Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 856
Offentligt
Vejledning omLokalplanlægningIndhold, tilvejebringelse og retsvirkning
Vejledning om lokalplanlægningIndhold, tilvejebringelse og retsvirkningUdarbejdet af:Miljøministeriet, By- og LandskabsstyrelsenRedaktion:Rasmus Hee HaastrupHelle Ina ElmerSolveig ØsterUdgivet september 2009Foto:Boliger på Christianshavn ogdetailhandel: Lisbeth ØhrgaardBoliger i Middelfart: Rasmus Hee HaastrupErhverv i Albertslund: Svend Otto OttHenvendelse om publikationenMiljøministerietBy- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København ØTlf: 72544700mail: [email protected]Tryk:
ISBN 978-87-92256-66-9ISBE 978-87-7091-044-6� Miljøministeriet 2009Publikationen kan citeres med kildeangivelse
3
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Vejledning om lokalplanlægningIndhold, tilvejebringelse og retsvirkning
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
4
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
5
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
INDHOLDINDLEDNING .................................................................................................................................................. 111 LOKALPLANKOMPETENCEN – § 13 ........................................................................................................ 131.1 Lokalplanlægning generelt..................................................................................................................... 131.1.1 Ikke handlepligt ................................................................................................................................................. 131.1.2 Etapedeling ....................................................................................................................................................... 13
1.2 Lokalplanret – § 13, stk. 1 ....................................................................................................................... 141.2.1 Overensstemmelse med anden planlægning .................................................................................................... 151.2.2 Lokalplaner for jordbrugsmæssig anvendelse................................................................................................... 161.2.3 Udlændingeloven .............................................................................................................................................. 16
1.3 Lokalplanpligt – § 13, stk. 2 .................................................................................................................... 171.3.1 Generelt ............................................................................................................................................................ 171.3.2 Lokalplanpligt ved større udstykninger og bygge- eller anlægsarbejder mv. – § 13, stk. 2 ............................... 171.3.3 Kommunens pligt overfor private til at udarbejde lokalplan – § 13, stk. 3.......................................................... 191.3.4 Sikkerhedsstillelse når ejer får areal overført til byzone – § 13, stk. 4............................................................... 211.3.5 Lokalplanpligt, når en lokalplan mv. ikke indeholder nærmere regler................................................................ 211.3.6 Lokalplanpligt til sikring af kommuneplanens virkeliggørelse ............................................................................ 221.3.7 Særlig regel i udlændingeloven......................................................................................................................... 22
1.4 Hvad skal en lokalplan indeholde – § 15............................................................................................... 231.4.1 Mindstekrav....................................................................................................................................................... 231.4.2 Entydighed og detaljeringsgrad......................................................................................................................... 241.4.3 Kompetencenormer........................................................................................................................................... 25
1.5 Forhold til anden lovgivning .................................................................................................................. 261.5.1 Hovedregel........................................................................................................................................................ 261.5.2 Byggeloven ....................................................................................................................................................... 271.5.3 Hegnsloven ....................................................................................................................................................... 281.5.4 Miljøbeskyttelsesloven ...................................................................................................................................... 291.5.5 Vejlovgivningen ................................................................................................................................................. 301.5.5.1 Generelt................................................................................................................................................. 301.5.5.2 Om samspillet mellem vejlovgivningen, ekspropriationsprocesloven og planloven ............................... 311.5.6 Varmeforsyningsloven....................................................................................................................................... 321.5.6.1 Særligt om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg ............................................................ 321.5.6.2 Hvad indebærer tilslutningspligten......................................................................................................... 331.5.6.3 Konsekvensen af, at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke eksisterer, når byggeriet tages i brug . 331.5.6.4 Klageregler ............................................................................................................................................ 341.5.7 Miljømålsloven mm. .......................................................................................................................................... 341.5.7.1 Internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter ............................................................... 341.5.7.2 Vandplanen og Natura 2000-planen samt skovplanen (efter skovloven)............................................... 351.5.8 Råstofloven ....................................................................................................................................................... 351.5 9 Kirkelovgivningen .............................................................................................................................................. 361.5.10 Lov om landbrugsejendomme ......................................................................................................................... 371.5.11 Lov om miljøvurdering af planer og programmer............................................................................................. 371.5.12 Sommerhusloven ............................................................................................................................................ 38
2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER – § 15.............................................................................................. 392.1 Formål....................................................................................................................................................... 392.1.1 Generelt ............................................................................................................................................................ 392.1.2 Betydning for dispensationsmuligheder ............................................................................................................ 40
2.2 Område og zonestatus, bonusvirkning og kortbilag ........................................................................... 40
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
6
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
2.2.1 Lokalplanens område........................................................................................................................................ 412.2.2 Overførsel til byzone ......................................................................................................................................... 412.2.3 Kystnærhedszonen ........................................................................................................................................... 412.2.4 Lokalplaner i landzone ...................................................................................................................................... 412.2.5 Opdeling i delområder ....................................................................................................................................... 422.2.6 Kortbilag ............................................................................................................................................................ 43
2.3 Anvendelse............................................................................................................................................... 442.3.1 Om anvendelsesbestemmelser generelt........................................................................................................... 442.3.1.1 Planens principper................................................................................................................................. 442.3.1.2 Præcision og detaljering ........................................................................................................................ 452.3.1.3 Miljøhensyn (støj) .................................................................................................................................. 452.3.2 Forskellige former for anvendelse ..................................................................................................................... 462.3.2.1 Boligområder ......................................................................................................................................... 462.3.2.2 Erhvervsområder ................................................................................................................................... 482.3.2.3 Blandede byformål – center, bymidte og lign......................................................................................... 502.3.2.4 Byomdannelsesområder........................................................................................................................ 502.3.2.5 Offentlige formål .................................................................................................................................... 51
2.4 Udstykning ............................................................................................................................................... 522.4.1 Fastlæggelse af udstykningsplan ...................................................................................................................... 522.4.2 Beregningsregler............................................................................................................................................... 53
2.5 Vej- og stiforhold ..................................................................................................................................... 542.5.1 Hvad kan bestemmes ....................................................................................................................................... 542.5.2 Samspil med vejlovgivningen mv. ..................................................................................................................... 542.5.3 Hensyn til handicappede................................................................................................................................... 55
2.6 Parkering .................................................................................................................................................. 552.6.1 Redaktionel placering........................................................................................................................................ 552.6.2 Samspil med byggelovgivningen....................................................................................................................... 562.6.3 Forbud mod parkering....................................................................................................................................... 56
2.7 Ledningsanlæg og belysning................................................................................................................. 562.7.1 Behov for regulering af ledningsanlæg.............................................................................................................. 572.7.2 Belysning........................................................................................................................................................... 57
2.8 Bebyggelsens omfang, placering .......................................................................................................... 572.8.1 Bebyggelse ....................................................................................................................................................... 582.8.2 Præcision og detaljeringsgrad........................................................................................................................... 582.8.3 Omfang og placering......................................................................................................................................... 582.8.4 Rammelokalplan ............................................................................................................................................... 592.8.5 Højde, etageantal og afstande mv. ................................................................................................................... 592.8.6 Byfornyelse ....................................................................................................................................................... 602 8.7 Nedrivning af bebyggelse.................................................................................................................................. 61
2.9 Bebyggelsens udseende og bevaring ................................................................................................... 612.9.1 Entydighed og detaljeringsgrad......................................................................................................................... 612.9.2 Bevaring ............................................................................................................................................................ 632.9.3 Skilte og facader ............................................................................................................................................... 642.9.4 Antenner og lignende tekniske anlæg ............................................................................................................... 64
2.10 Udformning, anvendelse mv. af ubebyggede arealer ........................................................................ 642.10.1 Beplantningsplan............................................................................................................................................. 652.10.2 Terrænregulering ............................................................................................................................................ 652.10.3 Samspil med hegnsloven ................................................................................................................................ 652.10.4 Landskabstræk................................................................................................................................................ 652.10.5 Hensyn til handicappede ................................................................................................................................. 66
2.11 Betingelser for at tage ny bebyggelse i brug ..................................................................................... 66
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
7
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
2.11.1 Fællesanlæg ................................................................................................................................................... 662.11.2 Afskærmningsforanstaltninger......................................................................................................................... 672.11.3 Anlæg til opsamling af regnvand fra tage ........................................................................................................ 69
2.12 Friholdelse af ny udsat bebyggelse..................................................................................................... 692.13 Grundejerforeninger.............................................................................................................................. 692.13.1 Afgrænsning.................................................................................................................................................... 692.13.2 Bemyndigelse af grundejerforening................................................................................................................. 70
2.14 Kolonihaveforeninger ........................................................................................................................... 712.14.1 Kolonihaver ..................................................................................................................................................... 71
2.15 Lavenergibebyggelse............................................................................................................................ 722.16 Vandområder i byomdannelsesområde. ............................................................................................. 722.16.1 Anvendelse ..................................................................................................................................................... 722.16.2 Udformning af anlæg....................................................................................................................................... 73
2.17 Servitutter............................................................................................................................................... 742.18 Oplysning om lokalplanens retsvirkninger......................................................................................... 752.18.1 Overtagelse..................................................................................................................................................... 752.18.2 Servitutter........................................................................................................................................................ 752.18.3 Lavenergibebyggelse ...................................................................................................................................... 752.18.4 Midlertidige retsvirkninger ............................................................................................................................... 75
2.19 Frivillige udbygningsaftaler om infrastruktur..................................................................................... 762.19.1 Betingelser for at aftaler kan indgås:............................................................................................................... 762.19.2 Forhold der kan indgås aftaler om:.................................................................................................................. 772.19.2.1 Højnelse af kvaliteten i et infrastrukturanlæg:...................................................................................... 772.19.2.2 Fremrykning i kommuneplanens rækkefølgebestemmelser: ............................................................... 772.19.2.3 Forbedrede udbygningsmuligheder i en ny plan.................................................................................. 772.19.3 Særlige administrative bestemmelser for planforslag baseret på aftaler:........................................................ 782.19.3.1 Bidrag til udarbejdelse og annoncering af planforslag ......................................................................... 782.19.3.2 Oplysninger om aftalen skal offentliggøres.......................................................................................... 78
2.20 Vedtagelse – §§ 24 og 27 ...................................................................................................................... 782.21 Offentlig bekendtgørelse – §§ 24 og 30............................................................................................... 783 REDEGØRELSEN – § 16 ............................................................................................................................ 793.1 Generelt om redegørelser....................................................................................................................... 793.2 Redegørelse for øvrig planlægning ....................................................................................................... 793.3 Tilladelser fra andre myndigheder......................................................................................................... 803.4 Kommunalbestyrelsens tilladelser efter anden lovgivning ................................................................ 803.5 Kystnærhedszonen mv. .......................................................................................................................... 813.6 Butikker .................................................................................................................................................... 813.7 Byomdannelsesområder......................................................................................................................... 823.8 Udbygningsaftaler ................................................................................................................................... 823.9 Arealanvendelsen indtil 500 meter fra risikovirksomhed.................................................................... 823.10 Internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ......................................... 833.11 Forslag til disposition for lokalplanredegørelser............................................................................... 843.11.1 Lokalplanområdets beliggenhed ..................................................................................................................... 843.11.2 Baggrund og formål med lokalplanen.............................................................................................................. 843.11.3 Eksisterende forhold ....................................................................................................................................... 843.11.4 Lokalplanens indhold ...................................................................................................................................... 853.11.5 Forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning........................................................................................... 85
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
8
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
3.11.5.1 Eksisterende lokalplaner ..................................................................................................................... 853. 11. 5. 2 Kommuneplanen .............................................................................................................................. 853.11.5.3 Overordnet planlægning ...................................................................................................................... 863.11.5.4 Øvrig planlægning ............................................................................................................................... 863.11.5.5 Miljøvurdering ...................................................................................................................................... 873.11.5.6 Lokalplanens gennemførelse............................................................................................................... 883.11.5.7 Tilladelser efter anden lovgivning ........................................................................................................ 883.11.5.8 Eventuelle mindretalsudtalelser........................................................................................................... 883.11.5.9 Behandling af indsigelser .................................................................................................................... 89
4 RETSVIRKNING........................................................................................................................................... 894.1 Lokalplanforslag - § 17............................................................................................................................ 894.2 Lokalplaner – § 18.................................................................................................................................... 894.3 Forhold etableret før lokalplanen........................................................................................................... 894.4 Forhold der ønskes etableret efter lokalplanen ................................................................................... 904.5 Forholdet til anden lovgivning – bonus mv. ......................................................................................... 904.6 Ejers mulighed for at kræve kommunal overtagelse ........................................................................... 924.6.1 § 48: Hvad er offentligt formål ........................................................................................................................... 924.6.1.1 Plangrundlaget ...................................................................................................................................... 924.6.1.2 ‘Offentligt formål’ – direkte eller analogt ................................................................................................ 934.6.1.3 Varetagelsen af det offentlige formål ..................................................................................................... 944.6.2 § 48: Omfanget af overtagelsespligten.............................................................................................................. 954.6.3 § 48: Indholdet af begrænsningen i stk. 3 ......................................................................................................... 954.6.4.§ 49: Forbud mod nedrivning ............................................................................................................................ 964.6.5 § 49: Forbud mod større byggearbejder............................................................................................................ 974.6.6 § 49: Indholdet af begrænsningen i stk. 2 ......................................................................................................... 974.6.7 Overførsel til byzone eller sommerhusområde af landbrug mv.– § 47 a ........................................................... 98
5 DISPENSATION FRA LOKALPLANER § 19.............................................................................................. 985.1 Hvornår kan der dispenseres ................................................................................................................. 985.2 Naboorientering mv. – § 20................................................................................................................... 1005.3 Pligt til at dispensere – § 19, stk. 4 ...................................................................................................... 1015.4 Dispensation efter byggelovens § 22, stk. 3, fra nogle lokalplanbestemmelser ............................ 1015.5 Grundejerforeningers og beboerforeningers afgørelser § 21........................................................... 1015.6 Lokaludvalg nedsat i henhold til § 65 d i lov om kommunernes styrelse ....................................... 1025.7 Betingelser ............................................................................................................................................. 1025.8 Forældelse – § 56, stk. 1 ....................................................................................................................... 1036 FORBUD EFTER § 14................................................................................................................................ 1037 TILVEJEBRINGELSE AF LOKALPLANER - §§ 24-32 ............................................................................ 1057.1 Generelt om inddragelse af offentligheden ........................................................................................ 1057.2 Offentliggørelse af forslag til lokalplaner – §§ 24-26 ......................................................................... 1057.2.1 Orientering af myndigheder mv. – § 25 ........................................................................................................... 1067.2.2 Orientering af ejere, brugere og foreninger mv. – § 26 ................................................................................... 1077.2.3 Mindretalsbeskyttelse, § 24, stk. 2 .................................................................................................................. 1077.2.4 Indsigelsesfrist, § 24, stk. 3 ............................................................................................................................. 108
7.3 Statslige myndigheders indsigelser mod lokalplanforslag – §§ 28-29 ............................................ 1087.3.1 Proceduren for statslige myndigheders indsigelser – § 28.............................................................................. 1087.3.1.1 Særlige myndighedshensyn – § 29, stk. 3........................................................................................... 1097.3.1.2 Kystnærhedszonen – § 29, stk. 2 ........................................................................................................ 109
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
9
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
7.4 Miljøministerens konkrete beføjelser – § 3 ......................................................................................... 1107.4.1 Påbud.............................................................................................................................................................. 1107.4.2 Indkaldebeføjelse ............................................................................................................................................ 110
7.5 Forholdet mellem nabokommuner – § 29 b ........................................................................................ 1107.6 Endelig vedtagelse – § 27, stk. 1.......................................................................................................... 1117.6.1 Ændringer ved endelig vedtagelse - § 27, stk. 2 ............................................................................................. 111
7.7 Offentliggørelse af den endeligt vedtagne plan – §§ 30-31............................................................... 1117.7.1 Særskilt underretning om vedtagelsen – § 31 ................................................................................................. 112
7.8 Bortfald af lokalplaner – § 32................................................................................................................ 1138 OPHÆVELSE AF BYPLANVEDTÆGT ELLER LOKALPLAN – § 13, STK. 1 OG § 33, STK. 1 ............ 1138.1 Ophævelse eller revision ...................................................................................................................... 1138.2 Tillæg til en lokalplan ............................................................................................................................ 1138.3 Tilbageførsel til landzone uden lokalplan – § 33 ................................................................................ 1149 Servitutter – § 15, stk. 2, nr. 16, § 18 og §§ 42-44 .................................................................................. 1149.1 Generelt .................................................................................................................................................. 1159.2 Samtykke § 42 ........................................................................................................................................ 1159.3 Påtegning på servitutdokumentet........................................................................................................ 1169.4 Påtaleret § 43.......................................................................................................................................... 1169.5 Offentligretlige servitutter § 44 ............................................................................................................ 11610. KLAGE - PLANLOVENS KAP. 14.......................................................................................................... 11710.1. Hvilke forhold kan påklages .............................................................................................................. 11710.1.1 Særligt om retlige spørgsmål ........................................................................................................................ 11710.1.2 Hvem kan klage ............................................................................................................................................ 11810.1.3 Klagemyndighed ........................................................................................................................................... 11910.1.4 Klagefrist ....................................................................................................................................................... 12010.1.5 Hvem sender man klagen til.......................................................................................................................... 12010.1.6 Klagens indhold og udformning..................................................................................................................... 12110.1.7 Opsættende virkning ..................................................................................................................................... 12110.1.7.1 Retlige klager..................................................................................................................................... 12110.1.7.2 Ekspropriationsklager ........................................................................................................................ 12210.1.9 Søgsmål ........................................................................................................................................................ 12210.1.10 Klagevejledning........................................................................................................................................... 12210.1.11 Eksempler på klagevejledning:.................................................................................................................... 12310.1.11.1 Afgørelse i plansager og underretning i dispensationssager, der ikke offentliggøres ...................... 12310.1.11.2 Offentliggørelse af planforslag uden miljøvurdering ........................................................................ 12310.1.11.3 Offentliggørelse af planer uden miljøvurdering ................................................................................ 12410.1.11.4 Offentliggørelse af planer med miljøvurdering ................................................................................. 12410.1.11.5 Ekspropriationssager....................................................................................................................... 124
11 EKSPROPRIATION § 47 OG § 50........................................................................................................... 125Generelt om ekspropriation efter planloven ............................................................................................. 12511.1 Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner .............................................................................. 12611.1.1. Nærmere om indholdet af planlovens § 47, stk. 1 ............................................................................... 12711.1.2 Det nødvendige plangrundlag for at foretage ekspropriation ........................................................................ 12811.1.3 Særlige hensyn..................................................................................................................................... 13011.1.3.1 Nødvendighedskravet........................................................................................................................ 13111.1.3.2 Kravet om rimelighed/forholdsmæssighed ........................................................................................ 132
11.2 Fremgangsmåde .................................................................................................................................. 133
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
10
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
11.3 Ekspropriation af rettigheder ............................................................................................................. 13411.4 Klage over ekspropriationsbeslutninger .......................................................................................... 13412 Håndhævelse og tilsyn .......................................................................................................................... 134Bilag 1 Oversigt over vejledninger mv. ..................................................................................................... 135Bilag 2: TJEKLISTER................................................................................................................................... 136Til brug ved tilvejebringelse af lokalplaner ............................................................................................................... 136
Til brug for dispensation fra lokalplan ...................................................................................................... 143Til brug ved § 14 forbud .............................................................................................................................. 143Stikord .......................................................................................................................................................... 144
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
11
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
INDLEDNINGLokalplanen kan karakteriseres som en ‘lokal lov’ for, hvad nærmere afgrænsedeejendomme må anvendes til, og hvad der må bygges på dem. Den er hermed etvigtigt redskab for kommunalbestyrelserne til at forme den fysiske udvikling afkommunen.Lokalplanen er direkte retligt bindende for ejere og brugere af fast ejendom, og denanvendelse, bebyggelse og beplantning mv., en lokalplan åbner mulighed for, er afstor betydning for bygherrer, naboer og andre med interesse i byens og kommu-nens udvikling.Vejledningen erstatter alle de afsnit, der handler om lokalplanlægning i Vejledningom Planloven, som blev udsendt af Miljø og Energiministeriet i 1996 samt kap. 1-5i Lokalplanvejledning 1989 (genoptrykt i 1996).Vejledningen indeholder en gennemgang af lokalplaners indhold, tilvejebringelseog retsvirkninger, herunder om lokalplanret og -pligt, dispensationsmuligheder mv.,samt om hvad der skal redegøres for i tilknytning til en lokalplan. Vejledningen in-deholder desuden afsnit om servitutter, klage og ekspropriation i forhold til lokal-planlægning.Nogle oplysninger er givet flere gange, fordi det er relevant at bringe dem i forbin-delse med forskellige afsnit, og fordi vejledningen forventes anvendt som opslags-bog.I en række tilfælde henvises til Planloven med kommentarer, Juristforbundets for-lag, 2. udgave, 2002 (’Kommenteret Planlov’). De ændringer af planloven, der ersket i forbindelse med kommunalreformen, vedrører stort set ikke bestemmelserneom lokalplanlægningen, og kommentarerne hertil gælder fortsat. Der er endviderehenvist til en række afgørelser fra Naturklagenævnet (”Naturklagenævnet Oriente-rer”, NKO), som kan ses påwww.nkn.dksamt Afgørelser og vejledende udtalelserfra Planstyrelsen, som Planstyrelsen udsendte fra 1986 til oktober 1992. Et udvalgafAfgørelser og vejledende udtalelserfra Planstyrelsen findes på By- og Land-skabsstyrelsens hjemmeside,www.blst.dk.Enkelte steder er der desuden henvisttil Kendelser om fast Ejendom (KFE), udgivet af DJØF-Forlagene samt til Miljøretli-ge Afgørelser og Domme (MAD), udgivet af forlaget Thomson A/S. Oplysninger ompraksis mv. kan desuden findes i Kommuneinformations Netinfo-serie (NIS) ogSchultz LovGuide.I teksten er der link til bl.a. de nævnte NKO’er og Afgørelser fra Planstyrelsen. Derer også link til omtalte love og bekendtgørelser, hvor man dog skal være opmærk-som på, om der er foretaget senere ændringer.I bilag 1 til vejledningen findes en oversigt over de vejledninger mv., der er omtalt idenne vejledning.I bilag 2 findes en tjekliste tænkt som hjælp ved kommunernes udarbejdelse ogadministration af lokalplaner. Tjeklisten indeholder bl.a. en oversigt over lands-plandirektiver, der kan være relevante for lokalplanlægningen. Tjeklisten – der ikkeer en udtømmende opregning af relevant lovgivning og relevante forhold – vil blivelagt på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside i Word-format, så kommunerneumiddelbart kan tilpasse den til deres egne forhold.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
12
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Vejledningen findes foruden påwww.retsinfo.dkogså påwww.blst.dki en printven-lig pdf-udgave.Vejledningen følges op af den eksempelsamling, der var i høring samtidig meddenne vejledning. Eksempelsamlingen indeholder en række formuleringer på lo-kalplanbestemmelser. Eksemplerne handler primært om boligområder, men mangeaf formuleringerne vil også kunne bruges ved udarbejdelse af lokalplaner for andreanvendelser.Vejledningen udsendes kun i elektronisk version.Redaktionen er afsluttet den 18. juni 2009
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
13
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
1 LOKALPLANKOMPETENCEN – § 131.1 Lokalplanlægning genereltEn lokalplan er et godt redskab for kommunalbestyrelsen til at præge udviklingen ikommunen. Lokalplaner kan bruges til at fastlægge, hvad forskellige områderfremover skal anvendes til, og hvordan bebyggelse, veje og friarealer mv. skal ud-formes. Herigennem kan kommunalbestyrelsen påvirke kvaliteten af de fysiskeomgivelser i kommunen. Samtidig er udarbejdelse af et forslag til lokalplan veleg-net til at gennemtænke planlægningsmæssige problemstillinger, og tilvejebringel-sesprocessen giver god mulighed for dialog med borgerne om planlægningen.Bestemmelserne i en lokalplan skal have hjemmel i planloven og være så præcistog entydigt formulerede, at det er tydeligt for både dem, der har interesse i planen,og dem som skal administrere bestemmelserne, hvad der gælder (seNKO449/2008).Hvis ikke disse krav er opfyldt, kan der senere bruges meget tid påtolkning af bestemmelserne, og måske behandling af klagesager og prøvelse veddomstolene.
1.1.1 Ikke handlepligtBestemmelserne i en lokalplan er bindende for ejere og brugere af de ejendomme,som planen omfatter. Den bindende virkning betyder, at planens bestemmelserskal overholdes ved fremtidig udstykning, bebyggelse, beplantning osv. Planen harderimod ikke virkning for en lovligt eksisterende bebyggelse eller anvendelse, dersåledes kan fortsætte som hidtil uanset lokalplanen.Der er heller ikke knyttet nogen til en lokalplan. En virkeliggørelse af planen, fx op-førelse af et byggeri, der muliggøres gennem lokalplanen, forudsætter derfor, atvedkommende grundejer(e) kan og vil opføre bebyggelsen. Skal en virkeliggørelsegennemtvinges, må det ske ved ekspropriation, hvis betingelserne herfor er op-fyldt. Se mere om ekspropriation i kap. 11. Se også afsnit 2.11 om betingelse for attage ny bebyggelse i brug.Lokalplanbestemmelser om beplantningens maksimale højde, fastsat med hjem-mel i § 15, stk. 2, nr. 9, kan dog medføre en egentlig handlepligt – pligt til klipningeller beskæring af beplantning. Bestemmelser om beplantningshøjde gælder kunfor ny beplantning etableret, efter at planforslagets hhv. planens retsvirkninger erindtruffet.En lokalplan kan ikke tidsbegrænses. Den gælder, indtil den ændres ved en ny lo-kalplan (§ 18), eller indtil den ophæves, uden at der laves en ny lokalplan i de spe-cielle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen efter § 33 træffer beslutning, om••at ophæve en byplanvedtægt eller en lokalplan for arealer, der tilbageføres tillandzone, ellerat ophæve en landzonelokalplan, fordi der ikke længere er behov for planlæg-ning af området. Se nærmere kap. 8, hvor fremgangsmåden er beskrevet.
Byplanvedtægter og forskellige andre planer og beslutninger efter den tidligerebygge- og byplanlovgivning gælder fortsat, indtil de ændres eller ophæves ved enlokalplan, jf. § 68, stk. 2.
1.1.2 EtapedelingEn lokalplan kan ikke indeholde direkte bestemmelser om etapedeling (tidsfølge).
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
14
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Hvis man ønsker en etapedeling for privatejede arealer, kan man bruge planlovens§ 12, stk. 2, der giver kommunalbestyrelsen ret til at modsætte sig udstykning ogbebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser.Forbud efter § 12, stk. 2, kan godt nedlægges i byzone- og sommerhusområder,hvor der findes en detaljeret lokalplan, men kun hvis lokalplanen er tilvejebragt se-nere end kommuneplanen. I denne situation bør man i lokalplanens redegørelseeller noter oplyse om, at områdets udstykning og/eller bebyggelse skal ske i over-ensstemmelse med kommuneplanens rækkefølge, og at kommunalbestyrelsen vilvære indstillet på at benytte § 12, stk. 2.Efter bestemmelsen i § 12, stk. 2, 2 pkt., kan forbud derimod ikke nedlægges, nårdet pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan,der er tilvejebragt før den kommuneplan eller det kommuneplantillæg, som forbud-det ønskes støttet på. Se nærmere afsnit G.2 iVejledning om kommuneplanlæg-ning.Det er således muligt at detailplanlægge, herunder med et tilstrækkeligt indhold tilat lokalplanpligten er opfyldt, for arealer som i henhold til kommuneplanens række-følgebestemmelser først skal realiseres i en senere etape. Det vil dog ofte værehensigtsmæssigt at udskyde detailplanplanlægningen til umiddelbart før de pågæl-dende arealer skal tages i brug til byformål.En mulighed er i den situation at fastsætte overordnede bestemmelser om et om-rådes anvendelse og hoveddisponering mv. i en rammelokalplan og herefter eta-pevis – efter kommuneplanens rækkefølgebestemmelser – at fastsætte nærmerebestemmelser, som har tilstrækkeligt indhold til at opfylde mindstekravene til en lo-kalplan, der skal danne grundlag for lokalplanpligtige dispositioner. En anden mu-lighed er, at nøjes med at lokalplanlægge for den eller de aktuelle etaper, og så iredegørelsen vise den aktuelle etapes sammenhæng med udvikling af tilstødendeområder.Vær i begge situationer opmærksom på, at kommunen har pligt til snarest at udar-bejde lokalplan efter bygherrens anmodning i de tilfælde, hvor et byggeønske er ioverensstemmelse med kommuneplanen (§ 13, stk. 3). Hvis udbygningen ikke erreguleret gennem rækkefølgebestemmelser i kommuneplanen, har kommunenpligt til at udarbejde forslag til den supplerende lokalplan, der er bebudet i ramme-lokalplanen, hvis en bygherre beder om det. Udtrykket ‘snarest’ betyder, at kom-munalbestyrelsen, så hurtigt det er muligt, skal tage initiativ til at udarbejde et lo-kalplanforslag og senest et år efter bygherrens anmodning skal have offentliggjortet forslag til lokalplan. (Om muligheden for at nedlægge et § 14 forbud, se kap. 6).Det er således afgørende for kommunalbestyrelsens mulighed for at styre tidsføl-gen, at kommuneplanen indeholder bestemmelser om rækkefølgen for udbygningaf arealer til byformål og sommerhusområder.Det følger af § 13, stk. 1, at arealer kun kan overføres fra landzone til byzone, hvisder er overensstemmelse med kommuneplanens rækkefølgeangivelse.
1.2 Lokalplanret – § 13, stk. 1Efter planlovens § 13, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen på ethvert tidspunkt beslut-te at udarbejde et lokalplanforslag. Det sker typisk som led i planlægning af byud-viklingen i kommunen og i situationer, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at sættesit præg på et privat byggeprojekt.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
15
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
1.2.1 Overensstemmelse med anden planlægningPlanloven indeholder en række krav, der skal være opfyldt, for at kommunalbesty-relsen kan vedtage planen endeligt:•Planen må ikke stride mod kommuneplanen, jf. § 13, stk. 1. (SeNKO 37/1994,ogNKO 86/1996.)Kommuneplanens rammer skal, både med hensyn til dengeografiske afgrænsning af de enkelte delområder og anvendelsen af de en-kelte områder, være så præcis og entydig, at det umiddelbart fremgår, hvilkebindende lokalplanbestemmelser, der vil kunne fastsættes (NKO324/2004,ogNKO 451/2008).Er dette krav ikke opfyldt, kan der tilvejebringes et tillæg tilkommuneplanen sideløbende med lokalplanen. Hvis en kommuneplanændringikke er bebudet i planstrategien, er reglen, at der først skal indkaldes idéer ogforslag til indholdet af kommuneplantillægget. Ved mindre ændringer kan dettedog undlades. Se nærmere planlovens § 23 c og vejledning om kommuneplan-lægning afsnit F.4. Se desudenNKO_374/2006.Der må ikke være nedlagt veto af statslige myndigheder efter § 29 (SeNKO83/1995),af regionsrådet efter § 29 a eller af en nabokommune efter § 29 b (ihovedstadsområdet har alle områdets kommuner mulighed for at nedlæggeveto), jf. § 29 a.
•
Lokalplanen må desuden ikke være i strid med:•Regionplanretningslinjer i Regionplan 2005 med senere tillæg, der har sammeretsvirkning som et landsplandirektiv, indtil kommunen har opdateret kommu-neplanen med det nye indhold, og miljøministeren (Miljøcenter Odense, Ros-kilde eller Århus) har ophævet regionplanretningslinjerne.•Regler eller beslutninger (landsplandirektiver) efter § 3, eller § 5 j (om hoved-stadsområdet), eller offentliggjorte forslag hertil.•Regler for planlægning for aktiviteter, der kan påvirke internationale naturbe-skyttelsesområder eller beskadige yngle- og rasteområder for visse arter, derstår ibekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007om udpegning og administration afinternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.•En vandplan eller en Natura 2000-plan efter miljømålsloven, (lov om miljømålmv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder), med enhandleplan efter miljømålslovens §§ 31 a og 46 a eller med regler udstedt imedfør af den samme lovs § 36, stk. 3.•En Natura 2000-skovplan efter kapitel 4 i lov om skove, eller•En råstofplan efter § 5 a i lov om råstoffer.Herudover er det en betingelse, som ikke er angivet i loven, men som følger af al-mindelige regler, at lokalplanen – ikke uden særlig hjemmel – må være i strid medanden lovgivning.Alle bestemmelser i lokalplanen skal have hjemmel i planlovens § 15, stk. 2. Der-udover skal planen som helhed og de enkelte bestemmelser have en planlæg-ningsmæssig begrundelse. Det vil sige, at planen og bestemmelserne ligger indenfor det, som planlovens har til formål at sikre, hvilket i henhold til lovens § 1 stk. 2,særligt er:•at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker enhensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner,•at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
16
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
••
at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsres-source, ogat forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges.
SeNKO 418 2007,hvor en lokalplan – om ophævelse af servitutter – blev ophævetsom ugyldig, fordi kommunen havde varetaget hensyn til kommunens økonomiskeinteresser, som sælger af ejendommen.Virkeliggørelsen af planen kan være afhængig af tilladelser eller dispensation efteranden lovgivning, fx miljøbeskyttelses-, landbrugs-, naturbeskyttelses-, skov-, kir-ke- eller kystbeskyttelseslovgivning. En lokalplan kan nemlig kun med særlighjemmel erstatte tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. (Se nærme-re herom i afsnit 3.3 og 4.5.)
1.2.2 Lokalplaner for jordbrugsmæssig anvendelseEfter planlovens § 15, stk. 5, kan en lokalplan for landzonearealer, der – uden forlandsbyer – fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse, ikke indeholde bestem-melser efter § 15, stk. 2, nr. 3, 6, 8 eller 9, dvs.:•om ejendommes størrelse og afgrænsning,•om bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde,hvori bebyggelsen skal opføres•om anvendelsen af de enkelte bygninger eller•om udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herun-der om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplant-ningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt belysning afveje og andre færdselsarealer).
1.2.3 UdlændingelovenEn særlig bestemmelse (§ 42 j) iudlændingeloven(lovbekendtgørelse nr. 808 af08/07/2008) giver ministeren for flygtninge, indvandrere og integration adgang til –efter forhandling med vedkommende kommune – at beslutte, at planlovens be-stemmelser om kommune- og lokalplaner samt om landzonetilladelser efter § 35,stk. 1, ikke finder anvendelse på ejendomme, som Udlændingeservice råder over,og som anvendes til:•modtagecenter for nyankomne udlændinge, som har indgivet ansøgning omopholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7,•indkvarteringssted for de i udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte ud-lændinge,•faciliteter til brug for frihedsberøvelse i medfør af udlændingelovens § 36 og•faciliteter til brug for administration i tilknytning til de ovenfor nævnte funktioner.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan i forbindelse med beslut-ningen bestemme, at eventuelle kommune- eller lokalplaner suspenderes helt ellerdelvis, for så vidt angår de nævnte ejendomme. For planer der er i strid med lands-plandirektiver eller med ‘Regionplan 2005’, der har samme retsvirkning som lands-plan-direktiver, kræves dog en forhandling med Miljøministeriet, By- og Land-skabsstyrelsen.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
17
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
1.3 Lokalplanpligt – § 13, stk. 21.3.1 GenereltBestemmelserne om lokalplanpligt er af central betydning for planlovens formål.Reglerne sikrer, at kommunalbestyrelsen – før et større bygge- eller anlægsarbej-de eller en væsentlig ændring i anvendelsen af bebyggelse og arealer mv. sættes iværk – foretager en planlægningsmæssig vurdering af konsekvenserne af projek-tet. Reglerne skal desuden sikre, at den interesserede offentlighed og berørte myn-digheder får lejlighed til at kommentere – eventuelt at modsætte sig – planens ind-hold.Om pligt til at udarbejde en ny lokalplan, hvis et projekt er i strid med principperne ien gældende lokalplan, se kapitel 5.I det følgende afsnit nævnes en række forhold, der indgår i den konkrete vurderingaf, om der er lokalplanpligt. Desuden beskrives nogle grupper af bygge- og an-lægsarbejder, hvor der typisk vil være lokalplanpligt. Beskrivelsen er ikke udtøm-mende. Der er i en vis udstrækning henvist til Naturklagenævnet Orienterer. Op-mærksomheden henledes på, atNKOløbende opdateres med nye afgørelser afrelevans for såvel udarbejdelse som administrationen af lokalplaner, og at man kanabonnere på nyt fra Naturklagenævnet påhttp://www.nkn.dk/nko.htm.
1.3.2 Lokalplanpligt ved større udstykninger og bygge- eller an-lægsarbejder mv. – § 13, stk. 2Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemfø-res større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse.Afgørelsen af, om der er lokalplanpligt, er et retligt spørgsmål, der kan påklages tilNaturklagenævnet.Følgende forhold skal indgå i kommunalbestyrelsens bedømmelse af, om et kon-kret projekt kræver tilvejebringelse af en lokalplan:•Der skal først og fremmest lægges vægt på, om projektet fremkalder væsentli-ge ændringer i det bestående miljø. Det er uden betydning for spørgsmålet omlokalplanpligt, om ændringen efter kommunalbestyrelsens vurdering vil medfø-re en miljømæssig forbedring.•Dernæst skal vurderes, om den konkrete foranstaltning bør ses i en størreplanlægningsmæssig sammenhæng.•Det skal også indgå i vurderingen, at borgerne skal have lejlighed til at øve ind-flydelse på planlægningen. I planlovens formålsbestemmelse er anført, atkommunalbestyrelsen i videst muligt omfang bør inddrage kommunens beboe-re i planlægningsarbejdet, og det fremgår af forarbejderne til kommuneplanlo-ven (som denne del af planloven er baseret på), at et hovedhensyn bag be-stemmelsen har været at sikre offentlighedens medindflydelse på planlægnin-gen.•Der skal desuden tages hensyn til omfanget af foranstaltningen. I bemærknin-gerne til forslaget til kommuneplanloven siges det, at det ikke er muligt at præ-cisere kriteriet ‘større’ udstykninger eller bygge- og anlægsarbejder nærmere.Kriteriet rummer en vis elasticitet, og fortolkningen af ordet ‘større’ må variereunder hensyntagen til det pågældende områdes størrelse og karakter.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
18
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Eksempler på bygge- og anlægsarbejder, der typisk vil forpligte kommunalbesty-relsen til at tilvejebringe en lokalplan, er etablering af et nyt boligområde, anlæg afomfartsvej i byzone, opførelse af højhuse eller større etageboligbebyggelse, hotel-byggeri og lign. i et sommerhusområde, større erhvervsbebyggelse og bygninger tiloffentligt formål.Opførelse af tæt-lav boligbebyggelse vil i almindelighed forudsætte, at en lokalplaner tilvejebragt. Opførelse af ny bebyggelse, der i omfang og art ikke afviger væ-sentligt fra den bebyggelse, der allerede findes i det pågældende område, kan dogsom hovedregel foretages uden lokalplan.Er der tale om byggeri, der skal udføres i etaper, sammenlægges etaperne ved be-dømmelse af lokalplanpligten. SeNKO 2/1993.Hvis en eller flere mindre bygningerudføres sammen med andre foranstaltninger, som fx vej- og parkeringsanlæg, målokalplanpligten vurderes på grundlag af det samlede bygge- og anlægsprojekt.Østre Landsrets Dom (Ugeskrift for Retsvæsen1992.836) slog fast, at der skullevære udarbejdet lokalplan, før der blev givet landzonetilladelse til 12 vindmøller,som forskellige ansøgere gennem en periode på 9 måneder havde søgt om at fåopstillet i et begrænset område.Et moment, der også må spille en rolle i vurderingen, er udformningen af et byggerifx med hensyn til højde og etageantal, dvs. om byggeriet passer ind i det eksiste-rende miljø.Hvis udstykning sker med henblik på gennemførelse af et lokalplanpligtigt bygge-eller anlægsarbejde, skal lokalplanen være gennemført, før udstykningen registre-res i matriklen, også selvom udstykningen i sig selv ikke ville udløse lokalplanpligt.Det følger af udstykningslovens § 20, stk. 1.Lokalplanpligten gælder også ved større tilbygninger til eller ombygninger af eksi-sterende bebyggelse.Bestemmelsen fortolkes endvidere, således at også en væsentlig ændret anven-delse af bebyggelse eller ubebyggede arealer udløser lokalplanpligt i samme om-fang som nybyggeri (NKO84/1995om indretning af bowlingcenter i erhvervsområ-de).Store nye vejanlæg i og ved byer og bymæssig bebyggelse udløser lokalplanpligt.Det samme gælder udbygning af eksisterende veje, der bevirker, at vejen får ensådan kapacitetsforøgelse, at det kan sidestilles med etablering af en ny vej.Der er endvidere lokalplanpligt ved store vejanlæg i og ved rekreative områder,dvs. arealer, der er genstand for en intensiv rekreativ udnyttelse som fx camping-pladser, sommerhus- og kolonihaveområder og udflugtsområder.Samspillet mellem på den ene side planlovens bestemmelser om lokalplanlægningog henholdsvis vejlovgivningen og ekspropriationsprocesloven er omtalt under af-snit 1.5.5.Etablering af cykel- og gangstier vil normalt kunne foretages uden tilvejebringelseaf lokalplan.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
19
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
For byggeri mv. i eller tæt ved en landsby i landzone er tærsklen for lokalplanpligtret lav. Baggrunden for denne praksis er, at der i eller tæt ved en landsby ikke skalså meget til, før der opstår en væsentlig ændring af det eksisterende miljø. Detstemmer med planlovens bestemmelse om lokalplanpligt, at der da skal gives be-boerne i landsbyen medindflydelse på udviklingen (NKO45/1994ogNKO129/1997).Anlæg i det åbne land kan ligeledes udløse lokalplanpligt (se som eksemplerNKO428/2007,anlæg for større fiskeopdræt,NKO 329/2004,biogasanlæg,NKO58/1995,radarstation i særligt naturområde ogNKO 156/1998,helikopterlandings-plads på bar mark i mindre by).Etablering af en losseplads kræver normalt en lokalplan.Vær i øvrigt opmærksom på, at det – også i det åbne land – er en nødvendig for-udsætning for, at der kan laves lokalplan, at de forhold lokalplanen skal regulere,er dækket ind af kommuneplanens rammer (NKO_324/2004).‘Større’ nedrivninger af bebyggelse kan udløse lokalplanpligt.Ved vurderingen af om en nedrivning er af et sådant omfang, at der er lokalplan-pligt, kan der som udgangspunkt lægges vægt på samme momenter som beskre-vet ovenfor vedrørende nybyggeri mv.For så vidt angår selve bygningsmassens størrelse, vil lokalplanpligtgrænsen dogsom hovedregel ligge noget ‘højere’ ved nedrivning end ved nyopførelse. Der for-udsættes derfor normalt en større bebyggelse for at udløse lokalplanpligt ved ned-rivning end ved nyopførelse.Projektets konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser, i øvrigtbedømt i forhold til det eksisterende områdes karakter, må indgå i den almindeligevurdering af, om der er lokalplanpligt, og huse med høj bevaringsværdi kan væreet væsentligt moment i bedømmelsen. SeNKO 61/1995(Gl. Dok) ogNKO_314/2004(den bevaringsværdige del af Kvægtorvet i Aalborg).For at en lokalplan kan danne grundlag for et lokalplanpligtigt byggeri, skal den in-deholde ‘sådanne retningslinjer om områdets fremtidige anvendelse, at det er mu-ligt på grundlag af planen at forestille sig, hvordan området vil blive med hensyn tilbebyggelsens art og omfang, veje og friarealer, når planen er gennemført. Mererammebetonede planer, herunder planer der efter eget indhold angiver sig somrammelokalplaner, fx ved at forudsætte supplerende bebyggelses- eller udstyk-ningsplaner eller beplantningsplaner, kan derimod ikke danne grundlag for et lokal-planpligtigt projekt.’ SeNKO 193/1999og Naturklagenævnets afgørelse af10. 04.2002(j. nr. 97-33/200-0457).
1.3.3 Kommunens pligt overfor private til at udarbejde lokalplan– § 13, stk. 3Planlovens § 13, stk. 3, bestemmer, at det påhviler kommunalbestyrelsen snarestat udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt, i de til-fælde hvor en ønsket foranstaltning, der kræver udarbejdelse af lokalplan efter lo-vens § 13, stk. 2 (om lokalplanpligt), er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
20
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Hvis der således er overensstemmelse mellem et byggeønske og kommunepla-nen, skal kommunalbestyrelsen udarbejde et forslag til lokalplan snarest, medmin-dre kommunen ved at nedlægge et § 14-forbud sætter en ændring af planlægnin-gen i gang. Ordet ‘snarest’ må fortolkes, således at kommunalbestyrelsen, så hur-tigt det er muligt, må tage initiativ til at udarbejde et lokalplanforslag, og senest 1 årefter modtagelse af ansøgningen om tilladelse til den pågældende foranstaltningmå kommunalbestyrelsen have offentliggjort et lokalplanforslag.Hvis der derimod ikke er overensstemmelse mellem det rejste byggeønske ogkommuneplanen, er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at udarbejde en lokal-plan. SeNKO 2/1993.Den ovenfor omtalte uoverensstemmelse mellem byggeønske og kommuneplanenkan være tidsmæssig, hvis byggeønsket er i strid med rækkefølgeangivelserne ikommuneplanen, jf. også § 12, stk. 2.Hvis ejendommen allerede er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, som er ioverensstemmelse med kommuneplanen, kan bygherren ikke rejse krav efter stk.3, uanset om han ville foretrække en anden af de anvendelser m.m., som kommu-neplanen giver mulighed for.Hvis en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for ejendommen derimod er i stridmed kommuneplanen, kan bygherren rejse krav efter stk. 3.Bestemmelsen giver ikke bygherren sikkerhed for, hverken at lokalplanforslagetbliver endeligt vedtaget, eller at planen får det af ham ønskede indhold. Kommu-nen antages at være berettiget til at ændre kommuneplanen ved et tillæg i stedetfor at udarbejde en lokalplan. Hvis et sådant tillæg alene har til formål at hindre detansøgte projekt, må kommunen dog tillige nedlægge et forbud efter planlovens §14 og inden et år fremlægge et lokalplanforslag, der endeligt afklarer anvendelses-og bebyggelsesmulighederne for det pågældende område.(seNKO 447/2008)Efter § 13, stk. 3, kan kommunen forlange, at den der har interesse i foranstaltnin-gens gennemførelse, yder kommunen teknisk bistand ved udarbejdelse af lokal-planen.Den tekniske bistand vil især kunne bestå i levering af tegninger og udarbejdelse afudkast til bestemmelser i lokalplanen, hvorimod kommunalbestyrelsen selv må be-kendtgøre lokalplanforslaget offentligt (seNKO 447/2008).Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve, at bygherren betaler for, at kommunenstekniske forvaltning selv udarbejder lokalplanforslaget.Om de særlige regler om bidrag til udarbejdelse og annoncering af planforslag ba-seret på udbygningsaftaler, se afsnit 3.8Det kan ikke kræves, at bygherren udarbejder en miljørapport, hvis en sådan ernødvendig efter lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
21
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
1.3.4 Sikkerhedsstillelse når ejer får areal overført til byzone – §13, stk. 4Efter planlovens § 13, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen i visse tilfælde forlange, aten ejer, der ønsker en lokalplan tilvejebragt, stiller en af kommunen godkendt sik-kerhed dels for kommunens udgifter til udarbejdelse af lokalplan og kommuneplan-tillæg, dels for kommunens udgifter til en eventuel overtagelse af ejendommen ef-ter planlovens § 47 a.Sikkerhedsstillelse kan kun kræves, når det er ejeren af det pågældende areal, derønsker dette overført til byzone med henblik på udførelse af et bygge- eller an-lægsarbejde.Der kan forlanges en sikkerhed af en sådan størrelse, at kommunen kan få dækketsine udgifter til lokalplanen og det eventuelle kommuneplantillæg. Er der stillet sik-kerhed, kan udgifterne kræves betalt, hvis bygge- eller anlægsarbejdet ikke er på-begyndt inden 4 år efter, at arealet er overført til byzone.Kommunalbestyrelsen kan også kræve, at der stilles sikkerhed for dækning afkommunale udgifter til overtagelse af arealet, hvis ejeren opgiver projektet og for-langer, at kommunen overtager arealet efter reglerne i § 47 a. Det gælder naturlig-vis ikke, hvis ejeren efter planlovens § 13, stk. 4, har fraskrevet sig retten til at for-lange arealet overtaget af kommunen.Efter bestemmelserne i planlovens § 47 a har kommunen i 4 år efter overførelsentil byzone af fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole ellerfrugtplantage, pligt til at overtage arealet til en vurdering fastsat af taksationsmyn-dighederne. Pligten gælder dog kun, hvis arealet på det tidspunkt, hvor ejeren for-langer overtagelse, fortsat bruges til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplan-tage.Når arbejdet udføres som forudsat, kan sikkerheden frigives og indgå i finansierin-gen af projektet. På dette tidspunkt kan arealet ikke længere forlanges overtaget afkommunen. Overtagelsespligten er bortfaldet, fordi ejendommen ikke længere ude-lukkende benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage (§ 47 a, stk.3).Det er kommunalbestyrelsens beslutning, om der i en given situation skal krævessikkerhedsstillelse. Kommunens afgørelser efter stk.4, kan alene påklages, for såvidt angår retlige spørgsmål – dvs. om betingelserne for at kræve sikkerhedsstillel-se er opfyldt(§ 58, stk. 1, nr. 4).
1.3.5 Lokalplanpligt, når en lokalplan mv. ikke indeholder nær-mere reglerEfter § 13, stk. 5, ‘ophæves’ lokalplanpligten, hvor en byplanvedtægt eller regule-ringsplan indeholder nærmere regler om udstykningen eller bygge- eller anlægsar-bejdet.Afgørende, for at betingelsen er opfyldt, er ikke, om der foreligger en lokalplan/by-planvedtægt eller en reguleringsplan for det pågældende areal, men derimod omdisse planer indeholder ‘nærmere regler’ om selve det forhold, der betinger lokal-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
22
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
planpligten, dvs. om arealets anvendelse, bebyggelsens placering og omfang, byg-ningshøjde, vejforhold m.m.En lokalplan kaldes en rammelokalplan, hvis den ikke indeholder sådanne ret-ningslinjer om områdets fremtidige anvendelse og udformning, at det er muligt atforestille sig, hvordan området vil blive med hensyn til bebyggelsens art og omfangsamt veje og friarealer, når planen er gennemført. En rammelokalplan kan ikkedanne grundlag for et lokalplanpligtigt byggeri. Se fxNKO 10/1993ogNKO 193/1999(lokalplanerne manglede bl.a. bestemmelser om byggefelter, udstykning, fri-arealer og nærmere bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden), samtNKO45/1994(om lokalplanpligt for byggeri mv. i eller tæt ved en landsby i landzone).Hvis fx en byplanvedtægt eller en lokalplan udlægger et areal til offentlige formåluden at præcisere nærmere, hvad arealet skal benyttes til, vil der foreligge lokal-planpligt, når kommunalbestyrelsen ønsker at konkretisere det offentlige formål(NKN afgørelse af 27. maj 2004, j. nr. 03-33/250-0062: Indretning af et tidligerevandværk til studenterhus/spillested krævede en ny lokalplan, da den gældendelokalplan ikke indeholdt nærmere angivelse af, til hvilke offentlige formål ejendom-men kunne anvendes.)Ligeledes vil der foreligge lokalplanpligt efter § 13, stk. 2, hvis en byplanvedtægt el-ler lokalplan tilkendegiver, at bebyggelse kun må opføres på grundlag af en bebyg-gelsesplan, eller at bebyggelsesplanen forudsætter et tillæg til planen, før den kanrealiseres (NKO10/1993).
1.3.6 Lokalplanpligt til sikring af kommuneplanens virkeliggø-relseEfter planlovens § 13, stk. 2, 2. led, påhviler det kommunalbestyrelsen at tilveje-bringe en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggø-relse.Bestemmelsens anvendelsesområde er identisk med forpligtelsen efter lovens §12, stk. 1, til at virke for kommuneplanens gennemførelse.Se også ovenfor under 1. 3. 3 om kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde lo-kalplan efter § 13, stk. 3.
1.3.7 Særlig regel i udlændingelovenEn særlig bestemmelse iudlændingeloven(lovbekendtgørelse nr. 808 af08/07/2008) giver ministeren for flygtninge, indvandrere og integration adgang til –efter forhandling med vedkommende kommune – at beslutte, at planlovens be-stemmelser om kommune- og lokalplaner samt om landzonetilladelser efter § 35,stk. 1, ikke finder anvendelse på ejendomme, som Udlændingeservice råder over,og som anvendes til•modtagecenter for nyankomne udlændinge, som har indgivet ansøgning omopholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7,•indkvarteringssted for de i udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte ud-lændinge,•faciliteter til brug for frihedsberøvelse i medfør af udlændingelovens § 36 og•faciliteter til brug for administration i tilknytning til de i nr. 1-3 nævnte funktio-ner.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
23
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan i forbindelse med beslut-ningen bestemme, at eventuelle kommune- eller lokalplaner suspenderes helt ellerdelvis, for så vidt angår de nævnte ejendomme. For planer der er i strid med lands-plandirektiver eller med ”Regionplan 2005”, der har samme retsvirkning som lands-plandirektiver, kræves dog en forhandling med Miljøministeriet, By- og Landskabs-styrelsen.
