PUNKT 1Mod bæredygtighed: miljø-effektiv økonomi – bidrag til diskussionen af Lissabon efter 2010og bæredygtighedsstrategiendok. 12880/09Rådskonklusioner

Resume

Udkastet til rådskonklusioner har særligt fokus på overvejelser knyttet til den fremtidige Lissabonstrategi efter 2010 og er således primært fokuseret på koblingen mellem miljø og vækst. Udkastetbygger på Kommissionens meddelelser om henholdsvis: Miljøpolitisk redegørelse 2008, integrationaf bæredygtighed i EU’s politikker og ”beyond GDP, samt miljøministrenes drøftelser om enressourceeffektiv økonomi på det uformelle rådsmøde i Åre i juli 2009.I udkastet tages der udgangspunkt i, at bæredygtig vækst frem mod en ressouceeffektiv økonomiskal være en del af den fremtidige Lissabonstrategi og herunder fremhæves behov for afkobling afden økonomiske vækst fra miljøpåvirkningerne, behov for en prissætning der afspejler demiljømæssige skadevirkninger og behov for skatteomlægninger fra arbejdskraft og virksomheder tilressourceforbrug.Udkastets opfordringer til medlemslandene er rettet mod diskussionen om økonomiske virkemidlerfor CO2 emissioner fra ikke kvotebelagte sektorer, fremme af offentlige grønne indkøb og brug afkonsekvensvurderinger.Udkastets opfordringer til Kommissionen er rettet mod konkrete virkemidler for at sikre enressourceeffektiv økonomi, brug af markedsbaserede instrumenter, fjernelse af miljøskadeligesubsidier, korrekt prissætning, teknologiindkøb, sammenhæng i mærkningskriterier og nyeindikatorer der kan supplere BNP.Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske ellererhvervsadministrative konsekvenser for Danmark eller påvirke beskyttelsesniveauet. I det omfangrådskonklusionerne fører til nye direktiver eller ændringer i eksisterende direktiver, kan dette dogfå væsentlige statsfinansielle konsekvenser.1. StatusFormandskabet sendte den 4. september udkast til rådskonklusioner på baggrund af tre meddelelserpræsenteret af Kommissionen for miljørådets arbejdsgruppe den 3. september 2009. Det drejer sigom meddelelserne om miljøpolitisk redegørelse 20081, integration af bæredygtigudvikling i EU’spolitikker2og om Beyond GDP (BNP og Mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring)3.

Konklusionerne er sat på dagsordenen til vedtagelse på Miljørådsmødet den 21. oktober 2009.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketinget.Europa Parlamentet behandler ikke udkast til Rådets konklusioner.2. Formål og indholdI formandskabets udkast til rådskonklusioner (herefter udkastet) fokuserer rådet særligt påovervejelser knyttet til den fremtidige Lissabonstrategi efter 2010 og er således primært fokuseretpå koblingen mellem miljø og vækst.Udkastet til rådskonklusioner indeholder følgende indledende betragtninger:Rådet erindrer sig invitationen fra Det Europæiske Råd fra marts 2008 til at starte overvejelserneom den fremtidige Lissabonstrategi efter 2010. Rådet anerkender behovet for hurtigt at vende deudfordringer, der ligger i de globale kriser, til muligheder for et skifte til en ressourceeffektivøkonomi underbygget af en mere bæredygtig livsstil med særligt fokus på husholdninger, transportog fødevaresektoren, hvilket på samme tid kan forbedre borgernes livskvalitet og reducere forbrugetaf energi og naturressourcer og minimere de negative effekter på økosystemer og klima.Rådet fremhæver, at en overgang til en ressourceeffektiv økonomi kan fremme EU’skonkurrenceevne på lang sigt og skabe væsentlig beskæftigelse i nogle sektorer. Rådet understregerbehovet for yderligere overvejelser om koblingen mellem Lissabonstrategien og EU’sbæredygtighedsstrategi, herunder også i relation til overvågningen af de to strategiersimplementering.Rådet anerkender den stigende konsensus om, at BNP skal komplementeres af andre indikatorer forat give et retvisende billede af fremdrift i forhold til social, økonomisk og miljømæssige bæredygtigudvikling. Rådet hilser diskussionerne på det uformelle rådsmøde i Åre i juli 2009 omressourceeffektiv økonomi velkommen.Udkastet indeholder følgende overordnede konklusioner:Rådet erklærer sig enig i, at bæredygtig udvikling hen imod en ressourceeffektiv økonomi skalinkluderes i den nye Lissabonstrategi efter 2010. Rådet fremhæver vigtigheden af absolut afkoblingaf økonomisk vækst fra miljøbelastningen i en ressourceeffektiv økonomi. Rådet understregerbehovet for korrekt prissætning, herunder anerkendelse af cost-of-inaction og værdien af økosystemservices. Rådet erklærer sig desuden enig i at finansielle reformer skal sigte mod et skifte hen imod,at indtægterne i de nationale statsfinansielle budgetter baseres på beskatning af energi,ressourceforbrug og miljøpåvirkning frem for beskatning af arbejdskraft og virksomheder. Rådet serfrem til den kommende grønbog om eco-innovation i slutningen af 2009 og inviterer kommissionentil at betragte eco-innovation som et vigtigt bidrag til den europæiske innovationslov til støtte forovergangen til en ressourceeffektiv økonomi.Udkastet til rådskonklusioner indeholder følgende opfordringer til medlemslandene:3

Udkastet til rådskonklusioner indeholder følgende opfordringer til Kommissionen:-Identificere konkrete virkemidler og udvikle retningslinjer med henblik på at mainstreameressourceeffektivitet i den nye Lissabonstrategi efter 2010 på baggrund af erfaringerne fraimplementeringen af de økonomiske hjælpepakker og deres effekter på beskæftigelse,vækst, konkurrenceevne og miljø.Udarbejde forslag til markedsbaserede instrumenter og hvor det er relevant etablere et forumfor erfaringsudveksling mellem medlemslandene om sådanne instrumenter inden udgangenaf 2009.Hurtigst muligt fremlægge en køreplan for den reform, der skal gennemføres i alle sektorerén for én, af subsidier, der har betydelig negativ indvirkning på miljøet og er uforeneligemed en bæredygtig udvikling, med henblik på gradvist at fjerne dem, som det fremgår afbæredygtighedsstrategien.Fortsætte bestræbelserne på at forbedre forståelsen af den økonomiske værdi af økosystemservices og biodiversitet og foreslå egnede værdisætningsmekanismer som bedre reflektererden sande værdi af sådanne services.Yderligere overveje nye eller forstærkede finansielle virkemidler, både i form af positive ognegative incitamenter som skal fremme internalisering af de miljømæssige skadevirkningerpå en omkostningseffektiv måde og i særdeleshed fremsætte forslag til et revideretenergibeskatningsdirektiv som skal bringe direktivet på linje med EU’s energi- ogklimamålsætninger.Yderligere udvikle indkøb af F&U ydelser (eller prækommercielle indkøb) som etinstrument til at accelerere udvikling og spredning af strategiske teknologier for offentligetjenesteydelser (public services).Styrke det igangværende arbejde med at koble bindende minimumskrav medmærkningsordninger for bedste produkter, processer og serviceydelser, i tråd med direktivetom miljøvenligt design og lignede direktiver.Supplere BNP med andre robuste, pålidelige og bredt anerkendte indikatorer til at målefremdrift i forhold til en ressourceeffektiv økonomi og til at udvikle en resultattavle forbæredygtig udvikling senest i 2011.4

3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet behandler ikke Rådets konklusioner.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkForslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske ellererhvervsadministrative konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet. I detomfang konklusionerne fører til nye direktiver eller ændringer i eksisterende direktiver, kan dettedog få væsentlige statsfinansielle konsekvenser.6. HøringSagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 23. september 2009, hvor der fremkom følgendebemærkninger:Landbrug og Fødevarer bemærkede, bl.a. i forhold til anvendelse af økonomiske virkemidler, at detvar vigtigt at være opmærksom på, at der ikke blev skabt problemer for konkurrencen og at manskulle sikre denne.DI erklærede sig enig med Landbrug og Fødevarer foreslog herudover, at en opfølgning af 6.miljøhandlingsprogram blev tilføjet opridsningen af områder med fælles relevans for EU’sstrategier i afsnittet om dansk holdning.Danske Maritime bemærkede endelig, at det for at realisere en miljø-effektiv økonomi tillige ernødvendigt at få resten af verden med, herunder særligt Kina, ved hjælp af globale tiltag, idet detellers kunne true konkurrencen og skabe ulige vilkår mellem EU og resten af verden.7. ForhandlingssituationenUdkastet blev behandlet første gang i rådets miljøarbejdsgruppe den 11. september 2009, hvor detsvenske formandskabs udkast fik en generel positiv modtagelse, om end omtale af "low carbon",afgifter og sammenhæng mellem bæredygtig udviklingsstrategien og Lissabon strategien samtomtale af EU initiativer var med til at sætte præg på diskussionen. Formandskabets forslag til ikkegenerelt at gentage "agreed language" samt at rådskonklusionerne skal være korte, præcise og rettetmod fremtiden blev generelt accepteret.8. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark er generelt positiv overfor det udarbejdede forslag til rådskonklusioner. Danmark finder,at rådskonklusionernes fokus på koblingen mellem økonomisk vækst og miljø velvalgt og at dekonkrete konklusioner vil bidrage til fremdrift på området.Danmark kan støtte, at bæredygtig vækst frem mod en ressourceeffektiv økonomi inkluderes i en nyLissabonstrategi efter 2010. Danmark er ligeledes enig i, at der skal sigtes mod en absolut afkobling5

mellem økonomisk vækst og miljøbelastning i forbindelse med en ressouceeffektiv økonomi.Tilsvarende er Danmark enig i behovet for at internalisere miljøomkostningerne i prissætningen ogherunder anerkende cost-of-inaction og værdien af økosystem services.Danmark kan også støtte, at finansielle reformer skal sigte mod et skifte hen imod, at indtægterne ide nationale statsfinansielle budgetter baseres på beskatning af energi, ressourceforbrug ogmiljøpåvirkning frem for beskatning af arbejdskraft og virksomheder. Men fra dansk side læggesvægt på at drøftelser vedrørende konkrete initiativer på skatteområdet finder sted i ECOFIN.Danmark er enig i, at eco-innovation er et vigtigt bidrag til den europæiske innovationslov til støttefor overgangen til en ressouceeffektiv økonomi og dermed finder Danmark også at eco-innovationmå være et vigtigt element i den nye Lissabonstrategi.Danmark finder det vanskeligt at identificere konkrete virkemidler for at mainstreameressourceeffektivitet i den nye Lissabonstrategi alene på baggrund af erfaringerne fra deøkonomiske hjælpepakker. Det skyldes dels, at det er vanskeligt at lave en objektiv analyse afhjælpepakkernes effekt på kort sigt og dels at de grønne elementer i hjælpepakkerne er retbegrænsede. Hertil kommer at hjælpepakkerne er baseret på tilskud til produkter/sektorer, mens enlangsigtet bæredygtig strategi for en ressourceeffektiv økonomi må omfatte andre former forregulering, herunder dynamiske miljøkrav til at fremme produkter med højt potentiale for energi- ogressourcebesparelser, og brug af økonomiske virkemidler med henblik på korrekt prissætning oginnovationsfremme. Danmark finder, at støtte til produkter og processer skal fokuseres påudviklingen af nye miljø- og energiteknologiske løsninger.Danmark er enig i at sætte fokus på at belyse, hvordan omkostningseffektive økonomiskevirkemidler såsom CO2 afgifter for ikke-kvotebelagte sektorer kan bidrage til en forudsigeligprisudvikling for CO2 emissioner.Danmark er enig i opfordringen til Kommissionen om at udarbejde forslag til brugen afmarkedsbaserede instrumenter. Danmark ser positivt på etableringen af et forum tilerfaringsudveksling på området, eventuelt i form af workshops eller lignende. Det er imidlertidDanmarks generelle holdning, at beskatning er medlemsstaternes kompetence og at konkreteinitiativer på skatteområdet på EU-plan skal behandles i ECOFIN-regi.Danmark kan støtte en opfordring til Kommissionen om at udarbejde en køreplan for fjernelse afmiljøskadelige subsidier, men Danmark anerkender også at der er sket en delvis fjernelse af demiljøskadelige subsidier i forbindelse med reformen af fiskeripolitikkerne og som led isundhedstjekket af landbrugsreformen.Danmark er enig i behovet for at fortsætte bestræbelserne på at forbedre forståelsen af denøkonomiske værdi af økosystem services og biodiversitet og opfordringen til Kommissionen om afforeslå egnede værdisætningsmekanismer som bedre reflekterer den sande værdi af sådanneservices.Danmark er enig i, at prækommercielle indkøb, som innovationsfremmende middel, skal udviklesyderligere. Danmark er ligeledes enig i behovet for at styrke koblingen mellem bindende6

minimumskrav og mærkningsordninger for bedste produkter, processer og serviceydelser, i trådmed direktivet om miljøvenligt design og lignende direktiver.Danmark er overordnet set enig i at fremme offentlige grønne indkøb i tråd med den indikative 50%målsætning, men afventer fortsat Kommissionens udkast til kriterier for offentlige grønne indkøb.Danmark gør omfattende brug af konsekvensvurderinger og er enig i deres vigtighed.Som led i indsatsen for bedre regulering, arbejder regeringen fremadrettet på reduktion afadministrative byrder på dette område.Danmark er generelt enig i, at der er et behov for at supplere BNP som indikator for samfundetsudvikling med andre indikatorer, herunder indikatorerne til at måle fremdrift i forhold til enressouceeffektiv økonomi. Danmark kan også støtte Kommissionens arbejde med at undersøgemulighederne for sammen med medlemsstaterne at udvikle en resultattavle for bæredygtigudvikling, som skal baseres på EU's bæredygtighedsindikatorer.Danmark anerkender, at udgangspunktet for rådskonklusionerne er knyttet til overvejelserne om dennye Lissabonstrategi efter 2010. Danmark finder imidlertid at overvejelserne om Lissabon post2010, en revideret bæredygtighedsstrategi efter 2011 og 7. miljøhandlingsprogram efter 2012 er tætkoblet, hvilket bør afspejles tydeligere i rådskonklusionerne.Danmark finder at især fem områder har fælles relevans for både Lissabonstrategien ogBæredygtighedsstrategien, samt dens udmøntning i et 7. miljøhandlingsprogram:-----Bæredygtigt forbrug og produktion, som er et væsentligt element i at opnå en bæredygtig ogkonkurrencedygtig europæisk økonomi.Miljøteknologi som et middel til at afkoble miljøpåvirkningen fra den økonomiske vækst ogpå samme tid i sig selv kan bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse.Reduktion og effektivisering af forbruget af naturressourcer er et centralt element for enmere ressourceeffektiv økonomi.Synergi og co-benefits mellem forbedring af biodiversiteten og klimaarbejdet, således at deto indsatsområder gensidigt understøtter hinanden.Øge energieffektiviteten og styrke udvikling og anvendelse af vedvarende energiteknologier.

