MPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 821: Rapporten "Miljøtilsyn 2007", fra miljøministeren

2.1MILJØFORVALTNINGEN I KOMMUNERNE15192.2GODKENDELSER AF VIRKSOMHEDER(EKSKL.LANDBRUG)202.3TILSYN MED VIRKSOMHEDER2.3.1Vurdering af ressourceforbruget til tilsyn232.3.2Tilsyn med listevirksomheder ekskl. landbrug242.3.3Håndhævelse overfor listevirksomheder inkl. dambrug262.3.4Tilsyn med virksomheder på bilag 1, autoværksteder ogrenserier272.3.5Håndhævelse overfor bilag 1-virksomheder, autoværkstederog renserier292.3.6Vindmøller302.3.7Andre virksomheder og anlæg302.3.8Tilsyn med ”andet”322.3.9Minimumsfrekvenser for tilsyn med virksomheder332.3.10 Minimumsfrekvenser for samlede tilsyn medlistevirksomheder352.3.11 Minimumsfrekvenser for tilsyn med virksomheder på bilag 1 tilbrugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier362.4TILSYN MED LANDBRUG372.4.1Kommunernes tilsyn i 2007 i forhold til tilsynsmålet392.4.2Miljøgodkendelser af husdyrbrug412.4.3Årsværk i kommunerne til godkendelser og tilsyn(husdyrbrug)422.4.4Ekstra aftale med KL om uvarslede tilsyn med gyllebeholdere422.4.5Håndhævelser i forbindelse med tilsyn442.4.6Miljøforhold som giver anledning til håndhævelse452.4.7Konklusion472.5TILSYN MED DAMBRUG482.5.1Foderforbrug482.5.2Foderkvotient492.5.3Påvirkning af vandløbskvaliteten492.6BRUGERBETALING512.6.1Opkrævet brugerbetaling i 2007523MILJØTILSYNET I DE STATSLIGE MILJØCENTRE3.1GODKENDELSE OG TILSYN MED VIRKSOMHEDER5656

3.1.1Antal årsværk og brug af fremmede tjenesteydelser3.1.2Godkendelser og revurderinger af miljøgodkendelser3.1.3Tilsyn med virksomheder3.1.4Minimumsfrekvenser for tilsyn3.2OPKRÆVET BRUGERBETALING3.3MILJØCENTRENES MYNDIGHEDSREAKTIONER I20073.4TILSYN MED VANDLØB OG SØER(RECIPIENTTILSYNET)3.4.1Recipienttilsynets omfang3.4.2Ressourceforbrug til tilsyn med vandløb og søer4MILJØSTYRELSENS MILJØTILSYN4.14.24.34.44.54.6ÅRSBERETNING FRAKEMIKALIEINSPEKTIONENTILSYN MED GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMEREMBALLAGE TIL ØL OG LÆSKEDRIKKETILSYN EFTER BILSKROTBEKENDTGØRELSENTILSYN EFTER ELSKROTBEKENDTGØRELSENTILSYN MED SKIBE OG MED HAVNENES MODTAGEORDNINGER FOR

ForordMiljøstyrelsen udgiver hvert år en årsberetning om kommuner, de statsligemiljøcentres og Miljøstyrelsens eget arbejde med miljøgodkendelser af ogmiljøtilsyn med virksomheder og landbrug m.v. Årsberetningen er baseretpå miljømyndighedernes indberetning til Miljøstyrelsen, og formålet er påen åben og overskuelig måde at vise kommunernes, miljøcentrenes ogMiljøstyrelsens samlede tilsynsindsats.Kommunernes og de statslige miljøcentres indberetning til Miljøstyrelsenskal indeholde kommunalbestyrelsens vurdering af og bemærkninger tilmiljøtilsynet, og skal bl.a. indeholde oplysninger om:-Ressourceforbrug til tilsyn, godkendelser, kortlægning ogplanlægning.-Hvor mange virksomheder og landbrug kommunalbestyrelsen førertilsyn med.-Hvor mange tilsyn og samlede tilsyn kommunalbestyrelsen har førtfordelt på forskellige typer virksomheder og landbrug.-Hvor mange miljøgodkendte virksomheder, der er i kommunen, oghvor mange godkendelser kommunen har givet det pågældende år.-Antal myndighedsreaktioner, dvs. henstillinger, påbud,indskærpelser, forbud og politianmeldelser.-Opkrævet brugerbetaling hos virksomheder og landbrug.Denne årsberetning viser ikke de enkelte kommuners aktiviteter, men dakommunerne også selv skal offentliggøre deres tilsynsberetning, er detmuligt at få denne ved henvendelse til kommunen. Fra foråret 2009 vilkommunernes indberetninger være offentligt tilgængelige påMiljøstyrelsens hjemmeside (alle tal, men ikke de enkelte kommunersledsagende vurderinger af indsatsen).God læselyst!

