Høringssvar på Landsplanredegørelse 2009

Kære Troels Lund Poulsen.Du har den 8. juli offentliggjort forslag til Landsplanredegørelse 2009. Dan-ske Regioner vil gerne kvittere for redegørelsen, som primært er henvendttil regionsråd og kommunalbestyrelser. Regionerne ser frem til at indgå ikonstruktivt samarbejde om opfølgning på Landsplanredegørelsen.Landsplanredegørelsen er regeringens politiske udmelding om og pejle-mærker for samspillet mellem den fremtidige fysiske og funktionelle udvik-ling i landet. Baseret på analyser af de vigtige udviklingstendenser og di-lemmaer skal redegørelsen angive, hvad staten aktuelt vil gøre, og opfor-drer regionsråd og kommunalbestyrelser til at handle i overensstemmelsemed udmeldingerne. Redegørelsen fungerer derfor som udgangspunkt foren debat i regionsrådene og kommunalbestyrelserne om de væsentlige ud-viklingstræk. Afsnittet om fremtidige tendenser er imidlertid ikke funderetpå de nødvendige og dybtgående analyser af landets tilstand og fremtid ogmangler en tilstrækkelig differentieret tilgang til udfordringerne.Den aktuelle økonomiske krise har ændret forudsætningerne og udfordrin-gerne for den fysiske udvikling markant siden den forrige Landsplanrede-gørelse i 2006. De globale konjunkturer og den økonomiske stagnation ogstigende ledighed har berørt regionerne forskelligt. De særlige udfordringer,hver enkelt region nu står over for, kræver derfor specifikke regionale løs-ninger, som Landsplanredegørelsen kunne have adresseret.Regionsrådene har i 2008 vedtaget de første regionale udviklingsplaner, dernetop forholder sig til de særlige regionale udfordringer og udviklingsmu-ligheder.

Den regionale udviklingsplan er et nyt strategisk redskab, der tilføjer enudviklingsdimension til de eksisterende kommuneplaner og den statsligelandsplanredegørelse.Udviklingsplanen skal ud fra en helhedsvurdering beskrive den ønskelige,fremtidige udvikling inden for en række områder som natur og miljø, er-hverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur, og omfatte regionensbyer, landdistrikter og udkantsområder. Derudover skal den redegøre forsammenhængen mellem statslig og kommunal planlægning for infrastruktursamt sammenhængen med tilgrænsende landes myndigheder om plan- ogudviklingsmæssige emner.De aktuelle regionale udviklingsplaner er hver især udtryk for en fælles, re-gional vision og mål for den regionale udvikling. Med udgangspunkt i ana-lyser af regionale styrker og udfordringer, har region og kommuner i sam-arbejde med andre regionale aktører, f.eks. erhvervslivet, organisationer,foreninger og borgere, tegnet et billede af den retning, man ønsker udvik-lingen i regionen skal gå. Derfor fungerer den regionale udviklingsplan og-så som et vigtigt, demokratisk redskab til dialog og samarbejde om udvik-lingen i regionen.Regionsrådene har hver især udarbejdet høringssvar, som fokuserer på desærlige regionale udfordringer set i lyset af Landsplanredegørelsen. Af hø-ringssvarene kan man se, at regionerne og de regionale udviklingsplanerunderstøtter en lang række af de målsætninger, som ligger i Landsplanrede-gørelsen. Regionerne har fulgt op på de regionale udviklingsplaner gennemhandlingsplaner og initiativer, som ligger inden for Landsplanredegørelsenstemaer, f.eks. klima- og energi, bysamarbejde, infrastruktur og landdi-striktsudvikling. En stor del af initiativerne understøttes endvidere af de re-gionale vækstfora, som i overensstemmelse med erhvervsudviklingsstrate-gierne, arbejder for at realisere de særlige regionale styrker og kompeten-cer.Landsplanredegørelsen er regeringens mulighed for at tegne en vision forden fysiske udvikling i Danmark. Hvordan skal landet udvikle sig bymæs-sigt, naturmæssigt, trafikalt, miljømæssigt osv.? Landsplanredegørelsen in-deholder imidlertid ikke mange konkrete bud på, hvor regeringen ønsker,landet skal bevæge sig hen. Der er f.eks. ikke en vision for et Danmark i ba-lance, hvor synergien mellem by og land skaber nye muligheder for at for-bedre levevilkårene i alle dele af landet. Tværtimod savnes der visioner forstore dele af landet, herunder de mellemstore byer, som udgør over 40 pct.