PUNKT 2Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk ogelektronisk udstyr (WEEE) - (omarbejdning)KOM (2008) 810 endeligRevideret notatPolitisk drøftelse

Resume

Med baggrund i de hidtidige erfaringer med direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE), anfører Kommissionen, at der er tre hovedformål med de foreslåede ændringer: Atnedbringe de erhvervsadministrative omkostninger og byrder, der følger af direktivet uden hervedat anfægte beskyttelsesniveauet, at sikre en mere effektiv gennemførelse af direktivet, samt atskærpe direktivets miljøeffekter.Som de væsentligste ændringsforslag kan det fremhæves:Kommissionen ønsker overfor medlemsstaterne at tydeliggøre og ensrette anvendelsesområdet forde to sammenhængende direktiver vedr. elektronikaffald (WEEE) og vedrørende farlige stoffer ielektroniske produkter (RoHS). Dette foreslås opnået ved at opstille bindende lister over deprodukter, som direktiverne omfatter. Listerne vil blive suppleret gennem en komitologiproducere,idet det foreslås, at listerne fremover skal høre under RoHS-direktivet, der er ettotalharmoniseringsdirektiv efter traktatens artikel 95 om det indre marked.Der stilles endvidere forslag om en WEEE-indsamlingsprocent på 65 %, og målsætningen skalgælde for alle typer elektrisk og elektronisk udstyr (EEE). Indsamlingsprocenten fastsættes somfunktion af indsamlet WEEE i forhold til mængden af EEE markedsført de to foregående år. Denforeslåede indsamlingsprocent skal opnås hvert år og første gang i 2016. De økonomiskekonsekvenser for Danmark af den forhøjede målsætning vurderes til ca. 20 mio. kr. årligt til enmere borgernær indsamling af småt elektronikaffald, og yderligere udgift på 7 mio. kr. i de år, hvorder gennemføres informationskampagner. Øgede udgifter forventes afholdt af producenterne.Producenter af EEE foreslås herudover at blive defineret og registreret på samme måde i allemedlemsstater. En producent skal kunne indberette alle krævede oplysninger for hele EU i en enkeltmedlemsstats producentregister, som efterfølgende skal udveksle de nødvendige oplysninger med deøvrige medlemsstater. Hermed ønsker kommissionen at mindske den administrative byrde forproducenterne. Kommissionen forventer, at forslaget vil udgøre en samlet besparelse forproducenterne i EU.

Et nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Etgrundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 21. oktober 2009 til politisk drøftelse.I Europa Parlamentet forventes der indledende diskussion i ENVI komiteen omkring den 1. oktober2009, diskussion af rapport i november 2009 med komiteens afstemning i februar 2010 og endeligplenarforsamlingens afstemning i april 2010.Der har været 3 arbejdsgruppemøder under det tjekkiske formandskab og tre arbejdsgruppemøder tildato under det svenske formandskab. Det svenske formandskab fremsendte kompromisforslag den3. september 2009, men de forventer ikke længere at færdiggøre forhandlingerne om direktivetgrundet tidsplanen for Europa Parlamentets stillingtagen.

2. Formål og indholdKommissionen anfører 3 grundlæggende årsager til at foreslå ændringer af direktivet om affald fraelektriske og elektroniske produkter (WEEE). For det første de tekniske, retlige og administrativeproblemer, som de hidtidige erfaringer med direktivet har blotlagt. For det andet som et led iKommissionens generelle Lissabon-strategiske målsætning om at forenkle EU-lovgivningen, ogendelig for det tredje for at følge op på revisionsbestemmelsen i direktivet, der lægger op til atrevurdere direktivets indsamlingsmålsætning. De væsentligste ændringer i direktivet vedrørerherefter:Anvendelsesområdet (artikel 2)Direktivets anvendelsesområde berøres via to grundlæggende ændringsforslag.A. Bindende og udtømmende produktlister.Direktivets anvendelsesområde henviser til anvendelsesområdet for RoHS-direktivet ombegrænsninger i anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Dette sker konkretgennem at flytte Bilag 1 med produktkategorier og produktlister fra WEEE- til RoHS-direktivet.WEEE-direktivet er et minimumsdirektiv efter EF-traktatens artikel 175, og de nuværendeproduktlister i Bilag 1 i WEEE-direktivet er eksemplificerende. RoHS-direktivet er et indremarkedsdirektiv efter EF-traktatens artikel 95. Kommissionens forslag indebærer således atproduktlisterne i RoHS-direktivet gøres bindende og udtømmende. Bilagene i såvel WEEE- somRoHS-direktivet, herunder bilaget med produktlisterne, kan som hidtil ændres ved komitologi efterhøring af producenter, genvindings- og behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer ogarbejdstager- og forbrugersammenslutninger.Kommissionens forslag om bindende og udtømmende produktlister vil gælde for RoHSoverensstemmelse, men produktlisterne vil kun være bindende men ikke udtømmende for så vidtangår affaldsbehandling efter WEEE-direktivet. WEEE-direktivet er netop et minimumsdirektiv ogrefererer til EF-traktatens artikel 175, og muligheden for at lade flere typer EEE være omfattet afWEEE-direktivet er blevet eksplicit påpeget af Kommissionen.Kommissionen har også forsøgt at tydeliggøre, hvilke former for udstyr der er undtaget fradirektivet ved hjælp af mindre ændringer til direktivets generelle undtagelsesbestemmelser. Såledesuddybes det bl.a. i det omarbejdede WEEE-direktiv, at direktivet kun gælder for udstyr, dermarkedsføres som enkeltstående funktionelle eller kommercielle enheder.

B. Typer af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) klassificeres som affald frahusholdninger eller erhverv.Fremover skal typer af WEEE, der kan forekomme i både husholdninger og erhverv, klassificeresog opdeles som værende enten ’affald fra private husholdninger’ eller ’affald fra andre brugere endprivate husholdninger’. Opdelingen skal afgøres gennem komitologi og skal bl.a. bygge på, hvorstor en andel af udstyret, der sælges til hver af de to brugergrupper. Resultatet kan blive toudtømmende positiv-lister for de produkttyper, som kan anvendes i såvel husholdninger som ierhverv. En liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som husholdningsprodukter ogderfor ved bortskaffelse altid skal betragtes som værende WEEE fra private husholdninger. Og enanden liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som produkter til ’andre brugere endprivate husholdninger’ og ved bortskaffelse altid skal betragtes som WEEE fra erhverv. Indtil denneklassificering har fundet sted via komitologi, vil reguleringen af delområdet være uændret.Forslaget vurderes at have til formål at sikre en mere konsekvent overholdelse af direktivetsfinansieringsbestemmelser i artikel 12.Tilpasning og præcisering af direktivets producent definition (artikel 3)Definitionerne tilpasses bl.a. definitionerne i det nye affaldsdirektiv (2008/98/EF). Definitionen af’producent’ udvides og tilpasses især med henblik på det nye indhold i artikel 16 om registrering ogproducentregistre. En importør er stadigvæk dækket under producentbegrebet. Det gøres klart, atdirektivet definerer en producent til at være den, der bringer EEE i omsætning i Fællesskabet.Ny artikel 6 om bortskaffelse og transport af indsamlet affald fra elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE)Artiklen forbyder medlemsstaterne at bortskaffe ubehandlet, særskilt indsamlet WEEE.Medlemsstaterne skal sikre, at indsamling og transport af særskilt indsamlet WEEE udføres på enmåde, der optimerer genbrug og genanvendelse og isolering af farlige stoffer.Artiklen vurderes at være begrundet i kommissionens informationer/rapporter om, at store dele afdet særskilt indsamlede WEEE i EU ikke bliver håndteret korrekt og dermed ikke sikrergenanvendelse af sekundære råmaterialer og isolering af farlige stoffer.Skærpet målsætning for indsamling af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 7)Artiklen omfatter nu en målsætning for mængden af særskilt indsamling af WEEE, mensmålsætning for nyttiggørelse er flyttet til artikel 11.Målsætningen for den særskilte indsamling af WEEE er væsentligt skærpet. Den samlede vægt afsærskilt indsamlet WEEE fra ’private husholdninger’ og ’andre brugere end private husholdninger’skal nu udgøre mindst 65 % af den gennemsnitlige vægt af EEE, der er bragt i omsætning påmarkedet i de to foregående år i medlemsstaten. For danske husholdninger svarer dette til krav omindsamling af ca. 87.000 tons WEEE, og der blev indsamlet ca. 82.000 tons WEEE fra danskehusholdninger i 2007. Det nuværende WEEE-direktiv har en målsætning om særskilt indsamling afWEEE fra private husholdninger på mindst 4 kg WEEE pr indbygger pr år (svarende til indsamlingaf ca. 22.000 tons WEEE i Danmark).Det må antages, at særskilt indsamlet EEE/WEEE til genbrug kan medregnes i opnåelsen af 65 %,fordi denne mængde til genbrug må indregnes i opnåelse af nyttiggørelsesmål (se senere vedrørendeartikel 11). Danmark registrerer i dag ikke mængden af EEE/WEEE til genbrug. Det er uklart,hvorledes mængden af EEE/WEEE til genbrug skal kunne registreres, og hvilke øgedeomkostninger der evt. vil medgå hertil.

Der skal gennem komitologi fastsættes en fælles metode til at beregne den samlede vægt afmarkedsført EEE. Denne formulering er i overensstemmelse med, at der konsekvent idirektivudkastet nu tales om indberetning af EEE og WEEE i vægt, og muligheden for at indberettei antal i stedet for som vægt er slettet.Medlemsstaterne skal sikre, producenterne opnår en indsamlingsprocent på 65 % hvert år - førstegang i 2016. Medlemsstater kan indrømmes overgangsforanstaltninger via komitologi i tilfælde af,at de har vanskeligheder med at opfylde indsamlingsmålet i tide på grund af særlige nationaleomstændigheder. Det foreslås, at Europa-Parlamentet og Rådet foretager en fornyet granskning afindsamlingsprocenten i 2012 bl.a. med henblik på eventuelt at fastsætte en særskiltindsamlingsprocent for udstyr til køling og frysning ud fra en rapportering fra Kommissionen.Skærpede regler for overførsler af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 10)Grundlæggende fastholdes det, at overførsel af WEEE skal finde sted i overensstemmelse med dengældende transportforordning. Som noget nyt skal der imidlertid via komitologi fastsættes udførligeregler for, hvad det vil sige, at behandlingen af WEEE i lande uden for EU/OECD er ioverensstemmelse med de opstillede krav i WEEE-direktivet. Dette er en forudsætning for, at denneeksport af WEEE må finde sted, og at denne WEEE-mængde må indregnes i opfyldelse afnyttiggørelsesmålene opstillet i artikel 11.Skærpede nyttiggørelsesmålsætninger og inddragelse af medicinsk udstyr (artikel 11)Alle målsætninger er sat op med fem procentpoint, og alt særskilt indsamlet WEEE sendt ibehandling må indregnes i opfyldelsen af målsætningerne. Målsætningerne beregnes somvægtprocent af særskilt indsamlet WEEE, der sendes til nyttiggørelsesvirksomhederne. Det erhermed nyt, at WEEE forberedt med henblik på genbrug må indregnes. Dette gælder uanset, omgenbruget vil finde sted i medlemsstaten eller eksempelvis i et land uden for OECD, så længereglerne for overførsel og behandling af WEEE er overholdt. Begrebet ’forberedelse med henblik pågenbrug’ er nyt og defineres i EU's affaldsdirektiv (2008/98/EF), som medlemslandene skalimplementere inden 12. december 2010.Der er som noget nyt opstillet målsætninger for ’Nyttiggørelse’ og for ’Genbrug og genanvendelse’for kategori 8 ’Medicinske anordninger. Disse målsætninger for kategori 8 svarer tilmålsætningerne for kategorierne: 2 Små husholdningsapparater, 5 Belysningsudstyr, 6 Elektrisk ogelektronisk værktøj, 7 Legetøj og fritids- og sportsudstyr og 9 Overvågnings- ogreguleringsinstrumenter. Disse kategorier har de laveste målsætninger af de ti forskellige EEE-kategorier med mindst 75 % til nyttiggørelse og mindst 55 % til genbrug og genanvendelse. Dette erden største forskel i direktivet mellem nyttiggørelsesmål og mål for genbrug og genanvendelse,hvilket betyder, at en væsentlig mængde WEEE indenfor disse seks produktkategorier (20vægtprocent) tillades at gå til forbrænding med høj energieffektivitet.Alle ti kategorier af WEEE har hele tiden været omfattet af krav om særskilt indsamling, men det erførst nu, at der opstilles nyttiggørelsesmål til det indsamlede WEEE fra kategori 8 Medicinskeanordninger. WEEE-direktivet har således været anderledes end RoHS-direktivet, som først nu medde foreslåede ændringer i det omarbejdede direktiv kommer til at omfatte kategori 8 Medicinskeanordninger og kategori 9 Overvågnings- og reguleringsinstrumenter.Finansiering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel12 og præambel 19)Kommissionen fremhæver, at producenterne bør finansiere indsamlingen af WEEE i heleaffaldskæden for at undgå ukorrekt behandling og illegal eksport af WEEE samt skabe lige12