1.4 Hvad skal en lokalplan indeholde – § 151.4.1 MindstekravPlanloven indeholder ikke detaljerede krav til en lokalplans form, men nogle kravfremgår indirekte af bestemmelser i loven, og der er i øvrigt en indarbejdet praksisfor opdeling i en tekst med de bindende bestemmelser opstillet i paragraffer ellerpunkter, et eller flere kort – som der henvises til i teksten – og redegørelse i tilknyt-ning til planen.Lokalplaner skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger (§ 15,stk. 1), og de skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig tilkommuneplanen og øvrig planlægning for området (§ 16, stk. 1, se nærmere kap.3 om redegørelsen).En lokalplan skal entydigt angive det geografiske område, planen gælder for, samtde enkelte ejendomme (eller dele heraf) med angivelse af matrikelnumre (ellerpræcis angivelse af de dele heraf), som planen omfatter.Planloven overlader det i vidt omfang til kommunalbestyrelsen at fastlægge lokal-planens konkrete indhold og detaljeringsgrad – inden for rammerne af lokalplanka-taloget, § 15, stk. 2 (se kap. 2).For at opfylde lokalplanpligten skal en lokalplan dog, som det er beskrevet ovenfor(1. 3. 5), indeholde sådanne retningslinjer om områdets fremtidige anvendelse ogudformning, at det er muligt på grundlag af planen at forestille sig, hvordan områ-det bliver med hensyn til bebyggelsens art og omfang samt veje og friarealer, nårplanen er gennemført.Lokalplaner for ejendomme, som skal overgå til byformål eller sommerhusbebyg-gelse, skal efter § 15, stk. 3, indeholde bestemmelser om:•områdets anvendelse (§ 15, stk. 2, nr. 2),•udstykningsforhold (§ 15, stk. 2, nr. 3) og•vej- og stiforhold (§ 15, stk. 2, nr. 4).Der skal med andre ord foretages en samlet planlægning af udstyknings-, bebyggel-ses- og trafikforholdene i området.Bestemmelsen i § 15, stk. 3, omfatter både ejendomme, som hidtil har været land-zone, og som ved planen overføres til byzone- eller sommerhusområde, og ejen-domme, som allerede er byzone eller sommerhusområde, men endnu ikke faktiskhar skiftet anvendelse til disse formål.En lokalplan, der skal give mulighed for etablering af butikker, skal ifølge § 15, stk.8, indeholde bestemmelser om:•det maksimale butiksareal for de enkelte butikker, og
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
24
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
••
det samlede bruttoetageareal til butiksformål, der kan etableres i lokalplanom-rådet.En lokalplan for et byomdannelsesområde med havnearealer skal indeholdebestemmelser, der sikrer offentlighedens adgang til vandet (§ 15, stk. 9).
Hvis en lokalplan udlægger støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, skalden indeholde bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger, derkan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener (§ 15 a, stk. 1, se nærmere af-snit 2.3.1.3).
1.4.2 Entydighed og detaljeringsgradEn lokalplan er umiddelbart bindende over for ejere og brugere af en ejendom, ogden anvendelse og bebyggelse, som den åbner mulighed for, er ofte af væsentliginteresse for offentligheden. Ved udarbejdelse af et forslag til lokalplan, må det der-for nøje overvejes, hvordan de enkelte bestemmelser kan formuleres, så der ikkesenere opstår tvivl om, hvordan de skal forstås. Nødvendigheden af, at lokalplan-bestemmelserne er præcise og entydige, skyldes både hensyn til•de direkte berørte ejere og brugere af ejendomme, der er omfattet af lokalpla-nen,•offentligheden, der skal have mulighed for at øve indflydelse på bestemmel-sernes indhold,•den kommunale forvaltning, der skal administrere lokalplanen.For at de intentioner, kommunalbestyrelsen har med et område, kan opfyldes, skallokalplanbestemmelserne derfor være så præcist og entydigt formuleret, at der ikkekan herske tvivl om en bestemt anvendelse, eller et givet byggeri mv. er i overens-stemmelse med bestemmelserne og hermed umiddelbart tilladt. (Se fxNKO 373/2006,hvorefter en lokalplans forbud mod glaserede tegl ikke var klar nok til forbudmod engoberet tegl. Se desudenNKO 446/2008om fortolkning af ”byggelinje”).Entydighed og præcision kræver dog ikke nødvendigvis en høj detaljeringsgrad. Fxer en bestemmelse om, at et område ‘udlægges til boligformål’, nok til at forhindreerhverv ud over, hvad man umiddelbart har ret til at udøve fra en bolig, og der erikke behov for at skrive, at området ikke må benyttes til erhverv.Detaljeringsgraden må fastsættes ud fra formålet med den konkrete lokalplan. Deter muligt at fastsætte meget detaljerede bestemmelser om fx bebyggelsens ud-formning under forudsætning af, at der er en planlægningsmæssig begrundelse forde detaljerede bestemmelser.Tilsvarende kan der, når omstændighederne taler for det, fastsættes en meget de-taljeret regulering af de enkelte ejendommes eller bygningers anvendelse.I andre tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at en lokalplan er mindre detaljeret.Udfordringen er at finde en balance mellem at fastsætte de tilstrækkelige bestem-melser til at sikre opfyldelse af kommunalbestyrelsens intentioner for det pågæl-dende område, samtidig med at lokalplanen ikke er så snæver, at den kun åbnermulighed for gennemførelse af ét bestemt projekt.Hvis det viser sig, at en eksisterende lokalplan åbner mulighed for en uønsket an-vendelse eller bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen benytte muligheden for, evt.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
25
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
på baggrund af et midlertidigt forbud efter planlovens § 14, at fastsætte andre lo-kalplanbestemmelser.Vær opmærksom på ordenes betydning. De ord der anvendes i en lokalplan, kannogle gange have en anden betydning, end lokalplanens forfatter forestillede sigved udarbejdelsen. Det er her vigtigt at være bevidst om, hvad lokalplanen skalåbne mulighed for, og hvad den skal forhindre (se fx Naturklagenævnets afgørelseaf 18.10.2002 (j. nr. 97-33/300-0281), der ophævede et påbud om at male en rød-og blåmalet bygning om på grund af manglende hjemmel i lokalplan. Lokalplanensagde at ‘almindelige kalkfarver’ skulle anvendes). Se ogsåNKO 442/2008,hvoref-ter tilhuggede natursten kunne ikke anses for omfattet af udtrykket ”mursten” i lo-kalplanen.Hvis man fx fastsætter bestemmelser om placering af ‘bebyggelse’, så omfatter detalle bygninger, herunder garager og udhuse mv. Tilsvarende kan det være hen-sigtsmæssig at være opmærksom på, om placering i forhold til skel skal omfatte al-le skel eller alene i forhold til skel mod nabo eller mod vej eller sti.Vær i øvrigt opmærksom på, om det af formuleringen klart fremgår, hvad der er til-ladt, og hvad der er forbudt. Eksempler på formuleringer, der erfaringsmæssigt gi-ver anledning til tvivl hos lokalplanens brugere, er udtryk som ‘der kan (eller må)etableres … ‘, ‘det er tilladt at … ‘. Brug i stedet de entydige formuleringer som ‘dermå kun … eller ‘skal’, fx ‘bygninger må kun opføres inden for byggefeltet’, ‘bygnin-ger skal have en taghældning på mindst/højst/præcis … ‘. Udtrykket ‘det er tilladt’forudsættes at være undtagelse fra en hovedregel: ‘Bygninger skal have en tag-hældning på mindst/højst/præcis …. Dog er en lavere taghældning tilladt for car-porte, garager ... .’ Det betyder, at grundejeren har umiddelbar ret – uden at søgeom dispensation – til at bygge carporte og garager med lavere taghældning.Ordet ‘skal’ kan godt anvendes, uden at indebære handlepligt. I en lokalplanbe-stemmelse om, at ‘ydermure skal være af tegl’, er det underforstået: Under forud-sætning af, at ejendommens ejer vil bygge.
1.4.3 KompetencenormerBestemmelser i en lokalplan skal som altovervejende hovedregel udformes somforholdsnormer. Det betyder, at det skal kunne læses direkte i teksten, hvad der ertilladt og ikke tilladt på de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Eksemplerpå forholdsnormer er bestemmelser som ‘Området må kun anvendes til’, ‘Beboel-sesbygninger skal placeres…’ , Bygninger må ikke være højere end … ‘.I praksis udformes de fleste lokalplanbestemmelser som forholdsnormer, men i endel tilfælde med karakter af kompetencenorm, der går ud på, at kommunalbesty-relsen i forskellige situationer og evt. under forskellige forudsætninger kan give til-ladelse til at fravige lokalplanens bestemmelser. Et eksempel er ‘ Området udlæg-ges til boligformål. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at der etableres mindreerhvervsvirksomheder, der vurderes ikke at ændre områdets karakter af boligom-råde’. En sådan bestemmelse giver ikke kommunalbestyrelsen adgang til at givetilladelse uden at overholde lovens regler om dispensation. En sådan tilladelse eren dispensation fra hovedreglen om, at området skal anvendes til boligformål, ogde almindelige regler om dispensation, herunder særligt reglerne om forudgåendeorientering af naboer m.fl., der er fastsat i § 20, skal overholdes.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
26
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
På grund af den usikkerhed, den type bestemmelser medfører, anbefales det, atman ikke bruger den type formuleringer, og i stedet – i redegørelse/kommentarer –henviser til muligheden for at dispensere, hvis man har specielt brug for at gøreopmærksom på det.Også bestemmelser, som alene angiver, at kommunalbestyrelsen kan tillade enforanstaltning, uden at det angives, hvad det er man med tilladelsen fraviger, måfrarådes (ex: ‘kommunalbestyrelsen kan tillade, at der etableres hegn’, men udenen bestemmelse om at hegn er forbudt ).Der gælder dog undtagelser fra hovedreglen om, at lokalplanbestemmelser skaludformes som forholdsnormer, idet lokalplanbestemmelser for bevaring af eksiste-rende bebyggelse skal udformes som kompetencenormer: § 15, stk. 2, nr. 14, an-giver nemlig udtrykkeligt, at der i lokalplaner kan fastsættes bestemmelser om ‘be-varing af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse frakommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres’.Tilsvarende forudsætter (sjældent benyttede) lokalplanbestemmelser efter § 15,stk. 2, nr. 19, om forbud mod større byggearbejder på eksisterende bebyggelse, atde udformes som kompetencenormer: ‘således at sådanne arbejder kun kan udfø-res med kommunalbestyrelsens tilladelse’.Kravet om formulering som kompetencenorm skal ses i sammenhæng med lovens§ 49 om kommunalbestyrelsens pligt til på nærmere angivne betingelser at overta-ge ejendommen, hvis nedrivning nægtes. Tilsvarende gælder ved større ombyg-ning jf. § 49, stk. 3.Vær opmærksom på, at også tilladelse til nedrivning, ombygning eller ændring iforhold til bevaringsbestemmelser, henholdsvis forbud mod større byggearbejder,er dispensationer, der skal opfylde kravene i §§ 19 og 20.Planloven indeholder ikke hjemmel til i lokalplan at stille krav om, at bygherren ef-terfølgende skal udarbejde udstykningsplan, bebyggelsesplan, beplantningsplanog lign., som skal godkendes af kommunalbestyrelsen, før der gives byggetilladel-se (Se fx NKN afgørelse af 17. maj 2004, j.nr. 03-33/200-0203). Sådanne krav –med formuleringer som ‘bebyggelse (eller beplantning) skal ske efter en samletplan’, og ‘bebyggelse må kun ske på grundlag af en af kommunalbestyrelsen god-kendt udstyknings- eller bebyggelsesplan’ – signalerer i øvrigt, at kommunalbesty-relsen ‘ikke har gjort planen færdig’, og at lokalplanen er en rammelokalplan, derikke kan danne grundlag for et lokalplanpligtigt byggeri. Tilsvarende er der ikkehjemmel til i lokalplanen at stille krav om, at kommunalbestyrelsen efterfølgendeskal godkende materialevalg, arkitektonisk udformning og lignende (se fxNKO193/1999ogNKO 445/2008).
1.5 Forhold til anden lovgivning1.5.1 HovedregelVed tilvejebringelse af lokalplaner skal der ofte tages stilling til bestemmelser i an-den lovgivning. Det er typisk bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer i na-turbeskyttelsesloven og bestemmelser om landbrugspligt i landbrugsloven, mender er også tilfælde, hvor der kræves tilladelse i henhold til jordforureningsloven,bygningsfredningsloven, vejlovgivningen og museumsloven m.fl. Desuden gældersærlige retningslinjer for planlægning i forhold til internationale naturbeskyttelses-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
27
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
områder og visse beskyttede dyre- og plantearter og for planlægning i forhold til ri-sikovirksomheder.En lokalplan kan ikke uden særlig hjemmel tilsidesætte anden lovgivning. Tilladel-ser og dispensationer fra bestemmelser i anden lovgivning kan ikke opnås ved be-stemmelser om det i lokalplanen. Det gælder også, selv om det er kommunalbesty-relsen selv, der har kompetencen. Tilladelser efter anden lovgivning, der er nød-vendige for lokalplanens virkeliggørelse, skal behandles konkret efter de regler, derer fastsat i særlovgivningen. (SeNKO 307/2003,hvor Naturklagenævnet ophæve-de en dispensation fra søbeskyttelseslinjen, der var nødvendig for at realisere lo-kalplanen).Det skal efter planlovens § 16, stk. 2, i lokalplanens redegørelsesdel oplyses, omplanens realisering kræver tilladelse fra andre myndigheder. (Se Afgørelser og vej-ledende udtalelser fra Planstyrelsen114/1990:kommunalt erstatningsansvar formanglende oplysning om nødvendig tilladelse). Det er i øvrigt en god – brugerven-lig – idé også at oplyse om eventuelle dispensationer fra lovbestemmelser, somadministreres af kommunen, og som kræver en særskilt procedure.I det følgende er gennemgået visse love, der ofte er i spil i forbindelse med lokal-planlægningen.
1.5.2 ByggelovenLovbekendtgørelse nr. 452 af 24/06/1998Byggelovgivningen indeholder bestemmelser, der fastlægger rammerne for bygge-retten, jf. BR08, der fastlægger en umiddelbar byggeret, for så vidt angår bebyg-gelsesprocent, etageantal, højde og afstand til skel mv.En særlig hjemmel til at fravige særlovgivningen ved konkrete lokalplanbestemmel-ser findes dog i byggelovens §§ 7 – 9. Denne mulighed er udnyttet i bygningsreg-lementets, kap. 2.1, stk. 2, der fastslår, at de ovenfor nævnte bebyggelsesregule-rende bestemmelser fortrænges (sættes ud af kraft) i tilfælde, hvor der om de på-gældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. Derkan i en lokalplan fastsættes både højere og lavere størrelser og afstandskrav.Lokalplanbestemmelserne skal være præcise, for at de kan træde i stedet for be-stemmelserne i BR08. En formulering, som ‘bygningsreglementets bestemmelserom højde og afstandsforhold gælder ikke for lokalplanområdet’, opfylder ikke dettekrav.Byggelovgivningens regler fastsat i bygningsreglementet om beregning af grun-dens størrelse, bebyggelsesprocent og bebyggelsens højde, kan ikke fraviges veden lokalplan (seNKO 403/2007).Planlovens § 5 t, indeholder dog et par nærmereangivne undtagelser for beregning af bruttoetageareal til butiksformål:•den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m un-der loftet i kælderen skal medregnes, hvis det benyttes til detailhandelsformål,•arealer til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter ogpersonalepauserum på i alt højst 200 m2kan trækkes fra.Bestemmelser i en lokalplan kan komme til at gælde i en lang årrække, også selv-om der måske i mellemtiden sker ændringer i bygningsreglementet. Det er de be-regningsregler, der gælder på tidspunktet for lokalplanens endelige vedtagelse, der
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
28
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
bliver grundlag for administrationen af lokalplanen (se Naturklagenævnets afgørel-se af 12.5.2009, j. nr. NKN-33-02788).Bebyggelsesregulerende bestemmelser er så vigtigt et element i lokalplanlægnin-gen, at det generelt anbefales at fastsætte bestemmelser i lokalplanen om, hvormeget der må bygges, ved at der fastsættes bebyggelsesprocenter og/eller enkonkret bebyggelsesplan, grundstørrelser, etageantal og bygningshøjde. Tilsva-rende gælder i mange tilfælde bygningers placering på grundene i forhold til skelmv. Sådanne bestemmelser er også vigtige for, at planens brugere kan forestillesig, hvilke byggemuligheder, lokalplanen giver mulighed for.Bygningsreglementet indeholder ikke konkrete krav om, hvor mange parkerings-pladser der skal etableres, men alene at der skal være tilstrækkeligt antal, og atantallet skal fremgå af byggetilladelsen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt atfastsætte konkrete krav i lokalplanen.Hvis der opføres mere end ét enfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, erbebyggelsen omfattet af byggelovens § 10 A, hvorefter bebyggelsen skal opføresog anbringes, så hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes til enselvstændig ejendom med lovlig vejadgang. Denne bestemmelse gælder også,hvis der ved tilbygning eller ombygning eller andre forandringer af et bestående en-familiehus sker en opdeling af huset i flere enfamiliehuse. Disse bestemmelser kanikke ændres i en lokalplan.Kravet gælder ikke for private andelsboliger uden offentlig støtte, på boliger, deropføres med støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboligereller landbrugsejendomme.
1.5.3 HegnslovenLovbekendtgørelse nr. 59 af 19/01/2007Et andet eksempel på, at bestemmelser i en lokalplan træder i stedet for regler isærlovgivningen, findes i hegnslovens § 6. Det fremgår heraf, at såfremt særligeforskrifter er fastsat i bl.a. en byplan, ‘må disse forskrifter efterkommes.’Hegnsloven indeholder bestemmelser om placering af og højde på hegn mod na-bo, vej og sti. Loven indeholder også bestemmelser om bl.a. rejsning af nyt hegn,ombytning, ændring og sløjfning af eksisterende hegn og vedligeholdelse af hegn.Uenighed om de emner, der er omfattet af hegnsloven, kan indbringes for hegnsy-net.Hegnsloven indeholder bl.a. bestemmelser om, at hegnene ikke må beskadiges,og at de stedse skal holdes i forsvarlig stand, så de kan opfylde deres formål. Di-mensioner af et fælleshegn fastsættes om fornødent af hegnsynet. Ved boligbe-byggelse bør fælleshegnet almindeligvis fastsættes til 1,8 m og må ikke uden na-boens samtykke overstige 2,0 m. Hvis der foreligger ganske særlige forhold, kanhegnsynet fastsætte en lavere eller større højde.Med hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr. 9, kan der i en lokalplan fastsættes be-stemmelser om art og placering af hegn. Ved ændringen af planloven i 2007 (lovnr. 537 af 06/06/2007) blev der indsat en tilføjelse, der gør det muligt i en lokalplanat bestemme højden på ny beplantning. Eksisterende beplantning vil fortsat være
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
29
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
tilladt, også selv om en ny lokalplan skulle blive tilvejebragt med bestemmelser ombeplantningens højde. En regulering af beplantningens højde vil kun have betyd-ning for ny beplantning (se også afsnit 2.10).§ 15, stk. 2, nr. 9, giver i øvrigt mulighed for at fastsætte regler om hegn og plan-keværker inde på grunden, fx ved bestemmelser om, at der "ikke må opsættes fa-ste hegn på grunden"/"i en afstand på mere end ... fra huset". Og der kan laves enbeplantningsplan.Hvis der ikke er ønske om anden regulering af højde af hegn, end hvad der frem-går af hegnsloven, kan lokalplanen – i tilfælde hvor kommunalbestyrelsen ønskerat få indflydelse på, hvilke planter der bruges til hæk – begrænses til angivelse afplantetyper, så det tydeligt fremgår, at hegnslovens bestemmelser om højde ogvedligeholdelse mv. opretholdes.Der gælder særregler for Københavns Kommune, jf. hegnslovens § 52.
1.5.4 MiljøbeskyttelseslovenLovbekendtgørelse nr. 1757 af 22/12/2006med senere ændringer.Forebyggelse af miljøkonflikter har altid været et væsentligt motiv i byplanlægnin-gen, og i det omfang planlægningsforhold taler for det, kan der i en lokalplan fast-sættes detaljerede bestemmelser om, hvilke typer erhvervsvirksomheder, der måetableres i forskellige områder, og hvilke typer erhvervsvirksomheder, der må etab-leres inden for forskellige dele af et erhvervsområde.Den traditionelle arbejdsdeling mellem planloven og miljøbeskyttelsesloven er:•I (kommune- og) lokalplaner fastsættes bestemmelser om, hvilke typer er-hvervsvirksomheder (karakteriseret ved graden af støj, støv og rystelser mv.),der må etableres inden for området.•De konkrete grænser for støj og luftemissioner (partikler/støv og lugt mv.) fast-sættes i miljøgodkendelse eller reguleres ved påbud efter miljøbeskyttelseslo-ven for den pågældende områdetype.Der henvises i øvrigt til:•Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ‘Eksternstøj fra virksomheder‘samttillægtil vejledning 5/1984,offentliggjort i juli 2007).•Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 ‘Støjfra veje‘.•Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 ‘Støjog vibrationer fra jernbaner‘samttillæg til vejledning 1/1997,offentliggjort i juli 2007).•Miljøstyrelsensvejledning nr. 3/2003 ‘Ekstern støj i byomdannelsesområder’,specielt kap. 5. Byomdannelsesområde•Miljøstyrelsensvejledning nr. 4/2007 ’Støj fra veje’Se også‘Håndbog om Miljø og Planlægning– boliger og erhverv i byerne’, 2004,udgivet af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen.Det er som minimum nødvendigt, at lokalplanen beskriver den planlagte anvendel-se af området så præcist, at det kan henføres til en af kategorierne i støjvejlednin-gerne.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
30
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Når der planlægges for en ændret anvendelse af et område, der er mere støjføl-som end den aktuelle, bliver det den planlagte anvendelse, der skal lægges tilgrund, når støjbelastningen af et område skal vurderes. Planlægges der derimodfor en mindre støjfølsom anvendelse, skal støjfølsomheden af den faktiske anven-delse lægges til grund, jf. MST Vejledning 5/1984.Se også afsnit 2.3 om anvendelse.
1.5.5 Vejlovgivningen1.5.5.1 GenereltBestemmelser i en lokalplan om veje og stier mv. skal ses i sammenhæng medlovom offentlige veje,lovbekendtgørelse nr. 432 af 22/05/2008 oglov om private fæl-lesveje(privatvejsloven), lovbekendtgørelse nr. 433 af 22/05/2008Lokalplanbestemmelser om veje vedrører typisk veje, hvor kommunalbestyrelsener vejmyndighed, herunder veje og stier mv. der får status som private fællesveje.Vejens art – som privat eller offentlig vej – kan ikke fastsættes i lokalplanbestem-melser; men der er ikke noget til hinder for, at man i redegørelsen oplyser, om detskal være en privat eller offentlig vej.Vejarealer, der er udlagt i lokalplan, kan af grundejeren kræves overtaget af kom-munalbestyrelsen, hvis vejudlægget er sket med henblik på at skaffe vejadgang forandre ejendomme eller for parceller, der fremkommer ved udstykning af andreejendomme.Gennemførelse af vejprojekter sker som udgangspunkt efter reglerne i vejlovgiv-ningen. Hvis en (kommende) privat fællesvej er endeligt fastlagt i en lokalplan, skalvejen ikke udlægges efter bestemmelserne i lov om private fællesveje. (Privatvejs-lovens § 43). Forudsætningen for at en lokalplans vejudlæg kan erstatte udlæg ef-ter privatvejsloven, er som nævnt, at vejen er endeligt fastlagt, dvs. at lokalplanenindeholder de oplysninger om vejen, som normalt udgør grundlaget for godkendel-se af vejudlægget efter privatvejsloven. Det betyder, at det foruden angivelse afbeliggenhed og bredde skal fremgå, hvilke ejendomme der skal bruge vejen somadgangsvej.Vær i øvrigt opmærksom på, at anlæg af vejen forudsætter, at vejmyndigheden hargodkendt et detailprojekt for vejanlægget med en redegørelse for vejens længde-og tværprofil, befæstelse afvanding mv. (privatvejslovens § 41, stk. 1). Det gælderuanset, hvordan vejen er udlagt. Det kan være en god idé at gøre opmærksom pådette forhold (i redegørelsen) i forbindelse med lokalplanbestemmelser om sådan-ne vejudlæg.I nogle tilfælde forudsætter gennemførelse af en lokalplan, at en eksisterende vejnedlægges. En bestemmelse i lokalplanen om nedlæggelse af en vej eller sti inde-bærer dog ikke, at vejen eller stien dermed er nedlagt. Nedlæggelsen må gennem-føres enten ved anvendelse af vejlovgivningens regler eller ved ekspropriation efterplanlovens § 47. Se også afsnit 2.5 Vej- og stiforhold.Se i øvrigt også artikel i Ugeskrift for Retsvæsen nr. 45, nov. 2006 p. 359: LarsRamhøj og Lars Emil Vindfeld Møller, ‘Stiftes der vejret gennem et vejudlæg?’
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
31
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
1.5.5.2 Om samspillet mellem vejlovgivningen, ekspropriationsproceslovenog planlovenSærligt om samspillet mellem på den ene side vejlovgivningen og ekspropriations-procesloven og på den anden side planlovens bestemmelser om lokalplanlægninggælder følgende:I bekendtgørelsenr. 1116 af 13/09/2007– om lokalplanlægning i forbindelse medvejanlæg mv. og om gebyr for kommunalbestyrelsens orientering om dispensati-onsansøgninger efter lov om planlægning – er der fastsat særlige bestemmelser iforbindelse med statslige vejanlæg mv.: Hovedlandevejsprojekter, således som deer godkendt af ekspropriationskommissionen og/eller transport- og energiministe-ren, samt anlæg, der er vedtaget i enkeltheder ved særlig lov, skal lægges til grundfor lokalplanlægningen. Lokalplaner, der tilvejebringes i forbindelse med sådannevejprojekter og anlæg, kan alene regulere de arealer, der grænser til det ved pro-jektet eller loven fastlagte anlæg. Ved sideanlæg til sådanne vejprojekter skal de iprojektet fastlagte retningslinjer af vejteknisk og færdselsmæssig betydning, her-under bestemmelser om placering og belysning af anlæggene, lægges til grund forlokalplanlægningen.Kommunerne skal altså lægge vejanlægget til grund for lokalplanlægningen. Detsamme gælder ved sideanlæg, for så vidt angår de i projektet fastlagte retningslin-jer af vejteknisk og færdselsmæssig betydning, fx om belysning og standardisere-de servicebygninger.Ilov om offentlige veje(§ 14) er det fastsat, at det bestemmes ved lov, hvilke veje,der skal være hovedlandeveje, og hvilke nye hovedlandeveje, der skal anlægges.(Nedlæggelse af offentlig vej som hovedlandeveje sker ligeledes ved lov). Bestem-melse om optagelse (og nedlæggelse) af hovedlandeveje ved mindre vejforlæg-ninger, reguleringer af vejkryds mv. kan træffes af Vejdirektoratet.Lokalplanlægningen omfatter således alene en regulering af de arealer, der græn-ser til en eksisterende hovedlandevejs areal eller det areal, der er fastlagt ved etvejprojekt.Det er en forudsætning for, at reglerne kan virke hensigtsmæssigt, at der etablereset samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og anlægsmyndighed/ekspropriati-ons-myndighed, herunder at kommunalbestyrelsen i disse sager fremmer lokal-planarbejdet mest muligt.I vejlovgivningen er der fastsat bestemmelser, der sikrer, at kommunalbestyrelseninddrages i beslutninger om statslige vejprojekter.Hvis gældende lokalplaner eller byplanvedtægter allerede regulerer forholdene, måen ny lokalplan gennemføres, hvis vejprojektet har ændret forudsætningerne forden gældende plan eller vedtægt, medmindre overensstemmelse lovligt kan opnåsved dispensation efter planlovens § 19.Ved vejanlæg, der gennemføres efter ekspropriationsprocesloven, skal den afslut-tende ekspropriationsforretning for den enkelte etape normalt afvente lokalplanensendelige vedtagelse.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
32
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Hvis kommunen efter behandling af lokalplanforslaget fremsætter ønske om æn-dringer i vejprojektet, skal ekspropriationskommissionen/vejbestyrelsen lade detteønske indgå ved godkendelse/fastlæggelse af det endelige projekt.Hvis ekspropriationskommissionen/vejbestyrelsen efter lokalplanens endelige ved-tagelse og offentliggørelse træffer beslutning om ændring af det projekt, som harværet grundlag for lokalplanen, og ændringen er så væsentlig, at den indebæreren fravigelse fra lokalplanen, kan ekspropriationen ikke afsluttes (med retsvirkningfor de berørte grundejere), før der er tilvejebragt overensstemmelse med projektet imedfør af den kompetence, der er tillagt kommunalbestyrelsen ved planlovens §19, eller en ny lokalplan med grundlag i det ændrede projekt er endeligt vedtagetog offentliggjort. Bemærkningen ovenfor om gældende lokalplaner eller byplanved-tægter finder tilsvarende anvendelse.Iværksættelse af anlægsarbejder kan ikke ske, før lokalplanen er endelig vedtagetog offentliggjort, jf. dog planlovens § 17, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen un-der visse forudsætninger kan tillade, at anlægsarbejder, der er i overensstemmelsemed et offentliggjort forslag til lokalplan, påbegyndes efter udløbet af indsigelses-fristen.Eventuelle konflikter i forbindelse med lokalplanlægningen for de arealer, dergrænser op til vejen, løses efter reglerne i planlovens § 29 (om indsigelser mod lo-kalplanforslag fra statslige myndigheder, fx vejmyndigheder, fredningsmyndighedermv.).
1.5.6 VarmeforsyningslovenLovbekendtgørelse nr. 347 af 17/05/20051.5.6.1 Særligt om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlægSåvel planloven somvarmeforsyningslovengiver kommunalbestyrelserne hjemmeltil at beslutte, at ny bebyggelse, når den tages i brug, skal tilsluttes et kollektivtvarmeforsyningsanlæg.Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 11, kan der i en lokalplan optages bestemmelseom ‘tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planenomfattede område som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse’.Planlovens regler kan anvendes på et tidspunkt, der ligger forud for de meget kon-krete vurderinger, der er en forudsætning for anvendelse af varmeforsyningslovensregler.Efter varmeforsyningsloven kan der først pålægges tilslutningspligt i forbindelsemed – og på grundlag af – kommunalbestyrelsens godkendelse af et projekt for etkollektivt varmeforsyningsanlæg. Tilslutningspligt kan kun pålægges, hvis den be-byggelse, der skal tilsluttes det kollektive varmeforsyningsanlæg, kan opnå forsy-ning fra anlægget ved byggeriets ibrugtagning, idet den pågældende bygning måforventes at blive opført uden eget fyringsanlæg.Hvis det fremgår af et projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, at varmefor-syning fra anlægget først vil blive etableret efter det tidspunkt, hvor byggeriet kantages i brug, kan der ikke pålægges tilslutningspligt efter varmeforsyningsloven,medmindre der uden udgift for ejeren etableres en midlertidig varmeforsyning.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
33
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
De to regelsæt må betragtes som supplerende hinanden. Planlovens bestemmelsekan anvendes umiddelbart af kommunerne på et meget tidligt stadium i den kom-munale planlægning. Er kommunerne så langt i deres varmeplanlægning, at var-meforsyningslovens bestemmelser kan anvendes, anbefales det, at kommunernebenytter denne lovs hjemmel.I det omfang planloven anvendes, bør pligten pålægges, så den angår pligt til at til-slutte sig et kollektivt varmeforsyningsanlæg uden specifikation af, om opvarm-ningsformen er naturgas eller fjernvarme. Dette fastlægges efterfølgende i varme-planlægningen.Det bemærkes, at opvarmning med naturgas er omfattet af reglerne om kollektivvarmeforsyning, hvorimod elopvarmning ikke er det.Uanset om kommunalbestyrelserne træffer beslutning om tilslutningspligt efterplanloven eller varmeforsyningsloven, må retsvirkningerne være de samme. Var-meforsyningslovens regler om grundejernes rettigheder og pligter må være afgø-rende. Det skyldes, at de yder grundejerne større beskyttelse end planloven, hvisreguleringer som udgangspunkt må betragtes som almindelige erstatningsfri regu-leringer.1.5.6.2 Hvad indebærer tilslutningspligtenEfter varmeforsyningsloven indebærer pålæg af tilslutningspligt ikke en pligt til atskulle aftage varme fra anlægget. Derimod indebærer tilslutningspligten pligt til atbetale et eventuelt tilslutningsbidrag samt til at betale årlige faste afgifter i overens-stemmelse med det pågældende selskabs anmeldte priser og betingelser. Desu-den kan forsyningsselskaber etablere de tekniske anlæg, stikledninger mv., somskal etableres af selskabet som forudsætning for ejendommens tilslutning.En tilslutningspligt efter planloven er af samme indhold.1.5.6.3 Konsekvensen af, at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke eksi-sterer, når byggeriet tages i brugEfter varmeforsyningsloven skal kommunen og forsyningsselskabet, hver medhalvdelen – uden ekstra udgift for brugerne – sikre bebyggelsen en midlertidig var-meforsyning, hvis etableringen af det kollektive varmeforsyningsanlæg forsinkes iforhold til den tidsfrist, der er fastsat i projektet.Grundejere, hvis ejendomme i henhold til planlovens § 15, stk. 2, nr. 11, eller § 43er omfattet af et krav om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, som end-nu ikke eksisterer, har krav på en lignende retsstilling som den grundejerne har ef-ter varmeforsyningsloven. Ejeren af ejendommen kan derfor kræve, at forsynings-selskabet installerer et midlertidigt varmeforsyningsanlæg til bebyggelsen udenekstra udgift for ejeren. Udgifterne til det midlertidige anlægs etablering dækkes –hver med halvdelen – af kommunen og forsyningsselskabet. Hvis kommunen ikkevil imødekomme ejerens krav, må den meddele dispensation fra lokalplanen. Endispensation indebærer, at der herefter ikke er tilslutningspligt på ejendommen.Vær opmærksom på, at bygherren har krav på dispensation fra tilslutningspligten,når der er tale om opførelse af et hus, der opfylder bygningsreglementets krav tillavenergibebyggelse (planlovens § 19, stk. 4).
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
34
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
1.5.6.4 KlagereglerKlage over tilslutningspligt pålagt efter varmeforsyningsloven behandles efter var-meforsyningslovens regler.Klage over bestemmelser om tilslutningspligt i en lokalplan skal derimod behandlesaf Naturklagenævnet efter reglerne i planlovens § 58, stk. 1.
1.5.7 Miljømålsloven mm.Lovbekendtgørelse nr. 1028 af 20/10/20081.5.7.1 Internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arterDer gælder særlige retningslinjer for planlægning og administration i forhold til deudpegede internationale naturbeskyttelsesområder (habitat-, fuglebeskyttelses- ogRamsarområder). Retningslinjerne fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr.408 af 01/05/2007om udpegning og administration af internationale naturbeskyt-telsesområder samt beskyttelse af visse arter.Bekendtgørelsen indeholder:•Et forbud mod planlægning for visse aktiviteter, herunder udlæg af nye områ-der til byzone, sommerhusområder og råstofindvinding samt planlægning forstørre vejanlæg mv. samt nye eller væsentlige udvidelser af tekniske anlæg•Krav om konsekvensvurdering af planer og projekter, der kan påvirke internati-onale naturbeskyttelsesområder, og bestemmelse om at planer mv. ikke kanvedtages, hvis det kan skade området, uanset om planerne eller projekterne erinden for eller uden for de udpegede områder•Bestemmelser om at myndighederne i administration og planlægning skal sikresig, at yngle- og rasteområder for visse beskyttede arter ikke beskadiges ellerødelægges, uanset hvor arterne forekommer i landet.Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer i overensstemmelse med be-kendtgørelsens regler.Der er visse undtagelser fra planlægningsforbuddet (§ 5, stk. 3-4). Det er såledesmuligt at føre luftledninger over habitatområder og lave foranstaltninger, der kanforbedre naturforholdene i det berørte område. Det ændrer dog ikke ved de gene-relle krav om konsekvensvurdering mv. By- og Landskabsstyrelsen kan i særligetilfælde fravige planlægningsforbuddet.Mangler den nødvendige konsekvensvurdering, kan det medføre, at lokalplanen erugyldig (seNKO 59/1995).Kravet om konsekvensvurdering og betingelser for vedtagelse i forhold til internati-onale naturbeskyttelsesområder har i princippet været gældende siden 1994. Somnoget nyt kan reglerne om administration også få betydning for realisering af gæl-dende lokalplaner, dels hvis der søges om dispensation fra lokalplan, dels hvis derkræves tilladelser el.lign. efter den øvrige natur- og miljølovgivning. I de situationer,hvor en sådan tilladelse el.lign. kan skade et internationalt naturbeskyttelsesområ-de, kan tilladelsen ikke meddeles. En tidligere undtagelse for allerede lokalplanlag-te aktiviteter er således ophævet.Kravet, om at planer mv. ikke må beskadige yngle- og rasteområder for visse arter,har ikke tidligere fremgået formelt af bekendtgørelsen, men har i praksis været an-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
35
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
vendt i en række plansager. (Se bl.a.NKO 296/2003om habitatdirektivets artikel12 og den kommunale planlægning).Den vejledning, der knytter sig til en tidligere bekendtgørelse med retningslinjer forplanlægning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, er underrevision. Indtil en revideret vejledning foreligger, kan der hentes vejledning herVejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder,Skov- ogNaturstyrelsen 2001. Den reviderede vejledning vil også indeholde afsnit om dengenerelle artsbeskyttelse.1.5.7.2 Vandplanen og Natura 2000-planen samt skovplanen (efter skovloven)Vandplanen og Natura 2000-planen, som udarbejdes af staten eftermiljømåls-loven,bliver bindende forudsætninger for kommune- og lokalplanlægningen. Detsamme gælder Natura 2000-skovplanen, som staten udarbejder efterskovloven.Miljømålsloven indeholder i §§ 31 a og 46 a, bindende krav om handleplaner forkommunernes realisering af vandplanen og Natura 2000-planen.Efter miljømålslovens § 31 a, skal handleplanen nærmere redegøre for, hvorledesvandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunens geo-grafiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.Efter miljømålslovens § 46 a, skal den kommunale handleplan for realisering af Na-tura 2000-planen indeholde følgende for nærmere afgrænsede lokaliteter, interna-tionale naturbeskyttelsesområder eller naturtyper og arter:•Prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperi-oden.•Angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter.•Forventede metoder og forvaltningstiltag, som kommunalbestyrelsen vil tage ianvendelse for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringssta-tus.En lokalplan må ikke stride mod disse handleplaner.
1.5.8 RåstoflovenLovbekendtgørelse nr. 1025 af 20/10/2008med senere ændringer.De fleste forhold, der kan reguleres i en lokalplan, reguleres også efter råstofloveni de vilkår, der fastsættes for en råstoftilladelse, jf. råstoflovens § 7. Råstofmyndig-hedens vide beføjelser til at fastsætte vilkår for indvindingstilladelser må bl.a. ses isammenhæng med lovens formålsparagraf, jf. §§ 1 og 3.Der vil derfor i almindelighed ikke være behov for, at kommunalbestyrelsen udar-bejder en lokalplan for råstofindvinding ud over de tilfælde, hvor der er lokalplan-pligt (se nærmere om lokalplanpligt i afsnit 1.3.2)Kommunalbestyrelsens ønsker om tilrettelæggelse af råstofindvindingen og den ef-terfølgende arealanvendelse vil normalt kunne varetages i de vilkår, der stilles iforbindelse med råstoftilladelsen.Ønsker kommunalbestyrelsen at regulere forhold uden for indvindingsområdet, for-hold af betydning for den senere arealanvendelse eller sikring af en efterbehand-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
36
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
ling, der muliggør en aktiv anvendelse af området til fritids- eller rekreative formål,kan det være nødvendigt at benytte lokalplanretten efter planlovens § 13 til at fast-lægge de nærmere retningslinjer herfor i en lokalplan, inden indvindingen starter.En lokalplan kan bl.a. regulere tilkørselsforholdene, vejforhold, terrænregulering,hegningsforhold, afskærmning og placering af bygninger mv. Det kan fx være fast-læggelse af retningslinjer for efterbehandlingen af et indvindingsområde til forskel-lige formål, terrænregulering, beplantning, sikring af sammenhæng med de omlig-gende arealer efter afslutning af gravningen, jf. planlovens § 15.I tilfælde, hvor en lokalplan skal tilvejebringes, før en indvinding kan gennemføres,kan den fastlægge bestemmelser om anvendelsen både på kort og lang sigt.
1.5 9 KirkelovgivningenLovbekendtgørelse nr. 7 af 03/01/2007Den kirkelige lovgivning indeholder særlige bestemmelser om folkekirkens bygnin-ger til kirkeligt brug og om kirkegårde. Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 7 af03. januar 2007 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og Kirkeministerietsbekendtgørelse1238 af 22. oktober 2007om folkekirkens bygninger.Opførelse og nedrivning af kirker kræver kirkeministerens godkendelse. Udvidelse,ombygning og ændringer i kirkebygninger kræver stiftsøvrighedens godkendelse.De kongelige bygningsinspektører, Nationalmuseet og Akademiet for de skønneKunster samt kirkegårdskonsulenterne yder Kirkeministeriet og stiftsøvrighedernesagkyndig bistand i forhold, der vedrører kirker og kirkegårde.Det anbefales, at kommunalbestyrelserne er opmærksomme på disse bestemmel-ser, hvis der udarbejdes forslag til lokalplaner, der omfatter kirker og kirkegårde.Der kan med hjemmel i planlovens § 15, fastsættes bestemmelser om placering ogudformning af kirkelige bygninger i en lokalplan, og opførelsen af et større kirke-byggeri vil kræve en lokalplan efter planlovens § 13, stk. 2. Men det anbefales, atkommunerne allerede under udarbejdelsen af sådanne lokalplanforslag tager kon-takt til stiftsøvrigheden.Som følge af den særlige regulering i den kirkelige lovgivning anses der ikke atvære hjemmel til i en lokalplan at fastsætte bestemmelser om udformning, anven-delse og vedligeholdelse af kirkegårde. Bestemmelser om diger eller hegn omkringkirkegårde skal opfylde kravene i den kirkelige lovgivning og fastsættes efter aftalemed de kirkelige myndigheder.Bestemmelsen i planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, om bevaring af eksisterende be-byggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen mårives ned, bygges om eller på anden måde ændres, kan ikke anvendes for så vidtangår folkekirkens kirker og bygninger på kirkegårde.Stiftsøvrigheden skal efter planlovens § 25 have tilsendt lokalplanforslag, der om-fatter kirker og kirkegårde, samt lokalplanforslag, der på væsentlig måde berørerkirkernes nærmeste omgivelser. Stiftsøvrigheden kan efter planlovens § 29, stk. 3,fremsætte indsigelse mod sådanne lokalplanforslag.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
37
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Kirkernes umiddelbare omgivelser er i mange tilfælde sikret ved »kirkeomgivelses-fredninger«.
1.5.10 Lov om landbrugsejendommeLovbekendtgørelse nr. 1202 af 09/10/2007I henhold til § 6, stk. 1, nr. 1, kan landbrugspligten ophæves på en landbrugsejen-dom eller en del heraf ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis jor-den inden 5 år skal anvendes til udbygning af bysamfund med boliger og dertil hø-rende fællesarealer, til erhverv m.m., til offentlige formål eller til sommerhusbebyg-gelse mv., som udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål. Deter en betingelse, at jorden ligger i byzone, i sommerhusområde eller i områder aflandzone, som i en endeligt vedtaget eller godkendt lokalplan er udlagt til de nævn-te formål.Derimod kan landbrugspligten efter lovens § 7, stk. 2, ikke ophæves ved en erklæ-ring fra en praktiserende landinspektør på arealer, der påtænkes inddraget til enikke-jordbrugsmæssig anvendelse som fx golfbane, losseplads, campingplads, rå-stofindvinding, vindmøller, antennemaster eller vandboringer, idet disse anlægs-aktiviteter ikke udelukker, at arealerne igen kan anvendes jordbrugsmæssigt.I sådanne tilfælde kan landbrugspligten kun ophæves efter tilladelse fra jordbrugs-kommissionen i den pågældende region, og kun når særlige forhold taler for det, jf.§§ 2 og 3 icirkulære nr. 36 af 3. juni 2005om lov om landbrugsejendomme.Ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse, skal jordbrugskommissionenbl.a. lægge vægt på,•om der er tale om en anvendelse af længere varighed,•om der er tale om delarealer af en eller flere landbrugsejendomme, der ønskeserhvervet som en samlet ejendom,•om anvendelsen er af en sådan karakter, at den vanskeligt kan ske på grund-lag af en lejeaftale, eller•om parterne har indgået bindende aftale om tilbagekøb af delarealer til sam-menlægning med en bestående landbrugsejendom, når den midlertidige an-vendelse ophører, eventuelt således at denne aftale tinglyses med jordbrugs-kommissionen som påtaleberettiget.Reglerne i lov om landbrugsejendomme er imidlertid ikke til hinder for, at en hellandbrugsejendom eller en del heraf i henhold til en endeligt vedtagen lokalplananvendes til ovennævnte ikke-jordbrugsmæssige formål som golfbane mv., udenat landbrugspligten ophæves, jf. lovens § 11, stk. 2.
1.5.11 Lov om miljøvurdering af planer og programmerLovbekendtgørelse nr. 1398 af 22/10/2007med senere ændringer.Lokalplaner, som omfatter mindre områder på lokalt plan eller alene mindre æn-dringer af eksisterende planer, skal kun miljøvurderes, hvis de må antages at kun-ne få væsentlig virkning på miljøet. Denne indledende vurdering (screening) er ob-ligatorisk.Ved screeningen skal der tages hensyn til kriterierne i miljøvurderingslovens bilag2, og der skal indhentes udtalelser fra berørte myndigheder. Afgørelsen om, at der
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
38
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
ikke skal gennemføres en miljøvurdering, skal offentliggøres, inden lokalplanenvedtages endeligt – senest samtidig med den offentlige høring. Det skal i den for-bindelse bemærkes, at klagefristen over afgørelsen om miljøvurdering er 4 uger.Skal der miljøvurderes, skal vurderingen dokumenteres i en miljørapport, som kanindarbejdes i lokalplanforslagets redegørelse. Den skal offentliggøres i mindst 8uger, og dette kan ske sammen med det egentlige lokalplanforslag. Se også afsnit3.10.5.5.For mere fyldestgørende vejledning herom henvises tilvejledning nr. 9664af18/06/2006 om miljøvurdering af planer og programmer samt ‘Eksempelsamling formiljøvurdering af planer og programmer’ offentliggjort af By- og Landskabsstyrel-sen i september 2007.
1.5.12 SommerhuslovenLovbekendtgørelse nr. 785 af 21/06/2007med senere ændringer.Sommerhuslovens udlejningsbestemmelser administreres af By- og Landskabssty-relsen og campingreglementet af kommunerne.I medfør af sommerhusloven kan udlejning ikke ske uden personlig tilladelse i føl-gende tilfælde:•Udlejning af hus eller husrum til ferie- og fritidsformål, såfremt der er tale omerhvervsmæssig udlejning eller udlejning eller fremleje for et længere tidsrumend 1 år.•Udlejning eller fremleje af en ejendom eller dele af denne til brug for opførelseaf beboelsesbygninger til ferie- og fritidsformål på det lejede areal.•Udlejning af en ejendom eller dele af denne til campering, såfremt der er taleom erhvervsmæssig udlejning, eller udlejning eller fremleje for et længere tids-rum end 6 uger.Sommerhuslovens tilladelseskrav gælder, uanset om ejendommen ligger i byzone,i landzone eller i et sommerhusområde, og det omfatter både ejer og eventuellebrugere af en ejendom. Hytter, gæstehuse eller lignende sidestilles i relation tilsommerhusloven med egentlige sommerhuse og andre boliger, der udlejes til ferie-og fritidsformål. Det samme gælder udlejning af campingvogne, der er opstilletuden for godkendte campingpladser.Sommerhuslovens tilladelseskrav omfatter kun selvstændig erhvervsvirksomhed iform af modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering (hotelvirk-somhed) i det omfang, der til virksomheden er knyttet huse eller hytter, der udlejesfor mere end 5 nætter ad gangen, eller areal til campering.Sommerhuslovens regler om udlejning administreres meget restriktivt for at sikre,dels at der ikke opstår krav om udlæg af nye sommerhusområder mv., dels atsommerhusudlejning ikke bliver et erhverv for ejerne.Efter praksis gives personlig tilladelse til erhvervsmæssig udlejning i følgende til-fælde:•Hvis der tidligere som en overgangssag er givet udlejningstilladelse, kan dergives tilladelse til de pågældendes børn eller ægtefælle til at fortsætte udlej-ningsvirksomheden
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
39
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
••••
Udlejning af efter omstændighederne op til 10 lejligheder eller værelser, der erindrettet i tiloversblevne driftsbygninger på landbrugsejendommeEjerskifte af udlejede sommerhusgrunde, hvor der er bygget et sommerhus,som lejeren af grunden ejer.Udlejning til kolonihaver og spejderhytter samt kommuners og statens udlej-ning af fx feriekolonierI ganske særlige tilfælde er der givet etårige tilladelser til, at ufyldestgjortepanthavere i tilfælde af tvangsauktioner og lignende kan foretage udlejning.Der er herved taget hensyn til den ekstraordinære situation, og til at sigtet ude-lukkende har været videresalg af husene.
Efter praksis gives personlig tilladelse til ikke-erhvervsmæssig udlejning eller udlåni følgende tilfælde:•Virksomheders udlån eller udlejning af ferieboliger til virksomhedens ansatte.Det er en forudsætning, at virksomheden har mindst 6-10 fuldtidsbeskæftigedemedarbejdere, og at udlejningen ikke sker til ansatte, der er indehavere, an-partshavere eller aktionærer mv. i virksomheden, medmindre der er tale ommedarbejderaktier.•Personaleforeningers, andelsboligforeningers og andre foreningers og fondesudlån eller udlejning til medlemskredsen.•Almennyttige selskabers og institutioners udlejning af sommerhuse.Den restriktive praksis betyder, at hyttebyer reelt kun kan drives og ejes af almen-nyttige selskaber, og at hytter kun kan opstilles til erhvervsmæssig udlejning i for-bindelse med hotel- og kursusvirksomhed og lign., jf. sommerhuslovens § 1, stk. 4,samt på campingpladser.I henhold til campingreglementet kan kommunerne meddele personlig tilladelse tilejere og brugere af fast ejendom til erhvervsmæssigt, eller for et længere tidsrumend 6 uger årligt, at udleje eller fremleje ejendommen eller dele af denne til campe-ring. Formålet med tilladelsen er at tilvejebringe alternativer til den traditionellesommerhusbebyggelse under hensyntagen til de natur- og landskabsmæssige in-teresser, dels at sikre at campingpladser har en tilfredsstillende standard og ikkeanvendes til sommerhusbeboelse eller helårsbeboelse Tilladelse kan kun medde-les til mindst 100 campingenheder – bortset fra visse særlige tilfælde – og tilladel-sen betinges af en række vilkår, fx indretning, benyttelse og placering af bebyggel-se, herunder hytter, brug og brugerkreds, vinteropbevaring og –campering, krav tilcampingvogne, brandværnsforanstaltninger og hygiejniske forhold mv.
2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER – § 152.1 Formål§ 15, stk. 1: “En lokalplan skal indeholde bestemmelser om planens formål…’
2.1.1 GenereltFormålsbestemmelsen kan karakteriseres som de politiske mål, der udmøntes i deenkelte mere detaljerede regler om anvendelse, udformning osv.Formålsparagraffen er vigtig, fordi den giver lokalplanens brugere et overblik over,hvad kommunalbestyrelsen vil opnå med de bestemmelser, der fastsættes i lokal-planen.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
40
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Formålsbestemmelsen skal dække de mål og hensigter, der er lagt til grund for be-stemmelserne i planen, men den skal ikke være en opremsning af planens be-stemmelser.Det er vigtigt, at formålsbestemmelserne er formuleret, så de beskriver det, man vilopnå med lokalplanen. Fx kan det i en lokalplan med bestemmelser om bevaring afbebyggelse, herunder særlige bygningsdetaljer, være hensigtsmæssigt, at detteindgår i formålsbestemmelserne.Et forhold, som ønskes reguleret gennem lokalplanen, kan ikke sikres gennemformålsbestemmelse alene, men skal komme til udtryk i konkrete bestemmelserom anvendelse, bebyggelsens omfang og placering osv.En formålsbestemmelse, der alene angiver, at lokalplanen skal fastlægge bebyg-gelsesregulerende bestemmelser, udlægge et område til et bestemt formål elleropfylde lokalplanpligten, er ikke tilstrækkelig. Sådanne formålsangivelser er intetsi-gende.Hvis en lokalplan indeholder særlige bestemmelser, der skal sikre en bestemt ka-rakter af et område, må hensigten med sådanne bestemmelser fremgå af formåls-bestemmelsen. Hvis kommunalbestyrelsen i stedet ønsker at give “størst mulig fri-hed’ for bebyggelse og anvendelse, må dette fremgå. Herved får offentlighedenogså mulighed for at tage stilling til (forslaget til) lokalplanen og mulighed for at se,om dens øvrige bestemmelser er egnede til at sikre intentionerne.Husk at tjekke sammenhængen mellem formålsbestemmelsen og lokalplanens ind-holdsbestemmelser: Hvis en lokalplanbestemmelse er i strid med formålet, skalden slettes eller ændres. Hvis en vigtig lokalplanbestemmelse ikke er dækket afformålet, bør formålsparagraffen rettes til.