1 Sammenfatning2007 var ligesom 2006 et særligt år for kommunerne på grund afkommunalreformen. Kommunerne har modtaget nye kollegaer fra detidligere kommunale miljøcentre og fra de nedlagte amter. Kommunerne fikogså en række nye opgaver og blev myndighed for langt flerelistevirksomheder end tidligere. Endelig har 2007 været året, hvor den nyelov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug trådte i kraft.2007 var også det første år for de syv nye statslige miljøcentre, der blevdannet i forbindelse med kommunalreformen. Tre af miljøcentrene,Miljøcenter Roskilde, Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus, ergodkendelses- og tilsynsmyndighed for en række store virksomheder. Detre miljøcentre skal ligesom kommunerne indsende en årlig beretning omdet pågældende års miljøgodkendelser og miljøtilsyn til Miljøstyrelsen.Derudover skal alle syv miljøcentre indsende oplysninger omrecipienttilsynet.Denne redegørelse indeholder en sammenfatning af kommunernes,miljøcentrenes og Miljøstyrelsens miljøgodkendelses- og tilsynsaktiviteter i2007. Tal, tabeller og kurver baserer sig på de tilsynsindberetninger, somMiljøstyrelsen har modtaget ved den årlige indberetning. Der er enkeltekommuner, der har fundet anledning til at ændre i indberetningen efter, atdet sidste udtræk til rapporten er foretaget (dvs. senere end 16. november2008).På grund af kommunalreformen har Miljøstyrelsen valgt ikke at melde et”årets tema” ud for 2007 hverken på virksomheds- eller landbrugsområdet.Temaet i 2008 er ”Kommunernes erfaringer med anvendelse afbranchebilag (det forenklede godkendelsessystem)”.1.1 Kommunernes miljøtilsyn (godkendelser og tilsyn)Kommunerne løser en lang række miljøtilsynsopgaver. Nogle af devæsentligste er at godkende listevirksomheder og husdyrbrug, føre et aktivttilsyn med listevirksomhederne og husdyrbrugene, virksomheder på bilag 1til brugerbetalingsbekendtgørelsen, branchevirksomheder, øvrige § 42-virksomheder m.fl. Ressourceforbruget til dette tilsyn er omfattet aftilsynsindberetningerne.1.1.1 Den samlede udvikling i kommunernes miljøtilsynRessourcer til godkendelser og tilsynPå landsplan blev der i 2007 anvendt 784 årsværk i kommunerne tilmiljøgodkendelser og tilsyn m.v. med virksomheder og landbrug, hvilket eret fald på 27 årsværk i forhold til 2006. Det skal i den forbindelsebemærkes, at kommunerne i 2007 overtog en række opgaver fra amterne,og at 2007 var det første år med den nye husdyrgodkendelseslov. Påbegge områder fik kommunerne tilført ressourcer, så man skulleumiddelbart have forventet en stigning i antal årsværk fra 2006 til 2007.Kommunerne har imidlertid også haft store udfordringer i forbindelse medkommunalreformen, hvilket for en række kommuners vedkommende har

betydet, at tilsynsopgaven er blevet prioriteret lavere i 2007 end i et”normal”-år.Deles ressourceforbruget op, har kommunerne brugt 689 årsværk i egneforvaltninger og ca. 52 mio. kr. i fremmede tjenesteydelser, hvilketomregnet svarer til 95 årsværk.I perioden 2002 - 2007 har der været et fald i kommunernes samlede antalårsværk til godkendelses- og tilsynsarbejdet på 200. Det svarer til 20 %. Enmindre del af det indrapporterede fald i ressourcer kan formentlig tilskrivesen mere præcis registrering i kommunerne af tidsforbrug m.v. Størstedelenvurderes dog at skyldes ændrede prioriteringer i kommunerne, herunderaktiviteter i forbindelse med kommunalreformen.Det skal bemærkes, at det samlede fald i den fem-årige periode dækkerover en meget markant nedprioritering af tilsyn, mens godkendelser afvirksomheder og specielt husdyrbrug i 2007 har fået tilført væsentligt flereressourcer end tidligere år. I 2005 brugte kommunerne således 41 årsværktil godkendelsesarbejdet, i 2006 blev der brugt 69 årsværk, mens tallet i2007 var i alt 114 årsværk.Stigningen til godkendelsesarbejdet i 2007 er som nævnt især sket påhusdyrgodkendelsesområdet, hvor der er brugt 77 årsværk mod 38årsværk i 2006. Stigningen har baggrund i, at kommunerne pågodkendelsesområdet har overtaget en række opgaver fra de tidligereamter. På landbrugsområdet var det i den økonomiske aftale baghusdyrgodkendelsesloven estimeret, at arbejdet med godkendelse skulleforøges med 80 årsværk. Stigningen i ressourceforbruget til arbejdet medhusdyrgodkendelser og tilladelser er altså mindre end estimeret.Kommunerne brugte i 2007 441 årsværk til tilsyn med virksomheder oglandbrug. Det er 83 årsværk mindre end i 2006 og hele 156 årsværk færreend i 2005. Ressourceforbruget til kortlægning og planlægning er steget enanelse til 230 i 2007 (218 i 2006).MiljøgodkendelserI 2007 har kommunerne meddelt i alt 322 miljøgodkendelser til i-mærkedeog øvrige listevirksomheder (ikke dambrug). Der er både tale om helt nyegodkendelser og tillæg til eksisterende godkendelser. I forhold til 2006 erder tale om en stigning i antallet af godkendelser idet kommunerne harmeddelt 65 flere godkendelser i 2007 end året før. Dette svarer til 22 %.Ressourceforbruget har været stort set uændret i 2006 og 2007.På landbrugsområdet er der meddelt 96 godkendelser efter den gamlemiljøbeskyttelseslov, 66 godkendelser efter § 12 ihusdyrgodkendelsesloven (store husdyrbrug over ca. 250 DE), 36godkendelser efter § 11 (husdyrbrug mellem 75 DE og § 12 grænserne),193 efter § 10 (mellem 3-75 DE) og 37 § 16 godkendelser (godkendelser afaftalearealer). Dette er i alt 428 godkendelser og tilladelser.TilsynVed udgangen af 2007 var der ifølge kommunernes tilsynsindberetningerregistreret i alt:‒6.211 listevirksomheder (i-mærkede, dambrug og øvrigelistevirksomheder),‒31.023 husdyrbrug og øvrige landbrug,