konkurrencevilkår i hele EU. Artikel 12 nævner nu, at ”medlemsstaterne tilskynder i de relevantetilfælde producenterne til at finansiere alle omkostninger i relation til indsamlingssteder til WEEEfra private husholdninger”.Oplysninger til brugerne om omkostninger og særskilt bortskaffelse af affald fra elektrisk ogelektronisk udstyr (WEEE) (artikel 14)Det gøres nu permanent, at producenterne ved salg af nye produkter må gøre køberne bekendt medomkostningerne til indsamling, behandling og miljørigtig bortskaffelse.Medlemsstaterne skal fortsat sikre, at brugerne af EEE i private husholdninger får de nødvendigeoplysninger om, at WEEE skal indsamles særskilt, om de forskellige ordninger til den særskilteindsamling og om de potentielle skadelige virkninger, som farlige stoffer i EEE kan afstedkomme.Medlemsstaterne kan fortsat kræve, at disse oplysninger skal gives af producenter og/ellerdistributører.Nye regler for producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)Denne artikel indeholder en grundlæggende ændring af WEEE-direktivet, idet en producent nu skalkunne indføre alle relevante oplysninger vedrørende virksomhedens salg af EEE og håndtering afWEEE i alle medlemsstater gennem en detaljeret registrering i en enkelt medlemsstatsproducentregister. Indberetningerne skal anvendes til at kontrolovervåge producenternesfinansieringsforpligtelser med hensyn til håndtering af WEEE fra såvel ’private husholdninger’ som’andre brugere end private husholdninger’. Formatet og hyppigheden af producenternesindberetning til producentregistret skal fastsættes gennem komitologi.Hensigten med den foreslåede ændring er at mindske den administrative byrde for virksomhederneved at harmonisere registreringen af producenter og producenternes rapportering i EU. Som enkonsekvens heraf er det foreslået, at de nationale registre skal være indbyrdes kompatible.Producentregistrene i medlemsstaterne skal med andre ord udveksle oplysninger indbyrdes ommarkedsførte mængder EEE i de forskellige medlemsstater. Producentregistrene skal også udveksleinformationer vedrørende overførsler af midler vedrørende overførslen af EEE og WEEE mellemmedlemsstaterne, idet der ved midler forstås de enkelte virksomheders økonomiske omkostninger iforbindelse med varetagelse af producentansvaret.Medlemsstaterne skal fortsat indsamle oplysninger hvert år om markedsført EEE og håndteretWEEE for de enkelte kategorier, herunder WEEE som er genbrugt eller eksporteret.Medlemsstaterne skal hvert tredje år indberette disse data til kommissionen. Oplysningerne skalangives i vægt, - muligheden for at indberette i antal er fjernet.Skærpede bestemmelser om Inspektion og overvågning (artikel 20)Der er øget fokus på inspektion og overvågning af implementeringen af direktivet i udkastet til detomarbejdede WEEE-direktiv. Det kræves som minimum, at der skal foregå en inspektion ogovervågning af eksport af WEEE ud af EU for at sikre, at dette finder sted i overensstemmelse medtransportforordningen (jævnfør de konkrete henvisninger hertil i artikel 10 i det omarbejdedeWEEE-direktiv). Overvågningen af overførsel af WEEE skal ske i overensstemmelse medminimumskravene opstillet i det nye, ændrede bilag 1. Umiddelbart vurderes den nuværende danskeinspektion og overvågning at opfylde kravene i bilaget, men det kan ikke udelukkes, atminimumskravene kan medføre forøgede udgifter for stat eller erhverv. Det er ikke muligt at anslåomfanget af evt. øgede udgifter.

Det kræves desuden, at medlemsstaternes inspektion også som minimum skal undersøge, ombehandlingsvirksomhedernes processer er i overensstemmelse med affaldsdirektivet og med detomarbejdede WEEE-direktivs bilag II med behandlingskrav til WEEE.Nyt Bilag I vedr. minimumskrav til overvågning af overførsler af affald fra elektrisk og elektroniskudstyr (WEEE)Bilaget opstiller minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE som nævnt i artikel 20 stk.2.Konkret beskrives, hvordan det skal kontrolleres, at det udførte som hævdet af eksportøren er EEEeller WEEE egnet til og med henblik på genbrug og derfor lovligt kan eksporteres til lande uden forEU. Bilaget erstatter den gældende vejledning på området med bindende retningslinjer.Svensk formandskabs kompromisforslag af 3. september 2009De vigtigste ændringer i det svenske formandskabs kompromisforslag i forhold til Kommissionensforslag er følgende:Bilaget med de 10 kategorier flyttes tilbage fra RoHS-direktivet til WEEE-direktivet, som i detnuværende direktiv. Samtidigt ændres produktlisterne tilbage til at være eksemplificerende og ikkeudtømmende. Det fastholdes, at et produkt skal indpasses i en af de ti kategorier for at væreomfattet af direktivet.Definitionen af producent ændres fra at være den, der bringer et produkt i omsætning i Fællesskabettil at være den, der bringer et produkt i omsætning i en medlemsstat, således som det nuværendedirektiv er implementeret i Danmark og de fleste andre medlemsstater. Hermed åbnes der op forigen at kræve en juridisk og økonomisk ansvarlig producent i hver medlemsstat, hvor EEEmarkedsføres og det afledte WEEE opstår. Producenten skal dermed indberette markedsførtemængder i en medlemsstat til et producentregister i netop denne medlemsstat. Formandskabetforeslår, at alle relevante informationer skal kunne indberettes online i medlemsstaternesproducentregistre, og at der skal fastsættes et format på Fællesskabsniveau for disse indberetninger.Medlemsstaten forpligtiges til at fremskaffe og videregive information til producenterne om altindsamlet WEEE uanset hvor og af hvem det er indsamlet (dvs. uanset indsamlingskanal) for atdokumentere den opnåede indsamlingsprocent. Desuden forpligtiges medlemsstaten til at sikre, atalt indsamlet WEEE fra husholdninger fra alle indsamlingskanaler overdrages til producenterne,såfremt producenterne har været forpligtiget til at finansiere alle omkostninger forbundet hermed imedlemsstaten.

5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserDet gældende WEEE-direktiv 2002/96/EF er implementeret i Miljøbeskyttelseslovens §§ 9i-9osamt 9z-9å og ved Elskrotbekendtgørelsen nr. 664/2005 om håndtering af affald af elektrisk ogelektronisk udstyr med to senere, mindre ændringer.For WEEE fra husholdninger er det kommunerne, der er ansvarlige for at etablereindsamlingssteder, der er let tilgængelige for husholdninger i forhold til befolkningstætheden.Producenterne afhenter WEEE fra de kommunale indsamlingssteder. Producenterne er ansvarligefor en andel af WEEE, der svarer til deres markedsandel. Langt de fleste producenter har meldt sigind i en kollektiv ordning, der sørger for det praktiske med at håndtere affaldet. Producenterne kansom supplement til den kommunale indsamling selv indsamle WEEE. De skal indberette dette ogbliver godskrevet denne mængde.For WEEE fra erhverv er der individuelt producentansvar, således at hver enkelt producent eransvarlig for det EEE, de har markedsført. Dette individuelle producentansvar kan dog løftessammen med andre producenter i en kollektiv ordning.Producenter skal registrere sig og indberette data om markedsførte mængder EEE og tilbagetagnemængder WEEE hos WEEE-System/Dansk Producentansvarssystem. DanskProducentansvarssystem er en privat organisation, der har fået tildelt nogle kompetencer i henholdtil reguleringen.Såfremt udkastet til det omarbejdede WEEE-direktiv vedtages som fremlagt, skalMiljøbeskyttelsesloven og Elskrotbekendtgørelsen ændres. De vigtigste ændringer er i forhold til:Definition af producentKoordineret registrering og indberetning af dataOmfattet udstyr (scope) – lister flyttes fra WEEE-direktiv til RoHS-direktivIndsamlingsmål på 65 %

overvågning jf. art. 20, tages der selvstændigt stilling til, når der foreligger et konkret skøn.Forslaget skønnes ikke at have andre direkte statsfinansielle konsekvenser.Erhvervsadministrative og erhvervsøkonomiske konsekvenserKoordineret registrering og indberetning af dataDet foreslås at mindske den administrative byrde for producenter/importører ved at harmonisereproducenternes forpligtelser angående registrering og rapportering - herunder at gøreproducentregistrene i medlemsstaterne indbyrdes kompatible. Forenklingen afregistreringsforpligtigelsen vil, især for mindre producenter/importører af EEE, indebære enadministrativ lettelse. Lettelsen er dog ikke så stor i Danmark som i EU som helhed, da detnationale indberetningssystem er enklere i Danmark end i de fleste andre medlemsstater.Under forudsætning af at forslaget indebærer producentregistrering i kun én medlemsstat,modtagelse af data fra ét centralt register samt vedtagelse af klare og ensartede formater og datakravskønner Dansk Producentansvarssystem, at etableringsomkostningerne af ny IT vil være 0,5-1,0mio. kr. med løbende driftsudgifter på 0,1-0,5 mio. kr. årligt. Dette skal finansieres afproducenterne.Indsamlingsmål på 65 %Med direktivforslaget lægges der op til at skulle fastsætte indsamlingsmål på 65 % for både WEEEfra husholdninger og fra erhverv.Hvad angår indsamling af WEEE fra husholdningerne, så vurderes målet at kunne nås ved øgetindsamling af småt elektronikaffald, hvilket vil kræve en yderligere indsats i form af øgetinformation til borgerne og/eller en mere borgernær indsamling af disse typer WEEE. Det skønnes,at en landsdækkende oplysningskampagne med TV-spots, dagbladsannoncer og udarbejdelse afinformationsmateriale vil koste ca. 7 mio. kr., og at kampagnen eventuelt skal gentages med nogleårs mellemrum. Udgifterne til en mere borgernær indsamling af småt elektronikaffald vil medføreomkostninger på mindst 20 mio. kr. pr. år. Det forventes, at meromkostninger forproducenterne/importørerne vil blive overvæltet på forbrugerne.For så vidt angår indsamling af WEEE fra erhverv antages det, at dette WEEE allerede i daghåndteres i henhold til gældende lovgivning. Der mangler pt. et samlet datagrundlag for at vurdereden nødvendige indsats. En øget indsats skal i givet fald finansieres af producenterne.Samlet set er det Miljøstyrelsens vurdering, at det for visse produktgrupper vil kræve en yderligereindsats at kunne opfylde det nye forslag til indsamlingsmål.Konsekvenser for beskyttelsesniveauetSamlet set vurderes forslaget at indebære en positiv påvirkning af det eksisterende danskebeskyttelsesniveau.6. HøringForslaget har været udsendt i høring den 7. januar til 167 interessenter med frist til den 2. februar2009.Der er modtaget høringssvar fra 33 høringsparter: Advokatrådet, affald danmark,Beredskabsstyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv (DE), De samvirkendeKøbmænd, DI ITEK, elretur, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Foreningen af fabrikanter og importøreraf elektriske husholdningsapparater (FEHA) & Branchen ForbrugerElektronik (BFE),16

Forbrugerstyrelsen, GenvindingsIndustrien (GI), Greenpeace Nordic, Installatørernes Organisation(TEKNIQ), IT-Branchen, IT- og Telestyrelsen, KL, LO, Lægemiddelstyrelsen, Orgalime,RenoSam, Rigsrevisionen, Realkreditrådet, 3F, Vejdirektoratet, Velfærdsministeriet, VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening (VELTEK) & Foreningen af Fabrikanter og Importører afElektriske Belysningsarmaturer (FABA), WEEE-System/Dansk Producentansvarssystem (DPA-System), Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR).2 interessenter støtter forslaget til omarbejdning af direktivet, 18 støtter med visse forbehold og 11har ingen bemærkninger. Kommentarerne kan opdeles som følger:3F og LO støtter forslaget uden kommentarer.Anvendelsesområdet (artikel 2)IT-Branchen, affald danmark, RenoSam, KL, DI ITEK og flere støtter, at WEEE-direktivetsanvendelsesområde henviser til RoHS-direktivets anvendelsesområde.DI ITEK, affald danmark, KL, GI, DPA-System, FEHA & BFE finder primært forslaget omudtømmende lister problematisk. Det påpeges bl.a., at en udtømmende liste med specifikt nævnteprodukter til hver en tid vil være forældet, fordi der kommer nye produkter på markedet hele tiden. Istedet foreslås bl.a., at alt EEE som hovedregel er omfattet, og at der udarbejdes en negativliste overprodukter, som ikke er omfattet.DPA-System foreslår, at placering af produkter på såvel listen som udenfor må hvile på en ensartetog offentlig kendt metode. Endvidere bemærker DPA-System, at de medlemsstater, der oprindeligtvalgte en metode med udtømmende lister i 2005/2006 alle har forladt fremgangsmåden igen, fordimetoden var uegnet.elretur og KL støtter tydeliggørelse af WEEE-direktivets definitioner – særligt opdelingen af WEEEfra ’private husholdninger’ (B2C) og fra ’andre brugere end private husholdninger’ (B2B). KLfinder dog, at opdelingen skal afgøres politisk og ikke indenfor rammerne af en udvalgsprocedure.DE, GI, IT-Branchen og VELTEK & FABA støtter ikke, at typer af WEEE klassificeres enten somB2B eller B2C. DE finder at, forslaget vil forhindre, at en leverandør og en kunde kan aftale,hvordan producentansvaret skal løftes i forbindelse med leverancer af produkter til erhvervsmæssigbenyttelse. VELTEK & FABA anfører for kategori 5 Belysningsudstyr, at B2B udgør det størstesalg og at dette udstyr ender som erhvervsaffald, også selv om produkterne kan anvendes i privatehusholdninger.Indsamlingsprocent (artikel 7)affald danmark, RenoSam, KL og flere støtter, at indsamlingsmålene fastsættes efter markedsførtemængder frem for det nuværende faste mål på 4 kg. pr. indbygger pr. år.Med hensyn til beregningen af indsamlingsprocenten mener affald danmark og GI, atindsamlingsprocenten skal beregnes over en længere periode end de foreslåede 2 år.Med hensyn til opnåelse af indsamlingsmålet mener elretur, DI ITEK og IT-Branchen, atmålsætningen er vanskelig at opnå. elretur påpeger, at manglende registrering af eksport affunktionsduelige produkter vanskeliggør opnåelsen af målet.