2.1.2 Betydning for dispensationsmulighederFormålsbestemmelsens politiske signal er baggrunden for dens betydning for densenere administration af planen.Hvis der kan være tvivl om, hvordan lokalplanens bestemmelser skal forstås, bliverformålsparagraffen vigtig for fortolkningen.Formålsparagraffen har væsentlig betydning ved behandling af ansøgning om di-spensation efter planlovens § 19, stk. 1, idet der ikke kan dispenseres fra lokalpla-nens principper, som navnlig kommer til udtryk i formåls- og anvendelsesbestem-melserne.Se i øvrigtNKO 28/1994, NKO 40/1994, NKO 106/1996, NKO 250/2002ogNKO368/2005
2.2 Område og zonestatus, bonusvirkning og kortbilag§ 15, stk. 2, nr. 1 ‘… overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer, somplanen omfatter.’En lokalplan kan både regulere arealer i byzone og sommerhusområde og arealer ilandzone.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
41
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Overførsel til byzone eller sommerhusområde kan kun ske ved en bestemmelseom den nye zonestatus i en lokalplan. I Natura 2000 områder kan det kun ske, hvisder foreligger tilladelse hertil, jf. § 5 ibekendtgørelse om udpegning og administra-tion af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (nr.408 af 01/05/2007).
2.2.1 Lokalplanens områdePlanen skal indeholde en fuldstændig opregning af de ejendomme (matri-kelnumre), som den omfatter. Det er ikke nok at henvise til kortbilaget. Hvis lokal-planen omfatter en del af et matrikelnummer, skal afgrænsningen angives præcistpå kortbilaget.Ifølge cirkulærenr. 68 af 6. september 2006(Cirkulære om det digitale planregister– PlansystemDK), skal lokalplaner indberettes til staten i digital form via Plansy-stemDK. Såvel planens egenskabsdata og den geografiske udstrækning som plan-dokumentet i pdf-format skal indberettes. Den geografiske registrering af lokalplan-området skal ske på baggrund af matriklen. Planen kan enten digitaliseres direkte iPlansystemDK, eller der kan sendes en GIS-fil til systemet. Den digitale registre-ring og indberetning erstatter ikke opregningen og angivelsen i lokalplanens tekstaf de ejendomme (matrikelnumre), som den omfatter.Vær opmærksom på, at opregningen skal være fuldstændig allerede ved fremlæg-gelse af forslaget. Planlovens § 27, stk. 3, giver ikke mulighed for at udvide lokal-planområdet ved den endelige vedtagelse, og hvis en ejendom ikke er med i for-tegnelsen over matrikelnumre, gælder lokalplanen ikke for den pågældende ejen-dom.
2.2.2 Overførsel til byzoneEfter planlovens § 15, stk. 3, skal lokalplaner, der fører arealer fra landzone til by-zone eller sommerhusområde, som minimum indeholde bestemmelser om•områdets anvendelse,•udstykning og•vej- og stiforhold.
2.2.3 KystnærhedszonenEfter planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, gælder særligt for kystnærhedszonen, at ind-dragelse af nye arealer i byzone kun må ske, når der foreligger en særlig planlæg-ningsmæssig eller funktionel begrundelse for det (seNKO 340/2004om henholds-vis 17 toetages parcelhuse i en afstand på ca. to km fra kystlinjen og en 12,5 m højmuseumsbygning på en 80 m høj kystskrænt ca. 500 m fra kystlinjen).Nye sommerhusområder må efter § 5 b, stk. 1, nr. 3, ikke udlægges i kystnærheds-zonen, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.
2.2.4 Lokalplaner i landzoneI nogle tilfælde kan der være en planlægningsmæssig begrundelse for, at det geo-grafiske område for en lokalplan ikke overføres til byzone eller sommerhusområde.Det gælder typisk, hvor en lokalplan regulerer anlæg i det åbne land, fx en knallert-bane, en golfbane, en offentlig badestrand med tilkørsels-, parkerings- og sanitæreanlæg eller et stisystem. Ligeledes bør fx vindmøller, lossepladser og mindre flyve-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
42
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
pladser i det åbne land forblive i landzone. Andre eksempler kan være ved plan-lægning for udstyknings, vej- og bebyggelsesforholdene i en landsby, hvor der ikkeskal være mulighed for byudvikling.Uden for landsbyer gælder det, ifølge § 15, stk. 5, at en lokalplan for landzonearea-ler, der fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse, ikke kan indeholde bestem-melser efter lokalplankatalogets•nr. 3 (ejendommes størrelse og afgrænsning),•nr. 6 (bebyggelsens beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde,hvori en bebyggelse skal opføres),•nr. 8 (anvendelse af de enkelte bygninger) eller•nr. 9 (udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, her-under om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplant-ningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt belysning afveje og andre færdselsarealer).Planlovens§ 15, stk. 4,giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen udformer enlandzonelokalplan, så den erstatter de tilladelser efter lovens § 35, stk. 1 (landzo-netilladelser), som er nødvendige, for at lokalplanen kan gennemføres. Bestem-melsen giver hjemmel til den såkaldtebonusvirkningaf lokalplaner for så vidt angårlandzonetilladelser.Det skal udtrykkeligt fremgå af lokalplanen, hvilke tilladelser der gives ved lokal-planens vedtagelse. Det betyder, at lokalplanen skal beskrive den tilladte udstyk-ning, bebyggelse og/eller anvendelse med samme præcision, som en landzonetil-ladelse skal have (Se eksemplerne iLokalplanvejledning 2000,Landsby med jord-brugsparceller, specielt pkt. 4. 3).Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med efterfølgende sagsbehandling ønskerat fravige lokalplanens bonusbestemmelser, kræver det landzonetilladelse, jf. § 35.Efter planlovens § 15, stk. 4, sidste punktum, kan der knyttesbetingelsertil bonus-bestemmelser. Der kan fx i lokalplanen fastsættes en bestemmelse om, at et præ-cist angivet anlæg (fx en telemast, et solfangeranlæg eller en vindmølle) skal fjer-nes, når det har været ude af brug i et bestemt tidsrum.Et andet eksempel kan være tidsbegrænsning af en ’tilladelse’, så bonusvirkningenfalder bort for et bestemt anlæg eller en bestemt anvendelse, hvis tilladelsen ikkeer udnyttet inden en bestemt frist. Skulle projektet senere blive aktuelt igen, kankommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering give landzonetilladelse efter § 35,stk. 1.Betingelser til bonusbestemmelser fastsættes som bestemmelser i lokalplanen ogskal ikke tinglyses særskilt.Bestemmelsen i § 15, stk. 4, sidste punktum, kan kun bruges på anlæg mv., derkræver landzonetilladelse.
2.2.5 Opdeling i delområderLokalplaners geografiske område er typisk opdelt i delområder med forskellige be-stemmelser for anvendelse, udstykning, udformning osv. Denne opdeling skal væ-re præcis, så det er klart, hvad der gælder for de forskellige ejendomme. Hvis lo-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
43
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
kalplanens område opdeles i delområder, og den omfatter flere ejendomme, mådet fremgå – gerne både i matrikelfortegnelsen og på kortbilag – hvilke ejendom-me, der er inden for de enkelte delområder.Det er ikke nødvendigt at angive veje og fællesarealer som særskilte delområder,når blot de er vist med særlige signaturer.Delområder kan indberettes digitalt til PlansystemDK, efter at den samlede plan erindberettet. Det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med og indberette delområ-der, bl.a. fordi det vil lette overblikket over og opdateringen af den digitale registre-ring af områdernes zonestatus som by- eller landzone.
2.2.6 KortbilagKortbilagene skal udarbejdes, så lokalplanens afgrænsning og placering fremgårtydeligt og præcist. Det er normalt nødvendigt – og hensigtsmæssigt – med fleretyper af kort. Det kan fx være:•Et oversigtskort i tilknytning til lokalplanens redegørelse, der viser lokalplanom-rådet i forhold til den eksisterende og planlagte bebyggelse i naboområderne,landskabstræk, veje og stier, særlige udpegninger som fx Natura 2000, ogstednavne mv.•Et kort, der angiver lokalplanens præcise afgrænsning. Indtegningen af denpræcise afgrænsning bør ske på baggrund af matrikelkortet fra Kort- og Matri-kelstyrelsen. De enkelte matrikelnumre skal fremgå af kortet. I de tilfælde, hvorlokalplanens afgrænsning omfatter dele af en matrikel, kan afgrænsningenpræciseres ved at angive afstande fra skel eller koordinater for de relevanteskæringspunkter. Koordinater skal angives i projektion UTM zone 32, EUREF89.•Et eller flere kort, der sammen med lokalplanens bestemmelser viser, hvad derfastlægges.I nogle tilfælde vil det være hensigtsmæssigt også at have en illustrationsplan ogevt. andre tegninger, modelfotos mv., som medvirker til at gøre lokalplanen (forsla-get) lettere at forstå for borgerne.De kort mv., der anvendes, har bindende virkning i den udstrækning, der henvisestil dem i en bestemmelse i lokalplanens tekst.En illustrationsplan har umiddelbart ingen bindende virkning. Men det får den, hvisder henvises til den i teksten, fx ved en bestemmelse om, at ‘bebyggelsen skal pla-ceres i princippet som vist på illustrationsplanen.’ Af hensyn til den ikke sagkyndigelæsers mulighed for at forstå planen, er det vigtigt, at det fremgår, om illustrationerviser en af flere muligheder for planens realisering.Alle kort bør indeholde oplysninger om målforhold, signaturforklaring og nordpil.Det anbefales, at der på kortene indtegnes en målestok, der viser det reelle måle-forhold, når kortet printes ud. Printede – og kopierede – kort er normalt ikke mål-faste.Hvis der er uoverensstemmelse mellem lokalplanens tekst og kort, er det teksten,der gælder (Se U 1992.941,NKO 226/2000,ogØLD U.2003.1979Ø).
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
44
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Som nævnt skal planernes geografiske udstrækning i digital form indberettes tilstaten via PlansystemDK (cirkulærenr. 68 af 6. september 2006).Den digitale re-gistrering og indberetning erstatter ikke de ovenfor nævnte kort i selve plandoku-mentet.
2.3 Anvendelse§ 15, stk. 2, nr. 2: “… områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivnearealer skal anvendes til offentlige formål.’§ 15, stk. 2, nr. 8:’… anvendelse af de enkelte bygninger.’§ 15, stk. 8: ‘En lokalplan, der giver mulighed for etablering af butikker, skal inde-holde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker ogdet samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål.’§ 15 a, stk. 1: ‘En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsomanvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforan-staltninger mv., jfr. § 15, stk. 2, nr. 12, 18 og 21, kan sikre den fremtidige anven-delse mod støjgener.’§ 15, stk. 9: ‘En lokalplan for et byomdannelsesområde med havnearealer skal in-deholde bestemmelser, der sikrer offentlighedens adgang til vandet’.
2.3.1 Om anvendelsesbestemmelser genereltAnvendelse er blandt de emner, der ifølge § 15, stk. 3, skal indgå i en lokalplan foret område, der overgår til byformål.Planlovens § 15, stk. 2, nr. 2 og 8, giver hjemmel til at fastlægge den fremtidigeanvendelse af et område eller af den enkelte ejendom i den detaljeringsgrad, der iden konkrete situation kan begrundes planlægningsmæssigt.Ved ‘områdets anvendelse’ forstås en generel angivelse af områdets anvendelse,fx til parcelhusbebyggelse, etageboligbebyggelse eller erhvervsformål. Nr. 2 adskil-ler sig herved fra nr. 8 og 9, der muliggør en detaljeret regulering af bebyggelse ogubebyggede arealer.Når kommunalbestyrelsen tilvejebringer en lokalplan for et område, der hidtil harværet anvendt til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, og hvor området fremtidigfastlægges til boligbebyggelse, må kommunalbestyrelsen være opmærksom på debegrænsede muligheder for at dispensere efter planlovens § 19. Hvis det ikke erkommunalbestyrelsens hensigt så hurtigt som muligt at omdanne det pågældendeområde til et rent boligområde, kan kommunalbestyrelsen optage bestemmelser ilokalplanen, der gør det muligt uden tilvejebringelse af en ny lokalplan at tilladegenopførelse, fx efter brand, af tidligere lovligt eksisterende erhvervsbebyggelse.2.3.1.1 Planens principperBestemmelserne om et områdes fremtidige anvendelse er centrale i planlægnin-gen. Det er vigtigt, at anvendelsesbestemmelserne er præcise, klare og entydige,så der er sikkerhed for, at de er holdbare.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
45
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Sammen med planens formålsbestemmelser er anvendelsesbestemmelserne ud-tryk for planens principper, og dermed også for afgrænsningen af kommunalbesty-relsens mulighed for senere at fravige planen ved dispensation (om dispensationfra lokalplan se kap. 5).2.3.1.2 Præcision og detaljeringAnvendelsesbestemmelserne skal have den detaljeringsgrad, der er nødvendig forat tilgodese planens formål. Lokalplankatalogets nr. 8 giver fx mulighed for at fast-lægge forskellige anvendelser i forskellige dele af et hus. Det er således muligt ibycentre at bestemme, at stueetagen i en bygning forbeholdes til butikker, 1. sal tilliberale erhverv og de øvrige etager til boliger (Se Afgørelser og vejledende udta-lelser fra Planstyrelsen96/1990ogNKO 121/1996).En anvendelsesbestemmelse kan formuleres rummelig, hvad der typisk vil være til-fældet i de centrale dele af en by. Anvendelsesbestemmelsen kan også formulerestil en bestemt anvendelse: ‘boligformål’ eller ‘helårsbeboelse’. Det støtter dog for-ståelsen og administrationen af planen, hvis det angives i anvendelsesbestemmel-sen, hvilken boligtype der er tale om, selv om det under bestemmelser om bebyg-gelsens udformning fremgår, om det er fritliggende parcelhuse, etagebebyggelseetc.2.3.1.3 Miljøhensyn (støj)Lokalplanlægning kan forebygge miljøkonflikter gennem afgrænsning af mulighe-der for anvendelse af arealer.Efter planlovens § 15 a, stk. 1, må en lokalplan kun udlægge støjbelastede arealertil støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af støjaf-skærmningsforanstaltninger mv. kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjge-ner. Det vil sige, at der ikke kan udlægges til en anvendelse, hvor den støj, der al-lerede er i området, overskrider de i Miljøstyrelsens vejledninger fastlagte grænsereller vejledende grænseværdier for den pågældende anvendelsestype.Efter § 15 a, stk. 2, er det dog muligt at udlægge støjbelastede arealer til støjføl-som anvendelse, når arealet i kommuneplanen er fastlagt som et byomdannelse-sområde, og kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, at støjbelastningen er bragttil ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år efter, at den ende-ligt vedtagne lokalplan er offentliggjort. For at et område kan udlægges til byom-dannelse, skal området afgrænses, så det kun omfatter områder, hvor anvendel-sen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i denlangt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling.§ 15 a, stk. 3, giver dog miljøministeren mulighed for i forbindelse med byfornyelseog udvikling af bymæssig bebyggelse,•der er af væsentlig betydning for kommunen, og•som ligger inden for støjkonsekvensområdet omkring forsvarets øvelsesplad-ser og skyde- og øvelsesområder,•i særlige tilfælde og efter indhentet udtalelse fra Forsvarsministeriet, at tillademindre fravigelser fra § 15 a, stk. 1, når støjbelastningen ikke væsentligt over-stiger LC DEN 55 dB.Efter lokalplankatalogets nr. 9 kan der fastsættes bestemmelser om udformningenaf støjafskærmning, og efter nr. 12 kan etableringen stilles som betingelse for
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
46
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
ibrugtagen af ny bebyggelse. En støjskærm kan have en sådan virkning på detomgivende miljø, at dens udformning skal fastlægges i lokalplan, for at lokalplan-pligten er opfyldt.Efter nr. 18 kan der stilles krav om isolering af eksisterende boligbebyggelse modstøj. Det medfører ikke i sig selv handlepligt, men vil kunne danne grundlag forkonkrete påbud efter byfornyelsesloven.§ 15, stk. 2, nr. 21, giver mulighed for, at lokalplaner kan indeholde krav om støj-isolering af ny boligbebyggelse, der ligger i eksisterende boligområder eller i områ-der for blandede byfunktioner.Sigtet med bestemmelsen er at fremme moderniseringen af eksisterende, støjram-te boligområder og byområder med blandede byfunktioner.Se også:•Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ‘Eksternstøj fra virksomheder‘ogtillæg tilvejledning 5/1984,offentliggjort i juli 2007.•Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 ‘Støjfra veje‘.•Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 ‘Støjog vibrationer fra jernbaner‘ogtillægtil vejledning 1/1997,offentliggjort i juli 2007.•Miljøstyrelsensvejledning nr. 3/2003 ‘Ekstern støj i byomdannelsesområder’.
2.3.2 Forskellige former for anvendelse2.3.2.1 BoligområderAnvendelsen til bolig omfatter også bygninger og arealer, der ‘hører til’ anvendel-sen til bolig, som carporte, garager, individuelle og fælles opholdsarealer.Udtrykket ’bolig‘ dækker over såvel helårsbolig som fritidsbolig (se Afgørelser ogvejledende udtalelser fra Planstyrelsen109/1990).Hvis man i en lokalplan har fast-sat, at området kun må anvendes til helårsbeboelse, kan kommunalbestyrelsenmodsætte sig, at boligerne anvendes til feriebolig. Men kommunalbestyrelsen kanikke efter planloven tvinge ejeren til hverken selv at bo i boligen eller leje den ud tilhelårsbeboelse.Om håndhævelse af en lokalplans bestemmelser om helårsbeboelse henvises tilmiljøministerens svar af29.03.2005på spørgsmål 8 og socialministerens svar af11.03 2005på spørgsmål 4 fra Folketingets Boligudvalg om henholdsvis forholdettil planloven og forholdet til lov om midlertidig regulering af boligforholdene.Af miljøministerens svar vedrørende forholdet til planloven fremgår bl.a. følgende:‘Håndhævelsen af lokalplaner og deres bestemmelser påhviler kommunerne (lo-vens § 51, stk. 1), og man kan fx give ejere og andre brugere påbud om lovliggø-relse efter forudgående varsling (lovens § 63). Hertil kommer, at det er muligt veddomstolene at idømme bødestraf over for ejere og andre brugere, der overtræderloven, herunder dens bestemmelser om lokalplaner og håndhævelse heraf (lovens§ 63-64).Et påbud fra en kommune, om at anvendelsen som feriebolig skal ophøre, er såle-des muligt, men det indebærer ikke, at ejeren/brugeren bliver forpligtet til at anven-de boligen som fast bopæl (helårsbeboelse) eller får pligt til at udleje den som hel-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
47
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
årsbeboelse. Man kan fx vælge at lade boligen stå tom. I denne situation kan derimidlertid gennemføres en tvangsudlejning efter boligreguleringsloven, hvis forud-sætningerne for dens anvendelse er til stede, herunder at der tale om konkret bo-ligefterspørgsel i området.At et påbud har den begrænsende virkning – at man ikke kan gennemtvinge hel-årsbeboelse (fx med tilmelding til folkeregister mv.) – er fastslået i afgørelse fra Na-turklagenævnet ud fra det grundsynspunkt i planloven, at der ikke i lokalplaner kanforeskrives handlingspligt for de omfattede ejere/brugere af ejendomme.Det må på den baggrund konkluderes, at lokalplaner kan indeholde bestemmelser,der stiller krav om anvendelse af boliger som helårsboliger, og at bestemmelserherom i nogen grad kan håndhæves, men ikke med pligt til at ejere/brugere rentfaktisk bosætter sig i ejendomme.’Det anbefales at undgå formuleringer om, at der på hver ejendom kun må indrettes‘én bolig for én familie’, idet der ikke er nogen entydig definition på, hvad der for-stås ved en familie. En sådan bestemmelse er ikke til hinder for udlejning af en-keltværelser, hvis udlejningen ikke har erhvervsmæssig karakter og i øvrigt er un-derordnet i forhold til den egentlige beboelse. Den vil heller ikke være til hinder forat indrette bofællesskaber – herunder for personer med fysiske eller psykiske han-dicap, jf. lov om social service, når bofællesskabet kun omfatter et mindre antalpersoner (se Afgørelser og vejledende udtalelser fra Planstyrelsen70/1989,Afgø-relser og vejledende udtalelser fra Planstyrelsen87/1990ogNKO 369/2005).Ved spørgsmålet om, hvornår der er etableret mere end en bolig i et parcelhus,lægges vægt på, om der er etableret et lejlighedsskel i byggelovgivningens for-stand (Afgørelser og vejledende udtalelser fra Planstyrelsen57/1988).Se ogsåKommenteret Planlov, 2. udgave s. 183.Erhverv i egen bolig er – i overensstemmelse med byggelovgivningen – tilladt, nårerhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens ogkvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. Som eksempler på sådanne er-hverv kan nævnes frisør, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed og lignende libe-rale erhverv samt dagpleje og lignende.Det skal derfor ikke i lokalplanen angives som noget, der kræver tilladelse, men detkan være hensigtsmæssigt at oplyse, at det er umiddelbart tilladt, fx i en bemærk-ning til anvendelsesbestemmelsen.Et eksempel på beboerens udøvelse af erhverv uden ansatte, der går udover, hvadder er umiddelbart tilladt, fremgår af Afgørelser og vejledende udtalelser fra Plan-styrelsen94/1990:Indretning af udsalgssted for salg af malervarer i garagebygningi boligområde krævede dispensation fra lokalplanen.Hvis man i områder, der udlægges til boligformål, ønsker at give begrænsede mu-ligheder for erhverv i forbindelse med boligerne – udover det umiddelbart tilladte –kan man definere de erhvervstyper, der kan etableres i området i lokalplanens an-vendelsesbestemmelse. Det drejer sig om erhverv, der kan leve på boligområdetsbetingelser, og som både kan overholde miljøkravene til boligområder og de krav,der gælder for bebyggelsens omfang, udformning osv. Eksempler er revisorer ogfrisører med flere ansatte, kunsthåndværkere samt serviceerhverv.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
48
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Afhængig af typen af boligområdet, fx parcelhusområde eller etageboligområde,kan større eller mindre virksomheder indpasses i området. For at sikre at karakte-ren af boligområde fastholdes, kan man fx fastsætte bestemmelser om, at erhvervikke må overstige en bestemt andel af det bebyggede areal på den enkelte ejen-dom, ligesom man kan supplere anvendelsesbestemmelserne med bestemmelserom beliggenhed og udformning af bebyggelsen, der sikrer, at området fremtrædersom parcelhusområde.I et sådan område gælder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for boligom-råder. For at undgå misforståelser kan det være en god ide at fremhæve det i re-degørelsen.Virksomheder, der placeres i et sådan boligområde, vil have begrænsede mulighe-der for vækst og udvikling. Man må være opmærksom på, at der kan opstå nabo-konflikter i form af trafik til og fra virksomhederne, som ikke kan reguleres via miljø-lovgivningen.I en lokalplan, der giver mulighed for erhverv – udover hvad der er umiddelbart til-ladt – i boligområder, kan der ikke stilles krav om, at virksomheden udøves af den,der bor i boligen (se Afgørelser og vejledende udtalelser fra Planstyrelsen74/1990og Kommenteret Planlov, 2. udgave, s. 162).2.3.2.2 ErhvervsområderBestemmelser om hvilke typer virksomheder, der må placeres i et konkret er-hvervsområde, kan være med til at forebygge miljøkonflikter i forhold til eksisteren-de og fremtidig anvendelse af arealer uden for lokalplanområdet samt mellem for-skellige typer af virksomheder inden for området.Hvis der fx placeres nye boligområder for tæt på eksisterende eller planlagte er-hvervsområder, kan det medføre gener både for erhvervsvirksomhederne og be-boerne i boligområdet. På den ene side risikerer man, at miljøforholdene ved detnye byggeri bliver utilfredsstillende. På den anden side vil de utilfredsstillende mil-jøforhold på et eller andet tidspunkt føre til, at miljømyndigheden må gribe ind ogstille skærpede miljøkrav til virksomheden. En ellers velfungerende virksomhed kanpå denne måde få begrænset sin handlefrihed og måske på længere sigt blivepresset ud af et område. Se også afsnit 1.5.4 om forholdet til miljøbeskyttelseslo-ven.Lokalplanlægningen for erhvervsområder har traditionelt været mindre detaljeredeend for boligområder og bycentre mv.Også ved formulering af lokalplaner for erhverv skal man dog være opmærksompå, at de skal have sådanne bestemmelser om områdets fremtidige anvendelse, atdet er muligt på grundlag af planen at forestille sig, hvordan området vil blive medhensyn til bebyggelsens art og omfang, veje og friarealer, når planen er gennem-ført (I Naturklagenævnets afgørelse af 6. 6. 2006, j. nr. 03-33/600-0156, statueredenævnet rammelokalplan for en plan, der udlagde området til erhvervsformål udennærmere angivelse af, hvilke erhvervstyper der kunne etableres, bortset fra forbudmod detailhandel).Der henvises i øvrigt tilHåndbog i Miljø- og Planlægning(Miljøministeriet 2004),der indeholder eksempler og idéer til arbejdet med kommune- og lokalplanlægning
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
49
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
for erhvervsvirksomheder (se i den forbindelse specielt håndbogens afsnit 6: Plan-lægningssituationer – eksempler på samspil mellem miljø og planlægning). I hånd-bogen beskrives en model for adskillelse af forskellige aktiviteter i form af afstands-zoning. Der opereres her med 7 forskellige miljøklasser med hver sin anbefaledemindste afstand til boligområder, og der redegøres for en række planlægningssitu-ationer, herunder for den lokale miljøbelastning trafikken til erhvervsområdet kanvære årsag til.Hvis disse miljøklasser indarbejdes som lokalplanbestemmelser, bør de ikke omfat-te et for stort antal afstandsklasser (fx ‘afstandsklasse 1-4’), og hvis man angiver,at området kan anvendes til virksomheder i en bestemt miljøklasse, skal dette sup-pleres med en nærmere angivelse af, hvilke virksomhedstyper der kan placeres iområdet, fx ved eksempler, samt hvilke hensyn der ligger til grund for bestemmel-sen. Miljøklasserne dækker over så forskellige virksomhedstyper, at en henvisningtil en eller flere brancher eller virksomhedstyper ikke altid vil være tilstrækkeligt en-tydig til at opfylde lokalplanpligten.Den enkelte virksomhed kan i øvrigt træffe en lang række valg med henblik på atreducere forureningen, herunder støjen, så en placering i kortere afstand end den,der er anbefalet i håndbogen, kan være forsvarlig. Herved sker der imidlertid sam-tidig en begrænsning af virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder.Der kan i en lokalplan foretages en zoning af erhvervsområder ud fra både hensyntil omgivelserne og internt i området. Det er ligeledes muligt at fastsætte bestem-melser om, at bebyggelse til administration maksimalt må udgøre x % af det sam-lede etageareal til den enkelte virksomhed, fx i tilfælde hvor en kontorisering af om-rådet ønskes undgået.Hvis der skal udlægges områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav(jf. § 11 a, nr. 6), bør disse områder forbeholdes for sådanne virksomheder, så deikke bliver optaget af andre erhverv.Særligt om portnerboliger i industriområder henledes opmærksomheden på, at det– med dagens tekniske stade – kun i helt specielle tilfælde kan begrundes, at derskal være en bolig på en virksomhed. Erfaringsmæssigt overgår mange af disseboliger ad åre til ‘almindelige boliger’, og det giver ofte anledning til klager bådeover støj og over andre miljøforhold. Det kan blive ødelæggende for erhvervene,fordi de så må eksistere på boligernes betingelser, hvad langtfra alle vil være istand til.Hvis kommunen undtagelsesvis vil kunne give mulighed for – i et konkret tilfælde –at indrette en bolig i forbindelse med en virksomhed i et industriområde, kan kom-munen åbne mulighed for at give en konkret tilladelse (‘kommunalbestyrelsen kandog tillade … ‘). Tilladelse, dvs. dispensation fra lokalplanen (efter § 19), bør kungives, hvis det kan dokumenteres, at virksomhedens forsvarlige drift kræver, at deruden for normal arbejdstid er en person (fx vagtmand eller portner) i virksomhe-dens umiddelbare nærhed, så vedkommende med meget kort varsel kan træde ifunktion i tilfælde af aktivering af alarmsignaler eller af andre sikkerhedsmæssigeårsager.En sådan dispensation til indretning af en bolig i forbindelse med en virksomhedbegrunder ikke, at der – på grund af denne boligs eksistens – skal stilles strengere
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
50
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
krav til den af virksomheden frembragte eksterne støj end de for området normaltgældende. Men det vil være rimeligt, at virksomheden sørger for, at boligen får envæsentlig bedre isolation mod udefra kommende støj end den lydisolation, der fin-des ved almindeligt boligbyggeri.Se også Miljøstyrelsensvejledning 5/1984med seneresupplement 3/1996samtvejledning 3/2003: Ekstern støj i byomdannelsesområder.2.3.2.3 Blandede byformål – center, bymidte og lign.Bymidterne i såvel større som mindre byer indeholder traditionelt en blanding afboliger og forskellige former for erhverv som fremstillingserhverv, servicevirksom-hed, butikker samt institutioner, kultur- og fritidsanlæg, dvs. ‘blandet bolig og er-hvervsbebyggelse, centerområder (bykerne)’ i forhold til Miljøstyrelsens vejledendegrænseværdier for virksomhedsstøj.Planloven åbner mulighed for, at anvendelsesbestemmelser (evt. for særskilt ud-pegede delområder) på nogle punkter åbner vide muligheder (fx som ‘blandet boligog erhverv i form af boliger, butikker, visse erhverv, offentlige formål’) samtidigmed, at de på andre punkter er snævre (fx med differentierede anvendelsesmulig-heder for de forskellige etager langs strøggaderne).Det er muligt at sondre mellem fx butikker, der handler med hhv. udvalgsvarer ogdagligvarer samt butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende (udvalgs)-varegrupper og mindre butikker, der sælger egne produkter i tilknytning til en virk-somheds produktionslokaler (jf. planlovens § 5 d).Planloven indeholder særlige krav til lokalplaner, der tager sigte på at muliggøreetablering af butikker. De overordnede bestemmelser om planlægning til butiks-formål fremgår af planlovens §§ 5 l - 5 t, og de retningslinjer miljøministeren fast-sætter med udgangspunkt i disse bestemmelser.Ifølge § 15, stk. 8, skal lokalplaner, der giver mulighed for etablering af butikker in-deholde bestemmelser om det maksimale bruttoareal for de enkelte butikker og omdet samlede bruttoetageareal til butiksformål. Ifølge § 16, stk. 6, skal der i sådannelokalplanforslag gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet.Det fremgår af planlovens § 5 t, at kælderarealer skal medregnes ved beregning afbruttoetageareal til butiksformål. Det omfatter således også kælderarealer, hvor detomgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, Det vil sige, atkælderarealer, uanset beliggenhed i forhold til det omgivende terræn, skal med-regnes i fuldt omfang ved beregningen af bruttoetagearealet, hvis det benyttes tildetailhandelsformål.Planlovens bestemmelser om detailhandel blev ændret med ikrafttræden den 1.juni 2007. Der vil blive udsendt en selvstændig vejledning om de nye detailhan-delsbestemmelser.2.3.2.4 ByomdannelsesområderByomdannelsesområder er defineret i planlovens § 11 d som områder, hvor anven-delsen af bebyggede og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål ellerlignende aktiviteter skal ændres, så områderne kan anvendes til boligformål, insti-tutionsformål, centerformål, rekreative formål, samt erhvervsformål der er foreneli-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
51
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
ge med anvendelse til boligformål. Områderne skal være udpeget i kommunepla-nens rammer for lokalplanlægningen (Se nærmere i Vejledning om kommuneplan-lægning, afsnit E 7).I lokalplanens anvendelsesbestemmelser fastlægges de bestemmelser om bolig,erhverv, institutioner osv., som skal gælde i fremtiden. Bemærk at § 15, stk. 9, in-deholder krav om, at en lokalplan for et byomdannelsesområde med havnearealerskal indeholde bestemmelser, der sikrer offentlighedens adgang til vandet. Denneformulering betyder ikke, at offentligheden skal have adgang til hele den del afhavnearealerne i lokalplanen, som ligger ved vandet. Den overlader det til kommu-nalbestyrelsen at fastsætte, hvor stor en del af arealerne ved vandet, offentlighe-den skal have adgang til. Det giver kommunalbestyrelsen en frihed i planlægnin-gen, og begrænser dermed risikoen for, at kommunalbestyrelsen efter planlovens§ 48 kan blive forpligtet til at overtage arealer mod erstatning.Særligt for byomdannelsesområder gælder, at støjbelastede arealer godt kan ud-lægges til støjfølsom anvendelse, når kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, atstøjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt oversti-ger 8 år, efter at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort (§ 15 a, stk. 2).Hermed er der skabt mulighed for, at der – som led i en gradvis omdannelse afområdet – kan etableres boliger mv., der i en tidsbegrænset periode udsættes foren højere støjbelastning end de sædvanlige vejledende støjgrænser, jf. Miljøstyrel-sens vejledning nr. 3, 2003:Ekstern støj i byomdannelsesområder.Om krav til redegørelsen til lokalplanforslag for byomdannelsesområder, se kap. 3.2.3.2.5 Offentlige formålEfter § 15, stk. 2, nr. 2, kan der i en lokalplan foretages arealreservationer til offent-lige formål. Sikringen af et areal til offentlige formål medfører, at kommunen pågrundejerens begæring må overtage arealet efter reglerne i lovens § 48. Offentligeformål kan være både statslige, regionale og kommunale formål, og det kan væreanlæg af almen karakter drevet af private, der arbejder under offentligt tilsyn (SeNKO 35/1994).Eksempler på anvendelser, der kan falde ind under begrebet offentlige formål erskole, ældreboliger, kolonihaver, børneinstitutioner, hospitaler osv.Det offentlige formål behøver ikke at være specificeret nærmere. Det er fastslået ien højesteretsdom om den tilsvarende bestemmelse i byplanloven (Ugeskrift forRetsvæsen 1952/ 781). En uspecificeret reservation til offentlige formål kan imid-lertid ikke opfylde en eventuel lokalplanpligt efter § 13, stk. 2, eller danne grundlagfor ekspropriation efter § 47. Men den kan udløse krav om overtagelse, hvis betin-gelserne i lovens § 48 er opfyldt.Det anbefales derfor at lade lokalplanen fastlægge anvendelsen til henholdsvis‘skole’, ‘ældreboliger’, ‘kolonihaver’, ‘børneinstitution’ eller ‘hospital’ osv. Se NKNafgørelse af 27. maj 2004, j. nr. 03-33/250-0062: Indretning af et tidligere vand-værk til studenterhus/spillested krævede en ny lokalplan, da den gældende lokal-plan ikke indeholdt nærmere angivelse af, hvilke offentlige formål ejendommenkunne anvendes til.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
52
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Også støjhensynene i planlægningen berettiger, at det specificeres nærmere, hvil-ke offentlige formål, der menes. Institutioner med overnatning er lige så støjfølsom-me som boliger, mens daginstitutioner, skoler mv. ikke har den samme følsomheddøgnet rundt og tillige kan frembringe en del støj.Ved lokalplaner, der udlægger arealer til offentlige formål, skal beskrivelsen af pla-nens retsvirkninger indeholde oplysninger om ejeres mulighed for at kræve, atkommunen overtager arealerne efter reglerne i planlovens § 48.Det er ikke en betingelse, for at et krav om overtagelse udløses, at lokalplanen ud-trykkeligt angiver, at der er tale om offentligt formål. Det kan fx også ske i en situa-tion, hvor et ‘fællesareal’ (opholds- eller parkeringsareal fx) udlægges til brug for enbredere kreds end områdets beboere.Om overtagelseskrav: Se i afsnit 4.6.
2.4 Udstykning§ 15, stk. 2, nr. 3: “… ejendommes størrelse og afgrænsning.’§ 15, stk. 5: ‘Uden for landsbyer kan en lokalplan for landzonearealer, der fastlæg-ges til jordbrugsmæssig anvendelse, ikke indeholde bestemmelser efter stk. 2, nr.3, 6, 8 eller 9.’Udstykning er blandt de emner, der ifølge § 15, stk. 3, skal indgå i en lokalplan foret område, der overgår til byformål.Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser om alle matrikulæreforhold, fx en udstykningsplan, bestemmelser om største og mindste grundstørrel-ser, facadelængder mm.Uden for landsbyer kan en lokalplan for landzonearealer, der fastlægges til jord-brugsmæssig anvendelse, ikke indeholde bestemmelser om udstykning.Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at regulere opdeling i ejerlejligheder.
2.4.1 Fastlæggelse af udstykningsplanFastlæggelse af en konkret udstykningsplan (og/eller bebyggelsesplan) i lokalpla-nen er en god måde at give lokalplanens brugere overblik over områdets dispone-ring og fremtidige ejerforhold. Udstykningsplanen har tæt sammenhæng med fast-læggelse af beliggenheden af veje i området efter § 15, stk. 2, nr. 4.Hvis bestemmelser om udstykning formuleres, så de alene retter sig mod grunde tilfx boligformål eller erhvervsformål, vil evt. yderligere udstykning kunne gennemfø-res efter reglerne i BR08.Ved en udstykningsplan for et boligområde er det vigtigt at være opmærksom på,at de enkelte grunde får en udformning, der giver mulighed for solorientering af hu-sene.En udstykningsplan kan suppleres med bestemmelser om mindste og størstegrundstørrelse for at sikre rimelige bebyggelsesmuligheder, hvis udstykningspla-nen ikke i sig selv er tilstrækkelig detaljeret til at sikre dette hensyn. Særligt hvis
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
53
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
bebyggelsens omfang er reguleret ved bebyggelsesprocent, kan det være hen-sigtsmæssigt (også) at fastsætte en maksimal grundstørrelse – hvis man ønsker athindre meget store huse på store grunde.Der kan bl.a. fastsættes bestemmelser om største/mindste grunddybde og grund-bredde (eller facadelængde). En bestemmelse om mindste facadelængde vil fxforhindre udstykning med koteletgrunde.En konkret udstykningsplan kan undlades, hvis planen på anden måde indeholdertilstrækkelige bestemmelser til, at lokalplanen kan danne grundlag for et lokalplan-pligtigt byggeri. Vær også i den situation opmærksom på mulighederne for i en lo-kalplan at sikre en ønsket udformning af en privat udstykning og på hensynet tilden ikke sagkyndige brugers mulighed for at forstå lokalplanen.En formulering som ‘Udstykning skal ske efter en af kommunalbestyrelsen god-kendt samlet udstykningsplan,’ giver ikke kommunalbestyrelsen kompetence til ef-terfølgende at stille nye krav eller betingelser og vil ved en lokalplanpligtig udstyk-ning kræve en ny lokalplan, før udstykning kan gennemføres. Se nærmere omkompetencenormer i afsnit 1.4.3.Efter byggelovens § 10 A skal opførelse af mere end ét enfamiliehus på en ejen-dom ske, så hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes med vej-adgang. Den bestemmelse kan ikke fortrænges af en lokalplan. Det betyder, at eneventuel bebyggelsesplan eller bestemmelser om udstykning mm. ikke må være tilhinder for udstykning af husene. Undtaget fra reglen er: private andelsboliger udenoffentlig støtte, boliger, der opføres med støtte efter lov om almene boliger samtstøttede private andelsboliger mv. og landbrugsejendomme.
2.4.2 BeregningsreglerEn lokalplan kan ikke fravige beregningsreglerne i bygningsreglementet. Ved ad-ministration af lokalplaner er det de beregningsregler, der var gældende på dettidspunkt, hvor lokalplanen blev vedtaget, der skal lægges til grund. Bebyggelses-regulerende bestemmelser er dog så vigtigt et element i lokalplanlægningen, at detgenerelt anbefales at fastsætte bestemmelser i lokalplanen om, hvor meget der måbygges, ved at der fastsættes bebyggelsesprocenter, bestemmelser om grundstør-relser, etageantal og bygningshøjde og/eller en konkret bebyggelsesplan. Tilsva-rende gælder ofte bygningers placering på grundene i forhold til skel mv. Sådannebestemmelser er vigtige for, at planens brugere kan forestille sig, hvilke byggemu-ligheder lokalplanen giver mulighed for.Ved fastsættelse af bestemmelser om udstykning bør der tages stilling til, hvilkebyggemuligheder der skal være i området. Det skal i den forbindelse bemærkes, atden umiddelbare byggeret er beskrevet i BR08.Grundstykkets areal beregnes efter de regler der er fastsat i BR08, bilag 1. Detfremgår bl.a. heraf, at et grundstykkes andel i et selvstændigt matrikuleret areal,der er sikret som fælles friareal for flere ejendomme, skal medregnes i grundarea-let ved beregning af bebyggelsesprocenten. Andelene i det selvstændigt matrikule-rede friareal fordeles ligefremt proportionalt efter de enkelte grundstykkers størrel-se, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde bestemmer andet, her-under en anden delingsnorm, eller at det fælles grundstykke ikke kan medregnes.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
54
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Hvis man ønsker at angive bebyggelsens omfang ekskl. andel i fællesareal, kandet gøres på flere måder, fx ved at angive:•Det maksimalt tilladte etageareal på den enkelte parcel/lod i m2.•Det maksimale bebyggede areal i m2på den enkelte parcel/lod, evt. suppleretmed angivelse af højde, tagform mv.•En tredje mulighed er en lokalplanbestemmelse om, at andele af det fælles fri-areal ikke medregnes i grundarealet ved beregning af bebyggelsesprocenten(jf. BR08, B.1.1.2, stk. 2). Lokalplanen kan formuleres med en bestemmelsesom ‘Bebyggelsesprocenten må højst være xx pct. Fællesarealerne indgår ikkeved beregning af bebyggelsesprocenten.’Se ogsåNKO 403/2007,hvorefter en lokalplanbestemmelse der lød ‘ Bebyggel-sesprocenten inden for delområde I må ikke overstige 120.’ – i overensstemmelsemed bygningsreglementets regler – skal forstås som en fastsættelse af, at bebyg-gelsesprocenten beregnet for hver matrikel for sig inden for delområde I, højst måvære på 120.
2.5 Vej- og stiforhold§ 15, stk. 2, nr. 4: “… vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betyd-ning, herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer og med henblik på adskil-lelse af trafikarterne.’’“Vej-og stiforhold’ omfatter beliggenhed, retning og bredde (længde og tværprofil)af en vej, sti eller et andet færdselsareal, nedlæggelse af en vej eller sti og fast-læggelse af byggelinjer, hjørneafskæringer, oversigtsarealer og vejtilslutninger,herunder bestemmelser om niveaufri skæring med krydsende veje.Vej- og stiforhold er blandt de emner, der ifølge § 15, stk. 3, skal indgå i en lokal-plan for et område, der overgår til byformål.
2.5.1 Hvad kan bestemmesUd over arealreservation til veje og stier mv. kan der i en lokalplan træffes beslut-ning om, hvordan vejen skal udformes.Ordene “andre forhold af færdselsmæssig betydning” omfatter bl.a. bestemmelserom adskillelse af trafikarterne (bilvej, cykelsti, fodgængersti), adgangsbegræns-ning, ordning af parkeringsforhold (fx parkeringslommer ved vejside eller holdeba-nearealer langs vejbane), etablering af vendepladser og regulering af hegning modvej. Der kan også træffes bestemmelse om vejbelægning, herunder – med hjem-mel i nr. 9 – om bevaring af en vejbelægning.Det fremmer overskueligheden hos lokalplanens brugere, når kommunen giver op-lysning om byggelinjer, oversigtsarealer og lign. fastlagt efter vejlovgivningen, vedat tegne dem ind på lokalplanens kort.
2.5.2 Samspil med vejlovgivningen mv.Ved hovedlandevejsprojekter, som er godkendt af ekspropriationskommissionenog/eller transport- og energiministeren, og anlæg, der er vedtaget i enkeltheder vedsærlig lov, kan lokalplaner alene regulere de arealer, der grænser op til anlægget(sebekendtgørelse. nr. 1116 af 13/09/2007om lokalplanlægning i forbindelse medvejanlæg mv.). Kommunalbestyrelserne skal her lægge det statslige vejprojekt til
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
55
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
grund for lokalplanlægningen. Ved sideanlæg til vejprojekter skal de retningslinjeraf vejteknisk og færdselsmæssig betydning, der er fastlagt i projektet, herunderbestemmelser om placering og belysning, lægges til grund for lokalplanlægningen.Der henvises til afsnit 1.5.5.En lokalplans reservation af areal til en ny vej har som udgangspunkt kun den virk-ning, at arealet ikke må anvendes til andet formål. Lokalplanen suppleres af vej-lovgivningens regler om udlæg, anlæg og ibrugtagning af veje. Nedlæggelse af vejeller sti må ske enten efter vejlovgivningens regler eller ved ekspropriation efterplanlovens § 47.For private fællesveje, der bliver endeligt fastlagt gennem en lokalplan, sker vejud-lægget ved den offentlige bekendtgørelse af lokalplanen (jf. § 43 i privatvejsloven).Det samme gælder for stier. Hvis der ikke gennem lokalplanen sker en endelig(dvs. præcis) fastlæggelse af vejene, skal gennemførelsen ske gennem reglerneherom i vejlovgivningen.Beslutning om at etablere gågader, stilleveje mv. træffes af vejbestyrelsen eftervejlovgivningens regler.Se også afsnit 1.5.5 om vejlovgivningen.
2.5.3 Hensyn til handicappedeDer bør ved fastsættelse af bestemmelser om adskillelse af trafikarter tages hen-syn til synshandicappedes og bevægelseshandicappedes behov for henholdsvismarkering af adskillelser, der kan mærkes af en mobilitystok, og kanter, der kanforceres af en kørestol. Se i øvrigt DS-Håndbog 105 ‘Udearealer for alle – anvis-ning med henblik på handicappedes færden.’
2.6 Parkering§ 15, stk. 2, nr. 4: “… vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betyd-ning,…’§ 15, stk. 2, nr. 9: ‘… udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggedearealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning ogbeplantningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt belysningaf veje og andre færdselsarealer.’Der kan bl.a. fastsættes bestemmelser om antal parkeringspladser til forskelligeanvendelser, beliggenhed og udformning af parkeringsareal på den enkelte ejen-dom, parkeringslommer ved vejside, og om at parkering skal samles på parke-ringspladser, der er fælles for området. Ligesom ved veje kan der træffes bestem-melse om belægning. Der kan desuden træffes bestemmelser om antal og belig-genhed af handicapparkeringspladser.Hvis et samlet parkeringsareal får karakter af en offentlige parkeringsplads, kanovertagelse efter § 48 blive aktuel.
2.6.1 Redaktionel placeringBestemmelser om parkering er ofte i lokalplaner behandlet under samme afsnitsom veje og stier.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
56
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Hvis der henvises til parkeringsnormer eller et parkeringsregulativ, skal det væreentydigt angivet, hvilke det drejer sig om. Det kan fx ske ved en præcis henvisningmed angivelse af regulativets dato, eller ved at normer mv. optages som bilag tillokalplanen. Det vil som oftest lette overskueligheden, hvis parkeringskravene skri-ves ind i lokalplanens bestemmelser.
2.6.2 Samspil med byggelovgivningenHvis lokalplanen ikke indeholder konkrete bestemmelser om parkering, gælder be-stemmelserne i bygningsreglementet. Herefter skal der reserveres tilstrækkeligeparkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, ansatte, kunder osv. kan parkerederes biler, cykler osv. på ejendommens område. Hvor stor en del af grundensareal, der skal reserveres til parkering, og hvornår det skal anlægges, skal kom-munalbestyrelsen fastsætte i byggetilladelsen.Bygningsreglementet indeholder således ingen konkrete normer for parkering. Kra-vene i en lokalplan fastsættes derfor med udgangspunkt i normer, der er fastsat ikommuneplanen eller i særskilte parkeringsnormer, suppleret med en konkret vur-dering ud fra lokalplanens formål og bestemmelser.Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra lokalplanbestemmelser om parkerings-arealer på egen grund på betingelse af, at der sker indbetaling til en kommunalparkeringsfond i henhold tilcirkulære om kommunale parkeringsfonde(nr. 10 af17/01/1994), der er udstedt med hjemmel i § 22, stk. 6, i byggeloven og § 21, stk.2, i lov om planlægning.Indbetaling til parkeringsfond kan tage sigte på etablering af parkeringsanlæg.Udformning – som parkering under terræn eller i parkeringshus mv. – sker medhjemmel i § 15, stk. 2, nr. 6-8.
2.6.3 Forbud mod parkeringEfter nr. 9 kan der fastsættes lokalplanbestemmelser om forbud mod parkering afbåde, uindregistrerede køretøjer, campingvogne og lastbiler på ubebyggede area-ler eller uden for dertil indrettede parkeringspladser. Der kan derimod ikke fastsæt-tes forbud mod parkering af indregistrerede køretøjer på vejarealer (SeNKO 20/1993og Naturklagenævnets afgørelse af 16. maj 2008. J. nr. NKN-33-02114).Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra politiet med hjemmel i færdselslo-vens § 92 træffe bestemmelse om bl.a. tidsrum for parkering af campingvogne mv.på offentlige veje. Tilsvarende gælder for vejmyndigheden for en privat fællesvej.
2.7 Ledningsanlæg og belysning§ 15, stk. 2, nr. 5: “… beliggenheden af spor- og ledningsanlæg, herunder til elfor-syning.’§ 15, stk. 2, nr. 9’ … belysning af veje og andre færdselsarealer.’Nr. 5 giver hjemmel til bestemmelser om placering, herunder nedgravning i jorden,af alle typer af spor og ledningsanlæg.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
57
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
2.7.1 Behov for regulering af ledningsanlægDet er i dag fast praksis at nedgrave lokale elledninger, så det er i de fleste tilfældeoverflødigt at fastsætte bestemmelser om det.§ 15, stk. 2, nr. 5, giver også hjemmel til at fastsætte bestemmelser om transfor-merstationer. Den tekniske udvikling har imidlertid betydet, at en såkaldt netstationtil forsyning af et parcelhusområde normalt har et grundareal på under 5 m2og erca. 1,5 m høj. Bestemmelser om sådanne anlæg er derfor overflødige, medmindreman ønsker at fastsætte regler om, hvor de må placeres, om beplantning og lign.Lokalplankatalogets nr. 5 handler ombeliggenhedenaf ledningsanlæg og kan fxanvendes til at sikre arealreservation til en spildevandsledning med den fornødnebredde til at forhindre bebyggelse i umiddelbar nærhed af ledningen. Derimod giverden ikke hjemmel til bestemmelser om ledningsanlæggets nærmere udførelse,herunder om kloakanlæg skal være som separat system, men oplysninger kan gi-ves i redegørelsen. Tilslutning til spildevandsanlæg reguleres gennem miljøbeskyt-telseslovgivningen.
2.7.2 Belysning§ 15, stk. 2, nr. 9, giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser om belysning på ve-je, stier, pladser og andre færdselsarealer, men ikke på de enkelte ejendomme. Ef-terbekendtgørelse. nr. 1116 af 13/09/2007om lokalplanlægning i forbindelse medvejanlægmv. kan der ikke i en lokalplan træffes bestemmelse om belysning afstatsveje. Ved sideanlæg til statslige vejprojekter skal de retningslinjer om belys-ning af anlæggene, der er fastlagt i projektet, lægges til grund for lokalplanlægnin-gen.Ved fastsættelse af bestemmelser om belysning bør man være opmærksom påanbefalinger i vejreglerne samt på, at mangelfuld belysning i et boligområde kangive anledning til oplevelse af utryghed. Samtidig kan det være en god idé ud fraarkitektoniske og visuelle hensyn at stille krav om lavtsiddende armaturer. Menman kan ikke kræve anvendelse af ét bestemt fabrikat.
2.8 Bebyggelsens omfang, placering§ 15, stk. 2, nr. 6: “… bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om denterrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres’§ 15, stk. 2, nr. 7: “… bebyggelsers omfang og udformning, herunder til reguleringaf boligtætheden’§ 15, stk. 2, nr. 17:’... sammenlægning af lejligheder i eksisterende boligbebyggel-se’§ 15, stk. 2, nr. 18:’… isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj’§ 15, stk. 2, nr. 21 ‘… isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende bo-ligområder eller områder for blandede byfunktioner, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 2’Planlovens § 15, stk. 2, nr. 6 og 7, giver hjemmel til at regulere bebyggelsen medså stor detaljeringsgrad, som kan begrundes planlægningsmæssigt. Se dog afsnit
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
58
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
1.2.2 om begrænsning for landzonelokalplaner, der – uden for landsbyer – fast-lægges til jordbrugsmæssig anvendelse (§ 15. stk.5).Se også afsnit 1.5.2 om samspil med byggeloven og bygningsreglementet.
2.8.1 BebyggelseOrdet ‘bebyggelse’ omfatter både egentlige bygninger og andre faste konstruktio-ner og anlæg, der i byggelovgivningen er omfattet af begrebet. Der er også tale ombebyggelse i tilfælde, hvor byggelovgivningen fritager byggearbejder for byggetilla-delse/anmeldelse. (Se ogsåVejledning nr. 9608 af 06/09/2005 om Lokalplanlæg-ning for Husbåde til Helårsbeboelse)
2.8.2 Præcision og detaljeringsgradDetaljeringsgraden af bestemmelserne om bebyggelsens udformning skal sessammen med bl.a. lokalplanens formål og kan spænde fra få bestemmelser ombebyggelsesprocent og etageantal til fastlæggelse af et konkret, detaljeret beskre-vet projekt. Se dog afsnit 1.3.2 vedr. opfyldelse af lokalplanpligt.Ved planlægning af nye områder til bebyggelse er det ofte hensigtsmæssigt, at lo-kalplanen ikke er så snæver, at den kun åbner muligheder for én bestemt udform-ning. Lokalplanbestemmelser må på den anden side ikke formuleres så brede, atde i realiteten mister indhold. Fx kan det ved formuleringer som følgende værevanskeligt at påvise, at der er en planlægningsmæssig begrundelse for reguleringaf bebyggelsens udformning, og dermed for at modsætte sig en udformning der ik-ke svarer til sådanne krav:‘Tage skal udformes med saddeltag eller pyramidetag med en hældning på 14 – 45grader, eller udformes med ensidig taghældning.’I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at give vide rammer for bebyggelsensudformning, kan man evt. fastsætte bestemmelser om, hvad der ønskes undgået(fx ‘tage må ikke udføres som pyramidetag’).
