er mange andreområder på ligestillingsområdet, som ikke nødvendigvis handler om at øge arbejdskraften. Derfor vil jeg ogsågodt stille spørgsmål ved Arbejdsmarkedsstyrelsens formål.I det tilfælde, at Ligestillingsafdelingen skal lægges ind under Arbejdsmarkedsstyrelsen, vil man såomformulere formålet for Arbejdsmarkedsstyrelsen? Fordi nu er det sådan, at der ikke er formuleret enligestillingsstrategi i Arbejdsmarkedsstyrelsens primære opgavevaretagelse, vil det blive ændret? Det står idet her svar, vi lige har fået her til morgen, på et af de skriftlige spørgsmål. Ud over det fremgår det jo netop,at der er tale om et smalt departement, så for at sætte en krølle på det her spørgsmål i forhold til ministerensrolle, ser ministeren så sit ligestillingsministerskab, om man så må sige, det at være ligestillingsminister, erdet for ministeren lige så vigtigt som at være beskæftigelsesminister?

Næstformanden:

Tak til Julie. Så er det ministeren.

Ministeren for ligestilling

(Inger Støjberg):Jamen først til Karen, der spørger om medarbejdernes indstilling til det. Jeg håber virkelig, at medarbejdernegår ind til det her med et åbent sind, men jeg anerkender også, at når man på den måde kommer til at opleveændringer i ens hverdag, så tror jeg, vi alle sammen ved, at så kan man godt i en periode selvfølgelig bådevære bekymret for det, men selvfølgelig også meget optaget af det. Og det kan jeg udmærket godt forstå, hvisdet er tilfældet. Derfor er det jo klart, at det jo ikke er noget, man bare lige gør i et ministerium, det er jonoget, vi selvfølgelig jo altid overvejer, hvordan man kan gøre sådan nogle ting her bedst. Men jeg kan i dethele taget sige, at der sker nogle ret store organisatoriske ændringer på mit område nu, også fordi jeg fik alleydelserne med, da jeg blev minister. Det betyder simpelt hen, at der er relativt mange medarbejdere, sombliver flyttet rundt på mit område og får andre steder i hvert fald at skulle arbejde fra. Men derfor er det joogså meget vigtigt for mig igen netop at understrege, at Ligestillingsafdelingen er én afdeling. Jeg hørte helt istarten, da vi begyndte at diskutere det her, at der skulle gå rygter om, at det nu blev splittet op i atomer, og atmedarbejderne ville blive placeret rundtomkring. Det er altså ikke tilfældet, det er stadig væk én afdeling, ogdet synes jeg er meget, meget vigtigt at få sat en streg under. Men jeg forstår godt, hvis man som medarbejderer meget optaget af det, men også hvis man er bekymret. Men det er bare min bedste overbevisning, at det herer den rigtige måde at gøre det på, og derfor vil jeg også bare slå fast, at man bliver flyttet op tilArbejdsmarkedsstyrelsen som én enhed stadig væk og vil stadig væk være Ligestillingsafdeling.Så spørger Johanne til, om der kommer færre ressourcer inden for det næste halve eller hele år. Jamenjeg kan bare igen sige, hvad jeg har sagt før, det er ikke hensigten. Og så må jeg også bare sige, at jeg velheller ikke skal forhandle finanslov med oppositionen i et åbent samråd i hvert fald.Så bliver der spurgt om, hvad prostitution og vold mod kvinder og sådan nogle ting underArbejdsmarkedsstyrelsen, bliver der sagt. Jamen det er jo sådan set ikke et rigtigt spørgsmål, forLigestillingsafdelingen er stadig væk en afdeling, de skal stadig væk varetage de her opgaver, som de har

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009gjort førhen. Det her er en ren organisatorisk ændring, og det er den organisatoriske ændring, som jeg finderbedst. Jeg finder virkelig, at det her er den bedste måde at gøre det på.Så spørger du også til 300-timers-reglen eller 450-timers-reglen og siger, at det i høj grad erindvandrerkvinder, der bliver ramt. Jeg synes simpelt hen, at det der ord, at de bliver ramt, er fuldstændigforkert. For meningen med 450-timers-reglen og den daværende 300-timers-regel er jo netop at få folk iarbejde, det er at give et kærligt skub ud på arbejdsmarkedet, og vi kan se, at den virker. Det er jo det, der erdet allerbedste. Nu har oppositionen, jeg ved ikke hvor længe, gået og råbt og skreget om, at det virkeroverhovedet ikke, og at man pisker folk, og jeg ved ikke hvad. Sagen er, at det virker, det får folk ind påarbejdsmarkedet, og vi ved alle sammen, det tror jeg endda, selv om man kommer fra Enhedslisten, så bliverman nødt til at give mig ret i, at vejen til god integration i Danmark foregår i høj grad gennem arbejdslivet,det foregår igennem foreningslivet, og det foregår, ved at man netop bliver en del af det danske samfund.Derfor er jeg kisteglad for den daværende 300-timers-regel og den nuværende 450-timers-regel, fordi detvirker, og vi får rent faktisk de her kvinder ud på arbejdsmarkedet, og så når vi lige nøjagtig det fælles mål,som jeg tror vi begge to har, nemlig at kvinderne skal være selvstændige og på den måde kan være med til atforsørge sig selv, kan også på den måde blive langt mere frigjort, end vi desværre ser alt for mange tilfælde pånu.Så lyder det jo næsten på Julie, som om det er sådan en, hvad skal man sige, opbakning til noget afregeringens politik, for du siger også, at du er helt enig i det omkring arbejdskraften, det at komme ud påarbejdsmarkedet rent faktisk er vejen til integration. Jeg kan ikke være mere enig med dig end det, det er heltrigtigt.Så spørger du, om formålet med AMS skal omformuleres nu. Jeg vil bare sige, at for mig at seudelukker det ene jo ikke det andet. Nu kommer der en Ligestillingsafdeling op til AMS,Arbejdsmarkedsstyrelsen, og jeg kan ikke se, at det ene udelukker det andet. Ligestillingsafdelingen skal, somjeg sagde før - det er de samme personer - sådan set arbejde med det samme. Det kan godt være, der bliverlagt en lidt anden politisk fokus ind over tingene, men det ændrer ikke på, at det stadig væk er en enhedsamlet, der bliver flyttet.

Næstformanden:

Tak til ministeren. Og den næste spørger er Lone Dybkjær.

Lone Dybkjær

(RV):Ja tak. Jeg er glad for, at Mejdahl stadig var i gruppen, da I havde den diskussion. Det var sådan set også merefor at sige, at man ikke behøver at være så hånlig på den måde, som jeg synes ministeren startede med at væreover for nogle af spørgerne, for I var ligesådan dengang. Sådan er det. Så kan jeg jo kun håbe på, at de, dervar ministre på det tidspunkt, var mindre hånlige. Det var bare det.Og så vil jeg sige, at jeg er enig med ministeren i, at det er et stort problem, at indvandrerkvinder ikkeer i arbejde eller integreret i samfundet, det er vi jo ikke uenige om. Derfor vil jeg så spørge: Har ministerenhar nogen planer for, hvordan ministeren vil gribe det arbejde an, når det nu får største prioritet? Altså, det erikke sådan, at andet ikke bliver prioriteret simpelt hen; det vil sige, ministeren vil ikke glemme alt det andet,vil jeg snarere sige? Men det er også o.k. Nu får det altså største prioritet. Hvad vil ministeren så gøre? Det erhelt i orden, at ministeren ikke kan svar på det i dag, men jeg vil så bare spørge til: Hvornår har ministeren enplan for, hvad der skal ske inden for det her område? For det synes jeg da er interessant at blive delagtiggjorti. Når vi ikke kan diskutere så meget politik, er det måske, fordi ministeren ikke har sagt så meget, eller atministeren, når ministeren har sagt noget, vi har ligestilling her i Danmark, og det er vi jo nogle, der mener, viikke har – altså på pensionsområdet, på ligelønsområdet, på en række andre områder. Men altså, hvornår erder en plan, så vi kan diskutere politik på indvandrerkvindeområdet?Så det andet er, at jeg synes, at det er da i orden, når ministeren får et ressortområde, at ministerenselvfølgelig spørger om, om det er den fornuftige måde at lave tingene på, som de hidtil er blevet lavet. Det,jeg spurgte til helt konkret, er: Vi plejer at få en årlig redegørelse i begyndelsen af det nye år – dvs. marts,foråret eller senvinteren, eller hvad vi skal kalde det, men altså omkring marts eller sådan noget – vil denårlige redegørelse komme næste år, eller betyder det, ministeren siger, at den redegørelse vil hun tænke overom skal komme, eller hun vil vente 2 år med at se, om der skal være en, og at svaret derfor er, nej, vi vil ikkese en årlig redegørelse næste år? Og det må ministeren jo kunne sige ja eller nej til, om den vil komme?