DE og IT-Branchen foreslår, at indsamlingsmålet på 65 % skal være et samlet mål for alleproduktgrupper.FEHA & BFE støtter ikke indsamlingsmål som en fast procentdel af foregående års markedsførtemængde og anfører, at producenterne ikke har mulighed for at forhindre, at andre aktører tilegnersig WEEE.Nyttiggørelsesmål (artikel 11)affald danmark, RenoSam og KL støtter, at nyttiggørelsesmålsætningerne øges. Affald danmarkfinder, at dette kan sikre udvikling i behandlingskvaliteten. RenoSam ønsker krav om undersøgelseaf WEEE-direktivets effekt på de europæiske producenters miljøpræstationer.Med hensyn til højere måltal for genbrug finder affald danmark, DE og elretur det vigtigt, at storemål om direkte genbrug af WEEE ikke medfører eksport af produkter, der i løbet af kort tid endersom forurenende affald i andre dele af verden. elretur mener, at EU bør overveje, om det erønskværdigt at fremme eksporten af brugte apparater ud af EU.DE og GI mener endvidere, at det forhøjede krav til genbrug vil modvirke, at gamle og meremiljøbelastende produkter bliver udfaset fra markedet.FEHA & BFE finder det problematisk, at lade genbrug og det dertil knyttede genanvendelsesmålindgå i WEEE-konceptet. De anfører endvidere, at det reelt ikke er muligt at få data om hvilketudstyr, der går til genbrug. Der skal i givet fald være krav om, at udstyret opfylder normer ogstandarder mht. sikkerhed, funktion, ydelse og dokumentation i lighed med nyt udstyr.Finansiering af WEEE fra private husholdninger (artikel 12 og præambel 19)DE, IT-Branchen, elretur, FEHA & BFE mener ikke, at producenterne skal pålægges at finansiereen større andel af tilbagetagningsudgifterne. DE, FEHA & BFE anfører, at Danmarks nuværendetilbagetagnings-ordninger, hvor producentansvaret starter ved de kommunale indsamlingssteder, erstabile og velfungerende og ser derfor ingen begrundelser for at pålægge producenterne størreforpligtelser.RenoSam finder det nyt, at direktivet entydigt opfordrer producenterne til at finansiere heleaffaldskæden mht. håndtering af WEEE. RenoSam mener på den baggrund og i lyset af dårligeerfaringer med samarbejdet mellem kommuner og producenterne, at der i Danmark bør overvejesnye finansieringsmodeller for kommunernes indsamling af WEEE.affald Danmark støtter, at producentansvaret kan udvides til at omfatte en eventuelhusstandsindsamling, hvis det kan gennemføres på en administrativ enkel måde.Greenpeace Nordic og KL finder, at forslaget mangler et økonomisk incitament i produktionen afelektronik, som fremmer affaldsforebyggelse og genanvendelse. Greenpeace foreslår en finansielindividualisering af virksomhedernes betaling for oparbejdningen af affald fra netopvirksomhedernes egne produkter. På denne måde vil det blive interessant for virksomhederne atudvikle mere miljørigtige produkter, som er optimeret med hensyn til genanvendelse. GreenpeaceNordic ser ingen problemer i kollektive, fysiske indsamlings- og affaldsbehandlingssystemer, menfor at muliggøre producent-specifik betaling for producentens egne produkter foreslår GreenpeaceNordic, at der gennemføres stikprøveundersøgelser, eller at hvert enkelt produkt mærkes medhenblik på radio frekvens identifikation (RFID).

Registrering, oplysninger og rapportering (artikel 16)Orgalime og DI ITEK støtter nye regler for producent registrering ved harmonisering af data ograpportering. Orgalime anfører, at dette dog forudsætter en total harmonisering af WEEE-direktivets anvendelsesområde, der ikke krydsrefererer til RoHS-direktivet. DI ITEK anfører, at detvil være en fordel, hvis en virksomhed ikke længere behøver at være repræsenteret i en givenmedlemsstat for at kunne indrapportere til DPA-System og de kollektive ordninger. DI ITEK finderendvidere, at det skal præciseres, at registrering er en offentlig opgave.DE, RenoSam, affald danmark, KL og flere støtter endvidere forslaget. RenoSam mener, det skalgøres nemmere for producenterne at blive registreret. affald danmark mener, det skal sikres, atforhandlere af importeret brugt elektronik registreres som importører og dermed deltager ibetalingen for WEEE-ordningerne i det pågældende land. DE finder, at systemet vil løse mange afde problemer, der findes i relation til forskellige tolkninger af reglerne i de enkelte EU-lande.DPA-System er enig i behovet for øget harmonisering på tværs af medlemsstaterne og finder, at derer behov for ensretning og informationsudveksling mellem de nationale registre.Inspektion og minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE (artikel 20 og bilag I)GenvindingsIndustrien, elretur, FEHA & BFE, Affald Danmark og KL støtter minimumskrav formedlemsstaternes inspektion for at styrke håndhævelsen af WEEE-direktivet.elretur finder, at de nye bestemmelser, herunder de foreslåede omfattende dokumentationskrav, kandæmme op for den nuværende betydelige eksport af produkter til lande med miljømæssigt dårligebehandlingsmuligheder for WEEE.FEHA & BFE mener, at øget kontrol og overvågning imidlertid ikke kun bør gælde overførsler udaf EU men også mellem de enkelte EU-lande og anfører, at et forbud mod at overføre WEEE tillande uden en WEEE-lovgivning ville mindske den illegale eksport og forøge miljømæssig korrektbehandling.Affald Danmark finder, at der bør etableres et klart og entydigt regelsæt, som samtidigt sikrer etensartet niveau for tilsyn for samtlige behandlingsvirksomheder i hele Europa. Affald Danmarkfinder dette vil bidrage til en tilnærmelse af behandlingskvalitet i medlemsstaterne og dermed tilmere lige konkurrencevilkår.Beredskabsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forbrugerstyrelsen, IT- og Telestyrelsen,Vejdirektoratet, Velfærdsministeriet samt Rigsrevisionen har ingen bemærkninger til forslaget.Specialudvalgshøring (Miljø)Rammenotatet om forslaget har den 5. maj 2009 været forelagt miljøspecialudvalget i skriftlighøring. Der er modtaget bemærkninger fra seks interessenter.DI tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. DI er enige i, at producenterne ikkenødvendigvis skal finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger. DI finderikke, at producentbegrebet med fordel kan defineres på nationalt niveau i forhold til mulighedernefor håndhævelse, men at der skal sikres en ensartet definition af producentbegrebet på EU-plan.Såfremt producentbegrebet defineres på nationalt niveau ønsker DI, at definitionen i Danmark såvidt muligt stemmer overens med de øvrige EU-landes.

KL finder, at innovationsniveauet indenfor området er lavt og bemærker, at der bør være tydeligøkonomisk incitament til at fremme grøn innovation. KL finder det uhensigtsmæssigt, at udgiftenfor affaldsbehandlingen af elektronikskrot ikke afspejler produkternes miljøvenlighed.FEHA tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. FEHA finder, at et mere ambitiøstmål for indsamling af WEEE kan være rimeligt, men at det ikke er rimeligt at pålæggeproducenterne ansvaret for, at fastlagte indsamlingsmål bliver opfyldt, da producenterne ikke kanforpligte husholdningerne til at aflevere kasseret udstyr til producenternes ordninger.3F tilkendegiver, at Regeringens holdninger støttes. 3F finder, det skal sikres, at selskaber, derindsamler affaldet, uddanner deres personale til at håndtere dette affald korrekt, således at der skeren endnu bedre genanvendelse end den allerede eksisterende.Arbejdstilsynet finder, at skærpede indsamlingsmål for elektrisk og elektronisk udstyr kan medførebelastninger af arbejdsmiljøet og, at bør der tages højde for dette i de virksomheder, der beskæftigersig med arbejdsopgaver med indsamlingsarbejde eller arbejde affødt af indsamlingsarbejdet.Forbrugerrådet forholder sig af ressourcemæssige årsager ikke til forslaget.Sagen har været behandlet på møde i Miljøspecialudvalget den 23. september 2009, hvor der varfølgende bemærkninger:FEHA mener, at et indsamlingsmål på 65 % er urealistisk højt. Dette især set i lyset af, atproducenterne bliver gjort ansvarlige for at opnå målet. Producenterne kan ikke kontrollere, hvadder sker med WEEE fra forbrugere, forhandlere, skrothandlere m.fl., og meget WEEE går udenomdet lovfæstede system. FEHA finder endvidere opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet på 65 %problematisk, og at det er uklart, om hver enkelt kategori skal opnå de 65 %.DI ITEK syntes også, at opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet er vanskelig at håndtere. DIITEK har uddybet sine synspunkter om indsamlingsmålet ved at videresende kommentarer frainteresseorganisationen Orgalime, og DI ITEK finder ikke disse synspunkter tilstrækkeligt referereti høringsafsnittet.Dansk Erhverv påpegede, at elektronisk udstyr bliver lettere. Hermed bliver opgørelsesmetoden,hvor der skal indsamles 65 vægt-% WEEE i forhold til markedsført EEE de to foregående år, etproblem. Der skal derfor indsamles flere og flere stk. af givne produkttyper. Dansk Erhverv lagdeogså vægt på, at producent så vidt muligt burde defineres på Fællesskabsniveau, samt atproducenterne ikke må pålægges at skulle finansiere hele indsamlingskæden af WEEE fra privatehusholdninger.MST kunne oplyse, at Kommissionen har fortalt, at opgørelsesmetoden skal opfattes som et totaltgennemsnit for alle kategorier, såvel B2B som B2C udstyr, og indsamlet af alle kanaler. MSToplyste, at der er stor diskussion i arbejdsgruppen under Rådet om, hvordan opgørelsesmetoden iøvrigt bør fastsættes, måske med anvendelse af gennemsnitlig markedsført for seneste 3 år som iBatteridirektivet. Samt at et sandsynligt flertal af medlemsstater finder et mål på 65 % for helturealistisk og derfor sandsynligvis ikke vil blive vedtaget i sin nuværende form. MST fremhævedeogså, at der i Formandskabets kompromisforslag var lagt vægt på, at medlemsstaterne skulle sikreopgørelse af alt indsamlet WEEE fra alle kanaler, hvilket dog kunne være vanskeligt. MST støtter atfå bedst mulige data, så alt indsamlet WEEE bliver registreret og den reelt opnåedeindsamlingsprocent fastlægges korrekt. Mht. definition af producent kunne MST oplyse, at der er20

meget bredt flertal imod Kommissionens forslag om at definere en producent på Fællesskabsniveau,mens et klart af medlemsstater ønske en national definition for at kunne håndhæve direktivet.Greenpeace efterlyste forslag til gode ideer til, hvordan opgørelsesmetoden for indsamlingsmåletbedst kan fastlægges. Endvidere ønskede Greenpeace at få producentansvaret mere tydeligt. Herhenvises til en bedre kobling til den enkelte producent for al indsamlet WEEE og betalingen herfor,f.eks. ved at kræve RFID-mærkning af alt elektrisk udstyr eller ved et pantsystem.DI ITEK så gerne, at WEEE-direktivet får dobbelt hjemmel, så især produktbestemmelser referer tilEU Traktatens artikel 95 og de øvrige til artikel 175.Formanden svarede, at forslaget om WEEE er et affaldsdirektiv, og derfor er det mest naturligt, atdet forbliver et rent minimumsdirektiv jævnfør artikel 175.Dansk Erhverv påpegede, at affaldshåndtering generer markedet, da der er forskellige regler i deenkelte medlemslande.MST fortalte, at man arbejder for at få anvendelsesområderne og undtagelserne gjort mere klare.Det Økologiske Råd havde forud for specialudvalgsmødet fremsendt følgende skriftligebemærkning: Det Økologiske Råd noterer med tilfredshed, at der anbefales øget kontrol, men vilgerne yderligere understrege, at man skal være på vagt overfor produkter der ”forberedes tilgenbrug”, og som eksporteres ud af EU. Der skal langt mere kontrol med, om sådanne produkterfaktisk er funktionsduelige. Ofte er der reelt tale om skrot - eller meget slidte produkter, der blivertil affald i løbet af kort tid. Dette er svært at kontrollere, men det er muligt at registrere den pris deropnås. Det har således vist sig, at den pris, der opnås for produkter, der sendes til Afrika, er megetlav sammenlignet med de, der sendes til andre i-lande. Dette kan indikere, at der reelt er tale omskrot. Der bør arbejdes på, at producenter betaler ud fra produkters miljøbelastning og ikke kunmarkedsført mængder (altså betaler for omkostningerne ved deres egne produkter).DI ITEK fremsendte efter mødte uddybende bemærkninger om, at de gerne ser hjemmel i artikel 95for bestemmelser om produktdesign, mærkning og registrering, fordi produkterne har skulletmærkes og registreres forskelligt i medlemsstaterne. Endvidere finder DI ITEK, at bestemmelserneom anvendelsesområde, definitioner og producentansvar relateret til markedsføring af nyeprodukter også skal hjemles i artikel 95, mens bestemmelser relateret til målsætninger ogaffaldsbehandling bør henvises til artikel 175.Orgalimes høringssvar til MST vedr. det omarbejdede WEEE-direktiv nævner bl.a. (ud overrefererede i høringsafsnittet i den kommenterede dagsorden), at indsamlingsmålet på 65 % erurealistisk at nå for producenterne og fremfører primært de samme begrundelser som nævnt afFEHA på Miljøspecialudvalgets møde og refereret ovenfor.

