Lov om Natur- og miljøklagenævnet§ 1.Natur- og miljøklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser, i det omfang detfastsættes i lovgivningen.Stk. 2.Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.§ 2.Nævnet nedsættes af miljøministeren og består af en formand og en eller flere stedfortræderefor denne og1) et antal beskikkede sagkyndige medlemmer eller2) syv medlemmer, der udpeges af Folketinget, og to medlemmer, der udpeges af Højesteretblandt rettens medlemmer.Stk. 2.Nævnets formand og dennes stedfortrædere skal have bestået juridisk kandidateksamen.Stk. 3.Samtidig med udpegningen af medlemmer efter stk. 1, nr. 2, udpeges en suppleant for hvertmedlem. Suppleanten kan deltage i behandlingen og afgørelsen af en sag, når medlemmet erforhindret i at deltage.§ 3.Antallet af beskikkede sagkyndige medlemmer fastsættes af miljøministeren. Medlemmernebeskikkes af miljøministeren for indtil 4 år ad gangen.Stk. 2.Medmindre andet er fastsat i lovgivningen for bestemte sager, indstilles sagkyndige tilbeskikkelse af følgende organisationer:1) Dansk Industri.2) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.3) Håndværksrådet.4) Landbrug & Fødevarer.5) Danmarks Naturfredningsforening.6) Verdensnaturfonden.7) Dansk Ornitologisk Forening.8) Friluftsrådet.9) Danmarks Sportsfiskerforbund.Stk. 3.Med henblik på behandling af sager om miljøskader suppleres listen i stk. 2 overindstillingsberettigede organisationer med følgende:1) Dansk Skovforening.2) Danmarks Jægerforbund.3) Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere.4) Danmarks Rederiforening.

Stk. 4.Styrelser under Miljøministeriet kan supplere organisationernes indstillinger.§ 4.De af Folketinget og Højesteret foretagne udpegninger gælder for indtil 4 år ad gangen. Itilfælde af udtræden udpeger Folketinget eller Højesteret et nyt medlem eller en ny suppleant forden resterende del af perioden.§ 5.Det fastsættes i lovgivningen, hvornår nævnet skal sammensættes som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1,henholdsvis § 2, stk. 1, nr. 2, ved behandlingen af klager efter den pågældende lov.§ 6.I sager, hvor nævnet har den i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte sammensætning, træffes afgørelsen afformanden og et antal sagkyndige medlemmer. De sagkyndige medlemmer udpeges for den enkeltesag af formanden blandt de beskikkede medlemmer, jf. § 3, stk. 1.Stk. 2.I sager, hvor nævnet har den i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte sammensætning træffes afgørelsen pået møde. Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunderformanden, er til stede.§ 7.Formanden kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder spørgsmål afstørre eller principiel betydning, og i sager, hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.§ 8.Formanden kan i særlige tilfælde beslutte, at en sag, der efter lovgivningen skal behandles afnævnet med den i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte sammensætning, i stedet skal behandles af nævnet medden i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte sammensætning.Stk. 2.Tilsvarende kan formanden i særlige tilfælde beslutte, at en sag, der efter lovgivningen skalbehandles af nævnet med den i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte sammensætning, i stedet skal behandles afnævnet med den i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte sammensætning.§ 9.Formanden kan i ganske særlige tilfælde beslutte, at en sag skal behandles på et møde afnævnet med både et antal beskikkede sagkyndige medlemmer, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og de afFolketinget og Højesteret udpegede medlemmer, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Nævnet er i så faldbeslutningsdygtigt, når alle de beskikkede sagkyndige og mindst halvdelen af de i § 2, stk. 1, nr. 2,nævnte medlemmer, herunder formanden eller en stedfortræder for denne, er til stede.§ 10.Nævnets afgørelse træffes ved stemmmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemmeudslagsgivende.§ 11.Miljøministeren nedsætter visitationsudvalg blandt de sagkyndige medlemmer af nævnet, somskal have forelagt oplysning om sager som nævnt i § 12, stk. 1. For sager om miljøskader og hvisder i lovgivningen for bestemte sager er fastsat regler om organisationers indstillingsret, der fraviger§ 3, stk. 2, nedsætter ministeren særlige visitationsudvalg for disse sager. Ministeren kan i øvrigtnedsætte særlige visitationsudvalg for bestemte sager, hvor der er behov for særlig sagkundskab.Stk. 2.Miljøministeren kan fastsætte regler for udpegning af medlemmer af visitationsudvalgene..§ 12.Formanden oplyser visitationsudvalg, henholdsvis de af Folketinget og Højesteret udpegedemedlemmer af nævnet, om indkomne klager, og om hvilke sager der er udtaget til afgørelse afformanden, jf. § 7. Formanden oplyser endvidere om de særlige tilfælde, hvor formanden harbesluttet, at en klage skal behandles med en anden nævnssammensætning end den i lovgivningenforudsatte, jf. §§ 8 og 9.Stk. 2.Ved ukomplicerede sager, samt sager hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering, kanorienteringen ske, efter at sagen er afgjort.

Stk. 3.Miljøministeren fastsætter endvidere regler om, i hvilke tilfælde visitationsudvalget,henholdsvis nævnet med den i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte sammensætning, kan ændre formandensbeslutning om, at en sag skal afgøres af formanden, jf. § 7, eller at sagen skal behandles med enanden nævnssammensætning end den i lovgivningen forudsatte, jf. § 8.§ 13.Miljøministeren fastsætter nævnets forretningsorden.§ 14.Nævnets administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår ved behandlingen af desager, der indbringes for nævnet.§ 15.Nævnet har samme adgang til at anmode om oplysninger, herunder om økonomiske ogregnskabsmæssige forhold og til at påbyde prøveudtagning, analyser og målinger m.v. for egenregning, som myndighederne har efter den lovgivning, som den påklagede afgørelse er truffet efter.§ 16.Nævnet har, hvis det skønnes nødvendigt for at træffe afgørelse i en klagesag, mod behøriglegitimation og uden retskendelse samme adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter ogtransportmidler, og til herunder at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtagedokumenter og andre genstande, som myndighederne har efter den lovgivning, som den påklagedeafgørelse er truffet efter. Tilsvarende gælder de personer, der af nævnet er bemyndiget hertil.Stk. 2.Politiet yder nævnet og personer, der af nævnet er bemyndiget hertil, bistand ved udøvelse afbeføjelserne. Miljøministeren kan efter forhandling med Justitsministeren fastsætte nærmere reglerherom.§ 17.Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andetfølger af lovgivningen.§ 18.Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af et gebyr for behandlingen af klager,herunder anmodninger om genoptagelse, der indbringes for nævnet.§ 19.Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.Stk. 2.Verserende sager i Miljøklagenævnet, der ikke er færdigbehandlede ved lovens ikrafttræden,færdigbehandles af Natur- og miljøklagenævnet med den i § 2, stk. 1, nr. 1, nævntesammensætning. I sager, hvor der efter de hidtil gældende regler er udtaget sagkyndige tilbehandling af den pågældende sag, sammensættes nævnet dog med deltagelse af disse.Stk. 3.Verserende sager i Naturklagenævnet, der ikke er færdigbehandlede ved lovens ikrafttræden,færdigbehandles af Natur- og miljøklagenævnet med den i § 2, stk. 1, nr. 2, nævntesammensætning. Har Naturklagenævnet afholdt besigtigelse i en sag om fredning efternaturbeskyttelseslovens kapitel 6, færdigbehandles sagen af Natur- og miljøklagenævnet, dersammensættes med deltagelse af de nævnsmedlemmer, der deltog i besigtigelsen.Stk. 4 .§§ 7, 8 og 9 finder tilsvarende anvendelse på behandlingen af sager omfattet af stk. 2 og 3.Stk.5.Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler.§ 20.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk. 2.Loven kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med virkning for sageromfattet af lov om beskyttelse af havmiljøet med de afvigelser, som de særlige grønlandske forholdtilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

12Baggrund og indhold....................................................................................................................5Gældende ret ................................................................................................................................62.1Miljøklagenævnet ................................................................................................................62.1.1Nævnets kompetence ...................................................................................................62.1.2Nævnets sammensætning.............................................................................................72.1.3Nævnets afgørelse i de enkelte sager ...........................................................................82.1.4Formanden ...................................................................................................................82.1.5Forretningsorden, sekretariat m.v. ...............................................................................92.2Naturklagenævnet ................................................................................................................92.2.1Nævnets kompetence ...................................................................................................92.2.2Nævnets sammensætning.............................................................................................92.2.3Nævnets afgørelse i de enkelte sager .........................................................................102.2.4Formanden .................................................................................................................102.2.5Forretningsorden, sekretariat m.v. .............................................................................10Lovforslagets hovedindhold.......................................................................................................103.1Nævnets kompetence .........................................................................................................113.2Nævnets sammensætning...................................................................................................113.2.1Sammensætning med sagkyndige medlemmer ..........................................................113.2.2Sammensætning med dommere og læge medlemmer................................................133.3Nævnets afgørelse i de enkelte sager .................................................................................143.3.1Sammensætning med sagkyndige ..............................................................................143.3.2Sammensætning med dommere og læge medlemmer................................................143.3.3Sammensætning med sagkyndige medlemmer, dommere og læge medlemmer .......153.4Formanden .........................................................................................................................153.4.1Afgørelseskompetence ...............................................................................................153.4.1.1 Visitationsprocedure for sager, der efter lovgivningen er henlagt til behandlingmed sagkyndige medlemmer .................................................................................................163.4.1.2 Visitationsprocedure for sager, der efter lovgivningen er henlagt til behandlingved dommere og læge medlemmer ........................................................................................163.4.1.3 Sager, hvor orientering sker efterfølgende.............................................................163.4.2Henskydningsret ........................................................................................................163.4.2.1 Parallelle klageforløb .............................................................................................173.4.2.2 Særlige sager ..........................................................................................................173.4.2.3 Visitationsprocedurer forbundet med henskydningsretten ....................................183.5Forretningsorden, sekretariatet m.v. ..................................................................................183.5.1Forretningsorden ........................................................................................................183.5.2Sekretariatet ...............................................................................................................183.6Gebyr..................................................................................................................................18De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige...........................................194.1Staten..................................................................................................................................194.2Kommunerne......................................................................................................................194.3Regionerne .........................................................................................................................19De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ...................................19De administrative konsekvenser for borgerne ...........................................................................20De miljømæssige konsekvenser .................................................................................................20Forholdet til EU-retten ...............................................................................................................20Hørte myndigheder og organisationer m.v. ...............................................................................20