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009Det tredje er, at ministeren siger, at det ikke er kommet længere væk. Altså, det kan jeg ikke fatte atministeren kan sidde og sige. Der er forskel på arbejdet i styrelser og departementer – det ved ministeren joogså udmærket, om ikke før, så nu – og at der er kommet ekstra led ind, betyder jo automatisk, at gangen tilministeren er længere. Så kan ministeren sige: Jamen det synes jeg ikke, jeg synes, det er en fin måde, det erorganiseret på. Det er i orden, men at sidde og påstå, at det ikke er kommet længere væk, det er jo notoriskforkert. Ligestillingsafdelingen havde en departementschef før, før ministeren. Nu har de en styrelseschef plusnoget koordineringsled plus en departementschef og så ind til ministeren. Det er da længere væk. Så kanministeren jo bare sige: Det synes jeg er klogt, jeg synes, det er godt, at det kommer længere væk, jeg synes,det er godt, at det kommer ned i en styrelse, alt det der. Det er o.k., men jeg kan ikke fatte, at man somrationelt menneske, som jeg da tror ministeren også er, at ministeren kan sige, at det ikke er kommet længerevæk; det er det jo rent organisatorisk. Man kan jo bare kigge på et diagram. Og det er jo ikke, fordi vi ikke harsat os ind i det; det er, fordi vi ikke er enige med ministeren i, at det skulle længere væk. Så kunne vi ikkebare tage den diskussion om de faktiske forhold i jernindustrien. Det er ikke noget, vi ikke har læst. Vi vedgodt, hvordan det der organisationsdiagram ser ud; det har vi jo fået papirer på, og det er jo derfor, vi siger, atdet er kommet længere væk. Og det kan ministeren så bare sige: Jamen det synes jeg er rigtig fint, jeg tror, detbliver en bedre ligestillingsdebat, vi får ved det. Det er o.k. Jeg er ikke enig, men det ville da være o.k., fair atsige i hvert fald.

Næstformanden:

Tak til Lone, og så er det Pernille Vigsø Bagge.

Pernille Vigsø Bagge

(SF):Ja tak. Jeg er nødt til at sige, at nogle af ministerens svar eller måske lidt uklare svar giver anledning til endnuflere spørgsmål.Ministeren gør meget ud af at fortælle, at der egentlig ikke er de store ændringer i den heromorganisering, men svarer så alligevel Karen Hækkerup, at personalet er bekymret for ændringerne. Kunnevi ikke få en uddybning af, hvad det er personalet så er ængsteligt for, hvad det er for nogle ændringer, der såalligevel sker? Det er en lille smule uklart. Det kan jo ikke passe, at dygtige mennesker iLigestillingsafdelingen er bekymrede for at få en anden stol og et andet skrivebord. Hvad er det forændringer? For der er jo ændringer på vej.Ministeren bliver ved med at svare på ressourcespørgsmålet, at det ikke er hensigten, at ressourcerneskal nedprioriteres. Men så kunne jeg da godt tænke mig at spørge: Hvad er ligestillingsministerens indstillingi forhold til de ressourcer, der p.t. er afsat til arbejdet med målene, er det tilstrækkeligt, er der afsat for meget,eller er der afsat for lidt? Hvad er ministerens egen holdning i forhold til de ressourcer, der er afsat tilligestillingsarbejdet lige nu?Så var ministeren selv inde på, at ministeren tog ordet ved tredjebehandlingen af den eneste lov –undskyld, andenbehandlingen af den eneste lov, der er blevet fremsat nogensinde af en ligestillingsministerunder denne regering, og jeg havde faktisk glemt det; jeg tror, jeg havde fortrængt det, jeg blev faktisk lidtængstelig. Ministeren antydede ved andenbehandlingen, da ministeren tog ordet, at det måske ikke var ensærlig hensigtsmæssig lovændring, som i hvert fald skulle revideres, og om det var værd at overveje, om mankunne gøre tingene på en anderledes måde. Betyder det, at man alligevel ikke går ind for, at en plads skal ståfri, hvis ikke der indstilles både en mand og en kvinde til et offentligt råd eller nævn? Er det ministerenshensigt at lave om på den lov, som fru Karen Jespersen fik fremsat?

Næstformanden:

Tak til Pernille, og så er det Karen Hækkerup.

Karen Hækkerup

(S):Jeg vil gerne spørge ind til det svar jeg fik. Jeg fik et svar, da jeg spurgte til medarbejderne, hvor jeg fik detsvar, at man selvfølgelig håbede, at de ville gå ind til det her med et åbent sind, og at det ikke var sporunaturligt, at man var bekymret, og man var optaget af, hvad der nu skulle ske. Men det, som jeg ivirkeligheden spurgte om, er: Har medarbejderne været inddraget? Har medarbejderne været hørt, har deværet inddraget? Ministeren svarede mig: Vi overvejer selvfølgelig meget, når man laver sådan nogle

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009ændringer – det er jo ikke noget, man bare lige finder på. Men i de overvejelser, er det vi, erLigestillingsafdelingen der inkluderet?

Næstformanden:

Og tak til Karen. Så er det ministeren.

Ministeren for ligestilling

(Inger Støjberg):Først så Lone, du spørger, om jeg har nogen planer for, hvad jeg vil gøre for indvandrerkvinderne ogindvandrerproblematikken bredt – for jeg vil gerne sige, jeg synes sådan set ikke kun, at det erindvandrerkvinder; jeg synes, det er et meget stort problem, at alt for mange indvandrerdrenge ikke får enuddannelse, og vi kan se dem i statistikkerne på arbejdsmarkedet, at de har det meget svært generelt påarbejdsmarkedet, når nu det ikke får en uddannelse. Og det gælder selvfølgelig både etniske danske, men ogsåindvandrerdrenge, og derfor er det også et stort problem. Jeg kan sige så meget, at jeg faktisk sidder ogarbejder med det nu, og jeg arbejder med en række prioriteringer på hele ligestillingsområdet, hvor såindvandrerproblematikken er det, der fylder mest.Men jeg kan også sige, at noget af det første, jeg faktisk satte i værk, var en rettighedskampagne. Denkom, lige efter at der var stor debat omkring flerkoneri i Danmark, og at det muligvis tilsyneladende er mereudbredt, end vi gik og troede, det var. Derfor så blev der sat en rettighedskampagne i værk. Jeg skylder såogså at sige, at det var selvfølgelig også forberedt, inden jeg kom, delvis. Men det var netop en kampagne,som retter sig mod indvandrerkvinder for at, ja, oplyse om, hvilke rettigheder der gælder i Danmark, oghvorfor de gælder. Og det er bl.a. noget, der er foregået og foregår på sprogskolerne. Så derfor er der sådanset sat nogle ting i værk, men der vil komme mere.Omkring den årlige redegørelse så på stående fod mener jeg jo, at det er sådan, at jeg ifølge loven ligenøjagtig er forpligtet til at afgive den årlige redegørelse til Folketinget, og jeg følger selvfølgeligligestillingsloven, som den er i dag, og derfor vil der også blive afgivet de ting, som der skal afgives tilFolketinget. At det så godt kan være på sigt, at vi må prøve at tage en debat om, om det er den rigtige måde,flytter det nok, det synes jeg så også, at man skylder fra oppositionens side, og det er bestemt ikke kun dig,Lone, jeg henvender mig til nu, men jeg synes så også, at når oppositionen vil have mig fordomsfrit til atdiskutere nogle ting, så må oppositionen jo også diskutere fordomsfrit med mig om, om det er den helt rigtigemåde, vi organiserer tingene på. Og jeg vil ikke afvise, at det er noget af det, jeg kunne finde på at tage op pået tidspunkt, netop om det er den rigtige måde, vi gør tingene på. Jeg forsøgte sådan set at tage det op underandenbehandlingen af ligestillingsloven, men der var ingen, der ville diskutere i Folketingssalen den dag, såderfor kom jeg til at stå og flagre noget alene oppe på talerstolen. Men sådan er det, og det var bare ærgerligt,kan jeg jo sige, for jeg holdt faktisk en rimelig lang tale, og den kan I jo se, hvis I vil, og så kan I jokommentere på den nu; der er jo ikke noget, der er for sent.Så vil jeg bare igen sige helt generelt, altså, nu er det sådan set lige Lone, der lige triggede mig, fordihun sagde, at nu bliver det flyttet ned i en styrelse. Jeg synes simpelt hen, det der ned i en styrelse lyder heltforkert, og det er ikke mindst helt forkert. Jeg synes, der er en underlige nedgøring af styrelsernes arbejde, ogjeg synes, det er en underlig talen ned om de medarbejdere, der sidder i styrelserne og arbejder. Og jeg kanbare sige, at styrelserne under Beskæftigelsesministeriet er meget store og meget stærke, og det er ikke formeget sagt, når jeg siger, at nogle af styrelsesmedarbejderne faktisk er dem, jeg har haft stort set mest med atgøre i de 2 måneder, jeg har været minister, og det synes jeg jo bare også beviser, at som medarbejder i enstyrelse, jamen så har man altså adgangen til mig som minister. Sådan er det organiseret iBeskæftigelsesministeriet, og jeg synes, det er en rigtig god måde at organisere det på.Pernille, ja, først så siger du … nej, det var det der med at tage ordet ved andenbehandlingen, det harjeg været omkring.. Men både du og Karen spørger til processen der omkring personalet. Altså, det, jeg sagde,var, at jeg godt kunne forstå, hvis nogle er bekymrede, for sådan er det, når ens arbejdssituation jo ændrer sig,og det gør den jo alt andet lige, når man som afdeling bliver flyttet. Men når det så er sagt, vil jeg bare sige, atder sker mange andre flytninger på mit område nu, og jeg kan bare godt forstå, hvis man så i en periodemåske er bekymret, selvfølgelig tænker på de her ting: Hvad kommer det til at betyde for mig, og hvordanbliver min hverdag? Men det, jeg bare igen må sige, er, at man bliver flyttet som afdeling samlet, og at på denmåde bliver der jo ikke ændret noget på arbejdet i Ligestillingsafdelingen. Men jeg synes da også bare, at jeg