8. Regeringens holdningRegeringen er enig i behovet for en bedre og mere klar regulering af WEEE-området og finder, atdet omarbejdede direktiv indeholder forslag og elementer, der positivt vil medvirke hertil. Særligtfinder Regeringen det positivt, at forslaget indeholder en mere ambitiøs indsamlingsmålsætning oghermed medvirker til en bedre miljøbeskyttelse.Anvendelsesområde (artikel 2)Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i, at der er et behov for en mere tydeligbeskrivelse af, hvilke produkter, der hører under WEEE-direktivet og til hvilken kategori, disseprodukter skal henregnes. Enklere og tydeligere regler på området forventes at kunne giveadministrative lettelser for både producenter og myndigheder.Det er imidlertid Regeringens opfattelse, at det grundlæggende problem med en manglendekonsistent og transparent metode til at vurdere, hvorvidt et produkt er omfattet af lovgivningen, ikkeløses tilfredsstillende med forslagets nuværende formuleringer med hensyn til hvad direktivetomfatter og hvilke produkter der er undtaget. Som følge heraf forudses komitologi-arbejdet medløbende at opstille bindende og omfattende produktlister at blive en ineffektiv og i værste faldtilfældig proces, der ikke hviler på klare politisk vedtagne kriterier. På den baggrund er detRegeringens ønske, at direktivets anvendelsesområde beskrives mere entydigt og omfattende end iKommissionens forslag – herunder hvilke produkter, der er undtaget.Selv med gode definitioner vil arbejdet med at opstille omfattende produktlister være problematisk.I sig selv er komitologi en tung procedure og anses ikke for velegnet til dette formål, bl.a. fordi nyeprodukter ikke kan forventes at blive optaget på en bindende liste i tide i forhold til nødvendiggarantistillelse for efterfølgende affaldsbehandling. Således vil producentansvaret ikke kunnehåndhæves rettidigt overfor de ansvarlige aktører. Regeringen finder derfor, at afgørelser i deenkelte medlemsstater efter tydelige definitioner og undtagelser forventes at være betydeligt mereeffektivt og tilstrækkeligt ensartet mellem medlemsstaterne til at sikre lige konkurrencevilkårmellem producenterne.Kommissionens forslag om at flytte bilaget med produktkategorier over i RoHS-direktivet anserRegeringen for uhensigtsmæssig, idet opdelingen i produktkategorier kun har betydning foraffaldsbehandlingen (dvs. nyttiggørelsesmålsætningerne i WEEE-direktivet) og ikke forprodukternes øvrige egenskaber (indhold af skadelige stoffer jævnfør RoHS-direktivet).Regeringen støtter Kommissionens ønske om klare regler angående klassificeringen af EEE somværende enten produkter til ’private husholdninger’ (B2C) eller til ’andre brugere end private22

husholdninger’ (B2B). En entydig klassificering vil bidrage til, at producentansvaret placereskorrekt for det udstyr, som oprindeligt er markedsført til erhverv og som ender i affaldsstrømmenfra husholdninger, hvor affaldsbehandlingen hermed finansieres af andre end producenten.Regeringen vurderer, at det er muligt at opnå en mere enkel klassificering med gode muligheder foradministrative lettelser gennem klare definitioner.Definitioner (artikel 3)Regeringen finder det problematisk, at definitionen af producent/importør er ændret fra at væreforankret i medlemsstaten til at være forankret i Fællesskabet, idet dette vanskeliggørgennemførelse af nationale regler, der ansvarliggør producenter/importører i de øvrigemedlemsstater for håndtering af WEEE, der opstår i Danmark. Grundlæggende finder Regeringendet således vigtigt, at producentansvaret kan håndhæves overfor de producenter, der indførerprodukterne i den enkelte medlemsstat, hvor EEE ender som affald.Indsamlingsprocent (artikel 7)Regeringen finder, at skærpelsen af indsamlingsmålet er et væsentligt og positivt element i detomarbejdede direktiv. Et forhøjet krav til indsamling vil have en positiv effekt på miljøbeskyttelsen,idet genanvendelsen af sekundære råstoffer kan øges og udledningen af skadelige stoffer til miljøetkan mindskes.Regeringen støtter derfor, at der fastsættes et ambitiøst mål for indsamling af WEEE og er positivindstillet overfor Kommissionens forslåede indsamlingsmål.Danmark indsamler i dag væsentligt mere WEEE fra husholdninger end det nuværende direktivsmål på 4 kg. pr. borger pr. år og det anses for realistisk for Danmark at opnå målsætningen inden år2016. Regeringen er dog opmærksom på, at beregningen og omfanget af målsætningen ikke erpræciseret nærmere og ønsker afklaring heraf.Nyttiggørelsesmål (artikel 11)Regeringen er positivt indstillet overfor skærpelsen af nyttiggørelsesmålsætningerne for at sikre atressourcerne i WEEE udnyttes bedst mulig og kan af samme årsag tilslutte sig Kommissionensforslag om at inddrage kategorien Medicinske anordninger.Grundlæggende kan regeringen tilslutte sig Kommissionens intension om at tilskynde til øgetgenbrug for at reducere mængderne af WEEE. Regeringen finder det dog vigtigt at sikre, atKommissionens forslag om at WEEE, der ’forberedes med henblik på genbrug’ og som indgår i deforhøjede målsætninger, kun bør gælde for fuldt funktionsduelige produkter ellerproduktkomponenter fra affaldsmængden. Regeringen finder det endvidere vigtig at fastholdekontrollen for at undgå illegal eksport af WEEE til lande udenfor EU, hvilket findes at være ioverensstemmelse med Kommissionens forslag om ændring af bilag 1.For så vidt angår WEEE-direktivets 10 produktkategorier finder Regeringen endvidere, atkategorierne burde afspejle den praktiske håndtering af WEEE i forbindelse medaffaldsbehandlingen. Produktkategorier kan sammenskrives til færre kategorier, fordiKommissionen nu har stillet forslag til nyttiggørelsesmål for alle 10 kategorier, og der kan opstillesmålsætninger for mere forenklede kategorier, som er i overensstemmelse med målsætningerne iKommissionens forslag. En ændret opdeling i færre kategorier vil give administrative lettelser medhensyn til producenternes indberetninger, og indberetningerne vil være af betydeligt størrenøjagtighed, idet de afspejler de faktiske forhold.

Finansiering af affald og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel 12 ogpræambel 19)Kommissionen tilskynder i artikel 12 til, at producenterne bør finansiere samtlige omkostninger vedindsamling af WEEE men dog fortsat med mulighed for, at medlemsstaten kan vedtage andrefinansieringsordninger i deres implementering. Regeringen finder det væsentligt, at der i direktivetopretholdes en vis fleksibilitet for, hvordan de enkelte medlemslande finder det mesthensigtsmæssigt at tilrettelægge finansiering og indsamling af WEEE fra private husholdninger.Regeringen ønsker af praktiske årsager at sikre muligheden for at fastholde den danskeimplementering, hvor producenterne først overtager håndterings- og finansieringsforpligtelsen forWEEE fra de private husholdninger ved indsamlingsstederne (i dag typisk genbrugspladserne).Regeringen støtter derfor, at forslaget ikke forpligter medlemslandene til at pålægge producenterneat finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger.Oplysningerne til brugerne (artikel 14)Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at producenterne fastholdes på deres informationsansvarmed hensyn til oplysninger til brugerne om miljøfordelene ved at aflevere og indsamle WEEEsærskilt.Producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)Regeringen er positiv overfor forslagets tiltag for så vidt angår den øgede koordinering afregistrering og indberetning, idet producenternes administrative byrder hermed kan forventesreduceret i EU. Danmark er en af de medlemsstater, hvor producenternes registreringsforpligtelser iforbindelse med opfyldelsen af producentansvaret er forholdsvis begrænset, og Regeringen sergerne en harmonisering efter dansk forbillede. Regeringen støtter endvidere den mulighed, somKommissionens forslag giver for at harmonisere registreringsforpligtelserne ved fjernsalg til privatehusholdninger mellem medlemsstaterne.Regeringen finder dog ikke at Kommissionens forslag om overførsel af økonomiske midler mellemEU-producenter i forskellige medlemsstater ved håndhævelse af producentansvaret for WEEE, deropstår i de enkelte medlemsstater, er hensigtsmæssigt. For at sikre en enkel håndhævelse afproducenternes finansielle forpligtigelse finder Regeringen det væsentligt fortsat at have en juridiskog økonomisk ansvarlig producent i den medlemsstat, hvor EEE bliver til affald, ogproduktansvaret skal løftes.Inspektion og overvågning af eksport af WEEE til genbrug (artikel 20 og bilag I)Forslaget kræver, at eksport af brugt EEE til genbrug og WEEE klargjort med henblik på genbrugskal kontrolleres efter retningslinjer, som er i overensstemmelse med den gældende vejledning tiltransportforordningen. Regeringen er positivt indstillet overfor en øget indsats mod illegal eksportaf WEEE – herunder ulovlig eksport af ikke-funktionsdueligt EEE angivet som EEE til genbrug.På den baggrund støttes Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne udfører overvågning afoverførsler af WEEE i overensstemmelse med forslaget til minimumskravene til overvågning i bilag1.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgEt nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Etgrundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.

Resume

Kommissionen har lavet et udkast til omarbejdning af direktivet om begrænsning af anvendelsen afvisse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS). Den bagvedliggende årsag er, atanvendelsesområdet i det nuværende direktiv er uklart, og dermed har forårsaget forskelligefortolkninger i medlemsstaterne. Konkret har det betydet, at et produkt lovligt kunne markedsføres inogle medlemsstater og ikke i andre. Samtidig har der været mange produkter på markedet, somikke har overholdt direktivets bestemmelser. Kommissionens formål med omarbejdningen er derfor,at harmonisere anvendelsesområdet og fremme håndhævelsen af direktivet. Hertil kommer, at der iRoHS er indskrevet en klausul om, at Kommissionen inden den 13. februar 2005 skulle påbegyndeen revision af direktivet for at opdatere det til den tekniske udvikling.Kommissionen foreslår med udkastet, at anvendelsesområdet totalharmoniseres, så produktområdetnu beskrives med udtømmende produktlister inden for forskellige produktkategorier. Som en del aftotalharmoniseringen foreslås endvidere, at produkter, der er omfattet af RoHS, skal CE-mærkes ogat der stilles kvalitative krav til håndhævelsen.I udkastet foreslås endvidere, at medicinsk udstyr og måle- og overvågningsudstyr bliver en del afRoHS’ anvendelsesområde, og at anvendelsesbegrænsningen gradvis træder i kraft fra 2014.Der er ikke foreslået nye stoffer til direktivet, men der henvises til, at den bromeredeflammehæmmer HBCDD og blødgørerne/ftalaterne DEHP, BBP og DBP er under vurdering iREACH, og at det, når vurderingen foreligger, er muligt at optage stofferne i RoHS, hvis der er enrisiko for mennesker eller miljø ved anvendelsen i elektronik.Hvis forslaget bliver vedtaget med sit nuværende indhold, vil det kræve en mindre ændring afkemikalieloven for at kunne implementere direktivet i Danmark. Det skyldes primært, at udkastetstiller enkelte krav til erhvervslivet, som der ikke på nuværende tidspunkt er hjemmel til i loven.Forslaget har kun en marginal indirekte effekt på statens udgifter. Det kan således blive en anelsedyrere for det offentlige sundhedsvæsen at anskaffe medicinsk udstyr, som er omfattet afdirektivforslaget. Disse omkostninger vurderes dog til at ligge inden for den normale prisudviklingog udgifter i forbindelse med normal teknologisk udvikling.1. StatusRådssekretariatet sendte forslaget til medlemsstaterne den 16. december 2008. Kommissionenpræsenterede udkastet på rådsmødet den 2 marts 2009 og der har været indledende drøftelser iMiljøarbejdsgruppen den 9. marts, 29. maj, 15. juni, 7. juli, 16. juli og 9. september 2009.25

2. Formål og indholdDirektivets overordnede formål er at forbyde farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Defarlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr forbydes for at mindske eksponering af mennesker ogfor at fremme genanvendelse af sekundære råmaterialer, samt for at lette affaldshåndtering.Omarbejdningen af direktivet foretages af to grunde:For det første er RoHS inkluderet i Kommissionens simplificeringsprogram for 2008, fordiKommissionen vurderer, at det er muligt at gøre implementeringen af direktivet mere ensartet ogforbedre håndhævelsen. Afgrænsningen af direktivets anvendelsesområde har givet anledning tilforskellige fortolkninger i medlemslandene, og der har været relativt mange produkter på markedet,der ikke har overholdt direktivet.For det andet er der i RoHS indskrevet en klausul om, at Kommissionen skulle begynde en revisionaf direktivet to år efter det blev vedtaget, dvs. inden 13. november 2005. Kommissionen skulle iforbindelse med revisionen vurdere, om medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr skullemedtages under RoHS’ anvendelsesområde. Klausulen forpligtede ligeledes Kommissionen til atundersøge behovet for at indføre begrænsninger for andre farlige stoffer end de, der allerede eromfattet af direktivet.De væsentligste ændringer i forbindelse med omarbejdningen er følgende:Direktivets anvendelsesområdeKommissionen har inddelt elektrisk og elektronisk udstyr i 10 produktkategorier, hvoraf kun de 8på nuværende tidspunkt er omfattet af RoHS. Disse 8 kategorier er: Store husholdningsapparater,små husholdningsapparater, IT- og teleudstyr, forbrugerudstyr, belysningsudstyr, elektrisk ogelektronisk værktøj, legetøj og fritids- og sportsudstyr, og salgsautomater. Direktivudkastet udvidernu RoHS’ anvendelsesområde med de 2 sidste produktkategorier: Medicinsk udstyr samt måle- ogovervågningsudstyr.Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde foreslås at træde i kraft i 2014. Dog vil udstyr tilreagensglas (in vitro) diagnose først skulle være omfattet af direktivet i 2016, og industrielleovervågnings- og kontrolinstrumenter vil først være omfattet fra 2017. Medicinsk udstyr, derindopereres i kroppen er undtaget, men skal revurderes i 2020.I forslaget er der for hver produktkategori en produktliste med mellem 5 og 18 produkter. Nogleprodukter er specifikt nævnt som f.eks. ”elektriske knive”, mens andre er beskrevet generelt ud fraderes funktion, såsom ”udstyr til åbning eller forsegling af beholdere eller pakker”. I det nuværendedirektiv er der ingen henvisning til produktlister. Med det nye forslag er det kun de produkter, somspecifikt er nævnt i listerne, der er omfattet af RoHS. Der er ikke lagt op til, at der skal tilføjesprodukter ifm. omarbejdningen af direktivet. Hvis Kommissionen efterfølgende vil ændre på

produktlisterne, skal fremgangsmåden i komitéproceduren: ”forskriftsprocedure med kontrol”følges. Der er ikke taget stilling til fortolkningsspørgsmål ifm. de funktionelle beskrivelser.I udkastet er der forslag til nye specifikke og generelle undtagelser.Specifikke undtagelser:På nuværende tidspunkt er der undtaget 37 specifikke anvendelser af de farlige stoffer, der erbegrænset i RoHS. Siden RoHS blev vedtaget i 2003, er undtagelserne løbende blevet tilføjet vedkomitéprocedure. Undtagelserne gælder i fire år, men kan fornyes.Med inddragelsen af produktkategorierne medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyrundtages, specielt for disse to produktkategorier, 24 anvendelser af de farlige stoffer. Som eksempelkan nævnes blylejer i røntgenrør, bly i lodninger til bærbare førstehjælpsdefibrillatorer, og cadmiumi røntgenmålefiltre. Undtagelserne gælder i fire år efter, at det omarbejdede direktiv er trådt i kraftog kan, som de øvrige undtagelser, fornyes.Generelle undtagelser:I det gældende direktiv er reservedele, der skal bruges til at reparere udstyr, som er bragt påmarkedet før RoHS trådte i kraft, undtaget. Dette gælder også for udkastet til det omarbejdededirektiv.Kommissionen foreslår nu, at direktivet heller ikke skal finde anvendelse på:1) udstyr, som har tilknytning til beskyttelse af medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser,2) udstyr, der specifikt er udformet til at være en del af en anden type udstyr, som ikke falder underdirektivets anvendelsesområde, og som kun kan fungere som en del af dette udstyr og3) udstyr, der ikke skal bringes i omsætning som en enkel funktionel eller kommerciel enhed.Det foreslås endvidere, at RoHS heller ikke skal finde anvendelse på reservedele, der skal bruges tilat reparere udstyr, som er omfattet af en specifik undtagelse, og som blev bragt på markedet indenundtagelsen udløb.UndtagelsesprocedureKommissionen ønsker med direktivudkastet at gøre det lettere for virksomhederne at gennemskueom og hvordan de kan få en undtagelse for en anvendelse af de farlige stoffer, der ellers erbegrænset i RoHS. Det foreslås derfor, at Kommissionen via komitéprocedure skal vedtage denærmere regler for ansøgninger om undtagelse.Kommissionen forslår desuden, at der ved vurderingen af en undtagelsesansøgning skal tageshensyn til bredere socioøkonomiske aspekter, samt tilgængelighed og pålidelighed af alternativer.Stofvurdering i REACHRoHS forbyder pt. bly, kviksølv, cadmium, hexavalent krom, og to slags bromeredeflammehæmmere: polybromerede bifenyler (PBB) og polybromerede difenylethere (PBDE).Kommissionen har ikke foreslået at forbyde flere stoffer.I forslaget henvises dog til, at den bromerede flammehæmmer, HBCDD og blødgørerne/ftalaterne,DEHP, BBP og DBP er under vurdering i REACH og at det, når vurderingen foreligger, er muligtat forbyde stofferne i elektriske og elektroniske produkter via RoHS, hvis der er en risiko formennesker eller miljø.