Almindelige bemærkninger1Baggrund og indholdDet fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil modernisere klagesystemet på natur- ogmiljøområdet ved at sammenlægge Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet til ét klagenævn.Der er i forlængelse heraf i november 2008 indgået en politisk aftale mellem regeringen og DanskFolkeparti om modernisering af klagesystemet på natur- og miljøområdet og styrkelse af borgernesretsstilling. Det fremgår, at aftalen bl.a. skal udmøntes ved en sammenlægning af Miljøklagenævnetog Naturklagenævnet med henblik på at forenkle, styrke og effektivisere behandlingen afklagesager på natur- og miljøområdet.De klagesager, der i dag kan indbringes for henholdsvis Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet, ermeget forskellige, hvilket har givet sig udtryk i nævnenes forskellige sammensætning. Det er derforikke vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt grundlæggende at ændre nævnssammensætningen ide enkelte klagesagstyper.Med lovforslaget sammenlægges de to nævn til ét klagenævn. Det nye Natur- og miljøklagenævnforeslås organiseret som et kombinationsnævn. Kombinationsnævnet indebærer, at nævnet altafhængig af sagstype som altovervejende hovedregel sammensættes enten som et fastkernenævnbestående af formanden, politisk udpegede medlemmer og dommere eller ad hoc med de for sagennødvendige sagkyndige nævnsmedlemmer og formanden. Med et kombinationsnævn bevares defordele, der er ved nævnskonstruktionen, som den kendes i dag, idet der sikres tilstedeværelse afsåvel sagkyndig viden som lægmands- og dommermedvirken i de relevante sammenhænge iklagesagsbehandlingen på natur- og miljøområdet.Det er tanken, at det fastsættes i lovgivningen, hvornår nævnet skal sammensættes, somMiljøklagenævnet er sammensat i dag, og hvornår det skal sammensættes som Naturklagenævnetnu er sammensat, men således at formanden i særlige tilfælde kan beslutte, at en sag, der efterlovgivningen skal behandles af nævnet i den ene sammensætning, i stedet skal behandles af nævnetmed den anden sammensætning.Det nye klagenævn skal have én formand og ét samlet sekretariat. Herved sikres en bedrekoordinering af klagesagerne på natur- og miljøområdet. Med ét samlet sekretariat skabes bedremuligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssig og effektiv sagsbehandling, og med et fællesklagenævn sikres, at tværgående problemstillinger, der er afledt af VVM-, habitat-,fuglebeskyttelses- og vandrammedirektivet m.v., behandles ens i klageinstansen.Endelig kan det med de foreslåede regler om formandens kompetence sikres, at den række typiskstørre sager, der i dag skal indbringes for to forskellige nævn, hvis afgørelserne fra 1. instans ønskespåklaget, fremover kun skal underkastes en behandling.Det vurderes, at der med kombinationsnævnet opnås fleksibilitet og fokus på den mesthensigtsmæssige og effektive sagsbehandling, der varetager hensynet til borgernes retssikkerhed.

2 Gældende retNaturklagenævnet og Miljøklagenævnet adskiller sig væsentligt fra hinanden ved deresnævnssammensætning, som er begrundet i de forskellige typer af sager, de to nævn behandler, jf.nedenfor i afsnit 2.1. og 2.2.I Naturklagenævnets behandling af de fleste natur- og plansager har almene og samfundsmæssigesynspunkter stor vægt, mens de miljøsager, som Miljøklagenævnet behandler, for hovedpartensvedkommende er af meget teknisk karakter.Miljøklagenævnet er et sagkyndigt nævn, der sammensættes af beskikkede sagkyndigenævnsmedlemmer fra sag til sag afhængigt af sagernes karakter. Naturklagenævnet er derimod etsåkaldt fastkernenævn bestående af lægmænd og højesteretsdommere.Begge nævn og nævnenes enkelte medlemmer og nævnenes sekretariater er uafhængige afinstruktioner fra ministeren om den enkelte sags behandling og afgørelse.For begge nævn gælder, at nævnsformanden i dag træffer afgørelse på nævnets vegne i størstedelenaf de sager, der indbringes for de to nævn.På Miljøklagenævnets område udsendes der mindst en gang om måneden korte visitationsnotater tilvisitationsudvalg nedsat af ministeren med orientering om, hvilke sager der af formanden ervisiteret til henholdsvis nævnsbehandling og formandsbehandling. Ønsker et visitationsmedlem ensag, der er visiteret til formandsafgørelse, taget op i nævnet, sker dette.I Naturklagenævnet visiteres sagerne umiddelbart af formanden. En liste over sagerne udsendes tilnævnsmedlemmerne i forbindelse med et månedligt nævnsmøde. Nævnsmedlemmerne kan herefter,på baggrund af listerne, anmode om, at en formandssag i stedet visiteres til nævnet.2.1 Miljøklagenævnet2.1.1 Nævnets kompetenceMiljøklagenævnet er øverste klageinstans for en række afgørelser truffet i medfør afmiljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven, miljøskadeloven,miljømålsloven, kemikalieloven, havmiljøloven, genteknologiloven, husdyrgodkendelsesloven oglov om aktindsigt i miljøoplysninger.Miljøklagenævnet er oprettet ved den første miljøbeskyttelseslov, der trådte i kraft den 1. oktober1974, som et uafhængigt, sagkyndigt organ, der traf afgørelser som 2. klageinstans. Medvedtagelsen af lovforslagene til udmøntning af kommunalreformen på miljøområdet blevMiljøklagenævnet med virkning fra den 1. januar 2007 eneste klageinstans for en række sager eftermiljølovgivningen, og nævnet fik fra dette tidspunkt tilført et større antal klagesager, som hidtilhavde været behandlet af henholdsvis Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen.Miljøklagenævnets prøvelse er ikke begrænset ved lovgivningen, og nævnet har derfor fuldprøvelse af klagesagerne efter forvaltningsrettens almindelige regler.

2.1.2 Nævnets sammensætningI Miljøklagenævnet deltager i dag formanden, eller en stedfortræder for denne (ankechef) samt 2eller 4 sagkyndige medlemmer – i alt 3 eller 5 medlemmer. De sagkyndige medlemmer udvælgesfra sag til sag alt afhængig af den konkrete sags indhold og tekniske karakter.Miljøklagenævnet har tilknyttet ca. 170 sagkyndige, der benyttes ad hoc i forhold til sagerne.Medlemmerne beskikkes af miljøministeren for indtil 4 år ad gangen efter indstilling. Nævnet er enuvildig sagkyndig myndighed, hvor medlemmerne udpeges på grund af deres faglighed ogrepræsenterer forskellige former for sagkundskab af betydning for miljøspørgsmål.I langt de fleste af Miljøklagenævnets sager, nemlig de sager, hvor der er truffet afgørelse eftermiljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, jordforureningsloven, miljømålsloven,miljøoplysningsloven, husdyrgodkendelsesloven eller miljøskadeloven, sker indstillingen afsagkyndige fra:1) Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet, Landbrugsrådet samtDansk Landbrug i forening, og2) Miljøstyrelsen.Miljøstyrelsens indstilling sker efter forudgående høring af KL, Danmarks Naturfredningsforeningog Danmarks Sportsfiskerforbund.Inden for Miljøklagenævnets øvrige sagsområder veksler de indstillingsberettigedeerhvervsorganisationer fra lovområde til lovområde, idet indstillingsretten afspejler, hvilke branchereller erhvervsområder der reguleres ved de afgørelser, der kan træffes i medfør af den pågældendelov.Efter lov om miljø og genteknologi er Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,Håndværksrådet, Landbrugsrådet samt Dansk Landbrug indstillingsberettiget.Efter havmiljøloven er sammenslutningen af Danske Havne, Foreningen af Danske Privathavne,Arealudviklingsselskabet I/S, Transport- og Energiministeriet, Danmarks Fiskeriforening,Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i foreningindstillingsberettiget i sager om klapning. I sager om hurtigfærger er Bilfærgernes Rederiforening,Danmarks Rederiforening og Danmarks Navigatørforening i forening indstillingsberettiget..

Deltagelsen af sagkyndige i behandlingen i Miljøklagenævnet anses for nødvendig, da sagernetypisk er af meget teknisk karakter og rummer spørgsmål af dels produktionsteknisk karakter f.eks.BAT (Best Available Technology) anvendelse, dels spørgsmål af miljøfaglig karakter f.eks.risikovurdering af forureningsspredning.Indstillingen fra erhvervsorganisationerne er en udmøntning af behovet for at tilføre nævnetrelevant sagkundskab i erhvervsøkonomisk og produktionsteknisk henseende for de pågældendebrancher og erhvervsområder, der reguleres ved de respektive nævnsafgørelser.Indstillingen fra Miljøstyrelsen tilsigter at sikre nævnet sagkundskab med hensyn til miljøteknik,økologi og lignende spørgsmål i relation til miljøet og forureningers spredning i og påvirkninger afdette. Til denne gruppe indstilles også personer med kendskab til kommunale forhold.De beskikkede medlemmer af nævnet udpeges således på grund af deres faglighed og ikke sominteresserepræsentanter. Det tillægges stor betydning, at nævnet er en uvildig, sagkyndigmyndighed, der repræsenterer forskellige former for sagkundskab af betydning formiljøbeskyttelsesspørgsmål.De beskikkede nævnsmedlemmer skal dække et bredt fagligt område, og Miljøklagenævnetssamlede antal beskikkede medlemmer er derfor på ca. 170. Miljøministeren har nedsat 4visitationsudvalg for Miljøklagenævnet. Udvalgene, hvis medlemmer er udpeget af miljøministerenfor indtil 4 år ad gangen blandt nævnets beskikkede medlemmer, kan henvise sager til behandling iselve Miljøklagenævnet. Medlemmerne af det enkelte visitationsudvalg får løbende mindst 1 gangmånedligt en oversigt over de sager, der er indkommet inden for det område, det pågældendeudvalg dækker. I oversigten angives, om sagerne af formanden er visiteret til formandens afgørelseeller til afgørelse med beskikkede medlemmer. Det enkelte udvalgsmedlem kan forlange sager, derer visiteret til formanden, henvist til afgørelse med beskikkede medlemmer.2.1.3 Nævnets afgørelse i de enkelte sagerTil afgørelse af nævnssager med beskikkede medlemmer udvælger nævnets formand beskikkedesagkyndige, således at nævnet besidder den sagkundskab, der er nødvendig for den enkelte sagsafgørelse. De beskikkede sagkyndige vælges fra listerne omtalt ovenfor.Nævnets afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. I praksis forekommer dissens i nævnetsafgørelser meget sjældent. Det skal i øvrigt af afgørelsen fremgå, hvilke medlemmer der harmedvirket ved sagens behandling. I de sjældne tilfælde, hvor et medlem af nævnet har etstandpunkt, der afviger fra flertallets, anføres navnet på den pågældende og begrundelsen forstandpunktet i nævnets afgørelse. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.2.1.4 FormandenFormanden skal have bestået juridisk kandidateksamen.Miljøklagenævnet var tidligere karakteriseret ved en høj grad af nævnskompetence. I forbindelsemed kommunalreformen blev der ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 gennemført en vis forenkling afklagestrukturen på miljøområdet. Stort set alle klagesager i Skov- og Naturstyrelsen ogMiljøstyrelsen blev pr. 1. januar 2007 overført til henholdsvis Naturklagenævnet og