Hertil kommer ca. 150.000 øvrige virksomheder, der reguleres efter § 42 imiljøbeskyttelsesloven, samt vindmøller, som kommunerne fører tilsyn medi henhold til vindmøllebekendtgørelsen. Kommunerne skal føre et aktivt ogopsøgende arbejde med disse virksomheder, og tilsynet med flere af dissetyper virksomheder er omfattet af aftaler om minimumsfrekvenser for tilsyn.Tilsynsfrekvenserne har været faldende igen i 2007. Mens ca. 54 % aflistevirksomhederne fik besøg i 2006, var det kun ca. 34 % i 2007. En del afforklaringen ligger i overgangen tilsamledetilsyn, hvor alle miljøforhold skalgennemgås, før tilsynet tæller med i opgørelsen af, om kommunerneoverholder minimumsfrekvenserne.På landbrugsområdet har 2007 også været præget af en betydelig mindretilsynsindsats. Antallet af samlede tilsyn er faldet fra 7594 i 2005 til 6312 i2006 og 5670 i 2007. For alle husdyrbrug er den samlede tilsynsfrekvensfaldet fra 21,8 % i 2005 til 17,3 % i 2007. Dette er sket på trods af, atkommunerne fra og med 2007 har indgået aftale om en øgettilsynsfrekvens for husdyrbrug over 75 DE (som nu skal tilses hvert 3. årmod før hver 6. år), hvilket omfatter ca. 1/3 af husdyrbrugene.Som opfølgning på tilsynsberetningen for 2006 (Miljøtilsyn 2006) og påbaggrund af de foreløbige tal for 2007 udsendte miljøministeren ogformanden for KL i juni 2008 et brev til alle kommuner om miljøtilsynet i2008. Brevet indeholdt en anerkendelse af, at 2006 og 2007 havde væretturbulente år for kommunerne, men at der var en forventning om, atområdet ville normalisere sig i 2008, så man igen kunne se den sædvanligehøje standard af kommunernes tilsynsindsats.1.1.2 Minimumsfrekvenser for tilsynMiljøministeren og KL indgik i 1996 den første aftale om, at kommunerneskal overholde nogle fastlagte minimumsfrekvenser for tilsyn. Der erindgået yderligere to aftaler i henholdsvis 2005 om minimumsfrekvenser forsamlede tilsyn med virksomheder og landbrug, samt i 2007 omminimumsfrekvenser for samlede tilsyn med husdyrbrug.Aftalen fra 1996 har været gældende i en overgangsperiode, hvor aftalenfra 2005 er blevet indfaset. Tilsynsåret 2007 er sidste år, hvor den gamleaftale er gældende for tilsyn med virksomheder på bilag 1 tilbrugerbetalingsbekendtgørelsen1, samt branchevirksomheder. Tilsynetmed listevirksomhederne bliver kun opgjort efter den nye aftale. Der erdesuden lavet en særlig overgangsordning for opgørelse afminimumsfrekvenser for samlede tilsyn med husdyrbrug. Denneovergangsordning beskrives nærmere i afsnit 2.4. om tilsyn med landbrug.

Ved et samlet tilsyn gennemgås alle virksomhedens miljøforhold, hvilketskulle give et kvalitetsløft i de kommuner, hvor man før 2005 ikke havdedenne praksis. Ved indgåelse af den nye aftale i 2005 blevminimumsfrekvenserne med listevirksomheder sat ned, sådan at samtligelistevirksomheder skal modtage mindst ét samlet tilsyn i løbet af en 3-årigperiode mod tidligere, hvor alle listevirksomheder skulle modtage tilsyn iløbet af 2 år. Idéen med den nedsatte frekvens var, at kommunerne ihøjere grad skulle have mulighed for at differentiere tilsynet sådan, at devirksomheder, der var problematiske miljømæssigt eller som ikke overholdtvilkårene i godkendelsen eller lovgivningen, skulle have hyppigere tilsynend minimumsfrekvensen tilskrev.På landbrugsområdet er der i forbindelse med husdyrgodkendelseslovenudarbejdet et tillæg til tilsynsaftalen primo 2007 med krav om at bådehusdyrbrug over § 12 grænserne (ca. 250 DE) og husdyrbrug mellem 75DE og § 12 grænserne, som minimum skal modtage et samlet tilsyn indenfor den seneste 3-årige periode. Pelsdyrfarme skal tilsvarende modtage ettilsyn hvert 4. år og husdyrbrug mellem 3 - 75 DE skal modtage ettilsynsbesøg hvert 6. år.Den reducerede tilsynsindsats på landbrugsområdet har betydet, at i alt 38kommuner har problemer med et eller flere af de 4 punkter i tilsynsaftalen(se afsnit ovenfor). 3 kommuner lever ikke op til alle 4 punkter itilsynsaftalen, 3 kommuner lever ikke op til 3 punkter, 9 kommuner leverikke op til 2 punkter og 23 kommuner lever ikke op til et enkelt punkt itilsynsaftalen. Miljøstyrelsen følger disse kommuner meget tæt, og såfremt