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009skylder da også bare at sige så, at jeg godt kan forstå, hvis man går og har nogle tanker om: Hvordan skal detnu ændre min hverdag? Så det var sådan set det, der lå i det.Så siger Pernille: Jamen man kan ikke få svar på det der med ressourcerne. Jamen jeg kan jo ikke svarebedre end at sige, at det ikke er hensigten, at der skal ændres på noget nu. Og du spørger så til: Jamen er dutilfreds med ressourcerne, som de er p.t.? Ja, det er jeg. Jeg har ikke noget at være utilfreds over. Jeg mener, atde ressourcer, der er afsat til ligestillingsområdet nu, på udmærket vis kan hamle op med de opgaver, somligestillingsområdet har p.t.

Næstformanden:

Tak til ministeren. Jeg har fire på listen, og det er Julie, Johanne, Lone og Karen, og vi starter med Julie.

Julie Rademacher

(S):Ministeren svarede jo ikke på mit sidste spørgsmål, om det er lige så vigtigt at være ligestillingsminister iDanmark, som det er at være beskæftigelsesminister.Når det er sagt, så kunne jeg rigtig godt tænke mig sådan lige at knytte en kommentar til det her med atvære garant for indvandrerkvinder. Det udelukker da så sandelig ikke også at være garant for kvinder generelti Danmark – eller mænd for den sags skyld. Når vi nu sidder her i Danmark og krampagtigt holder os fast tilnogle få ting, som vi i oppositionen kan få lov til at kæmpe om at beholde, så sidder man i andre nordiskelande og arbejder derudaf med nye visioner for hele ligestillingsområdet. Altså, vi er simpelt hen bare ikkesærlig langt oppe i gear i Danmark på det her område. Så jeg tror da meget, at der skal en ny regering ogselvfølgelig også helst Danmarks første kvindelige statsminister til, før vi overhovedet ser en eller anden formfor gennembrud på ligestillingsdagsordenen.Når det er sagt, så mener jeg, altså vold mod kvinder osv., vi har stadig væk ikke rigtig fået svar påspørgsmålet, som Johanne har stillet nogle gange.Men jeg vil da holde mig til her i første omgang lige at høre, om ministeren mener, at det er lige såvigtigt at være ligestillingsminister som beskæftigelsesminister. Og så synes jeg da, det er fortrøstningsfuldt,at De Konservative også har meldt sig ind i kampen, og jeg kunne da godt tænke mig at spørge, om der er eneller anden form for intern uro i regeringen omkring organiseringen af arbejdet, eller hvordan det skal forstås.

Næstformanden:

Tak til Julie, og så er det Johanne Schmidt.

Johanne Schmidt-Nielsen

(EL):To spørgsmål. Det første er kort, det handler om kampagne i forhold til flerkoneri. Har man nogen som helstform for dokumentation for udbredelsen af flerkoneri, fordi det tror jeg, vi er mange, der godt kunne tænke osat se? Jeg kender en post på Nordfyn, der bor i en trelænget gård, og han har en dame boende i hver længe –han bor selv i stuehuset – men han er pæredansk, så jeg går ikke ud fra, at den her kampagne kommer til atramme ham. Har man nogen som helst form for dokumentation for, hvor udbredt flerkoneri er blandt etniskeminoriteter? Det var det første spørgsmål.Det andet spørgsmål går altså igen på det her med, hvordan udlændingelovgivningen ogbeskæftigelseslovgivningen i mange tilfælde er med til at fastholde nogle indvandrerkvinder, kvinder medindvandrerbaggrund i positioner, hvor de er meget, meget afhængige af deres mænd. Og 300-timers reglen, såkan ministeren sige, at man ikke må sige … vi må ikke kalde det ramt, men hvis man får frataget sinkontanthjælp, det synes jeg egentlig er rimeligt at sige, så er man ramt. Men vi skal ikke diskutere ordet, faktaer bare, at dem, der for alvor får frataget deres kontanthjælp som følge af 300-timers-reglen, der nu skal væreen 450-timers-regel, det er lige præcis kvinder med indvandrerbaggrund. Vil ministeren, når nu kvinder medindvandrerbaggrund er det, der interesserer ministeren allermest, vil ministeren være villig til fordomsfrit atgennemgå såvel udlændingelovgivningen som de dele af beskæftigelseslovgivningen, som vi ved specifiktretter sig mod mennesker med anden etnisk baggrund, for at se, hvilke negative konsekvenser det har bl.a. iforhold til ligestilling?Og det er jo ikke mindre relevant som følge af den økonomiske krise, vi står i, altså, fordi jeg ved ikke,om ministeren fortsat vil påstå, at de mennesker, der ikke er i arbejde, er sådan nogle dovne nogle, der ikkegider, men jo fattigere, man gør dem, jo større er sandsynligheden for, at de gider tage et arbejde; hvis man

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009tager ydelsen helt fra dem, så gider de for alvor tage et arbejde. Altså, jeg går ikke ud fra, at det fortsat erministerens tilgang til arbejdsløshed. Jeg ved, at det er noget, regeringen har talt meget om, men det må velhave ændret sig nu. Så vil man i lyset af den økonomiske krise, vi står i, gå til lovgivningen og overveje:Rammer vores beskæftigelseslovgivning, rammer vores udlændingelovgivning faktisk de kvinder, man påstårat ville hjælpe?

Næstformanden:

Tak til Johanne, og så er det Lone.