Miljøklagenævnet. Samtidig blev klagemulighederne indskrænket, således at der for alle sager kunvar mulighed for at klage til én klageinstans (2-instans-system).Siden 1. januar 2007 har formanden kunnet træffe afgørelse i alle sager, der ikke er større ellerprincipielle. Formanden kan endvidere træffe afgørelse i sager, der alene beror på en juridiskvurdering, f.eks. spørgsmål om fortolkning af hjemmel til påbud og afvisning af sager pga. formellespørgsmål (klageberettigelse, klagefrist, forkert klageinstans m.v.). Formanden afgør i dag ca. 90 %af sagerne.2.1.5 Forretningsorden, sekretariat m.v.I medfør af bemyndigelsen i § 104, stk. 3, og § 106, stk. 4, i miljøbeskyttelsesloven, er der fastsatnærmere regler om Miljøklagenævnets virke i bekendtgørelse nr. 659 af 26. juni 2008 omforretningsorden for Miljøklagenævnet.Forretningsordenen indeholder bestemmelser om kompetenceforholdet mellem nævnet ognævnsformanden. Derudover er der i forretningsordenen fastsat regler om sammensætning og virkeaf de visitationsudvalg, som bistår formanden ved dennes vurdering af, om den enkelte sag børbehandles med beskikkede medlemmer. Endelig indeholder forretningsordenen generelle regler omsagernes behandling samt krav til de beskikkede medlemmer.Miljøklagenævnet betjenes af et sekretariat, der ledes af nævnsformanden med bistand af 3ankechefer. Sekretariatet bistår ved sagernes behandling og besidder såvel juridisk som tekniskekspertise. Sekretariat består for tiden af ca. 30 medarbejdere, hvoraf halvdelen er teknikere.2.2 Naturklagenævnet2.2.1 Nævnets kompetenceNaturklagenævnet er øverste administrative myndighed i fredningssager og klageinstans forafgørelser efter en række love om regulering af fast ejendom. Det drejer sig om planloven,naturbeskyttelsesloven, Tøndermarskloven, råstofloven, skovloven, masteloven, museumsloven,sommerhusloven, kolonihaveloven, nationalparkloven, miljøskadeloven, miljømålsloven ogmiljøvurderingsloven, miljøoplysningsloven, vandløbsloven og jagt- og vildtforvaltningsloven.2.2.2 Nævnets sammensætningNævnet består af en formand, som udpeges af miljøministeren, 2 højesteretsdommere samt 7 lægemedlemmer, der udpeges af Folketinget. Sidstnævnte kan være medlemmer af Folketinget.De to dommere styrker den juridiske legitimitet af nævnets afgørelser. Deltagelsen afhøjesteretsdommere skal også ses i sammenhæng med deltagelsen af dommere i fredningsnævnene.De politisk udpegede nævnsmedlemmer repræsenterer bl.a. de almene og samfundsmæssigeinteresser, der indgår i vurderingen og afvejningen i de sager, hvor Naturklagenævnet efterlovgivningen har kompetence til at foretage en fuldstændig prøvelse af underinstansensskønsudøvelse.Det politisk udpegede lægmandselement har også en historisk begrundelse. Tilbage fra den førstenaturfredningslov - lov nr. 245 af 8. maj 1917 - har der således været landspolitisk udpegedelægmedlemmer i Overfredningsnævnet. Oprindeligt skete udpegningen af den politiske

repræsentation i Naturklagenævnet via de politiske partier, der var repræsenteret i FolketingetsFinansudvalg. Ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 blev udpegningsretten flyttet fra Finansudvalget ogover til Folketinget, som skulle udpege syv medlemmer til Naturklagenævnet. Det er således op tilFolketinget at fordele posterne.2.2.3 Nævnets afgørelse i de enkelte sagerNaturklagenævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunderformanden eller en viceformand, er til stede. Nævnets afgørelse af de enkelte sager træffes vedalmindelig stemmeflerhed. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed,medmindre andet følger af lovgivningen.2.2.4 FormandenFormanden, der skal have bestået juridisk kandidateksamen, kan på nævnets vegne afgøre sager, nårklagen ikke skønnes at indeholde spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.Formanden afgør i dag ca. 85 % af sagerne.2.2.5 Forretningsorden, sekretariat m.v.I medfør af bemyndigelsen i naturbeskyttelseslovens § 83, er der fastsat nærmere regler omNaturklagenævnets virke i bekendtgørelse nr. 948 af 16. september 2004 om forretningsorden forNaturklagenævnet.Forretningsordenen indeholder generelle bestemmelser om kompetenceforholdet mellem nævnet ognævnsformanden. Derudover er der i forretningsordenen fastsat nærmere regler om afviklingen afnævnets møder, herunder bl.a. vedrørende votering og afstemning.Nævnets administration varetages af et sekretariat, der ledes af formanden med bistand af fireviceformænd og en administrationschef.Nævnets sekretariat forbereder nævnets beslutninger og sørger for, at afgørelserne bliver meddelt tilsagens parter. Sekretariatet består for tiden af ca. 50 medarbejdere, fortrinsvis med juridiskbaggrund.3 Lovforslagets hovedindholdVed lovforslaget sammenlægges Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet. Herefter behandles alleklagesager på natur- og miljøområdet af ét nævn. Forslaget indebærer således en forenkling afklagesystemet.Det nye klagenævn får én nævnsformand og ét samlet sekretariat. Herved sikres en bedrekoordinering af klagesagerne på natur- og miljøområdet.Nævnet og dets enkelte medlemmer, herunder formanden og sekretariatet, vil som hidtil væreuafhængige af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Denne uafhængighedvedrører instruktioner om behandlingen og indholdet af afgørelsen i den enkelte sag. Ministeren kansåledes hverken give nævnet eller sekretariatet tjenestebefalinger om den materielle afgørelse i denenkelte sag eller om behandlingen af den enkelte sag.

Det forslås, at det nye nævn skal være et kombinationsnævn, som kan sammensættes med 1)nævnsformand og et antal sagkyndige medlemmer (”den sagkyndige sammensætning af nævnet”)eller 2) nævnsformand, syv læge medlemmer udpeget af Folketinget og to højesteretsdommere(”den læge sammensætning af nævnet”).Den nærmere afgrænsning af, hvorledes nævnet skal sammensættes, vil efter forslaget afhænge afsagstypen. Hvornår der skal medvirke sagkyndige medlemmer, og hvornår der skal medvirke lægemedlemmer og dommere fastlægges således i den lov, som den påklagede afgørelse er truffet imedfør af, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til konsekvensændringslov - Forslag til Lovom ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love(Konsekvenser af lov om Natur- og miljøklagenævnet).Udgangspunktet for lovforslaget er, at den eksisterende sagsfordeling videreføres, således at nævnetsom udgangspunkt sammensættes med sagkyndige i de sager, der i dag behandles afMiljøklagenævnet, og med læge medlemmer og dommere i de sager, hvor Naturklagenævnet i daghar kompetencen. På nogle områder er det dog fundet hensigtsmæssigt at justere den fordeling afsager, der i dag er mellem den sagkyndige sammensætning af nævnet og den læge sammensætningaf nævnet, jf. nedenfor i afsnit 3.2.1.I ganske særlige tilfælde tillægges formanden kompetence til at sammensætte nævnet med bådesagkyndige medlemmer, dommere og læge medlemmer, jf. nedenfor i afsnit 3.3.3.Det foreslås endvidere, at formanden for det nye nævn i særlige tilfælde gives kompetence til atflytte konkrete klagesager til en anden nævnssammensætning end den i loven forudsatte, jf. nedenfor i afsnit 3.4.2.3.2.1 Sammensætning med sagkyndige medlemmerPå miljøområdet, dvs. klagesager som i dag behandles af Miljøklagenævnet, er der behov forjuridisk sagkundskab i alle sager. I en betydende del af sagerne er der yderligere behov for teknisksagkundskab. Det drejer sig i nogle sager om en højt specialiseret teknisk sagkundskab, dernødvendigvis må variere fra sag til sag. Sagerne på miljøområdet er generelt præget af en høj gradaf teknisk kompleksitet, og afgørelserne beror typisk på produktionstekniske vurderingersammenholdt med vurderinger af miljøfaglig karakter. Efter vedtagelsen afhusdyrgodkendelsesloven er nævnet dog blevet suppleret med eksperter inden for natur oglandskab, da Miljøklagenævnet som følge af den nye godkendelseslovs formålsbestemmelse vilvære forpligtet til at varetage hensyn til bl.a. natur og landskab i sin klagesagsbehandling.

Miljøklagenævnets nuværende sammensætning rummer kombinationen af juridisk sagkundskab -formanden eller ankecheferne - og højt specialiseret teknisk sagkundskab - ad hoc udtagne, teknisksagkyndige medlemmer.Den nødvendige juridiske sagkundskab har hidtil kunnet dækkes af nævnets formand. Der skønnesikke at være behov for yderligere juridisk sagkundskab i selve nævnet.Der anses ikke at være behov for læge medlemmer ved behandlingen af miljøsagerne. Baggrundenherfor er, at sagerne typisk drejer sig om teknisk komplicerede spørgsmål, hvor eventuelleskønsprægede elementer indgår i retlige standarder - proportionalitetsprincippet - i snæverforbindelse med sagernes tekniske materie. Hertil kommer, at afgørelser på miljøområdet så vidtmuligt – og som hidtil i Miljøklagenævnet – bør fremstå med den autoritet, som det giver, atafgørelserne/visitationerne finder sted under inddragelse af den særlige tekniske sagkundskab, somde beskikkede medlemmer repræsenterer.Det foreslås, at de sagkyndige medlemmer som hidtil beskikkes af miljøministeren for indtil 4 år adgangen.For så vidt angår retten til at indstille sagkyndige til beskikkelse foreslås imidlertid ændringer. Forat skabe en større ligestilling mellem erhvervsorganisationerne og de grønne organisationer foreslåsindstillingsretten fordelt, således at de grønne organisationer får en indstillingsret, der er parallelmed erhvervsorganisationerne.For at sikre, at der bliver den nødvendige forskellige miljøfaglige og kommunale sagkundskab attrække på, foreslås det, at styrelserne under Miljøministeriet får ret til at supplere indstillingerne.For så vidt angår erhvervsorganisationerne, vil indstillingsretten efter forslaget som hidtil somudgangspunkt tilkomme Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet ogLandbrug & Fødevarer.