af landets areal og næsten 30 pct. af landets indbyggere. I flere regionaleudviklingsplaner arbejdes der, i et samarbejde med kommunerne, netopmed byernes funktion både i forhold til arbejdsdelingen mellem byer og iforhold til synergien mellem by og land.Landsplanredegørelsen kunne f.eks. have peget på, hvordan effektiv mobili-tet både kan bidrage til at løse trængselsproblemer og nedbringe CO2-forbruget. Det ville udfordre traditionel trafikplanlægning ved at tage ud-gangspunkt i den enkelte borgers og erhvervslivets transportbehov frem fortransportstrukturerne. Alle regioner har i et samarbejde med kommunerneudarbejdet indspil til infrastrukturkommissionen og regeringens strategi forGrøn Transport. Udgangspunktet for det regionale samarbejde er netop,hvordan mobiliteten kan blive mere effektiv og samtidig tage hensyn tilmiljø og klima.Landsplanredegørelsen kunne også have adresseret forskellige regionaleudfordringer, bl.a. som følge af den nuværende krise. Hvor opleves eksem-pelvis de største udfordringer mht. demografi, beskæftigelse m.v.? Forskel-lige regionale udfordringer kræver forskellige regionale løsninger. Derforarbejder alle regioner med, hvordan krisen sætter sig igennem regionalt ogkan håndteres bedst muligt.Det er positivt, at miljøministeren forud for Landsplanredegørelsens tilbli-velse var i dialog med landets regionsrådsformænd og borgmestre. Det ervigtigt, at myndighederne er gode til at samarbejde og blive enige om, ihvilken retning man vil gå, og hvordan man skal påvirke udviklingen. Plan-lægning handler om at koordinere, om at finde kompromiser og om at ud-vikle løsninger i fællesskab. Imidlertid er det svært at se konkrete spor afdialogen i det endelige forslag til Landsplanredegørelse, lige som der hellerikke er mange konkrete bud på, hvordan kommuner, regioner og staten kanfortsætte en dialog og etablere et tættere samarbejde på tværs.Forslaget til Landsplanredegørelse forholder sig kun begrænset til, hvordanudfordringer, der går på tværs af sektorer, skal løftes. De regionale udvik-lingsplaner tager netop udgangspunkt i helhedsplanlægning, hvor den øn-skelige udvikling beskrives på tværs af de traditionelle sektorer, f.eks. fy-sisk planlægning, trafikplanlægning og erhvervsudvikling.Det skal i denne forbindelse nævnes, at Danske Regioner løbende har gjortMiljøministeriet opmærksom på, hvordan de regionale udviklingsplanerkan bidrage til at inspirere Landsplanredegørelsen.

Det er derfor overraskende, at regionernes rolle stort set ikke adresseres iLandsplanredegørelsen. Der savnes fokus på den regionale rolle og for-ventningerne til regionerne i forhold til at indfri regeringens målsætninger.Det ville være ønskeligt, hvis regeringen – på samme måde som over forkommunerne – formulerer forventninger til, hvordan regionerne og de næ-ste regionale udviklingsplaner, kan bidrage til at opfylde statens målsætnin-ger i Landsplanredegørelsen.Regionerne har som baggrund for de regionale udviklingsplaner og som ledi det løbende regionale udviklingsarbejde udarbejdet et stort antal analyseraf forskellige, regionale udfordringer. Mange af analyserne omhandler em-ner af stor relevans for landsplanlægningen, herunder analyser af pendling,infrastruktur og kollektiv trafik, byer og byroller, landdistrikter, klima,energi og bæredygtig udvikling. Regionerne opfordrer miljøministeriet til atsamarbejde om nye analyser og stiller de allerede udarbejdede analyser tilrådighed for den opfølgende indsats på Landsplanredegørelsen. En del afanalyserne nævnes i regionernes høringssvar til Landsplanredegørelsen, ogudvalgte eksempler på initiativer fremgår af bilaget til dette høringssvar.Danske Regioner opfordrer miljøministeren til at tage initiativ til, at staten,regioner og kommuner indleder et samarbejde om udvikling af det fremti-dige samspil mellem Landsplanredegørelsen, de regionale udviklingsplanerog kommuneplanlægningen. Landsplanredegørelsen bør bidrage til håndte-ringen af regionale udfordringer, samt til at de regionale udviklingspotentia-ler udnyttes bedst muligt til gavn for et Danmark i vækst og balance.

Bilag til Danske Regioners høringssvar til Landsplanredegørelse 2009

I bilaget følger en række eksempler på regionale initiativer, som understøt-ter Landsplanredegørelsens målsætninger eller håndterer centrale, regionaleudfordringer. Der henvises i øvrigt til de enkelte regioners høringssvar.