Lone Dybkjær

(RV):Tak. Jeg synes unægtelig, udtrykket kærlige spark har fået sådan en ny dimension.Men det, jeg så vil spørge til, er: Hvornår kan vi forvente noget fra ministerens side med hensyn til deher kvinder med indvandrerbaggrund, som vil få topprioritet? Vil det være i forbindelse f.eks. medstatsministerens redegørelse og lovprogram til oktober; er det der, vi kan regne med, at der kommer nogetind? Punkt to: De årlige redegørelser, lovpligtige, jeg synes, det vil være vigtigt, at vi får en fordomsfridiskussion omkring det. Det vil jeg gerne medgive ministeren, for jeg synes, det er et meget stort arbejde, derligger i de årlige redegørelser, og jeg synes, når vi ikke har et ligestillingsudvalg i Folketinget, så bliver detmeget sådan lige den debat i hvert fald i Folketinget, og så sker der ikke mere, fordi der ikke er et sted, hvorman naturligt kan følge op på den redegørelse.Men jeg vil så gerne spørge ministeren: Hvis ministeren nu påtænker at ændre på det her, vil ministerenså prøve at foretage en høring, ikke blandt de politiske partier – det vil jeg slet ikke drømme om – meneventuelt uden for Folketinget, og så høre, om der er sådan meninger uden for Folketinget, som man kunnedrage ind? Det kan være Kvinderådet, og det kan være alle mulige andre, kønsforskere, og hvad ved jeg,sådan at man får en lidt bredere debat omkring redegørelsernes betydning, et godt opslagsværk, vil jeg gernesige. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at vi ikke får større diskussion om tingene, men det hænger lidt sammenmed organiseringen i Folketinget, som ministeren jo ikke skal blande sig i. Nu har ministeren jo også tidligereværet folketingsmedlem uden ministeransvar, så vi kender jo ministerens holdning fra dengang, og vi ved, atministeren dengang heller ikke mente, at der skulle være et ligestillingsudvalg. Det er så sådan set ok; det vilslet ikke diskutere. Men jeg vil bare sige, at de der årlige redegørelser har jo i hvert fald en status, punkt et, to,de har altså også ret mange informationer, som jeg synes er nyttige, så vi ikke behøver at diskutere f.eks.,hvor mange kvindelige leder der er og alt muligt andet, for vi kan henvise til den officielle redegørelse. Menjeg synes, hvis ministeren overvejer, så vil jeg da spørge ministeren, om ministeren så vil prøve at spørgeomverdenen, om deres mening omkring de her redegørelser. Men foreløbig må jeg forstå, at der kommer entil marts, altså, eller hvornår det nu er, der omkring, og det er så fint.Så er der så spørgsmålet om ligestillingsloven – nu tror jeg desværre ikke jeg selv var der den dag, fordijeg var i udlandet, tror jeg nok, men det er nu ligegyldigt. Jeg vil sige, at den store lyst til de der diskussionerde sidste 14 dage i Folketinget omkring lige ligestilling og den store interesse i Folketingssalen, altså, der måman jo simpelt hen somme tider sige, at Folketingssalen skulle altsåekspedere 36 skattelove, eller hvor meget det var, og det vil sige, der var jo meget lidt diskussion og megetstor irritation generelt, når der blev diskuteret noget, som ikke lige hele Folketinget syntes var vigtigt. Menjeg skal nok finde ministerens tale – jamen det er jo bare de sidste 14 dage, hvor man afvikler alting, der erder grænser for, hvilke diskussioner man tager op, i hvert fald for mit vedkommende – men der kan vi jo såprøve at nærlæse, hvad ministeren sagde.Så medgiver jeg gerne, at ned i en styrelse, det er måske et dårligt udtryk. Det er, fordi man ligesomkigger på et organisationsdiagram, og så kommer det nedad på den her måde, ikke? Altså, det er så et forkertudtryk. Så kan vi bare sige henne i en styrelse, altså henne i en styrelse. Det er jo en kendsgerning, atstyrelser, altså det er længere væk fra ministeren, forstået på den måde, at der skal flere led til, inden man nårfrem til ministeren. Sådan er det jo, og der er jo også nogle mennesker, der synes, det er fint at arbejde i enstyrelse, så man ikke er så tæt på ministeren, ikke? Det kan man jo ikke afvise. Altså, så man kan få lov til atsidde og lave sit saglige arbejde i fred, om jeg så må sige.(Munterhed).Altså, så det er bestemt ikke på denmåde nedværdigende fra min side, men jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke fik sagt henne i en styrelse, forså havde vi undgået den der fjollede diskussion, som jeg synes ministeren griber fat i, så ministeren hele tiden

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009undgår at svare på spørgsmålet, om ministeren ikke kan bekræfte, at det er længere væk, forstået på den måde,at der er flere led, Ligestillingsafdelingen skal igennem, inden man når ministeren.Så synes jeg igen, vi mangler at få svar på det spørgsmål, som flere har stillet, og som jeg så også gernevil stille, altså hele: Hvad skal prostitution og vold etc. ovre i den styrelse? Og hvordan vil den der … skal detså igennem, og så skal der sidde sådan nogle mennesker, der ikke aner noget omkring måske prostitution ogvold mod kvinder og handlede kvinder, og hvad ved jeg, som skal sidde og vurdere, om de nu synes, det erlegitimt, at det kommer frem til ministeren? Det er jo den bekymring, der er, at der sker en … det er jo helemeningen med sådan et organisationsdiagram, at det er ikke alle ting, der skal dukke op på ministerens bord.Og det er jo derfor, vi siger, jamen altså når tingene kommer længere væk på den måde, så er der altså også enrisiko for, at der er ting, som slet ikke når frem til ministeren – naturligt nok – og hvordan vil ministerenligesom forhindre, at det sker? Tak.

Næstformanden:

Tak til Lone, og så er det ministeren.

Ministeren for ligestilling

(Inger Støjberg):Julie spørger, om det er finere at være beskæftigelsesminister, end det er at være ligestillingsminister. Nej, deter det ikke, og jeg kan bare sige, at jeg rangerer ikke sådan to kasketter overhovedet.Så siger du, at bare man boede et andet sted i Norden, så var alting godt, fordi der har ligestillingtopprioritet, og det kører bare derudaf. Jeg kan bare sige, at det slog mig, da jeg var til første rådsmøde, og detvar jeg i sidste uge, der var jeg i Luxemburg, og der slog det mig, at der tilsyneladende ikke er lagt op til frasvensk side at holde et rådsmøde på ligestillingsområdet nu, når de får formandskabet, og det synes jeg daegentlig ikke tegner til, at det så betyder, at i Sverige går man bare helt vildt meget op i ligestilling, når detkommer til stykket. Men altså, jeg ved ikke, det kan jo være, de kommer på bedre tanker. Jeg synes bare, atdet er mærkeligt, at jeg som ligestillingsminister ikke skal til rådsmøde der.Så siger du også: Nå, det tyder på, at der er uro i regeringens rækker. Jeg ved ikke, om du selv synes,det ser sådan ud; det synes jeg nu ikke det gør.Johanne siger: Er der overhovedet noget bevis på flerkoneri? Altså, det, jeg kan sige, er, at der jo komen rapport fra Magard her for et stykke tid siden, som tyder på, at der er et reelt problem omkring flerkoneri,og at det desværre er større, end vi har gået og frygtet at det var. Og det er så desværre også et område, trorjeg, det bliver meget svært at få sat antal på f.eks., fordi mange af de her kvinder ikke ønsker at stå frem ogblive registreret så at sige. Men der er et problem, synes jeg, og jeg synes, at flerkoneri er, altså, jeg synessimpelt hen, at det er noget af det værste, man overhovedet kan forestille sig, hvis man som kvinde bliverunderlagt, at der pludselig er mindst en kvinde mere inde i et ægteskab. Og jeg synes, at det var virkelig slemlæsning, da det kom frem.Derfor synes jeg, at det er noget af det, der er vigtigt, om vi kan få boret mere ud i. Jeg tror, at det bliversvært, men jeg synes også, at hele spørgsmålet omkring social kontrol er noget af det, som vi bliver nødt til atfå kigget lidt nærmere på. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at der skal leve kvinder i Danmark i 2009 ogenten, at man er udsat for flerkoneri, eller at man er udsat for social kontrol. Jeg synes, at det er noget af detmest nedværdigende, man overhovedet kan forestille sig, og derfor siger jeg bare, at det er noget af det, derhar min topprioritet som ligestillingsminister. Og jeg synes virkelig, der er noget at tage fat på der.Så spørger du meget omkring udlændingelovgivningen, og man kan da i hvert fald sige, at nu har derligesom været en tendens til, om ikke ligestillingsområdet sådan skulle brede sig lidt, og det kan man da ihvert fald sige, at med de spørgsmål, du stiller, så breder vi os rimelig kraftigt ind over andre ministerierslovgivning. Men altså, hvis vi tager 300-timers-reglen, det er nemlig min, hvis man tager den og 450-timers-reglen, så kan jeg bare sige, at det at være underlagt 450-timers-reglen, jamen det svarer til, at man skal gå enavisrute. Og det synes jeg ikke er et urimeligt krav at stille til friske og raske mennesker, der skal værearbejdsmarkedsparate. Det synes jeg simpelt hen ikke, at det er; jeg synes derimod, at det er et kærligt skub udpå arbejdsmarkedet, også fordi vi ved, at det virker, at man rent faktisk kommer i arbejde, og det gode af deter, at vi også ved, at vejen frem til god integration, er altså at deltage i arbejdslivet, og det er at deltage iforeningslivet og i det hele taget tage aktiv del i det danske samfund. Og det er bare lige vigtigt at sige, atdem, som indgår i 300-timers-loven og 450-timers, som det er nu, jamen det er jo folk, der erarbejdsmarkedsparate. Det er raske mennesker, og derfor er det et helt rimeligt krav.