For så vidt angår de grønne organisationer, foreslås det, at indstillingsretten tildeles DanmarksNaturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet ogDanmarks Sportsfiskerforbund.Med henblik på behandling af sager om miljøskader foreslås det, at Dansk Skovforening, DanmarksJægerforbund, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og Danmarks Rederiforening kan indstillesagkyndige til nævnet. Den række af sagkyndige, der er beskikket efter indstilling af de i § 3, stk. 2,nævnte organisationer, bliver således suppleret af en række sagkyndige beskikket efter indstillingaf de i forslaget til stk. 3 nævnte organisationer, når der skal udtages sagkyndige til en sag ommiljøskader. Formanden vil således i miljøskadesager have en ”længere liste” med sagkyndige, somkan udtages til behandling af den enkelte sag.Det foreslås, at bestemmelserne om indstillingsret skal gælde, medmindre andet er fastsat ilovgivningen. Som beskrevet i afsnit 2.1.2 varierer det på visse lovområder lidt, hvemindstillingsretten tilkommer, afhængig af, hvilke brancher eller erhvervsområder der reguleres vedde afgørelser, der kan træffes i medfør af den pågældende lov. I det samtidigt hermed fremsatteforslag til konsekvensændringslov foreslås, at der fortsat skal gælde særlige bestemmelser om

indstillingsret i kemikalieloven, genteknologiloven og havmiljøloven, som foreslås ændret eftersamme principper som i dette lovforslag, herunder foreslås listen over indstillingsberettigedesuppleret med de grønne organisationer.Det er tanken, at der skal udarbejdes en offentlig tilgængelig liste, som skal ligge på nævnetshjemmeside, hvoraf fremgår, hvem der er udpeget som sagkyndige medlemmer med en kortfattetbeskrivelse af deres sagkundskaber, og hvem der har indstillet de pågældende.Det forudsættes som hidtil, at beskikkelse/indstilling ikke sker med henblik på at varetage specielleinteresser, men derimod fordi det udpegede medlems sagkundskab kan være nyttig i behandlingenaf klagesager.Det vil derfor som hidtil være en klar forudsætning, at organisationerne ikke kan indstillemedlemmer til nævnet, der er centralt placeret i egne organisationer eller organer.Det vil som hidtil være op til formanden at sammensætte nævnet med relevante sagkyndigemedlemmer i den konkrete sag.Der opereres imidlertid ikke som efter gældende ret med to lister (med medlemmer, indstillet afhenholdsvis erhvervsorganisationer og Miljøstyrelsen), hvor formanden er forpligtet til atsammensætte nævnet med et eller to medlemmer fra hver liste. Det vil være op til formanden atbeslutte, hvilken sagkundskab der konkret er behov for i den enkelte sag, og i den forbindelse hvormange sagkyndige der er behov for. I de fleste sager vil der dog formentlig både være behov forsagkundskab i erhvervsøkonomisk og produktionsteknisk henseende og sagkundskab med hensyntil miljøteknik, økologi og lignende forhold i relation til miljøet og forureningens skadevirkningerpå dette. Det vil formentlig være sjældent, at der er behov for mere end 4 sagkyndige.Det foreslås, at nævnet som udgangspunkt sammensættes med sagkyndige medlemmer i desagstyper, som i dag behandles af Miljøklagenævnet.Dog indebærer det samtidigt hermed fremsatte forslag til konsekvensændringslov, at alle sager eftermiljøskadeloven og visse VVM-sager også behandles af nævnet med den sagkyndigesammensætning, idet der i de nævnte sager hovedsageligt indgår teknisk komplicerede spørgsmål.Omvendt foreslås alle sager efter miljømålsloven, alle sager om ekspropriation og alle sager eftervandforsyningsloven, bortset fra miljøskadesager, flyttet til den læge sammensætning af nævnet.3.2.2 Sammensætning med dommere og læge medlemmerDe syv læge medlemmer kan være medlemmer af Folketinget. De politisk udpegede medlemmer ogde to højesteretsdommere udpeges for 4 år ad gangen.Til forskel fra miljøområdet er der på natur- og planområdet et klart behov for deltagelse af lægemedlemmer i klagesagsbehandlingen. Begrundelsen for at inddrage lægmænd i behandlingen afklagesager på disse lovområder er behovet for, at almene og samfundsmæssige synspunkter indgår ien samlet vurdering og afvejning af sagerne.Der er ingen kvalifikationskrav knyttet til det at fungere som lægmand. Det væsentlige er, at dersikres dels en bredde i de synspunkter, der er repræsenteret, dels et entydigt udpegningsgrundlag.

Politikere eller personer udpeget af politiske partier vurderes som gode repræsentanter for "folketsstemme". Politikerne sidder ikke i nævnet i deres egenskab af at være politikere, men i deresegenskab af at være lægmænd. Det foreslås derfor at videreføre den nuværende ordning, hvorFolketinget udpeger de læge medlemmer.Det foreslås, at lægmandssammensætningen som hidtil suppleres af to dommere. SidenOverfredningsnævnets tid har dommerne været udpeget af Højesteret blandt rettens medlemmer.Det vurderes at være af stor betydning for nævnets autoritet i forhold til omverdenen, herundernavnlig for nævnsafgørelsernes juridiske legitimitet, at det fortsat er højesteretsdommere, somudpeges til nævnet.Det foreslås, at nævnet som udgangspunkt sammensættes med læge medlemmer og dommere i desagstyper, som i dag behandles af Naturklagenævnet.Dog indebærer det samtidigt hermed fremsatte forslag til konsekvensændringslov bl.a., at alleekspropriationssager og alle sager efter miljømålsloven også behandles med dennenævnssammensætning, idet der i disse sager i høj grad indgår almene og samfundsmæssige hensyn.Omvendt foreslås alle sager vedrørende miljøskadeloven og visse VVM-sager flyttet til densagkyndige sammensætning af nævnet.Sager efter vandløbsloven, der i dag kan påklages til miljøministeren (By- og Landskabsstyrelsen),foreslås ligeledes at kunne påklages til den læge sammensætning af nævnet.3.3 Nævnets afgørelse i de enkelte sagerUanset nævnets konkrete sammensætning, træffes afgørelsen af de enkelte sager ved almindeligstemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andetfølger af lovgivningen. F.eks. kan erstatningsafgørelser efter naturbeskyttelsesloven som hidtilindbringes for Taksationskommissionen.Det foreslås, at den adgang, som Miljøklagenævnet i dag har til at indhente oplysninger og foretagebesigtigelser i miljøbeskyttelseslovens § 109, videreføres for det nye nævn og sekretariatet.3.3.1 Sammensætning med sagkyndigeTil afgørelse i den sagkyndige sammensætning af nævnet udvælger formanden beskikkedesagkyndige således, at nævnet besidder den sagkundskab, der er nødvendig for den enkelte sagsafgørelse. De beskikkede sagkyndige vælges fra listen omtalt i afsnit 3.2.1. Den nødvendigesagkundskab påregnes – afhængig af den enkelte sags karakter – som hidtil oftest at være dækketved udvælgelse af 2 og normalt ikke mere end 4 beskikkede sagkyndige.3.3.2 Sammensætning med dommere og læge medlemmerAfgørelser træffes på nævnsmøder. Den læge sammensætning af nævnet er beslutningsdygtigt, nårmindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller en stedfortræder for denne, er tilstede.

3.3.3 Sammensætning med sagkyndige medlemmer, dommere og læge medlemmerTil afgørelse af sager i nævn med sagkyndige medlemmer, dommere og læge medlemmer udvælgerformanden beskikkede sagkyndige som beskrevet ovenfor i afsnit 3.3.1. Nævnet sammensættes medde således udvalgte beskikkede sagkyndige og den læge sammensætning af nævnet, hvorefternævnet træffer afgørelse ved stemmeflerhed etc. som beskrevet ovenfor. Afgørelse træffes pånævnsmøde, hvor alle de beskikkede sagkyndige og mindst halvdelen af den læge sammensætningaf nævnet, herunder formanden eller en stedfortræder for denne, skal være til stede.3.4 Formanden3.4.1 AfgørelseskompetenceNævnet har én formand, der skal have bestået juridisk kandidateksamen. Formanden eller dennesstedfortræder deltager ved behandlingen af alle sager i nævnet.Det foreslås, at formandens kompetence til på nævnets vegne at træffe afgørelse i sager, der ikkeindeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, samt i sager, hvis afgørelse alene beror påen juridisk vurdering, videreføres i det nye nævn, således at størstedelen af det nye nævns sager kanafgøres af formanden på nævnets vegne. De eksisterende ordninger herom har ikke givet anledningtil kritik og indebærer – i forhold til egentlig nævnsbehandling – en mere enkel sagsbehandling, derogså har betydning for effektiviteten.Med hensyn til sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, svarer denforeslåede formandskompetence til den kompetence, som formændene for de eksisterende nævn harefter gældende ret i langt de fleste love. I love vedrørende sager, der kan indbringes forNaturklagenævnet er formandskompetencen afgrænset til ”sager, der ikke skønnes at have megetvæsentlig interesse i forhold til lovens formål”. Dette svarer til ”sager, der ikke indeholderspørgsmål af større eller principiel betydning”.Med større og principielle afgørelser er der tænkt på afgørelser, hvor hensynet til væsentlige miljø-eller naturværdier skal afvejes med andre væsentlige beskyttelsesværdige interesser, herunderafgørelser af særligt vidtrækkende økonomisk betydning for samfundet eller for afgørelsensadressat. Det vil endvidere kunne tillægges betydning, om der i sagen er uenighed i mellemmyndigheder, ofte markeret ved at klager er en myndighed.Som eksempel på sager, der alene beror på en juridisk vurdering, og som vil kunne afgøres afformanden, kan nævnes sager om aktindsigt. Det er også et juridisk spørgsmål, om der f.eks. eranvendt den rigtige påbudshjemmel ved en afgørelse. Sager, hvor klagen kan afvises af formellegrunde, er også et eksempel på juridiske sager. Til denne kategori hører f.eks. sager om afvisning pågrund af overskridelse af klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi der er klaget overforhold, som nævnet ikke har kompetence til at behandle. Formanden vil også – i lighed med, hvadder i dag er gældende i Miljøklagenævnet – kunne træffe afgørelse af ren juridisk karakter i størreeller principielle sager.Lovforslaget indebærer, at der vil være formandskompetence i alle sager, der efter lovgivningen kanindbringes for nævnet, uanset bestemmelser herom i den enkelte lov. Det samtidig hermed fremsatteforslag til konsekvensændringslov ophæver derfor sådanne bestemmelser.