Det foreslås, at farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr nu skal vurderes efter REACHsbegrænsningsprocedure. Det betyder, at stofferne hovedsagelig vil blive vurderet ud fra enrisikotilgang, hvor der tidligere har været lagt vægt på stoffernes farlighed, dvs. deres iboendefarlige egenskaber og evt. problemer i forbindelse med genanvendelse og affaldshåndtering afmaterialer.Det foreslås endvidere, at hvis flere stoffer skal forbydes i RoHS, kan Kommissionen gøre det vedhjælp af komitéprocedure.DefinitionerFor at tydeliggøre direktivets ordlyd og bringe det i overensstemmelse med anden relevantfællesskabslovgivning har Kommissionen indsat en række definitioner, der er i overensstemmelsemed beslægtet fællesskabslovgivning, specielt den såkaldte ”varepakke”, der blandt andetomhandler CE-mærkning og markedsovervågning. Desuden er medtaget en definition på homogenematerialer.CE-mærkningFor at fremme overholdelsen af RoHS foreslår Kommissionen, at elektrisk og elektronisk udstyrskal CE-mærkes. CE-mærkningen indebærer selvdeklarering og krav til egenkontrol.Fabrikanten skal påføre sine produkter et CE-mærke efter at have udfyldt en såkaldtoverensstemmelseserklæring, hvori han tilkendegiver at produktet, der er entydigt identificeret, er ioverensstemmelse med RoHS reglerne. Denne erklæring skal fabrikanten opbevare i 10 år.Importøren skal inden elektrisk og elektronisk udstyr bringes i omsætning, bl.a. sikre, at fabrikantenhar udført overensstemmelsesvurderingen og at produktet er CE-mærket. Importøren skal, somfabrikanten, opbevare overensstemmelseserklæringen i 10 år, så den er til rådighed forkontrolmyndighederne.En distributør skal inden elektrisk og elektronisk udstyr udbydes bl.a. kontrollere, at det er CE-mærket.Udover CE-mærkningen er det foreslået, at fabrikanten skal foretage stikprøvekontrol af det udstyrhan bringer på markedet. Udstyret skal desuden forsynes med type-, parti-, eller serienummer, elleranden form for identifikation.MarkedsovervågningMedlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at deres kontrolmyndigheder har de beføjelser ogressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver behørigt. Kontrolmyndighederneforpligtes dermed til i passende omfang at kontrollere produkterne. Kontrollen skal baseres pådokumentation og om nødvendigt på fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser af et passende antalstikprøver.3. Europa- Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Forslaget hører ikke under EU’s enekompetence. Derfor skal forslaget være i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, også kaldet subsidiaritetsprincippet.Kommissionen anfører i forslaget, at behovet for yderligere harmonisering af RoHS reglerne bedstkan ske gennem en omarbejdning af det eksisterende direktiv, og at forenkling af EU lovgivningkun kan ske på fællesskabsniveau. De foreslåede ændringer af denne regulering er således ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkLovgivningsmæssige konsekvenserDet gældende RoHS-direktiv (2002/95/EF) er implementeret ved bekendtgørelse nr. 873/2006, dersenere er ændret ved bekendtgørelse nr. 449/2008. Bekendtgørelsen har hjemmel i kemikalielovens§ 30, der gør det muligt at udstede regler om import, salg og anvendelse af stoffer og produkter forat imødegå fare for sundheden eller skade på miljøet.Forslaget til omarbejdning af direktivet indeholder en række krav til de erhvervsdrivende, såsom atudarbejde og opbevare teknisk dokumentation, foretage intern produktions- og stikprøvekontrolm.m. Kravene er ikke rettet mod anvendelsen af bestemte kemiske stoffer og produkter, men modvisse aktiviteter, der udøves af de erhvervsdrivende, som led i deres erhverv.I kemikalieloven er der en forældelsesfrist på 5 år, hvorimod der i forslaget lægges op til atdokumentationen skal opbevares i 10 år.Hvis forslaget bliver vedtaget med sit nuværende indhold, vurderes der at være behov for at ændrekemikalieloven.RoHS ventes tidligst at være færdigforhandlet i løbet af 2009. Herefter har medlemsstaterne 18måneder til at gennemføre direktivet i national ret. En eventuel ændring af kemikalieloven vil derfortidligst skulle ske i Folketingets lovprogram for 2010/2011.Hvis forslaget vedtages i Rådet skal det implementeres i dansk lovgivning ved en nybekendtgørelse.Statsfinansielle konsekvenserØgede omkostninger ved produktion af medicinsk udstyr vil i princippet kunne fordyre udstyret ogbetyde øgede udgifter for det offentlige sundhedsvæsen.Medicinsk udstyr dækker over mange varegrupper, såsom forbrugsvarer (sprøjter, kanyler, sårplejemm.), høreapparater, konsulentydelser samt apparatur og instrumenter (scannere, dialyseapparater,pacemakere, røntgenapparater mm.) Eftersom RoHS kun regulerer elektrisk og elektronisk udstyr,er det kun varegrupperne høreapparater samt apparatur og instrumenter, der vurderes til at væreomfattet af forslaget.Statens udgifter inden for det offentlige sundhedsvæsen til apparatur og instrumenter i 2006 anslåstil omkring 1,08 mia. kr.For de nuværende 8 produktkategorier under RoHS vurderer Kommissionen, atomstillingsomkostningerne har ligget på ca. 1,9 % af omsætningen, hvoraf ca. en tredjedel gik tilden tekniske omstilling, mens to tredjedele er gået til administration. For apparatur og instrumenter29

ville det i 2006 have svaret til ca. 20 mio. kr. Dette tal forventes dog at være lavere specielt forikke-specialiseret medicinsk udstyr, dels pga. den forlængede overgangsperiode samt de mangeundtagelser og dels, fordi der for de fleste standardkomponenter efterhånden kun findes RoHS-kompatible typer på markedet. Hertil kommer at den danske industri på nuværende tidspunkt skaloverholde de danske særregler for bly, kviksølv og cadmium. Der er dog så mange undtagelser formedicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr i de danske særregler, at det er tvivlsomt, omde danske medico-producenter kan betegnes som værende omstillet til at overholde RoHS for bly,kviksølv og cadmium.For producenter, der allerede overholder RoHS, ligger de årlige udgifter i forbindelse med RoHS påca. 0,04 % af omsætningen. I 2006 ville det have svaret til ca. 400.000 kr.De forventede meromkostninger for det offentlige sundhedsvæsen vil derfor sandsynligvis ligge etsted mellem 0,04% og 1,9%.De marginalt forøgede udgifter vurderes til at ligge inden for de normale prisudsving og sædvanligeomkostninger i forbindelse med den teknologiske udvikling.På den anden side vurderes forslaget at ville medføre færre farlige stoffer i elektriske ogelektroniske produkter. Det vil nedsætte eksponeringen af forbrugerne, hvilket vil medvirke til enom end beskeden forbedring af befolkningens generelle sundhedsniveau og dermed færre udgiftertil sundhedsvæsenet.Forslaget vil desuden medføre færre farlige stoffer i affaldsstrømmen, som forventes at kunnemedvirke til færre udgifter til affaldshåndtering.Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle udgifter finansieres efter gældenderetningslinjer.Samfundsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenserMedico-branchen i Danmark repræsenterer virksomheder, der udvikler, producerer og sælgermedicinsk udstyr. Konsekvenserne for medico-branchens produktion af apparatur og instrumenterer beskrevet under afsnittet om de statsfinansielle konsekvenser.Medicobranchen producerer ud over apparatur og instrumenter også høreapparater. Høreapparaterneudgør en relativ stor andel (28 %) af den samlede omsætning af medicinsk udstyr i medico-industrien. Det skønnes, at producenterne af høreapparater, på linje med producenterne af apparaturog instrumenter, vil få udgifter i forbindelse med omstillingen til RoHS, der ligger inden for denormale prisudsving og sædvanlige omkostninger i forbindelse med den teknologiske udvikling.Generelt er den danske eksport af medicinsk udstyr større end importen. Importen er ca. 2/3 afomsætningen. Danmark har allerede generelle begrænsninger ifm. import og salg af produkter, derindeholder bly, kviksølv og cadmium. Der er dog mange undtagelser for medicinsk udstyr samtmåle- og overvågningsudstyr i de danske særregler. Den danske produktion er muligvis på enkelteområder allerede omstillet i forhold til Kommissionens forslag, hvilket vil kunne ses som enkonkurrencemæssig fordel for de områder i den danske medico-branche.I udkastet foreslås endvidere, at produkter, der er omfattet af RoHS, skal CE-mærkes. I forbindelsehermed skal der udfyldes overensstemmelseserklæringer. Dette vil give en forøgelse af deerhvervsadministrative byrder. Det skønnes dog at være en marginal forøgelse, idet CE-mærkning30

og dermed overensstemmelseserklæringer for elektriske og elektroniske produkter allerede erpåkrævet i forbindelse med anden regulering.Samlet set vurderer Kommissionen, at forslaget vil indebære positive nettofordele forsamfundsøkonomien, om end de formentlig er små.BeskyttelsesniveauHvis produktkategorierne medicinsk udstyr og måle- og overvågningsudstyr optages i RoHS,skønner Kommissionen, at det vil spare den europæiske affaldsstrøm for 1414 tons bly, 2,2 tonscadmium, 30 kg kviksølv, 800 kg Krom VI, samt et antal tons flammehæmmere (PBB og PBDE),som er mindre end 10 tons. Det fremsatte forslag vil dermed lette affaldshåndteringen og forbedrebeskyttelsen af sundhed og miljø markant.Det er foreslået, at elektrisk og elektronisk udstyr skal CE-mærkes. Dette vil muligvis forbedreoverholdelsen af direktivet og dermed miljøbeskyttelsen. Her skønnes dog at være tale om enmindre forbedring.Danmark har generelle begrænsninger ifm. import og salg af produkter, der indeholder bly, kviksølvog cadmium. Der er dog ikke tale om totalforbud for de tre stoffer, da de nuværende danske reglerindeholder en række undtagelser. For de omfattede produkttyper er de danske grænseværdier på 100ppm for bly og kviksølv, og 75 ppm for cadmium.I RoHS er grænseværdien 1000 ppm for bly og kviksølv og 100 ppm for cadmium.For kviksølv gælder det, at medicinsk udstyr og måleinstrumenter er undtaget fra de danskesærregler. I praksis er der ingen produkter indenfor de to nye produktgrupper, hvor den danskegrænseværdi på 100 ppm gælder. Det betyder, at der vil være tale om en stramning af reglerne forkviksølv ved optagelsen af de to nye produktgrupper under RoHS.I forhold til de danske særregler for bly er det f.eks. tilladt at anvende bly i lodninger, legeringer ogi elektroniske komponenter inklusiv ledninger. Det vil sige, at for disse anvendelser sikreromarbejdningen af RoHS, at det tilladte indhold af bly sænkes fra 100 % til 0,1 % (1000 ppm). Ogden største anvendelse af bly i elektroniske produkter er ifølge Kommissionen i lodninger.Det vurderes derfor, at forslaget om at fastsætte grænseværdier for bly, cadmium og kviksølv formedicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr samlet set - selvom grænseværdierne vedenkelte anvendelser muligvis øges marginalt - har en positiv effekt på beskyttelsesniveauet iDanmark.Specielt begrænsningen af bly i lodninger i medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyrforventes at medføre en markant forbedret effekt på beskyttelsesniveauet.Ligeledes vil forslaget indebære, at flere elektroniske produkter ikke må indeholde en særlig typekrom og de meget problematiske bromerede flammehæmmere. Disse elementer vil betyde enpositiv indvirkning på det danske beskyttelsesniveau.Det bemærkes i øvrigt at både en grænseværdi på 1000 ppm (0,1%) og 100 ppm (0,01%), heltgenerelt vil være udtryk for et forbud mod at tilsætte bly og kviksølv til produkterne.Koncentrationer i det område vil typisk være urenheder.