Fælles indsat i forhold infrastruktur og kollektiv trafik - i Region Ho-

vedstaden

Regionerne og kommunerne har en stor fælles interesse i den trafikale ud-vikling og den langsigtede planlægning og udbygning af infrastrukturen ihovedstadsregionen.Ifølge OECD er hovedstadsområdets tilgængelighed fra Europa og Skandi-navien særlig vigtig, da hovedstadsområdet ligger på kanten af Europa –ikke kun geografisk, men også økonomisk. En velfungerende og fremtids-sikret trafikal infrastruktur er afgørende for, at Region Hovedstaden i frem-tiden kan klare sig i konkurrencen med andre storbyregioner. En sammen-hængende infrastruktur er afgørende for vækst både i center og periferi forhele regionens attraktivitet.I juni 2007 sendte Regionsrådet og Kommunekontaktrådet for hovedstads-regionen - i forbindelse med udarbejdelse af den regionale udviklingsplan -et fælles indspil til den daværende infrastrukturkommission vedrørende ho-vedudfordringer og løsningsmuligheder for den trafikale infrastruktur.Endvidere har Region Hovedstaden i foråret 2009 ladet udarbejde 2 analy-ser om infrastruktur (”Før biltrafikken går i stå” – om kollektiv trafik; og”Der er noget i luften” om Københavns Lufthavn). Analyserne indeholderen lang række anbefalinger som kan indgå i udviklingen af Hovedstadensinfrastruktur.I regionens Handlingsplan for RUP’en indgår bl.a. et projekt om Strategiskanalyse og trafikmodeller, hvor målet er, at region og kommuner i fælles-skab får en større og mere direkte rolle i statens forestående arbejde medStrategisk Analyse af Udbygningsmulighederne i Hovedstadsområdet. I tætsammenhæng med dette arbejde videreføres derudover det regio-nalt/kommunale samarbejde om at udvikle en Byvision for Ringbyen langsRing 3. Derudover vil initiativet blive suppleret med fælles projekter tilStyrket kollektiv trafik bl.a. via transportforligets puljer.

Regional klimastrategi – i Region Sjælland

Region Sjælland skal være en førende klimaregion. Det skal ske igennem etsamarbejde med en bred kreds af samarbejdspartnere, herunder kommu-nerne.Den Regionale Klimastrategi er udarbejdet i et tæt samarbejde mellemKommunekontaktrådet (KKR) og Region Sjælland og er den første af sinslags i Danmark. Den er et eksempel på udmøntningen af Den RegionaleUdviklingsstrategi.Der er tre perspektiver på klimaudfordringerne i strategien.•Samfundets tilpasning i forhold til de igangværende klimaforandringer,•forebyggelsesaspektet, som handler om reduktion af CO2-udledningen,samt•udvikling af klimateknologi og clean-tech.Klimastrategien udpeger områder, hvor kommunerne og regionen har godemuligheder for at medvirke til innovation og udvikling af klimateknologier.Derudover skal den regionale klimastrategi anvendes til at synliggøre kli-maindsatsen i regionen blandt andet på klimatopmødet i København. I kli-mastrategien er der identificeret en lang række muligheder for yderligeresamarbejde i forhold til industri, forskningsinstitutioner og organisationer.Erhvervsudvikling inden for klimateknologi er et af Vækstforums særligefokusområder, og regionen kan ad den vej medvirke til, at der skabes nyeinitiativer på området.Klimastrategien har otte handlingsprogrammer med målsætninger og ind-satsfelter. Handlingsprogrammerne er: Det regionale energisystem, land-brug, industri og teknologi, transport, byer og bygninger, det åbne land,sundhed og beredskab samt kommunerne og regionen som virksomhed.Strategien favner bredt og går på tværs af sektorer.

Syddansk Mobilitetsråd – i Region Syddanmark

Syddansk Mobilitetsråd er et af mange initiativer, der udmønter den regio-nale udviklingsplan i Region Syddanmark. Formålet er at skabe bedre vil-kår for borgeres og virksomheders mobilitet ved at tænke på tværs af sekto-rer, og udgangspunktet for rådets arbejde er koordinering, helhedstænk-ning og tværgående løsninger.

Mobilitetsrådets formål er at:•Bidrage til den regionale dagsorden og være talerør for Syddanmark ispørgsmål om infrastruktur, trafik, transport og mobilitet.•Bidrage til at tydeliggøre problemstillinger, drøfte prioriteringer og skit-sere løsninger.•Udarbejde en samlet syddansk mobilitetsplan.Mobilitetsrådet er sammensat af repræsentanter for en lang række aktørerpå den trafikpolitiske scene: Kommunerne, trafikselskaberne, havnene, Bil-lund Lufthavn, DI, transporterhvervene og deres organisationer, DanskCyklistforbund, Vejdirektoratet, Sammenslutningen af Danske Småøer,Syddansk Universitet, Ældresagen, De grønne Netværk og Region Syd-danmark.I sit første år har Mobilitetsrådet især beskæftiget sig med Infrastruktur-kommissionens anbefalinger, regeringsudspillet ”Bæredygtig transport –bedre infrastruktur” samt trafikforliget fra januar 2009. Gennem drøftelser-ne i Mobilitetsrådet er der skabt et grundlag for at afgive fælles, syddanskereaktioner på disse centrale udspil.

Energi, miljø og natur – i Region Midtjylland

Region Midtjylland spiller en central rolle, når det gælder områderne ener-gi, miljø og natur. Regionen har i samarbejde med kommunerne samletkræfterne om konkrete initiativer, der fremmer produktion og anvendelse afvedvarende energi og begrænsning af CO2-udledningen.Regionen har i samarbejde med hovedparten af kommunerne i regionen fåetudarbejdet energiregnskaber. Energiregnskaberne er tænkt som et værktøjog et kvalificeret grundlag til at udarbejde kommunale energihandlingspla-ner og tage initiativer, der passer til den enkelte kommune. Det forventes, atenergiregnskaberne skal opdateres, således at kommunerne og regionen fårdokumenteret effekten af de forskellige igangsatte tiltag.Et andet eksempel fra Region Midtjylland er udvikling af en miljø- og land-skabsmæssig bæredygtig produktionsmetode af pileflis til energisektoren.Med de kommende handlingsplaner på vandmiljøområdet forventes det, atder vil være landbrugsarealer, som ikke længere hensigtsmæssigt kan dyr-kes med etårige afgrøder. Pil er en flerårig afgrøde, som har et stort energi-udbytte og samtidig effektivt reducerer næringsstofudvaskningen. Projekteter det første af sin art og rummer udvikling af et nyt forretningskoncept,hvor en række aktører i hele energikæden samarbejder om at udnytte de

mest miljøfølsomme landbrugsarealer til energiproduktion. Det er arealer,som har en lav alternativ produktionsmæssig værdi, og hvor der opnås be-tydelige miljøeffekter. Projektet har strategisk interesse i forhold til kom-munernes forpligtelser på miljøområdet.

Nordjysk Ungeindsats

Region Nordjylland har de unge i fokus. Der er således igangsat en rækkeinitiativer på ungeområdet, primært ift. uddannelse. Regionen har også højgrad af fokus på andre områder, hvor der opleves store udfordringer for deunge for tiden – dels ungeledigheden, som stiger markant i takt med finans-krisen, og dels den akutte mangel på praktikpladser, som besværliggør deunges mulighed for at tage en erhvervsuddannelse.Regionen har bl.a. initiativer på følgende områder:Analyser af uddannelsesmønstreRegionen har særlig fokus på at opnå mere viden og indsigt i de nordjyskeunges uddannelsesmønstre, således at erfaringer kan bruges til at målretteregionale indsatser på området.I 2009 er flere store analyseprojekter igangsat med dette formål. Det drejersig blandt andet om en forløbsanalyse, som følger en 9. klasses årgang 10 årfrem i tiden, en analyse der fokuserer på de unge, som har valgt en mellem-lang videregående uddannelse og en analyse af udbuddet af og efterspørgs-len efter velfærdsuddannede i Nordjylland i fremtiden.Analysearbejdet foregår i tæt samarbejde med de relevante interessenter iNordjylland, herunder de nordjyske uddannelsesinstitutioner, Beskæftigel-sesregion Nordjylland m.fl.Fremme af uddannelseskultur og mønsterbrydning:Regionen fokuserer på at fremme uddannelseskulturen i hele regionen ogpå at fremme mønsterbrydning på uddannelsesområdet. Konkret betyder detfokus på at fremme overgangen mellem uddannelsesinstitutioner af forskel-lig type og/eller niveau samt fokus på at sikre en sammenhængende vejled-ningsindsats i hele uddannelsessystemet.Udover de allerede igangsatte projekter og initiativer, har Koordinationsfo-rum for regional udvikling også rettet særligt fokus mod en Ungeindsats ien ”nordjysk kontekst” og med baggrund i følgende udfordringer:•Den stigende ledighed blandt unge nordjyder