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009Og så vil jeg bare sige, at jeg bliver stærkt pikeret af at få at vide, at jeg og andre fra regeringen skullegå og påstå, at folk, der ikke har arbejde, er dovne. Altså, jeg har faktisk aldrig nogensinde kendt mage.(Johanne Schmidt-Nielsen(EL)??:Hvad skal vi så kalde det skub for?). Jamen det er da ikke et spørgsmål omat være doven, at man skal have et kærligt skub ud på arbejdsmarkedet; det er et spørgsmål om at stille nogleganske rimelige krav til friske og raske mennesker. Men at skulle høre på sådan en gang pladder, at vi skullepåstå, at folk er dovne, og at jeg nærmest skulle have rendt på gangene og sagt, at folk, der ikke er i arbejde,er dovne, det synes jeg simpelt hen … altså, jeg føler mig meget provokeret af det, og jeg føler mig faktisk,jamen jeg blev faktisk temmelig vred, må jeg sige, da du sagde det, og det er lige før, at det er sådan noget afdet, man godt kunne kræve en undskyldning for, synes jeg.Så spørger Lone: Hvornår kommer der noget på indvandrerkvindeområdet og i det hele taget. Jeg kansige, det er ikke sådan noget med … der kommer ikke noget særskilt på indvandrerkvindeområdet, men mineprioriteter vil komme på et eller andet tidspunkt. Jeg vil fremlægge de ting, som jeg ønskerligestillingspolitikken skal indeholde, og jeg vil ikke binde mig til, præcis hvornår det skal komme.Tværtimod vil jeg love, at når det kommer, er det det, som jeg står inde for, at der vil komme.Så spørger du til den årlige redegørelse, og du spørger, om det kommer i høring, hvis der skal lavesnogle ændringer. Jamen altså, det er jo da i hvert fald sådan, at hvis der skal en lovændring til, jamen så skalde jo i høring under alle omstændigheder. Men jeg kan sige, jeg har ikke taget endelig stilling til, hverkenhvilke ændringer der kunne blive lagt op til, eller hvordan de skulle laves, men det er jo blot for at annoncere,og det var derfor, jeg gik på talerstolen til andenbehandlingen, og så siger du godt nok, jamen der er ingen,der gider diskutere – men nu var det bare min første mulighed som ligestillingsminister for at sige noget iFolketingssalen som ligestillingsminister, fordi det var … jeg havde jo arvet ligestillingsloven fra dentidligere minister, og hun havde haft første behandling, og så syntes jeg bare, at det ville være helt urimeligt,og jeg synes i virkeligheden, at I nærmest kunne have indkaldt mig til et samråd og stillet § 20-spørgsmål, ogjeg ved ikke hvad, hvis jegikkehavde taget ordet og ligesom fremlagt nogle af de ideer og overvejelser, somjeg gør mig. Det synes jeg er en rimelig måde at være minister på. At der så ikke er nogen, der giderdiskutere, fordi man er bange for at genere resten af Folketinget, det kan jeg jo ligesom ikke rigtig gøre nogetved. Men jeg hørte da i hvert fald ikke, at der var nogen, der buhede mig ud, da jeg var deroppe, så på denmåde har jeg da ikke generet hele Folketinget i hvert fald.Og så, altså, jeg kan jo bare sige det der, der bliver igen spurgt til organiseringen, altså, jeg kan baresige, at jeg synes, det er den rigtige måde at gøre det på. Når det skal omkring afdelingen, hvor også dejuridiske ting er, jamen så har jeg allerede redegjort for, at mange af de her ting er jo noget, som man arbejdermed i forvejen, altså forskelsbehandling, ligeløn, alle de der ting er noget, man er vant til at håndtere.(LoneDybkjær(RV): … drejer sig om vold mod kvinder, handlede kvinder, prostitution og al den slag. Det er velikke den spidskompetence, der lige ligger der.) Jamen jeg kan overhovedet ikke se, at det er et problem, at detbliver organiseret, som det skal, og jeg synes, kompetencerne er der i den juridiske afdeling. Jeg kan sige, atjeg har ikke en følelse af, at tingene nu bliver skubbet væk, og så selv om det måske kunne antydes, ja, detblev det ikke engang, det blev faktisk sagt ret direkte og ret humoristisk fra din side, at der jo også godt kunnesidde medarbejdere rundtomkring og ønske, at man var meget, meget langt væk fra ministeren. Det skal jegikke kunne afvise, at der er nogle, der synes. Men jeg kan bare sige, at for mit vedkommende vil jeg jo brugeden kapacitet, der er i Ligestillingsafdelingen, og mit indtryk er, at man er særdeles kompetent iLigestillingsafdelingen.

Næstformanden:

Tak til ministeren, og jeg lister lige op, hvem jeg har på talerlisten, for vi har en bagkant på mødet til kl.10.00. Indtil nu har jeg Karen og Helle, Julie, Johanne og Pernille. Hvis der er flere, der vil på listen, er detnu, fordi der er en bagkant. Jeg sætter dig på, Lone, også. Så den første er Karen.

Karen Hækkerup

(S):Jeg vil gerne sige noget om et par forskellige emner, når nu jeg kan regne ud, at det bliver sidste gang, jeg fårordet. Først til det omkring indvandrerkvinder vil jeg gerne sige, jeg mener faktisk, at der er store problemer.Jeg mener virkelig, det er forfærdeligt, at man ikke har gjort mere ved at gå ind og se på shariaægteskaber,hvor både mænd og kvinder, eller jeg vil sige, drenge og piger helt ned til 14-års-alderen presses ud i etægteskab, som jo bare kun er et shariaægteskab, og som derfor ikke bliver forkyndt nogen steder på

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009kommunekontorer og den slags, før man fylder 18. Det er et kæmpe problem, og jeg er helt sikker på, at det ernoget af det, som man burde gøre meget, meget mere ved.Jeg er også sikker på, at flerkoneri findes og også i langt større grad, end vi tror om det. Man kan i hvertfald høre fra LOKK, at de kender til både mindreårige, som søger hjælp, krisehjælp, fordi de er ramt af envoldelig ægtefælle, selv om de slet ikke er gift, lige så vel som man også på Dannerhuset kunne fortælle mig,at man faktisk engang havde to kvinder, der kom samtidig, fordi de flygtede fra deres voldelige ægtemand, såder kunne de jo så hanke op i hinanden. Men det er et problem, og jeg er helt sikker på, at man skal gøremeget, meget mere ved det. Det er også nu lige kommet frem, at der er en stor stigning i antallet af unge,enlige kvinder med etnisk baggrund, som føder børn, under 24, som har pendlerbørn, fordi deres ægtefælle såer i et andet land. Det synes jeg også er et problem.Så jeg vil sige, at jeg synes, det er rigtig fint, hvis der efterhånden kommer noget fokus på de herproblemer – det har der manglet – men der er bare så mange andre ting i ligestillingen, og jeg tænker især pådet, som ministeren sagde, jamen der er de ressourcer til ligestillingsarbejdet, der skal være. Og det er jo såselvfølgelig et spørgsmål om, hvordan man definerer ligestillingsarbejdet. Jeg synes, at når man taler voldmod kvinder, så sidder jeg som retsordfører og følger det tæt, og det er skidt, det, der foregår. Vi hjælper ikkesærlig godt kvinder, der er udsat for vold, vi hjælper dem faktisk på en utrolig elendig måde, og jeg synesikke, det er i orden, at der hvert år er mellem otte og ti kvinder, som bliver slået ihjel af enten en nuværendeeller en tidligere partner, og at man ikke har mulighed for at hjælpe dem. Og måske, hvis man havderessourcer til det, kunne man gå ind og hjælpe meget mere, både med fodlænker, med overvågning og måske ihøjere grad med at tilbyde ny identitet og flytning til de her kvinder, som man bare ved, man ellers ikke kanredde. Så der er mange ting, man kan gøre også inden for det område.Så vil jeg sige afslutningsvis, ministeren, jeg er helt overbevist om, at når fru Inger Støjberg vil noget,så får hun det. Sådan bliver det ikke anderledes. Jeg er ikke spor naiv; jeg ved godt, at vi ikke får rykket nogetved den her organisering, selv om vi meget gerne ville det. Jeg har bare ikke endnu fået svar på, ommedarbejderne er tilfredse, og om de har været inddraget i processen. Det tror jeg heller ikke jeg får svar på,fordi så havde jeg nok fået det nogle af de andre gange, jeg havde spurgt. Men jeg vil gerne spørge, om ikke idet mindste ministeren vil give en garanti til oppositionen, som altså er ængstelig, og garantere, at når nu mangennemtvinger nærmest med enevældig kompetence den her forandring, vil man så ikke love, at man sørgerfor, at i AMS’ formålsparagraf og forretningsstrategi kommer der et særskilt punkt om ligestilling. Det virkerfuldstændig absurd, at man lægger et ligestillingskontor hen til en styrelse, hvis overordnede strategiske måloverhovedet ikke vedrører ligestilling. Kan vi ikke i det mindste få dét, for hvis det først står iforretningsstrategier og i værdigrundlag, så ved vi altså, at så gennemsyrer det langt bedre end, hvis det ikkestår der?

Næstformanden:

Tak til Karen, og så er det Helle.

Helle Sjelle

(KF):Jamen jeg tror bestemt ikke, at ministeren skal være bange for, at der ikke er nogen, der vil diskutereligestillingspolitikken fremover. Jeg tror, at der er rigtig mange, der gerne vil diskutere det, og det synes jegogså at fremmødet her i dag tyder på.Så vil jeg gerne slå fast, at jeg synes, det er – som jo også fru Karen Hækkerup gjorde det – at jeg synes,det er rigtig, rigtig fint, at ministeren prioriterer indvandrerkvinder som topprioritet. Det synes jeg erglimrende. Jeg synes bare også, at ministeren skal have blik for, at der også er andre ting, som fortjener enkærlig hånd på ligestillingsområdet, og det vil jeg egentlig opfordre ministeren til fordomsfrit at se på. Detkan også være, det er nogle emner, som ministeren ikke nødvendigvis prioriterer lige i toppen, men som derstadig væk er god grund til at se nærmere på. Det synes jeg ministeren skal tage med herfra og så overveje enekstra gang.Og så har jeg et meget konkret spørgsmål, for jeg skal bare være fuldstændig sikker på, at jeg hørteministeren sige, at der ikke var forskel på, om man er medarbejder i en styrelse eller i et departement.Styrelser og departementer er altså ligestillet, det er ét fedt. Det vil sige, at i juridisk forstand har defuldstændig samme betydning, der er ikke nogen forskel? Det synes jeg egentlig bare, jeg vil bare være sikkerpå, at det var det, jeg hørte ministeren sige.