3.4.1.1 Visitationsprocedure for sager, der efter lovgivningen er henlagt til behandling medsagkyndige medlemmerDet foreslås at videreføre den nugældende ordning, hvorefter miljøministeren nedsættervisitationsudvalg til brug for visitation af de sager, der efter lovgivningen er henlagt til behandlingmed sagkyndige medlemmer. Som konsekvens af, at myndighedernes indstillingsret fremoverhovedsagelig erstattes af de grønne organisationernes, vil det fremover kun være organisationerne,der kan indstille medlemmer til visitationsudvalgene. Medlemmerne af det enkelte visitationsudvalgfår regelmæssigt en oversigt over de sager, der er indkommet inden for det område, det pågældendeudvalg dækker. Visitationsudvalget kan - undtagen i de sager, hvor orienteringen først skal skeefterfølgende, jf. forslaget til § 12, stk. 2 - forlange sager, der er visiteret til formanden, henvist tilafgørelse med beskikkede medlemmer efter nærmere regler, der fastsættes af miljøministeren.3.4.1.2 Visitationsprocedure for sager, der efter lovgivningen er henlagt til behandling veddommere og læge medlemmerDommerne og de læge medlemmer af nævnet orienteres regelmæssigt om samtlige modtagne klageri sager, der efter lovgivningen er henlagt til behandling ved dommere og læge medlemmer. De kan– undtagen i de sager, hvor orienteringen først skal ske efterfølgende, jf. forslagets § 12, stk. 2 –forlange sager, der er visiteret til formanden, henvist til afgørelse i nævnet efter nærmere regler, derfastsættes af miljøministeren.3.4.1.3 Sager, hvor orientering sker efterfølgendeI § 12, stk. 2, åbner forslaget for, at formanden i ukomplicerede sager og sager, hvis afgørelse aleneberor på en juridisk vurdering, kan orientere visitationsudvalg henholdsvis den lægesammensætning af nævnet om sagen, herunder sagens afgørelse, efterfølgende. Bestemmelsen harsammenhæng med forslaget til § 7, der tillægger formanden kompetence til på nævnets vegne atafgøre sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, samt i sager, hvisafgørelse alene beror på en juridisk vurdering.For så vidt angår sager, der alene beror på en juridisk vurdering, er der fuldstændigt sammenfald imellem formandens kompetence til at afgøre sager på nævnets vegne og formandens kompetence tilførst efterfølgende at orientere det relevante visitationsudvalg henholdsvis den lægesammensætning af nævnet om sagen.I modsætning hertil udgør de ukomplicerede sager, jf. § 12, stk. 2, kun en del af de sager, der ikkeindeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, jf. § 7. Det vil sige, der vil være sager,hvor formanden efter forslaget kan afgøre sagen på nævnets vegne, men først efter at have forelagtsagen for visitationsudvalget henholdsvis den læge sammensætning af nævnet, i overensstemmelsemed lovforslagets hovedregel i § 12, stk. 1, idet sagen - om end den ikke indeholder spørgsmål afstørre eller principiel betydning - alligevel er kompliceret og dermed falder udenforanvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2. Ukomplicerede sager omfatterbl.a. sager, der vedrører simple spørgsmål, som kan afgøres umiddelbart uden høring m.v. af partereller myndigheder.3.4.2 HenskydningsretDet foreslås, at formanden for det nye nævn i særlige tilfælde gives kompetence til at flyttekonkrete klagesager til en anden nævnssammensætning end den i loven forudsatte.

3.4.2.1 Parallelle klageforløbHenskydningsretten vil bl.a. være relevant ved parallelle klageforløb, hvor der i forhold til étkonkret projekt er påklaget afgørelser efter flere forskellige lovgrundlag, hvor sagerne efter depågældende love skal behandles med forskellig nævnssammensætning. Forslaget indebærer iforhold til parallelle klageforløb, at klager over afgørelser vedrørende samme projekt, der er truffet imedfør af forskellige retsregler, vil blive afgjort med én samlet nævnsbehandling, hvor det findeshensigtsmæssigt.Når det skal afgøres, hvilken nævnssammensætning der skal anvendes, og hvilke af de parallellesager, der derfor skal flyttes, vil det afgørende være, hvilke typer af spørgsmål der er de centrale idet samlede sagskompleks: Spørgsmål af teknisk karakter eller spørgsmål af almen,samfundsmæssig betydning.Som eksempel på sådanne sager kan nævnes et projekt, hvor der meddeles miljøgodkendelse eftermiljøbeskyttelsesloven (som i dag kan påklages til Miljøklagenævnet og efter det samtidig fremsatteforslag til konsekvensændringslov til nævnet i den sagkyndige sammensætning) og træffesafgørelse om spørgsmålet om f.eks. landzonetilladelse eller dispensation fra reglerne om beskyttedenaturtyper (som i dag kan påklages til Naturklagenævnet og efter det samtidig fremsatte forslag tilkonsekvensændringslov til nævnet i den læge sammensætning). Ansøgeren vil ofte have indgivet ensamlet ansøgning til kommunen, der træffer afgørelserne samtidig, og klagesagerne vil derfor oftekøre parallelt.3.4.2.2 Særlige sagerFormanden kan efter forslaget også i andre særlige tilfælde end ved parallelle klageforløb visitereen sag, der efter lovgivning skulle behandles i en nævnssammensætning, til en andennævnssammensætning, såfremt sagen efter sit indhold gør dette hensigtsmæssigt.Det kan f.eks. være i en sag vedrørende en større virksomhed, der efter lovgivningen skulle haveværet behandlet af den sagkyndige sammensætning af nævnet, men hvor det centrale spørgsmål isagen angår selve lokaliseringen og ikke de mere detaljerede godkendelsesvilkår. Tilsvarende kandet efter omstændighederne være hensigtsmæssigt, at en sag, som efter loven henhører under denlæge sammensætning af nævnet, i stedet behandles og afgøres af sagkyndige. Det kan f.eks. være ien sag vedrørende dispensation fra naturbeskyttelseslovens regler om beskyttede naturtyper, hvorder kræves en særlig faglig vurdering af konsekvenserne for naturområdet af en eventueldispensation.

3.4.2.4 Visitationsprocedurer forbundet med henskydningsrettenDet er tanken, at der i medfør af forslaget til § 11, stk. 2, vil blive fastsat regler om, hvordanformanden orienterer visitationsudvalget, henholdsvis den læge sammensætning af nævnet, omindkomne sager og om, hvilke af disse der henvises til behandling med en andennævnssammensætning.Der vil endvidere blive fastsat regler om visitationsudvalget henholdsvis den læge sammensætningaf nævnets adgang til at ændre formandens beslutning om, at sagen skal henvises til en andennævnssammensætning.3.5 Forretningsorden, sekretariatet m.v.3.5.1 ForretningsordenMiljøministeren vil som hidtil skulle fastsætte nævnets forretningsorden, jf. forslagets § 13. I enforretningsorden optages de generelle bestemmelser for nævnets virke. Med hjemmel i forslaget til§ 12, stk. 3, vil forretningsordenen tillige indeholde nærmere regler om formandens kompetence tilpå nævnets vegne at træffe beslutning om sagernes fordeling mellem egentlige nævnsbehandlingerog formandsbehandlede sager, herunder i hvilke tilfælde visitationsudvalget eller den lægesammensætning af nævnet kan ændre formandens beslutning herom.3.5.2 SekretariatetNævnet betjenes af ét sekretariat, der ledes af formanden med bistand af et antal stedfortrædere.I overensstemmelse med det ulovbestemte forvaltningsretlige officialprincip drager sekretariatetomsorg for sagens forberedelse. Sekretariatet sørger i den forbindelse for oplysning af sagen bl.a.ved høring af sagens parter samt efter omstændighederne andre med interesse i sagen. Sekretariatetkan endvidere indhente erklæringer fra særligt sagkyndige uden for nævnet eller foretagebesigtigelse. Sagsoplysningen sker dog som udgangspunkt på skriftligt grundlag.Klagenævnet skal tage stilling til relevante klagepunkter. Det vil sige klagepunkter, der vil kunneføre til, at den indklagede afgørelse ophæves, ændres eller hjemvises. I visse sager vilsagsbehandlingen kunne koncentreres om et enkelt klagepunkt, hvis det for eksempel efter enforeløbig gennemgang viser sig, at det pågældende klagepunkt indebærer, at den indklagedeafgørelse skal ophæves. Det bør dog anføres i afgørelsen, om den indklagede afgørelse indeholderyderligere væsentlige mangler, så risikoen for at gentage disse mindskes.Begrundelsen skal angive de retsregler, afgørelsen er truffet i henhold til, de hovedhensyn, der harværet bestemmende for en eventuel skønsudøvelse, og de faktiske omstændigheder, som er tillagtvæsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24. Begrundelsen kan efteromstændighederne være kortfattet og koncentreret om afgørelsens væsentligste indhold.3.6 GebyrLovforslaget indebærer, at der vil kunne fastsættes et gebyr for at klage til nævnet i alle sager, derefter lovgivningen kan indbringes for nævnet, uanset bestemmelser herom i den enkelte lov. Vissesagskategorier vil dog blive undtaget fra klagegebyr. Det gælder f.eks. de eksisterende undtagelserfra betaling af gebyr til Naturklagenævnet (ekspropriationssager, fredningssager m.v.).