DI ITEKDI ITEK, der er en underafdeling af Dansk Industri (DI), støtter CE-mærkningen idet de produkter,der er underlagt RoHS, også skal leve op til krav i andre CE-mærkningsdirektiver, hvorfor der ikkeindføres nye administrative forpligtelser ved kravet om CE-mærkning.DI ITEK er umiddelbart positive mht., at anvendelsesområdet totalharmoniseres og at listerne overprodukter i de 10 produktkategorier er udtømmende. De mener dog ikke at listerne i deresnuværende form omfatter alle elektriske og elektroniske produkter. De mener også, at der stadigvæker mange muligheder for individuelle fortolkninger.DI ITEK mener desuden at de to undtagelser:- udstyr, der specifikt er udformet til at være en del af en anden type udstyr, som ikke falder underdirektivets anvendelsesområde, og som kun kan fungere som en del af dette udstyr og- udstyr, der ikke skal bringes i omsætning som en enkel funktionel eller kommerciel enhed,vil kunne give anledning til individuelle fortolkninger.DI ITEK foreslår i stedet, at direktivet baseres på en generel definition af elektrisk og elektroniskudstyr.Fælles Faglig ForbundFælles Faglig Forbund (3F) støtter forslaget, men ser dog gerne, at tilføjelsen afproduktkategorierne medicinsk udstyr samt måle og overvågningsudstyr sker tidligere end 2014,samt at den trinvise ikrafttrædelse bliver så kort som muligt. 3F bygger deres forslag på dengenerelle holdning, at hvis stoffer er farlige og problematiske bør brugen forbydes hurtigst muligtLandsorganisationen i DanmarkLandsorganisationen i Danmark (LO) støtter de foreslåede ændringer af RoHS-direktivet, men serdog gerne, at ændringerne i ROHS om begrænsning af indhold af visse farlige stoffer i måle- ogovervågningsudstyr træder i kraft tidligere end 2012, samt at den trinvise ikrafttrædelse bliver såkort som muligt.Det Økologiske RådDet Økologiske Råd mener, at mange forventede, at der i forbindelse med revisionen af RoHS-direktivet, ville blive inkluderet flere stoffer. Det Økologiske Råd fremhæver, at fremsynedeproducenter har arbejdet målrettet mod udfasning af yderligere farlige stoffer. De fremsynede32

producenter har vist, at det er muligt, at producere produkter og komponenter uden bromeredeflammehæmmere, PVC og ftalater. Det Økologiske Råd er derfor skuffet over, at lovgivningen ikkefølger disse producenters udviklingsarbejde op med lovmæssige stramninger allerede nu.Det Økologiske Råd fremfører, at den bromerede flammehæmmer HBCDD er skadelig forudviklingen af fostres nervesystem, ftalaten DEHP er hormonforstyrrende og er i dag klassificeretsom fosterskadende og skadelig for reproduktionsevnen. Både bromerede flammehæmmere ogftalater kan afgives til indemiljøet hos forbrugeren, når elektronikprodukterne bliver varme underbrug. Stofferne er også skadelige for arbejdere i produktions- og affaldsfasen forelektronikprodukterne.Det Økologiske Råd vurderer, at det kan tage flere år, før HBCDD, DEHP, BBP og DBP erfærdigvurderet i REACH-systemet. I denne periode får udviklingen indenfor elektroniske ogelektriske produkter dermed ingen lovgivningsmæssig støtte til udfasning af unødvendige ogproblematiske stoffer. Det Økologiske Råd mener derfor, at RoHS-direktivet ikke skal afventeREACH, men allerede nu forbyde stofferne.Dansk ErhvervDansk Erhverv mener, at når medicinsk udstyr og udstyr til måling og overvågning bliver omfattetaf RoHS-direktivet, vil det pålægge virksomheder, der importerer eller producerer denne typeudstyr, nye administrative forpligtelser, som de på nuværende tidspunkt ikke er klar over. DanskErhverv mener derfor, at det vil være nødvendigt at iværksætte en oplysningskampagne, ligesomdet er væsentligt at fastholde en overgangsperiode, der sætter virksomhederne i stand til at kunneoverholde de nye regler uden at være nødt til at kassere allerede producerede apparater.Dansk Erhverv mener desuden, at forslaget om at totalharmonisere produktlisterne i de respektiveproduktkategorier, i en vis udstrækning, vil gøre det enklere for virksomhederne at beslutte,hvorvidt et konkret produkt er omfattet af reglerne. Det vil dog afstedkomme et behov for atbeskrive, hvordan listerne kan opdateres. Det er i den sammenhæng vigtigt, atopdateringsprocedurerne er gennemskuelige for virksomhederne, så inkludering af nye produkter ilisterne sendes i høring hos berørte brancher og herudover varsles i god tid.Dansk Producentansvarssystem/WEEE-SYSTEMDansk Producentansvarssystem påpeger, at forslaget indebærer at Kommissionen viakomiteproceduren løbende skal tilføje nye specifikke produkter til listerne inden for de forskelligeproduktkategorier. WEEE-System har iagttaget, at de medlemsstater, der ved implementeringen afdirektivet på nationalt plan valgte denne metode i 2005/2006 alle har forladt fremgangsmåden igen,fordi metoden ikke var velegnet.Dansk Producentansvarssystem er af den opfattelse, at der skal foreligge en enkel og gennemskueligmetode til identifikation af, hvorvidt udstyr er omfattet af direktivet. Dette er uafhængigt af om, derudvikles produktlister eller ej. En sådan metode eksisterer ikke i dag. Metoden bør være ensartet ogoffentlig kendt.Dansk Producentansvarssystem foreslår derfor, at Danmark arbejder for at gøre formålet meddirektivet mere klart, herunder at specificere formålet med de enkelte undtagelser og hvorvidtudstyr er undtaget lovgivningen. Der skal samtidig etableres en enkel, transparent og harmoniseretmetode til identifikation af, hvorvidt udstyr er omfattet af direktivet.Affald danmark33

Affald danmark mener, at en præcis definition af direktivets anvendelsesområde vil bidrage til atetablere lige konkurrencevilkår. Affald danmark bakker derfor op om de udtømmende produktlister- dog med den tilføjelse, at det bør sikres, at nye elektroniske produkter ikke falder udenfor, fordi deikke konkret fremgår af den udtømmende liste.Desuden bør fortolkningsmulighederne vedrørende anvendelsesområdet indskrænkes mest muligt.Derfor anbefales det at præcisere bestemmelsens ordlyd under art. 2, stk. 3, pkt. c), der siger at,”udstyr, der ikke er beregnet til at blive bragt i omsætning som en enkeltstående funktionel ellerkommerciel enhed ikke er omfattet af direktivet”.RenoSamRenoSam kan generelt tilslutte sig, at produktlisterne gøres udtømmende og at definitionerne idirektivet gøres mere tydelige.European Committee of Domestic Appliance ManufacturersEuropean Committee of Domestic Appliance Manufacturers (CECED) lægger vægt på, at direktivetbliver konsistent og velfungerende.Importører og producenter skal have samme forpligtigelser mht. egenkontrol af elektriske ogelektroniske produkter. CEDED foretrækker egenkontrol og CE-mærkning frem for kontrol af entredje part. Der bør udvikles standarder for, hvordan virksomhederne kan udføre egenkontrol.Definitionen af homogene materialer bør udvides med et mandat til, at der kan udvikles standarderfor kemiske produkter.Begrænsning af nye stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr bør håndteres som beskrevet i REACHartikel VIII. Henvisningen til ”REACH metoden” opfattes dog som meget uklar. CECED mener atvurderingerne af stoffer skal baseres på en livscyklusrisikovurderingstilgang, og at tilgængelighedog pålidelighed af alternativer skal tages med i vurderingen.CEDED mener desuden, at behovet for at revidere en undtagelse bør vurderes individuelt i hverenkel sag.LægemiddelstyrelsenI høringssvaret tilkendegiver Lægemiddelstyrelsen, at for medicinsk udstyr fungerer CE-mærkningen som fabrikantens bekræftelse af, at det pågældende udstyr har været underkastet enoverensstemmelsesvurdering og lever op til kravene til medicinsk udstyr. Der er principielt set ikkenoget til hinder for, at der kan anbringes en angivelse af, at EF-mærkningen også henfører til RoHS,hvis CE-mærkningens synlighed og læsbarhed ikke forringes.Lægemiddelstyrelsen gør opmærksom på, at forslaget indeholder krav om, at fabrikanten skalopbevare den tekniske dokumentation og CE-overensstemmelseserklæringen i 10 år, efter atproduktet er blevet bragt i omsætning. Det er 5 år mere end kravene til opbevaring afdokumentation efter direktiverne om medicinsk udstyr – bortset fra implantabelt medicinsk udstyr,hvor opbevaringsperioden er udvidet til 15 år.Lægemiddelstyrelsen vurderer, at der i forslaget lægges op til nye administrative og tekniske kravtil fabrikanterne af medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik. Det fremføresdesuden, at direktiverne om medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik ikkeindeholder tilsvarende regulering af importørers eller distributørens adfærd.34

Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne skal gennemføre markedsovervågning i henhold tilartikel 15-29 i forordning (EF) nr. 765/2008. Lægemiddelstyrelsen har meddelt Kommissionen, atdet er deres umiddelbare opfattelse, at forordningen ikke finder anvendelse på medicinsk udstyr iforhold til overholdelse af reglerne i udstyrslovgivningen. Med forslaget bliver medicinsk udstyr ogmedicinsk udstyr til in vitro-diagnostik eksplicit omfattet for så vidt angår markedsovervågning iforhold til overholdelse af miljøreglerne i RoHS-direktivet. Det skal afklares, hvem der skalforetage markedsovervågningen.Lægemiddelstyrelsen betragter RoHS-direktivet som supplerende miljøkrav til de nuværende kravom, hvorledes medicinsk udstyret skal fremstilles. Hensynet til miljøet er ikke reguleret idirektiverne om medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik. Ideelt set burde dervære en henvisning fra udstyrsdirektiverne til RoHS-direktivet, således at fabrikanterne bliver gjortopmærksom på, at der findes supplerende miljøkrav.Ingen Bemærkninger til udkastet.Advokatrådet, IT- og Telestyrelsen, Rigsrevisionen, Velfærdsministeriet, Vejdirektoratet,Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Realkreditrådet, Dansk Arbejdsgiverforening,Beredskabsstyrelsen har ingen bemærkninger til udkastet.Sagen har været behandlet på et møde i Miljøspecialudvalget den 23. september 2009, hvor derindkom følgende kommentarer:DI ITEKgav udtryk for, at man ikke ønsker industrielt udstyr og consumerables omfattet afforslaget.DI ITEKmente desuden, at RoHS burde opsluges af REACH ved REACH-revisionen i2012.Dansk Erhvervønskede heller ikke industrielt udstyr eller consumerables omfattet af forslaget, ogbegrundede det med, at industrielt udstyr ofte er stort og bygget sammen med ikke-RoHS produkter,hvilket gør det meget vanskeligt at undersøge, om udstyret overholder RoHS-reglerne eller ej. Iforhold til consumerables var synspunktet, at f.eks. en CD ikke er et elektrisk eller elektroniskprodukt og at det forplumre grænsen mellem RoHS og REACH, hvis sådanne produkter medtagesunder RoHS.Greenpeacegjorde opmærksom på, at man fuldt ud kunne støtte Økologisk Råds skriftligekommentar.Der er indkommet skriftlige kommentarer fraØkologisk Råd,hvor organisationen gav udtryk fortilfredshed med, at regeringen ønsker at gå videre vedr. forbud mod kemiske stoffer og at der skalses på stoffernes farlighed og eventuelle problemer i forbindelse med genanvendelse af materialerog affaldshåndtering, uden at afvente en risikovurdering under REACH.7. ForhandlingssituationenForhandlingerne blev indledt den 9. marts 2009 i arbejdsgruppen for miljø, efterfulgt af drøftelser d.29. maj, d. 15. juni, d. 7. juli og den 16. juli 2009.Under de første møder om forslaget hilste medlemsstaterne forslaget velkomment. Kun ét enkeltland havde ikke betænkeligheder ved de udtømmende produktlister for produktkategorierne og derer et generelt ønske om at finde en bedre løsning.35

På baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen udsendte formandskabet den 3. september etkompromisforslag. Den væsentligste ændring heri var at ændre anvendelsesområdet til at omfatte alelektrisk og elektronisk udstyr, medmindre udstyret specifikt er undtaget i direktivteksten. Detbetyder, at både produktkategorierne og produktlisterne er blevet slettet fra kommissionens forslag.Langt de fleste Medlemsstater bakkede op om formandskabets forslag ved mødet den 9. september.Et enkelt land kunne dog ikke støtte forslaget og stillede spørgsmålstegn ved, om en sådan ændringaf anvendelsesområdet lå inden for rammerne af omarbejdningen af direktivet.Det er stadigvæk uklart, hvordan landene forholder sig til begrænsning af flere stoffer. Der erligeledes uklarhed mht. hvordan landene ønsker, at der skal tilføjes nye stoffer i fremtiden. Detteskyldes hovedsageligt, at metoden skal harmoniseres med REACH og at der ikke er erfaring med,hvordan speciallovgivning for kemiske stoffer i artikler afpasses.Harmoniseringen med varepakken er blevet modtaget uden større indsigelser.

8. Regeringens generelle, foreløbige holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag til omarbejdning af RoHS-direktivet velkomment, da deter regeringens vurdering, at det samlet set vil kunne formindske brugen af farlige stoffer i fleretyper af elektriske produkter.Regeringen støtter Kommissionens forslag om at udvide direktivets anvendelsesområde medmedicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr. Regeringen ser ingen umiddelbar grund til,hverken at medtage flere undtagelser eller at indføre yderligere forskydninger afikrafttrædelsestidspunktet.Regeringen kan ikke støtte Kommissionens forslag om tilhørende udtømmende produktlister. Deudtømmende lister vil forringe miljøbeskyttelsen og forøge den administrative byrde for staten, nårnye produkter skal tilføjes via komitéproceduren. Desuden imødekommer forslaget ikke intensionenom at minimere nationale fortolkningsmuligheder, idet der stadigvæk er en række funktionellebeskrivelser af udstyret. Det løser heller ikke problematikken med de såkaldte gråzoneprodukter,som ikke hører til i nogle af kategorierne. Regeringen mener, at fortolkningsproblemerne bør løsesved en mere generel definition af elektriske og elektroniske produkter.Det er regeringens vurdering, at en række produkttyper ikke entydigt kan opfattes som værendedækket af direktivet. Det drejer sig om stationært udstyr, industrielt udstyr, professionelt udstyr,udstyr, der sælges fra virksomhed til virksomhed uden at blive udbudt/markedsført, udstyr medflere funktioner og de såkaldte ”consumables” og tilbehør, dvs. produkter, der indsættes i elektriskeller elektronisk udstyr, som f.eks. printerpatroner, CDer og lignende. Det er regeringens holdningat disse produkttyper bør være omfattet af direktivet.Der skal ifølge forslaget gives undtagelser i de tilfælde, hvor de socioøkonomiske omkostninger erstørre end de positive miljøeffekter. Som udgangspunkt bakker regeringen op omkring brugen afsocio-økonomiske analyser ifm. udarbejdning af reguleringstiltag. Den socio-økonomiske analysemuliggør en kvalificeret og informeret beslutning. Studier har dog vist, at socioøkonomiske studierofte er belastede af manglefulde datagrundlag, og dette bør reflekteres i, hvordan studierne skalanvendes. Regeringen mener derfor ikke det er reelt muligt udelukkende at basere afgørelsen om,der skal gives en undtagelse eller ej på en socio-økonomiske analyse.