Næstformanden:

Tak til Helle, og så er det Julie.

Julie Rademacher

(S):Hvor skal jeg starte, det er jo sidste gang. Vi hører ministeren sige, at der jo bestemt ikke er forskel på at væreligestillings- og beskæftigelsesminister, men altså hvis man kigger på, hvor mange lovforslag der er blevetlavet på de to forskellige områder, så er der jo usandsynlig stor forskel på det, og det kunne jo godt tænkes, atdet var, fordi regeringen ikke prioriterede ligestilling, for vi har masser af forslag, som regeringen meget,meget vel måtte få lov til at stille, og som jeg sagtens tror vi i Folketinget kunne få et ret bredt flertal for i dettilfælde. Så det er jo ikke, fordi ideerne mangler, og det er jo heller ikke, fordi problemerne mangler påligestillingsområdet. Vi har jo kun 27,4 pct. kvinder i byrådene. Det var jeg rigtigt glad for, at KarensJespersen indkaldte til et ordførermøde om, hvor vi netop kunne få lov til at diskutere politik, fordi hvorfor erdet, at der ikke er flere kvinder i byrådene? Vi har ikke engang 10 pct. kvinder i virksomheders bestyrelser, vihar stort set næsten kun mandlige professorer og ledelser på universiteterne, til trods for at dem, der bliveruddannet på universiteterne i dag, overvægten er kvinder, så hvis det er kompetence, det handler om, så burdedet jo sådan set være kvinderne, der styrede landet i dag.Men når det er sagt, så siger man altså det svenske rådsmøde. Ja, altså jeg vil rigtig gerne tage ansvarfor, om der skal indkaldes til rådsmøde eller ej, som ministeren lægger op til, men så må ministeren megetgerne give regeringsmagten videre til os, så skal vi nok tage os af det. Vi er sådan set ret fortrøstningsfulde.Vi mener bestemt, vi har de budskaber på mange af de politiske diskussioner, der har været i dag, og derforbeklager vi da også lidt, at ministeren ikke giver helt klart udtryk for, at den her organisatoriske ændring rentfaktisk kunne have nogle konsekvenser for det politiske arbejde. Når det er sagt, er det netop, som KarenHækkerup også nævner, at Arbejdsmarkedsstyrelsens formål er at øge arbejdskraft. Så kunne man jo godtsådan tænke, at hvis man lagde prostitution ind under, betyder det så, at ministeren vil arbejde for, at vi fårflere prostituerede i Danmark, eller hvordan skal det forstås? Men spøg til side.Vi vil bare utrolig gerne have, at Ligestillingsafdelingen prioriteres mindst lige så højt, som den er gjorthidtil, men for vores skyld meget gerne meget mere, for vi vil utrolig gerne diskutere politik. Det finder vi udaf, hver eneste gang vi har et forslag på, et samråd, et spørgsmål på ligestillingsområdet i Folketinget, jamenså kommer der virkelig gang i kedlerne, fordi vi har så meget, vi gerne vil snakke om. Og det kunneministeren jo også se, da vi sidste dag i Folketinget ved det andet sidste forslag i Folketingssalen havde etspørgsmål om ligestillingsudvalg på. Da stod vi jo nærmest i kø for overhovedet at komme op på talerstolenfor at diskutere, om vi skulle have et ligestillingsudvalg i Folketinget., og der var selv mænd oppe. Og jegkunne godt tænke mig, at vi nåede derhen, hvor vi faktisk fordoblede talentmassen i Danmark, så kvinderneogså kunne komme frem i verden, og ikke mindst også kiggede på det her med ligestilling for mænd, ogsåspecielt i forhold til familielivet.Så jeg tror, der bliver rigtig, rigtig meget at lave, og vi har da rigtig mange forslag. Så jeg kunne da godttænke mig at høre sådan helt præcist, om ministeren har tænkt sig rent faktisk at tage et ansvar i forhold tilFolketinget, for der var jo en anden, nu var der en, der nævnte Karen Ellemann, hun fik et råd af sin far, derhed, at nu måtte hun sørge for at holde sig gode venner med Folketinget. Og vi kan jo give det samme rådvidere til ligestillingsministeren og sige, jamen jeg tror, at vi er rigtig mange her, der gerne vil høres, og jegtror også, der er nogle ting, vi kan blive enige om hen ad vejen, men med dialogen i dag og den kant, somsamtalen har haft, der tror jeg også, ministeren skal gå hjem og tænke over tingene, og ellers vil jeg da barehåbe, at vi får svar på de sidste spørgsmål, der er stillet.

Næstformanden:

Tak til Julie, og så er det ministeren.

Ministeren for ligestilling

(Inger Støjberg):Jamen først og fremmest vil jeg egentlig bare gerne takke Karen for at bakke op omkring de her ting. Nu viljeg sige, at jeg har sådan set heller ikke været så meget i tvivl om, at det også er noget, Socialdemokratietsynes er vigtigt, altså omkring indvandrerkvinder, omkring sharialovsægteskaber, nævnte du, flerkoneri, voldmod kvinder, og der tænker jeg egentlig også vold mod kvinder lidt mere bredt end bare indvandrerkvinder,

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009der er sandelig også alt for mange danske kvinder, der er udsat for vold – det er der i øvrigt også mænd, derer. Så det vil jeg bare gerne kvittere for, og det synes jeg i virkeligheden viser, at der også er en storfællesmængde og en stor fællesdagsorden at hente her, og det glæder jeg mig meget til at komme til at arbejdevidere med, også sammen med Socialdemokratiet.Så spørger du også, hvordan medarbejderne har været inddraget. Altså, jeg vil bare sige, at jeg opfatterdet som, at der har været en ret åben proces. Det er klart, når det er rene organisatoriske ændringer, så er detjo langt hen ad vejen en departementschef, der kører den proces, og mit indtryk er, at det er blevet kørt ganskeåbent, og derfor er mit indtryk også, at det har været en god proces. Men det ændrer ikke på, at jeg godt kanforstå, hvis der er nogle, der er bekymrede for deres hverdag. Jeg tror så bare, jeg har virkelig en tyrkertro på,at det her er den rigtige måde at gøre det på, og jeg tror og håber virkelig, at medarbejderne iLigestillingsafdelingen vil blive glade for det.Helle siger, at der også er andre emner. Ja, det er der, og jeg har også nævnt nogle af dem: vold modkvinder, og ligeløn er også noget af det, som jeg synes er væsentligt at se på. Det ændrer bare ikke på, som duogså selv siger, at det er fair nok at have én ting, som man synes har topprioritet, og der er det for mig i højgrad indvandrerområdet, der har det, og specifikt indvandrerkvinderne og så også indvandrerdrenge.Så kommer du med sådan meget tekniske-juridiske spørgsmål, som … jeg tør faktisk ikke rigtig atbegive mig ud på at svare på det der juristeri, som du spørger til i det. Men jeg kan bare sige, at for mig at seer det jo sådan, at styrelsesmedarbejdere i meget, meget høj grad har adgang til mig. Det er i meget høj gradstyrelsesmedarbejdere, der har hjulpet mig igennem de første 2 måneder her, og derfor deler jeg bare ikke dinbekymring, som jeg sådan tror der ligger sådan lidt underliggende af dit spørgsmål. Men hvis det er sådan etrent juridisk spørgsmål, og det er det jo sådan set, det, du stiller, så synes jeg, at du må stille det skriftligt, også må vi få altså jurister til at svare på den del af det. Men jeg kan bare sige, at for mig som politiker, og det erjo det, jeg er, så er der altså ingen forskel på, om det er en medarbejder fra en styrelse, der kommer ogfremlægger nogle ting, eller om det er en medarbejder, der sidder i departementet, der kommer og fremlæggernogle ting for mig.Og så kom der sådan en hel sværm af kommentarer og spørgsmål og sådan noget fra Julie, og nu skaljeg se, om jeg helt kan finde hoved og hale i alt det, der blev spurgt til. Men i hvert fald siger du, at du da erglad for, at jeg ikke vil rangere de to ministerområder og sige, hvilket der er vigtigst, men du kunne da barese, at der er mange flere lovforslag på beskæftigelsesområdet. Altså, nu tror jeg ikke helt, man kan dele det opog sige, at bare fordi der er mange flere lovforslag på beskæftigelsesområde, så skulle det være megetvigtigere end ligestillingsområdet. Sådan kan man altså ikke rangere tingene, og det ville være en meget farligmåde at rangere tingene på her i Folketinget, vil jeg sige, fordi så er skattepolitikken jo i hvert fald detallervigtigste i det her land, fordi det er jo simpelt hen det område, tror jeg, vi har haft flest forslag på i heleden her folketingsperiode. Men det tror jeg bare ikke du vil være enig med mig i, at skattepolitik er det enestesaliggørende i det her land, og det synes jeg så i øvrigt heller ikke.Så det er en meget, meget farlig måde at begynde at rangere tingene på, men jeg kan jo så bare sige, atdet lovforslag, som der så var på fra regeringens side, ja, det gad I så ikke diskutere. Altså, det er jo sådan lidten mærkværdig oplevelse, netop fordi jeg egentlig gik op på talerstolen og tilbød en debat den dag, men detorkede oppositionen så ikke lige præcis den dag, og det må man jo så selv om, men skal jo bare ikke kommeog klandre mig for, at jeg ikke vil diskutere ligestillingspolitik, når jeg oven i købet selv går op og forsøger atstarte en debat. Jeg stod i øvrigt også og spejdede noget ud over Folketingssalen, for jeg tænkte, at nu måtteder da i det mindste komme en sværm af hænder, men det gjorde der ikke; man havde travlt med alt muligtandet.Så siger du, ja, og der på den sidste dag, var der selv mænd, der gik op og diskuterede. Ja, det håber jegda så sandelig. Altså, nu var det der forslag, der var på den sidste om ligestillingsudvalg, det er jeg jo ikkeminister på, og derfor skulle jeg jo heller ikke op på talerstolen, og det ville være lidt underligt, hvis jeg gikop på talerstolen den dag. Men det der med, at der var selv mænd, der diskuterede, det håber jeg sandeligogså, for ligestillingspolitik er jo altså både for kvinder og mænd. Jeg synes, det ville være meget, megetfarligt, hvis vi begynder med sådan ligesom at sige, at ligestillingspolitik er noget, som kvinder skal diskutere.Så kan jeg garantere for, at så får vi snakket ned i et hul, og så er ligestillingspolitik ikke ligestillingspolitiklængere; så bliver det sådan noget mærkværdigt kvindesagsnoget, som der ingen steder hører hjemme. Nej,ligestillingspolitik er et spørgsmål om, at der netop bl.a. er ligestilling mellem kønnene, så derfor må det værefor begge.