4 De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4.1 StatenDer vil være begrænsede udgiftsmæssige konsekvenser forbundet med etableringen af det nyenævn. Sekretariaterne for de to eksisterende nævn er beliggende på samme adresse og bistås af enfælles administrationsafdeling. Der skal ske udpegning af medlemmer til det nye nævn og afholdesbegrænsede udgifter, bl.a. til etablering af en ny hjemmeside etc.Lovforslaget vil i et vist omfang bidrage til en øget omkostningseffektivitet og en vis afkortning afsagsbehandlingstiderne i det nye nævn bl.a. som en følge af nye muligheder for en smidigerehåndtering af parallelle klageforløb og øget adgang til delegering af afgørelseskompetence forafgrænsede sagsgrupper til medarbejdere i sekretariatet. I øvrigt forventes, at sammenlægningen afnævnene vil skabe bedre betingelser for ledelsesmæssig styring, fleksible personaleløsninger og etstørre bevillingsmæssigt manøvrerum i det nye nævn.Der er i dag i medfør af en lang række love fastsat et gebyr for at klage til Naturklagenævnet.Gebyret er pt. på 500 kr., der tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen.Lovforslaget indeholder hjemmel til at fastsætte regler om klagegebyr. Det er tanken, at der ogsåskal fastsættes et gebyr for de sagskategorier, der hidtil har kunnet påklages til Miljøklagenævnet,samt afgørelser efter den øvrige lovgivning, hvor der er klageadgang til Naturklagenævnet, menhvor der hidtil ikke har været hjemmel til at fastsætte regler om klagegebyr, f.eks. klagesager eftermuseumsloven. Det er foreløbig tanken, at gebyret fastsættes ens for alle sagskategorier. Detforhold at flere sagskategorier bliver gebyrpålagt, forventes at ville give forøgede statsligeindtægter.Klager over vandløbsreguleringer foreslås fremover behandlet i Natur- og miljøklagenævnet, jf. detsamtidig hermed fremsatte forslag til konsekvensændringslov. Dette indebærer, at det gebyr på7.760 kr. for klager over vandløbsreguleringer, der hidtil har skullet betales for behandlingen af enklage hos By- og Landskabsstyrelsen, og som tilnærmelsesvis svarer til omkostningerne vedsagsbehandlingen på tidspunktet for gebyrets indførelse, bortfalder og erstattes af det nye gebyr.Som forberedelse til etableringen af nævnet undersøges det, om de bevillingsmæssige rammer fordet nye nævn kan gøres mere fleksible, for at forebygge, at der opbygges store sagspukler, skabeincitamenter til fortsat at forbedre produktiviteten og sikre en smidig, effektiv og faglig korrektopgavevaretagelse i det sammenlagte nævn.4.2 KommunerneLovforslaget vurderes at ville have positive økonomiske eller administrative konsekvenser forkommunerne, herunder ved udstedelse af reglerne om klagegebyr.4.3 RegionerneForslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.5 De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Forslaget muliggør effektiviseringer af forberedelsen og behandlingen af sager i nævnet, ogforventes således at bidrage til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne.

6 De administrative konsekvenser for borgerneForslaget muliggør effektiviseringer af forberedelsen og behandlingen af sager i nævnet, ogforventes således at bidrage til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne.7 De miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8 Forholdet til EU-rettenTil gennemførelse af Århuskonventionens artikel 9, stk. 2 og 4, er det i artikel 16 i direktiv2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening og direktiv 85/337/EØF omvurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktiv2003/35/EF, fastlagt, at der skal være adgang til at indbringe afgørelser efter de to direktiver tilprøvelse ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ, og atdisseprocedurer skal være fair, rimelige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.Disse bestemmelser er på Miljøministeriets område gennemført ved klageadgang til henholdsvisMiljøklagenævnet og Naturklagenævnet. Det foreslåede Natur- og miljøklagenævn lever på linjemed de to nuværende nævn op til kravene i konventionen og direktiverne, idet bemærkes, atgebyrerne for klage til nævnet vil blive fastsat, således at direktivernes krav om, at procedurerneikke må være uoverkommeligt dyre, overholdes.Tilsvarende er klageadgang til de to nævn en del af gennemførelsen af reglerne om prøvelse afafgørelser om adgang til miljøoplysninger i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2003/4/EF om offentligadgang til miljøoplysninger, som gennemfører dele af artikel 9, stk. 1 i Århus-konventionen.Direktivets artikel 6, stk. 1, foreskriver bl.a., at proceduren skal være hurtig og enten billig eller heltgratis. Det foreslåede Natur- og miljøklagenævn lever på linje med de to nuværende nævn op tilkravene i konventionen og direktivet, idet bemærkes, at gebyrerne for klage til nævnet vil blivefastsat, således at kravet om, at proceduren skal være billig eller helt gratis, overholdes.Forslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.9Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Til § 1Bestemmelsen svarer til § 102 i miljøbeskyttelsesloven og § 79 i naturbeskyttelsesloven.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.Bestemmelsen i stk. 2 har til formål at sikre nævnets uafhængige status med hensyn til behandlingog afgørelse af de indbragte sager. Den omfatter nævnet og dets enkelte medlemmer, herunderformanden, samt sekretariatet.Til § 2Det foreslås at sammenlægge Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet til et samlet nævn med enformand og et samlet sekretariat. Sigtet hermed er at sikre en mere effektiv sagsbehandling og enbedre koordinering af klagesagerne på natur- og miljøområdet.Efter forslaget består nævnet af en formand og en eller flere stedfortrædere for denne og enten etantal beskikkede sagkyndige medlemmer eller syv medlemmer, der udpeges af Folketinget, og tomedlemmer, der udpeges af Højesteret blandt rettens medlemmer.Forslaget til § 2, stk. 1, nr. 1, svarer til miljøbeskyttelsesloven § 104, stk. 1, mens forslaget til § 2,stk. 1, nr. 2, svarer til naturbeskyttelseslovens § 80, stk. 1.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.I forslaget til stk. 2 foreslås det, at formanden og dennes stedfortrædere skal have bestået juridiskkandidateksamen. Stedfortræderne kan varetage alle formandens opgaver.Forslaget svarer til gældende ret efter miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven.Forslaget til stk. 3 om suppleanter svarer til naturbeskyttelseslovens § 80, stk. 4.Til § 3Stk. 1 svarer til den første del af § 105, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven. De sagkyndige medlemmeraf nævnet beskikkes således som hidtil af miljøministeren for indtil 4 år ad gangen.Beskikkelse sker efter indstilling fra visse organisationer samt fra styrelser under Miljøministeriet,jf. stk. 2-4. Når organisationer og styrelser kun har indstillingsret og ikke selv kan udpege desagkyndige medlemmer, giver det ministeren en mulighed for undtagelsesvist at afvise nogleindstillede personer, f.eks. fordi de pågældende ikke besidder den nødvendige sagkundskab ellerikke opfylder almindelige habilitetskrav, f.eks. visse værdighedskrav.Ministeren kan beskikke for en kortere periode end 4 år. Medmindre der foreligger særligeomstændigheder, beskikkes medlemmerne dog – i overensstemmelse med hidtidig praksis – for 4 årad gangen. Hvis et sagkyndigt medlem er udtrådt i løbet af fire-årsperioden, og der har været behov

for at udpege et nyt medlem, beskikkes den pågældende dog normalt for den resterende periode,således at alle medlemmer skal nybeskikkes på en gang.Stk. 2 angiver de indstillingsberettigede og svarer til anden del af § 105, stk. 2, imiljøbeskyttelsesloven dog med den væsentlige forskel, at de grønne organisationer fremover bliverselvstændigt indstillingsberettigede.I dag indstiller visse erhvervsorganisationer medlemmer, som besidder sagkundskab ierhvervsøkonomisk og produktionsteknisk henseende, mens (typisk) Miljøstyrelsen indstillermedlemmer, der besidder sagkundskab med hensyn til miljøteknik, økologi og lignende forhold irelation til miljøet og forureningens skadevirkninger på dette. Til denne gruppe indstilles ogsåpersoner med kendskab til kommunale forhold.For at skabe en større ligestilling mellem erhvervsorganisationerne og de grønne organisationerforeslås indstillingsretten fordelt, således at de grønne organisationer får en indstillingsret, der erparallel med erhvervsorganisationernes. De grønne organisationers indstillinger skal således dækkesagkundskab inden for miljøteknik, økologi og lignende forhold i relation til miljøet ogforureningens skadevirkninger på dette.For at sikre, at der bliver den nødvendige forskellige miljøfaglige samt kommunale sagkundskab attrække på, foreslås det i stk. 4, at styrelser under Miljøministeriet får ret til at supplereindstillingerne.Får så vidt angår de grønne organisationer, foreslås det, at indstillingsretten tildeles DanmarksNaturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet ogDanmarks Sportsfiskerforbund.For så vidt angår erhvervsorganisationerne, foreslås det, at de organisationer, der hidtil har væretindstillingsberettigede efter miljøbeskyttelsesloven, også som hovedregel bliver det i det nye nævn.Dog vil der som hidtil i visse love (kemikalieloven, genteknologiloven og havmiljøloven) blivefastsat afvigende regler om, hvem indstillingsretten tilkommer, afhængig af, hvilke brancher ellererhvervsområder der reguleres ved de afgørelser, der kan træffes i medfør af den pågældende lov, jf.det samtidig hermed fremsatte forslag til konsekvensændringslov.Det samtidigt hermed fremsatte forslag til konsekvensændringslov fastsætter, at alle klagesagervedrørende miljøskader skal behandles af den sagkyndige sammensætning af nævnet. Somkonsekvens heraf foreslås det i stk. 3, at listen med indstillingsberettigede i disse sager suppleresmed Dansk Skovforening, Danmarks Jægerforbund, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere ogDanmarks Rederiforening.Det forudsættes som hidtil, at beskikkelse/indstilling ikke sker med henblik på at varetage specielleinteresser, men derimod fordi den pågældendes sagkundskab kan være nyttig i behandlingen afklagesager.Det vil derfor som hidtil være en klar forudsætning, at organisationerne ikke kan indstillemedlemmer til nævnet, der er centralt placeret i egne organisationer eller organer.Det er tanken, at der skal ligge offentligt tilgængelige lister på nævnets hjemmeside, hvoraffremgår, hvem der er udpeget som sagkyndige medlemmer for de forskellige lovområder, med en

kortfattet beskrivelse af deres sagkundskaber, og hvem der har indstillet de pågældende. Der vilblive fastsat regler herom i nævnets forretningsorden.Til § 4Det foreslås, at de af Folketinget og Højesteret foretagne udpegninger gælder for 4 år. I tilfælde af,at et medlem udtræder inden periodens udløb, foreslås det i overensstemmelse med gældende ret, atFolketinget eller Højesteret foretager en ny udpegning for den resterende del af perioden.Forslaget svarer til naturbeskyttelseslovens § 80, stk. 5.Til § 5Som det fremgår af forslaget til § 2 kan nævnet sammensættes på to forskellige måder. Med § 5foreslås det, at nævnets sammensætning i de enkelte sager fastsættes i lovgivningen. Det vil sige, athvis der f.eks. klages over en afgørelse efter naturbeskyttelsesloven, vil det værenaturbeskyttelseslovens klagebestemmelser, der som udgangspunkt er afgørende for nævnetssammensætning ved behandlingen af klagesagen.Der henvises til det samtidig hermed fremsatte forslag til konsekvensændringslov.Til § 6Forslaget til § 6 indeholder regler for, hvordan afgørelsen træffes i de enkelte sager.Forslaget til stk. 1 svarer til miljøbeskyttelseslovens § 106, stk. 1, men med visse væsentligeændringer.I dag skal formanden udpege 2 eller 4 sagkyndige med lige mange fra hver af de to grupper, der ernævnt i § 105, stk. 2 i, i miljøbeskyttelsesloven eller de tilsvarende bestemmelser i de øvrige love.Fremover er der ikke nogen begrænsninger med hensyn til antallet af sagkyndige, eller hvem derhar indstillet dem, men udpegningen skal ske ud fra det konkrete behov for sagkundskab i denenkelte sag.I langt de fleste sager, som skal afgøres med medvirken af sagkyndige, må det dog forventes, at dervil være behov for mindst en, der har sagkundskab i erhvervsøkonomisk og produktionstekniskhenseende og en, der har miljøfaglig sagkundskab. I visse sager vil der være behov for 3 eller 4sagkyndige, mens der vurderes at være yderst få sager, hvor der er behov for flere end 4sagkyndige.Forslaget til stk. 2, der svarer til naturbeskyttelseslovens § 81, stk. 1, omhandler de sager, hvornævnet er sammensat med en formand, syv medlemmer, der er udpeget af Folketinget, og tomedlemmer, der er udpeget af Højesteret blandt rettens medlemmer. I bestemmelsen foreslås det, atnævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden, er tilstede. En tilsvarende bestemmelse er ikke relevant for så vidt angår den sagkyndige sammensætningaf nævnet, da sagerne som altovervejende hovedregel behandles på skriftligt grundlag.Til § 7Det foreslås, at formanden på nævnets vegne kan træffe afgørelse i sager, der ikke indeholderspørgsmål af større eller principiel betydning, samt i sager, hvis afgørelse alene beror på en juridiskvurdering. Med hensyn til sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning,