der i disse kommuner også er problemer i 2008, vil kommunerne bliveindkaldt til en samtale i Miljøstyrelsen med henblik på en aftale om detfremtidige tilsyn.På virksomhedsområdet fremgår det af kommunernestilsynsindberetninger, at frekvensen for samlede tilsyn har været faldendefra ca. 50 % i 2005 til ca. 35 % i 2007. Gennemsnitligt ligger kommunerneover de aftalte minimumsfrekvenser, hvor 100 % af virksomhederne ikommunen skal have et samlet tilsyn i løbet af en 3-årig periode.Der er imidlertid forskel på, hvor mange samlede tilsyn de enkeltekommuner har gennemført. En række kommuner har i 2007 gjort en storindsats for at indhente et efterslæb fra 2006, der enten er opstået i degamle kommuner eller i de tidligere amter.Miljøstyrelsen har på baggrund af de kommunale tilsynsindberetningerrettet henvendelse til 39 kommuner om kommunens tilsyn medlistevirksomheder i 2007. I seks tilfælde har der været tale omindberetningsfejl. De fleste kommuner har overtaget myndighedsansvaretfor en række tidligere amtsvirksomheder, heraf har nogle kommunerovertaget ganske mange virksomheder. For nogle kommuner har dettebetydet, at man har overtaget et efterslæb på tilsynsområdet, som det viltage mere end et enkelt år at rette op på.For virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen,autoværksteder og renserier har 2007 har været det sidste overgangsår fraden gamle aftale fra 1996 om minimumsfrekvenser til den nye aftale fra2005. Den gamle aftale indebærer, at 50 % af de virksomheder, der eromfattet af bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen ellerbranchebekendtgørelser skal være tilset i løbet af de seneste 2 år. For2007 beregnes tilsynsfrekvensen i den enkelte kommune således påbaggrund af tilsynsindsatsen i 2006 og 2007. Tilsynsfrekvensen med dissevirksomheder er faldet betydeligt, sådan at den gennemsnitligetilsynsfrekvens i 2007 er 22 % mod 31 % i 2006.Resultatet er da også, at en række kommuner ikke overholderminimumsfrekvenserne for tilsyn med virksomheder på bilag 1 tilbrugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier.Miljøstyrelsen har kontaktet 21 kommuner for at bede om en nærmereredegørelse for tilsynet. I 2-3 tilfælde har der været tale omindberetningsfejl og nogle kommuner har misforstået overgangsordningenfra den gamle aftale til den nye aftale fra 2005.Flere kommuner har opprioriteret tilsyn med virksomheder i 2008, og det erMiljøstyrelsens forventning, at flertallet af kommunerne senest vedudgangen af 2009 vil kunne leve op til minimumsfrekvenserne for samledetilsyn med listevirksomheder. Miljøstyrelsen har derfor ikke fundetanledning til yderligere opfølgning, men vil følge udviklingen nøje.Fortsætter tendensen, vil Miljøstyrelsen indkalde kommuner til samtale medhenblik på at aftale den fremtidige tilsynsindsats.1.1.3 Kommunernes nye opgaverKommunerne overtog 1. januar 2007 en række nye opgaver fra de tidligereamter i forbindelse med kommunalreformen. Det drejer sig bl.a. omgodkendelse og tilsyn med dambrug, tilsyn med vindmøller, samt

myndighedsansvaret for størstedelen af de tidligere a-mærkedelistevirksomheder. Derudover er kommunerne blevetgodkendelsesmyndighed for affaldsdeponierne (de statslige miljøcentrefører tilsyn).Tilsynet med dambrugene er fastlagt i dambrugsbekendtgørelsens § 15, ogomfatter mindst et årligt besøg ved alle dambrug i kommunen. I alt blev derindberettet oplysninger om 280 dambrug i 2007, og der blev ført tilsyn med259 i løbet af året. Tilsynsaktiviteten omfatter både tilsyn meddambrugenes drift og indretning og tilsyn med vandløbskvaliteten opstrømsog nedstrøms dambrugenes spildevandsudledning.Kommunerne brugte i 2007 4,74 årsværk i egen forvaltning og ca. 350.000kr. i fremmede tjenesteydelser til godkendelser af dambrug, samt 5,46årsværk og ca. 470.000 kr. i fremmede tjenesteydelser til tilsyn meddambrug.For 2007 har kommunerne indberettet oplysninger om 273 dambrug, hvilketer knap 20 færre end året før. Af de registrerede dambrug havde 128dambrug en godkendelse ved udgangen af 2007. Der blev meddelt 18godkendelser i 2007, enten i form af tillæg til eksisterende godkendelsereller som godkendelser, der omfatter hele virksomhedens drift.Kommunerne har brugt omkring 0,3 årsværk til tilsyn med vindmøller detførste år, hvilket er præcis det samme som amterne brugte til opgaven i2006. Der er gennemført 17 tilsyn med vindmøller, og der vurderes, attilsynene især er gennemført på baggrund af naboklager.Godkendelser og tilsyn med de tidligere a-mærkede virksomheder erindrapporteret sammen med de øvrige i-mærkede og øvrigelistevirksomheder, og kommunernes ressourceforbrug m.v. i forbindelsemed disse fremgår derfor ikke særskilt.1.1.4 BrugerbetalingKommunerne skal i henhold til brugerbetalingsbekendtgørelsen opkrævebrugerbetaling hos virksomheder og landbrug for godkendelser og tilsyn.Kommunerne har i 2007 opkrævet ca. 26,5 mio. kr. i brugerbetaling fordeltmed ca. 7,8 mio. kr. til godkendelsesarbejdet og ca. 18,6 mio. kr. tiltilsynsarbejdet.Med udgangspunkt i tilsynsindberetningerne for 2007 har Miljøstyrelsenvurderet, at kommunerne gennemsnitligt opkræver for lidt i brugerbetaling iforhold til, hvad bekendtgørelsen foreskriver. Miljøstyrelsen har i juli 2008sendt en orienteringsskrivelse til alle kommuner med en nærmereredegørelse for visse principper i brugerbetalingsbekendtgørelsen,herunder at der skal opkræves brugerbetaling for det antal timer, deranvendes til godkendelses- og tilsynsarbejde. Orienteringsskrivelsen ersendt ud for at følge op på de forholdsvis lave beløb, som en rækkekommuner opkræver for ydelser omfattet af bekendtgørelsen.1.1.5 HåndhævelseEn veltilrettelagt og effektiv tilsynsindsats er et centralt element iforebyggelse af miljøproblemer, og miljøtilsynet er væsentligt ud fra både