Næstformanden:

Selv om Karen markerer for en meget kort bemærkning, vil jeg bare sige, at vi har 9 minutter tilbage. Jeg hartre spørgere på, og ministeren skal svare, så det bliver ved det. Vi starter med Johanne, og jeg vil anbefale atgøre det kort.

Johanne Schmidt-Nielsen

(EL):Ja, jeg vil forsøge at gøre det kort. Vi er mange, der har interesseret os for dette mærkværdigekvindesagsnoget i en periode. Jeg er jo ikke så gammel, men der er nogle, der har interesseret sig væsentliglængere tid for det end jeg.To ting: Jeg vil helt vildt gerne undskylde til ministeren, hvis ministeren kan sige til mig, atbeskæftigelsesindsatsen ikke handler om, at man siger: Jamen du er ikke motiveret for at komme i arbejde.Hvis man vil anerkende, at der findes strukturelle årsager, der gør, at der generelt er arbejdsløshed, og at dersærligt og specifik er nogle gruppe, som har rigtig svært ved at komme i arbejde. Problemet er bare, at jeg harså sindssygt svært ved at se det afspejle sig i den politik, regeringen fører, og det har altså enormt storekonsekvenser i forhold til køn, for hvis man mener, at det er strukturelle årsager, uanset om det er stigendearbejdsløshed, eller om det er diskrimination på arbejdsmarkedet, eller om det er, at der findes grupper, dermangler nogle kompetencer – det vil sige, den arbejdskraft, de kan tilbyde, efterspørges ikke – hvis det erudgangspunktet, giver det simpelt hen ikke mening, at den måde, man vil få de her mennesker i arbejde, erved at tage pengene fra dem, og at man tror, at jo fattigere man gør dem, jo mere får de lyst til at komme udpå arbejdsmarkedet. Den logik giver simpelt hen ikke mening. Jeg vil igen spørge: Kunne man dog ikke sættesig ned og gennemgå beskæftigelses- og udlændingelovgivningen for de negative konsekvenser, der er forligestillingen i forhold til køn?Og endnu et eksempel: 24-års-reglen. Nu talte ministeren før om tendenser i forhold til flerkoneri. Jegvil gerne tale om en tendens, i forhold til at der lever kvinder i ægteskaber i Malmø, som får tæsk, fordi derikke er nogen social kontrol med, hvad der foregår, fordi de ikke har noget netværk der, hvor de bor. Det vilsige, at en konsekvens af regeringens politik på det her område er, at der faktisk er kvinder, som placeres i ensituation, hvor de udsættes for vold. Vil du ikke nok svare på, minister, om man vil være villig til atgennemgå de her områder for at se, om man faktisk er kommet til at skrue lovgivningen sammen, på en mådeså det er uhensigtsmæssigt, så man faktisk gør det modsatte af det, man gerne vil, nemlig at man bidrager tilat fastholde kvinder i en position, som man ønsker at hjælpe dem ud af?Og så glæder jeg mig meget til at se den endelige plan, både for det ligestillingsarbejde, ministeren viludføre generelt, hvad det er for nogle områder, der har prioritet, og også på specifikt det område, som handlerom kvinder med indvandrerbaggrund. Hvad er det, man fra ministerens side vil gøre for, at de f.eks. bliverøkonomisk ligestillet med deres mænd?

Næstformanden:

Tak til Johanne, og så er det Pernille.

Pernille Vigsø Bagge

(SF):Ja tak. Altså, da jeg hørte om den her omorganisering første gang, så tænkte jeg: Nå, men det er, fordi det kuner ligestilling i forbindelse med beskæftigelse og arbejdsmarked, der nu skal prioriteres, altså fædrebarsel,kønsopdelte lønstatistikker, kønsopdelt arbejdsmarked, fyringer under barsel, det faktum, at kvinder, selvveluddannede kvinder, faktisk vælter hjem til kødgryderne og børnene, lige så snart de har fået børn, viser nyeopgørelser, og at det er det, vi skal have gjort noget ved. Men det kan jeg forstå, det er heller ikke hensigten.Nu har dette samråd handlet meget om de emner, der ikke ligger under Beskæftigelsesministeriet, som manhar bekymring for, men de ting, der har med beskæftigelse at gøre, har ministeren tænkt sig at ændre på deforhold, eller er det ved det samme?For det andet, ministeren refererer hele tiden til den der andenbehandling af ligestillingsloven. Jeg fikikke noget klart svar på, om det er ministerens hensigt at ændre på den ligestillingslov igen, fordi man er pålinje med Thor Pedersen, i forhold til at det er omsonst og dårligt at friholde en plads, hvis ikke der indstillesbåde mænd og kvinder. Der er ministerens holdning … er den nuværende ligestillings- og

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009beskæftigelsesminister uenig med Karen Jespersen, og at det var derfor, der skulle en revisionsparagraf indved andenbehandlingen, fordi man vil ændre på loven igen?Og for det tredje refererede ministeren tidligere til noget juristeri. Jeg ved ikke, om det skulle væresvaret på Karen Hækkerups spørgsmål om formålet?(Ministeren for ligestilling(Inger Støjberg)??: Nej). Nå,fordi jeg syntes ikke, der kom noget klart svar på, om Arbejdsmarkedsstyrelsens værdigrundlag og heleformålet og vedtægter osv. skal ændres. Tak.

Næstformanden:

Tak til Pernille, og så slutter vi af med Lone.

Lone Dybkjær

(RV):[Lydudfald] … ked af, at ministeren er så frustreret over, at der ikke var nogen debat omkring det derlovforslag. Altså, nu er der jo somme tider fra formanden også en henstilling om, at man ikke tager en stor,generel debat omkring et mere detaljeret lovforslag, og det kunne man godt forestille sig, at der varhenstillinger om også lige de sidste 14 dage. Men bare en kommentar til det, så skal jeg ikke sige mereomkring det.

Næstformanden:

Og så slutter vi af med ministerens svar.Og inden ministeren lige svarer, vil jeg bare sådan på Dansk Folkepartis vegne, fordi nu er der ikkenogen andre her, sige, at det i hvert fald ikke er nogen bekymring for os, den organisation, der nu er planlagt.Og jeg vil også godt sige i forhold til det, Lone tidligere har sagt, at i det private erhvervsliv er det typisksådan, at man har de her organisationsdelinger, der er nødvendige, hvis der er nogen, der er overflødige, ja,man synes, det er mindre værd, så lukker man dem i det private.