2.8.3 Omfang og placeringBebyggelsens omfang og placering kan reguleres på flere måder og med forskelligdetaljeringsgrad.Fastsættelse af en bebyggelsesprocent på den enkelte ejendom er ikke altid vel-egnet – og er sjældent tilstrækkeligt – til at regulere bebyggelsens omfang. Her kanbyggefelter og/eller byggelinjer suppleret med bestemmelser om, hvor meget derhøjst må bygges, give et bedre billede af områdets fremtidige karakter.Fastsættelse af bebyggelsesprocenterne som gennemsnit for et større område kanvære hensigtsmæssig i kommuneplanens rammer for lokalplaner. Men det er ikkehensigtsmæssig i lokalplaner, hvor det må fremgå tydeligt, hvad der må bygges påden enkelte ejendom. Bruger man en gennemsnitlig bebyggelsesprocent for fx etområde til tæt lav boligbebyggelse, så skal der derfor suppleres med andre be-stemmelser om bebyggelsens placering, så der fx tages højde for en evt. udstyk-ning.Se ogsåNKO 403/2007hvorefter en lokalplanbestemmelse der lød ‘ Bebyggelses-procenten inden for delområde I må ikke overstige 120.’ – i overensstemmelse
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
59
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
med bygningsreglementets regler – skal forstås som en fastsættelse af, at bebyg-gelsesprocenten skal beregnes for hver matrikel for sig inden for delområde I.Nr. 7 giver hjemmel til at fastsætte størrelsen på lejligheder i fx ny etageboligbe-byggelse eller ved indretning af lejligheder i eksisterende bebyggelse. Det kan væ-re af væsentlig byplanmæssig betydning, om der på et givet areal indrettes få storeeller mange små boliger.
2.8.4 RammelokalplanEn rammelokalplan er en lokalplan begrænset til at behandle de overordnede ho-vedtræk, men hvor nærmere bestemmelser om bebyggelsens omfang og placeringudskydes til en supplerende lokalplan. En rammelokalplan kan således hindre di-spositioner i strid med de (overordnede) bestemmelser i rammelokalplanen, menkan ikke danne grundlag for lokalplanpligtige dispositioner.For at lokalplanpligten skal være opfyldt, skal lokalplanen indeholde ‘sådanne ret-ningslinjer om områdets fremtidige anvendelse, at det er muligt på grundlag af pla-nen at forestille sig, hvordan området vil blive med hensyn til bebyggelsens art ogomfang, veje og friarealer, når planen er gennemført. Mere rammebetonede pla-ner, herunder planer der efter eget indhold angiver sig som rammelokalplaner, fxved at forudsætte supplerende bebyggelses- eller udstykningsplaner eller beplant-ningsplaner, kan derimod ikke danne grundlag for et lokalplanpligtigt projekt.’ SeNKO 193/1999og Naturklagenævnets afgørelse af10.04.2002(j. nr. 97-33/200-0457)
2.8.5 Højde, etageantal og afstande mv.Bygningsreglementet,BR08,fastlægger en umiddelbar byggeret med hensyn tilbebyggelsens højde, etageantal, bebyggelsesprocent, placering i forhold til vej,naboskel mv. Disse bestemmelser fortrænges i det omfang, der i en lokalplan eroptaget konkrete bestemmelser om de pågældende forhold.En forudsætning for, at bestemmelser i bygningsreglementet viger for en lokal-planbestemmelse om det samme forhold, er, at lokalplanen gennem tekst og teg-ninger viser, at der ved udarbejdelsen af lokalplanen er taget stilling til forholdet, ogat lokalplanen har konkrete bestemmelser, der erstatter de pågældende regler.Fastsættelse af etageantal giver ikke nogen entydig angivelse af bygningshøjde.Det er derfor en god idé at supplere bestemmelser om etageantal med bestem-melser om maksimal højde og eventuelt tagform. Det er særligt relevant i forbindel-se med bestemmelser, der skal give mulighed for at opføre enfamiliehuse med ud-nyttelig tagetage, fra gammel tid kaldet 1½ etage. Dette begreb knytter sig til dettraditionelle enfamiliehus med højt saddeltag, som er symmetrisk omkring husetsmidterlinje. Det giver i praksis anledning til betydelig usikkerhed hos brugerne. Ef-ter BR08 medregnes udnyttelig tagetage i etageantallet. Det såkaldte 1½ etageshus er således efter BR08 et hus i to etager. Det anbefales derfor, at kommunernei fremtidige lokalplaner undlader at bruge begrebet 1½ etage og i stedet definererudformningen ved angivelse af facadehøjde, totalhøjde og tagform (seNKO233/2001om forståelse af begrebet etage).IfølgeBR08, B.1.1.4måles højder fra naturligt terræn. For bebyggelser på skrå-nende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et eller flere ni-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
60
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
veauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med byggetilla-delsen.I områder med skrånende terræn kan det være hensigtsmæssigt at fastlægge så-danne niveauplaner i lokalplanen som udgangspunkt for fastlæggelse af gulvhøj-der, facadehøjder og lign.Det kan være en god idé at fastsætte højdebestemmelserne for bygninger medfladt tag, så der er plads til opsætning af solvarmeanlæg.
2.8.6 ByfornyelseDer kan i en lokalplan fastsættes bestemmelser om sammenlægning af lejligheder(§ 15, stk. 2, nr. 17). Ved bestemmelsen, der supplerer bestemmelsen i nr. 7, præ-ciseres det, at der i en lokalplan kan træffes bestemmelser om sammenlægning aflejligheder, også for at forbedre bebyggelsens standard.§ 15, stk. 2, nr. 18, giver hjemmel til, at der i en lokalplan kan fastsættes bestem-melser om isolering af eksisterende lejligheder mod støj.En lokalplan indebærer ikke handlepligt, og vedtagelsen af en lokalplan er ikke tilhinder for, at den hidtidige lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte. Reali-seringen af lokalplanen sker derfor normalt, når grundejerne selv ønsker at opføreny bebyggelse, at bygge om eller at ændre anvendelsen af ejendommene medhensyn til forhold, som er reguleret i lokalplanen. Bestemmelsen i nr. 18 vil typiskvære relevant i forbindelse med byfornyelse efterlov om byfornyelse og udviklingaf byer(lovbekendtgørelse nr. 901 af 09/09/2008), herunder i byomdannelsesom-råder udpeget efter planlovens § 11 b, stk1. nr. 4.Bestemmelsen § 15, stk. 2, nr. 21, fastsætter, at lokalplaner kan indeholde bestem-melser om, at ikke kun eksisterende, men også ny boligbebyggelse i eksisterendeboligområder eller områder for blandede byfunktioner, skal isoleres mod støj.Hensigten med bestemmelsen i nr. 21 er at fremme modernisering af eksisterende,støjramte boligområder og byområder med blandede byfunktioner, herunder til bo-ligformål. Bestemmelsen giver således mulighed for at forny boligkvarterer i eksi-sterende byområder, herunder såkaldt ‘huludfyldning’, selvom det pågældendekvarter er støjbelastet.Det er en forudsætning, at der bliver gennemført støjisolerende tiltag på de nye bo-liger (eller tilsvarende støjfølsom anvendelse, fx skoler eller institutioner) samt støj-afskærmning af de udendørs opholdsarealer, så det undgås, at den større støjbe-lastning hindrer anvendelsen og udviklingen af det aktuelle område. Se nærmereMiljøstyrelsens ‘Tillægtil vejledning nr. 5/1984:Ekstern støj fra virksomheder, Juli2007.’Vær opmærksom på § 15 a, stk. 1, hvorefter en lokalplan kun må udlægge arealertil støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af af-skærmningsforanstaltninger mv., jf. § 15, stk. 2, nr. 12, 18 og 21, kan sikre denfremtidige anvendelse mod støjgener.§ 15 a, stk. 3, giver dog miljøministeren mulighed for i forbindelse med byfornyelseog udvikling af bymæssig bebyggelse,
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
61
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
der er af væsentlig betydning for kommunen, ogsom ligger inden for støjkonsekvensområdet omkring forsvarets øvelsesplad-ser og skyde- og øvelsesområder,•i særlige tilfælde og efter indhentet udtalelse fra Forsvarsministeriet, at tillademindre fravigelser fra § 15 a, stk. 1, når støjbelastningen ikke væsentligt over-stiger LC DEN 55 dB.Se om de særlige regler for byomdannelsesområder afsnit 2.3.2.4 og 3.7.
••
2 8.7 Nedrivning af bebyggelseTilvejebringelse af en lokalplan før nedrivning af ‘større’ bebyggelse mv. følger afplanlovens § 13, stk. 2. Lokalplankataloget i § 15, stk. 2, indeholder ikke særskiltebestemmelser om nedrivning. Der er ikke tale om noget, der skal reguleres i lokal-planen, men lokalplanen skal indeholde en tilstrækkelig redegørelse for, hvad detdrejer sig om, og en bestemmelse om hvad der agtes nedrevet.En sådan bestemmelse vil ofte kunne indgå – direkte eller indirekte – som en del afen lokalplan for et bygge- eller anlægsarbejde, som giver anledning til nedrivning afden pågældende bebyggelse.
2.9 Bebyggelsens udseende og bevaring§ 15, stk. 2, nr. 7: ‘bebyggelsers omfang og udformning …’§ 15, stk. 2, nr. 14: “… bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggel-sen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller påanden må ændres’Nr. 7 giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser, der tilsigter en bestemt, nærme-re beskrevet ydre fremtræden, bl.a. med hensyn til materialer, farver, facadeud-formning, kviste, altaner, udvendige antenner, skiltning (herunder om skiltes ud-formning og placering) mv.Nr. 14 giver hjemmel for bestemmelser, der forbyder nedrivning, ombygning ellerændret ydre udformning af bebyggelse.
2.9.1 Entydighed og detaljeringsgradBestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden bringes ofte i et særligt afsnit ilokalplaner, men kan også indarbejdes i afsnittet om bebyggelsens omfang og pla-cering.De krav, der er til bygningens udseende, herunder arkitektonisk kvalitet, skal værefastlagt i lokalplanens bestemmelser, så offentligheden har mulighed for at forholdesig til dem. En bestemmelse om, at fx facade- og tagudformning skal godkendes afkommunalbestyrelsen, giver ikke kommunalbestyrelsen hjemmel til at stille krav,der ikke er fastlagt i lokalplanen. (Se afsnit 1.4.3 om kompetencenormer).En bestemmelse, som ikke angiver mulige facadematerialer, men som overladerdet til kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om et konkret materi-ale kan tillades, har ikke den klarhed og entydighed, som kræves efter planloven.(NKN afgørelse af 15. 06.1998, refereret i Kendelser om fast Ejendom, nr. 4,1998.) Det samme gælder bestemmelser om, at ‘bebyggelse skal fremstå med ar-kitektonisk høj kvalitet i et nutidigt formsprog’ eller ‘signalere nytænkning’.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
62
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Krav til proportioner, materialer, farver, tagformer osv. kan indarbejdes, hvis de harbetydning for karakteren (udseendet) af den bebyggelse kommunalbestyrelsen øn-sker i området. Der kan fx være god grund til at medtage regler – i mere eller min-dre detaljeret form – om bebyggelsens udformning, når ny bebyggelse skal ind-passes i eksisterende bebyggelse, og man ønsker at fastholde en karakteristiskbyggestil, når man ønsker at sikre tilpasning til terræn/landskab, eller hvis man øn-sker at sikre harmoni i ny bebyggelse.En formulering som: ‘Der må ikke anvendes materialer, der efter kommunalbesty-relsens vurdering virker skæmmende’ er for upræcis til at have virkning (NKN-afgø-relse af 29.08.1997, refereret i Kendelser om fast Ejendom, nr. 3, 1998). I denneafgørelse udtalte Naturklagenævnet, at en bestemmelse om, at der til udvendigebygningssider ikke må anvendes materialer, der efter kommunalbestyrelsens skønvirker skæmmende, alene kan anvendes til i konkrete tilfælde at modsætte sig heltspecielle – skæmmende – byggematerialer, som det ikke på forhånd har væretmuligt at opregne udtømmende i en lokalplan).Ved udarbejdelsen af lokalplaner bør man være opmærksom på, at der er mangeforskellige byggematerialer på markedet, og at der i lokalplanens levetid kan frem-komme nye materialer.Hvis man ikke har gjort sig klart, hvad man vil opnå med krav til materialer mv., børman lade være med at fastsætte bestemmelser om det. I stedet kan det anbefales,at det (i redegørelsen) oplyses, at der ikke stilles krav om materialer.En bestemmelse om materialer, som omfatter fx ‘tegl som blank mur eller vandsku-ret, beton, træ, eternitbeklædning, zinkbeklædning eller en kombination af denævnte materialer’, er så bred, at dens indehold er svær at gennemskue. Hvis detman vil er, fx at udelukke at facader og tage beklædes med kobber, og at facaderudføres som selvbærende glasfacader, så må man beskrive det i lokalplanen.Ønskes der bestemmelser omfarver,bør den fastlagte farveskala defineres enty-digt. Det kan fx ske ved at anvende det internationalt udbredte farvesystem NCS(Natural Color System). Det omfatter 1535 forskellige farver, der kan beskrivesmeget præcist ved hjælp af en talkode. Man kan fx i redegørelsen henvise til, hvorde pågældende farver kan ses, fx på et farvekort i forvaltningen. (Naturklagenæv-net ophævede et påbud om at male en rød- og blåmalet bygning om på grund afmanglende hjemmel i lokalplan. Lokalplanen sagde, at ‘almindelige kalkfarver’skulle anvendes (j. nr. 97-33/300-0281, skr. 18-10-2002)).Mulighederne for at regulere bebyggelsens ydre fremtræden omfatter ikke krav omeller forbud mod anvendelse af ét bestemt fabrikat af en materialetype eller be-stemte varemærker.Der kan ikke stilles krav om, at materialer skal opfylde miljøkrav, der går videre endgældende EU-regler og dansk lovgivning. Der kan således fx ikke stilles krav om,at materialer skal opfylde svanemærkekriterierne. Se rapporten ”Mulighederfor atstille miljøkrav til byggematerialeri forhold til EU-retten” sendt til Folketinget den30. januar 2008 (Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, 2007-8, 2. samling, bi-lag 127).Det er muligt at fastsætte bestemmelser med en meget høj detaljeringsgrad. Natur-klagenævnet har fx i en klagesag om udskiftning af vinduer i et bevaringsværdigt
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
63
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
hus konstateret, at det er muligt at stille krav til detaljer som dimensioner på vindu-essprosser, under forudsætning af, at lokalplanbestemmelsen er formuleret enty-digt og er planlægningsmæssigt begrundet. (Afgørelse af 11.11.1997, refereret iKendelser om fast Ejendom, nr. 3, 1998).
2.9.2 BevaringLokalplankatalogets nr. 14 giver hjemmel til lokalplanbestemmelser, der forbydernedrivning af eksisterende bebyggelse, medmindre kommunalbestyrelsen giver til-ladelse til det.Udtrykket bebyggelse omfatter alle former for bygninger og bygningsmæssige kon-struktioner, uanset anvendelse og opførelsestidspunkt, og uanset om den enkeltebygning er del af et samlet bevaringsværdigt miljø eller ej. Udtrykket bebyggelseomfatter også bygningsmæssige konstruktioner som fx hegnsmure, stendiger ogbelægninger.Bestemmelsen giver hjemmel til forbud mod ombygninger og andre ændringer afbebyggelsens udseende. Det gælder også ombygninger og ændringer, der ikkekræver byggetilladelse. (Afgørelser og vejledende udtalelser fra Planstyrelsen49/1988om udskiftning af vinduer).Nr. 14 giver også hjemmel til fx at bevare en vejbelægning (om bevaring af be-plantning, se afsnit 2.10 om udformning, anvendelse mv. af ubebyggede arealer).Sådanne lokalplanbestemmelserne skal udformes som kompetencenormer (“ikkeuden kommunalbestyrelsens tilladelse..’). Kommunalbestyrelsen kan altså foretageenkeltsagsbehandling af ansøgninger og i den forbindelse afslå eller godkendenedrivning, udvendig ombygning af, tilbygning til eller ændring af bebyggelsen.En tilladelse (til nedrivning, ombygning, mv.) kan betinges. Betingelser skal værebegrundet i bevaringsformålet, og de må stå i et rimeligt forhold til den ændring,der tillades. En tilladelse kræver en konkret begrundelse, og kommunalbestyrelsenskal i sin administration overholde almindelige forvaltningsprincipper, herunder lig-hedsprincippet.En tilladelse skal betragtes som en dispensation efter § 19. Tilladelse kræver der-for forudgående nabohøring efter § 20, stk. 1, medmindre det efter kommunalbe-styrelsens skøn er af underordnet betydning for naboer m.fl. (§ 20, stk. 2).Når det i en lokalplan er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladel-se fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes, kan ejeren efter § 49 forlangeejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Overtagelsespligten påhvilerkun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkast-ningsgrad og afkastningsgraden af ejendomme med en lignende beliggenhed ogbenyttelse, som ikke er omfattet af et forbud mod nedrivning.Det er taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje, der afgør, om et kravom kommunal overtagelse er berettiget (Planlovens § 50).Der henvises i øvrigt til ‘Vejledningi bevarende lokalplanlægning‘, Skov- og Natur-styrelsen 1998.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
64
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
2.9.3 Skilte og facaderLokalplanbestemmelser for skilte og facader kan indeholde detaljerede bestem-melser om udformning af skilte og facader. Sådanne bestemmelser kan indgå i enlokalplan sammen med øvrige bestemmelser eller som en særlig temalokalplan,typisk for en bymidte eller et erhvervsområde.Hvis bestemmelserne fastlægges i en temalokalplan, skal man være opmærksompå, at der ikke kan nedlægges forbud efter planlovens § 12, stk. 3, mod opførelseeller ændret anvendelse af bebyggelse mv. i strid med kommuneplanens ramme-del, når området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Det gælder, selvom temalokalplanen regulerer helt andre forhold, end dem man ønsker at forhindre(seNKO 371/2005).Om anvendelsen af 12, stk. 2 og 3, henvises tilVejledning omkommuneplanlægning,kap. G.Det er muligt at fastlægge meget detaljerede bestemmelser om skiltning, når beva-ringshensyn begrunder det.Bestemmelser om udformning af skilte kan også omfatte lysskilte, herunder belys-ning af skilte.
2.9.4 Antenner og lignende tekniske anlægEn lokalplan kan indeholde forbud modudvendige antenner,når det er begrundet ikarakteren af den bebyggelse, kommunalbestyrelsen ønsker at opnå med lokal-planen.Et forbud mod udvendige antenner kan imidlertid være i strid med den ret til atmodtage informationer, som er beskyttet i den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 10, hvis der ikke ad anden vej er mulighed for at modtage desamme programmer, som man ville kunne modtage med en udendørs antenne. Iforbindelse med et forbud mod udvendige antenner eller paraboler kan artikel 10indebære en forpligtelse for kommunen til at dispensere.Den teknologiske udvikling har i øvrigt medført, at det i dag er muligt at nedtage tv-og radiosignaler ved hjælp af ganske små parabolantenner. Tidligere var anten-nerne væsentligt større og mere skæmmende. På den baggrund er grundlaget forat indføje et totalforbud mod private antenner i lokalplanen i dag for en stor delsvedkommende ikke længere til stede. Se Afgørelser og vejledende udtalelser fraPlanstyrelsen43/1988, NKO 66/1995ogNKO 120/96.Hvis forbuddet også skal omfatte andre tekniske genstande, må formuleringen og-så omfatte sådanne. SeNKO 401/2006,hvor en vindmåler ikke var omfattet af lo-kalplanens bestemmelse om forbud mod antenner. Det er bl.a. muligt at lokalplan-lægge for placering af fx solpaneler og minivindmøller eller med en særlig plan-mæssig begrundelse at forbyde opsætning
2.10 Udformning, anvendelse mv. af ubebyggede area-ler§ 15, stk. 2, nr. 9: ‘…udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggedearealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning ogbeplantningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt belysningaf veje og andre færdselsarealer.’
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
65
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
§ 15, stk. 2, nr. 10: Bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af etområde, der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusområde.’Bestemmelsen om udformning mv. af ubebyggede arealer omfatter bl.a. haver,parkeringsarealer, opholds- og fællesarealer, torve og pladser. Bestemmelsen kandog efter 15, stk. 5, ikke anvendes for ubevoksede eller ubefæstede arealer i land-zone til fortsat jordbrugsmæssig udnyttelse (se afsnit 1.2.2).
2.10.1 BeplantningsplanNr. 9 giver mulighed for at fastlægge en konkret beplantningsplan og herunder kravom, at der kun må anvendes bestemte, nærmere angivne plantearter, og tilsvaren-de hvilke plantearter, der ikke må anvendes. Det kan fx bestemmes, at der kun måplantes træer af typer, som ikke bliver så store, at de giver problemer med skyggeeller fjerner udsigt. Krav om plantearter, ‘der hører naturligt hjemme i området”, erikke entydigt. I stedet må man give en beskrivelse – gerne med plantenavne – afhvilke plantearter og sorter, der er tale om.Det kan fastsættes bestemmelser om beplantningshøjden i et lokalplanområde.Derved bliver det bl.a. muligt at tage hensyn til skyggeforhold og skabe bedre for-hold for fx solenergi og lysindfald i øvrigt. Det er også muligt at fastsætte beplant-ningshøjden for områder, hvor hensynet til bevaringsværdig bebyggelse, eller ud-sigten i øvrigt vejer tungt. Regulering af beplantningens højde vil kun have betyd-ning for ny beplantning. Eksisterende beplantning vil fortsat være tilladt, også selv-om en ny lokalplan skulle blive tilvejebragt med bestemmelser om beplantningenshøjde.Der kan fastsættes bestemmelser om bevaring af eksisterende beplantning. Detskal i sådanne tilfælde angives konkret, hvilken beplantning det drejer sig om.Der kan ikke fastsættes bestemmelser om forbud mod ukrudtsbekæmpelse ellerom forbud mod at bruge kunstgødning eller pesticider.
2.10.2 TerrænreguleringDet kan foreskrives i en lokalplan, at der skal foretages en bestemt terrænregule-ring som betingelse for bebyggelse. Det kan også forbydes, at der foretages ter-rænregulering, eller bestemmes at terrænregulering kun må ske i et nærmere an-givet omfang, fx i forhold til skel mod nabo.
2.10.3 Samspil med hegnslovenBestemmelsen giver fx mulighed for at fastsætte bestemmelser om hegn, herunderhøjde på hegn. Sådanne bestemmelser træder i stedet for hegnslovens generelleregler og vil være udgangspunkt for afgørelser om hegnsforhold, truffet af hegnsy-net. Se nærmere afsnit 1.5.3.
2.10.4 LandskabstrækBestemmelsen om bevaring af landskabstræk omfatter fx terrænformer som bakkerog slugter og søer, som kan være følsomme overfor beplantning, terrænreguleringmv.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
66
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Vær opmærksom på, at en række forskellige naturtyper er beskyttet i naturbeskyt-telseslovens § 3, og fortidsminder, sten- og jorddiger er beskyttet gennem muse-umslovens, kapitel 8 a.
2.10.5 Hensyn til handicappedeOpmærksomheden henledes på DS-Håndbog 105 ‘Udearealer for alle – Anvisningfor planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden.’ Håndbogenfremhæver vigtigheden af, at der så tidligt som muligt i planlægningsfasen tageshøjde for handicappedes mulighed for at færdes i området. Den indeholder anvis-ning på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede størreuafhængighed, bevægelsesfrihed og -sikkerhed.
2.11 Betingelser for at tage ny bebyggelse i brug§ 15, stk. 2, nr. 11: ‘ … tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller udenfor det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggel-se.’§ 15, stk. 2, nr. 12: ‘ … foretagelse af afskærningsforanstaltninger, såsom anlæg afbeplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som betingelse for ibrugtagen af nybebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal.’§ 15, stk. 2, nr.18: ‘… isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj’§ 15, stk. 2, nr.21 ‘… isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende bolig-områder eller områder for blandede byfunktioner.’
2.11.1 FællesanlægKrav efter § 15, stk. 2, nr. 11, om tilslutning til fællesanlæg som betingelse foribrugtagen, kan alene knyttes til ny bebyggelse og ikke til ombygninger af eksiste-rende bebyggelse. Ved tilbygning til eksisterende bebyggelse kan kravet alene om-fatte tilbygningen. ‘Bebyggelse’ omfatter både boliger og erhvervsbygninger.Fællesanlæg omfatter fx fælles opholds- eller parkeringsarealer for flere selvstæn-dige ejendomme, tekniske anlæg, som fælles antenneanlæg for tv-modtagelse el-ler et fælles garageanlæg, regnvandsbassiner, der er fælles for områdets beboere,og kollektive varmeforsyningsanlæg. Det kan også være særlige bygninger til fæl-les formål som hobbyrum, beboerhus eller selskabslokaler.Særligt om tilslutning til fælles antenneanlæg bemærkes, at den tekniske udviklingmed hurtige kabelforbindelser mv. har gjort det mindre relevant at foreskrive tilslut-ningspligt til fælles antenneanlæg. Der er efter By- og Landskabsstyrelsens opfat-telse ikke hjemmel til at kræve tilslutning til bredbåndsforbindelser.Om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg henvises til afsnit 1.5.6.Lokalplanen kan gøre det til en betingelse for, at ny bebyggelse kan tages i brug,at de pågældende anlæg er etableret. En evt. dispensation fra en sådan bestem-melse kan gøres betinget af, at ansøgeren over for kommunen stiller sikkerhed forsin forholdsmæssige andel af de forventede omkostninger ved den senere etable-ring af anlægget.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
67
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan sikre sig, at de pågæl-dende fællesanlæg faktisk bliver etableret, at lokalplanen indeholder en udtrykkeligbestemmelse om, at fællesanlæg skal etableres som betingelse for ibrugtagen.Tilslutningspligten kan fastsættes både til anlæg inden for og uden for lokalplanom-rådet.Bestemmelsen er knyttet til ibrugtagen af ny bebyggelse. Ifølge BR08, kapitel 1. 6,stk. 3, nr. 1, kan huse med én bolig til helårsbeboelse tages i brug uden tilladelse.Det omfatter både fritliggende enfamiliehuse og helt eller delvist sammenbyggedeenfamiliehuse. Hvis betingelser for ibrugtagen i sådanne tilfælde ikke overholdes,må kommunalbestyrelsen anvende planlovens bestemmelser om lovliggørelse. Deter en nyttig oplysning for køberne af grunde og huse omfattet af betingelser foribrugtagen – særligt i områder der udstykkes og opføres ‘et ad gangen’ – at det ty-deligt fremgår af lokalplanen, hvad tilslutningspligten indebærer.Tilslutningspligten omfatter pligt til at tåle den tekniske installation, betale tilslut-ningsbidraget og andelen af faste årlige udgifter, men ikke pligt til at aftage og be-tale for fx varme fra fælles varmeforsyningsanlæg eller for radio/tv-modtagelse fraet fælles antenneanlæg.Kommunalbestyrelsen har pligt til at dispensere fra krav i en lokalplan om tilslut-ningspligt til kollektiv varmeforsyningsanlæg, når bebyggelsen opføres som lav-energibebyggelse (planlovens § 19, stk. 4). En sådan dispensation fra lokalplansker uden naboorientering (§ 20, stk. 2, nr. 3). Ved lavenergibebyggelse forståsbebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder deenergirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygnings-reglementet. Se også afsnit 1.5.6 om samspillet mellem tilslutningspligt efter plan-loven og varmeforsyningsloven.
2.11.2 AfskærmningsforanstaltningerEt krav om afskærmning som betingelse for ibrugtagen efter § 15, stk. 2, nr. 12,kan være begrundet både i støjbeskyttelse og æstetiske hensyn, fx ved oplags-pladser, i forhold til fredede fortidsminder eller andre kulturhistoriske bevarings-værdier, og mellem veje og bebyggelse eller friarealer. Bestemmelsen giver hjem-mel til at sikre areal til og stille krav om etablering af jordvold, beplantning, støjmurog lignende.Der er også hjemmel til at stille krav om særlig mur- og vinduestykkelser og/ellerisolering af facader for at sikre et acceptabelt indendørs støjniveau i de berørtebygninger.Kommunalbestyrelsen kan vælge blot at bestemme, at der skal etableres de støj-afskærmninger, der er nødvendige for, at trafikstøjniveauet ikke overstiger et nær-mere fastsat støjniveau på fx facader og opholdsarealer.Som ved krav om fællesanlæg, efter nr. 11, kan krav om afskærmningsforanstalt-ninger, efter nr. 12, stilles både ved boliger og erhvervsbygninger, men kravenekan alene knyttes til ny bebyggelse og således ikke til ombygninger af eksisterendebebyggelse. Ved tilbygning til eksisterende bebyggelse kan kravet alene omfattetilbygningen.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
68
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
§ 15, stk. 2, nr.12, giver desuden hjemmel til at stille krav om afskærmningsforan-staltninger som betingelse for ændret anvendelse af et ubebygget areal. En evt. di-spensation fra en sådan bestemmelse kan gøres betinget af, at ansøgeren over forkommunen stiller sikkerhed for sin forholdsmæssige andel af de forventede om-kostninger ved den senere etablering af anlægget.Efter byggelovens § 4, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen desuden – allerede indenpåbegyndelsen af et byggearbejde – stille krav om udførelse af afskærmningsfor-anstaltninger, der er fastsat i en lokalplan som betingelse for at tage ny bebyggelsei brug.Det fremgår af lovbemærkningerne til § 15, stk. 2, nr. 18, at bestemmelserne omisolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj får virkning i forbindelse medbyfornyelse, eller når vedkommende ejer i øvrigt på eget initiativ foretager ombyg-nings- og forbedringsarbejder, der omfatter de forhold, der er reguleret i lokalpla-nen.Bestemmelsen i nr. 21 kom ind i loven ved en ændring i 2007 (bypolitik), som ud-tryk for ønsket om, at de eksisterende boligområder og blandede byområder skalkunne planlægges for fornyelse og udvikling. Det skal være muligt at planlæggeområder for blandede byformål, og det skal være muligt at planlægge for nye boli-ger, der kan integreres i eksisterende byområder, også i tilfælde hvor støjbelast-ningen uden særlige støjdæmpende foranstaltninger på bygningerne ville væreuacceptabel.Der kan fx. være ønsker om at opgradere og fortætte et centralt beliggende bolig-område, som er blevet forsømt, fordi det ligger tæt ved en virksomhed med vedbli-vende støj. Selvom området er støjbelastet, kan der være ræson i at modernisereboligområdet pga. den i øvrigt attraktive beliggenhed i byen.I sådanne situationer vil bestemmelsen om støjisolering af ny boligbebyggelse gø-re det muligt også at indrette og udforme ny boligbebyggelse på en sådan måde, atden i sig selv kan udgøre en tilstrækkelig støjafskærmning af det øvrige område.Det vil være en forudsætning, at lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer,at bebyggelsen udformes, placeres og støjisoleres på en sådan måde, at boligernefortsat kan luftes ud, at fri- og opholdsarealerne er afskærmet mod støj, og at stø-jen især i nattetimerne kan begrænses. For de nærmere regler herfor henvises tiltillæg 5til Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder,Tillægtilvejledning om støj og vibrationer fra jernbaner, og desuden til Miljøstyrelsensvejledning nr. 4/2007‘Støj fra veje’.Ifølge § 15 a, stk. 1, må en lokalplan kun udlægge støjbelastede arealer til støjføl-som anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmnings-foranstaltninger mv. efter § 15, stk. 2, nr. 12, 18 og 21, kan sikre den fremtidigeanvendelse mod støjgener.Det bør ved planens udarbejdelse sikres, at det også er realistisk at opnå den for-nødne støjbeskyttelse, og der bør redegøres for, hvordan den vil blive udført.Vær opmærksom på, at den nødvendige afskærmning i sig selv kan være lokal-planpligtig, fx fordi omfang og/eller lokalisering af en støjskærm indebærer væsent-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
69
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
lig påvirkning af det omgivende miljø. Det indebærer, at lokalplanen skal indeholdesådanne bestemmelser om udformning og beliggenhed af støjskærmen, at bruger-ne kan tage stilling til anlægget.For at udløse pligten til at etablere afskærmning – og dermed at sikre, at lokalpla-nen lever op til kravene i § 15 a, stk. 1 – skal bestemmelser om støjafskærmningudtrykkeligt formuleres som en betingelse for ibrugtagning.
2.11.3 Anlæg til opsamling af regnvand fra tage15, stk. 2, nr. 25 ‘… installation af anlæg til opsamling af regnvand til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse’.Bestemmelsen gælder kun ved nybyggeri og kun for opsamling af regnvand fra ta-ge til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine. Der kan ikke stilles krav om opsamlingaf regnvand til brug ved tøjvask og wc-skyl til institutionsbyggeri til særligt udsattepersoner, fx. skoler, dag- og døgninstitutioner, hoteller og bygninger med offentligadgang.Vær opmærksom på, at det opsamlede regnvand normalt ikke vil kunne erstattehele vandforbruget til wc-skyl og tøjvask. Det vil derfor fortsat være nødvendigt atsupplere med drikkevand til wc-skyl og tøjvask.Udnyttelsen af muligheden for lokalplanbestemmelser om anvendelse af regnvandfra tage skal ske inden for vandforsyningslovens rammer.
2.12 Friholdelse af ny udsat bebyggelse§ 15, stk. 2, nr. 15: ‘… friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggel-se kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, derkan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom’.Bestemmelsen kan kun bruges, når det er selve bebyggelsen, der kan blive udsatfor skade. Den kan fx anvendes i områder, der er stormflodstruede. (SeNKO 051/1994:Ikke hjemmel til lokalplanbestemmelse om afklaring af forureningsrisiko førbebyggelse eller ændret anvendelse, fordi den mulige forurening ikke kunne ud-sætte bebyggelsen for skade).
2.13 Grundejerforeninger§ 15, stk. 2, nr. 13: ‘… oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder,erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse eller byomdannelsesområder, her-under om medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, driftog vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg.’Bestemmelsen i nr. 13 omfatter kun grundejerforeninger, ikke lejer- og beboerfor-eninger (seNKO 49/1994og57/1995).
2.13.1 AfgrænsningUdtrykket ’havebolig” dækker:•Beboelsesbygninger der indeholder en bolig til helårsbeboelse, som enten eropført fritliggende eller er helt eller delvis sammenbygget med en eller flerebygninger af tilsvarende art.•Fritliggende beboelsesbygninger med to boliger til helårsbeboelse.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
70
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Områder for fritidsbebyggelse dækker sommerhuse, ferielejligheder mv. og koloni-havebebyggelse.Udtrykket ’nye områder‘ dækker områder, der endnu ikke er udstykkede og bebyg-gede. Det afgørende er, om området faktisk er udstykket og/eller bebygget, ikkeom området tidligere har været omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt.Udtrykket ‘byomdannelsesområder’ dækker områder, der i en kommuneplan er ud-lagt til byomdannelse, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer tilerhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål,institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er for-enelige med anvendelse til boligformål, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 5.Udtrykket ‘fællesarealer og fællesanlæg’ refererer til arealer og anlæg, der er ejetaf en kreds af grundejere i fællesskab. Med hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr.13, kan kommunen altså pålægge en grundejerforening at vedligeholde de arealer,som i en lokalplan er udlagt til fællesarealer eller fællesanlæg, og som den pågæl-dende kreds af grundejere i fællesskab er ejere af.Forskrifter om oprettelse af en grundejerforening skal angive foreningens formål ogopgaver, herunder fx etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer. Bestem-melserne giver rammen for, hvad der senere kan fastsættes i foreningens vedtæg-ter.Medlemspligt forpligter ikke en grundejer til at indtræde i grundejerforeningen, sålænge han eller hun retligt eller faktisk disponerer som hidtil over sin ejendom. Mennår der udstykkes parceller i overensstemmelse med lokalplanen i haveboligområ-der, og når grundejere i byomdannelsesområder benytter de nye muligheder, ind-træder pligten til medlemskab, for så vidt angår de nye parceller/anvendelsesmu-ligheder.
2.13.2 Bemyndigelse af grundejerforeningEfter planlovens § 21, stk. 1, kan en kommunalbestyrelse bemyndige en grundejer-forening – eller med de pågældende grundejeres samtykke en beboerforening – tilat dispensere fra lokalplanen. Bemyndigelse skal gives i et selvstændigt brev tilgrundejerforeningen. Muligheden for en sådan bemyndigelse indgår ikke i emneka-taloget og kan således ikke indarbejdes i selve lokalplanen, men kommunalbesty-relsen kan i redegørelsen oplyse det, hvis den har intentioner om en sådan ord-ning.Afgørelser truffet af grundejer- eller beboerforening kan påklages til kommunalbe-styrelsen for både retlige spørgsmål og skønsspørgsmål. Kommunalbestyrelsensafgørelse af en klage kan påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår retligespørgsmål. Grundejer eller beboerforeninger skal foretage skriftlig orientering afnaboer o.a. efter reglerne i § 20. (Se nærmer kap. 5).Der henvises i øvrigt tilPlanstyrelsens vejledning nr. 7fra 1983: “Grundejerfore-ninger og lokalplaner’ Den indeholder både kommenterede standardlokalplanbe-stemmelser, kommenterede vedtægtsbestemmelser for grundejerforeninger og eteksempel på delegation af dispensationskompetence.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
71
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
2.14 Kolonihaveforeninger§ 15, stk. 2, nr. 20 ‘… oprettelse af haveforeninger for nye kolonihaveområder,herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at vedtage bestem-melser, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen, om opsigelse eller ophævel-se af brugsretskontrakter og haveafståelser.’Bestemmelsen gælder kun haveforeninger i et kolonihaveområde.
2.14.1 KolonihaverVed et kolonihaveområde forstås efter § 2 i lov om kolonihaver:Et areal der omfatter mindst 5 havelodder og eventuelt et fællesareal på betingelseaf, at1. arealet ligger i byzone eller landzone,2. havelodderne i området i gennemsnit ikke er større end 400 m2,3. der må opføres bebyggelse på havelodderne til opbevaring af redskaber ogeventuelt til dag- og natophold,4. bebyggelsen i området ikke må anvendes til helårsbeboelse, og5. området ikke er en del af et friareal, der hører til en boligbebyggelse.Stk. 2.Betingelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for haver etableret før 1. november2001 og for haver, der er omfattet af en lokalplan med bestemmelser om havernesstørrelse.Stk. 3.Ved en kolonihave forstås en havelod i et kolonihaveområde.Bestemmelsen giver hjemmel til, at der i en lokalplan for et nyt kolonihaveområdekan optages bestemmelser om oprettelse af en haveforening, som kolonisterne erforpligtet til at være medlemmer af, og hvis vedtægter kommunalbestyrelsen skalgodkende. I foreningens vedtægter kan der fastsættes bestemmelser om opsigelseeller ophævelse af brugsretskontrakter og værdiansættelse af bebyggelse i forbin-delse med haveafståelser.Formålet med en haveforening skal efter lovbestemmelsens forarbejder være at fåetableret et fællesskab og en administration, som både kan varetage kolonisternesinteresser indbyrdes og overfor myndighederne, og som kan medvirke til, at regler-ne om anvendelsen af området overholdes.Vedtægtsbestemmelser om opsigelse eller ophævelse af brugsretskontrakter ogværdifastsættelse af bebyggelsen i forbindelse med haveafståelser skal efter lov-bemærkningerne kunne medvirke til at sikre, at kolonihaverne ikke bliver urimeligtdyre at erhverve på grund af de priser, der forlanges ved overdragelse af bebyg-gelsen på havelodderne.Bestemmelserne kan fx tage udgangspunkt i Kolonihaveforbundet for Danmarksstandardvedtægter for et kolonihaveområde og forbundets hovedbestemmelser forhaveafståelser i kolonihaveområderne.Kolonihaveforbundets bestemmelser anvendes i alle tilfælde, hvor et område udle-jes gennem forbundet. Der er derfor ikke behov for at fastsætte lokalplanbestem-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
72
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
melser om disse forhold, hvis det i redegørelsen til lokalplanforslaget er oplyst, atområdet skal udlejes gennem Kolonihaveforbundet.
2.15 Lavenergibebyggelse§ 15, stk. 2, nr. 22 ‘… krav om at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyg-gelse, jf. § 21 a,’§ 21 a. »Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for an-søgningen om byggetilladelsen opfylder den energiramme for energiforbrug forlavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet.’Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen en mulighed for at planlægge, hvor deter mest hensigtsmæssigt at placere lavenergibebyggelse. Bestemmelsen tagersigte på udlæg af arealer til byudvikling og byomdannelse, dvs. områder, hvor der idet væsentlige skal ske opførelse af ny bebyggelse. Det kan fx. typisk være land-zonearealer på bar mark eller andre områder, som ikke i den kommunale varme-forsyningsplanlægning er forudsat forsynet fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg.En kommune vil også kunne stille krav om lavenergibebyggelse ud fra et ønske omat styrke hensynet til den miljømæssige bæredygtighed.For at en bebyggelse kan betegnes som lavenergibebyggelse, skal bebyggelsenopfylde de særlige standarder i bygningsreglementet. Bestemmelsen vil kun findeanvendelse for ny bebyggelse, der opføres efter lokalplanens endelige vedtagelse.Der kan ikke med hjemmel i bestemmelsen stilles krav om, at allerede opført be-byggelse skal opfylde krav til lavenergibebyggelse.Kommunalbestyrelsen kan i lokalplanen stille krav om, hvilken lavenergiklasse ibygningsreglementet, som byggeriet skal leve op til.Det er de til enhver tid gældende krav til energirammen, der er bindende for lokal-planen, jf. formuleringen i § 21 a.
2.16 Vandområder i byomdannelsesområde.2.16.1 Anvendelse§ 15, stk. 2, nr. 23 ‘… anvendelsen af vandområder i et byomdannelsesområde, jf.§ 11 d, inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker’Bestemmelse fastsætter, at der i lokalplaner kan optages bestemmelser om an-vendelsen af vandområder inden for eller i tilknytning til en havns dækkende vær-ker, hvis•vandområdet ligger i et byomdannelsesområde, der er afgrænset efter be-stemmelsen i planlovens § 11 d (definitionen af byomdannelsesområder), og•området er udlagt til byomdannelsesområde i kommuneplanens rammer for lo-kalplanlægningen, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 5 og 13.Det betyder, at der kan lokalplanlægges for vandområder i et byomdannelsesom-råde, der ligger inden for en havns dækkende værker eller i en sådan tilknytning, atvandområdet kan siges at have en åbenlys sammenhæng med havnens dækken-de værker.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
73
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Det bliver således muligt at planlægge i én sammenhæng for benyttelsen af bådelandarealer og vandområder i byomdannelsesområder i nedlagte havne, hvor an-vendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål mv. er ophørt eller un-der afvikling.Nye projekter til omdannelse af havne til byformål vil herefter forudsætte, at kom-munalbestyrelsen har tilvejebragt det fornødne plangrundlag for både land- ogvandområdernes anvendelse, og at evt. tilladelser efter statens højhedsret over sø-territoriet og anden lovgivning meddeles i overensstemmelse med planlægningen.Transport- og Energiministeriet (Kystdirektoratet) skal fortsat vurdere behovet for atgøre indsigelse mod planforslag, der ikke er i overensstemmelse med de interes-ser, der skal varetages på søterritoriet. Bestemmelsen indebærer i øvrigt ikke æn-dringer i forhold til de regler, som Kystdirektoratet administrerer. Gennemførelse afplanen vil således – i den konkrete sag – kunne forudsætte tilladelse til opfyldning,udgravning og faste anlæg mv.
2.16.2 Udformning af anlæg§ 15, stk. 2, nr. 24 ‘… udformningen af anlæg på vandområder i et byomdannelse-sområde, jf. § 11 d, inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker, her-under inddæmning og opfyldning, etablering af faste anlæg og anbringelse af fasteeller forankrede indretninger eller genstande, anbringelse af fartøjer, der agtes an-vendt til andet end sejlads, uddybning eller gravning mv.«.Bestemmelsen gælder – som nr. 23 – kun inden for byomdannelsesområder, hvoranvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål mv. er ophørt ellerunder afvikling. Byomdannelsesområdet skal desuden være fastlagt i kommune-planens rammer for lokalplanlægningen, jf. § 11b, stk.1, nr. 5 og 13.Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for, at der i lokalplaner kanoptages bestemmelser om udformningen af anlæg på vandområder inden for eller itilknytning til en havns dækkende værker.Kommunalbestyrelsen kan lokalplanlægge for etablering mv. af foranstaltninger påsøterritoriet i byomdannelsesområder, herunder inddæmning og opfyldning, etable-ring af faste anlæg og anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller gen-stande, anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads – herunderhusbåde – uddybning eller gravning mv. Det bliver derved muligt at fastsætte be-stemmelser for byomdannelsesområder både om bebyggelse på land og om an-læg på søterritoriet som fx. kanaler eller opfyldning til rekreative formål som bade-anlæg eller strandpromenade.Nye projekter til omdannelse af havne til byformål vil herefter forudsætte, at kom-munalbestyrelsen har tilvejebragt det fornødne plangrundlag for både land- ogvandområdernes anvendelse – kommuneplanrammer og lokalplan. Det er desudenen forudsætning for gennemførelse af projekter, at evt. tilladelser efter statens høj-hedsret over søterritoriet og anden lovgivning kan meddeles i overensstemmelsemed planlægningen.For planlægning af husbåde henvises i øvrigt til ‘Vejledningom lokalplanlægningfor husbåde til helårsbeboelse‘(vejledning nr. 9608 af 06/09/2005).
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
74
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
2.17 Servitutter§18: ‘Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan efter § 30, måder ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser,medmindre dispensation meddeles efter reglerne i §§ 19 eller 40.’§ 15, stk. 2, nr. 16: ’… ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne tilstandsservi-tutter, hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål, oghvis servitutten ikke vil bortfalde som følge af § 18.’Lokalplanlægning bør altid indledes med, at man undersøger, hvad der gælder afservitutter på ejendommene, og med at der tages stilling til, hvordan eventuelleservitutter skal behandles i lokalplanen.Efter § 18 fortrænger lokalplanen privatretlige byggeservitutter og andre tilstands-servitutter, der er uforenelige med planen. Der er dog et par domme vedrørendeudsigtsservitutter, hvor domstolene ikke fandt, at servitutten blev fortrængt af plan-bestemmelser, der udlagde området til bebyggelse (se U 1997 756/2 H om en ser-vitut fra 1887 med forbud mod bebyggelse, beplantning mv.).Hvis en tilstandsservitut ikke er uforenelig med bestemmelserne i planen, men er istrid med de formål, kommunalbestyrelsen har med lokalplanen, skal den ophævesmed en lokalplanbestemmelse med hjemmel i § 15, stk. 2, nr. 16. (’Servitut påmatr. nr. … tinglyst den …(dato) … af … angående … ophæves’).Et eksempel på uforenelighed er, at et areal i en servitut fastlægges til villabebyg-gelse, mens det i lokalplanen fastlægges til erhverv. Servitutten bortfalder automa-tisk efter § 18.2Modsat vil en servitut, der foreskriver en mindste grundstørrelse på 2.000 m , ikkeautomatisk blive fortrængt af en lokalplan, der indeholder en mindste grundstørrel-se på 1.500 m2. Det skyldes, at både servitut og lokalplanbestemmelse kan over-holdes ved at følge den strengeste bestemmelse (2.000 m2). Hvis servitutten i det-te eksempel strider mod formålet med lokalplanen, skal den ophæves efter § 15,stk. 2, nr. 16.
Det kan i mange tilfælde være vanskeligt at afgøre, om en tilstandsservitut er ufo-renelig med lokalplanens bestemmelser og automatisk vil bortfalde efter § 18. Deter lettere at konstatere, om en servitut er i strid med formålet med lokalplanen. Der-for anbefales det, at kommunalbestyrelsen bruger § 15, stk. 2, nr. 16, og med enlokalplanbestemmelse tydeligt får gjort op med den pågældende servitut. På denmåde får de påtaleberettigede efter servitutten også mulighed for at gøre indsigel-se mod forslaget, idet de efter lovens § 26, stk. 2, så vidt muligt skal have under-retning om ophævelsen. Det er samtidig vigtigt, at formålsbestemmelsen er såpræcis, at der ikke senere opstår tvivl om, at servitutten faktisk er i strid med lokal-planens formål.Rådighedsservitutter – fx en vejret – kan eksproprieres efter planlovens § 47, nårdet vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen.Der henvises i øvrigt til kapitel 8 om samtykke, påbud mv.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
75
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
2.18 Oplysning om lokalplanens retsvirkninger§ 15, stk. 1: ‘En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og rets-virkninger.’§ 24, stk. 1: ‘Ved offentliggørelse af lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne i§ 17.’ (midlertidige retsvirkninger af et forslag til lokalplan).Oplysning om lokalplanens blivende retsvirkning skal stå i selve lokalplanen, mensoplysninger om forslagets midlertidige retsvirkninger kan indgå i redegørelsen foret forslag til lokalplan. Redegørelsen for de midlertidige retsvirkninger kan dog ud-mærket placeres sammen med oplysninger om de blivende retsvirkninger og slet-tes i den endeligt vedtagne plan.Hovedindholdet i beskrivelsen af retsvirkningerne vil være det samme i de flestelokalplaner og suppleres i de tilfælde, hvor der er anledning til at oplyse om rets-virkninger, som er særligt relevante i en bestemt lokalplan.
2.18.1 OvertagelseHvis en lokalplan udlægger et areal til offentlige formål, skal omtalen henvise tilden paragraf/det areal, der udlægges til offentlige formål, og der skal oplyses omovertagelsesmulighed efter planlovens § 48.I tilfælde, hvor det kan komme på tale at foretage ekspropriation til virkeliggørelseaf en lokalplan, skal der oplyses om reglerne i § 47.I lokalplaner med bestemmelser om, at bebyggelse ikke må nedrives uden kom-munalbestyrelsens tilladelse, skal der oplyses om overtagelsesmulighed efter § 49.Se også afsnit 4.6. og kap. 11.
2.18.2 ServitutterOplysning om lokalplanens retsvirkning for servitutter skal medtages, hvis lokalpla-nen har betydning for private servitutter. Se også kap. 9.
2.18.3 LavenergibebyggelseVed lokalplaner for boligområder med krav om tilslutning til kollektiv varmeforsy-ning skal det oplyses, at kommunalbestyrelsen efter planlovens § 19, stk. 4, harpligt til at give dispensation fra tilslutningspligten, hvis bygningen opfylder kravenetil lavenergibebyggelse. Se også afsnit 5.3 og 2.15.
2.18.4 Midlertidige retsvirkningerNår et forslag til lokalplan er offentligt bekendtgjort, må arealer inden for områdetikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribeindholdet af den endelige plan.Efter indsigelsesfristen udløb har kommunalbestyrelsen under forskellige forud-sætninger mulighed for at give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overens-stemmelse med forslaget. Oplysning herom er dog ikke relevant at bringe,•når det drejer sig om et areal, der skal overføres fra landzone til byzone ellersommerhusområde,•når lokalplanen forudsætter tillæg til kommuneplanen, eller•når der er tale om et lokalplanpligtigt byggeri.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
76
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Se nærmere afsnit 4.1.
2.19 Frivillige udbygningsaftaler om infrastrukturKapitel 5 a i planloven – § 21 b – har særlige regler om, hvornår og hvordan det ermuligt for kommuner og grundejere at indgå frivillige udbygningsaftaler om infra-struktur, når det får indflydelse på udformningen af indholdet i et planforslag. Reg-lerne giver i visse tilfælde mulighed for privat medfinansiering af infrastrukturanlæg,som på den ene side kan forbedre ejendomsværdier, og på den anden side kansikre, at planer kan gennemføres uden samfundsmæssigt værdispild. Reglerne hartil formål at skabe klarhed og offentlighed om de aftaler, som kommuner og grund-ejere kan indgå, når det har indflydelse på udformningen af planforslag.
2.19.1 Betingelser for at aftaler kan indgås:Der er en række betingelser, der på én gang skal være opfyldt, før en aftale kanblive omfattet af planlovens regler om udbygningsaftaler:•Aftaler skal omfatte anlæg og projekter, som kan indgå i en kommune- eller lo-kalplan, jf. § 21 b, stk. 3. Planlovens regler om udbygningsaftaler omfatter kuninfrastrukturanlæg, der kan planlægges for. Aftaler indgås, hvor grundejere bi-drager økonomisk mod, at kommunen tilvejebringer det nødvendige plangrund-lag.•Aftaler kan alene indgås med grundejere – ikke fx entreprenører, developereeller bygherrer, der ikke samtidig er grundejere.•Aftaler skal være frivillige. Grundejeren skal kunne se en fordel i at indgå en af-tale og frivilligt tilbyde at bidrage økonomisk til udbygningen af infrastruktur.Kommunen kan ikke pålægge en grundejer at bidrage økonomisk til et projekt.Kommunen er ikke forpligtet til at modtage et tilbud, hvis kommunen ikke øn-sker at fremme grundejerens ønske.•Aftaler kan alene indgås for områder, der i kommuneplanen er udlagt til byzoneefter § 11 a, nr. 1.•Aftaler kan kun indgås om infrastrukturanlæg, som kommunen ellers ikke harpligt til at tilvejebringe. Kommunen har et generelt ansvar for at tilvejebringeden nødvendige infrastruktur, og kan derfor ikke undlade at tilvejebringe fx denødvendige overordnede vejadgange til et udbygningsområde i forventningom, at grundejeren så vil bidrage til udbygningen.•Aftaler kan kun indgås om tekniske infrastrukturanlæg, der er offentligt tilgæn-gelige. Kommunen kan efterfølgende have vedligeholdelsesforpligtigelsen. Derkan ikke indgås infrastrukturaftaler om drift af anlæg. Aftaler kan ikke omfattesocial infrastruktur som f.eks. skoler, børnehaver mv., men alene forskelligeformer for fysisk infrastruktur, herunder rekreative friluftsanlæg, som forbedrerområdets eller bebyggelsens kvaliteter og dermed gør det mere attraktivt vedsalg.Eksempler på sådanne fysiske infrastrukturanlæg mv., som typisk medfører enværdiforøgelse af grundene, og som der efter omstændighederne vil kunne indgåsaftaler om, er:•Etablering eller omlægning af overordnede, kommunale vejanlæg, broer samtsporanlæg og stoppesteder til den kollektive transport, som gennemførelsen afet planlagt byggeprojekt udløser.•Etablering af kanaler og andre vandområder eller opfyldning samt etablering afkaj og havneanlæg i eller i umiddelbar tilknytning til havneområder.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
77
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
•••
Anlæg eller opgradering af adgangsveje, interne veje og (cykel)stier, parke-ringsanlæg og belysning.Etablering eller opgradering og omlægning af forsyningsnet til el, tele, bred-bånd og andre forsyningskabler, antenner, master, vand og varme.Etablering og opgradering af områder for ophold, rekreation og friluftsaktiviteteri form af parker, torve og pladser og andre rekreative anlæg på land samtstrand- og badeanlæg på landarealer og vandområder i havneområder eller iumiddelbar tilknytning hertil.
2.19.2 Forhold der kan indgås aftaler om:Det er i § 21 b, stk. 2, afgrænset, i hvilke tre situationer, grundejere og kommunerkan indgå aftaler om infrastruktur og planlægning:2.19.2.1 Højnelse af kvaliteten i et infrastrukturanlæg:Grundejeren kan finansiere forbedringer i infrastrukturen, der sikrer en højere kvali-tet og standard, end de planlagte kommunale løsninger.Eksempel:Grundejere på havnefronten ønsker at betale for, at det offentlige kajan-læg, som er asfalteret, bliver belagt med granitbrosten. Det vil forøge værdien afderes ejendomme. Drift og vedligehold af det offentlige kajanlæg og belægningener fortsat kommunens ansvar; men kommunen vurderer, at det vil være positivt forhele byen, hvis kvaliteten og udseendet på belægningen højnes. Kommunen ac-cepterer derfor grundejernes tilbud og udarbejder en lokalplan med bestemmelserom granitbelægning på kajen ud fra den særlige karakter, der ønskes sikret i om-rådet.2.19.2.2 Fremrykning i kommuneplanens rækkefølgebestemmelser:Grundejeren kan bidrage økonomisk til infrastrukturprojekter, som medfører, at ud-viklingen af planlagte byudviklings- og omdannelsesområder fremrykkes i kommu-neplanens tidsrækkefølge.Eksempel:Udbygningen af et nyt byområde er i kommuneplanens rækkefølgebe-stemmelser udsat til efter planperioden. Det beror på, at udbygningen af byområ-det afventer, at der kan bygges en ny omfartsvej. Og finansieringen af den ny om-fartsvej ligger først på et senere tidspunkt i kommunens investeringsplan. Grund-ejeren foreslår at bidrage til omfartsvejen, således at anlægget af den kan frem-skyndes. Kommunen vurderer, at der ikke er andre forhindringer for at fremrykkeudbygningen i kommuneplanens rækkefølge. Kommunen vælger derfor at ændrekommuneplanens rækkefølgebestemmelser.2.19.2.3 Forbedrede udbygningsmuligheder i en ny planGrundejeren kan finansiere infrastrukturprojekter, som ændrer, udvider eller på an-den vis forbedrer udbygningsmulighederne i området, mod at kommunen vælger atudarbejde et nyt plangrundlag for de forbedrede udbygningsmuligheder. Der kankun indgås aftaler om infrastrukturprojekter, som det hverken aktuelt – eller på etsenere tidspunkt – ellers ville påhvile kommunen at finansiere, jf. ovenfor om kom-munens generelle ansvar for at tilvejebringe infrastruktur.Eksempel:Grundejeren bekoster omlægningen af en eksisterende vej, som kom-munen ellers ikke havde tanker om at flytte, hverken nu eller i fremtiden. Flytningenaf vejen betyder, at der vil kunne etableres yderligere bebyggelse i området. Kom-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
78
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
munen tilvejebringer et nyt plangrundlag for vejforlægning og yderligere bebyggel-se i området.
2.19.3 Særlige administrative bestemmelser for planforslag ba-seret på aftaler:2.19.3.1 Bidrag til udarbejdelse og annoncering af planforslagEfter § 21 b, stk. 3, kan en udbygningsaftale indeholde bestemmelser om, at engrundejer, der vil indgå en aftale, også skal afholde udgifterne til udarbejdelsen afdet planforslag, der bliver følgen af aftalen. Det kan således aftales, at udkast til etnødvendigt kommuneplantillæg og udkast til lokalplan enten udarbejdes af grund-ejeren selv, eller at grundejeren betaler for, at kommunens tekniske forvaltning ud-arbejder planforslagene. Det vil endvidere kunne aftales, at kommunens omkost-ninger til trykning og annoncering mv. afholdes af grundejeren. Det ændrer ikkeved, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om såvel vedtagelse afplanforslaget som endelig vedtagelse af planen.2.19.3.2 Oplysninger om aftalen skal offentliggøresEfter § 16, stk. 8, skal redegørelsen til lokalplanforslag, der har tilknytning til indgå-elsen af en udbygningsaftale, indeholde oplysninger om, hvordan lokalplanforsla-gets indhold og udformning af bestemmelser har sammenhæng med udbygnings-aftalen (se afsnit 3.8).Desuden skal oplysninger om, at der foreligger et udkast til aftale, offentliggøressammen med planforslagene, jf. § 21 b, stk. 4. Hensigten er at skabe åbenhedomkring planlægningen og det underliggende aftaleforhold.
2.20 Vedtagelse – §§ 24 og 27§ 24, stk. 1: ‘Efter kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag offentliggø-res dette med den tilhørende redegørelse.’§ 27, stk. 1: ‘Efter udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, kan kommunalbestyrelsenvedtage forslaget endeligt.’Vedtagelse af både planforslag og den endelige vedtagelse skal ske i kommunal-bestyrelsen. Det er ikke muligt at delegere kompetencen til et udvalg.Det skal fremgå af henholdsvis forslaget og den endeligt vedtagne plan, hvornår deer vedtaget. Det er almindeligt, men ikke nødvendigt, at oplysning om vedtagelsener underskrevet. Det er også nyttigt, at det fremgår af planen, hvornår den er trådt ikraft, dvs. datoen for den offentlige bekendtgørelse.Se nærmere om tilvejebringelse af planer, herunder om formkrav for offentliggørel-se og indsendelse af planer i kap. 7.
2.21 Offentlig bekendtgørelse – §§ 24 og 30§ 24, stk. 1: ‘Efter kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag offentliggø-res dette med den tilhørende redegørelse.’§ 30, stk. 1: ‘Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse om den en-delige vedtagelse af planen og sender den til de myndigheder, der er nævnt i § 25.’
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
79
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
§ 25, stk. 1: ‘Samtidig med offentliggørelsen efter § 24 sendes planforslaget til mil-jøministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis inte-resser berøres af forslaget.’Et forslag til lokalplan bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden 3 år efteroffentliggørelsen (§ 32, stk. 1).En endeligt vedtaget lokalplan bortfalder, hvis den ikke er offentlig bekendtgjort in-den 8 uger efter den endelige vedtagelse (§ 32, stk. 2).Se nærmere om tilvejebringelse af planer, herunder om formkrav for offentliggørel-se og indsendelse af planer i kap. 7.
3 REDEGØRELSEN – § 163.1 Generelt om redegørelserEfter planlovens§ 16, stk. 1,skal en lokalplan ledsages af en redegørelse for,hvordan planen forholder sig tilkommuneplanen og øvrig planlægningfor området.Baggrunden for kravet om en redegørelse for lokalplanens sammenhæng medkommuneplanen og den øvrige planlægning er, at offentligheden og andre myn-digheder skal have mulighed for at vurdere planforslaget og se, om deres interes-ser er varetaget, uden at de skal foretage omfattende undersøgelser eller indhentesupplerende oplysninger.Redegørelsen til lokalplanforslag skal på en letforståelig måde forklare, hvad lokal-planen går ud på. Den bør derfor være let at læse, så vidt muligt fri for fagudtryk,relativt kortfattet og illustreret med kort, principskitser og lign. Husk: en lille tegningkan ofte forklare mere end mange ord.Redegørelsen bør indeholde en beskrivelse af såvel den eksisterende som denplanlagte arealanvendelse inden for lokalplanområdet og de tilgrænsende arealer,som forslaget har miljø– og planmæssige konsekvenser for (konsekvensområdet).Hvis lokalplanen forudsætter etablering af anlæg uden for lokalplanområdet, kander redegøres for, hvordan sådanne forudsætninger sikres opfyldt.Når redegørelsen beskriver de overvejelser og begrundelser, der ligger til grund forlokalplanens bestemmelser – for de valg der er truffet – har man dermed formule-ret den planlægningsmæssige begrundelse. Dermed har man et godt grundlag forden senere administration, herunder for vurdering af, om der – ofte adskillige år ef-ter planens vedtagelse – kan dispenseres fra planens bestemmelser.Vær i øvrigt omhyggelig med at kontrollere, at der er overensstemmelse mellemredegørelsen for lokalplanens indhold og de konkrete lokalplanbestemmelser.Det anbefales at lade redegørelsen følge den endeligt vedtagne plan af hensyn tilforståelsen for og den løbende administration af planen – også hvor § 16 kun stillerkrav til redegørelsen for lokalplanplanforslag.
3.2 Redegørelse for øvrig planlægningVed ‘øvrig planlægning for området’ forstås – ifølge forarbejder til planloven – (op-retholdt) regionplanlægning, relevant sektorplanlægning, eventuelle landsplandi-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
80
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
rektiver og statslige anlægsbeslutninger. I bilag 2 til denne vejledning (tjeklisten)findes en oversigt over landsplandirektiver, der er relevante for lokalplanlægnin-gen. Nedenfor under pkt. 3. 9 er der en særlig omtale af landsplandirektivet omarealanvendelsen inden for 500 m fra risikovirksomhed, der er af betydning formange kommuner. Afsnit 3.10 indeholder en omtale af habitatbekendtgørelsen, derstiller særlige krav til redegørelsens indhold.Redegørelsen må belyse, hvordan lokalplanen forholder sig til øvrig planlægning,dvs. med kommunens begrundelse for, at lokalplanforslaget er vurderet at være ioverensstemmelse med den overordnede planlægning. Hvis der er uoverens-stemmelse, redegøres der for, på hvilke punkter lokalplanforslaget er i strid medden overordnede planlægning og for, hvordan overensstemmelse bliver tilveje-bragt.Bemærk i øvrigt, at retningslinjerne i Regionplan 2005 med senere tillæg fra den 1.1. 2007 har samme retsvirkning som et landsplandirektiv, indtil kommunerne hartilvejebragt kommuneplaner efter de nye regler i planloven, og Miljøcenter Odense,Roskilde eller Århus har ophævet regionplanretningslinjerne helt eller delvist for deenkelte kommuner. Se nærmere iVejledning om kommuneplanlægningafsnit A.5.og kapitel L.Redegørelsen for øvrig planlægning må også – i den udstrækning det er relevantfor lokalplanen – beskrive forholdet til planer udarbejdet af staten og kommunenshandleplaner efter miljømålsloven, regionsrådets råstofplan, internationale natur-beskyttelsesområder, statslige vejplaner mv.
3.3 Tilladelser fra andre myndighederEfter planlovens§ 16, stk. 2,skal redegørelsen angive om lokalplanens virkeliggø-relse er afhængig aftilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder endkommunalbestyrelsen.Redegørelsen for de nødvendige tilladelser eller dispensationer er begrundet i ethensyn til de borgere, der vil disponere i tillid til lokalplanens bestemmelser. Mang-lende eller mangelfulde oplysninger vil efter omstændighederne kunne påføre kom-munen et erstatningskrav (Se Afgørelser og vejledende udtalelser fra Planstyrelsen114/90).
3.4 Kommunalbestyrelsens tilladelser efter anden lov-givningDet er ikke et krav efter planloven, at der i redegørelsen skal oplyses om tilladelserefter anden lovgivning, som kommunalbestyrelsen administrerer. Men det kan væ-re vigtigt for lokalplanens brugere, at man i redegørelsen kan se, at lokalplanensgennemførelse er afhængig af tilladelser efter særlovgivningen – og at sådanne til-ladelser kan påklages efter særlovgivningens regler (se fxNKO 307/2003,hvorNaturklagenævnet ophævede kommunens dispensation fra naturbeskyttelseslo-vens søbeskyttelseslinje. Dispensationen var nødvendig for at gennemføre en en-deligt vedtaget lokalplan).Om forholdet til miljøvurdering efterlov om miljøvurdering af planer og programmer(lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22/10/2007) se afsnit 1.5.7.6 og 3.11.5.5.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
81
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
3.5 Kystnærhedszonen mv.Efter lovens§ 16, stk. 3 og 4,stilles der særlige krav til redegørelsen til lokalplan-forslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen og de kystnære dele af by-zonerne. De særlige krav til redegørelsen omfatter efter lovbemærkningerne bådeplanforslag, der fastlægger generelle byggemuligheder og lokalplanforslag, der be-skriver et konkret projekt.Mangelfuld redegørelse kan medføre ugyldighed af bestemmelser, som er omfattetaf krav om redegørelse.For bebyggelse og anlæg ikystnærhedszonenskal der oplyses om den visuellepåvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,5 m anføres enbegrundelse for den større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelleandre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur- og friluftsinteresser (seNKO 107/1996, NKO 293/2003ogNKO 322/2004:lokalplaner var ugyldige pågrund af manglende visualisering).Udover oplysninger om visuel påvirkning af omgivelserne og begrundelse for størrehøjde end 8,5 m skal redegørelsen behandle eventuelle andre forhold, der er væ-sentlige for varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interesser.I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i dekystnære dele afbyzonerne,der vil påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for påvirkningen. Hvisbebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyg-gelse i området, skal der gives en begrundelse herfor (seNKO 131/1997:højdebe-stemmelse på 10 og 12 m ophævedes på grund af manglende begrundelse og be-skrivelse,NKO 354/2005:manglende begrundelse for den nye bebyggelses afvi-gende højde og volumen). Se ogsåNKO 281/2003med omtale af tre afgørelserom visuel påvirkning af kysten i den bynære del af kystzonen.Oplysninger om den visuelle påvirkning af omgivelserne skal indgå allerede i for-slaget til lokalplan. Bestemmelserne blev indsat i planloven af hensyn til offentlig-hedens muligheder for at vurdere et lokalplanforslag i et kystnært område, så of-fentligheden får bedre mulighed for at deltage i debatten om kystlandskabets ud-nyttelse. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at indsætte oplysningerne i den endeligtvedtagne plan (NKNafgørelse af 15. marts 2004.J.nr.: 03-33/600-0041, side 21(bilag tilNKO 322/2004,ogNKN afgørelse af 14. april 2005,J.nr.: 03-33/420-0237(bilag tilNKO_354/2005)).Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af krav om VVM-redegørelse efter plan-lovens § 11 g, skal ikke redegøre for denne påvirkning eller begrunde afvigendehøjder mv., fordi en sådan redegørelse skal fremgå af VVM-redegørelsen (§ 16,stk. 5).
3.6 ButikkerEfter § 16, stk. 6, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør etable-ring af butikker, gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder deneksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold. Dette kan dogundlades ved lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af krav om VVM-redegø-relse efter planlovens § 11 g, fordi en sådan redegørelse skal fremgå af VVM-re-degørelsen (§ 16, stk. 5).
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
82
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Der vil blive udarbejdet en selvstændig vejledning om planlovens bestemmelserom detailhandel.
3.7 ByomdannelsesområderEfter § 16, stk. 7, skal redegørelsen til en lokalplan for et byomdannelsesområdeefter planlovens § 15 a, stk. 2, indeholde oplysning om, hvordan det sikres, at støj-belastningen bringes til ophør. Hvis det forudsættes, at der gennemføres støjdæm-pende foranstaltninger på eksisterende virksomheder, skal redegørelsen indeholdenærmere oplysninger om grundlaget for vurderingen af de enkelte virksomheder.Disse oplysninger skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med virksomheder-ne.
3.8 UdbygningsaftalerEfter § 16, stk. 8, skal redegørelsen til lokalplanforslag, der har tilknytning til indgå-elsen af en udbygningsaftale (§ 21 b), indeholde oplysninger om, hvordan lokal-planforslagets indhold og udformning af bestemmelser har sammenhæng med ud-bygningsaftalen.Kravet om oplysninger i redegørelsen gælder i samtlige tilfælde, hvor en bestem-melse i et lokalplanforslag er udformet, fordi der fra en privat grundejer foreligger etønske om at indgå en udbygningsaftale efter § 21 b. Det gælder, uanset om lokal-planforslaget omfatter det område, som er anledning til ønsket om udbygning, elleret område udenfor, der bliver berørt af ønsket om en aftale.Bestemmelsen har særligt til hensigt at skabe klarhed og offentlighed omkring pro-cessen og baggrunden for den konkrete udformning af lokalplanforslag, som følgeraf ønsket om at indgå en frivillig udbygningsaftale om infrastrukturanlæg. Når detfremgår af redegørelsen, har borgeren bedre mulighed for at få indsigt i den pro-ces, der har påvirket det endelige planforslag.Det betyder fx, at hvis udbygningen af et område forudsætter, at der etableres etinfrastrukturanlæg, som er lokalplanpligtigt uden for udbygningsområdet, og engrundejer ønsker at indgå en frivillig aftale om medfinansiering heraf, skal lokal-planforslagene for begge områder indeholde oplysninger om sammenhængen medudbygningsaftalen.Et eksempel kan være en bygherre, der ønsker at udbygge et boligområde, mensom finder ud af, at byggegrundene i området kan udnyttes bedre, hvis adgangs-vejen får en anden forlægning. Grundejeren kan fremsætte det ønske over forkommunen, og hvis kommunen finder, at en forlægning af vejen vil være planlæg-ningsmæssigt begrundet, kan kommunen indgå en aftale om vejforlægningen udenfor området.
3.9 Arealanvendelsen indtil 500 meter fra risikovirk-somhedCirkulære nr. 37 af 20/04/2006om planlægning af arealanvendelsen inden for enafstand af 500 meter fra risikovirksomhed skal sikre, at kommunalbestyrelsen ind-drager risikovurderinger i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen.Mange risikoanlæg er ikke i kommuneplanen forsynet med udlæg af sikkerhedszo-ner, som angiver begrænsninger i naboarealernes anvendelse. Det er derfor vig-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
83
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
tigt, at kommunerne i forbindelse med ændringer af kommuneplanen og ved udar-bejdelse af lokalplaner altid inddrager spørgsmålet om risikoforholdene i planover-vejelserne.Cirkulæret giver kommunalbestyrelsen pligt til at inddrage hensynet til risikoen forstørre uheld i planlægningen, før der i en kommune- eller lokalplan fastlægges be-stemmelser for arealer, der ligger nærmere end 500 meter fra en risikovirksomhed.Det fremgår afbekendtgørelse nr. 1666 af 14/12/2006om kontrol med risikoen forstørre uheld med farlige stoffer, hvilke virksomheder der er tale om.Det følger af bekendtgørelsen, at kommunerne i deres kommune- og lokalplan-lægning omkring de pågældende virksomheder, herunder ved revision af planer,skal tage hensyn til behov for passende afstand mellem virksomheden og andenarealudnyttelse, herunder fx offentlige bygninger og arealer, rekreative områder,områder, som på grund af deres natur er af særlig interesse eller særligt følsomme,ligeledes boligområder, veje og andre transportanlæg, bygninger med lokaliteter,der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter, og bygninger ogområder, som er svært evakuerbare. Det gælder også for fysisk planlægning om-kring bestående virksomheder, der efterfølgende bliver omfattet af bekendtgørel-sen, og for fysisk planlægning omkring bestående virksomheder, der er omfattet afbekendtgørelsen, og hvor ny viden eller nye oplysninger medfører, at virksomhe-den må antages at udgøre en øget risiko for større uheld med farlige stoffer i for-hold til, hvad der tidligere har været vurderet.
3.10 Internationale naturbeskyttelsesområder og be-skyttelse af visse arterDer gælder særlige krav til redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller iforbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområ-de væsentligt, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007om udpegningog administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse afvisse arter(habitatbekendtgørelsen) samtVejledning om administration af interna-tionale naturbeskyttelsesområder,fra 2001 (under revision).Her skal der – under hensyn til bevaringsmålsætningen for området – indgå envurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde,herunder på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpegetfor at bevare (SeNKO_059/1995:Forslag uden redegørelse var ugyldig). Hvis vur-deringen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kanplanen ikke gennemføres, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2.Det skal også fremgå af lokalplanforslaget, om det kan indebære påvirkning af vis-se dyrearter, såvel i som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.Planer kan ikke vedtages, hvis de kan beskadige eller ødelægge yngle- eller raste-områder for de pågældende arter, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2. Flere af dyre-arterne er udbredte og kan have relevans, typisk ved lokalplanlægning i det åbneland. En oversigt over de pågældende dyrearter kan bl.a. findes i bilag 11 tilhabitatbekendtgørelsen.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
84
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
3.11 Forslag til disposition for lokalplanredegørelserPraksis – udtrykt i et stort antal lokalplaner – viser mange forskellige måder at di-sponere redegørelsen på, ligesom placeringen i forhold til lokalplanens bestem-melser kan løses på flere måder.Det kan være en god idé at dele redegørelsen op i en samlet ‘generel del’, der be-skriver lokalplanens generelle baggrund, tilladelser fra andre myndigheder osv., ogen ‘speciel del’, der forholder sig til de enkelte bestemmelser og står i umiddelbartilknytning til disse. Ved eventuel uoverensstemmelse mellem bestemmelse og re-degørelse er det bestemmelsen, der gælder.Nedenfor gennemgås emner, der typisk skal behandles i redegørelsen.
3.11.1 Lokalplanområdets beliggenhedKort beskrivelse af områdets størrelse, beliggenhed i kommunen og lignende.
3.11.2 Baggrund og formål med lokalplanenDer redegøres for, hvorfor lokalplanforslaget er udarbejdet, og hvad der er hoved-formålet med planen (forslaget). Det kan fx være: gennemførelse af et konkretbyggeprojekt, planlægning af et nyt byområde, bevaring – eller nedrivning – af enbebyggelse.Desuden beskrives, hvad man vil opnå med lokalplanens bestemmelser, fx at sikreeller fastholde en bestemt karakter i området eller bestemte kvaliteter – der så be-skrives.En god beskrivelse af de overvejelser og begrundelser, der ligger til grund for lo-kalplanens bestemmelser – for de valg der er truffet – giver den planlægnings-mæssige begrundelse for planen. Dermed har man et godt grundlag for den sene-re administration, herunder for vurdering af, om der – ofte adskillige år efter pla-nens vedtagelse – kan dispenseres fra planens bestemmelser.
3.11.3 Eksisterende forholdKendskab til eksisterende terrænforhold, beplantning, bebyggelse og anlæg, her-under eventuelle vej- og stianlæg, er ofte nødvendigt for at bedømme et lokalplan-forslag.I afsnittet gives en beskrivelse af området, som det ser ud og fungerer i dag, samtaf karakteristiske træk ved bebyggelsen/landskabet i lokalplanområdet og detsomgivelser. Beskrivelsen kan med fordel belyses med kort, luftfoto eller lign., derviser, hvordan området ligger i forhold til naboarealerne, og hvordan området liggeri kommunens samlede struktur.Støjforhold er en af de væsentlige rammebetingelser for et lokalplanforslag. I denudstrækning kommuneplanen indeholder støjkonsekvensområder omkring veje,jernbaner, støjende virksomheder mv., kan der tages udgangspunkt heri. Ellers ta-ges udgangspunkt i kendskabet til de faktiske forhold eventuelt suppleret medstøjmålinger.Særligt ved udnyttelse af muligheden i § 15, stk. 2, nr. 21, for at forny boligkvarte-rer i eksisterende byområder, selvom det pågældende kvarter er støjbelastet– her-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
85
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
under ved såkaldt ‘huludfyldning’ – bør det fremgå af lokalplanens redegørelses-del, at kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at boligerne orienteres, så der såvidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod denstøjbelastede facade. Lokalplanen bør gøre rede for støjbelastningen fra hver af devirksomheder, som bidrager til belastningen af det pågældende område, og deneventuelle regulering i form af miljøgodkendelse eller påbud, således at bygherrenkan projektere den nødvendige støjafskærmning og -isolering korrekt.
3.11.4 Lokalplanens indholdEn kortfattet, men samtidig fyldestgørende beskrivelse, der gør det muligt at forståhovedindholdet af lokalplanen. Formålet med en sådan beskrivelse er at gøre detlettere for den ikke sagkyndige læser at forstå, hvad gennemførelsen af lokalpla-nen indebærer. Den bør derfor være letforståelig, og fagudtryk bør så vidt muligtundgås.En mulighed er at begrænse denne beskrivelse til de overordnede og vigtigste deleog supplere ved forklarende bemærkninger i direkte tilknytning til nogle af lokalpla-nens bestemmelser.
3.11.5 Forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning3.11.5.1 Eksisterende lokalplanerDer redegøres for hovedindholdet af eventuelle lokalplaner eller byplanvedtægter,som omfatter området for den aktuelle lokalplan, herunder hvilke bestemmelser derophæves med den endelige vedtagelse. Oplysning om lokalplaner, der gælder fornaboområder, medtages i den udstrækning, de har betydning for den aktuelle lo-kalplan.3. 11. 5. 2 KommuneplanenRedegørelsen skal behandle lokalplanområdets forhold til kommuneplanen.Her beskrives de bestemmelse i kommuneplanen, der gælder for området og ger-ne også for naboarealerne, hvis de kan have betydning for den aktuelle lokalplan.Det vil fx være tilfældet, hvis et planlagt nyt boligområde ligger i nærheden af et er-hvervsområde – eller omvendt, eller hvor det nye boligområde ‘rækker ud mod’ er-hvervsvirksomheder i det åbne land.Det letter overblikket for læserne, hvis beskrivelsen illustreres med et kort, der viserlokalplanområdet i forhold til kommuneplanens rammer og med oplysning om,hvad områderne bruges eller er planlagt til.Med udgangspunkt i kommuneplanens hovedstruktur kan man beskrive de forud-sætninger om befolknings- og erhvervsudvikling, man har lagt til grund for planernefor det område, lokalplanen behandler. Hvor mange boliger planlægger man med ikommunen som helhed? Hvordan er sammenhængen med skoleplanlægning, in-stitutionskapacitet, idrætsanlæg, grønne områder osv.?Hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, må det oplyses,hvad uoverensstemmelsen består i, og at forslaget forudsætter, at der tilvejebrin-ges et tillæg til kommuneplanen. Det vil være en god idé at tjekke dette straks, nårlokalplanopgaven stilles, og her vurdere, om der er behov for en proces med ind-kaldelse af idéer og forslag efter planlovens § 23 c forud for tilvejebringelse af et til-læg til kommuneplanen.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
86
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
I de tilfælde hvor et nødvendigt kommuneplantillæg kun betyder mindre ændringeri planens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, eller uvæsentli-ge ændringer i kommuneplanens hovedstruktur, kan kommunen undlade at indkal-de idéer og forslag mv. Her kan kommuneplantillægget tilvejebringes sideløbendemed tilvejebringelse af lokalplanen. Da sådanne kommuneplantillæg formelt dan-ner grundlag for lokalplanen, skal de vedtages før eller samtidig med lokalplanen.De bliver typisk offentliggjort sammen med lokalplanforslaget, fx med en placeringbagerst i lokalplanen.3.11.5.3 Overordnet planlægningForholdet til overordnet planlægning omfatter en beskrivelse af eventuelle lands-plandirektiver, anlægslove og lign., der har betydning for området. Her hører omta-len af kystnærhedszonen og de kystnære dele af byzonen til.Fra den 1. 1. 2007 har Regionplan 2005 med senere tillæg fået samme retsvirk-ning som et landsplandirektiv. Det gælder, indtil kommunen har opdateret kommu-neplanen, og Miljøcenter Odense, Roskilde eller Århus har ophævet retningslinjer-ne.Der skal redegøres for de retningslinjer, der er relevante for området. Det kan værebestemmelser af betydning for selve området, som fx bevaring af værdifulde kul-turmiljøer. Men det kan også være bestemmelser for naboområder eller i nabo-kommunen, som udlæg til vindmøller, højspændingsanlæg, skovrejsning osv.Tilsvarende gælder i relevant omfang forholdet til vandplanen og Natura 2000-planen efter miljømålsloven, handleplanen efter miljømålslovens §§ 31 a og 46 asamt regler udstedt i medfør af miljømålslovens § 36, stk. 3 (internationale natur-beskyttelsesområder), Natura 2000-skovplanen efter skovloven og råstofplanen ef-ter råstofloven samt statslige vejplaner. Vær i den forbindelse opmærksom påplanlægningsforbuddet i § 5, stk. 2 ihabitatbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr.408 af 01/05/2007 med tilhørende vejledning). Se også afsnit 1.5.7.1.Hvis den regionale udviklingsplan indeholder tilkendegivelser af betydning for lo-kalplanen, er det relevant at oplyse om dem.3.11.5.4 Øvrig planlægningHvis området ligger i nærheden af større veje, baner eller støjende virksomhed, re-degøres der for støjbelastningen, og hvad der i givet fald foretages for at imødegåstøjgener. Efter § 15 a i planloven skal der fastsættes bestemmelser om etableringaf afskærmningsforanstaltninger mv. i lokalplanen, hvis støjbelastede arealer ud-lægges til støjfølsom anvendelse.Ved lokalplaner, som åbner mulighed for etablering af butikker, skal der redegøresfor bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse iområdet, friarealer og trafikale forhold. (§ 16, stk. 6).Man kan i øvrigt beskrive planer for kollektiv trafik, vejforhold i tilknytning til områ-det, og om der er planer om vejændringer i nærheden af lokalplanområdet.Oplysning om kommunale sektorplaner, som fxvarmeforsyningsplaner og spilde-vandsplaner,bør indgå i redegørelsen. Angivelse af skoledistrikt, afstand til skole,skolevej, skolebus og lign. er en nyttig oplysning, når der planlægges nye boliger.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
87
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Det vil også være en god service for fremtidige købere af grund eller hus, hvis deher kan se oplysning om afstand til nærmeste busstop, butiksforsyning, børneinsti-tution, bibliotek mv.3.11.5.5 MiljøvurderingEfterlov om miljøvurdering af planer og programmer(lovbekendtgørelse nr. 1398af 22/10/2007) skal planmyndigheden udarbejde en miljøvurdering, hvis gennemfø-relsen af lokalplanen må antages at kunne få væsentlig – både positiv og negativ –indvirkning på miljøet. Oplysning om forholdet til miljøvurderingsloven er af interes-se for lokalplanens brugere.Første led i miljøvurdering i forbindelse med forslag til lokalplan er, at der foretagesen screening, dvs. en oversigtlig vurdering eller et skøn af, om der skal laves enmiljøvurdering.Denne screening skal efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 3, indledes med en hø-ring af berørte myndigheder (frist på fx 4 – 6 uger). Den forudgående høring kanikke erstattes af den offentlighedsfase, der i planloven er fastlagt i forbindelse medplaners tilvejebringelse. (SeNKO 430/2007R og S).Hvis screeningen på grundlag af udtalelserne fra de berørte myndigheder og krite-rierne i lovens bilag 2 har ført til kommunalbestyrelsens beslutning om, at planeneller programmet ikke skal miljøvurderes, så skal denne beslutning offentliggøressnarest muligt og før den endelige vedtagelse af planen. I forbindelse med lokal-planer vil det være naturligt at oplyse om screeningsbeslutningen og den konkretebegrundelse for ikke at gennemføre en miljøvurdering i redegørelsen til lokalplan-forslaget. Derved får man en samlet offentliggørelse af screeningsbeslutningen ogplanforslaget.Vær imidlertid opmærksom på, at offentliggørelsen af screeningsbeslutningen skalledsages af klagevejledning efter lov om miljøvurdering.Dette indebærer for lokalplanforslag, hvor offentliggørelsen af screeningsbeslut-ningen foretages i samme annoncering som offentliggørelsen af planforslaget, atannoncen vil indeholde to tidsfrister. En 4 ugers frist for klage over beslutningenom, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering – med selvstændig klagevej-ledning til Naturklagenævnet – og som minimum en 8 ugers høringsfrist over selvelokalplanforslaget for bemærkninger til kommunen.Hvis screeningen fører til, at der skal foretages en miljøvurdering, skal kommunenindhente en udtalelse fra berørte myndigheder med henblik på at fastlægge ind-holdet af miljøvurderingen. Denne udtalelse kan dog indhentes i forbindelse medden indledende høring af de berørte myndigheder, så der ikke skal foretages en nyhøring for at få fastlagt indholdet af miljøvurderingen.Kommunen skal udarbejde en miljørapport. Miljørapporten kan indarbejdes i rede-gørelsen til planforslaget. Af lov om miljøvurdering fremgår, hvilke oplysninger mil-jørapporten som minimum skal indeholde.Miljørapporten og planforslaget skal offentliggøres samtidig og sendes til berørtemyndigheder med en høringsfrist på mindst 8 uger.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
88
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Efter udløbet af høringsperioden skal der udarbejdes en sammenfattende redegø-relse, som offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af kommunalbestyrelsensbeslutning om endeligt at vedtage planforslaget.For en nærmere beskrivelse af reglerne om miljøvurdering af planer og program-mer, henvises tilVejledning om miljøvurdering af planer og programmer(vejl. nr.9664 af 18/06/2006) og ‘Eksempelsamlingfor miljøvurdering af planer og pro-grammer’offentliggjort af By- og Landskabsstyrelsen i september 2007. Se ogsåNKO 430/2007:‘De første erfaringer med loven om miljøvurdering af planer ogprogrammer’ i sin helhed.3.11.5.6 Lokalplanens gennemførelseDet kan være en god idé at redegøre nærmere for, hvordan kommunalbestyrelsenhar tænkt sig at få planen gennemført. Hvis kommunen ejer arealet, vil det værenaturligt at skrive det her. Tilsvarende bør det nævnes, hvis ekspropriation vil værenødvendig for at realisere lokalplanen. Endvidere kan takten for evt. byggemodningfremgå. I visse situationer, fx i forbindelse med byfornyelse af området, kan dervære udarbejdet en handlingsplan, hvis hovedindhold det kan være hensigtsmæs-sigt at gengive.3.11.5.7 Tilladelser efter anden lovgivningEfter planlovens § 16, stk. 2, skal redegørelsen angive om gennemførelse af lokal-planen er afhængig af tilladelse eller dispensation fra andre myndigheder end kom-munalbestyrelsen (se Afgørelser og vejledende udtalelser fra Planstyrelsen114/1990om kommunalt erstatningsansvar for manglende oplysning om en nødvendigtilladelse).Det er ikke et krav efter planloven, at der i redegørelsen skal oplyses om tilladelserefter anden lovgivning, som kommunalbestyrelsen administrerer. Men det kan væ-re nyttigt for lokalplanens brugere, hvis man i redegørelsen kan se, at lokalplanensgennemførelse er afhængig af tilladelser efter særlovgivningen – og at sådanne til-ladelser kan påklages efter særlovgivningens regler. Det gælder fx dispensationerfra skovbyggelinjen og sø- og åbeskyttelseslinjen, hvor grundejerne ellers kunnetro, at det er umiddelbart tilladt (se fxNKO_307/2003,hvor Naturklagenævnet op-hævede kommunens dispensation fra naturbeskyttelseslovens søbeskyttelseslinje.Dispensationen var nødvendig for at gennemføre en endeligt vedtaget lokalplan).Et andet eksempel er oplysning om, at der kræves tilladelse til etablering af dyre-hold i en lokalplan for jordbrugsparceller – hvor grundejerne ellers kunne tro, at deter umiddelbart tilladt. Dyrehold kan ikke reguleres i lokalplanen, men behandles ef-ter kapitel 3 ibekendtgørelse om miljøreguleringaf visse aktiviteter (bekendtgørel-se nr. 1517 af 14/12/2006).Vær i øvrigt opmærksom på planlægningsforbuddet i § 5, stk. 2, ihabitatbekendt-gørelsen(bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 medtilhørende vejledning.Vejled-ningen er under revision). Se også afsnit 1.5.7.1.3.11.5.8 Eventuelle mindretalsudtalelserHvis der er mindretalsudtalelser, skal disse offentliggøres sammen med lokalplan-forslaget og med en kort begrundelse, som udarbejdes af mindretallet (§ 24, stk.2). En sådan mindretalsudtalelse kan vedlægges forslaget; men kommunalbesty-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
89
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
relsen kan også vælge at sætte den ind i redegørelsen eller som et bilag til forsla-get.SeNKO 132/1997om flertals forkortelse af mindretalsudtalelse.3.11.5.9 Behandling af indsigelserNår redegørelsen til lokalplanforslaget optages som en del af den endelige plan,kan den suppleres med et afsnit om behandlingen af indsigelserne. Det kan værenyttigt for den efterfølgende administration af planens bestemmelser.
4 RETSVIRKNING4.1 Lokalplanforslag - § 17Et offentliggjort lokalplanforslag har den foreløbige retsvirkning, at arealer inden forområdet ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko forat foregribe den endelige plans indhold (§ 17, stk. 1).Forbuddet omfatter også bebyggelse og anvendelse, der er i overensstemmelsemed forslaget. Det skyldes, at forslaget kan blive ændret under processen.En byggetilladelse, der er udstedt før planforslaget bliver offentliggjort, berøres ik-ke.Den foreløbige retsvirkning gælder, indtil den endelige vedtagne lokalplan er of-fentliggjort, dog højst et år efter offentliggørelsen (§ 17, stk. 4). Etårs fristen gælderogså, når der er fremsat indsigelse efter reglerne i § 29 .Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at enejendom bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, hvis følgendeforudsætninger er opfyldt, jf. § 17, stk. 2 og 3:•Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen•Der er ikke tale om et byggearbejde mv., som er lokalplanpligtigt efter § 13,stk. 2•Der er ikke fremsat indsigelse fra miljøministeren (Miljøcenter Odense, Roskil-de eller Århus), andre statslige myndigheder, nabokommuner eller en berørtnationalparkfond efter §§ 29, 29 a eller 29 b og 29 c•Miljøministeren har ikke overtaget lokalplanforslaget efter § 3, stk. 5•Der er ikke tale om overførsel til byzone eller sommerhusområde.
4.2 Lokalplaner – § 18Ifølge planlovens § 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid medbestemmelserne i en lokalplan. Denne bestemmelse fastslår, at en lokalplan erbindende for de arealer, der ligger inden for planens område.Lokalplanens retsvirkninger indtræder ved planens offentliggørelse, dvs. annoncenom, at planen er endeligt vedtaget.
4.3 Forhold etableret før lokalplanenEn lokalplan regulerer kun fremtidige dispositioner. Lovlig eksisterende bebyggelseeller lovlig anvendelse, som er etableret før offentliggørelsen af lokalplanforslaget,og som ikke er i overensstemmelse med denne, kan fortsættes som hidtil. Hvis det
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
90
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
fx bestemmes i en lokalplan, at et område udlægges til parcelhusbebyggelse, såforpligtes grundejerne i området til kun at opføre parcelhuse, hvis og når de over-hovedet ønsker at opføre ny bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan ikke – alenemed henvisning til lokalplanen – give ejerne påbud om at opføre parcelhuse. Ogskulle der på tidspunktet for planens tilvejebringelse findes fx en etageboligbebyg-gelse i området, kan denne bebyggelse fortsat bestå.Ejerskifte medfører heller ikke pligt til at ændre de eksisterende forhold.
4.4 Forhold der ønskes etableret efter lokalplanenEt byggeri eller en (ændret) anvendelse af en ejendom, der etableres, efter at lo-kalplanens retsvirkninger er indtrådt, skal være i overensstemmelse med planen,medmindre der gives dispensation efter § 19.Det kan undertiden være vanskeligt konkret at afgøre, om en ændret anvendelseaf en ejendom indebærer en overtrædelse af en lokalplan eller byplanvedtægt, el-ler om der er tale om fortsættelse af ‘den hidtidige lovlige brug af ejendommen’.Det gælder fx, hvor en erhvervsmæssig aktivitet intensiveres.En højesteretsdom (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1980, side 30) fastslog, aten tømmerhandels etablering af oplagsplads på en ubenyttet del af en ejendom,der tilhørte virksomheden, ikke var i strid med en byplanvedtægt, der udlagde om-rådet til håndværks- og servicevirksomhed. Højesteret fandt således i denne sag,at der kunne ske en udvikling af erhvervsvirksomheden.Hvis der derimod er tale om indretning af ny virksomhed, der medfører en væsent-lig anden anvendelse end den hidtidige, skal lokalplanen (byplanvedtægten) re-spekteres. Det er fastslået i en højesteretsdom vedrørende en ændring af et min-dre øldepot til automobilhandel (Ugeskrift for Retsvæsen 1965, side 659).Se også:•NKO 369/2005:om socialpædagogiske opholdssteder (bofællesskab) er bolig-formål•NKO 65/1995:skolefritidsordning er skoleaktivitet•Naturklagenævnets afgørelse af10. april 2003 (j.nr.97-33/150-0594):Over-gang fra pension under kriminalforsorgen til en fængselsfunktion (halvåbenfængselsafdeling) under Anstalten ved Herstedvester var ikke ændret anven-delse og•Lov om planlægning, kommenteret af Anne Birte Boeck, 2. udgave, s. 201-04.Hvis der er gået 3 år siden ejendommen har været anvendt, kan en genoptagelseaf den sidste virksomhed ikke finde sted, medmindre der gives dispensation. Ret-ten til at udnytte ejendommen i strid med lokalplanen er bortfaldet efter § 56, stk. 2.(NKO48/1994).
4.5 Forholdet til anden lovgivning – bonus mv.En lokalplan kan ikke uden særlig hjemmel tilsidesætte anden lovgivning. Eksem-pler på en sådan hjemmel er byggelovens §§ 6 A-6 C og 7-9, der indeholder hjem-mel til, at en lokalplan kan fravige byggelovens regler om mindstegrundstørrelser,bebyggelsesprocenter, friarealer, afstands- og højdebestemmelser. En lokalplankan dog ikke fravige beregningsreglerne i bygningsreglementet.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
91
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Vær opmærksom på, at en lokalplanbestemmelse, som ‘bebyggelsen skal placeresi overensstemmelse med de bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygnings-reglementet’, indebærer, at det er de bestemmelser, der gælder på tidspunktet forlokalplanens vedtagelse, der skal danne grundlag for administration af lokalplanen(se også afsnit 2.4.2).En lokalplan kan fx heller ikke ophæve landbrugspligten i henhold til landbrugslo-ven, eller bygge- og beskyttelseslinjer i henhold til naturbeskyttelsesloven.Efter naturbeskyttelseslovens § 69 kan miljøministeren (ved miljøcenter hhv. Ros-kilde, Odense og Århus) bestemme, at klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen,sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen samt fortidsmindebeskyttelseslinjen ik-ke skal gælde for bestemte områder. Afgørelse efter § 69 træffes normalt i forbin-delse med lokalplanlægning.Det fremgår afvejledning om naturbeskyttelsesloven,Skov- og Naturstyrelsen1993, at de naturbeskyttelsesmæssige interesser, der før en ophævelse sikres ef-ter reglerne i §§ 15-18, efter ophævelsen skal varetages efter lokalplanens be-stemmelser. Det betyder, at der må stilles store krav til indholdet i lokalplaner, derer berørt af lovens bygge- og beskyttelseslinjer. For ikke mindst fortidsmindebe-skyttelseslinjen betyder det, at der må foreligge detaljerede bebyggelsesplaner forrandområdet omkring et fortidsminde, hvis beskyttelseslinjen søges ændret ellerophævet.Ansøgning om ophævelse skal ske ved et særligt brev til Miljøcenter hhv. Roskilde,Odense og Århus, hvor det fremgår, at en nærmere angiven bygge- eller beskyttel-seslinje ønskes ophævet inden for lokalplanområdet. Det er ikke nok, at kommu-nen i redegørelsen til lokalplanforslag, indberettet til PlansystemDK, oplyser, at lin-jen søges ophævet.For en nærmere beskrivelse om praksis og fremgangsmåden ved ophævelse afbeskyttelses- og byggelinjer henvises til den ovenfor nævnte vejledning.Om ophævelse af landbrugspligt på grundlag af erklæring fra praktiserende landin-spektør (§ 6, stk1, nr. 1, ilov om landbrugsejendomme,lovbekendtgørelse nr.1202 af 09/10/2007), se afsnit 1.5.7.5.Efter planlovens § 15, stk. 4, kan en lokalplan for et område, der skal blive i land-zone, indeholde bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de tilladelser efter § 35,stk. 1 (landzonetilladelser), som er nødvendige for, at lokalplanen kan føres ud i li-vet. Bestemmelsen giver hjemmel til den såkaldte bonusvirkning af lokalplaner, forså vidt angår landzonetilladelser.Det er en betingelse for bonusvirkning, at lokalplanen udtrykkeligt angiver, hvilketilladelser der anses for meddelt, jf. § 36, stk. 1, nr. 5. Kravet om udtrykkelig angi-velse af meddelte tilladelser er opfyldt, når lokalplanens beskrivelse af de tilladtebyggerier mv. opfylder de betingelser, der skulle indgå i landzonetilladelse til detsamme projekt.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
92
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
4.6 Ejers mulighed for at kræve kommunal overtagelsePlanlovens § 48 udtrykker på den ene side hensynet til kommunens ofte langsigte-de fysiske og økonomiske planlægning af veje, offentlige formål mv., og på den an-den side hensynet til ejeren af det berørte areal.Planlovens § 49 udtrykker ligeledes på den ene side hensynet til kommunens plan-lægning, her navnlig i forlængelse af bevarende lokalplaner, og på den anden sidehensynet til ejeren af det berørte areal.For begge bestemmelser gælder, at ejeren skal kunne udnytte sin ejendom på enøkonomisk rimelig måde, og er det ikke muligt på grund af kommunens planlæg-ning, vil ejeren efter bestemmelsen have ret til at kræve ejendommen overtaget pået tidligere tidspunkt, end realiseringen af planlægningen forudsætter.
4.6.1 § 48: Hvad er offentligt formålPlanlovens § 48 har følgende ordlyd:‘Stk. 1. Når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en ejendom til et of-fentligt formål, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod er-statning.Stk. 2. Når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en del af en ejendomtil et offentligt formål, kan ejeren forlange den pågældende del af ejendommenovertaget af kommunen mod erstatning. Hvis restejendommen ikke kan udnyttespå rimelig måde som selvstændig ejendom, kan ejeren forlange hele ejendommenovertaget af kommunen.Stk. 3. Overtagelsespligten efter stk. 1 og 2, 1. pkt., påhviler dog kun kommunen,hvis det pågældende areal ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde ioverensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme.’4.6.1.1 PlangrundlagetInden spørgsmålet om indholdet af ’offentligt formål’ besvares, skal der gives et parbemærkninger om det plangrundlag, som forudsættes at indeholde bestemmelsenom ’offentligt formål’. Planlovens § 48, stk. 1 og 2, omtaler udtrykkeligt, at formåletskal fremgå af en lokalplan eller byplanvedtægt. Retspraksis og Taksationsmyn-dighedernes praksis viser imidlertid, at bestemmelsen også anvendes analogt, sesåledes KFE 1993.139, hvor en ejendom, beliggende i byzone, begæredes overta-get, da ejendommen i kommuneplanen var udlagt til ‘sygehus’. Ejendommen varikke i en lokalplan udlagt til ‘offentligt formål’. Taksationskommissionen godkendteovertagelsesbegæringen på grundlag af en analogi af planlovens § 48, se nærme-re herom nedenfor.I KFE 2005.195 var et område op til en historisk ruin udlagt til kulturelle og turist-mæssige formål i kommuneplanen. Selvom kommunen argumenterede med, atkommuneplanen ikke er bindende for borgerne, fastslog Taksationskommissionen,at lovens § 48 kan anvendes analogt på en kommuneplan eller regionplan, når deøvrige betingelser for overtagelse er opfyldt.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
93
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Udgangspunktet er, at et krav om overtagelse kan fremsættes når som helst, men iKFE 2001.239 har Overtaksationskommissionen præciseret, at et overtagelseskraver undergivet dansk rets almindelig grundsætning om forældelse. Den 1. januar2008 trådte der en nyforældelseslovi kraft – lov nr. 522 af 06/06-2007 om foræl-delse af fordringer, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at tage stillingtil, hvorledes spørgsmålet om forældelse ville falde ud i den konkrete sag med dennye forældelseslov.Et andet spørgsmål er, om det har nogen betydning for en fremsat begæring omovertagelse, at kommunen herefter vedtager en ny/ændret lokalplan, efter hvilkenejeren alligevel kan fortsætte sin hidtidige anvendelse af ejendommen. I KFE2000.285 fandt taksationskommissionen, at når betingelserne for overtagelse efterplanlovens § 48 var til stede på grundlag af den første lokalplan, skulle grundejerenhave mulighed for at indrette sin retsstilling på det grundlag. Vedtagelsen af en nylokalplan et halvt år senere, der gjorde overtagelsesbegæringen unødvendig, fordiden hidtidige anvendelse kunne fortsætte på en måde, der ikke påvirkede rentabili-teten, kunne ikke tilsidesætte den fremsatte begæring om overtagelse. Det var så-ledes kommunens risiko, at de hensyn, som førte til vedtagelsen af den første plan,efterfølgende havde ændret sig.Borgeren skal med andre ord kunne overskue konsekvenserne af den til enhver tidgældende planlægning og retsvirkningerne heraf. Det betyder samtidig, at det skalvære netop lokalplanen eller byplanvedtægten, der forhindrer en økonomisk rimeligudnyttelse af ejendommen. Se KFE 2006.300, hvor overtagelseskravet blev afvistmed henvisning til, at det konkrete område også før lokalplanens vedtagelse varregistreret som mose, og Naturklagenævnet havde i 1999 stadfæstet et afslag fraamtet på ansøgning om dispensation fra beskyttelsen af mosen. To andre matriklervar beliggende mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, og deres udnyt-telse kunne derfor heller ikke betragtes som berørt af den pågældende lokalplan.På samme måde vil en forringet økonomisk rimelig udnyttelse af ejendommen ikkemedføre et krav om overtagelse i de tilfælde, hvor det er ejendommens beliggen-hed, der medfører de forringede muligheder og ikke retsvirkningerne af den kon-krete plan. I KFE 1995.213 var det restejendommens beliggenhed i en landsby, inærhed af boligbebyggelse, der udløste skærpede miljøkrav til virksomheden, ogikke lokalplanen.4.6.1.2 ‘Offentligt formål’ – direkte eller analogtFor så vidt angår indholdet af udtrykket ’offentligt formål’ er udgangspunktet i prak-sis, at der ikke kan stilles krav om specifikation af indholdet, se Ugeskrift for Rets-væsen 1952, s.781 H om et uspecificeret offentligt formål. I KFE 1979.159 blevovertagelsesbegæringen godkendt ved en lokalplan, der udlagde et område i by-midten til centerformål, men som i realiteten forbeholdt to små, ubebyggede ejen-domme til vej- og parkeringsareal. Bestemmelsen har også fundet anvendelse (di-rekte eller analogt), hvor der er foretaget udlæg af fælles parkerings- og/eller fri-areal for flere ejendomme, jf. fx KFE 1978.135, KFE 1985.51, KFE 1986.40, KFE1992.154 og KFE 1994.161.I KFE 2005.195 ansås et område, der var udlagt til ‘kulturelle/turistmæssige formål’i kommuneplanen, for at være udlagt til et offentligt formål eller et formål sidestillethermed, som det forudsættes i planlovens § 48.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
94
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
I KFE 2007.212 blev der i forbindelse med vedtagelse af en lokalplan ændret i be-stemmelsen vedrørende områdets anvendelse fra et forslag om ‘bebyggelse medmaksimalt 2 boliger’ til ‘grønt område med mulighed for institutionsformål.’ Ændrin-gen var foranlediget af et ønske fra en skole, beliggende på naboparcellen, om ifremtiden at kunne opføre en idrætshal. Da hensigten med lokalplanen oprindeligtvar at give ejeren mulighed for at etablere bebyggelse på den omhandlede del afejendommen, der hidtil havde været drevet som landbrug, og som var beliggende ibyzone i et næsten fuldt udbygget erhvervs- og boligområde, ansås området forudlagt til offentligt formål.Også i forhold til udtrykket ’offentligt formål’ er der i praksis tilvejebragt mulighed forat slutte analogt til bestemmelsen. I KFE 1993.113 blev to delområder, der var ud-lagt til liberale erhverv begæret overtaget. Taksationskommissionen fandt, at dennuværende ejer ved købet af arealet havde ønsket at anvende det til udlejning tilskoleformål. Da planlovens § 14-forbud (dengang kommuneplanlovens § 17-for-bud) var blevet nedlagt umiddelbart efter købet af arealet, havde ejeren ikke haftmulighed for at begynde sin virksomhed. Ejeren kunne derfor alene anvende ejen-dommen i overensstemmelse med dens hidtidige anvendelse, hvilket var hospi-talsdrift. Denne virksomhed var opgivet af det offentlige, bl.a. fordi bygningsmas-sen ansås for uegnet hertil. Taksationskommissionen fandt herefter, at det ikke varøkonomisk muligt for ejeren at udnytte ejendommen i overensstemmelse med denhidtidige anvendelse, hospitalsdrift. Efter vedtagelsen af den af § 14-forbuddet føl-gende lokalplan kunne området kun udnyttes til liberale erhverv. Kommunen havdeimidlertid ikke sandsynliggjort, at det i overskuelig fremtid ville være muligt at udlejeeller sælge det pågældende areal til kontorlokaler mv. Taksationskommissionenfandt derfor, at kommunen efter en analogi af planlovens § 48 (dengang kommu-neplanlovens § 32) havde pligt til at overtage ejendommen.I KFE 1988.73 ansås et areal, der var udlagt til støjvold, alene at skulle tjene til be-skyttelse af et planlagt boligområde og ikke, som anført af ejeren af arealet, til be-skyttelse/anvendelse af et langt større område end det planlagte boligområde. Ud-lægningen til støjvold var derfor ikke et offentligt formål i planlovens § 48’s for-stand.Et ikke ukendt problem, som ofte finder sin løsning i praksis, er følgende: Der erfastsat en gennemsnitlig bebyggelsesprocent i en lokalplan for planens område.Under den successive udbygning af området overskrides den fastsatte bebyggel-sesprocent, således at der for de resterende ejere ikke er flere byggemuligheder. Isådant et tilfælde må det forventes, at ejeren af et sådant areal med en bebyggel-sesprocent på 0 pct. vil kunne kræve ejendommen overtaget, se Orla Friis Jensen iDansk Miljøret 4, s. 16, og Kommenteret Kommuneplanlov, s. 367.4.6.1.3 Varetagelsen af det offentlige formålSom det følger af ovenstående, er det det udlagte areals reelle funktion og ikke lo-kalplanens konkrete ordvalg, der er afgørende for vurderingen af en overtagelses-begæring, se Orla Friis Jensen, Miljørettens Grundbog, bind IV, Akademisk Forlag,1978, s. 165. Heraf følger tillige, at selvom der er tale om ’offentligt formål’, vil detikke altid være kommunen, der skal forestå realiseringen af det offentlige formål,dvs., at lokalplanen forudsætter enten privates, statsliges eller andre kommunersmellemkomst, se også KFE 2005.195, med taksationskommissionens bemærkningom, at det er ‘… uden betydning, om de kulturelle/turistmæssige formål skal vare-tages af en offentlig myndighed eller af private’.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
95
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Uanset hvem, der skal realisere lokalplanens ’offentlige formål’, er det kommunenen begæring om overtagelse skal rettes til. Det er ligeledes kommunen, der er for-pligtet til at overtage arealet. Herefter kan kommunen videreoverdrage arealet tildem, der skal realisere formålet, men kommunen kan ikke overlade det til andre atovertage arealet, før kommunen har gennemført overtagelsesforretningen efterplanlovens § 48.
4.6.2 § 48: Omfanget af overtagelsespligtenSelvom intentionen med planlovens § 48 er at beskytte den private grundejers inte-resser, vil også staten og andre kommuner kunne have sådanne grundejerinteres-ser, at de kan sidestilles med private. Derfor vil de også i sådanne situationer værebeskyttet efter planlovens § 48, og de vil kunne fremsætte begæring om overtagel-se, se således Ugeskrift for Retsvæsen 1979, s. 989 H om en offentlig myndighed,der var grundejer.Der er ingen tidsfrist for fremsættelsen af en overtagelsesbegæring, se dog4.6.1.1. om KFE 2001.239 og den nye forældelseslov, men begæringen skal væreubetinget, jf. KFE 1996.168, hvorefter sagen blev afvist, da ejeren havde taget for-behold om tilbagekaldelse af begæringen, hvis taksationskommissionen fastsatteen efter ejerens opfattelse for lav erstatning. Se også KFE 2000.285, note 2, omafvisning af forbehold og påkendelse af det materielle indhold.Grundejeren kan fremsætte begæring om overtagelse af den del af ejendommen,som er udlagt til offentligt formål. Det er uafklaret, om ejeren kan fremsætte kravom delvis overtagelse af det areal, som er underlagt offentligt formål. Umiddelbarter der ikke noget i vejen for, at ejeren og kommunen kan aftale overtagelse af endel af det areal, der er udlagt til offentligt formål, uden at være enige om erstatnin-gens størrelse i forbindelse hermed, se Kommenteret kommuneplanlov, s. 372.Såfremt kun en del af ejendommen er udlagt til offentligt formål, men grundejerenikke finder, at restejendommen kan udnyttes på en rimelig måde som selvstændigejendom, kan ejeren efter planlovens § 48, stk. 2, fremsætte begæring om overta-gelse af restejendommen. Grundejeren kan altså udvide sit overtagelseskrav (ogsåkaldet grundejerens ekstensionsret). Det forudsættes her, at den restejendom, somgrundejeren kræver overtaget, ikke er omfattet af planens krav om anvendelse tiloffentligt formål, samt at den ikke kan udnyttes på en rimelig måde.
4.6.3 § 48: Indholdet af begrænsningen i stk. 3En begæring om overtagelse af et areal udlagt til offentligt formål kan først imøde-kommes, når udlægget til offentligt formål forhindrer ejeren i at udnytte sin ejendompå en økonomisk rimelig måde i forhold til de omkringliggende ejendomme. Der ermed andre ord en intensitets- eller tålegrænse for, hvornår pligten til overtagelseopstår.Det skal være en fortsættelse af den hidtidige brug, der påvirkes i negativ retning,som bringer forholdet over tålegrænsen. Abstrakte eller mere generelle gener sombelånings- eller salgsvanskeligheder som følge af lokalplanen som helhed, kan ik-ke begrunde en overtagelse fra kommunens side, se fx KFE 1995.224, hvor derbag et beboelseshus var placeret en beboelsesbygning med 1 etage på 114 m2.Området var udlagt til centerformål, og hovedparten af ejendommen blev ved lo-kalplanen placeret i parkeringszone. Ejeren havde tidligere udlejet dette baghus til
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
96
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
en lejer, der ønskede bygningen udvidet, hvilket kommunen imidlertid afslog medhenvisning til bebyggelsesprocenterne for området. Lejeren opsagde herefter leje-målet, og ejeren udlejede herefter bygningen til en anden lejer, der imidlertid måtteopsiges på grund af restancer. Ejeren udlejede herefter bygningen som lagerpladstil en reduceret leje. Såvel Overtaksationskommissionen som Vestre Landsretfandt, at ejerens manglende mulighed for at udnytte arealet økonomisk rimeligt ik-ke kunne henføres til den for området vedtagne lokalplan. Betingelsen i planlovens§ 48, stk. 3, ansås herefter ikke for opfyldt. Vestre Landsrets afgørelse er omtaltsidst i KFE 1995.224.I KFE 2007.212 var ejendommen udlagt til offentligt formål (grønt område og mu-lighed for institutionsformål). Ejendommen var beliggende i et næsten fuldt udbyg-get erhvervs- og boligområde, og ejeren havde haft forventning om at kunne udnyt-te arealet i lighed med de omkringliggende arealer (opførelse af boliger). Det varusikkert, hvornår institutionsformålet agtedes realiseret af naboejendommen (enskole), og udlægningen af området til grønt område kunne ikke karakteriseres somet fælles grønt område for de omkringliggende parceller. Samtidig havde formåletmed planen reelt afskåret ejeren fra at sælge ejendommen i fri handel. På denbaggrund ansås kommunen for pligtig til at overtage arealet.En afledet effekt af fysisk planlægning kan være ændringer i beskatning og ejen-dommens grundværdi. Sådanne ændringer kan få betydning for den fremtidige an-vendelse af ejendommen og i konkrete tilfælde begrunde en overtagelse, jf. Uge-skrift for Retsvæsen 1979, s. 989 H.I taksationskommissionernes praksis findes der eksempler på afgørelser, hvormenneskelige hensyn taler for at anvende § 48, men hvor forholdet ikke er omfattetdirekte af bestemmelsen. Et sådant tilfælde forelå formentlig i KFE 2000.247, hvoren landbrugsejendom beliggende i landzone, blev anvendt til løsdrift af kvæg oghesteopdræt, men som ved en lokalplan var blevet udlagt til affalds- og genbrugs-plads. Kommunen bemærker i den forbindelse, at lokalplanen er blevet til efter etpåbud fra miljøministeriet, men at kommunen ikke har behov for at anvende ejen-dommen i overensstemmelse med lokalplanen. Såvel Taksationskommissionensom Overtaksationskommissionen fandt, at overtagelsesbegæringen skulle tagestil følge. Overtaksationskommissionen begrundede overtagelsen med, at lokalpla-nen medførte en betydelig usikkerhed for ejeren med hensyn til ejendommensfremtidige drifts- og udviklingsmuligheder som lystejendom. Efter lokalplanensgennemførelse ansås ejendommen for usælgelig i fri handel. Ejeren havde samti-dig erhvervet en ny ejendom med henblik på at videreføre avlen med heste ogkvæg.
4.6.4.§ 49: Forbud mod nedrivningPlanlovens § 49 har følgende ordlyd:’§ 49. Når det i en lokalplan eller en byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelseikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes,kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.Stk. 2. Overtagelsespligten efter stk. 1 påhviler dog kun kommunen, hvis der er etvæsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgradenfor ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattetaf et nedrivningsforbud.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
97
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når en ejendomhelt eller delvis er omfattet af et forbud mod større byggearbejder, jf. § 15, stk. 2,nr. 19.’Planlovens § 49 finder kun anvendelse på de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsenhar nægtet tilladelse til nedrivning, jf. stk. 1, eller nægtet tilladelse til udførelsen afstørre byggearbejder, jf. stk. 3. Andre bestemmelser af bygningsbevarende karak-ter, som fx facadecensur, er ikke omfattet af § 49, jf. Kommenteret Lov om Plan-lægning, s. 366.Da kommunens overtagelsespligt er underlagt de samme betingelser og begræns-ninger, som omtalt i planlovens § 48, skal der for hovedpartens vedkommendehenvises til bemærkningerne ovenfor.
4.6.5 § 49: Forbud mod større byggearbejderBestemmelsen knytter sig til planlovens § 15, stk. 2, nr. 19, hvorefter kommunenved en lokalplan kan forhindre ombygninger og moderniseringer på eksisterendebygninger, som ellers ikke ville kunne følge af en lokalplans bestemmelser, da ar-bejderne på den eksisterende ejendom ville blive betragtet som en naturlig fortsæt-telse af den lovlige og eksisterende anvendelse.
4.6.6 § 49: Indholdet af begrænsningen i stk. 2Begrænsningen eller tåle-grænsen, der er omtalt i planlovens § 49, stk. 2, harsamme indhold som planlovens § 48, stk. 3, selvom der i planlovens § 49, stk. 2,anvendes en lidt anden ordlyd.Det fremgår af stk. 2, at der skal foreligge en sammenligning mellem ejendommensafkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggen-hed og benyttelse, som ikke er omfattet af det pågældende forbud. Det betyder, atman skal ud og finde et sammenligningsgrundlag, og man kan ikke nøjes med athenvise til omkostningerne forbundet med istandsættelse og ombygning af ejen-dommen, jf. KFE 2000.291.I KFE 1994.185 havde en ejer erhvervet to ejendomme, herunder en bygning, dervar opført i 1865. Kommuneplanen indeholdt bestemmelse om, at bebyggelses-procenten ikke måtte overstige 60 for området, men den gennemsnitlige bebyggel-sesprocent for området var på 99, og de nærmeste ejendomme til ejerens havdeen højere bebyggelsesprocent end den gennemsnitlige. Et lokalplanforslag, derbl.a. udlagde ejendommen fra 1865 til boligbebyggelse, blev ikke vedtaget, og istedet blev der nedlagt forbud mod nedrivning af ejendommen og herefter vedtageten lokalplan, som forudsatte en bevaring af den gamle ejendom og en bebyggel-sesprocent for såvel den gamle ejendom som den anden ejendom på 92. Taksati-onskommissionens flertal og Overtaksationskommissionen antog, at der forelå enbetydelig forringelse af ejendommens naturlige udnyttelsesmuligheder og en bety-delig forringelse af den mulige afkastningsgrad. Overtagelsesbegæringen blev der-for taget til følge. Veste Landsret stadfæstede denne afgørelse, se KFE 1994.185,supplerende oplysninger.I KFE 2007.193 havde en ejer i år 2000 erhvervet en ejendom, der sammen mednaboejendommen i kommuneplanen var optaget som bevaringsværdig bygning.Delområdet var i henhold til kommuneplanen udlagt til beboelsesområde med eta-gebyggeri. I forbindelse med ejerens ansøgning om nedrivning og opførelse af bo-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
98
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
ligbyggeri på 3 etager nedlagde kommunen midlertidigt forbud mod nedrivning ogtilvejebragte i stedet en lokalplan, der sikrede, at ejendommen ikke kunne nedri-ves, ombygges eller ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Herefter frem-satte ejeren begæring om kommunens overtagelse af ejendommen. Taksations-kommissionen fandt, at ejeren havde haft en berettiget forventning om at kunnenedrive ejendommen og i stedet opføre boligbyggeri. Den nuværende vedligehol-delsestilstand på ejendommen var så ringe, at det ville påføre ejeren betydeligeomkostninger at istandsætte ejendommen for at udnytte den som hidtil. Der bestodderfor efter Taksationskommissionens opfattelse et væsentligt misforhold mellemejendommens aktuelle, mulige afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejen-domme med en tilsvarende beliggenhed, der ikke var omfattet af et nedrivningsfor-bud.
4.6.7 Overførsel til byzone eller sommerhusområde af landbrugmv.– § 47 aEjere af ejendomme, der helt eller delvis overføres fra landzone til byzone ellersommerhusområde, kan inden 4 år efter overførslen kræve, at kommunen overta-ger ejendommen, henholdsvis den overførte del af ejendommen.Overtagelse kan dog kun kræves, hvis ejendommen på det tidspunkt, hvor ejerenforlanger overtagelse, fortsat benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugt-plantage.Det beløb, kommunalbestyrelsen skal betale for overtagelse, fastsættes af taksati-onsmyndigheden efter de samme regler, som gælder for ekspropriation (§ 47 og §50).Se i øvrigt også afsnit 1.3.4 om sikkerhedsstillelse, når ejer foranlediger areal over-ført til byzone.
5 DISPENSATION FRA LOKALPLANER § 195.1 Hvornår kan der dispenseresEfter planlovens § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmel-ser i en lokalplan eller byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med prin-cipperne i planen. Videregående afvigelser forudsætter, at der tilvejebringes en nylokalplan (§ 19, stk. 2).Bestemmelsen omfatter ikke dispensationer fra forbud mod helårsbeboelse i en lo-kalplan for et sommerhusområde. For sådanne dispensationer gælder reglerne iplanlovens § 40.Principperne i en lokalplan er navnlig fastsat i formålsbestemmelsen og de anven-delsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med lokalplanen. Dispensatio-ner fra sådanne anvendelsesbestemmelser kan kun gives til mindre betydende fra-vigelser. Hvis et område fx er udlagt som industriområde, kan der ikke gives di-spensation til indretning af en dagligvarebutik eller til opførelse af ungdomsboliger.(Naturklagenævnets afgørelse af 23. august 2001,J.nr. 97-33-200-0562).Principperne omfatter også den planlagte struktur, herunder fordelingen mellemfriarealer og bebyggede arealer. Dispensation kan således som regel ikke gives tilindgreb i grønne områder og fælles friarealer. Hvis et areal fx er udlagt til fælles fri-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
99
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
areal for en parcelhus- eller sommerhusbebyggelse, kan der ikke dispenseres tiludstykning af parceller til bebyggelse, så fællesarealet derved indskrænkes (seNKO 2004/325).De bestemmelser i lokalplanen, som mere detaljeret regulerer bebyggelsens om-fang, udformning og placering, hører normalt ikke til principperne i lokalplanen,dvs. at der som hovedregel kan dispenseres fra sådanne bestemmelser.Men i nogle tilfælde kan de detaljerede bestemmelser være fastsat netop for atfastholde en særlig udformning af bebyggelsen, fx i et bevaringsværdigt område. Iså fald hører de bebyggelsesregulerende bestemmelser til principperne i lokalpla-nen og kan dermed ikke fraviges ved dispensation (se fxNKO 419/2007 B og C,NKO 368/2005ogNKO 250/2002).Forskellige eksempler om dispensation fra lokalplan: planens principper, detalje-ringsgrad, og lokalplanredegørelsens betydning ved dispensation fra lokalplanerfindes i fxNKO 419/2007, NKO 28/1994ogNKO 40/1994.Enhver dispensationsansøgning skal vurderes konkret. Der kan ikke gives generel-le dispensationer. SeNKO 61/1995.Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen hellerikke beslutte, at man aldrig vil dispensere fra lokalplanen.Vær opmærksom på, at afgørelsen om dispensation efter forvaltningsloven (§§ 22-24) skal begrundes, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold. Hvis fxen nabo har gjort indsigelse – og dermed er blevet part – og indsigelsen ikke imø-dekommes fuldt ud, skal naboen også have begrundelse for afgørelsen.Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, der er lagt til grundved afgørelsen. Ved skønsmæssige afgørelser skal begrundelsen desuden beskri-ve de hovedhensyn, som har været bestemmende for afgørelsen. Det betyder, atbegrundelsen skal tage udgangspunkt i lokalplanen og de konkrete forhold påejendommen og i området.Ved afgørelser om dispensation vil naboer ofte have en sådan væsentlig og indivi-duel interesse i sagen, at de er parter i forvaltningslovens forstand. (Se Naturkla-genævnets afgørelse af12. august 2004 J. nr. 03-31/200-0077s. 5-6).Der kan kun dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, der er fastlagt i overens-stemmelse med•regler eller beslutninger efter § 3 (landsplandirektiver) eller•aftale med en statslig, regional eller kommunal myndighed,hvis miljøministeren (ved henholdsvis Miljøcenter Roskilde, Odense eller Aarhus)eller den pågældende myndighed samtykker, jf. planlovens § 19, stk. 3. Dette kantypisk være tilfældet efter en indsigelse (veto) efter §§ 29 eller 29 a.Ved dispensation fra lokalplaner skal man desuden være opmærksom på, at dersom udgangspunkt ikke kan dispenseres fra bestemmelser i lokalplan, hvis di-spensationen kan skade et internationalt naturbeskyttelsesområde. Det fremgår af§ 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007om udpegning og administration afinternationale naturbeskyttelsesområdersamt beskyttelse af visse arter. Konse-kvenserne for arter og naturtyper i de internationale naturbeskyttelsesområder skalvurderes forud for evt. dispensation. Tilsvarende gælder, at der ikke kan dispense-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
100
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
res fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis det kan beskadige yngle- og rasteom-råder for visse beskyttede arter (§ 11 i samme bekendtgørelse).
5.2 Naboorientering mv. – § 20I planlovens § 20 er der præcise regler om, hvem der skal have forudgående orien-tering og lejlighed til at fremkomme med bemærkninger, før der kan dispenseres.Den forudgående orientering om ansøgning om dispensation skal efter § 20, stk. 1,gives til:•ejere og brugere i det område, der er omfattet af planen•naboerne til den omhandlede ejendom og andre, som efter kommunalbestyrel-sens vurdering har interesse i sagen, herunder det lokale kulturmiljøråd (hviskommunalbestyrelsen har oprettet et)•de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som over for kommunalbe-styrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive orienteret om ansøgnin-ger•klageberettigede landsdækkende foreninger og organisationer, der som hoved-formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige bru-gerinteresser, hvis foreningen eller organisationen har vedtægter eller love,som dokumenterer dens formål og desuden har mindst 100 medlemmer. Denforudgående orientering skal dog kun gives til de foreninger og organisationer,der skriftligt har bedt om at blive orienteret.Orienteringen skal være skriftlig, og den skal indeholde oplysning om, at bemærk-ninger kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden for en frist på mindst 2 uger.Undtaget fra kravet om forudgående orientering er:•Tilfælde, hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn eraf underordnet betydning for de pågældende personer og foreninger mv.(§ 20,stk. 2, nr. 1)•Dispensation, der gives i medfør af byggelovens § 22, stk. 3, til opførelse afmere end et enfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, jf. byggelovens §10 A. (§ 20, stk. 2, nr. 2)•Dispensation fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt var-meforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når be-byggelsen opføres som lavenergibebyggelse (§ 20, stk. 2, nr. 3).Kommunalbestyrelsens skøn, om at afgørelsen er af underordnet betydning for depersoner og foreninger, der efter bestemmelsen normalt skal orienteres, kan efteromstændighederne gå ud på, at orienteringen begrænses til en del af de foreskrev-ne personer og foreninger, hvis dispensationen er af underordnet betydning for deøvrige. Hvis kommunen vurderer, at en dispensation har underordnet betydning forsåvel samtlige ejere i lokalplanområdet og naboer som for de nævnte lokale oglandsdækkende foreninger, kan man helt undlade den forudgående orientering.Vær opmærksom på, at kommunalbestyrelsen efter § 20, stk. 3, har pligt til at givebesked om afgørelsen i dispensationssagen til dem, der rettidigt har fremsat be-mærkninger i forbindelse med den forudgående orientering.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
101
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
5.3 Pligt til at dispensere – § 19, stk. 4For bebyggelse, der opføres som lavenergibebyggelse, har kommunalbestyrelsenpligt til at dispensere fra lokalplanbestemmelser, der fastsætter krav om tilslutningtil et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagen af ny bebyg-gelse (§ 19, stk. 4). En sådan dispensation gives uden naboorientering (§ 20, stk.2. nr. 3).Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningenom byggetilladelsen opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibyg-ninger, der er fastsat i bygningsreglementet (§ 21 a).
5.4 Dispensation efter byggelovens § 22, stk. 3, franogle lokalplanbestemmelserNår der opføres mere end ét enfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, fxrækkehuse, skal bebyggelsen efter byggelovens § 10 A opføres og anbringes, såhver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes til en selvstændig ejen-dom med lovlig vejadgang.En dispensation fra denne bestemmelse gives efter byggelovens § 22, stk. 3, ogindbefatter dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som kom-munalbestyrelsen har kompetence til at dispensere fra, og som ville være til hinderfor en udstykning. Det omfatter også de bebyggelsesregulerende bestemmelser ien lokalplan eller byplanvedtægt.Dispensation gives som nævnt efter byggelovens regler, herunder byggelovensbestemmelser om naboorientering (jf. planlovens § 20, stk. 2, nr. 2). Eventuel klageover en dispensation fra bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplan ellerbyplanvedtægt, som ville være til hinder for udstykning; skal afgøres af klagemyn-digheden efter byggeloven.Bestemmelsen har betydning, for så vidt angår byplanvedtægter og lokalplaner til-vejebragt før 1. april 1991, idet disse planer kan indeholde bestemmelser, som ertil hinder for udstykning af sådanne enfamiliehuse.Kravet i byggelovens § 10 A om udstykningsmuligheder gælder ikke for boliger pålandbrugsejendomme, private andelsboliger uden offentlig støtte, boliger, der opfø-res med støtte efter lov om almene boliger, og støttede private andelsboliger.
5.5 Grundejerforeningers og beboerforeningers afgø-relser § 21I henhold til planlovens § 21, stk. 1, kan en kommunalbestyrelse bemyndige engrundejerforening til at dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er istrid med principperne i planen.Hvis kommunalbestyrelsen har givet en grundejerforening en sådan bemyndigelse,kan en afgørelse, der er truffet af foreningen, påklages til kommunalbestyrelsen, jf.planlovens § 58, stk. 6. Klagen skal være indgivet inden 4 uger efter, at afgørelsener meddelt. Foreningens afgørelse skal indeholde oplysning om, at afgørelsen kanpåklages til kommunalbestyrelsen, og at klagefristen er 4 uger. Foreningens afgø-relse skal desuden indeholde oplysning om bestemmelsen i lovens § 62, stk. 2 (der
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
102
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
handler om, at søgsmål ikke kan anlægges, før klageadgangen til kommunalbesty-relsen er udnyttet).Om klagefristberegningen henvises til kap. 10.De afgørelser, der er truffet af grundejerforeningen eller beboerforeningen, kan på-klages til kommunalbestyrelsen til fuld efterprøvelse af såvel retlige som skøns-mæssige spørgsmål.Kommunalbestyrelsers afgørelser i anledning af klage over en grundejerforeningsafgørelse kan påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.
5.6 Lokaludvalg nedsat i henhold til § 65 d i lov omkommunernes styrelseKommunalbestyrelsen kan efter § 65 d ilov om kommunernes styrelse(lovbe-kendtgørelse nr. 696 af 27/06/2008) nedsætte lokaludvalg med selvstændig be-slutningskompetence inden for geografisk afgrænsede dele af kommunen. Udval-gets kompetence fastlægges i et regulativ, der godkendes af indenrigsministeren.Lokaludvalg kan bl.a. få tillagt kompetencen til at tilvejebringe lokalplaner og di-spensere fra lokalplaner og byplanvedtægter inden for områder, der i kommune-planens rammer er udlagt til boligformål. Også kompetencen til at udstede påbudog forbud efter planlovens § 43 vedrørende servitutter inden for de nævnte områ-der kan tillægges lokaludvalget.De afgørelser efter planloven, der træffes af et lokaludvalg, kan påklages til Natur-klagenævnet i samme omfang, som hvis de var truffet af kommunalbestyrelsen.
5.7 BetingelserTilladelser eller dispensationer kan betinges. Det følger af almindelige regler ogfremgår indirekte af bestemmelsen i planlovens § 55.Hvilke betingelser, der lovligt kan stilles, er ikke angivet i planloven; men det følgeraf almindelige forvaltningsretlige regler, at en dispensation skal være begrundet ihensyn, der kan varetages efter den pågældende lov – i dette tilfælde planloven –og at betingelsen skal stå i et rimeligt forhold til den dispensation, der gives. SeNKO_121/1996:dispensation fra en byplanvedtægts bestemmelser om detailhan-del i stueetagen til ejendomsmæglervirksomhed kunne ikke betinges af, at virk-somheden blev delt op i administrative og kundeorienterede funktioner med heraffølgende vilkår om etablering af en indvendig trappe til 1. sal.Naturklagenævnets afgørelse af 1. november 1993 handler om en dispensation tilopførelse af en 20 m2stor overdækning i forlængelse af et udhus. Dispensationenblev givet på betingelse af, at kommunen til enhver tid kunne kræve overdæknin-gen fjernet. Vilkåret blev ophævet af Naturklagenævnet som uhjemlet. (Refereret iKendelser om fast Ejendom nr. 3, 1994).I Naturklagenævnets afgørelse af 26. november 1999 blev et vilkår om lukning afen port for gennemkørsel ved dispensation fra en lokalplans bestemmelser omplacering af parkeringsareal ophævet som ugyldigt. Det havde ikke den nødvendi-ge indholdsmæssige sammenhæng med den lokalplan, der blev dispenseret fra
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
103
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
(dvs. at det var usagligt), og derfor uhjemlet. (Refereret i Kendelser om fast Ejen-dom nr. 2, 2000).Regler om kommunalbestyrelsens adgang til at fravige bl.a. bestemmelser i lokal-planer og byplanvedtægter om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund,betinget af at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond, er fastsat i Byg-ge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994 omkommunale parke-ringsfonde.Lovlige betingelser er bindende for andre indehavere af rettigheder over ejendom-men, uanset hvornår deres ret er stiftet.Kommunalbestyrelsen skal lade betingelser ‘af varig interesse’ tinglyse. Det skerpå ejerens bekostning, jf. planlovens § 55, 2. pkt.Vilkår, der er opfyldt endeligt ved udnyttelsen af en tilladelse, som fx indbetaling tilen parkeringsfond, har ikke varig interesse. Derimod kan vilkår om fx beliggenhedog udformning af en bebyggelse godt have varig betydning i forbindelse med sene-re om- og tilbygninger.Se Afgørelser og vejledende udtalelser fra Planstyrelsen54/88,hvorefter et ikketinglyst krav om tidsbegrænsning af tilladelse til indretning af en bolig i et erhvervs-område ‘for en kortere årrække’, kunne håndhæves over for en senere erhverver afejendommen.
5.8 Forældelse – § 56, stk. 1En tilladelse eller dispensation bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, efterat den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, jf. §56, stk. 1.De dispensationerer fra bebyggelsesregulerende bestemmelser, som er indbefatteti en dispensation fra byggelovens § 10 A, forældes ikke, da dispensationerne erudnyttet i forbindelse med opførelse af byggeriet.En tilladelse eller dispensation kan ikke forlænges. Men der vil i givet fald kunnegives en ny tilladelse eller dispensation efter de almindelige regler, herunder omforudgående naboorientering.
6 FORBUD EFTER § 14Efter planlovens § 14 kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der ret-ligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kannedlægges for et tidsrum af indtil et år.Forhold, som kan hindres ved en lokalplan, er det samme som forhold, der kan re-guleres i en lokalplan efter bestemmelserne i § 15.Det er en betingelse for, at en kommune kan nedlægge § 14-forbud,•at den forbudte disposition kan forhindres ved en lokalplan, og•at kommunalbestyrelsen, når forbuddet nedlægges, har til hensigt at udarbejdeen lokalplan (seNKO_067/1995,hvor kommunalbestyrelsen ville udarbejdekommuneplantillæg, men ikke lokalplan).
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
104
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Om den forbudte disposition kan hindres ved en lokalplan afhænger af flere for-hold. Den kommende lokalplan må have hjemmel i § 15, og den må ikke stridemod overordnet planlægning, dvs. eventuelle landsplandirektiver og eventuelle re-gionplanretningslinjer, der fra den 1. januar 2007 har fået samme retsvirkning somet landsplandirektiv. Se ogsåNKO_029/1994:§ 14-forbud ophævedes, fordi det ik-ke var begrundet i planlægningsmæssige hensyn, men i konkurrencehensyn.§ 14-forbuddet kan vedrøre både retlige og faktiske dispositioner. Det svarer tilretsvirkningerne af en lokalplan, jf. § 18.Det er ikke en betingelse for at nedlægge et § 14-forbud, at dispositionen krævertilladelse eller anmeldelse efter byggeloven. Fx kan der nedlægges forbud modudskiftning af vinduer eller mod beplantning af et areal, hvis man vil regulere disseforhold i en lokalplan.§ 14-forbud kan kun nedlægges,førden pågældende disposition er lovligt påbe-gyndt. Der kan ikke nedlægges forbud mod et byggeri, som endnu ikke er påbe-gyndt, men som har gyldig byggetilladelse fra kommunen. Tilsvarende indebæreren kommunalbestyrelses manglende reaktion på anmeldelse efter byggeloven in-den for 14 dages fristen, at kommunalbestyrelsen afskæres fra muligheden for atnedlægge forbud (NKO_212/2000). Se ogsåNKO_094/1996,hvor bindende for-håndstilsagn om tilladelse til byggeri afskar kommunen fra at nedlægge § 14-forbud mod bebyggelse.Forbud kan nedlægges for et år, men det kan også nedlægges for et kortere tids-rum. Hvis der nedlægges forbud mod et projekt, der har været længe under be-handling i kommunen, må forbuddets gyldighedsperiode fastsættes under hensyntil den tid, der allerede er gået med sagens behandling. Forbuddet skal udtrykkeligtangive dets gyldighedsperiode. Forbuddet kan ikke forlænges eller gentages medvirkning længere end et år fra den oprindelige meddelelse.Forbuddet har retsvirkning, når det er meddelt (dvs. kommet frem til) den forpligte-de.Forbuddet skal tinglyses på den pågældende ejendom. Tinglysningen er uden be-tydning for forbuddets gyldighed og har alene oplysende funktion.Hvis kommunalbestyrelsen efter nedlæggelse af et § 14-forbud beslutter alligevelikke at udarbejde en lokalplan, skal dette straks meddeles til den pågældende veden formel ophævelse af forbuddet, og kommunalbestyrelsen skal lade forbuddet af-lyse af tingbogen.For at opretholde forbuddets retsvirkninger, må kommunalbestyrelsen inden gyl-dighedsperiodens udløb have offentliggjort et lokalplanforslag, hvis foreløbige rets-virkninger (§ 17) afløser § 14-forbuddets.Kompetencen til at nedlægge § 14-forbud kan delegeres til et udvalg eller til for-valtningen.Et forbud efter § 14 kan påklages efter § 58, stk. 1 (se kap. 10).
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
105
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Nedlæggelse af forbud skal ske i overensstemmelse med forvaltningslovens reglerom partshøring og varsel, begrundelse mv. (seNKO_218/2000:Naturklagenævnetophævede et § 14 forbud på grund af manglende varsel).Skov- og NaturstyrelsensHåndhævelsesvejledning til naturbeskyttelsesloven,planloven og byggeloven(vejledning nr. 9392 af 01/05/2007) indeholder en udførliggennemgang af fremgangsmåden ved udarbejdelse af påbud, der også kan an-vendes i forbindelse med § 14-forbud.
7 TILVEJEBRINGELSE AF LOKALPLANER - §§24-327.1 Generelt om inddragelse af offentlighedenIfølge planlovens § 1, stk. 2, nr. 5, er det et selvstændigt formål med planloven, atoffentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Det er optil planmyndigheden at vurdere, hvordan dette konkret kan ske. Loven indeholderkun nogle minimumsregler om offentliggørelse af lokalplanforslag.Offentlighedens muligheder for at sætte sig ind i (et forslag til) en lokalplan kan let-tes på flere måder, fx ved at man:•skriver redegørelsen i et let tilgængeligt sprog og undgår fremmedord•formulerer bestemmelserne, så de er klare og entydige•forklarer bestemmelser, som ikke er umiddelbart let forståelige•sørger for, at der er overensstemmelse mellem formålsbestemmelserne og lo-kalplanens bestemmelser•sørger for, at der er overensstemmelse mellem bestemmelser og kort, og atdisse er i overensstemmelse med redegørelsen•bruger et læservenligt layout•supplerer med illustrationer og gør det klart, om de er bindende eller fx blot il-lustrerer en af mange muligheder (illustrationsplan)•lader være med at bruge bestemmelser, der i realiteten er tomme•husker at tjekke, at alle bestemmelser har hjemmel i planlovens § 15 og harplanlægningsmæssig begrundelse.
7.2 Offentliggørelse af forslag til lokalplaner – §§ 24-26Reglerne om offentliggørelse af planforslag findes i planlovens § 24. Når kommu-nalbestyrelsen har vedtaget et lokalplanforslag, skal planforslaget med den tilhø-rende redegørelse (§ 16) offentliggøres. Om indholdet af redegørelsen henvises tilkap. 3.Om de særlige regler for udbygningsaftaler (§ 21 b, stk. 4), se afsnit 2.19.3.Offentliggørelsen kan ske ved annoncering i ‘de stedlige periodiske blade’, dvs. delokale og dag- og/eller ugeblade, som dækker det geografiske område. En offent-liggørelse på kommunens hjemmeside kan ikke erstatte offentliggørelse i lokal-pressen. Offentliggørelsen (dvs. annoncen) skal indeholde de relevante oplysnin-ger om, hvilken plan der er tale om, hvor planen er fremlagt (udover på kommu-nens hjemmeside og PlansystemDK), hvor lang offentlighedsperioden er, og hvorindsigelser skal sendes hen. Er der mindretalsudtalelser, skal der også oplyses omdet (men udtalelserne skal ikke gengives i annoncen).
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
106
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Offentliggørelsen skal desuden indeholde oplysning om reglerne i § 17, dvs. omforslagets midlertidige retsvirkninger. (Se nærmere afsnit 4.1).Indsigelsesfristen skal være på mindst 8 uger (§ 24, stk. 3).
7.2.1 Orientering af myndigheder mv. – § 25Samtidig med offentliggørelsen af planforslaget skal forslaget – gennem Plan-systemDK – sendes til miljøministeren (ved Miljøcenter Odense, Roskilde eller År-hus), til øvrige berørte statslige, regionale og kommunale myndigheder og til eneventuelt berørt nationalparkfond, oprettet efter lov om nationalparker. Hvis kom-munalbestyrelsen har besluttet at oprette et lokalt kulturmiljøråd, skal planforslag,der omfatter områder med kulturmiljøinteresser, også sendes til dette råd (§ 25).Det må bero på kommunalbestyrelsens konkrete vurdering, om forslag til lokalpla-ner skal sendes til nabokommunerne. Hvis planforslagene vedrører anlæg, der kanmedføre væsentlige kommunegrænseoverskridende miljømæssige konsekvenser,fx ved planlægningen af støjende og forurenende anlæg som flyvepladser og kraft-varmeværker, eller anlæg som butikscentre, større offentlige institutioner, højhuse,kulturcentre og idrætsanlæg, bør nabokommunerne orienteres om planforslagene.Ved nabokommuner forstås tilgrænsende kommuner.I hovedstadsområdet skal efter lovbemærkningerne samtlige kommuner orienteresom lokalplanforslag.Planmyndigheden må i forbindelse med det enkelte planforslag tage konkret stillingtil, hvilke statslige myndigheder der kan have interesser berørt af forslaget. Hvis enstatslig myndighed selvstændigt tilkendegiver at have interesser i en konkret planeller bestemte typer planer, skal planforslaget sendes til den pågældende myndig-hed.Vær opmærksom påmuseumslovens§ 23 der indeholder en pligt for kommunal-bestyrelsen til at inddrage vedkommende statslige eller statsanerkendte kulturhi-storiske museum, når der udarbejdes en lokalplan, der berører bevaringsværdier.I cirkulærenr. 68 af 06/09/2006om det digitale planregister, PlansystemDK, og omkommunalbestyrelsens indsendelse af planer og planforslag mv. med tilhørendeplanoplysninger til registret, er der fastsat nærmere regler om, hvordan indsendel-se af planer skal foregå. Orientering af miljøministeriet og andre myndigheder omlokalplanforslag skal herefter ske ved, at det i indberetningen til det landsdækken-de digitale register, PlansystemDK, markeres, hvilke myndigheder der skal under-rettes.Bliver de berørte myndigheder ikke orienteret om planforslaget i forbindelse medindmeldingen i PlansystemDK, vil det kunne medføre, at planforslaget ikke kanvedtages inden for den fastsatte frist (se Afgørelser og vejledende udtalelser fraPlanstyrelsen13/1986).Manglende indsendelse til en myndighed vil desuden kun-ne bevirke, at planens gyldighed kan anfægtes (seNKO_146/1997,hvor kommu-nalbestyrelsens vedtagelse af lokalplan for opstilling af 3 vindmøller i en afstand afca. 700 m fra en kirke blev ophævet, fordi stiftsøvrigheden som statslig myndighedikke havde fået tilsendt lokalplanforslaget).Indberetningen af forslag i PlansystemDK, herunder orienteringen af de berørtemyndigheder, skal ske samtidig med offentliggørelsen af forslaget. For sen eller
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
107
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
mangelfuld indberetning bevirker, at fristen efter § 24, stk. 3, for fremsættelse afindsigelse mv. må forlænges tilsvarende i forhold til den pågældende myndighed.Den pågældende myndighed kan dog afbryde den forlængede frist ved at medde-le, at den ikke vil nedlægge veto mod forslaget og i øvrigt ikke har kommentarer tilforslaget.I forbindelse med indberetning af forslag til lokalplaner via PlansystemDK, er detmuligt at markere, hvilke statslige myndigheder der skal modtage meddelelse omplanen. Kommunen kan også selv oprette egne e-mail adresser i systemet, så an-dre kommuner, regionsrådet mv., nationalparkfonden mv. får meddelelse om enplan samtidig med indberetningen til PlansystemDK.Om fremgangsmåden ved indberetning af planforslag til PlansystemDK henvises iøvrigt til hjemmesidenwww.plansystemdk.dk.
7.2.2 Orientering af ejere, brugere og foreninger mv. – § 26Samtidig med offentliggørelsen af lokalplanforslag skal kommunalbestyrelsen efterreglerne i planlovens § 26 give skriftlig underretning til ejere, lejere og brugere, for-eninger mv. samt til eventuelle servitutpåtaleberettigede. Underretningen skal op-lyse om lokalplanforslagets foreløbige retsvirkninger efter § 17 og om fristen forindsigelse mod planforslaget. Eventuelle mindretalsudtalelser efter § 24, stk. 2, iforbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelse af lokalplanforslaget skal frem-gå af den skriftlige underretning.Hvis der laves lokalplaner for en del af et område, hvor der i kommuneplanensrammer er fastsat en bebyggelsesprocent for området under et, må kommunalbe-styrelsen underrette samtlige ejere af ejendomme i området, hvis lokalplanforslagetindeholder byggemuligheder, der overskrider den fælles bebyggelsesprocent. Deter efter Miljøministeriets opfattelse en følge af almindelige forvaltningsretlige regler,at en sådan underretning skal ske. Ejerne af ejendomme uden for lokalplanområ-det er nemlig i denne situation parter i sagen, fordi der sker en reduktion af denbebyggelsesprocent, der er til rådighed i den resterende del af området.I forbindelse med indberetning af lokalplanforslag via PlansystemDK er det muligtfor kommunen at oprette egne e-mail adresser i systemet, så fx ejere, brugere ogforeninger, får meddelelse om en plan samtidig med indberetningen til Plan-systemDK.
7.2.3 Mindretalsbeskyttelse, § 24, stk. 2Efter § 24, stk. 2, kan ethvert medlem af kommunalbestyrelsen forlange, at even-tuelle afvigende meninger offentliggøres sammen med planforslaget. Det er en for-udsætning, at det pågældende medlem har fået sin afvigende mening om planfor-slaget tilført beslutningsprotokollen ved behandlingen af forslaget. Medlemmet kanendvidere kræve at få offentliggjort en kort begrundelse for hvert enkelt punkt ellereventuelt samlet for flere punkter. Begrundelsen formuleres af det eller de med-lemmer, der har forlangt den afvigende mening protokolleret (seNKO 132/1997omkort begrundelse).I praksis sker det ved, at mindretalsudtalelsen med begrundelse fremlægges sam-men med lokalplanforslaget, og at det i annoncerne om lokalplanforslaget oplyses,at der er en eller flere mindretalsudtalelser.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
108
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
7.2.4 Indsigelsesfrist, § 24, stk. 3Fristen for indsigelser mod planforslag er efter § 24, stk. 3, fastsat til mindst 8uger. Indsigelsesfristen gælder for alle planforslag, og fristen gælder også for myn-digheders indsigelser efter §§ 28 og 29.Indsigelsesfristen har derimod ikke betydning for ministerens indkaldebeføjelser ef-ter § 3, stk. 4, idet miljøministeren har mulighed for at kalde et planforslag ind, indtildet er vedtaget.
7.3 Statslige myndigheders indsigelser mod lokalplan-forslag – §§ 28-29Efter planlovens § 29, stk. 2, ogdelegationsbekendtgørelsens§ 18, stk. 2, nr. 5,skalhenholdsvis Miljøcenter Roskilde, Odense eller Aarhus fremsætte indsigelsemod forslag til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen, hvis planforslaget er istrid med•bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 f (bestemmelser om planlægning ikystområderne) eller•bestemmelserne i § 16, stk. 3 (om visuel vurdering mv. i lokalplanredegørelseni kystnærhedszonen og de kystnære dele byzonerne)Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning i forhold til denationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. lovens formålsbestemmelse.Om bestemmelserne for kystnærhedszonen henvises til afsnit 2.23 og tilVejledning om kommuneplanlægningafsnit E 5.Efter planlovens § 29, stk. 3, kan en statslig myndighed fremsætte indsigelse modet lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, myndigheden skal varetage. Dennebeføjelse tilkommer kun de statslige myndigheder. Den omfatter således ikke re-gionsrådet eller de statslige selskaber, som fx postvæsenet, der tidligere har væretstatslige myndigheder. De statslige selskaber må i givet fald rette henvendelse tilressortministeriet om evt. nedlæggelse af veto.Efter planlovens § 29 c kan den berørte nationalparkfond fremsætte indsigelseover for et planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for nationalparkensudvikling.Indsigelse efter §§ 28-29 anses ikke for at være en afgørelse, hvor lodsejerne erparter. Der er derfor ikke pligt til at underrette eller høre berørte lodsejere. Et vetokan heller ikke – hverken af kommunen eller andre – påklages efter lovens § 58.Tilsvarende gælder undladelse af at fremsætte indsigelse efter § 29, stk. 2, over foret planforslag, der er i strid med reglerne, men hvor forholdet er af underordnet be-tydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Planfor-slaget kan i øvrigt på sædvanlig vis indbringes for Naturklagenævnet, der har mu-lighed for at tage stilling til lovligheden.
7.3.1 Proceduren for statslige myndigheders indsigelser – § 28Proceduren for indsigelser er fastlagt i planlovens § 28.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
109
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
En indsigelse, som altid skal være begrundet, skal fremsættes over for kommunal-bestyrelsen inden udløbet af indsigelsesfristen.Når indsigelse er fremsat, kan planforslaget først endeligt vedtages, når der er op-nået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.7.3.1.1 Særlige myndighedshensyn – § 29, stk. 3Planlovens § 29, stk. 3, giver som nævnt ovenfor en statslig myndighed adgang tilat fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslagud fra de særlige hensyn, myndig-heden varetager.Beføjelsen tilkommer både centrale og decentrale statslige myn-digheder.Særligt om Miljøministeriets organisation skal bemærkes, at hvert af de 7 miljøcen-tre og By- og Landskabsstyrelsen centralt er en statslig myndighed på linje med fxSkov- og Naturstyrelsen, FødevareErhverv, Miljøstyrelsen, Vejdirektoratet, Stiftsøv-righeden og Energistyrelsen og således har indsigelsesadgang i selve loven. Deter imidlertid besluttet, at det er de tre miljøcentre (Odense, Roskilde og Århus), dervaretager By- og Landskabsstyrelsens adgang til indsigelse, jf.delegationsbe-kendtgørelsen(nr. 1128 af 26/09/2007) § 18, stk. 3, jf. § 18, stk. 2, nr. 5.Indsigelsen fremsættes i egenskab af sektormyndighed til varetagelse af myndig-hedsfunktioner på eget kompetenceområde, og er ikke en indsigelse på hele Mil-jøministeriets vegne.Kan kommunalbestyrelsen og miljøcentret ikke blive enige om nødvendige æn-dringer i planforslaget, kan uafklarede spørgsmål indbringes for By- og Landskabs-styrelsen centralt, jf. delegationsbekendtgørelsen § 18, stk. 1, nr. 4.Er der fremsat indsigelse af andre statslige myndigheder end miljøcentret – fxSkov- og Naturstyrelsen, FødevareErhverv, Miljøstyrelsen, Vejdirektoratet, Stiftsøv-righeden og Energistyrelsen – kan kommunalbestyrelsen eller vedkommendestatslige myndighed indbringe uafklarede spørgsmål for miljøcentret, jf. delegati-onsbekendtgørelsen § 18, stk. 2, nr. 4.SeNKO_83/1995:Den endelige vedtagelse af to lokalplaner på trods af uafklaretveto fra Jordbrugsdirektoratet (nu FødevareErhverv) blev kendt ugyldig.7.3.1.2 Kystnærhedszonen – § 29, stk. 2Efter § 29, stk. 2,skalmiljøministeren – ved Miljøcenter Odense, Roskilde og År-hus – fremsætte indsigelse mod et forslag til lokalplan, hvis forslaget er i strid medlovens kystbestemmelser. Delegationen til miljøcentrene fremgår af delegationsbe-kendtgørelsen § 18, stk. 2, nr. 5.I de tilfælde, hvor miljøcentret har fremsat indsigelse, fordi et planforslag er i stridmed lovens kystbestemmelser, kan kommunalbestyrelsen ikke indbringe eventueluenighed for By- og Landskabsstyrelsen centralt, jf. delegationsbekendtgørelsens§ 18, stk. 1, nr. 4.Baggrunden herfor er, at § 18, stk. 1, nr. 4, henviser til lovens § 28, stk. 2. Efterdenne bestemmelse kan uafklarede spørgsmål afparterneindbringes for miljømi-nisteren. Når miljøcentret gør indsigelse som miljøminister, er centret ikkepart,menressortminister.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
110
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
7.4 Miljøministerens konkrete beføjelser – § 37.4.1 PåbudEfter planlovens § 3, stk. 4, kan miljøministeren pålægge de kommunale myndig-heder at udarbejde en plan med et nærmere bestemt indhold, når dette er nødven-digt til sikring af overordnede interesser, herunder gennemførelse af samfunds-nødvendige projekter. Ministeren kan i denne forbindelse fastsætte tidsfrister forplanarbejdet.Efter samme bestemmelse kan miljøministeren påbyde de kommunale myndighe-der at bringe lovens konkrete indgrebsmuligheder i anvendelse, herunder påbudog forbud til sikring af lovens overholdelse eller som indledning til en efterfølgendelokalplanlægning.
7.4.2 IndkaldebeføjelseEfter planlovens § 3, stk. 5, kan miljøministeren i særlige tilfælde beslutte at over-tage de kommunale myndigheders beføjelser efter loven, dvs. såvel planlægnings-kompetencen som kompetencen til at træffe afgørelser i sager, der berører andremyndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.Kaldes et planforslag ind, vil indkaldelsen ligesom indsigelser efter lovens §§ 28 og29 have den virkning, at et offentliggjort planforslag ikke kan vedtages endeligt ef-ter lovens § 27. Planen kan herefter kun få retsvirkninger, hvis miljøministeren god-kender den eller – efter forhandlinger med kommunen – beslutter, at endelig ved-tagelse i kommunalbestyrelsen kan finde sted.Ministeren kan foretage de ændringer, der er nødvendige, for at planen får den øn-skede udformning, og ministeren kan i den forbindelse beslutte kun at kalde en delaf et planforslag ind, så de kommunale myndigheder stilles frit med hensyn til atvedtage den øvrige del af planen.I modsætning til indsigelsesbestemmelserne i lovens §§ 28 og 29 kan indkaldebe-føjelserne anvendes frem til et planforslags endelige vedtagelse.
7.5 Forholdet mellem nabokommuner – § 29 bEfter planlovens § 29 b kan en kommunalbestyrelse fremsætte indsigelse mod ennabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunensudvikling.§ 29 b, stk. 1, kan både finde anvendelse, hvor et forslag strider mod eksisterendeplanlægning i nabokommunen, og hvor et planforslag stiller hindringer i vejen foren fremtidig hensigtsmæssig planlægning i nabokommunen.Nabokommuner er kommuner, der helt eller delvis har fælles kommunegrænser.I hovedstadsområdet gælder indsigelsesretten for alle kommuner i området (§ 29b, stk. 2), fordi hovedstadsområdet udgør ét byområde. Et forslag om byudvikling ién kommune kan således afgørende påvirke byudviklingsmulighederne og havebetydelige trafikale konsekvenser i andre kommuner, og et rekreativt område i énkommune kan meget vel være af betydning for borgere i andre kommuner end blotden pågældende kommune og nabokommunerne.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
111
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Bestemmelsen forudsætter, at planforslag sendes i høring hos de nabokommuner,hvis interesser berøres af forslaget og – for kommuner der ligger i hovedstadsom-rådet – hos berørte kommuner i hele hovedstadsområdet. Det skal ske ved indbe-retningen i PlansystemDK.Hvis kommunerne ikke selv kan forhandle sig til enighed om planlægningen, skaluenighed om planlægning indbringes for regionsrådet, der træffer afgørelse (§ 29b, stk. 3). I den situation hvor kommunerne ikke ligger i samme region, indbringesuenigheden for miljøministeren ved hhv. Miljøcenter Roskilde, Odense eller Aar-hus.
7.6 Endelig vedtagelse – § 27, stk. 1Hvis der ikke er fremsat indsigelse efter §§ 28 og 29, 29 b eller 29 c, eller planfor-slaget er kaldt ind efter § 3, stk. 4, så kan planmyndigheden vedtage planforslagendeligt, når 8 ugers fristen efter § 24, stk. 3, er udløbet (§ 27, stk. 1, 1. pkt.).For lokalplaner, hvor der er kommet rettidige indsigelser, gælder dog, at forslagetførst kan vedtages endeligt 4 uger efter indsigelsesfristens udløb (§ 27, stk. 1, 2.pkt.). Ordet ‘indsigelse’ skal forstås bredt og vedrører også ændringsforslag, betin-gede tilsagn, nye idéer og andre tilkendegivelser, der er fremkommet i offentlig-hedsperioden, og som ikke fuldt ud støtter forslaget.Vedtagelsen sker i kommunalbestyrelsen. Den kan ikke delegeres til udvalg.Om lokaludvalg nedsat i henhold til § 65 d ilov om kommunernes styrelse,se af-snit 5.6.
7.6.1 Ændringer ved endelig vedtagelse - § 27, stk. 2Der kan efter lovens § 27, stk. 2, foretages ændring af planforslaget i forbindelsemed planens endelige vedtagelse.Hvis ændringen på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere mfl.end dem, der er kommet med indsigelse på dette punkt, kan endelig vedtagelse ik-ke ske, før de pågældende – inden for en frist kommunalbestyrelsen har fastsat –har haft lejlighed til at udtale sig.Hvis der er tale om en så omfattende ændring, at det reelt er et nyt planforslag,skal offentliggørelse og underretning ske efter samme regler som ved nye planfor-slag. Se som eksempel på det:NKO nr. 46/1994.Ændringer af et planforslag kan efter omstændighederne udløse lokalplanpligt i etnaboområde, seNKO 36/1994.(Ændring af vejtilslutning i lokalplanområde havdeet omfang, der indebar, at et nyt tilkørselsanlæg uden for området udløste lokal-plan.)Spørgsmål om rækkevidden af § 27, stk. 2, er et retligt spørgsmål og omfattet afklageadgangen i § 58, stk. 1.
7.7 Offentliggørelse af den endeligt vedtagne plan – §§30-31Den endelige vedtagne plan offentliggøres af kommunalbestyrelsen og sendes tilde samme myndigheder, som planforslaget er sendt til (§ 30, stk. 1).
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
112
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Offentliggørelsen sker ved annoncering i ‘de stedlige periodiske blade’, dvs. de lo-kale og dag- og/eller ugeblade som dækker det geografiske område. En offentlig-gørelse på kommunens hjemmeside kan ikke erstatte offentliggørelse i lokalpres-sen.Fremsendelse til myndigheder sker ved indberetning til PlansystemDK, jf. cirkulærenr. 68 af 06/09/2006 om det digitale planregister PlansystemDK og om kommunal-bestyrelsens indsendelse af planer og planforslag mv. med tilhørende planoplys-ninger til registret. Cirkulæret, datamodellen PlanDK2 og yderligere oplysning omPlansystemDK findes påwww.plansystem.dk.I forbindelse med indberetning af lokalplaner via PlansystemDK er det muligt atmarkere, hvilke statslige myndigheder der skal modtage meddelelse om planen.Kommunen kan også selv oprette egne e-mail adresser i systemet, så andre kom-muner, regionsrådet, en berørt nationalparkfond, ejere, brugere og foreninger mv.får meddelelse om en plan samtidig med indberetningen til PlansystemDK.Efter lovens § 30, stk. 2, skal offentliggørelsen af lokalplaner indeholde følgendeoplysninger:•planernes retsvirkninger efter § 18 (om at der ikke må disponeres i strid medlokalplanen, se nærmere kap. 4) og•klagevejledning (se nærmere kap.10).Manglende klagevejledning betyder, at klagefristen ikke kan beregnes fra offentlig-gørelsen, men forlænges.Kommunalbestyrelsen skal få den endeligt vedtagne lokalplan tinglyst på de ejen-domme, der er omfattet af lokalplanen (§ 31, stk. 2). Tinglysningen er ikke et gyl-dighedskrav, men manglende tinglysning kan medføre erstatningsansvar for kom-munen.Ved lov nr. 539 af 08/06/2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige an-dre love (Digital tinglysning) er der skabt hjemmel til at ophæve bestemmelsen iplanlovens § 31, stk. 2. om tinglysning af lokalplaner. Det hænger sammen med, atder fremover med etableringen af ‘PlansystemDK’ (se afsnit 7.2.1) vil være densamme mulighed for at gøre sig bekendt med de rådighedsbegrænsninger over enfast ejendom, som lokalplanen indeholder, som hidtil har været registreret i tingbo-gen. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft. Bestemmelsen vil træde i kraft, sam-tidig med at den elektroniske tingbog omlægges. Ikrafttrædelsen sker ved, at mil-jøministeren udsteder en bekendtgørelse herom. Indtil da skal lokalplaner ting-lyses. Ikrafttrædelse af bestemmelsen vil i øvrigt ikke ændre på det forhold, at be-tingelser fastsat i forbindelse med dispensationer (fortsat) skal tinglyses (se afsnit5.7).
7.7.1 Særskilt underretning om vedtagelsen – § 31Samtidig med offentliggørelsen skal kommunalbestyrelsen orientere følgende omden endeligt vedtagne lokalplan:•Ejere af de ejendomme, der er omfattet af planen.•Alle, der rettidigt har fremsat indsigelse mv. mod planforslaget.•De myndigheder, der er nævnt i § 25, dvs. Miljøcenter Odense, Roskilde ellerÅrhus og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøresaf forslaget, samt evt. det lokale kulturmiljøråd og en berørt nationalparkfond.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
113
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
•
De foreninger, der er nævnt i § 26, stk. 1, nr. 3, dvs. de foreninger og lign. medlokalt tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende foreninger og organi-sationer, som over for kommunalbestyrelsen skriftligt har bedt om at blive un-derrettet om lokalplanforslag.
Underretningen skal ske skriftligt ved at sende et dateret eksemplar af den offent-liggjorte bekendtgørelse til de pågældende. Baggrunden for dette er, at lokalpla-nens varige retsvirkninger sker ved den offentlige bekendtgørelse (§ 18).
7.8 Bortfald af lokalplaner – § 32Et forslag til lokalplan bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden 3 år efteroffentliggørelsen af lokalplanforslaget. Det gælder, uanset hvad der er baggrundenfor, at den endelige vedtagelse ikke er sket.En lokalplan bortfalder, hvis den ikke er offentligt bekendtgjort senest 8 uger efterden endelige vedtagelse, jf. § 32, stk. 2. Det betyder, at kommunen må starte forframed offentliggørelse af et lokalplanforslag.NKO 93/1996.Loven indeholder ingen mulighed for at fravige disse bestemmelser.
8 OPHÆVELSE AF BYPLANVEDTÆGT ELLERLOKALPLAN – § 13, STK. 1 OG § 33, STK. 1§ 13, stk. 1: ‘Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i ka-pitel 6.’§ 33, stk. 1:’ Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve byplanvedtægter oglokalplaner for arealer, der tilbageføres til landzone, og lokalplaner for landzone-arealer, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig.’
8.1 Ophævelse eller revisionBestemmelser i en byplanvedtægt eller en lokalplan kan ændres helt eller delvisgennem en ny lokalplan. Det skal fremgå udtrykkeligt af den nye lokalplan, hvis eneksisterende lokalplan ophæves. Det samme gælder, hvis det alene er dele af denpågældende plan, der erstattes af nye bestemmelser. Byplanvedtægter, markpla-ner, reguleringsplaner m.v. udarbejdet i henhold til den hidtidige bygge- og byplan-lovgiving bortfalder i den udstrækning, de er uforenelige med en lokalplan, og kan iøvrigt ophæves ved bestemmelser herom i en lokalplan, jf. § 68, stk. 2.
8.2 Tillæg til en lokalplanDet er muligt at supplere eller ændre bestemmelser i en gældende lokalplan ellerbyplanvedtægt ved at tilvejebringe en lokalplan, der alene indeholder de bestem-melser, som planen ønskes ændret eller suppleret med. En sådan supplerende lo-kalplan kaldes et tillæg.Det kan fx være hensigtsmæssigt, hvis der kun ønskes ændret enkelte punkter iden gældende lokalplan. Og det er oplagt, når man udarbejder en temalokalplanfor et område, der er omfattet af flere gældende lokalplaner, fx fordi man ønsker atregulere skiltning eller materialevalg.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
114
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Lokalplaner suppleret med tillæg kan imidlertid være vanskelige at overskue forbrugeren. Vær derfor omhyggelig med at skrive i den supplerende lokalplan, hvilkebestemmelser i den oprindelige lokalplan, der ændres. Det kan i nogle tilfælde væ-re hensigtsmæssigt at skrive den oprindelige lokalplan og tillægget sammen. Deter i så fald vigtigt – af hensyn til PlansystemDK – at det klart fremgår af titlen på desammenskrevne planer, at der er tale om “Lokalplan nr. for …. (offentlig bekendt-gjort den …), som ændret ved tillæg nr. …(offentlig bekendtgjort den …)’, idet bådeden oprindelige plan og tillægget fortsat vil være registreret (sammen med densammenskrevne plan).
8.3 Tilbageførsel til landzone uden lokalplan – § 33Planlovens § 33 åbner mulighed for, at kommunen ved en beslutning i kommunal-bestyrelsen kan ophæve en lokalplan eller byplanvedtægt i to situationer. For detførste når et areal tilbageføres fra byzone eller sommerhusområde til landzone. Fordet andet når en landzonelokalplan har mistet sin betydning, fx fordi det i planenforudsatte projekt er blevet opgivet. I begge situationer er det en betingelse, atkommunalbestyrelsen har vurderet, at en planlægning for området ikke længere ernødvendig, jf. § 33, stk. 1.Beslutningen kan kun gå på fuldstændig ophævelse af lokalplanen. Hvis enkelte afplanens bestemmelser ønskes opretholdt, skal der gennemføres en ny lokalplanefter de almindelige tilvejebringelsesregler. Hvis lokalplanen/byplanvedtægten om-fatter et større område, end det der ønskes tilbageført til landzone, kan planen dogophæves alene for de tilbageførte arealer.I praksis vil ophævelse komme på tale ved ubebyggede arealer, eller arealer hvorden eksisterende bebyggelse fortsat anvendes til det hidtidige lovlige formål, fxlandbrugsdrift. Efter § 33, stk. 2, kan beslutning om ophævelse først træffes, nårejerne inden for en frist af 8 uger har haft lejlighed til at udtale sig. Og efter stk. 3skal kommunalbestyrelsen give underretning om ophævelsesbeslutningen til ejer-ne og miljøministeren ved hhv. Miljøcenter Roskilde, Odense og Aarhus.Bestemmelsen indeholder ingen formel forpligtelse til underretning af panthavereeller brugere af de berørte ejendomme, men det er ministeriets opfattelse, at ensådan underretning også bør ske til andre personer, der har en ejendomsretlig in-teresse i anvendelsen af det pågældende areal og dermed er ‘part’ i sagen, jf. for-valtningslovens kapitel 5. Såfremt ophævelsen vedrører tilbageførte arealer efterplanlovens kapitel 10, bør høringen og underretningen efter henholdsvis § 33, stk.2 og 3, ske i sammenhæng med høring og underretning efter § 45, stk. 3 og 4.Kommunalbestyrelsen skal lade den ophævede plan aflyse fra tingbogen, jf. § 33,stk. 4. Når miljøministeren har sat ændringerne i § 33 i kraft, skal indberetning omophævede byplanvedtægter og lokalplaner i stedet ske digitalt til PlansystemDK.Der henvises i øvrigt til kap. K iVejledning om kommuneplanlægning,der indehol-der en nærmere beskrivelse af reglerne om tilbageførsel af arealer til landzone pågrundlag af kommuneplanen (§§ 44-45).
9 Servitutter – § 15, stk. 2, nr. 16, § 18 og §§ 42-44’§ 42. En ejer af fast ejendom kan kun med forudgående samtykke fra kommunal-bestyrelsen gyldigt pålægge ejendommen servitutbestemmelser om forhold, hvor-
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
115
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
om der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Samtykke efter 1. pkt. kan ikkemeddeles i tilfælde, hvor der som følge af § 13, stk. 2, skal tilvejebringes en lokal-plan.Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 skal påføres servitutdoku-mentet. Hvis samtykke meddeles, eller hvis ejendommen ejes af kommunen, skalpåtegningen udtrykkeligt angive, at tilvejebringelse af en lokalplan ikke er påkræ-vet.§ 43. Kommunalbestyrelsen kan ved påbud eller forbud sikre overholdelsen af ser-vitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokal-plan.§ 44. Bestemmelserne i §§ 42 og 43 finder ikke anvendelse på servitutter, der erpålagt af offentlige myndigheder med hjemmel i lovgivningen.’
9.1 GenereltDe bestemmelser i planloven, der har særlig betydning i forbindelse med servitut-ter, er § 15, stk. 2, nr. 16 (ophævelse af tilstandsservitutter), § 18 (lokalplanensretsvirkninger), §§ 42-44 (samtykke til stiftelse af servitutter og påtaleret).For bestemmelserne i § 15, stk. 2, nr. 16 samt § 18 henvises til afsnit 2.17.Vær opmærksom på, at private servitutter – fx servitutter pålagt af kommunen somgrundsælger og servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er indsat som påtaleberetti-get – også reguleres af privatretlige regler. I disse tilfælde har kommunalbestyrel-sen efter de privatretlige regler visse forpligtelser overfor de grundejere, der er om-fattet af servitutten. Spørgsmålet om kommunalbestyrelsens håndhævelse af demkan ikke påklages efter planlovens § 58, men kan af grundejerne indbringes fordomstolene.
9.2 Samtykke § 42Efter planlovens § 42 kan en ejer af fast ejendom kun med forudgående samtykkefra kommunalbestyrelsen pålægge ejendommen servitutbestemmelser om forhold,der kan optages bestemmelse om i en lokalplan.Det samme gælder for ændring af bestående servitutter, hvis ændringen er ensbe-tydende med pålæg af en ny servitutbestemmelse.Ophævelse af eksisterende servitutter ved aftale mellem parterne kræver ikkekommunalbestyrelsens samtykke.§ 42 omfatter såvel ejendomme i privat som i kommunens eje.§ 42, stk. 1, 2. pkt., bestemmer, at kommunalbestyrelsen ikke kan give samtykke itilfælde, hvor der er lokalplanpligt, jf. lovens § 13, stk. 2. Også denne bestemmelsegælder såvel for private ejendomme som for ejendomme i kommunens eje.Hvis servitutten er i strid med en gældende lokalplan eller byplanvedtægt, kankommunalbestyrelsen ikke give samtykke, medmindre der først er givet dispensati-on eller evt. vedtaget en ny lokalplan.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
116
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Kommunalbestyrelsen har pligt til at foretage en konkret vurdering af den enkelteansøgning om samtykke.Kommunalbestyrelsen kan nægte samtykke, når den skønner, at servitutten haruheldige virkninger for kommunens byplanarbejde.De servitutter, der kræver samtykke, er alle (privatretlige) servitutter om emner, derkan reguleres i en lokalplan (bebyggelse og anvendelse af ejendomme, færdsels-forhold osv., jf. planlovens § 15). Det er ikke nogen betingelse, at den konkreteservitutbestemmelse med samme formulering kan optages i en lokalplan.
9.3 Påtegning på servitutdokumentetEfter § 42, stk. 2, skal kommunalbestyrelsens beslutning påføres servitutdokumen-tet. En ‘beslutning’ kan være såvel et samtykke som et afslag, eller beslutningenkan gå ud på, at der ikke er tale om en servitut om forhold, der kan reguleres i enlokalplan, og at samtykke derfor er unødvendig.Hvis kommunalbestyrelsen giver samtykke, skal det udtrykkeligt anføres på servi-tutdokumentet, at kommunalbestyrelsen ikke finder, at forholdet er lokalplanpligtigt.§ 42, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at kommunalbestyrelsen ved tinglysning af en servi-tut på kommunens ejendom må gøre sig klart, om der foreligger lokalplanpligt.
9.4 Påtaleret § 43Efter planlovens § 43 kan kommunalbestyrelsen ved påbud eller forbud sikre over-holdelsen af servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestem-melser i en lokalplan.Bestemmelsen i § 43 omfatter samme gruppe servitutter, som kræver samtykke ef-ter § 42, dvs. private servitutter om emner, der kan reguleres i en lokalplan. Be-stemmelsen giver kommunalbestyrelsen en adgang til at håndhæve disse servitut-ter, uanset om kommunen har påtaleret i henhold til servitutten. Det er naturligvisen forudsætning, at kommunalbestyrelsen varetager et planlægningsmæssigt for-mål ved udøvelsen af påtaleretten.Om fremgangsmåden ved udstedelse af påbud, seVejledning om Håndhævelse afNaturbeskyttelsesloven, Planloven og Byggeloven(nr. 9392 af 01/05/2007).Et forbud eller påbud efter § 43 kan gennemtvinges efter reglerne i planlovens §§63 og 64, dvs. gennem en straffesag. Retlige spørgsmål i forbindelse med kom-munalbestyrelsens anvendelse af § 43 kan påklages efter planlovens § 58. Kom-munalbestyrelsens beslutning om ikke at håndhæve servitutten gennem påbud el-ler forbud efter § 43, kan derimod ikke påklages.Har kommunalbestyrelsen påtaleret i henhold til servitutten, kan den (også) hånd-hæves gennem en civil retssag. Da der er væsentlig forskel i retsvirkningerne, skalkommunalbestyrelsen altid angive, hvis et forbud eller påbud er udstedt i henholdtil planlovens § 43, og der skal i så fald gives klagevejledning til Naturklagenævnet.
9.5 Offentligretlige servitutter § 44Bestemmelsen i § 44 fastslår, at bestemmelserne i § 42 og 43 ikke gælder for of-fentligretlige servitutter, dvs. servitutter, der er pålagt med hjemmel i lov.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
117
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Det karakteristiske for offentligretlige servitutter er,•at de er pålagt af en offentlig myndighed,•at pålægget af servitut kan ske uden ejerens samtykke, og•at servitutdokumentet ikke skal angive den påtaleberettigede.Betingelser for dispensationer og tilladelser efter planlovens § 19 henholdsvis § 35,som tinglyses på ejendommen, samt fredningsbestemmelser efter naturbeskyttel-sesloven og vejbyggelinjer efter vejlovgivningen, er eksempler på offentligretligeservitutter.Servitutter, der fx efter (frivillig) aftale mellem grundejer og en offentlig myndighedpålægges en ejendom, er derimod omfattet af §§ 42 og 43.Der henvises i øvrigt til PlanstyrelsensVejledning i Kommuneplanlægning nr. 6:Servitutteri relation til bestemmelserne i kommuneplanloven. Denne vejledningkan fortsat anvendes som generel vejledning i forhold til planloven.
10. KLAGE - PLANLOVENS KAP. 14Dette afsnit handler om klagebestemmelserne vedrørende lokalplaner (herunderdispensation fra lokalplaner), og klagereglerne om ekspropriation.Kapitel J iVejledning om kommuneplanlægningindeholder en samlet gennemgangaf klagereglerne efter planlovens § 14, herunder også om landzoneafgørelser.
10.1. Hvilke forhold kan påklagesNaturklagenævnet kan som klagemyndighed kun tage stilling til retlige spørgsmål iforbindelse med en kommunalbestyrelses afgørelser efter loven, jf. § 58, stk. 1, nr.4.Dette gælder dog ikke landzoneafgørelser, beslutninger om ekspropriation og kom-munalbestyrelsens eller miljøcentrets afgørelser om tilladelser efter regler i henholdtil planlovens § 11 g, stk. 4, (VVM) jf. § 58, stk. 1, nr. 3. Disse afgørelser kan Natur-klagenævnet undergive en fuldstændig efterprøvelse, jf. § 58, stk. 1, nr. 1, 2 og 3(se nærmere iVejledning om kommuneplanlægning,kap. J, bekendtgørelse nr.1335 af 06/12/2006:VVM-bekendtgørelsenmed tilhørende vejledning,Vejledningom VVM i planloven).
10.1.1 Særligt om retlige spørgsmålRetlige spørgsmål er bl.a.:•Om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan, kommuneplan eller lands-plandirektiv, herunder retningslinjer i Regionplan 2005, der har samme rets-virkning som et landsplandirektiv.•Om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt, herunderom en dispensation er i strid med planens principper.•Om en ny anvendelse, en udstykning, en nedrivning, en beplantning eller etbyggeprojekt er lokalplanpligtigt.•Om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, li-gebehandling m.m. er fulgt.•Fortolkningen af private servitutter i forbindelse med samtykke, påbud og for-bud efter planlovens kap. 9.•Om en lokalplan har det indhold, loven kræver.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
118
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
•
•
•••
Om en lokalplan strider mod en vandplan eller en Natura 2000-plan efter mil-jømålsloven, (lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale natur-beskyttelsesområder), med en handleplan efter miljømålslovens §§ 31 a og 46a eller med regler udstedt i medfør af den samme lovs § 36, stk. 3.Om en lokalplan er i overensstemmelse med de hensyn, der skal varetages ide internationale naturbeskyttelsesområder og for visse arter, herunder om re-degørelsen indeholder den fornødne konsekvensvurdering, jf. § 6 i bekendtgø-relse nr. 408 af 01/05/2007.Om en lokalplan strider mod en Natura 2000-skovplan efter kapitel 4 i lov omskove.Om en lokalplan strider mod en råstofplan efter § 5 a i lov om råstoffer.Om procedureregler og kompetenceregler i forbindelse med udarbejdelse aflokalplaner og meddelelse af dispensationer og tilladelser mv. efter planlovener overholdt.
Det er derimodikkeet retligt spørgsmål, om der ‘burde’ dispenseres fra en lokal-plan. Naturklagenævnet kan – bortset fra landzoneafgørelser og beslutninger omekspropriation – ikke efterprøve, om kommunalbestyrelsens beslutning er rimeligeller hensigtsmæssig.Der kan ikke klages til Naturklagenævnet over en kommunes udøvelse af tilsyns-pligten efter planlovens § 51 (NKO27/1994).Eksempel 1:Der vedtages en lokalplan, der muliggør opførelse af et større bygge-ri. Naboen finder det urimeligt, at hans udsigtsforhold forringes ved byggeriet. Hanfinder endvidere planen uheldig ud fra trafikale og miljømæssige synspunkter.Naturklagenævnet kan kun tage stilling til, om planen er i strid med gældende reg-ler, herunder reglerne om tilvejebringelse af planer. Nævnet har ikke herudovermulighed for at bedømme om byggeriet er rimeligt set i forhold til naboen, eller omdet er hensigtsmæssigt ud fra de anførte trafikale og miljømæssige synspunkter.Eksempel 2:Der ønskes opsat et sortglaseret tegltag i et område, hvor lokalplanenforbyder reflekterende tagmaterialer. Det afhænger af en fortolkning af planbe-stemmelsen, om taget er tilladt, dvs. om glaseret tegl er reflekterende. Denne for-tolkning er et retligt spørgsmål.Hvis taget ikke falder ind under det tilladte efter lokalplanen, er det et retligtspørgsmål, om kommunen kan dispensere fra planen. Der kan ikke dispenseres,hvis det ansøgte er i strid med planens centrale bestemmelser, fx om hvad et om-råde må anvendes til. Der kan derimod normalt dispenseres fra bebyggelsesregu-lerende bestemmelser, fx om tagmaterialer, medmindre bestemmelserne efter for-målsbestemmelserne netop er fastsat for at sikre en bestemt karakter ved bebyg-gelsen. Spørgsmålet, om der bør gives dispensation, kan ikke efterprøves af Na-turklagenævnet. Nævnet kan således ikke tage stilling til, om taget er pænt ellerom nabogener i form af lysreflektioner og nedsat ejendomsværdi er rimelige.
10.1.2 Hvem kan klageI planlovens § 59 angives de klageberettigede som miljøministeren og i øvrigt en-hver med retlig interesse i sagens udfald (herunder en nationalparkfond oprettet ef-ter lov om nationalparker). Miljøministerens beføjelse til at klage er delegeret til
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
119
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
henholdsvis Miljøcenter Odense, Roskilde og Århus (jf.delegationsbekendtgørel-sen§ 18, stk. 2, nr. 11).Det er Naturklagenævnet, der afgør spørgsmål om klageberettigelse. Kommunal-bestyrelsen har derfor pligt til at videresende enhver modtaget klage til Naturklage-nævnet, men kan, når klagen sendes videre, udtale sig om sin vurdering af spørgs-målet om klageberettigelsen.Af hidtidig praksis fremgår, at udtrykket ‘retlig interesse’ kan have forskellig betyd-ning, afhængigt af hvad der klages over. Lovens krav om ‘retlig interesse’ er lettereopfyldt, når der klages over retlige spørgsmål i forbindelse med planers indhold el-ler tilvejebringelse, end når klagen angår en konkret forvaltningsafgørelse, fx efterplanlovens kapitel 9 (servitutter) eller § 47 (ekspropriation).På baggrund af Århus-konventionen er det i § 59, stk. 2, angivet, at landsdækken-de foreninger, der har beskyttelsen af natur- og miljø eller væsentlige brugerinte-resser inden for arealanvendelsen som formål, som udgangspunkt er klageberetti-gede, når•de har vedtægter el. lign., der dokumenterer dette formål, og•de repræsenterer mindst 100 medlemmer.Folketingets Ombudsmand har udtalt, at partsbegrebet ikke er fraveget i planlo-vens bestemmelser, og at spørgsmål om partsstatus må afgøres ud fra en konkretvurdering af, om den pågældende har en væsentlig og individuel interesse i sa-gens afgørelse, seFOU 221 1995(j. nr. 1994-763-120).For så vidt angår offentlige organers og myndigheders retlige interesse som klage-berettigede, viser praksis, at indgreb i væsentlige kulturmiljøinteresser kan medfø-re, at Kulturmiljørådet og museerne i området anses for klageberettigede, se MAD2004.413.Et mindretal i en kommunalbestyrelse kan ikke påklage flertallets afgørelse, seKFE 1990.215.
10.1.3 KlagemyndighedEfter planlovens § 58, stk. 1, afgør Naturklagenævnet alle klager over kommunal-bestyrelsernes afgørelser, der træffes med hjemmel i planloven. Nævnets afgørel-ser er endelige og kan ikke påklages til hverken miljøministeren eller anden admi-nistrativ myndighed, jf. § 58, stk. 4.Grundejer- og beboerforeningers afgørelser efter § 21, stk. 1, kan påklages fuldt udtil kommunalbestyrelsen (§ 58 a). Kommunalbestyrelsens afgørelse i disse sagerkan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Naturklagenævnet (§ 58, stk.1, nr. 4).Efter Naturklagenævnets modtagelse af en klage fremsendes der en opkrævningpå gebyr. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før geby-ret er modtaget. Betales gebyret ikke inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvi-ses klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturkla-genævnets hjemmesidewww.nkn.dk.Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helteller delvis medhold i klagen.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
120
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Der skal ikke betales gebyr ved klager over en ekspropriationsbeslutning efterplanlovens § 47 (Bekendtgørelsenr. 950 af 16/09/2004om gebyr for indbringelseaf klager for Naturklagenævnet).
10.1.4 KlagefristPlanlovens § 60, stk. 1, fastsætter en frist på 4 uger for klager over afgørelser efterloven. Som afgørelser anses også endeligt vedtagne planer. Fristen regnes fra dettidspunkt, hvor afgørelsen er meddelt.Er afgørelsen offentlig bekendtgjort – som det er tilfældet med lokalplaner – regnesfristen dog altid fra offentliggørelsen. Det får betydning i de tilfælde, hvor en afgø-relse skal offentliggøres, men hvor der samtidig sker en særskilt orientering af enklageberettiget. I det tilfælde vil det være tidspunktet for offentliggørelsen (annon-cen), der regnes for starten på klagefristen, og ikke den særskilte meddelelse omafgørelsen til en klageberettiget. Se ogsåNKO_405/2007,der handler om to sager,hvor Naturklagenævnet afviste en klage fra tredjemand, uanset at kommunen hav-de givet tredjemand forkert oplysning om klagefrist. I begge tilfælde have den of-fentlige bekendtgørelse indeholdt korrekt angivelse af klagefristen.For så vidt angår endeligt vedtagne planer, er en klagevejledning betingelsen for,at klagefristen efter § 60 løber fra datoen for bekendtgørelsen (annoncen), se i øv-rigt afsnit 10.1.10 og 10.1.11 om klagevejledning.En afgørelse anses almindeligvis for at være meddelt (modtaget af) den pågæl-dende, dagen efter at myndigheden har sendt afgørelsen med alm. post. Hvis den-ne dag er en lørdag eller en helligdag, anses afgørelsen for modtaget den følgendehverdag. Hvis afgørelsens sendes pr. e-mail anses den for modtaget samme dag,hvis den er sendt inden for almindelig kontortidKlagen anses for rettidig, når den er modtaget af klagemyndigheden senest 4 ugerefter, at klageren har modtaget afgørelsen, henholdsvis efter at afgørelsen er of-fentliggjort. Den sidste klagedag slutter ved kontortids ophør. Kontortiderne frem-går afNaturklagenævnets hjemmeside– for tiden er det mandag-torsdag 8-16,fredag 8-15. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlængesfristen til den følgende hverdag.I nogle tilfælde træffes en afgørelse indirekte; fx kan afgørelser om lokalplanpligttræffes indirekte i forbindelse med meddelelse af en byggetilladelse, som ikke of-fentliggøres. I sådanne tilfælde regnes klagefristen fra det tidspunkt, hvor den kla-geberettigede bliver bekendt med afgørelsen eller dog burde have indset, at ensådan afgørelse var truffet. Der gælder ikke nogen generel pligt for kommunalbe-styrelsen til at orientere de klageberettigede om sådanne afgørelser, medmindrede retter henvendelse til kommunen. Så har kommunen pligt til at give klagevejled-ning.
10.1.5 Hvem sender man klagen tilKlage over kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 58, stk. 1, nr. 4 – retligespørgsmål – indgives til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 KøbenhavnNV eller[email protected].Det samme gælder klage efter § 58, stk. 1, nr. 2, over kom-munalbestyrelsers ekspropriationsbeslutninger efter § 47, stk. 1, jf. § 60, stk. 2,sidste pkt. Det skal fremgå af klagevejledningen.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
121
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Vær opmærksom på, at det er forskelligt fra klage over kommunalbestyrelsers af-gørelser efter § 35, stk. 1 – landzonebestemmelserne – der indgives til kommunal-bestyrelsen, som videresender klagen til Naturklagenævnet. (Se nærmere afsnit3.4 ivejledning om landzoneadministration).I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at kommunalbestyrelsen,hvis en klager henvender sig til kommunen, enten•skal videresende sagen til Naturklagenævnet (med besked til klageren) eller•straks gøre klageren opmærksom på, at klagen skal sendes til Naturklage-nævnet, og at klagefristen løber fra den oprindelige afgørelse.Efter planlovens § 58 a skal klage over grundejer- og beboerforeningers afgørelserefter § 21, stk. 1 – grundejerforeningers og beboerforeningers dispensation fra lo-kalplaner og byplanvedtægter mv. – indsendes til kommunalbestyrelsen.
10.1.6 Klagens indhold og udformningDer kan ikke stilles krav om, at klagen skal begrundes, seFOB 1999.293,hvorFolketingets Ombudsmand kritiserede Naturklagenævnet for at have henlagt ensag med den begrundelse, at klageren ikke havde identificeret de retlige spørgs-mål, som Nævnet skulle tage stilling til efter planlovens dagældende § 58, stk. 1,nr. 3.Det fremgår af planlovens § 60, at en klage skal være skriftlig. Kravet om skriftlig-hed er indført med planloven. Klager modtaget som brev, telegrammer, pr. telefaxeller e-mail anses som skriftligt indgivet.
10.1.7 Opsættende virkningSpørgsmålet om opsættende virkning drejer sig om, at afgørelsens retsvirkning ud-sættes, indtil klagemyndigheden har taget stilling til den påklagede afgørelse. Be-grundelsen for at tillægge en klage over afgørelsen denne virkning afhænger af,hvad afgørelsen går ud på, og hvem der klager. Der er fx hensynet til det fysiske/retlige grundlag, som ankeinstansen skal vurdere afgørelsens rigtighed på bag-grund af. Der kan også være et hensyn til muligheden for fysisk lovliggørelse, så-fremt klageren får medhold. Nedenfor vil der i beskedent omfang blive nævnt yder-ligere konkrete hensyn.10.1.7.1 Retlige klagerRettidig klage i henhold til planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, har ikke umiddel-bart opsættende virkning; men Naturklagenævnet kan bestemme, at en klage overen afgørelse, kommunalbestyrelsen har truffet, skal have opsættende virkning, jf. §60, stk. 3.Hvis et bygge- eller anlægsarbejde er iværksat, kan Naturklagenævnet desudenpåbyde dette standset (lovens § 60, stk. 3). Den bestemmelse er blevet benyttet,når der var rimelig grund til at tro, at den påklagede afgørelse led af betydeligemangler, og at afgørelsen af sagen ville blive påvirket af, om det påklagede arbej-de fik mulighed for at fortsætte.Klager over påbud og forbud kan også tillægges opsættende virkning af Naturkla-genævnet.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
122
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
10.1.7.2 EkspropriationsklagerRettidig klage over ekspropriationsbeslutninger efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 2,har efter § 60, stk. 4, opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindreNaturklagenævnet konkret bestemmer, at en klage ikke skal have opsættendevirkning.
10.1.9 SøgsmålAfgørelser efter planloven kan indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63 omdomstolskontrollen med forvaltningen. Kommunalbestyrelsers og Naturklagenæv-nets afgørelser kan indbringes for domstolene. Det er som hovedregel ikke nogenbetingelse, at den administrative rekurs er udtømt. Sag kan således anlægges,selvom klagemuligheden til Naturklagenævnet ikke er udnyttet.Ønsker man at indbringe en afgørelse truffet af Naturklagenævnet for domstolene,er man forpligtet til at rette sig efter Naturklagenævnets afgørelse, indtil domstolenmåtte bestemme noget andet.Efter planlovens § 62, stk. 1, skal sag være anlagt inden 6 måneder efter, at afgø-relsen er meddelt. Er der sket offentlig bekendtgørelse, regnes søgsmålsfristen frabekendtgørelsen.Planloven indeholder nogle undtagelser fra hovedreglen om, at søgsmål kan an-lægges, før den administrative rekurs er udtømt:Søgsmål til prøvelse af afgørelser, der er truffet af en forening efter § 21, stk. 1,kan således ikke anlægges, før klageadgangen til kommunalbestyrelsen efter § 58a er udnyttet (§ 62, stk. 2).Desuden kan spørgsmål, der kan prøves af taksationsmyndighederne efter § 50,ikke indbringes for domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse fore-ligger, jf. § 62, stk. 4.
10.1.10 KlagevejledningDet er de almindelige regler om klagevejledning, der gælder, jf. forvaltningslovens§ 25. Efter denne bestemmelse skal afgørelser, som kan påklages til anden for-valtningsmyndighed, være ledsaget af en vejledning om klageadgang, hvis afgø-relsen ikke fuldt ud giver den pågældende part medhold.Klagevejledningen skal indeholde oplysning om,•hvem der kan klage,•at klagen skal indgives skriftligt,•klageinstans og oplysning om, hvem klagen skal sendes til, og•klagefristens længde.•I sager der kun kan påklages efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og 5, skal detfremgå af klagevejledningen, at der kun kan klages over retlige spørgsmål.Klagevejledningen skal desuden oplyse om søgsmålsfristen i planlovens § 62, stk.1, jf. forvaltningslovens § 26.Der skal gives klagevejledning ved alle slags afgørelser, fx tilladelser, dispensatio-ner, påbud og forbud.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
123
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Der skal også gives klagevejledning ved offentliggørelse efter § 30 af endeligt ved-tagne planer. De oplysninger, en klagevejledning skal indeholde, skal fremgå afden offentlige bekendtgørelse (annoncen) om planens vedtagelse. Klagevejlednin-gen er en betingelse for, at klagefristen efter § 60 løber fra datoen for bekendtgø-relsen (annoncen).Der skal også gives klagevejledning, når der efter § 20, stk. 3, sker underretningom en meddelt dispensation til dem, der rettidigt har fremsat bemærkninger til an-søgningen.Pligt til at give klagevejledning ved meddelelse af afgørelser gælder også forgrundejer- og beboerforeninger, når de træffer afgørelse efter § 21, stk. 1.Det anbefales, at kommunalbestyrelsen indskærper dette over for foreningen, hvisen grundejer- eller beboerforening bemyndiges til at udøve beføjelserne efter § 21,stk. 1. Opmærksomheden henledes desuden på, at klage over foreningers afgørel-ser skal indsendes til kommunalbestyrelsen.
10.1.11 Eksempler på klagevejledning:10.1.11.1 Afgørelse i plansager og underretning i dispensationssager, der ik-ke offentliggøres‘Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan der kun klages til Naturklagenævnet overretlige spørgsmål. Det vil sige, at De fx kan klage, hvis De mener, at kommunalbe-styrelsen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. De kan derimod ikke klageover, at kommunalbestyrelsen efter Deres opfattelse burde have truffet en andenafgørelse.Klage sendes til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, ellerpr. e-mail: [email protected]. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4uger efter, at De har modtaget denne afgørelse.For oplysning om gebyr i forbindelse med klager, se Naturklagenævnets hjemme-side,www.nkn.dk.Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder ef-ter, at De har modtaget afgørelsen.’10.1.11.2 Offentliggørelse af planforslag uden miljøvurdering‘Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, kan der kun klages til Naturklagenævnet overretlige spørgsmål. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lov-lighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse og om offentliggørelsen af forslaget.Der kan derimod ikke klages over planforslagets hensigtsmæssighed eller rimelig-hed.Desuden kan kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 16 i lov om miljøvurdering afplaner og programmer – om at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurderingaf planforslaget – påklages til Naturklagenævnet, jf. miljøvurderingslovens § 16.Klagen skal være skriftlig og sendes til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400København NV, eller pr. e-mail: [email protected]. Klagen skal være modtaget af Na-turklagenævnet inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
124
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
For oplysning om gebyr i forbindelse med klager, se Naturklagenævnets hjemme-sidewww.nkn.dkHvis De vil indbringe spørgsmål, om planforslaget er lovligt tilvejebragt eller offent-liggjort eller spørgsmål om byrådets afgørelse vedrørende miljøvurdering, for dom-stolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen for denne annonces offentliggø-relse’.10.1.11.3 Offentliggørelse af planer uden miljøvurdering’Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil si-ge, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovligetilvejebringelse. Det er et retligt spørgsmål, om der skulle have været udarbejdeten miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der kanderimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed eller rimelighed.Klage skal være skriftlig og sendes til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400København NV, eller e-mail: [email protected]. Klagen skal være modtaget af Naturkla-genævnet inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse.For oplysning om gebyr i forbindelse med klager, se Naturklagenævnets hjemme-sidewww.nkn.dk.Hvis De vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal det skeinden 6 måneder fra datoen for denne annonces offentliggørelse’.10.1.11.4 Offentliggørelse af planer med miljøvurdering’Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil si-ge, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovligetilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed el-ler rimelighed.Desuden kan kommunalbestyrelsens miljøvurdering efter lov om miljøvurdering afplaner og programmer påklages til Naturklagenævnet, jf. miljøvurderingslovens §16Klage skal være skriftlig og sendes til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400København NV, eller e-mail:[email protected].Klagen skal være modtaget af Naturkla-genævnet inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse.For oplysning om gebyr i forbindelse med klager, se Naturklagenævnets hjemme-sidewww.nkn.dk.Hvis De vil indbringe spørgsmål om planens eller miljøvurderingens lovlighed fordomstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for denne annonces offent-liggørelse.’10.1.11.5 Ekspropriationssager‘De kan klage over denne afgørelse efter reglerne i planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.Klage sendes til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, ellerpr. e-mail:[email protected].Klagen skal være skriftlig og den skal være modtaget afNaturklagenævnet inden 4 uger fra modtagelsen af denne afgørelse.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
125
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder ef-ter, at De har modtaget afgørelsen.’
11 EKSPROPRIATION § 47 OG § 50Generelt om ekspropriation efter planlovenEfter planlovens § 47, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom,der tilhører private, eller privates rettigheder over fast ejendom, når ekspropriatio-nen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en by-planvedtægt.Planlovens § 47, stk. 1, omtaler alene kommunalbestyrelsen, som den myndighed,der kan beslutte at gennemføre en ekspropriation. Udgangspunktet er, at en kom-munalbestyrelse frit kan delegere sin kompetence til at træffe beslutning til et ud-valg, medmindre det fremgår af lovgivningen, at der er forbud mod delegation. Det-te gælder også beslutninger om ekspropriation. En beslutning om ekspropriationtruffet af et udvalg, som kommunalbestyrelsen har delegeret ekspropriationskom-petencen til, anses ikke for at være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, da der ef-terhånden er opstillet væsentlige processuelle garantier for behandlingen af sådan-ne indgribende beslutninger. Selvom der således er fri adgang til at delegere enbeslutning om ekspropriation fra kommunalbestyrelsen til et (stående) udvalg un-der kommunalbestyrelsen, vil der fortsat i sager, hvor beslutningen er særdelesindgribende overfor borgeren, og/eller der under processen fremkommer væsentli-ge bemærkninger fra borgeren, kunne opstilles et krav om, at sådanne sager/ind-sigelser skal forelægges for kommunalbestyrelsen, se Forvaltningsret, Hans Gam-meltoft-Hansen m.fl., 2. udg., 2002, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Køben-havn, s. 154.Også forholdet til ejendomsavancebeskatningsloven kan i visse tilfælde udelukkedelegation til et udvalg.Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 1. pkt., gives der skattefrihed på enerstatningssum, som er modtaget i anledning af ekspropriation, Denne bestemmel-se er det ikke vanskelig at påse overholdelsen af, for her skal der foretages eks-propriation. Efter § 11, 2. pkt., gives der også skattefrihed på ‘… fortjeneste vedsalg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne forat ekspropriere ejendommen.’Skattemyndighederne vurderer, at i de tilfælde, der er omfattet af ejendomsavan-cebeskatningslovens § 11, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen på et møde træffe‘… beslutning om at iværksætte en egentlig ekspropriation af den pågældendeejendom, hvis lodsejeren ikke vil gå med til en frivillig aftale’, se Michael BjørnHansen, Om skattefrihed ved overdragelse af fast ejendom i ekspropriationssitua-tioner, SR-SKAT, nr. 4, oktober 2007, s. 324-333 (s. 328). Muligheden for at dele-gere beslutningen til et udvalg gælder derfor ikke i de situationer, hvor kommunenopnår en frivillig aftale med ejeren i en ekspropriationslignende handel. Grundlagetfor denne fortolkning er Folketingets Ombudsmands afgørelser FOB 1972.92 ogFOB 1974.23 og Indenrigsministeriets gældendeskrivelse nr. 167 af 15. juli 1974om amtsråds og kommunalbestyrelsers beslutninger om ekspropriation af fastejendom.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
126
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
SKAT har dog accepteret, at kommunalbestyrelsens beslutning om at ville ekspro-priere, hvis en frivillig aftale ikke kunne opnås, lå nogle få uger forud for lokalpla-nens vedtagelse. Ligeså, hvis lokalplanen er lige ved at blive vedtaget.Folketinget har den 28. maj 2009 vedtaget en ændring af planlovens ekspropriati-onsbestemmelser. Ved lovforslaget (L 135) fjernes kommunernes adgang til atekspropriere til byudvikling på grundlag af kommuneplanen. Lovændringen træder ikraft den 1. august 2009.Det fremgår af en overgangsbestemmelse, at hvis der inden den 1. august 2009alene er truffet en principbeslutning om at ekspropriere en eller flere ejendomme tilbyudvikling på grundlag af en kommuneplan, vil kommunen ikke kunne videreføredenne proces, hvis der først træffes endelig konkret beslutning om at ekspropriere ioverensstemmelse hermed efter den 1. august 2009. Har kommunen derimod truf-fet en konkret beslutning om ekspropriation til byudvikling på grundlag af en kom-muneplan af en eller flere ejendomme inden den 1. august 2009, vil kommunenkunne gennemføre beslutningen efter de hidtil gældende regler.