en miljøøkonomisk synsvinkel og for borgernes (herunder virksomheder oglandbrugs) oplevelse af retsbevidsthed.Miljømyndighederne skal sikre, at loven og de regler, der er fastsat i loven,overholdes. Dette skal bl.a. ske ved et aktivt og opsøgende tilsyn og omnødvendigt håndhævelse. Hvis miljøtilsynet ned- eller bortprioriteres ilængere perioder, bortfalder incitamentet til at overholde lovgivningen ogdermed en del af formålet med at regulere virksomheder og landbrugsforurening. De virksomheder og landbrug, der overholder gældende regler,må kunne regne med, at miljømyndighederne følger konsekvent op iforhold til de virksomheder og landbrug, der enten mangler evnen ellerviljen til at overholde loven. Miljøgodkendelsessystemet bygger såledesogså på opfølgning gennem periodisk tilsyn og kontrol.En tilsynsmyndighed har en række forskellige håndhævelsesmidler til sinrådighed, når myndigheden skal sikre, at den gældende miljøreguleringbliver overholdt og når myndigheden skal fastsætte ny regulering afutilfredsstillende forureningsforhold. Det drejer sig om henstillinger, påbud,forbud, indskærpelser, selvhjælpshandlinger (fx påbudte foranstaltningerfor den ansvarliges regning efter udløbet af fastsat frist) ogpolitianmeldelser. Henstillinger er det mildeste administrativehåndhævelsesmiddel, som kun bør anvendes i situationer, hvor der er taleom miljøforhold af mindre alvorlig karakter. Henstilling somhåndhævelsesmiddel har nemlig ingen retlig, dvs. bindende, værdi.Det fremgår af figur 1.2 nedenfor, hvor mange gange kommunerne harhåndhævet over for forskellige kategorier af virksomheder. Vedr.håndhævelse over for husdyrbrug henvises til rapportens afsnit 2.4.6.Figur 1.2: Håndhævelser og afgørelser i forbindelse med virksomhedstilsynet.

der foretages de politianmeldelser, der er nødvendige for at sikreoverholdelse af loven.I 2007 resulterede 57 % af tilsynsbesøgene på listevirksomhederne og 60% af tilsynsbesøgene på virksomheder på bilag 1 ibrugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier ihåndhævelse. Dette er en kraftig stigning i forhold til de foregående år. Detkan enten betyde, at kommunerne er blevet bedre til at håndhæve, atkommunerne har indført en ændret praksis (mindre vejledning/dialog, merehåndhævelse) eller at det i højere grad har været nødvendigt at håndhæve,fordi kommunerne støder på flere overtrædelser. Måske er der ensammenhæng med, at færre tilsynsbesøg resulterer i flere overtrædelser.Det vil vise sig de kommende år.Årets tema for tilsynsåret 2009 er håndhævelse. Miljøstyrelsen håber, atmange kommuner vælger at deltage i temaet, og at det efterfølgende vilvære muligt at komme med flere forklaringer på ovennævnte udvikling,samt videreformidle kommunernes erfaringer med håndhævelse.1.2 De statslige miljøcentres miljøtilsynDe 7 statslige miljøcentre blev dannet i forbindelse medkommunalreformen. Tre af miljøcentrene, Miljøcenter Roskilde, MiljøcenterOdense og Miljøcenter Århus, er godkendelses- og tilsynsmyndighed for enrække store virksomheder. De tre miljøcentre skal ligesom kommunerneindsende en årlig beretning om det pågældende års miljøgodkendelser ogmiljøtilsyn til Miljøstyrelsen. Alle syv miljøcentre skal desuden indberetteoplysninger vedrørende recipienttilsynet.Miljøcentrene var pr. 1. januar 2007 miljømyndighed for i alt 251listevirksomheder fordelt med 84 virksomheder i Miljøcenter Roskilde, 69virksomheder i Miljøcenter Odense og 98 virksomheder i Miljøcenter Århus.De statslige miljøcentre er desuden tilsynsmyndighed for 139 kommunaleaffaldsdeponier. Kommunerne har godkendelseskompetencen for dissevirksomheder.I 2007 meddelte de tre miljøcentre i alt 44 godkendelser til i-mærkedelistevirksomheder og 2 godkendelser til øvrige listevirksomheder.Miljøcentrene gennemførte desuden 259 tilsynsbesøg på 166 virksomhederi 2007, hvilket svarer til at 44 % af virksomhederne fik tilsyn. Til gengæld erantallet af samlede tilsyn ret lavt, idet kun 19 virksomheder har fået etsamlet tilsyn.Miljøcentrene brugte i alt 48,5 årsværk til godkendelser, tilsyn ogkortlægning og planlægning i 2007. Sammenlignet med kommunernebrugte miljøcentrene forholdsvis flere af ressourcerne i 2007 påkortlægning og planlægning (39,5 % mod 29,3 % gennemsnitligt ikommunerne). Givet centrenes specielle situation i 2007 er dette ikkeoverraskende, da centrene – udover at få datagrundlaget på plads - ogsåhar skullet bruge ressourcer på at tilrettelægge en ensartet sagsbehandlingi alle tre centre bl.a. gennem opbygning af kompetencecentre m.v.1.3 Miljøstyrelsens miljøtilsynMiljøstyrelsen fører tilsyn med nogle nærmere bestemte lovområder. Nogleaf aktiviteterne er selvstændigt afrapporteret, fx Kemikalieinspektionen,

hvor der udgives en årsrapport. Miljøstyrelsens tilsyn udføres på en rækkeområder i samarbejde med andre statslige myndigheder, der også hartilsynsopgaver med de pågældende virksomheder eller producenter.Derudover har kommunerne også en væsentlig aktie i at føre tilsyn efterflere af nedenstående bekendtgørelser, fx elskrot og bilskrot.Miljøstyrelsen skulle i 2007 føre tilsyn med:-kemikalier (Kemikalieinspektionen),-genetisk modificerede organismer (produktion, udsætning,markedsføring, transport, indesluttet anvendelse, udstilling oginformationsformidling),-tilsyn i forbindelse med pant- og retursystem (emballage til øl oglæskedrikke),-tilsyn efter bilskrotbekendtgørelsen,-tilsyn efter elskrotbekendtgørelsen,-skibes aflevering af affald og havnenes modtageanlæg,-TBT-forordningen,-offshoreaktiviteter (virksomhed og beredskab),-hurtigfærgeruter (støj),-støj fra maskiner til brug i det fri,-fritidsfartøjer (støj og luftforurening),-luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner,-luftforurening fra skibe og platforme,-svovlindholdet i skibsbrændstoffer,-kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer,og-begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning afmotorkøretøjer.Som det fremgår, er der tale om meget varierende tilsynsopgaver.Kemikalieinspektionens tilsyn er blevet opnormeret i 2007, mensMiljøstyrelsens øvrige tilsynsindsats i 2007 har været på niveau med 2006.

2.1 Miljøforvaltningen i kommunerneKommunerne redegør i de årlige tilsynsindberetninger til Miljøstyrelsen forden gennemførte miljøindsats i form af miljøtilsyn og miljøgodkendelsermed virksomheder og landbrug. Kommunerne redegør i den forbindelsebl.a. om:-hvor mange godkendelser, der er givet i det forløbne år,-antallet af tilsyn med forskellige kategorier virksomheder oglandbrug,-hvor mange ressourcer kommunerne har brugt til tilsynsopgaven,-hvor meget der er opkrævet i brugerbetaling, og-i hvilket omfang det har været nødvendigt at håndhæve lovgivningog regler over for virksomheder og landbrug.Kommunernes tilsynsindberetning skal også indeholdekommunalbestyrelsens vurdering af og bemærkning til oplysningerne.Kommunernes miljøindsats opgøres som administration af og tilsyn eftermiljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven. Kommunerne hardesuden mulighed for at indberette tilsynsaktivitet udført efter andenlovgivning, herunder jordforureningsloven, vandforsyningsloven,vandløbsloven og kemikalieloven.På landsplan blev der i 2007 anvendt 784 årsværk i kommunerne tilmiljøgodkendelser og miljøtilsyn m.v., hvilket er et fald på 27 årsværk iforhold til 2006. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunerne i2007 overtog en række opgaver fra amterne, og at 2007 var det første årmed den nye husdyrgodkendelseslov. På begge områder fik kommunernetilført ressourcer, så man skulle umiddelbart have forventet en forholdsvisstor stigning i antal årsværk fra 2006 til 2007. Kommunerne har imidlertidogså haft store udfordringer i forbindelse med kommunalreformen, hvilketfor en række kommuners vedkommende har betydet, at tilsynsopgaven erblevet prioriteret ret lavt i 2007.I de efterfølgende afsnit vil spørgsmålet om kommunernesressourceanvendelse blive berørt nærmere.

Et årsværk er sat til omkostningerne til én fuldtidsansat medarbejder, der erbeskæftiget i miljøadministrationen. De ressourcer, som kommunerneanvender til egentlige driftsopgaver - f.eks. drift af renseanlæg - er derimodikke medregnet.De opgjorte årsværk dækker både de ressourcer, der er anvendt indenforkommunens egen miljøforvaltning, og de ressourcer, der er anvendt i defælleskommunale miljøsamarbejder og til køb af fremmede tjenesteydelser(fx til støjmålinger, laboratoriearbejde eller lign.). Et årsværk er ansat til igennemsnit 543.000 kr. i 2007, hvilket udgør de skønnede gennemsnitligeomkostninger pr. medarbejder i kommunerne til løsning af opgaverne imiljøforvaltningerne. Satsen svarer nogenlunde til den gennemsnitligebegyndelsesløn for en AC-medarbejder inkl. feriepenge, pensionsopsparingm.v., samt overhead (dvs. udgifter til husleje, kontorhold, kørsel og andredriftsudgifter). Omregningssatsen er blevet reguleret siden 2000 med destigningsprocenter for priser og lønninger, de regnes med i det offentlige.Som det fremgår af nedenstående figur er de kommunale miljøcentrenedlagt i forbindelse med kommunalreformen. I 2007 er fordelingen mellemårsværk derfor kun delt mellem årsværk i kommunernes egne forvaltningerog årsværk til fremmede tjenesteydelser.

I 2007 er der 140 flere årsværk til godkendelses- og tilsynsopgaver ikommunernes egne miljøforvaltninger end året før. Der bliver også brugt 40årsværk mere til fremmede tjenesteydelser. Samlet set er der dog tale omet fald på 18 årsværk, idet de ekstra årsværk i kommunernes egneforvaltninger tidligere har været placeret i kommunale miljøcentre og iamterne.Den del af kommunernes miljøindsats, som tilsynsindberetningen omfatter,kan primært opdeles i:-meddelelse af miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33og tilladelser og godkendelser efter §§ 10, 11, 12 og 16 i lov ommiljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Her forstås sagsbehandling iforbindelse med behandling af ansøgninger og selve udarbejdelsenaf godkendelser og tilladelser til virksomheder og landbrug,-tilsyn og opfølgende arbejde, herunder vejledning. Tilsynsarbejde erbl.a. forberedelse af tilsyn, tilsynsbesøg på virksomheden,prøveudtagning, analyser, målinger og beregninger, gennemgang afegenkontrol, opfølgning på tilsyn i form af tilsynsrapporter samthåndhævelse i form af henstillinger, påbud, indskærpelser, forbudsamt selvhjælpshandlinger, og-kortlægning og planlægning. I denne kategori opgøres bl.a.ressourceforbrug til spildevandsplaner, vandforsyningsplaner,affaldsplaner og miljøhandlingsplaner. Udfærdigelse aftilsynsberetninger, virksomhedsregistre og samarbejde med andrekommuner og miljøcentret medtages også under dette punkt.Egentlig fysisk planlægning medtages ikke under dette punkt.

Det fremgår af figur 2.3, at ressourceforbruget til miljøgodkendelser ersteget markant fra 2006 til 2007. Denne stigning er hovedsagelig sket påhusdyrområdet, hvor langt flere husdyrbrug end tidligere har skullet havetilladelser eller miljøgodkendelser. Ressourcerne til miljøgodkendelser afindustrivirksomheder har ligget på samme niveau i 2006 og 2007.Kommunerne har brugt 5,4 årsværk til godkendelser af dambrug, der er enny opgave for kommunerne.Det ses desuden af figuren, at kommunerne har brugt 12 årsværk mere tilkortlægning og planlægning i 2007 sammenlignet med 2006. Der er sket enstigning i antal årsværk til kortlægning og planlægning pålandbrugsområdet, mens der er sket et mindre fald i ressourceforbruget påvirksomhedsområdet. At ressourceforbruget til kortlægning og planlægninger steget på husdyrområdet er ikke overraskende, da det formentlig er sketi forbindelse med, at der er indført nye regler på husdyrområdet. Det ermere overraskende, at kommunerne har brugt mindre ressourcer påkortlægning og planlægning på virksomhedsområdet, da de her harovertaget nye opgaver fra amterne.Endelig er der sket et stort fald i ressourceforbruget til tilsyn medvirksomheder og landbrug. Antallet af årsværk til tilsyn er faldet siden 2002,men meget markant i 2006 og 2007. En stor del vil kunne tilskrivesaktiviteter i forbindelse med kommunalreformen. Det er dogbemærkelsesværdigt, at der i 2007 er sket et fortsat fald i antal årsværk, dakommunerne dels fik ekstra årsværk i forbindelse med vedtagelsen af dennye lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, dels overtog en rækkemyndighedsopgaver fra amterne på virksomhedsområdet. Hvor meget derskal tilskrives kommunalreformaktiviteter, mulige stordriftsfordele i de størrekommuner eller nedprioritering af området vil først vise sig i de kommendeår.

2.2 Godkendelser af virksomheder (ekskl. landbrug)Kommunerne er godkendelsesmyndighed for en lang række i-mærkede ogøvrige listevirksomheder. Virksomhederne godkendes efter § 33 imiljøbeskyttelsesloven. Det fremgår af bilag igodkendelsesbekendtgørelsen2, hvilke virksomheder der er omfattet. Nogleaf listevirksomhederne er omfattet af det forenklede godkendelsessystemog skal godkendes efter standardvilkår. Standardvilkårene er indsat sombilag 5 i godkendelsesbekendtgørelsen.For visse virksomheder (primært affaldsdeponier) er kommunernegodkendelsesmyndighed, mens de statslige miljøcentre ertilsynsmyndighed. Der er tale om virksomheder, som kommunerne helt ellerdelvist ejer eller driver.I 2007 har kommunerne meddelt i alt 322 miljøgodkendelser til i-mærkedeog øvrige listevirksomheder (ikke dambrug). Der er både tale om helt nyegodkendelser og tillæg til eksisterende godkendelser. I forhold til 2006 erder tale om en stigning i antallet af godkendelser idet kommunerne harmeddelt 65 flere godkendelser i 2007 end året før. Dette svarer til 22 %.Ved udgangen af 2007 var der i alt 5.931 godkendelsespligtigevirksomheder (ekskl. landbrug og dambrug) i kommunerne. 677 af dissevirksomheder mangler miljøgodkendelse, hvilket er en fordobling i forhold til2006.Med kommunalreformen blev kommunerne i 2007 ogsågodkendelsesmyndighed på dambrugsområdet. Det lykkedes desværreikke kommunerne i løbet af 2007 at formindske den sagspukkel, somkommunerne havde overtaget fra amterne. Med udgangen af 2007manglede godt 50 % af dambrugene stadig at få en miljøgodkendelse.Som det ses af figur 2.4, har kommunerne indtil 2005 stort set haftgodkendt alle de listevirksomheder, de er myndighed for. Den store stigningi antallet af virksomheder, der mangler godkendelse skyldes, at en rækkevirksomheder, der ikke tidligere skulle have godkendelse, blev omfattet afgodkendelsespligten i 2005. Det drejer sig om forskellige oplag af gas- ogmineralprodukter samt virksomheder med et vist risikopotentiale. Detyderligere efterslæb, der er opstået fra 2006 til 2007, har kommunerne især”arvet” fra amterne (affaldsdeponier, dambrug m.v.).

Kommunerne har anvendt 37,3 årsværk i alt til godkendelsesarbejdet medi-mærkede, øvrige virksomheder og dambrug. Til dambrug alene er derbrugt 5,4 årsværk. Sammenlignet med 2006 er ressourceforbruget tilmiljøgodkendelser af i-mærkede og øvrige listevirksomheder (dvs. udendambrug, der er en ny opgave for kommunerne) uændret.Det har været forventningen, at kommunerne i takt med, at der blev udgivetflere standardvilkår (branchebilag), ville bruge færre ressourcer tilgodkendelsesarbejdet. Indberetningen tager ikke højde for, hvor mangenye henholdsvis tillæg til godkendelser, der er givet – eller hvorkomplicerede miljøgodkendelserne har været. Det er derfor ikke muligt atkonkludere entydigt, men tallene indikerer en mulig sammenhæng mellemdet faldende ressourceforbrug pr. godkendelse og udgivelsen afstandardvilkår for godkendelser.Årets tema i 2008 har været ”erfaringer med anvendelse af branchebilag”,dvs. det forenklede godkendelsessystem. Kommunerne vil indberetteerfaringerne sammen med tilsynsindberetningerne, der skal væreindberettet senest 1. april 2009. Det vil på det tidspunkt sandsynligvis væremuligt at kvalificere spørgsmålet yderligere.De godkendelsespligtige landbrug omtales i afsnittet om landbrug.2.3 Tilsyn med virksomhederKommunernes tilsynsopgaver omfatter det kontrollerende tilsyn påvirksomheder og landbrug samt vejledning og planlægning i forbindelsehermed - fx vejledning om ny lovgivning eller renere teknologi og