svarer den foreslåede formandskompetence til den kompetence, som formændene for deeksisterende nævn har efter gældende ret i langt de fleste love. I love vedrørende sager, der kanindbringes for Naturklagenævnet er formandskompetencen afgrænset til ”sager, der ikke skønnes athave meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål”. Dette svarer til ”sager, der ikkeindeholder spørgsmål af større eller principiel betydning”.Det vurderes, at det som hidtil vil være formanden, der afgør langt hovedparten af sagerne.Med større og principielle afgørelser er der tænkt på afgørelser, hvor hensynet til væsentlige miljø-eller naturværdier skal afvejes med andre væsentlige beskyttelsesværdige interesser, herunderafgørelser af særligt vidtrækkende økonomisk betydning for samfundet eller for afgørelsensadressat. Det vil endvidere kunne tillægges betydning, om der i sagen er uenighed i mellemmyndigheder, ofte markeret ved at klager er en myndighed.Kriteriet ”større eller principiel” sigter endvidere til, at sagens natur- eller miljømæssige indholdikke er af rent lokal betydning.Formandens kompetence har hidtil været fastsat i de enkelte love. Forslaget betyder, atformandskompetencen fremover fremgår af denne lov og dermed dækker alle de sagskategorier, derkan indbringes for nævnet. Med forslaget vil der således f.eks. blive mulighed forformandsafgørelser i klagesager efter museumsloven, der ikke hidtil har indeholdt denne mulighed.Efter gældende ret har formanden for Miljøklagenævnet endvidere kompetence til at afgøre sager,der alene beror på en juridisk vurdering. Denne kompetence foreslås videreført i det nye nævn.Formanden vil således kunne træffe principielle juridiske afgørelser. Aktindsigtssager vil typiskvære sager, der alene kræver juridisk sagkundskab og derfor afgøres af formanden. Tilsvarende vilhjemmelsspørgsmål, f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt der er anvendt den rette påbudsbestemmelse,være et juridisk spørgsmål.Til § 8Som noget nyt foreslås det, at formanden i særlige tilfælde kan flytte konkrete klagesager til enanden nævnssammensætning end den i loven forudsatte. Bestemmelsen sigter f.eks. på klageforløb,hvor der i forhold til et konkret projekt er påklaget afgørelser efter forskelligt lovgrundlag, og hvorlovgrundlaget indeholder forskellige sammensætninger af nævnet.Bestemmelsen vil også kunne finde anvendelse på situationer, hvor en klagesag, der efter denfordeling, der følger af lovgivningen for den pågældende sagstype, skal behandles af et nævnsammensat af sagkyndige medlemmer, i det konkrete tilfælde primært indeholder spørgsmål afalmen samfundsmæssig karakter, f.eks. spørgsmål om lokalisering, ligesom der vil kunne væresager, som efter deres sagstype skal behandles af et nævn sammensat som den læge sammensætningaf nævnet, men som konkret overvejende indeholder komplicerede tekniske problemstillinger.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.Til § 9Forslaget til stk. 1 åbner mulighed for, at formanden i ganske særlige tilfælde kan beslutte, at en sagskal behandles af nævnet med begge de i § 2, stk. 1, nævnte sammensætninger.

Bestemmelsen sigter på ekstraordinære sager, som rummer væsentlige elementer af både almensamfundsmæssig karakter og tekniske problemstillinger.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse i situationer, hvor der protesteres over, atformanden i medfør af § 8 flytter en sag til en anden nævnssammensætning end den i lovgivningenforudsatte.Der henvises til bemærkningerne til §§ 11-13.Til § 10Forslaget til § 10 bestemmer, at nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed, og at formandensstemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Da lovforslaget kun opererer med én liste iden sagkyndige sammensætning af nævnet, hvorfra de sagkyndige udtages til behandling af deenkelte sager, vil der kunne opstå situationer, hvor der f.eks. udtages tre sagkyndige, hvorved der vilkunne opstå stemmelighed, i modsætning til efter gældende ret, hvor der altid udtages enten to ellerfire sagkyndige. Det er derfor fundet nødvendigt, at reglen om, at formandens stemme erudslagsgivende i tilfælde af stemmelighed, udstrækkes til også at gælde afgørelser, der træffes i densagkyndige sammensætning af nævnet.Til § 11Bestemmelsen svarer til § 106, stk. 4, i miljøbeskyttelsesloven. Den hidtidige ordning medvisitationsudvalg vil således blive videreført for de sager, der efter lovgivningen skal afgøres medsagkyndig sammensætning. Indstillingsberettigede til udvalgene bliver de organisationer, der kanindstille sagkyndige medlemmer af nævnet. På de lovområder, hvor der er fastsat særlige regler omorganisationernes indstillingsret, vil der som hidtil blive nedsat særlige visitationsudvalg. Derindsættes desuden en hjemmel til, at ministeren kan nedsætte særlige visitationsudvalg på andreområder, hvor der er behov for en særlig ekspertise for at kunne tage stilling til visitationen afsagerne. Dette vil være tilfældet på genteknologiområdet, hvorfor der også – som noget nyt – vilblive nedsat et særligt visitationsudvalg på dette område, selv om der ikke foreslås afvigende reglerom organisationernes indstillingsret.De nærmere regler om nedsættelse af udvalgene vil blive fastsat i nævnets forretningsorden imedfør af forslaget til stk. 2.Til § 12Forslaget til § 12, stk. 1, fastlægger en pligt for formanden til at oplyse det relevantevisitationsudvalg henholdsvis de af Folketinget og Højesteret udpegede medlemmer af nævnet omindkomne klager, og om hvilke sager der er udtaget til afgørelse af formanden, jf. § 7. Formandenskal endvidere underrette om de særlige tilfælde, hvor formanden har besluttet, at en klage skalbehandles med en anden nævnssammensætning end den i lovgivningen forudsatte, jf. §§ 8 og 9.§ 12, stk. 1, 1. pkt., svarer til det, der i dag er fastsat i forretningsordnen for Miljøklagenævnethenholdsvis Naturklagenævnet. 2. pkt. er en konsekvens af de nye regler i §§ 8 og 9.Det foreslås dog i stk. 2, at sager, hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering, herunderaktindsigtssager, og ukomplicerede sager, kan afgøres af formanden med efterfølgende orientering

af det relevante visitationsudvalg, henholdsvis højesteretsdommerne og de læge medlemmer afnævnet. Der vil blive fastsat nærmere regler herom i nævnets forretningsorden.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.Efter det foreslåede stk. 3, vil der i lighed med, hvad der gælder i Miljøklagenævnetsforretningsorden i dag, i nævnets forretningsorden kunne fastsættes, at flere indstillingsberettigede iforening indstiller et medlem til visitationsudvalget. Der henvises i øvrigt til de almindeligebemærkninger samt til bemærkningerne til 13.Til § 13Det foreslås i § 13, at miljøministeren som hidtil fastsætter nævnets forretningsorden. I medfør afdenne bestemmelse vil der blive udarbejdet en række detailregler for nævnets virksomhed, ligesomdet er tilfældet i de nugældende forretningsordner. Forretningsordnen, der tillige vil blive udstedtmed hjemmel i § 12, stk. 3, vil således komme til at indeholde generelle regler om nævnetsbehandling af sager, herunder visitation af sager til formanden eller til en andennævnssammensætning, jf. § 12, formandsafgørelser og nævnsafgørelser m.v.Af hensyn til en smidig tilrettelæggelse af nævnets arbejde, vil det – i lighed med hvad der i dag ergældende i Miljøklagenævnets forretningsorden – blive fastsat, at formanden kan bestemme, at enfuldmægtig, der er knyttet til nævnet og har bestået juridisk kandidateksamen, i nærmere angivnesagskategorier skal deltage i afgørelsen af klager som stedfortræder for formanden.I medfør af § 12, stk. 3, vil der blive fastsat regler om, hvordan formanden orienterer det relevantevisitationsudvalg, henholdsvis den læge sammensætning af nævnet om indkomne sager, og omhvilke af disse der henvises til formandsafgørelse eller til behandling med en andennævnssammensætning.Der vil endvidere blive fastsat regler om det relevante visitationsudvalgs, henholdsvis den lægesammensætning af nævnets, adgang til at ændre formandens beslutning om, at sagen skal afgøres afformanden eller henvises til en anden nævnssammensætning. Det forventes, at den nuværendepraksis, hvorefter blot et enkelt medlems protest medfører, at en afgørelse skal træffes af nævnet istedet for af formanden, videreføres som den altovervejende hovedregel. Det kan imidlertid ikkeudelukkes, at et enkelt medlems ønske i visse tilfælde vil kunne medføre, at sager, der ikke kanbetragtes som større eller principielle, bliver gjort til genstand for nævnsbehandling. Det er derfortanken, at formanden i sådanne situationer skal kunne anmode om, at spørgsmålet afgøres af detrelevante visitationsudvalg henholdsvis den læge sammensætning af nævnet.Til § 14Sekretariatet varetager nævnets administration og ledes af formanden med bistand af et antalstedfortrædere.Nævnets sekretariat forbereder nævnets beslutninger og sørger for, at afgørelserne bliver meddelt tilsagens parter. Sekretariatet undersøger, om klagen er indsendt rettidigt, om gebyret, jf. § 18, erbetalt, og om den, der klager, er klageberettiget. Er formalia opfyldt, vurderer sekretariatet, hvilkeoplysninger der skal fremskaffes i sagen, og forbereder herefter sagen enten til afgørelse afformanden eller til egentlig nævnsbehandling. Sekretariatet bistår endvidere med udformning ogmeddelelse af nævnets afgørelser.

