Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 822
Offentligt
JuraJ.nr. BLS-300-00016Ref. LISVIDen 11. september 2009
Hovedindholdet af forslaget til lov om Natur- og miljøklagenævnet og forslag til lov om æn-
dring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Konse-
kvenser af lov om Natur- og miljøklagenævnet)
Ved de to lovforslag sammenlægges Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet, således at alle sagerpå natur- og miljøområdet fremover behandles af det nye Natur- og miljøklagenævn.1. KombinationsnævnetLovforslagene lægger op til etablering af et såkaldt kombinationsnævn. Derved sikres bevaring afbåde sagkyndig viden og lægmands- og dommermedvirken i klagesagsbehandlingen.Med kombinationsnævnet opnås fleksibilitet og fokus på den mest hensigtsmæssige og effektivesagsbehandling, der varetager hensynet til borgerens retssikkerhed. Modellen med kombinations-nævnet indebærer, at nævnet har to forskellige sammensætninger:1) ”Den sagkyndige sammensætning”, hvor nævnet sammensættes med formanden og etantal beskikkede sagkyndige medlemmer (svarende til Miljøklagenævnet).2) ”Den læge sammensætning”, hvor nævnet sammensættes med formanden og syv med-lemmer udpeget af Folketinget og to højesteretsdommere (svarende til Naturklagenævnet).2. IndstillingsretDe sagkyndige medlemmer af nævnet beskikkes af miljøministeren. I dag udpeger formanden forMiljøklagenævnet to eller fire beskikkede sagkyndige til behandlingen af en sag afhængigt af beho-vet for sagkundskab. Formanden udpeger en eller to fra en liste, hvis medlemmer er indstillet aferhvervsorganisationer og et tilsvarende antal fra en liste, hvis medlemmer er indstillet af Miljøsty-relsen efter høring af en række grønne organisationer. For at skabe større ligestilling mellem er-hvervsorganisationerne og de grønne organisationer foreslås det, at der fremover kun skal være énliste, hvortil både erhvervsorganisationerne og de grønne organisationer indstiller medlemmer.Formanden kan efter forslaget udpege et andet antal sagkyndige end to eller fire afhængigt af be-hovet for sagkundskab i den enkelte sag, men det vurderes, at der normalt vil være behov formindst to og ikke flere end fire sagkyndige. Det fastholdes, at de beskikkede medlemmer af nævnetudpeges på grund af deres faglighed og ikke som interesserepræsentanter. For at sikre, at der bli-ver den nødvendige forskellige miljøfaglige og kommunale sagkundskab at trække på, foreslås det,at styrelserne under Miljøministeriet får ret til at supplere indstillingerne.3. SagsfordelingUdgangspunktet er, at den eksisterende sagsfordeling videreføres, således at nævnet som ud-gangspunkt sammensættes med sagkyndige i de sager, der i dag behandles af Miljøklagenævnet,og med læge medlemmer og dommere i de sager, hvor Naturklagenævnet i dag har kompetencen.På nogle områder er det dog fundet hensigtsmæssigt at justere den fordeling af sager, der er i dag.Det foreslås således, at alle sager efter miljøskadeloven og visse VVM-sager flyttes til nævnet medden sagkyndige sammensætning, idet der i de nævnte sager hovedsageligt indgår teknisk kompli-cerede spørgsmål. Omvendt foreslås alle sager efter miljømålsloven, alle sager om ekspropriationog alle sager efter vandforsyningsloven, bortset fra miljøskadesager, flyttet til den læge sammen-sætning af nævnet. Sager efter vandløbsloven, der i dag kan påklages til miljøministeren (By- ogLandskabsstyrelsen), foreslås ligeledes at kunne påklages til den læge sammensætning af nævnet.4. FormandskompetenceFormanden træffer i dag afgørelse på nævnets vegne i størstedelen af de sager, der indbringes forde to nævn. Lovforslaget lægger op til, at denne praksis videreføres i det nye nævn, og at for-mandskompetencen udvides til også at omfatte sager efter de få love, hvor formandskompetencen idag mangler. Formanden gives endvidere kompetence til i særlige tilfælde at flytte en sag fra denene nævnssammensætning til den anden, hvis sagen efter formandens skøn er bedre egnet til be-handling af nævnet med den anden sammensætning. I ganske særlige tilfælde kan formandenendvidere beslutte, at en sag skal afgøres af nævnet med både den sagkyndige og den lægesammensætning. Den foreslåede bestemmelse herom sigter på ekstraordinære sager, som båderummer elementer af almen, samfundsmæssig karakter og tekniske problemstillinger. Et eksempelkunne være udvidelse eller etablering af en stor lufthavn med væsentlige spørgsmål om anlæggetsplacering tillige med omfattende vilkårsfastsættelse for anlæggets godkendelse.Blandt de sagkyndige medlemmer af nævnet nedsættes visitationsudvalg. Formanden orienterervisitationsudvalgene og den læge sammensætning af nævnet om, hvilke sager formanden har visi-teret til formandsafgørelse henholdsvis til behandling af nævnet med en anden sammensætningend den i lovgivningen forudsatte. Visitationsudvalget henholdsvis nævnet med den læge sammen-sætning kan forlange, at en sag, som formanden har visiteret til formandsafgørelse, skal undergi-ves en egentlig nævnsbehandling, og at sager, som formanden har visiteret til afgørelse af nævnetmed en anden sammensætning end den i lovgivningen forudsatte, ikke afgøres uden medvirken afsagkyndige henholdsvis ikke afgøres uden medvirken af nævnet med den læge sammensætning.Med henblik på øget effektivitet og kortere sagsbehandlingstider foreslås det dog, at formandenkan behandle og afgøre ukomplicerede sager og sager, hvis afgørelse alene beror på en juridiskvurdering, og først efterfølgende orientere visitationsudvalget henholdsvis nævnet med den lægesammensætning om sagen.5. KlagegebyrI dag opkræves der ikke gebyr i sager ved Miljøklagenævnet. Ved behandling af visse vandløbssa-ger opkræves store gebyrer. Det foreslås, at der indføres et ensartet klagegebyr i forhold til alleklagesager. Visse sagskategorier vil dog blive undtaget fra klagegebyr. Det gælder f.eks. de eksi-sterende undtagelser fra betaling af gebyr til Naturklagenævnet (ekspropriationssager, frednings-sager m.v.).
2