Ministeren for ligestilling

(Inger Støjberg):Jeg vil meget gerne kvittere for det sidste. Det er jeg selvfølgelig meget glad for, og det ser jeg som megetvæsentligt.Når jeg nu … nu blev det sådan lige gjort til noget, nu skal vi lige more os lidt over, at jeg sagde sådannoget mærkværdigt kvindesagsnoget, så var det sådan set som en replik til Julie, der sådan med stor sådanopstandelse i både blik og tonefald sagde, at der var selvmænd,der deltog i den debat. Ja, sagde jeg så, fordiligestilling er ligesom noget, der vedrører alle … Ja, men nu er den eneste mand, der sådan set er til stede somfolketingsmedlem, det har været en Venstremand, så jeg tror nok, at man må sige, at det er oppositionen, dermå til at hanke lidt op i deres egne mænd. Men det skal jeg ikke blande mig i, lige så vel som at der ikke erandre ting, jeg ikke skal blande mig i; det må I selv ordne internt.Så vil jeg bare sige, at jeg synes altså, det er en underlig debat, det der med, at 450-timers-reglen skullevære noget specielt, hvor vi sådan skulle – i gåseøjne – gå efter indvandrerkvinder. Ja, det kan man godt sige,fordi det er faktisk et kærligt skub til indvandrerkvinderne for at komme ud på arbejdsmarkedet, netop for atman kan frigøre sig. Og det bedste, jeg overhovedet kan sige til dig, Johanne, er, at det virker, for de senesteopgørelser viser netop, at flere kommer i job, ved at 300-timers-reglen har fungeret, og nu kommer 450-timers-reglen, og derfor vil det selvfølgelig også blive en succes. Og derfor deler jeg bare ikke overhovedetdin opfattelse, når nu det gælder 450-timers-reglen, men jeg tror, at vi må tage den debat iArbejdsmarkedsudvalget, hvor det jo rettelig henhører i hvert fald sådan rent lovgivningsmæssigt, og ellerstiller jeg hjertens gerne op til et samråd her i PØ-udvalget, hvis man på en eller anden måde kan finde detinden for rammerne af PØ-udvalget, hvor vi bl.a. kan snakke indvandrerkvinder og arbejdsmarked og 450-timers-regel. Det vil jeg meget, meget gerne. Jeg kan sige, at det er simpelt hen en af de love, jeg erallergladest for, at vi har fået igennem.Så er det Pernille, der siger, at … hvad siger du? Du spørger bl.a. til – jeg har meget store problemermed at læse min egen skrift efterhånden, og det er ikke, fordi det ikke er skrevet stort; det er simpelt hen bare,fordi det er skrevet sjusket – du spørger bl.a. i hvert fald, det kan jeg læse, til, om AMS’ værdigrundlag skalændres, og det ønsker du, at det bliver. Altså, jeg vil sige, at det er jo noget man kan overveje, om der skalskrives noget ind, og det vil jeg også gerne overveje, men hermed er det ikke lovet, at der bliver skrevet nogetind. Men altså, det vil jeg selvfølgelig gerne overveje.

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalgtirsdag den 16. juni 2009Så siger du også, at – nu har jeg lige fået hjælp til at læse min egen skrift – at da Ligestillingsafdelingenblev lagt over, og jeg både blev ligestillingsminister og beskæftigelsesminister, så tænkte du, at det er nok,fordi man kun prioriterer arbejdsmarkedsområdet så. Men det er det ikke. Altså, det har intet som helst meddet at gøre. Du nævner bl.a. barsel til mænd som en af de ting, der er væsentlige. Det er jo ingenhemmelighed, at bl.a. fra SF’s side er det flere gange blevet foreslået, at man skulle øremærke barsel. Det harjeg bare sagt, at det bliver ikke med mig som minister, og kvoter bliver heller ikke med mig som minister.Men altså det er jo ikke, fordi tingene nu er blevet lagt over til mig som beskæftigelsesminister; det er enholdning, som jeg hele tiden har haft, det er en holdning, som Venstre hele tiden har haft. Og min opfattelse erbare, at den organisatoriske ændring, som er sket nu, på ingen som helst måde vil gøre, atligestillingspolitikken i Danmark skulle prioriteres anderledes, end den var førhen. Jeg kan i hvert fald sige, atdet er i hvert fald ingen nedprioritering af ligestillingsområdet – og det er jo sådan set det, der sådan er helerammen for debatten i dag – det er det ganske enkelt ikke, og jeg interesserer mig meget forligestillingspolitik. Jeg har oven i købet været ligestillingsordfører på et tidspunkt også.Og så til Lone, vi skal ikke tærske langhalm i, hvis skyld det var, at der ikke blev debat den dag iFolketingssalen. Jeg kan bare sige, at jeg ville gerne stille op til debat, og der var ingen, der ville debatteremed mig, og så er den jo sådan set ikke længere.[Lydudfald] … Jamen min holdning til ligestillingsloven var den, som jeg klart tilkendegav fraFolketingets talerstol under andenbehandlingen, at nu gennemfører vi den, så er der lagt en revisionsklausulind om 2 år, og at de 2 år vil jeg brug til at overveje, om det er den rigtige måde, vi gør det på. Jeg vil så ikkegarantere, at der går 2 år, inden jeg kunne finde på at komme med nogle forslag til, om man kunne ændrenogle ting, men blot sige, at jeg synes, at vi skal åbent gå ind i en debat om, om det er den rigtige måde, vifører ligestillingspolitik på, om det er rigtigt at gøre det på den måde, når det handler om redegørelser ogsådan nogle ting. Men skal der ske ændringer af ligestillingsloven – og det er jo også det, jeg har diskuteretmed Lone lidt før – at kommer der til at ske ændringer i forhold eller bliver der forslag om, at der skal skeændringer i forhold til at afgive redegørelser til Folketinget, jamen så er det jo noget, der skal i høring, det erændring af et lovforslag, så det er en helt almindelig proces. Der er intet som helst fordækt i det, men altså vardet sådan, at man ville have diskuteret den dag, så havde vi gjort det. Jeg lagde det i hvert fald heltfuldstændig åbent frem, hvad min intention er, og det var så min første og indtil nu eneste lejlighed til at sigenoget som ligestillingsminister i Folketinget. Den benyttede jeg, det gjorde I ikke, og længere er den sådan setikke.(??:Kan du ikke også svare på … [Lydudfald] … modsatte af det, man vil. Kan du ikke svare på det,bare ja eller nej?). Jeg vil ikke binde mig til at gennemgå nogen som helst lovgivning her, og det vil jeg ihvert fald slet ikke i et åbent samråd for PØ. Tværtimod vil jeg fremlægge mine mærkesager og minestrategier omkring ligestillingspolitik, og det kommer på et eller andet tidspunkt, når det passer mig.

Næstformanden:

Så slutter samrådet, og jeg siger tak til ministeren. Der kommer sikkert nogle efterfølgende spørgsmål.SLUT

Åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalg

vedr. samrådsspørgsmål M – R

tirsdag den 16. juni 2009, værl. 2-080

Pia Adelsteen

Julie Rademacher

Næstformanden:

Ministeren for ligestilling

Næstformanden:

Johanne Schmidt-Nielsen

Næstformanden:

Julie Rademacher

Næstformanden:

Pernille Vigsø Bagge

Næstformanden:

Ministeren for ligestilling

Næstformanden:

Karen Hækkerup

Næstformanden:

Johanne Schmidt-Nielsen

Næstformanden:

Julie Rademacher

Næstformanden:

Ministeren for ligestilling

Næstformanden:

Pernille Vigsø Bagge

Næstformanden:

Helle Sjelle

Næstformanden:

Lone Dybkjær

Næstformanden:

Ministeren for ligestilling

Næstformanden:

Karen Hækkerup

Næstformanden:

Johanne Schmidt-Nielsen

Næstformanden:

Julie Rademacher

Næstformanden:

Ministeren for ligestilling

Næstformanden:

Lone Dybkjær

Næstformanden:

Pernille Vigsø Bagge

Næstformanden:

Karen Hækkerup

Næstformanden:

Ministeren for ligestilling

Næstformanden:

Julie Rademacher

Næstformanden:

Johanne Schmidt-Nielsen

Næstformanden:

Lone Dybkjær

Næstformanden:

Ministeren for ligestilling

Næstformanden:

Karen Hækkerup

Næstformanden:

Helle Sjelle

Næstformanden:

Julie Rademacher

Næstformanden:

Ministeren for ligestilling

Næstformanden:

Johanne Schmidt-Nielsen

Næstformanden:

Pernille Vigsø Bagge

Næstformanden:

Lone Dybkjær

Næstformanden:

Ministeren for ligestilling

Næstformanden: