Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 837
Offentligt
Til medlemmerne af Miljø- og Planlægningsudvalget,Folketinget,Christiansborg,1240 København K22. september 2009Tøndermarsken ogEU-lovgivningenTillad venligst en kommentar til miljøministerens besvarelse 16/9 af spørgsmål nr. BL stilletaf Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (MPU alm del - Bilag 810). Ministeren siger ihøringsnotatet: “Jeg er overbevist om, at vi (...) lever op til de EU-forpligtelser,Tøndermarsken er omfattet af”. Og senere siger ministeren, idet han refererer til en pligt, somfremgår af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2: “Denne pligt er gennemført inaturbeskyttelsesloven”.Hvad står der egentlig i artikel 6, stk. 2, som er den helt centrale bestemmelse?Der står: “Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse afnaturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser afde arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydeligekonsekvenser for dette direktivs målsætninger”.( Med det sidste henvises der til, at i nettet af Natura 2000-områder, som habitatdirektivetsartikel 3 opretter, og hvori også indgår fuglebseskyttelses-direktivets særligebevaringsområder, eksempelvis Tøndermarsken, skal hvert enkelt område kunne fungere somen del af netværket. (EU-Domstolens fortolkning, sag C-304/05, 2007).Artikel 6, stk. 2 er ikke gennemført i dansk ret, heller ikke i naturbeskyttelseslovens tekst.Ved gennemførelse forstår EU-Domstolen, at artiklens indhold gengives klart, præcist ogfuldstændigt i den nationale lovgivning, så den nationale myndighed tillægges en uomtvisteligret og pligt til at gribe ind over for den beskrevne forringelse og de beskrevne forstyrrelser.Ellers er der tale om en tilstand af retslig usikkerhed, som hverken myndighed eller borgerekan være tjent med (C-6/04, 2005).Domstolens fortolkninger er bindende i den forstand, at de er udgangspunkt for sager omtraktatbrud. En række lande, senest Italien, Storbritannien, Østrig og Irland, er blevet dømt forforsømmelighed i gennemførelsen af artikel 6, stykke 2-forpligtelsen - i stil med den danske.EU-Kommissionen er ved at vurdere Danmarks efterlevelse af naturdirektiverne. Som led herifik Danmark allerede i 2003 en advarselsskrivelse, der påtaler mangelen på klare, præcise ogbindende retsbestemmelser, som giver den nationale myndighed mulighed for og pligt til atforhindre alle forringende aktiviteter i artikel 6, stykke 2-sammenhæng. Eksempelvisskadelige landbrugs-aktiviteter i Tøndermarskens fuglebeskyttelses-område, som EU-papiretisær handler om. En ny advarselsskrivelse fra 2006 - efter naturbeskyttelseslovens ændring i2004 som reaktion på den første advarsel - spiller på samme tema.Skulle åbningsskrivelserne føre til en sag om traktatbrud - en oplagt risiko - fanger bordet. Idet øjeblik sagen indledes med en ”begrundet udtalelse”, er det retstilstanden på dettetidspunkt, sagen gælder, uanset om Danmark pludselig måtte få travlt med at indhente det
forsømte. Hørings-notatet påpeger især det kommunale ansvar i den aktuelle sag, i mindregrad det nationale. Det er den danske regering og den alene, der har det traktatlige ansvar for,at fuglelivet i Tøndermarsken og Danmarks 112 andre fuglebeskyttelses-områder forvaltes ifuld overensstemmelse med direktivets forskrifter og EU-Domstolens fortolkninger deraf.Med venlig hilsen,Kaj Robert Svendsen,Skovvejen 41,4050 Skibby.