11.1 Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplanerEfter planlovens § 47, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom,der tilhører private, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkelig-gørelsen af en lokalplan.Kommunalbestyrelsens hjemmel til at ekspropriere er ikke begrænset til offentligeformål, men omfatter også tilfælde, hvor ekspropriationen sker til fordel for privateunder forudsætning af, at der er almene planlægningsmæssige interesser i areal-afståelsen.Naturklagenævnet har i afgørelser om ekspropriationers lovlighed bl.a. udtalt, atplanlovens hjemmel til ekspropriation skal administreres under hensyn til grundlo-vens § 73. På grundlag af praksis efter denne bestemmelse gælder en række al-mindelige betingelser, der skal være opfyldt ved ekspropriation. Heraf følger navn-lig, at ekspropriationen skal være lovlig, nødvendig og tidsmæssig aktuel for reali-seringen af ekspropriationsformålet i den konkrete situation.At ekspropriationsformålet skal være lovligt betyder navnlig, at den til grund liggen-de lokalplan skal være gyldig, endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, og atfornødne tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder skal være meddelt,inden ekspropriationen gennemføres.Dernæst skal formålet være lovligt i forhold til planloven.Ekspropriationsindgrebet skal desuden være nødvendigt for realiseringen af eks-propriationsformålet. I nødvendighedskravet ligger bl.a., at virkeliggørelsen af eks-propriationsformålet skal være tidsmæssig aktuel.I nødvendighedskravet ligger endvidere bl.a., at ekspropriationen skal være af væ-sentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. Ved ekspropriation til fordel forprivate skærpes kravene til nødvendigheden i forhold til ekspropriation til offentligeformål.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
127
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Nødvendighedskravet er en del af det almindelige proportionalitetskrav. Tvangs-mæssig afståelse af en ejendom kan således ikke gennemføres, hvis det, der øn-skes opnået ved ekspropriationen, kan gennemføres på en for grundejeren mindreindgribende måde, eller hvis ejeren – bortset fra offentligt formål – selv kan og vilrealisere ekspropriationsformålet.Nedenfor følger en nærmere gennemgang af bl.a. ekspropriationsadgangen ogden praksis, der knytter sig hertil.11.1.1. Nærmere om indholdet af planlovens § 47, stk. 1Efter planlovens § 47, stk. 1, kan der foretages ekspropriation til virkeliggørelse afden detaljerede planlægning i en lokalplan eller en byplanvedtægt. Bestemmelsener en videreførelse af kommuneplanlovens § 34, stk. 1, der var en sammenskriv-ning af forskellige ekspropriationshjemler i tidligere byplan- og byggelove. Der kaneksproprieres privates faste ejendomme og privates rettigheder over faste ejen-domme. Kun rådigheds- og tilegnelsesservitutterne kan eksproprieres, mens (gyl-digheden af) tilstandsservitutter kan ophæves ved en lokalplan efter planlovens §15, stk. 2, nr. 16.Efter ordlyden omfatter § 47 kun ejendom, der tilhører private, eller private rettig-heder over en ejendom. Ekspropriation kan dog efter omstændighederne ogsågennemføres af ejendomme, der tilhører det offentlige. I det omfang fx en kommu-ne har det, der kan sidestilles med en privatretlig (grundejer)interesse, kan der så-ledes efter praksis også foretages ekspropriation. Se fx KFE 2004.272, hvor enservitut med kommune A som påtaleberettiget søgtes eksproprieret af kommune B,hvor den faste ejendom lå. Afgørelsen er nærmere omtalt nedenfor i afsnit 11.1.2.Efter planlovens § 47, stk. 1, kan der også foretages ekspropriation til fordel for pri-vate. Kommunen behøver således ikke, som det forudsættes ved ekspropriation tilbyudvikling, at blive ejer af det eksproprierede areal. Denne mulighed har grundlagi domstolspraksis så tidligt som 1948, hvor kommunen ønskede at realisere en be-byggelsesplan, og da én af grundejerne, hvis ejendom var omfattet af planens om-råde, først ønskede at medvirke til realiseringen på et senere tidspunkt, blev hansejendom eksproprieret med hjemmel i den kommunale vedtægt. Højesteret stad-fæstede afgørelsen ved at konstatere, at vedtægten rummede den korrekte hjem-mel, og at ekspropriationen ikke ansås at tjene andet formål end gennemførelse afplanen.I forlængelse af KFE 1993.215 (samme iNKO 3/1993),hvor der blev foretaget eks-propriation til en golfbane til en privat, antages det, at overdragelsen til en privatkan/vil føre til en skærpet vurdering af indgrebets proportionalitet, dvs. indgrebetsegnethed, nødvendighed og forholdsmæssighed.Ved en formandsafgørelse i Naturklagenævnet (af 9. december 1993, omtalt i KFE1994.105, note 1) blev der taget stilling til spørgsmålet, om en ekspropriation i for-bindelse med udvidelse af et museum kunne ske med henblik på at videreoverdra-ge arealet til staten, og om en sådan videreoverdragelse da måtte bevirke, at heleejendommen skulle eksproprieres. Naturklagenævnet udtalte, at det ikke var enbetingelse for ekspropriationens lovlighed, at virkeliggørelsen af en lokalplan skulleforestås af kommunen. Berettigelsen af ejerens krav om overtagelse af hele ejen-dommen har ikke betydning for vurderingen af ekspropriationens lovlighed, men eret krav, der vurderes af taksationskommissionen. Derudover ansås de øvrige eks-propriationsbetingelser for opfyldt.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
128
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
11.1.2 Det nødvendige plangrundlag for at foretage ekspropria-tionDer skal foreligge en gyldigt vedtaget og offentliggjort lokalplan eller byplanvedtægtmed bestemmelser, der med en vis præcision angiver den anvendelse eller bebyg-gelse, hvortil der ønskes eksproprieret. Det areal, der ønskes eksproprieret, skalvære omfattet af lokalplanen, jf. fx KFE 1998.124 (MAD 1997.723 NKN). Se ogsåMAD 2007.1636 NKN. Det gælder også, selvom der eksproprieres midlertidigt tiletablering af byggeplads mv., jf. KFE 1995.172, se samme afgørelse omtalt iNKO56/1995.Bestemmelserne i lokalplanen skal ligge inden for lokalplankataloget i planlovens §15, stk. 2, og de skal være planlægningsmæssigt begrundede. I Naturklagenæv-nets afgørelse af 16. april 2007 (NKN-32-00010), refereret i KFE 2007.392, note 1,fandt Naturklagenævnet, at ekspropriation af et areal til udvidelse af en parkerings-plads til et supermarked var i overensstemmelse med varetagelsen af den kommu-nale opgave, det er at sikre tilstrækkelige parkeringsarealer. Lokalplanens bestem-melser herom var derfor begrundet i saglige, planlægningsmæssige hensyn.Det gælder også ekspropriation af rettigheder over fast ejendom, jf. KFE 2004.272.Denne sag angik en kommune, som havde truffet afgørelse om ekspropriation afen tilbagekøbsklausul, som i henhold til en tinglyst deklaration tilkom en andenkommune. Kommunens ekspropriationsbeslutning var begrundet med, at deklara-tionen var til hinder for gennemførelsen af en lokalplan, hvorefter der skulle opfø-res almene ældreboliger efter lov om almene boliger mv. Støttetilsagn efter lov omalmene boliger mv. er betinget af, at der ikke bygges på arealer med tinglyste til-bagekøbsklausuler. Der er imidlertid ikke hjemmel i lokalplankataloget til at fast-sætte nærmere bestemmelser om ejerforhold, og derfor kunne kommunen ikke fo-retage den ønskede ekspropriation.I KFE 1995.69 ophævedes ekspropriationsbeslutningen på grund af manglendelandzonetilladelse. Afgørelsen er et eksempel på, at de nødvendige tilladelser skalforeligge på tidspunktet for beslutning om ekspropriation.Der skal være tale om en detaljeret planlægning, og de økonomiske midler skalvære afsat til virkeliggørelsen af projektet (aktualitet):NKO 118 b/1996,og MAD 1999.419Ø gengiver Østre Landsrets behandling af Na-turklagenævnets afgørelse. Landsretten frifandt Naturklagenævnet og opretholdtederved nævnets afgørelse. Kommunen havde truffet beslutning om ekspropriationaf to delområder med henblik på at påbegynde et konkret byggeprojekt i delområ-de I. For dette område var der udlagt byggefelter, veje, stier og parkeringspladsersamt afsat økonomiske midler til projektets virkeliggørelse, mens der for delområdeII kun var angivet et stiforløb og ikke nogen økonomi. Naturklagenævnet lagdevægt på, at der kun for delområde I’s vedkommende var tale om en sådan deltalje-ret planlægning og økonomi, at der kunne foretages ekspropriation til virkeliggørel-se af lokalplanen. Ekspropriationen af delområde II ophævedes herefter som ugyl-dig.I Naturklagenævnets afgørelse af 20. december 2007 (NKN-32-00012) om ekspro-priation af areal til flugtskydebane fandt Naturklagenævnet, at et fremsat forligstil-bud viste, at der var truffet de fornødne økonomiske/budgetmæssige dispositionerfor projektets virkeliggørelse.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
129
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Der kan ikke eksproprieres på grundlag af en rammelokalplan, jf. KFE 1996.119.Selvom denne mulighed kan opfattes som en oplagt måde at erstatte den nu op-hævede adgang til at ekspropriere efter kommuneplanen på, og samtidig påbe-gynde ekspropriationsprocessen på et tidligere tidspunkt, end den detaljerede lo-kalplanlægning ellers ville give mulighed for, er der ikke hjemmel til dette i planlo-ven.I forlængelse af kravet om en detaljeret planlægning har det i nogle tilfælde væretgjort gældende, at den valgte planlægningsmæssige løsning fra kommunens sidevar optaget som en del af lokalplanens principper (formål), og allerede derfor kun-ne der ikke optages forhandlinger med grundejeren om alternative placeringer.Hvorvidt de valgte placeringer indgår som en del af lokalplanens formål, har ligele-des betydning for, om kommunen på baggrund af en dispensation fra lokalplanenkan træffe beslutning om alternative placeringer:Se således KFE 2002.390 (MAD 2002.799 NKN), hvor kommunen havde lokal-planlagt til offentligt formål med henblik på opførelsen af et gymnasium. Naturkla-genævnet havde i en tidligere afgørelse om lokalplanens tilvejebringelse og gyldig-hed fundet, at opdelingen af områderne i delområder til henholdsvis offentlig plads,erhverv, offentlige formål (gymnasium), boliger og færdselsareal var truffet ud frasaglige planlægningsmæssige overvejelser om en hensigtsmæssig byudvikling.Klageren påpegede, at kommunen ikke behøver at ekspropriere det pågældendeareal, da gymnasiet kunnne opføres på et andet areal inden for lokalplanens om-råde. Det af klageren foreslåede areal var imidlertid udlagt til erhvervsformål, og daopdelingen i delområder ansås for at være et princip i planen, ville det ikke væremuligt at opføre gymnasiet i erhvervsområdet efter en dispensation. Derfor (og afandre grunde, se nedenfor) blev ekspropriationen opretholdt.I KFE 1996.250b (NKO118 A/1996)havde kommunen ønsket at ekspropriere etmindre areal til vejadgang inden for et i en lokalplan fastlagt boligområde. Klagerenforeslog en alternativ placering af vejadgangen, hvilket kommunen imidlertid afslogmed den begrundelse, at det ville være i strid med lokalplanens principper. Hertiludtalte Naturklagenævnet, at lokalplanens principper er planens formålsbestem-melse, og vejadgangens konkrete placering var indtegnet på lokalplanens bebyg-gelsesplan, men den fremgik ikke som en del af lokalplanens formål. På den bag-grund var det ikke udelukket at overveje dispensation som grundlag for en merehensigtsmæssig placering. Derfor (og af andre grunde, se nedenfor) blev ekspro-priationsbeslutningen ophævet.Som det er fremgået af flere af de nævnte afgørelser ovenfor, vil der ofte være taleom, at der er flere mulige placeringer, og hvordan vælger man den mest hensigts-mæssige løsning – planlægningsmæssigt som ekspropriationsretligt? Kommunenhar ikke pligt til at forhandle alternative placeringer (se omtalen af KFE 1999.105nedenfor i afsnit 11.1.3.2). Fra praksis i Naturklagenævnet kan dog nævnes to af-gørelser, hvor nævnet udtrykkeligt forholder sig til de kriterier, som nævnet finder afbetydning i den sammenhæng.Den første er KFE 2002.390 (samme i MAD 2002.799 NKN), hvor kommunen hav-de lokalplanlagt til offentligt formål med henblik på opførelsen af et gymnasium.Naturklagenævnet havde i en tidligere afgørelse om lokalplanens tilvejebringelseog gyldighed fundet, at beslutningen var truffet ud fra saglige planlægningsmæssi-ge overvejelser om en hensigtsmæssig byudvikling. Kommunen ønskede nu at
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
130
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
ekspropriere arealet, hvorpå gymnasiet skulle opføres. Der var afsat midler til opfø-relsen heraf på kommunens budget for indeværende og kommende år. Selvomkommunen i det skriftlige materiale ikke udtrykkeligt havde redegjort for hvilke an-dre muligheder, der måtte have været for realiseringen af gymnasieprojektet udenekspropriation af den pågældende ejendom, fandt Naturklagenævnet, at placerin-gen af gymnasiet var udtryk for en rimelig afvejning af hensynet til den af kommu-nen planlagte indretning af centerområdet over for ejerens ønske om at beholdeejendommen: ‘En helhedsvurdering baseret på en stillingtagen til den nærmereplacering af gymnasium, erhvervsområder, centerplads, cykelstien og vejene mv.må her tillægges betydelig vægt.’ På den baggrund blev ekspropriationsbeslutnin-gen stadfæstet.I MAD 2005.1807 NKN havde kommunen, på baggrund af en lokalplan for områ-det, truffet beslutning om at ekspropriere bygninger og lejemål på grunden – grun-den var ejet af kommunen – til placering af en rundkørsel. Placeringen af rundkørs-len, der skulle tilvejebringe hensigtsmæssige tilkørselsforhold til havnearealer,havde været genstand for indgående overvejelser om trafikale og færdselsmæssi-ge forhold i området i forbindelse med den kommunale planlægning. Kommunenhavde også inddraget og overvejet de af klageren foreslåede ændrede placeringerog begrundet afslagene, herunder at et af klagerens forslag ville være ligeså ind-gribende for klageren (nedrivning af bygninger), som den foreliggende beslutningom ekspropriation. Et flertal på 8 medlemmer af Naturklagenævnet fandt, at nød-vendighedskravet (og de øvrige betingelser) var opfyldt. Et mindretal på 2 med-lemmer af Naturklagenævnet fandt, at rundkørslen kunne placeres et andet sted.Om en meget detaljeret lokalplan i sig selv udgør en ekspropriation, afgøres eftergrundlovens § 73, jf. KFE 1996.244 (NKOnr. 106/1996).Se også MAD2008.1835H, hvor Højesteret fandt, at der på trods af detaljeringsniveauet (krav omfortsat hoteldrift) ikke var tale om ekspropriation efter grundlovens § 73.Under plangrundlaget hører også hensynet til nødvendige tilladelser efter andenlovgivning som fx naturbeskyttelsesloven. I forhold til beslutningen om ekspropria-tion skal de nødvendige tilladelser foreligge på det tidspunkt, hvor beslutningentræffes. Derimod kan der afholdes åstedsforretning, uden at sådanne tilladelser fo-religger, jf. KFE 1993.229.Endelig bør det nævnes, at kommunen kan vælge at ekspropriere til delvis opfyl-delse af en lokalplan, jf. bl.a. KFE 2001.369. Ved afgørelsen fandt Naturklagenæv-net ikke grund til at imødekomme klagerens påstand om, at der ved ekspropriationtil delvis opfyldelse af en lokalplan skal anvendes et skærpet hjemmelskrav vedvurderingen af påståede gener herved. Der er med andre ord ikke grundlag for atantage, at planlovens § 47, stk. 1, alene giver mulighed for at ekspropriere til heleplanens virkeliggørelse eller slet ikke. Det ville i øvrigt også være i strid med nød-vendighedskriteriet, og dermed proportionalitetskriteriet, se nedenfor, hvorefter derkun må eksproprieres det nødvendige areal, jf. KFE 2007.392.11.1.3 Særlige hensynDet fremgår af planlovens § 47, stk. 1, at en kommunalbestyrelse kan eksproprie-re, når det er af væsentlig betydning for at realisere en lokalplan eller byplanved-tægt. Det skal med andre ord være nødvendigt at gennemføre ekspropriationen.Fremhævelse af ekspropriationens nødvendighed er med Naturklagenævnets orddet samme som at pointere, at proportionalitetsprincippet skal anvendes: ‘Kravet
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
131
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
om, at ekspropriationen skal være nødvendig, er udtryk for, at det almindelige pro-portionalitetsprincip skal være opfyldt. Tvangsmæssig afståelse af en ejendom kansåledes ikke gennemføres, hvis det der tilsigtes med ekspropriationen, kan gen-nemføres på en for grundejeren mindre indgribende måde’, jf. bl.a. KFE 2001.369,KFE 2002.390 (MAD 2002.799 NKN), og KFE 2007.392 (MAD 2007.350 NKN).Proportionalitetsprincippet består af tre aspekter: egnethed, nødvendighed og for-holdsmæssighed. Efter dansk ret er der ikke tradition for at gennemgå alle aspek-ter af proportionalitetsprincippet, men princippet kan anvendes som et redskab tilat vurdere, om betingelserne nu også må anses for opfyldt med henblik på at fore-tage den ønskede ekspropriation.Gennemgangen af praksis på området nedenfor er inddelt således, at der først om-tales de afgørelser, som lægger vægt på nødvendigheden, hvilket her forstås snæ-vert. Et indgreb kan være nødvendigt, men det behøver ikke at være forholdsmæs-sigt, og det er denne sondring, der anvendes ved gennemgangen af praksis ne-denfor. Inden for kravet om nødvendighed falder også vurderingen af egnethed tilat fuldføre formålet, hvorunder hensynet til grundejerens mulighed for selv at reali-sere formålet indgår.Dernæst vil der blive omtalt afgørelser, hvor indgrebets forholdsmæssighed ellerrimelighed indgår i vurderingen. Ved vurderingen af rimeligheden har Naturklage-nævnet i nyere praksis søgt at fremhæve den/de målestok(ke), der anvendes til atvurdere indgrebets rimelighed/forholdsmæsssighed.11.1.3.1 NødvendighedskravetDet følger af den praksis, som har udviklet sig efter grundlovens § 73 om ekspro-priation, at nødvendighedskravet vil være opfyldt, når der er tale om hensyn tilmenneskers sundhed, sygdomsforebyggelse og lignende stærke samfundsmæssi-ge interesser. Se fx Naturklagenævnets afgørelse af 13. marts 2007 (NKN-32-00006), refereret i KFE 2007.392, note 1, hvor nævnet fandt, at ekspropriation afen del af en landbrugsejendom til en adgangsvej til et privat vandværk opfyldtenødvendighedskravet, da hensynet til vandforsyningens sikkerhed skulle prioritereshøjt.Se også Naturklagenævnet afgørelse i MAD 2007.321 NKN, hvor der var lokal-planlagt for udvidelse af en eksisterende, kontrolleret losseplads. Ejeren påstod, atnødvendighedskravet ikke var opfyldt, da han selv ønskede at realisere planengennem salg, men det skulle ske til markedspris. Naturklagenævnet fandt, at detmåtte lægges til grund, at der ikke kunne opnås enighed om prisen for en frivilligafståelse af arealerne. Virkeliggørelsen af lokalplanen forudsætter derfor, at der fo-retages en ekspropriation, hvorved nødvendighedskravet var opfyldt.I andre tilfælde, hvor knap så alvorlige interesser står på spil, anvendes nødven-dighedskravet til bl.a. at sikre, at kommunen ikke inddrager mere areal end nød-vendigt, se fx KFE 2001.369, hvor kommunen havde besluttet at ekspropriere ca.225.000 m ud af et område på ca. 28.000 m til udbygning af et attraktivt boligområ-de. Det mindre område forventedes at omfatte få års salg af grunde, mens detsamlede område forventedes at svare til 8-10 års salg af grunde. Kommunen hav-de tidligere i processen undersøgt alternative placeringer. Naturklagenævnet fandt,at beslutningen om at foretage ekspropriation opfyldte nødvendighedskravet, lige-som det var planlægningsmæssigt velbegrundet.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
132
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Nødvendighedskravet kan også være med til at sikre, at grundlaget for kommu-nens beslutning om ekspropriation træffes på et sagligt og velovervejet grundlag,således at grundejeren værnes mod unødige gener i den forbindelse. Se såledesKFE 1996.250b (NKO118 A/1996),hvor kommunen havde ønsket at ekspropriereet mindre areal til vejadgang inden for et i en lokalplan fastlagt boligområde. Ifølgebebyggelsesplanen skulle der imidlertid også etableres 3 boliger delvist på ejerensgrund: 2 nord for vejadgangen og 1 syd for vejadgangen. Arealet til opførelse afdisse blev imidlertid ikke eksproprieret. Naturklagenævnet fastslog, at kommunenikke havde taget endelig stilling til placeringen af hverken vejadgangen eller de 3boliger, hvorfor ekspropriationen ikke opfyldte nødvendighedskravet.Nødvendighedskravet knytter sig til virkeliggørelse af planens formål, og den harsom sådan ikke noget at gøre med en moralsk/politisk vurdering. Problemstillingenkommer navnlig frem, når der eksproprieres til fritidsanlæg. I KFE 1996.132 ansåkommunalbestyrelsen det nødvendigt til lokalplanens virkeliggørelse at eksproprie-re et areal på 1,7 ha til anlæg af 2 huller til brug for en 18 hullers golfbane. Det øv-rige 62 ha store, kystnære areal til anlæg af golfbanen var erhvervet i fri handel.Naturbeskyttelseshensyn havde nødvendiggjort en indskrænkning af det oprinde-ligt planlagte golfbaneareal, hvorfor arealet på 1,7 ha var nødvendigt for at færdig-gøre projektet. Naturklagenævnet fandt, at ekspropriationen var nødvendig ogplanlægningsmæssig velbegrundet.11.1.3.2 Kravet om rimelighed/forholdsmæssighedEn ekspropriation skal også være rimelig eller udtrykt i proportionalitetsprincippetsterminologi: en ekspropriation skal være forholdsmæssig foruden at være nødven-dig og egnet til at opfylde formålet med ekspropriationen. Kravet om, at også for-holdsmæssigheden ved et indgreb skal vurderes eller i hvert fald indgå i bedøm-melsen, skal ses som den sidste – juridiske – stopklods for gennemførelsen af etekspropriativt indgreb, hvor formålet ikke står mål med de gener, ejeren påføres iden sammenhæng.I KFE 1993.215 (NKO3/1993)fandt Naturklagenævnet det ikke nødvendigt for engolfbane af internationalt format at ekspropriere yderligere et areal til anlæg af enøvebane og turistfaciliteter. Naturklagenævnets afgørelse beror efter note 1 i KFE1993.215 på to forhold: for det første var det samlede areal til udlægning af golfba-nen større end normalt, hvad der kan have haft betydning for spørgsmålet om eks-propriationens nødvendighed. Det andet forhold – der formentlig skærpede vurde-ringen til ekspropriationens nødvendighed – var, at ekspropriationen skulle ske tilfordel for en privat, dvs. at det var en privat person og ikke kommunen, der skullestå for anlægsarbejder mv.I KFE 2001.126 (NKO214/2000og MAD 2000.852 NKN) havde kommunen truffetbeslutning om udvidelse af en almen flyveplads med henblik på at etablere et spil-optræk til en svæveflyveklub. Baneudvidelsen var i øvrigt ikke nødvendig for flyve-pladsens almindelige drift. Klubben havde på daværende tidspunkt mindre end 50medlemmer, og ekspropriationen ville medføre et meget generende indgreb i enlandbrugsejendoms jorde. Samtidig havde klubben mulighed for at anvende en an-den flyveplads, der lå inden for en radius af 20 kilometer. Naturklagenævnet lagdetil grund, at der kunne eksproprieres til fordel for en privat forening, når der var ‘…almene, byplanmæssige interesser i arealafståelsen.’ På den baggrund fandt Na-turklagenævnet, at hensynet til brugerne af svævefly ikke var så tungtvejende, atarealet kunne eksproprieres.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
133
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
I Naturklagenævnets afgørelse af 20. december 2007 (NKN-32-00012) om ekspro-priation af areal til flugtskydebane, blev der fra flertallets side (6 medlemmer afnævnet) lagt vægt på, at det trods flere forsøg fra kommunens side ikke havde væ-ret muligt at opnå godkendelse til en anden placering af flugtskydebanen, og at denærmeste miljøgodkendte flugtskydebaner (der lå i andre kommuner) ikke havdekapacitet til at modtage flere jægere. Den lokale jagtforening, som arealet i givetfald skulle eksproprieres til, talte ca. 290 medlemmer. I forhold til naboerne kunneder stilles betingelser i forbindelse med den forestående miljøgodkendelse af sky-debanen. Flertallet i Naturklagenævnet fandt således, at ekspropriationen hverkenvar uhensigtsmæssig eller urimelig, og at afståelsen til den private forening var by-planmæssig forsvarlig. Mindretallet på 3 medlemmer fandt ikke, at der var tilstræk-keligt grundlag for at ekspropriere.I KFE 1994.105 havde kommunen ved en lokalplan udlagt 9 ha til udvidelse af eneksisterende sportsplads. Kommunen eksproprierede 1,6 ha af en privatejet ejen-dom til dette formål. Der var afsat økonomiske midler til etablering af udvidelsen,og arbejdet ønskedes iværksat hurtigst muligt. Naturklagenævnet fandt, at ekspro-priationen af det 1,6 ha store areal var planlægningsmæssigt velbegrundet, idet detlå parallelt med den eksisterende sportsplads, og læbeplantningen kunne indgåved etableringen af den nye bane. Der ville samtidig blive bedre tilkørselsforholdved placering af banen på det pågældende areal. Naturklagenævnet bemærkede,at kommunen ikke har pligt til at forhandle alternative placeringer. Generne vedden valgte placering og ødelæggelse af naturværdier kunne efter Naturklagenæv-net ikke opveje den hensigtsmæssige placering og udformning. Ekspropriationsbe-slutningen ansås derfor for nødvendig og rimelig.I MAD 2007.1636 NKN havde kommunen lokalplanlagt for en udvidelse af nogleboldbaner i forbindelse med en skole. Naturklagenævnet fandt, at den idrætsfor-ening, som skulle anvende banerne, ikke kunne henvises til andre steder, idet det ien by med 1.600 indbyggere må anses for nødvendigt at frigøre skolens boldbanerfor idrætsforeningens aktiviteter og i stedet for etablere selvstændige baner til atdække foreningens behov. Derudover anså Naturklagenævnet det for planlæg-ningsmæssigt velbegrundet at placere baner i tilknytning til de eksisterende, såle-des at de tilknyttede faciliteter kunne anvendes optimalt. Ekspropriationsbeslutnin-gen blev derfor opretholdt.Til sidst skal opmærksomheden henledes på MAD 2007.1629 NKN som eksempelpå en afgørelse, der ikke har med fritidsaktiviteter at gøre, men udvikling af lokal-samfund, arbejdspladser mv. Afgørelsen blev indbragt for domstolene, som veddom afsagt den 19. december 2008 stadfæstede Naturklagenævnets afgørelse.
11.2 FremgangsmådeFor så vidt angår fremgangsmåden ved ekspropriation, henviser planloven til lovom offentlige veje § 45 og §§ 47-49 (planlovens § 47, stk. 3). Det betyder, at derefter reglerne i vejloven skal afholdes åstedsforretning, og at kommunalbestyrelsenførst efter udløbet af den frist, der er fastsat i vejlovens § 48 kan træffe ekspropria-tionsbeslutning.En lokalplan kan ikke danne grundlag for en ekspropriationsbeslutning, før planenhar fået endeligt bindende virkning ved den offentlige bekendtgørelse (planlovens§ 30). Indledende skridt til ekspropriationen, som afholdelse af åstedsforretning
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
134
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
mv., bør ikke finde sted, før indholdet af lokalplanen er kendt, dvs. før lokalplanener endeligt vedtaget.
11.3 Ekspropriation af rettighederPlanlovens § 47 giver også hjemmel til ekspropriation af private rettigheder overfast ejendom, fx leje-, brugs- eller servitutrettigheder.Med hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr. 16, kan der uden ekspropriation i en lo-kalplan træffes bestemmelse om ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne til-standsservitutter, hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanensformål. Private rådigheds- og tilegnelsesservitutter kan derimod kun fjernes vedekspropriation.Om bortfald af servitutter efter § 18, se afsnit 2.17.
11.4 Klage over ekspropriationsbeslutningerEfter planlovens § 58, stk. 1, nr. 2, kan ekspropriationsbeslutningen påklages tilNaturklagenævnet.Klageadgangen er ikke begrænset til retlige spørgsmål. Også spørgsmål om eks-propriationens hensigtsmæssighed og rimelighed kan påklages. (se nærmere kap.10)Hvis der ikke er enighed om ekspropriationserstatningens størrelse, fastsættesdenne af taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje (planlovens § 50).
12 Håndhævelse og tilsynIfølge planlovens § 51 har kommunalbestyrelsen pligt til at påse overholdelse afplanloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, herunder lokalplaner ogbyplanvedtægter. Hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med et ulovligt forhold,har den pligt til at få det lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betyd-ning. Se nærmere iVejledning om Håndhævelse af Naturbeskyttelsesloven, Plan-loven og Byggeloven(nr. 9392 af 01/05/2007).
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
135
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Bilag 1 Oversigt over vejledninger mv.Oversigten indeholder vejledninger, der er omtalt i denne lokalplanvejledning:Vejledning om kommuneplanlægning,By- og Landskabsstyrelsen 2008Vejledning nr. 9608 af 06/09/2005 om Lokalplanlægning for Husbåde til HelårsbeboelseLokalplanvejledning 2000,Landsby med jordbrugsparceller, MiljøministerietPlanstyrelsensVejledning i Kommuneplanlægning nr. 6: ServitutterPlanstyrelsens vejledning nr. 7fra 1983: “Grundejerforeninger og lokalplaner’Håndhævelsesvejledning til naturbeskyttelsesloven, planloven og byggeloven(vejledning nr. 9392 af01/05/2007), udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Skov- og NaturstyrelsenVejledning om de nye detailhandelsbestemmelser, (under udarbejdelse)Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ‘Eksternstøj fra virksomheder‘medseneresupplement 3/1996ogTillæg til vejledning nr. 5/1984,juli 2007’Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 ‘Støjfra veje‘Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 ‘Støjog vibrationer fra jernbaner‘ogTillæg til vejledning om støj og vi-brationer fra jernbaner,juli 2007.Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2003‘Ekstern støj i byomdannelsesområder’Håndbog om Miljø og Planlægning – erhverv og boliger i byerne,Miljøministeriet 2004Miljø- og Energiministeriets ’Vejledning om planlægning i kystområderne’ (1995) indeholder en beskrivelse afkystnærhedsbestemmelsernes sigte og eksempler på, hvordan kravene kan udmøntes i praksis.Rapporten ‘Eksempler på visuelle vurderinger i forbindelse med det dagældende cirkulære om planlægningog administration af kystområderne’ (1994) giver eksempler på metoder til illustration af visuelle påvirkningeraf omgivelserne.Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder,Skov- og Naturstyrelsen 2001 (un-der revision)Vejledning Om Naturbeskyttelsesloven,Skov- og Naturstyrelsen 1993Vejledning til naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper,By- og Landskabsstyrelsen 2009Vejledning om miljøvurdering af planer og programmeraf 18/06/2006 samtEksempelsamlingfor miljøvurdering af planer og programmer, offentliggjort af By- og Landskabsstyrelsen i september 2007.Vejledning nr. 9296 af 22/05/2009 om planlægning for og landzonetilladelser til opstilling af vindmøller
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
136
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Bilag 2: TJEKLISTERDet er en almindelig erfaring, at man under tilvejebringelse og administration af en lokalplan let kan oversevæsentlige spørgsmål. Nedenstående liste har til formål at gøre det lettere at overskue en række bestem-melser, som det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på under udarbejdelse af forslag til lokal-plan og den efterfølgende behandling. Listen forudsættes således udfyldt, efterhånden som planlægnings-processen skrider frem.Tjeklisten tager udgangspunkt i en situation, hvor der er truffet beslutning om, at der skal udarbejdes en lo-kalplan.Tilsvarende er der i afsnit 4.2 og 4.3 tjeklister til brug henholdsvis ved dispensation fra en lokalplan og vednedlæggelse af § 14 forbud.Det skal fremhæves, at tjeklisten ikke er udtømmende. Det er tanken, at kommunerne løbende supplerer li-sten på grundlag af deres erfaringer.I parentes er henvist til de relevante paragraffer. Hvor ikke andet er angivet, er henvisningen til planloven, ognr. henviser til lokalplankataloget i § 15, stk. 2.BFL = Bygningsfredninsloven, BL = Byggeloven, FVL = Forvaltningsloven, LL = Landbrugsloven, MBL = Mil-jøbeskyttelsesloven, NBL = Naturbeskyttelsesloven, ML = Museumsloven, MVL = Lov om miljøvurdering, PL= Privatvejsloven, SL = Skovloven.
Til brug ved tilvejebringelse af lokalplanerJANEJ
Forudsætninger og sammenhæng med anden planlægningLov om miljøvurdering af planer og programmerEr der foretaget screening for miljøvurdering (MVL § 4)Er der foretaget høring af relevante myndigheder mv. med frist på 4-6 uger (MVL § 4, stk. 3)Skal der udarbejdes en miljøvurdering (MVL § 6-8)
Overordnet planlægning mv.Er emnet for lokalplanen i overensstemmelse med Regionplan 2005 og senere tillæg (§ 13,stk. 1, nr. 2)Har landsplandirektiver efter planlovens § 3 betydning for lokalplanen•Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning•Landsplandirektiv for 11 sommerhusområder i kystnærhedszonen i Sønderjylland, april2007•Landsplandirektiv for 14 sommerhusområder i Region Nordjylland, marts 2007•Landsplandirektiv for 5 sommerhusområder i kystnærhedszonen på Lolland, Femø og Fejø,januar 2007•Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen,juni 2005•Landsplandirektiv fra den 30. april 2001(notat)om overførsel af visse mindre sommerhus-områder i kystnærhedszonen til byzone uden for hovedstadsområdet samt Miljø- og ener-giministerensbrevtil 12 kommuner og 5 amter uden for hovedstadsområdet.
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
137
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
JA•Landsplandirektiv fra den 14. juni 2001(notat)om overførsel af visse mindre sommerhus-områder i kystnærhedszonen i hovedstadsområdet til byzone. Samt Miljø- og Energiministe-rensbrevtil 6 kommuner og Hovedstadens Udviklingsråd.•Cirkulære om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risiko-virksomhed(nr. 37 af 20/04/2006)•Cirkulære om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjællandsøstkyst(nr. 16 af 25/01/2002)•Cirkulære om planlægning for etablering af en national prøvestation til afprøvning af storevindmøller ved Høvsøre i Lemvig Kommune(nr. 79 af 25/05/2000)•Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller(nr. 100 af10/06/1999) – under revision•Cirkulære om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, samt bygge- og anvendelses-regulerende bestemmelser for områder, der er belastet af støj fra trafikken på lufthavnen(nr. 56 af 30/04/1997)•Cirkulære om naturgaslager ved Stenlille(nr. 31 af 25/02/1991)•Cirkulære om placering af landanlæg til en fast Storebæltsforbindelse mellem Halsskov ogKnudshoved(nr. 129 af 13/10/1988)•Cirkulære om placering af to IHAWK-raketeskadriller på Højstrup Øvelsesplads i Odensekommune(nr. 51 af 13/05/1985)•Cirkulære om fastlæggelse af arealer til en naturgasledning fra Gevninge til elværket vedKyndby(nr. 14006 af 01/10/1984)•Cirkulære om lokalplanforslag og zonelovsansøgninger vedrørende arealer indenfor 200meters afstand på hver side af transmissionsledningerne for olie og naturgas(nr. 183 af26/11/1984)•Cirkulære om reservation af arealer til en rørledning for transport af råolie og kondensat fraVesterhavet til Fredericia(nr. 14000 af 05/05/1982)•Cirkulære om reservation af arealer til et hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark 3.Reservationsetape samt tillæg til 1. Reservationsetape(nr. 109 af 26/05/1981 )•Cirkulære om reservation af arealer til et hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark. 2.Reservationsetape(nr. 129 af 02/08/1979)•Cirkulære om reservation af arealer til et hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark. 2.Reservationsetape(nr. 129 af 02/08/1979)•Cirkulære om reservation af arealer til et hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark(nr.35 af 28/02/1978)Er området omfattet af•en vandplan (§ 13, stk. 1, nr. 3)•en Natura 2000-plan (§ 13, stk. 1, nr. 3)•en Natura 2000-skovplan (§ 13, stk. 1, nr. 4 (§ 13, stk. 1, nr. 3))•en råstofplan (§ 13, stk. 1, nr. 5)Er lokalplanområdet omfattet af bestemmelser om kystnærhedszonen (§§ 5 a og 5 b)Ligger lokalplanområdet inden for den kystnære del af byzonen (§ 5 a, stk. 4)Er der behov for visualisering eller begrundelse for højder over 8,5 m (§ 16, stk. 3)Vil planen være i overensstemmelse med planbestemmelserne om butikker (Kap. 2 b)
NEJ
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
138
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
JAEr der tale om enkeltanlæg, der kræver VVM (§ 11 g, stk. 1)Er der indgået udbygningsaftale om infrastruktur (§ 21 b)Berører lokalplanområdet nationalparkplanlægning (efter lov om nationalparker)SektorlovgivningVil gennemførelsen påvirke naturbeskyttelseslovens § 3 vedr.:•naturlige søer på over 100 m2•beskyttede vandløb•heder•moser og lignende•strandenge og strandsumpe•ferske enge og biologiske overdrevVil gennemførelsen forudsætte dispensation/ophævelse efter naturbeskyttelsesloven vedr.:•klitfredning langs den jyske vestkyst (NBL § 8)•strandbeskyttelseslinjen (NBL § 15)•beskyttelseslinjen langs søer og åer (NBL § 16)•skovbyggelinjen (NBL § 17)•fortidsmindebeskyttelseslinjen (NBL § 18)•kirkebyggelinjen (NBL § 19)•dispensation fra en fredning (NBL § 50)Er lokalplanen i konflikt med skilteforbud i det åbne land (NBL § 21 og bek. 1328 af 11/122006)Vil gennemførelsen forudsætte ophævelse af fredskovspligt (SL § 6)Vil gennemførelsen forudsætte tilladelse efter andre regler i skovloven, fx skovlovens § 11 ombyggeri mv. i fredskov.Vil gennemførelsen påvirke bygninger, der er omfattet af bygningsfredningsloven•fredede bygninger (BFL § 3, stk. 1)•fredede bygningers omgivelser (BFL § 17)•der er udpeget som bevaringsværdigeVil gennemførelsen påvirke kulturarv, der er omfattet af museumsloven vedr.:•fortidsminder, kulturarvsarealer (ML § 27)•diger (ML § 29 a)•fortidsminder (ML § 29 e)Vil gennemførelsen forudsætte•tilladelser fra kystdirektoratet vedr. søterritoriet eller havnelovgivningVil gennemførelsen komme i konflikt med højdebegrænsninger efter luftfartslovens §§ 64 eller65
NEJ
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
139
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
JAForudsætter lokalplanens gennemførelse anmeldelse til og attest fra Statens Luftfartsvæsen(bygninger, master og vindmøller over 100 m), eller forudsættes afhandling med SLV for såvidt angår lysafmærkning.Vil gennemførelsen forudsætte ophævelse af landbrugspligt (LL § 7)Vil gennemførelsen i øvrigt forudsætte tilladelse eller dispensation efter•jordforureningsloven•bygningsfredningsloven•lov om offentlige veje•privatvejsloven•sommerhusloven•campingreglementet•anden lovgivning, der ikke administreres af kommunalbestyrelsen
NEJ
KommuneplanenEr lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen (§ 13, stk. 1, nr. 1):•kommuneplanens hovedstruktur•kommuneplanens retningslinjer•kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen•kommuneplanens rækkefølgebestemmelserVed behov for kommuneplantillæg:•skal der indkaldes ideer og forslag efter § 23 c•eller der tale om en ”mindre” ændring (§ 23 c, 3. punktum)
Kommunal sektorplanlægning mv.Er området omfattet af spildevandsplanen (MBL § 32)Er der ledninger gennem området, herunder•kloak•vand•fjernvarme•naturgas•andre
Lokalplanens indholdDækker formålsbestemmelsen de politiske mål og hensigter med planen (§ 15, stk. 1)Er der overensstemmelse mellem formål og bestemmelserFremgår matriklerne og eventuelle dele heraf præcistEr der bestemmelse om evt. overførsel til byzone/sommerhusområde (§ 15, stk. 2, nr. 1)Er der overensstemmelse mellem bestemmelser og tegninger/kort•herunder: er matrikelfortegnelsen korrekt og i overensstemmelse med kortet
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
140
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
JAOpfylder lokalplanen lokalplanpligten (§ 13, stk. 2 og 5)Kan der for alle bestemmelser henvises til hjemmel i planlovens § 15, stk. 2Er bestemmelserne præcise og entydigeEr der bestemmelser, som er overflødige eller ikke kan håndhævesEr der behov for bestemmelser om afskærmningsforanstaltninger mod støj (§ 15 a, stk. 1)Er der bestemmelser om betingelse for ibrugtagen af bebyggelse i tilslutning til bestemmelserom afskærmning og fællesarealerEr der taget stilling til bestemmelser i forhold til BR 08, herunder:•grundstørrelse•bebyggelsesprocent•højde og etageantal•afstande og højder i forhold til skelEr der behov for bestemmelser om terrænregulering og/eller niveauplanerVed tæt lav boligbebyggelse mv.: Er der bestemmelser om udstykning (Byggelovens § 10 A)Er bestemmelserne om veje mv. præcise nok til at erstatte udlæg efter privatvejslovenTager bestemmelser om udearealer hensyn til handicappede (DS-Håndbog 105)Åbner bestemmelserne mulighed for etablering af solvarmeanlægIndgår muligheder for resursebesparelser og udnyttelse af passiv solvarme mv. i planenEr der planlægningsrelevante tilstandsservitutter, der skal fjernes gennem lokalplanenSkal der ophæves bestemmelser i gældende byplanvedtægt(er) eller lokalplan(er):•ophævelse af hele byplanvedtægt(er) eller lokalplan(er)•ophævelse af præcist angivne bestemmelser i byplanvedtægt(er) eller lokalplan(er)Er der redegjort for midlertidige retsvirkninger (§ 24, stk. 1 / § 17)Er der redegjort for permanente retsvirkninger (§ 15, stk. 1), herunder i relevant omfang for:•generelle retsvirkninger og muligheder for dispensation fra lokalplan (§§ 15, stk. 1 og 19)•overtagelsespligt vedr. offentlige formål (§ 48)•overtagelsespligt ved forbud mod nedrivning mv. (§ 49)•overtagelsespligt ved overførsel af landbrug til byzone (§ 47 a)•mulighed for ekspropriation (§ 47)•bestemmelser, der er aftalt med statslig myndighed (§ 19, stk. 3)•ved lavenergibebyggelse, dispensation vedr. kollektiv varmeforsyning (§ 19, stk. 4)For arealer, som skal overgå til byformål/sommerhusbebyggelse (§ 15, stk. 3)Er der bestemmelser om anvendelse (§ 15, stk.2, nr. 2)Er der bestemmelser om udstykningsforhold (§ 15, stk. 2, nr. 3)Er der bestemmelser om vej- og stiforhold (§ 15, stk. 2, nr. 4)Overføres landbrug mv. til byzone eller sommerhusområde (§ 47 a)For lokalplaner der muliggør etablering af butikker (§ 15, stk. 8)Er der bestemmelser om bruttoetageareal for de enkelte butikker/butikstyper (§ 15, stk. 8)
NEJ
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
141
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
JAEr der bestemmelser om det samlede maks. bruttoetageareal til butiksformål (§ 15, stk. 8)Særligt for byomdannelsesområder (§ 15, stk. 9)Har områder med havnearealer bestemmelser om adgang til vandet (15, stk. 9)Særligt for lokalplaner i landzoneIndeholder lokalplanen bestemmelser om landzonetilladelse (bonusvirkning) (§ 15, stk. 4)•I givet fald: Skal der knyttes betingelser til tilladelsenEr det sikret, at der for arealer, der fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse, ikke er be-stemmelser (jf. § 15, stk. 5) om•ejendommens størrelse og afgrænsning•bebyggelsens beliggenhed•anvendelse af de enkelte bygninger•udformning mv. af ubebyggede arealerSærligt for lavtliggende arealer (i byzone)Er der bestemmelser om laveste sokkelkoteEr der behov for etablering af diger til sikring mod høj vandstand
NEJ
RedegørelsenEr der redegjort for planens tilvejebringelse og gennemførelseEr redegørelsen let at forståEr der overensstemmelse mellem lokalplanforslag og redegørelseEr der redegjort for (jf. § 16, stk. 1) om:•baggrund og formål•eksisterende forhold•lokalplanens indhold•forhold til kommuneplanen•overordnet planlægning•evt. eksisterende lokalplaner•beslutning på grundlag af screening vedr. miljøvurdering•lokalplanens gennemførelse•tilladelser fra andre myndigheder (§ 16, stk. 2)•tilladelser/ dispensationer, som skal gives af kommunalbestyrelsen•klagemulighed ved forudsatte tilladelser og dispensation fra lokalplaner fra særlovgivning•evt. ophævelse af bestemmelser i byplanvedtægt eller lokalplanSærligt for byomdannelsesområder (§ 16, stk. 7)Indeholder redegørelsen oplysninger om ophør af evt. støjbelastningEr der oplysninger om forudsatte støjdæmpende foranstaltninger på virksomheder
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
142
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
JASærligt for lokalplaner der muliggør butikker (§ 16, stk. 6)Er der redegjort for påvirkning af bymiljøet, herunder:•eksisterende bebyggelse i området•friarealer•trafikale forholdSærligt i kystnærhedszone:Er der en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse (§ 5 b, stk.1, nr. 1)Er der redegjort for den visuelle påvirkning af omgivelserne (§ 16, stk. 3)Er der begrundelse for evt. bebyggelse, som er højere end 8,5 m (§ 16, stk. 3)Er der redegjort for evt. andre forhold vedr. natur- og friluftsmæssige interesser (§ 16, stk. 3)Særligt i den kystnære del af byzonen:Er der redegjort for evt. visuel påvirkning af kystlandskabet (§ 16, stk. 4)Er der begrundelse for evt. afvigelse fra eksisterende bebyggelse mht. højde mv. (§ 16, stk. 4)Særligt vedr. øvrig planlægningEr der givet relevante oplysninger om øvrig planlægning, herunder fx:•vejforhold i og i nærhed af lokalplanområdet•kollektiv trafik•adgang til offentlig og privat service•varmeforsyningsplaner•spildevandsplanerSærligt hvis mulig påvirkning af internationalt naturbeskyttelsesområde eller beskytte-de arterEr der foretaget konsekvensvurdering i forhold til påvirkning af internationalt naturbeskyttel-sesområde (§ 6, stk. 1 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale na-turbeskyttelsesområder) eller er virkningerne på generelt beskyttede dyrearter vurderet (§ 11 ibekendtgørelsen).•Er der redegjort for påvirkning på det internationale naturbeskyttelsesområde, herunder påområdets naturtyper og levesteder, samt de arter området er udpeget for at bevare•Er der redegjort for, om lokalplanforslaget kan indebære påvirkning af visse dyrearter, såveli som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder (§ 11, stk. 1 i bekendtgørelsen)
NEJ
Tilvejebringelse og administrationEfter kommunalbestyrelsens vedtagelse af lokalplanforslagetEr der mindretalsudtalelser, der skal offentliggøres (§ 24, stk. 2)Tager tidsplanen højde for 8 + 4 uger til endelig vedtagelse (§§ 24, stk. 3 og 27, stk. 1)Indeholder annoncen (jf. § 24, stk. 1) oplysninger om:•fremlæggelsessted
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
143
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
JA•••••tidsfrist (mindst 8 uger) og adresse for indsigelser og ændringsforslagmidlertidige retsvirkningerafgørelse af om der skal laves miljøvurderingklagevejledning og 4-ugers frist vedr. afgørelse om miljøvurderingevt. mindretalsudtalelser
NEJ
Efter offentlig fremlæggelseEr der besluttet ændringer, der evt. skal foretages høring om (§ 27, stk. 2)Er der besluttet ændringer, der fører til ny fremlæggelse (§ 27, stk. 2, sidste punktum)Annoncering inden for 8-ugers fristen (§ 32, stk. 2):•oplyses om retsvirkninger (§ 30, stk. 2)•oplyses, at der kun kan klages over retlige spørgsmål (§ 58, stk. 1, nr. 4)•oplyses om at undladelse af miljøvurdering er et retligt spørgsmål (§ 58, stk. 1, nr. 4), hhv.•oplyses om søgsmålsfristen (§ 62, stk. 1, jf. FVL § 26)Gives der begrundelse og klagevejledning i svarbreve
Forslag udarbejdet efter anmodning fra privateEr det ønskede i overensstemmelse med kommuneplanenEr der behov for at kræve sikkerhedsstillelse efter § 13, stk. 4
Til brug for dispensation fra lokalplanJAVil en dispensation være i strid med principperne i lokalplanen (§ 19, stk.1)Er der gennemført skriftlig orientering af naboer mfl. (§ 20, stk. 1 og 2)•herunder: er der gennemført skriftlig orientering af naboer mfl. før tilladelse til nedrivning el-ler ændring af bevaringsværdig bebyggelse mv. (§ 15, stk. 2, nr. 14)Er der givet besked om afgørelsen til dem, der har fremsat bemærkninger (§ 20, stk. 3)Indeholder meddelelsen om afgørelsen en klagevejledningEr der givet begrundelse for afgørelser som ikke imødekommer ansøgningNEJ
Til brug ved § 14 forbudJAKan det som ønskes forhindret, reguleres gennem bestemmelser i § 15, stk. 2Er kompetencen til at nedlægge § 14-forbud delegeret til udvalg/forvaltningEr der foretaget partshøring, givet varsel og begrundelse efter forvaltningslovens reglerEr der givet klagevejledning (§ 58, stk. 1)Påvirker sagsbehandlingstiden forbudsperiodens varighedEr forbuddet tinglyst (§ 14)Er der udarbejdet en plan for tilvejebringelse inden for forbudsperioden på højst 1 årNEJ
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
144
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Stikord§§ 1, stk. 2, nr. 5§ 3§ 5a§ 5b§ 5d§ 5j§ 5l-§5t§ 5t§ 11§ 11 a§ 11 b§ 11 b, stk. 1, nr. 4§ 11 d§ 11 f§ 11 g§ 11b, stk.1, nr. 13§ 11b, stk.1, nr. 5§ 12, stk. 1§ 13§ 13, stk. 1§ 13, stk. 1, nr. 1§ 13, stk. 1, nr. 2§ 13, stk. 1, nr. 3§ 13, stk. 2§ 13, stk. 3§ 13, stk. 4§ 13, stk. 5§ 14§ 15 a, stk. 1§ 15 a, stk. 2§ 15 a, stk. 3§ 15, stk. 1§ 15, stk. 2, nr. 1§ 15, stk. 2, nr. 2§ 15, stk. 2, nr. 3§ 15, stk. 2, nr. 4§ 15, stk. 2, nr. 5§ 15, stk. 2, nr. 6§ 15, stk. 2, nr. 7§ 15, stk. 2, nr. 8§ 15, stk. 2, nr. 9§ 15, stk. 2, nr. 10§ 15, stk. 2, nr. 11§ 15, stk. 2, nr. 12§ 15, stk. 2, nr. 13§ 15, stk. 2, nr. 14§ 15, stk. 2, nr. 15§ 15, stk. 2, nr. 16§ 15, stk. 2, nr. 17§ 15, stk. 2, nr. 18§ 15, stk. 2, nr. 19§ 15, stk. 2, nr. 20§ 15, stk. 2, nr. 21§ 15, stk. 2, nr. 22§ 15, stk. 2, nr. 2310515;82;89;99;136108;13741;108;137;142501550271384957;726050;72;7310881;1177373221314;15;11313913613717;22;36;51;61;89;115;1401921;14321;14020;25;94;103;136;14324;44;45;68;69;14045;51;8245;6023;39;75;139;14040;13923;44;51;14023;52;14023;52;54;55;1405636;56;5736;56;57;6144;5613;28;45;55;56;646532;33;6644;45;66;676926;36;61;1436974;114;127;13457;6044;46;57;60;6626;977144;46;57;60;66;847272
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
145
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
§ 15, stk. 2, nr. 24§ 15, stk. 2, nr. 25§ 15, stk. 3§ 15, stk. 4§ 15, stk. 5§ 15, stk. 8§ 15, stk. 9§ 16, stk. 1§ 16, stk. 2§ 16, stk. 3§ 16, stk. 4§ 16, stk. 5§ 16, stk. 6§ 16, stk. 7§ 16, stk. 8§ 17§ 17, stk. 1§ 17, stk. 2§ 17, stk. 3§ 17, stk. 4§ 18§ 19§ 19, stk. 1§ 19, stk. 2§ 19, stk. 3§ 19, stk. 4§ 20§ 20, stk. 1§ 20, stk. 2§ 20, stk. 2, nr. 1§ 20, stk. 2, nr. 2§ 20, stk. 2, nr. 3§ 20, stk. 2. nr. 3§ 20, stk. 3§ 21 a§ 21 b§ 21, stk. 1§ 23 c§ 24§ 24, stk. 1§ 24, stk. 2§ 24, stk. 3§ 25§ 25, stk. 1§ 26§ 26, stk. 1, nr. 3§ 26, stk. 2§ 27, stk. 1§ 27, stk. 2§ 27, stk. 3§ 28§ 29§ 29 a§ 29 b§ 29 b, stk. 1§ 29 b, stk. 2§ 29 b, stk. 3§ 29 c
736923;41;44;52;54;14042;91;14116;42;52;14123;44;50;14024;44;51;14123;79;14127;80;88;14181;108;137;14281;1428150;81;86;14282;14178;82106;1408989898974;89;104;112;113;11426;31;32;44;45;49;63;74;90;98;117;14040;98;1439899;14033;67;75;101;14025;26;63;70;100100;14363;143100100;10167;100101100;123;1437276;82;13870;101;119;121;12315;85;13910575;78;140;14288;107;14278;107;108;111;14236;106;112791071137478;111;142111;14341108;11032;89;108;1108989;11011011011189;108
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
146
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
§ 29, stk. 2§ 29, stk. 3§3§ 3, stk. 4§ 3, stk. 5§ 30§ 30, stk. 1§ 30, stk. 2§ 31§ 31, stk. 2§ 32§ 32, stk. 1§ 32, stk. 2§ 33§ 33, stk. 1§ 33, stk. 2§ 33, stk. 4§ 35§ 35, stk. 1§ 36, stk. 1, nr. 5§ 40§ 42§ 42, stk. 2§ 43§ 44§ 45, stk. 3§ 45, stk. 4§ 47§ 47 a§ 47, stk. 1§ 47, stk. 3§ 48§ 49§ 50§ 51§ 51, stk. 1§ 55§ 56, stk. 1§ 56, stk. 2§ 58§ 58 a§ 58, stk. 1§ 58, stk. 1 nr. 3§ 58, stk. 1, nr. 1§ 58, stk. 1, nr. 2§ 58, stk. 1, nr. 3§ 58, stk. 1, nr. 4§ 58, stk. 1, nr. 5§ 58, stk. 4§ 58, stk. 6§ 59§ 59, stk. 2§ 60§ 60, stk. 2§ 60, stk. 3§ 60, stk. 4§ 62, stk. 1§ 62, stk. 2
108;10936;108;109110108;11011012378;111112;1431121121137979;143114113;11411411411716;42;91;1219174;98114;117116102;115;116;117115;11611411455;74;75;98;119;120;14021;98;140120;125;12713351;52;75;92;14063;75;92;96;14063;98;122118;13446102;10310390108119;12134;111;119;121;143117124120;134121;12321;117;119;120;122;123;124;143122119101118119120;121120121122122;143101;122
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
147
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
§ 62, stk. 4§ 63§ 64AdgangsforholdAfskærmningAnalogiAnlæg til opsamling af regnvand fra tageAnnonceAntennerAnvendelse
122464624;44;51;54;14124;44;45;60;66;67;86;14092;93;946987;89;105;107;112;120;123;124;142;14361;64;6615;16;19;20;22;23;24;40;41;42;44;45;46;51;55;72;89;90;98;140;1412269;70;102;119;121;12322;26;28;52;53;91;12927;28;53;54;58;59;90;107;14079;81;87;88;99;105;107;121;142;14316;31;42;55;57;64;6513;16;28;36;42;55;57;59;63;65;67;84;104;11713;16;28;6519;2627;53;9015;27;34;10063;102;103;112;117;14132;45;66;67;68;69;100;14042;9126;36;40;61;13816;42;656550;6844;50904724;25;44;45;46;70;75;83;86;102;14040;42;90;91;14179;11379;11379;90;103;11327;52;53;54;59;6723;44;50;81;86;137;140;14214;23;44;52;54;73;14046;60;68;8828;53;100;101;103;14014;2024;29;44;45;46;50;51;60;69;70;72;73;82;14114;42;72;11034;40;75;81;89;98;139;140;1417078;104;111;125;14315;42;43;50;54;5823;24;44;45;48;57;58;61;91;99;13041;43;106;112;11425;26;31;33;34;40;45;47;49;63;66;67;68;70;75;90;98;101;103;117;118;121;129;140;14310116;42;52;14189;90;97
AsylcenterBeboerforeningBebyggelsesplanBebyggelsesprocentBegrundelseBelysningBeplantningBeplantningshøjdeBeplantningsplanBeregningsreglerBeskyttede arterBetingelser for dispensation fra lokalplanBetingelser for ibrugtagningBetingelser, bonusBevaring af bebyggelseBevaring af beplantningBevaring af landskabstrækBlandede byformålBlandet bolig og erhvervBofællesskabBofællesskaberBoligBonusvirkningBortfald af lokalplanBortfald af lokalplanforslagBortfald efter 3 årBR08ButikkerByformålByfornyelseByggelovens § 10 ABygherrens anmodningByomdannelsesområdeByudviklingByzoneDelegation, grundejerforeningDelegation, udvalgDelområdeDetaljeringsgradDigitalt PlanregisterDispensation fra lokalplan
Dispensation, byggelovenEjendommes størrelse og afgrænsningEksisterende lovlig anvendelse
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
148
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Ekspropriation, byudviklingEkspropriation, lokalplanEkspropriation, rettighederEkspropriation, skattefritagelseEntydighedErhverv i boligErhvervsområdeErstatning, bevaringErstatning, ekspropriationErstatning, offentlige formålErstatningsansvar, manglende oplysningErstatningsfri reguleringEtage/højdeEtapedelingFacadeFacadelængdeForbud, § 12, stk. 2Forbud, § 12, stk. 3Forbud, § 14Foreninger/organisationerFormålFortsat anvendelse mv.Frist, endelig vedtagelseFrist, indsigelserFrist, klageFrist, lokalplanforslags retsvirkningFrist, miljøvurderingFrist, naboorienteringFrist, offentlig bekendtgørelseFrist, overtagelseskravFrist, screeningFrist, søgsmålFrist, tilbageførsel til landzoneFuglebeskyttelsesområderFællesanlægGebyr, NaturklagenævnetGrundejerforeningGrundstørrelseHabitatområderHandicaphensynHandlepligtHaveboligHaveforeningerHavneHegnHelårsbeboelseHuludfyldningHusbådeHåndhævelseIndkaldebeføjelse, miljøministerenInternationale naturbeskyttelsesområderJordbrugKirkerKlageKlage, ekspropriationKlage, grundejerforenings afgørelseKlage, miljøvurderingKlage, retlige spørgsmål
12575;88;125;12713412513;15;23;24;25;44;49;56;59;61;65;105;14024;25;47;4829;48;49;859613451;63;92;9327;80;88;1123318;27;28;53;5913;14;1861;62;64;85;9752;5314;206420;103;136;143100;107;112;113;11923;24;39;40;44;56;58;74;84;98;129;132;134;139;14129;6511132;75;78;89;106;107;108;14338;101;112;120;121;12289871001439587;136122;1431143432;66;69;7011969;70;101;102;12128;52;53;74;90;14015;34;3555;66;14013;25;46;6069;707124;44;45;50;70;72;73;130;138;14116;26;28;36;42;54;55;63;64;6528;39;45;46;67;69;98;100;10160;857346;103;105;115;116;134;14011015;27;34;35;80;83;86;99;118;14216;37;42;52;58;65;88;14136;106;13813;49;80;10113470;1018717;21;104;111;116;117
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
149
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Klage, servitutterKlage, tilslutningspligtKlage, tilsynspligtKlage, vetoKlageberettigedeKlagefristKlagevejledningKlagevejledning, eksemplerKlagevejledning, miljøvurderingKolonihaverKommunens hjemmesideKommuneplanforslag, indkaldelse af idéer og forslagKommuneplanrammerKompetencenormKonsekvensvurderingKortKulturmiljørådKystnær byzoneKystnærhedszonenKælderarealerLandbrugspligtLandsplandirektivLandzonelokalplanLavenergibebyggelseLejerforeningLokalplanens afgrænsningLokalplanens afgrænsningLokalplankatalogetLokalplanpligt
115;1163411810811812087;112;116;120;122;1431238739;51;71105;11215;85;13915;19;51;58;72;73;85;107;13925;6334;118;14223;40;41;43;54;84;85;105;139100;106;112;11981;86;108;109;137;14241;81;86;108;109;137;14227;5026;37;91;13915;16;23;80;86;99;104;117;13613;42;58;11433;67;72;75;100;101;1406943412317;19;21;22;23;35;46;49;51;53;59;68;75;89;111;115;116;117;120;14010226;61;62;11823;41;43;1394929;45;48;49;736215;34;35;80;86;11820;37;87;123;124;136;141;14388;105;107;142;14314;15;23;4166;106;13863;67;100;101;103;14389;106;112;11815;35;43;86;118;13717;19;26;36;61;75;84;96;97;117;130;140;14334;58;7074;78;113;122;14318;22;37;44;50;51;75;92;93;95;14032;75;78;89;105;106;107;111;113;120;12338888718;26;28;36;61;66;67;68;974013;85;113;114;14012115
LokaludvalgMaterialerMatrikelfortegnelseMiljøklasseMiljøkonflikterMiljøkrav til byggematerialerMiljømålslovMiljøvurderingMindretalsudtalelseMindstekravMuseumslovNaboorienteringNationalparkfondNatura 2000NedrivningNye områderOffentlig bekendtgørelseOffentlige formålOffentliggørelseOffentliggørelse af miljøvurderingOffentliggørelse, miljøvurderingOffentliggørelse, screeningOmbygningOmrådeinddelingOphæve lokalplanOpsættende virkningOverensstemmelse med anden planlægning
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
150
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
Overførsel til byzone og sommerhusområdeOvertagelsespligt, bevaringOvertagelsespligt, landbrugsejendomme mv.Overtagelsespligt, offentligt formålOvertagelsespligt, større byggearbejderPartshøringPesticiderPlanlægningsforbud, habitatbekendtgørelsePlanlægningsmæssig begrundelse
14;21;23;41;75;89;98;137;139;14063;96;14021;98;14051;52;55;75;92;95;97;140971056534;86;8815;24;41;44;57;58;63;79;84;104;105;116;128;129;131;132;133;14219;80;85;99;117;118;13641;43;106;112;1144910596;110102;115;11614;19;59;12914;23;26;27;30;38;43;48;57;61;62;70;72;75;78;79;91;99;105;108;118;14115;16;23;80;86;117;13615;80;107;108;111;11217;21;111;116;117;12013;23;32;33;52;75;89;90;110;116;14010475;89;93;112;113;115;140;14375;89;107;140;14327;80;82;13714;20;13915;35;80;86;118;13737;87;136;14174;75;102;107;114;116;117;119;127;134;140116115;11621;14325;27;43;59;14061;64;138703814;18;23;34;37;38;40;41;65;139;14080;8629;45;46;49;50;52;57;60;66;68;84;86;94;106;140;14124;30;44;45;51;52;60;68;8612225;54;58;59;61;622013;42;51;10316;27;73;80;88;13834;73;80;8832;33;34;57;66;75;100;10113442;74;103;104;112;116;1435716;42;55;56;64;114;14176;82;1385914;18;23;30;41;42;52;53;58;99;101;117;140
PlanoverensstemmelsePlansystemDKPortnerboligPåbud, lovliggørelsePåbud, miljøministerenPåbud, servitutterRammelokalplanRedegørelse
Regionplan 2005RegionsrådRetlige spørgsmålRetsvirkningerRetsvirkninger, § 14 forbudRetsvirkninger, lokalplanRetsvirkninger, lokalplanforslagRisikovirksomhedRækkefølgeRåstofferScreeningServitutterServitutter, påtaleretServitutter, samtykkeSikkerhedsstillelseSkelafstandSkilteSommerhusSommerhuslovSommerhusområdeStatslige vejplanerStøjStøjfølsom anvendelseSøgsmålTagformTeknisk bistandTidsbegrænsningTilladelser efter anden lovgivningTilladelser fra andre myndighederTilslutningspligtTilsynTinglysningTransformerstationerUbebyggede arealerUdbygningsaftaleUdnyttelig tagetage/1½ etageUdstykning
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
151
VEJLEDNING OM LOKALPLANLÆGNING
UdstykningsplanUkrudtsbekæmpelseVandområderVandplanVarmeforsyningVarselVedtagelse af forslagVedtagelse af planVedtagelse af planforslagVej- og stiforholdVejeVeje og stierVejlovgivningVejlovgivningenVeto, nabokommunerVeto, statslige myndighederVibrationVisualiseringVisualliseringZonestatusÆndret anvendelse
19;26;52;59657215;35;86;118;137321057831;34;41;78;79;111;112;12378;1075429;4630;43;46;54;55;57;65;67;68;14054;1173015;89;107;108;11015;36;73;89;99;107;108;10929;4681;108;137;14214240;41;43;9818;30;64;66;68;69;90
Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen
MiljøministerietBy- og Landskabsstyrelsen,Haraldsgade 532100 København ØTelefon 72 54 47 00[email protected]www.blst.dk
