MPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 842: Henvendelse af 18/9-09 vedrørende målemetoder for lavfrekvent støj, fra Landsforeningen Infralyd og Miljø

LandsforeningenINFRALYD & MILJØMiljøminister Troels Lund PoulsenMiljøministerietHøjbro Plads 41200 København KMiljø - og PlanlægningsudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København KØlsted, den 18. september 2009ÅBENT BREVIfølge svar den 10. december 2008 på spørgsmål nr. 100 (alm. del) stillet af FolketingetsMiljø- og Planlægningsudvalg, havde Miljøstyrelsen på det tidspunkt endnu ikke afsluttetarbejdet med en eventuel revision af den anbefalede målemetode for lavfrekvent støj.Da der nu er gået over 9 måneder, regner vi i vor forening med, at der må være affødt etresultat - og anmoder om at få oplyst, om Miljøstyrelsens - efter vor og fagfolks mening -forkerte anvisning af målemetode rettes.På Aalborg Universitet har man dokumenteret, at Miljøstyrelsens anvisning kan vise op til10dB(A)forlidt.Det bekræftes i svaret den 10. december 2008, at Miljøstyrelsens anvisning afmålemetoden vil give et lavere resultat ved samme støjforhold, hvilket vil sige, atMiljøstyrelsen med "den forkerte målemetode" beskytter det, der larmer - i stedet for atbeskytte borgerne, når de klager over en kraftig udefrakommende lavfrekvent støj i dereshjem.I Miljøbeskyttelsesloven står der i § 1, at loven skal medvirke til at forebygge og bekæmpevibrations- og støjulemper.I § 2 står der, at loven omfatter rystelser og støj.I § 1 står der bl.a. vedrørende loven, at den er sat i respekt for menneskets livsvilkår.Der nævnes intet om, at loven er sat for at beskytte f.eks. de larmendekraftvarmeværker, hvilket med den gældende måleanvisning i det lavfrekventeområde er tilfældet i dag.I vedlagte brev af 2. august 2009 fra professor i akustik Henrik Møller, ses det, at manogså på DTU er klar over fejlen.Vi håber på en snarlig rettelse i Miljøstyrelsens "Orientering nr. 9/1997 vedrørendelavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø"???Med venlig hilsen

Bekendtgørelse aflov om miljøbeskyttelse(Miljøbeskyttelsesloven)Herved bekendtgøres lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 med deændringer, derfølgeraf lov nr. 907 af 16. december 1998, lovnr. 908 af 16. december 1998, § 9 i lovnr. 355 af 2. juni1999, lov nr. 369 af 2. juni 1999, § 90 i lovnr. 370 af 2. juni 1999, lovnr. 373 af 2. juni 1999, §2ilovnr.447af31. maj2000, lov nr. 258 af 18. april 2001, § 2 i tov nr. 478 af 7. juni 2001 og lov nr. 479 af 7. juni 2001.De ændringer, der følger af lov nr. 475 af 7. juni 2001 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Pant- og retursystemer),er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne endnu ikke er trådt i kraft. Tidspunktet for ikrafttrædenfastsættes af ministeren, jf. lovens § 2.

Kapitel 1Formål m.v.§ 1. Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på etbæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.Stk, 2. Med denne lov tilsigtes særlig1) at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vandj o r d og undergrund samt vibrations- ogstøjulemper,2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker,3) at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer,4) at fremme anvendelse af renere teknologi og5) at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.§ 2. Loven omfatter1) al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, gennemudsendelse af mikroorganismer, der kan være til skade for miljø og sundhed, eller vedfrembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord og undergrund,2) rystelser og støj,3) produkter eller varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport ellerbortskaffelse kan medføre fomrening,4) transportmidler og andre mobile anlæg, som kan medføre forurening, og5) dyrehold, skadedyr og andre forhold, som kan medføre hygiejniske problemer eller væsentligeulemper for omgivelserne.Stk. 2. Loven omfatter tillige virksomhed, som vedrører risikobetonede processer, samt oplagringaf stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre nærliggendefare for forurening som nævnt i stk. 1.