Kommissionen har ikke foreslået flere stoffer inkluderet i forslaget. Regeringen ønsker at mindskebrugen af halogenerede flammehæmmere, hvor det er teknisk og økonomisk muligt. Dette gælderspecielt for elektriske og elektroniske produkter. Regeringen er desuden generelt bekymret overbrugen af hormonforstyrende stoffer i forbrugerprodukter og ønsker derfor at mindske brugen, hvordet er muligt. Dette gælder også for kemiske stoffer, der anvendes i elektriske og elektroniskeprodukter. Det er regeringens holdning, at reguleringen skal være formuleret således, at der viakomitéprocedure løbende kan tilføjes nye stoffer.De fire stoffer, der ifølge forslaget skal vurderes i REACH, står allerede på nuværende tidspunkt påkandidatlisten til godkendelsesordningen i REACH. Regeringen vurderer, at det videnskabeligegrundlag for disse stoffer er dækkende, og at der ikke er grund til at afvente en genvurdering afstofferne i REACH sammenhæng. Da der er alternativer til rådighed på markedet, der anvendes iandre produkter som f.eks. legetøj, er det Regeringens holdning, at de allerede nu bør begrænsesgennem RoHS. Dette vil betyde en forbedring af forslagets beskyttelsesniveau. Dog skal der indenindførelse af begrænsninger af stofferne foretages en socio-økonomisk analyse af konsekvenserne.Da det omarbejdede direktiv har en relativ lang overgangsperiode, inden det træder i kraft, er detregeringens umiddelbare forventning, at omkostningerne ved at udfase stofferne vil være relativtlave.Det er desuden regeringens holdning, at hvis der er belæg for det, skal andre problematiske stofferoptages i RoHS eller vurderes af Kommissionen med henblik på optagelse, under hensyntagen til deøkonomiske omkostninger set i forhold til den forventede miljøgevinst.Kommissionen foreslår, at farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr løbende skal vurderesefter REACH-proceduren. Det betyder dog, at stofferne hovedsageligt vil blive vurderet ud fra enrisikotilgang, hvor det tidligere har været fyldestgørende at se på stoffernes farlighed og eventuelleproblemer i forbindelse med genanvendelse af materialer og affaldshåndtering. Regeringen mener,at begge tilgange skal kunne benyttes. Regeringen mener, at det er vigtigt at stoffer stadig kanvurderes på basis af deres farlighed og eventuelle problemer i forbindelse med genanvendelse afmaterialer og affaldshåndtering. Regeringen mener samtidig, at der skal gøres optimal nytte af denviden, der opbygges om farlige stoffer indenfor REACH-forordningen.Det er regeringens holdning, at grænseværdierne fortsat skal gælde for homogene enkeltdele og ateventuelle problemer i forhold til at måle på små dele, skal løses via tekniske standarder. Hvisgrænseværdierne ændres til at gælde for hele produktet i stedet for hver homogen enkeltdel vil detbetyde, at der kan tilsættes væsentligt større mængder af de problematiske stoffer. Dette skyldes, atgrænseværdierne er baseret på vægtmæssigt indhold. En sådan ændring vil betyde en markantforringelse af beskyttelsesniveauet.Kommissionen lægger op til, at den via komitéprocedure kan fastsætte nærmere bestemmelser foransøgninger om undtagelser. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at det vil fremmeprocessen omkring undtagelserne. Herudover mener regeringen, at Kommissionen skal sikre sig, atal viden om RoHS kompatible alternativer fremskaffes.I udkastet foreslås, at RoHS kompatible produkter CE-mærkes. Det bevirker, at produkter, der hørerunder RoHS’ anvendelsesområde, ikke må sendes på markedet, før de har fået påført et CE-mærke.Regeringen støtter dette.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg37

PUNKT 4Udkast til rådskonklusioner vedr. en EU strategi for bedre skibsophugning12950/09

Resume

Formålet med udkast til rådskonklusioner er at sætte rammen for det videre arbejde i EU frem tilkonventionen om sikker ophugning af skibe træder i kraft. Der lægges i rådskonklusionerne op til,at der skal være særligt fokus på EU-skibe med henblik på at sikre en sikker miljømæssig forsvarligophugning af disse. Der lægges op til, at Kommissionen skal udarbejde lovgivning med henblik påat implementere nøgleelementer af den fremtidige konvention om sikker ophugning af skibe, samtudvikle regulering, der gør det muligt at omfatte krigsskibe og andre offentligt ejede skibe afkravene. Dette kombineres med incitamenter til at få industrien til at lave frivillige aftaler omophugning af skibe indtil konventionen træder i kraft, samt endelig at vurdere muligheden foroprettelse af en obligatorisk fond for ophugning af skibe.1. StatusRådet udsendte den 7. september 2009 ovennævnte udkast til rådskonklusioner med henblik påvedtagelse på Rådsmødet den 21. oktober 2009.2. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne er at fastlægge grundlaget for det videre arbejde i EU i relation tilKonventionen om sikker ophugning af skibe. Konklusionerne spiller sammen med EU-strategien,der har til formål at forbedre mulighederne for miljø-, sundheds- og arbejdsmæssig forsvarligskibsophugning af EU-skibe særligt i tidsrummet indtil den nye konvention om ophugning af skibe,der er vedtaget i FN’s søfartsorganisation IMO i maj 2009, træder i kraft.Der fokuseres i udkastet til rådskonklusionerne særligt på, at der sikres en sikker miljømæssigforsvarlig ophugning af skibe med særlig tilknytning til EU, det være sig flagskibe i EU eller skibe,der er ”EU-ejede” i perioden indtil en ny konvention om ophugning af skibe træder i kraft. Samtidigpåpeges det, at udfasningen af enkeltskrogede tankskibe forventes at medføre et stort pres for at fåophugningskapacitet, der er miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig.Det fastslås i rådskonklusionerne, at der er behov for væsentligt reduktion af de miljømæssige,sundheds- og sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med ophugning af skibe globalt set og særligt iSyd Asien.Det vurderes, at EU har et særligt globalt ansvar, da 25 % af verdens flåde er under flag hos et EU-medlemsland, og omkring 40 % af flåden er ejet af europæere. Formålet med rådskonklusionerne erat sikre, at skibe med en stærk tilknytning til EU bliver ophugget sikkert og miljømæssigtforsvarligt bl.a. ved brug af de tiltag, som Kommissionen har foreslået i sin strategi om ophugningaf skibe. Det fastslås, at konventionen om ophugning af skibe er det første skridt mod udfasning afskibsophugning på strandene.Det vurderes, at EU potentielt vil kunne øge sin ophugningskapacitet, specielt for små skibe – og atdette kan være med til at begrænse den miljømæssige påvirkning ved ophugning af skibe, samtidigmed at det kan være med til at udvikle forretningsmuligheder og øge beskæftigelsen i EU.39

Det fastslås, at skibe, der vurderes at være affald fortsat vil være omfattet af forordningen omoverførsel af affald og Basel-konventionen, indtil der – under Basel-konventionen - er truffet enbeslutning om at tage dem ud af Basel-konventionen.Det præciseres, at fremtidige tiltag på området skal være i overensstemmelse med Konventionen omophugning af skibe, og at negativ påvirkning af den europæiske industris konkurrenceevne så vidtmuligt skal undgås.Det understreges, at konventionens effektivitet kan blive udviklet med supplerende elementer såsomen overtrædelsesmekanisme, auditering af ophugningsfaciliteterne, mere åbenhed omophugningspraksis og frivillige tiltag fra industrien. Det pointeres, at niveauet for håndhævelse ogkontrol i konventionen om ophugning af skibe afhænger af økonomiske faktorer.Rådskonklusionerne fastsætter bl.a. følgende forslag til handlinger:EU-medlemslandene opfordres til at ratificere konventionen hurtigst muligt, så konventionen kantræde i kraft snarest.Kommissionen bliver opfordret til at lave et forslag til regulering med henblik på at gennemførenøgleelementer i konventionen om ophugning af skibe herunder særligt et kontrol- ogcertificeringssystem for skibe, grundlæggende krav til ophugningsfaciliteter og regler omkommunikation og afrapportering med henblik på at få implementeret konventionen før den træder ikraft.Endvidere opfordres Kommissionen til at kigge på yderligere tiltag beskrevet i strategien medhenblik på hurtigt at få forbedret praksis for ophugning af skibe globalt, samt at undersøgeydereligere supplerende tiltag på EU-niveau med henblik på at få en tidlig ikrafttræden afkonventionen og mulige tiltag i den mellemliggende periode indtil konventionen træder i kraft.Særligt tænkes på udarbejdelsen af EU-regler, der skal sikre en miljømæssig forsvarlig ophugningaf krigsskibe og andre offentligt ejede skibe samt en mulig obligatorisk fond, der er baseret påforurenerens betaler princippet.Kommissionen opfordres til at promovere frivillige tiltag hos bl.a. maritime interessenter så somoplysningskampagner, uddeling af priser for forbilledlige tiltag, promovere brugen af lister overfarlige stoffer og klar-til-ophugning-certifikater i overensstemmelse med kravene i konventionenom ophugning af skibe.Medlemslandene opfordres til at udarbejde og implementere nationale strategier for at sikremiljømæssig forsvarlig ophugning af skibe i overensstemmelse med nationalebæredygtighedsstrategier og relevante internationale aftaler. Der opfordres til aktivt at støtte bådeteknisk og finansiel implementering af konventionen særligt for de udviklingslande, der harophugningsfaciliteter.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.40

5. konsekvenser for DanmarkMeddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller miljømæssige konsekvenser,da der er tale om en opfordring til, at Kommissionen undersøger konkrete tiltag yderligere. SåfremtKommissionen efterfølgende vælger at fremlægge forslag på en række af de omtalte områder, kandet medføre statsfinansielle konsekvenser, som finansieres efter gældende retningslinjer. Der vil iforbindelse hermed blive gennemført en vurdering af forslagenes konsekvenser for Danmark.6. HøringPå møde i Miljøspecialudvalget den 23. september 2009 bemærkede Danske Maritime, at for atskibsophugningskonventionen kan træde i kraft, er det nødvendigt, at alle EU-lande ratificererkonventionen. Konventionen bør ikke implementeres ved EU-regler, da det vil føre til, atkonventionen ikke ratificeres af de EU-lande, der ikke har maritime interesser. Danske Maritimebemærkede endvidere, at hvis der i sidste ende bliver vedtaget EU-lovgivning på området, da børdet være en forudsætning i lovgivningen, at alle EU-lande ratificerer konventionen før enlovgivning kan træde i kraft.Rederiforeningen har afgivet skriftlige bemærkninger, hvori de har oplyst, at kan fuldt ud kantilslutte sig Regeringens foreløbige generelle holdning til rådskonklusionerne vedrørende en EUstrategi for bedre skibsophugning.7. ForhandlingssituationenUdkast til rådskonklusioner blev drøftet på Rådets arbejdsgruppemøde den 15. september 2009. Derer afsat endnu et arbejdsgruppe møde den 1. oktober. Rådskonklusionerne er fremsat med henblikpå vedtagelse på Miljørådsmødet den 21. oktober 2009.I de hidtidige drøftelser har en relativt stor gruppe lande herunder Danmark påpeget behovet for athave et globalt fokus i rådskonklusionerne.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for udkastet til rådskonklusioner. Regeringen kan tilslutte sigformandskabets overordnede ønske om at forbedre mulighederne for miljø-, sundheds- ogarbejdsmæssig forsvarlig skibsophugning i EU og i global sammenhæng. Dog finder regeringen, atrådskonklusionerne skal have et mere global fokus end den hovedvægt, der er lagt på EU og EU-skibe i udkastet. Dette skyldes, at søfart er en global industri. Derfor vil en snæver EU-reguleringnæppe have den tilsigtede miljømæssige gevinst, blandt andet fordi ekstra krav til skibe under EU-landes flag, kan føre til, at visse af disse skibe udflages ud.Overordnet set er det væsentligt at sikre, at samtlige EU-lande ratificerer konventionen hurtigstmuligt, således at konventionen kan træde i kraft hurtigt globalt.Lovgivning i perioden indtil konventionen træder i kraftEn ensidig og tidlig implementering af konventionen for EU-landenes skibe ogophugningsfaciliteter bør kun prioriteres, såfremt det medfører en global miljøgevinst i form af41

miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig ophugning af de store skibe, der sejler påverdenshavene. Det er nødvendigt nøje at overveje og juridisk afklare, hvilke tiltag, der er brug forat nå dette mål.Regeringen finder det vigtigt, at en eventuel EU-regulering motiverer EU-landene til at ratificerekonventionen og i alt fald ikke fjerner presset på EU-landene til at ratificere konventionen, idet enmanglende ratifikation fra EU-landenes side, vil kunne have negativ indvirkning på 3. landes lyst tilat ratificere konventionen.Regeringen finder det væsentligt i perioden indtil konventionen træder i kraft globalt at sikre, at deretableres et system, hvor hovedelementerne i konventionen indgår, herunder at skibene kanophugges de steder i verden, hvor det sker i overensstemmelse med konventionens krav. Dette kaneventuelt understøttes af frivillige aftaler med erhvervet.Der er behov for at fremme en udvikling væk fra den utilstrækkelige ophugning, der sker ihovedparten af Asien i dag hen imod at få ophugningslande til at opgradere deres faciliteter. For atpåvirke markedet og for at få opgraderet faciliteterne globalt vil en væsentlig faktor være, at detbliver muligt fra EU's side lovligt at sende skibe til faciliteter i udviklingslande, der lever op tilkonventionens krav. Dette forudsætter en revision af EU´s forordning om overførsel af affald.Opgradering af ophugningsfaciliteter skal understøttes af kapacitetsopbygning i de pågældendelande.Ovennævnte tiltag vil fremme mulighederne for at få konventionen ratificeret og i kraft.Offentligt ejede skibeRegeringen mener, at en eventuel EU-regulering om ophugning af skibe bør også gælde forkrigsskibe og andre offentligt ejede skibe, da disse kategorier af skibe ikke er omfattet afkonventionen.Frivillige aftalerRegeringen finder, at der bør opfordres til frivillige aftaler bl.a. via kampagner om forsvarligskibsophugning og udarbejdelse af en liste over ”grønne” ophugningsfaciliteter, samt oplysning ogvejledning målrettet ophugningspladserne.Oprettelse af skibsophugningsfondEndelig mener Regeringen, at ideen med en skibsophugningsfond bør undersøges nærmere. Ensådan fond bør være i overensstemmelse med ”forureneren betaler-princippet”. Den bør omfatte alleskibsejere globalt og fondens penge skal bruges til forbedring af skibsophugning globalt.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.