Til § 15Den foreslåede bestemmelse giver nævnet samme adgang til at anmode om oplysninger, sommyndighederne har efter den lovgivning, som den påklagede afgørelse er truffet efter.Bestemmelsen sikrer, at nævnet som hidtil kan anmode den, der er ansvarlig for en virksomhed,ansvarlig for markedsføring af et produkt eller en vare, ansvarlig for en miljøskade osv. at giveoplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, og at meddele påbud om foregen regning at foretage prøveudtagning, analyser, målinger m.v., som myndighederne efter deenkelte love har hjemmel til.Den foreslåede bestemmelse erstatter sammen med forslaget til § 16 den gældende bestemmelse imiljøbeskyttelseslovens § 109, hvorefter Miljøklagenævnet kan anmode om oplysninger, påbydeforetagelse af prøveudtagning, analyser, målinger og undersøgelser i overensstemmelse medreglerne i § 72. Miljøbeskyttelseslovens § 109 omfatter alle de love, der i dag hjemler klageadgangtil Miljøklagenævnet, idet der henvises til bestemmelsen i de øvrige love.Det findes hensigtsmæssigt, at bestemmelsen om nævnets adgang til at fremskaffe sådanneoplysninger m.v., reguleres i denne lov frem for i de enkelte love, som hjemler klageadgang tilnævnet. Da det imidlertid varierer meget, hvad nævnet kan have behov for, alt afhængig afsagsområde, foreslås det, at nævnets kompetence afgrænses ved henvisning til hjemlerne formyndighederne i de love, som den påklagede afgørelse er truffet efter. Begrebet ”myndigheder”anvendes, da det varierer fra lovområde til lovområde, om kompetencen er tillagt”kommunalbestyrelsen”, ”miljøministeren”, ”tilsynsmyndigheden” m.v.De hjemler, der tænkes på i de enkelte love, er udover miljøbeskyttelseslovens § 72, f.eks.miljøskadelovens § 20, vandforsyningslovens § 67, jordforureningslovens § 72,husdyrgodkendelseslovens § 53, genteknologilovens § 18, havmiljølovens § 51, kemikalielovens §48, skovlovens §§ 50 og 56, råstoflovens § 37, vandløbslovens § 58 og mastelovens § 22. I flere afde love, der i dag hjemler klageadgang til Naturklagenævnet, har myndighederne alene adgang til atindhente oplysninger vedrørende miljøskader. Det gælder f.eks. naturbeskyttelseslovens § 77 c ogvildtforvaltningslovens § 53 d.Hvis lovgivningen, der regulerer miljømyndighedernes muligheder for at indhente oplysninger, erblevet ændret, efter at 1. instansen traf den påklagede afgørelse, er det de regler, der gælder, nårnævnet skal behandle sagen, der er afgørende for nævnets muligheder for at anmode omoplysninger, meddele påbud m.v..Som en konsekvens af de foreslåede bestemmelser i § 15 og nedenfor i § 16 foreslåsmiljøbeskyttelseslovens § 109 og henvisningerne hertil i den øvrige lovgivning ophævet, jf. detsamtidigt hermed fremsatte forslag til konsekvensændringslov.Der findes ikke tilsvarende bestemmelser i gældende ret, der giver Naturklagenævnet adgang til atindhente oplysninger.Til § 16Undertiden har nævnet behov for adgang til ejendom, lokaliteter og transportmidler og behov for atfotografere, kopiere eller medtage dokumenter og genstande, herunder varer m.v. uden retskendelse.Den foreslåede bestemmelse i § 16 regulerer disse situationer ved henvisning til de hjemler, derfindes i de love, som de påklagede afgørelse er truffet efter.

I gældende ret er Miljøklagenævnets adgang hertil reguleret i miljøbeskyttelseslovens § 109, hvortilder i dag henvises fra den øvrige lovgivning, der indeholder bestemmelser om klageadgang tilMiljøklagenævnet. Hjemlerne har i yderst få tilfælde været anvendt. Naturklagenævnet har eftergældende ret alene adgang uden retskendelse efter naturbeskyttelseslovens § 76. I praksis har detteikke medført problemer, da nævnet altid har kunnet opnå en aftale med ejeren om besigtigelse.Der tilsigtes ikke ved den foreslåede bestemmelse nogen ændring i den eksisterende praksis, idetdet forudsættes, at nævnet fortsat primært søger at gennemføre besigtigelser efter aftale medejendommens ejer. Kun hvor en aftale ikke kan opnås, og hvor det skønnes nødvendigt i forhold tilden foreliggende sag, vil hjemlen til at tiltvinge sig adgang uden retskendelse blive anvendt.De hjemler, der henvises til i den foreslåede bestemmelse, er f.eks. miljøbeskyttelseslovens § 87,miljøskadelovens § 34, miljømålslovens § 51, havmiljølovens § 45, vandforsyningslovens § 64,kemikalielovens §§ 49 og 50, råstoflovens § 32, planlovens § 57, vandløbslovens § 57, skovlovens§ 47, vildtforvaltningslovens §§ 11 og 50 og miljømålslovens § 51.Det vil som hidtil være en forudsætning, at en adgang til ejendom m.v. skønnes nødvendig. Der vilsåledes som hidtil ikke være adgang til ejendomme og bygninger, herunder evt. til beboelse, hvis ensådan adgang ikke opfylder nødvendighedskravet. I en række love er det generelt vurderet, atadgang til bygninger eller beboelser ikke er nødvendig, og i disse love er der således heller ikkehjemmel hertil, hverken i gældende ret eller med den foreslåede bestemmelse.Ligesom efter gældende regler kan nævnet bemyndige personer til adgang til ejendom m.v.Efter bestemmelsen i stk. 2 yder politiet bistand. Der er i bestemmelsen hjemmel til at fastsættenærmere regler herom efter aftale med Justitsministeren. Bestemmelsen svarer til de tilsvarenderegler i den øvrige lovgivning.Til § 17I lighed med gældende ret foreslås det, at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed, medmindre andet følger af lovgivningen. Dette sidste vil f.eks. væretilfældet for så vidt angår afgørelser om erstatningstilkendelser i anledning af en afgørelse efternaturbeskyttelseslovens § 19 g, en fredning efter naturbeskyttelseslovens § 40 eller enekspropriation efter naturbeskyttelseslovens § 60.Til § 18Der er i dag i medfør af en lang række love fastsat et gebyr for at klage til Naturklagenævnet.Gebyret er pt. på 500 kr., der tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen.Det foreslås, at hjemlen til at fastsætte regler om klagegebyr fastsættes i denne lov. Det er tanken, atder også skal fastsættes et gebyr for de sagskategorier, der hidtil har kunnet påklages tilMiljøklagenævnet, samt afgørelser efter den øvrige lovgivning, hvor der er klageadgang til nævnet,men hvor der hidtil ikke har været hjemmel til at fastsætte regler om klagegebyr, f.eks. klagesagerefter museumsloven. Det er foreløbig tanken, at gebyret fastsættes ens for alle sagskategorier.Klager over vandløbsreguleringer foreslås fremover behandlet i Natur- og miljøklagenævnet, jf. detsamtidig hermed fremsatte forslag til konsekvensændringslov. Dette indebærer, at det gebyr på7.760 kr. for klager over vandløbsreguleringer, der hidtil har skullet betales for behandlingen af enklage hos By- og Landskabsstyrelsen, og som tilnærmelsesvis svarer til omkostningerne vedsagsbehandlingen, bortfalder og erstattes af det nye gebyr.

I reglerne vil der endvidere blive fastsat bestemmelser om, at visse sagskategorier undtages fraklagegebyr. Det er således tanken, at de eksisterende undtagelser fra betaling af gebyr tilNaturklagenævnet opretholdes. Det gælder f.eks. ekspropriationssager og fredningssager.Gebyrerne vil skulle fastsættes således, at kravene i artikel 6 i Århuskonventionen, artikel 16 idirektiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening og artikel 10 a idirektiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet,som ændret ved direktiv 2003/35/EF, overholdes. Dvs. at klage for de omfattede afgørelser ikke måvære uoverkommeligt dyr og for afgørelser om adgang til miljøoplysninger skal være billig ellergratis. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 8.Til § 19Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for loven.Ikrafttrædelsestidspunktet vil blive fastsat under hensyn til, at der skal være tilstrækkelig tid til atnedsætte det nye nævn og sammenlægge sekretariaterne m.v.Arbejdet med at nedsætte det nye nævn vil blive påbegyndt, når loven er vedtaget. Herunder vil derblive ansat formand, etableret fælles sekretariat og udpeget/beskikket medlemmer til nævnet,således at ansættelser, udpegninger og beskikkelser kan få virkning, samtidig med at ministerensætter loven i kraft.Endvidere vil ministeren udstede forretningsordenen for det nye nævn, så denne kan træde i kraftsamtidig med loven, og kan danne baggrund for nedsættelse af visitationsudvalgene, jf. forslagets §11, således at disse også kan være nedsat, når loven træder i kraft.Stk. 2 indeholder overgangsregler vedrørende verserende sager i Miljøklagenævnet, der ikke erfærdigbehandlede ved lovens ikrafttræden. Hvis der i en sag er udtaget sagkyndige til at behandleden, foreslås det, at sagen færdigbehandles af disse. Dette gælder også, selv om de pågældende ikkeer blevet udpeget som sagkyndige i det nye nævn. Er der endnu ikke udtaget sagkyndige, overgårsagen til behandling af enten formanden eller det nye nævn efter reglerne i dette lovforslag ogkonsekvensændringslovforslaget.Stk. 3 indeholder overgangsregler vedrørende verserende sager i Naturklagenævnet, der endnu ikkeer færdigbehandlede ved lovens ikrafttræden. Disse sager færdigbehandles som udgangspunkt afnævnet med den læge sammensætning.Som en særlig overgangsregel for fredningssager foreslås det, at de medlemmer afNaturklagenævnet, herunder formanden eller dennes stedfortræder, der har deltaget i en besigtigelsei en sag, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, skal færdigbehandle sagen. I dissesager sammensættes Natur- og miljøklagenævnet således af de personer, der deltog i besigtigelsen.Hermed sikres, at den personkreds, der har kendskab til det konkrete område og har deltaget i denindledende behandling af sagen, er den samme som den, der træffer den endelige afgørelse ifredningssagen, uanset om de pågældende medlemmer af Naturklagenævnet ikke er blevet udpegetsom medlemmer af Natur- og miljøklagenævnet.Stk. 4 præciserer, at lovforslagets bestemmelser om formandskompetence og henskydningsret i §§7-9 også finder anvendelse på sager, der var verserende i henholdsvis Miljøklagenævnet ogNaturklagenævnet ved denne lovs ikrafttræden. Det forudsættes, at bestemmelserne som