I dit første brev beder du om kommentarer til Jørgen Jakobsens brev ti! dig af 12. marts i år.Jeg kender godt den rapport, som medarbejdere fra DTU har lavet. Jeg fristes til at kalde rapportenfor næsten pinligt ringe. DTU-folkene har tydeligvis ikke læst den artikel, hvor vi foreslår enanden målemetode, ordentligt. For eksempel kritiserer de vores arbejde for at være lavetudelukkende på grundlag af computer-simuleringer. M;{QiøMe^tatexog konklusioner erbaseret på målinger i rigtige ruin - og det fremgår nart af artiklen -, medens DTU-folkenes rapport til gengæld udelukkende benytter computer-simuleringer. Udover det er der enlang række andre fejl og misforståelser i DTUs rapport.Med hensyn til mødet den 30. september 2008 på DTU, så blev vi inviteret med ret kort varsel. Pådet tidspunkt havde alle tre forfattere til vores artikel (Steffen Pedersen, Kerstin Persson Waye fraGøteborgs Universitet og undertegnede) den dag allerede aftalt vigtige møder, som ikke kunneflyttes. En af vores kollegaer, Christian Sejer Pedersen, deltog i mødet på DTU, og han gav enganske omfattende kritik af DTUs arbejde. Den DTU-medarbejder, som deltog, indrømmede påmødet, at de ikke havde haft mulighed for at bruge ret lang tid på arbejdet, og han indrømmedeblankt en stor del af fejlene og manglerne i deres arbejde.Det er på den baggrund ganske utroligt, at Jørgen Jakobsen fortsat bruger DTU-rapporten somgrundlag for at afvise vores forslag til målemetode.Vi har lidt svært ved at finde ud af, hvad vi kan gøre ved det. Vores artikel er publiceret i etinternationalt videnskabeligt tidsskrift, og den har været igennem et review af internationale,anonyme eksperter. Enhver, der er uenig med os, kan skrive til tidsskriftets redaktør og få optagetet læserbrev, hvor man argumenterer mod os. Det er den normale fremgangsmåde indenfor denvidenskabelige verden, og den sikrer, at alle synspunkter kan komme til orde og blive vurderet affagfæller verden over. Men den mulighed har Jørgen Jakobsen ikke benyttet sig af.Jørgen Jakobsens bestilte DTU-rapport har ikke været igennem nogen form for review, og denfindes ikke officielt publiceret noget sted. Der er derfor ikke noget sted, hvor man kan publicere enkritik af den. Efter mødet den 30. september troede vi heller ikke, det ville blive aktuelt atkommentere den, men vi vil nu overveje, om vi kan finde en form og et sted at gøre det. Detkommer dog nok til at vente, til jeg er tilbage på arbejde.

Til dine nummererede spørgsmål i første brev:1) Jeg kender ikke det aktuelle projekt om støjdæmpere til kraftvarmeværker, så jeg kan ikkesige, om det er realistisk at nå det på 1lA år.2) Hvis den generende støj kommer fra pumper et andet sted end på kraftvarmeværket, vil detikke have nogen virkning at dæmpe støjen på værketOg de nummererede spørgsmål i andet brev:1) Inden man giver sig til at pejle støjkilden, skal man være helt sikker på, at der ikke er taleom tinnitus. Man skal desuden være sikker på, hvilken lyd, det er, der generer - ellerskommer man nemt til at jagte en forkert lyd. Medmindre der helt indlysende er tale om enganske bestemt lyd, som alle kan høre og beskrive, er det et stort arbejde at finde ud afdisse ting. Vi har i øjeblikket ikke folk, der kanfrigøresfraderes andre opgaver og hjælpemed dette.2) Der har tidligere været lavet en del dyreforsøg med lavfrekvent støj, og jeg tror ikke, nyedyreforsøg vil føre til en sikker ny viden, der kan begrunde ændrede grænser formennesker. Og uanset hvad der kom ud af det, ville det næppe ændre Miljøstyrelsenindstilling til disse sager. I øvrigt er det min opfattelse, at grænseværdierne nok ikke er såtossede, men at det primært er målemetoden, der ikke duer.

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 100 (alm. del) stillet af Folke-tingets Miljø- og Planlægningsudvalg.Spørgsmål 100Vil ministeren uddybe baggrunden for, at Miljøstyrelsen fortsat vælger ikkeat føige f o r s k é f r r ø ^toden for lavfrekvent støj med deraf følgende usikre resultater?SvarMiljøstyrelsen er bekendt med den målemetode, som forskere fra AalborgUniversitet har foreslået, og som afviger fra Miljøstyrelsens nuværende an-befalinger.Miljøstyrelsen har oplyst, at forskere på Danmarks Tekniske Universitet harset på forslaget. Forskerne finder ikke, at forslaget giver mere nøjagtigemålinger, men at det fører til systematisk højere måleresultater ved sammestøjforhold. Miljøstyrelsen har desuden drøftet de praktiske forhold omkringmåling af lavfrekvent støj på et møde med både støjlaboratorier og forskerefra de to universiteter. Styrelsen har endnu ikke afsluttet arbejdet med eneventuel revision af den anbefalede målemetode for lavfrekvent støj.