sagsbehandling som optakt til og opfølgning på tilsynet. Kommunernevaretager desuden det administrative tilsyn med fx kontrol af overholdelsenaf egenkontrolvilkår.På figur 2.5 er anvendelsen af årsværk til tilsynsopgaverne vist fordelt påforskellige virksomhedstyper i årene 2002 - 2007. Den største kategori,”Andet”, omfatter overvejende ressourcerne til tilsyn i forbindelse medvandforsyning, spildevand, vandløb, badevand og jordforurening.Kategorien ”Bilag 1-virks.” betegner virksomheder, omfattet af bilag 1 tilbrugerbetalingsbekendtgørelsen (de tidligere anmeldepligtigevirksomheder). Kategorien ”Branchevirksomheder” omfatter virksomhederomfattet af branchebekendtgørelser, p.t. autoværksteder, kemiske renserierog pelsdyrfarme.Som det fremgår af nedenstående figur, er ressourceforbruget til tilsynfaldet voldsomt fra 2002 til 2007. Som beskrevet i årsberetningerne for2005 og 2006 kan noget af faldet skyldes, at kommunerne er blevet merepræcise med tidsregistreringen til opgaverne, da det nye timetakstbaseredebrugerbetalingssystem blev indført i 2005. Det vurderes dog kun at kunneforklare en mindre del af udviklingen i nedenstående kurve.Alene fra 2006 til 2007 er der tale om et fald på 67 årsværk til i alt 431årsværk. Det største procentvise fald ses på landbrugsområdet, hvor derkun bruges 54 årsværk til tilsyn i 2007 mod 83 i 2006. Faldet hængerformentlig sammen med, at kommunerne har rykket ressourcer fra tilsynmed landbrug til godkendelser af husdyrbrug.Figur 2.5: Antal årsværk til tilsynet fordelt på forskellige virksomhedstyper og ”andet” iperioden 2002 - 2007.70060050040072300100200100020022003Listevirks.P lantebrug

Den procentvise fordeling af ressourcerne til tilsynet i 2007 fordelt på deforskellige virksomhedstyper er vist på figur 2.6. Det fremgår, atkategorierne ”Andre virksomheder” og ”Andet” lægger beslag på omkringhalvdelen af de samlede ressourcer til tilsyn3. Til husdyrbrug, plantebrug ogpelsdyrfarme anvendtes ca. 15 % af ressourcerne (pelsdyrfarmene tegnersig for 1 % af branchevirksomhederne). Industritilsynet, omfattende tilsynetmed listevirksomheder (inkl. dambrug), virksomheder på bilag 1 tilbrugerbetalingsbekendtgørelsen og øvrige branchevirksomheder (dvs.autoværksteder og renserier) tegnede sig for ca. 32 % afressourceforbruget. Den procentvise fordeling af ressourcerne har stort setværet uændret de seneste år.Der er i perioden 2002 til 2007 sket et fald i ressourceanvendelsen på i alt108 årsværk til tilsynet med de virksomhedstyper, der er omfattet afaftalerne om minimumsfrekvenser for tilsyn, og som skal betaletilsynsgebyr - dvs. listevirksomheder, virksomheder omfattet af bilag 1 tilbrugerbetalingsbekendtgørelsen (de tidligere anmeldepligtigevirksomheder), virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser(autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme) samt landbrug mederhvervsmæssigt dyrehold.

2.3.1 Vurdering af ressourceforbruget til tilsynDet er svært at komme med et præcist tal for, hvor mange årsværkkommunerne må forventes at skulle bruge til at varetage tilsynet medlistevirksomhederne på et kvalitativt tilfredsstillende niveau. En indikationaf, om der er et tilstrækkeligt antal årsværk til at løfte opgaven, kan fås vedat se på, hvor mange årsværk kommunerne har brugt i perioden 2002 –2006 holdt i forhold til antal virksomheder, og så sammenligne medsituationen i 2007, hvor kommunerne har overtaget myndighedsansvaretfor en lang række af amternes virksomheder, inkl. dambrug.Kommunerne brugte i perioden 2002 – 2006 i gennemsnit 57,4 årsværk4tiltilsyn med listevirksomheder. I samme periode var kommunerne igennemsnit miljømyndighed for 3.655 listevirksomheder. I 2007 harkommunerne opgivet, at de var myndighed for 6.211 listevirksomheder,heraf 368 i-mærkede listevirksomheder og 280 dambrug. På den baggrundskulle man forvente, at kommunerne skal anvende i omegnen af 96,7årsværk til tilsyn med listevirksomheder. Dette tal er nok et minimumstal, dade virksomheder, kommunerne overtog (herunder dambrugene), somhovedregel ikke er de mindst komplicerede at føre tilsyn med.Kommunerne har i 2007 anvendt 66 årsværk til tilsyn medlistevirksomheder, inkl. dambrug. Dette vurderer Miljøstyrelsen somværende for lidt til at løse opgaven tilfredsstillende. Der er en manko på 30årsværk eller mere.Antallet af årsværk til tilsyn med virksomheder på bilag 1 tilbrugerbetalingsbekendtgørelsen er faldet fra 54 årsværk i 2006 til 46årsværk i 2007. Kommunerne har opgivet antallet af bilag 1-virksomhedertil 12.056 i 2007. I perioden 2002 – 2006 har kommunerne i gennemsnitbrugt 68,8 årsværk5til tilsyn med disse virksomheder. Da antallet af bilag 1-virksomheder har været nogenlunde uændret, må man forvente, atressourceforbruget til at løse opgaven også skulle være nogenlundeuændret. Der er altså en forskel på ca. 23 årsværk i forhold til en normal-situation.Ser man på ressourceforbruget til tilsyn med autoværksteder og renserierer der også et fald på 13 årsværk fra 43 årsværk i 2006 til 30 årsværk i2007. Antallet af virksomheder har været nogenlunde uændret. I perioden2002 – 2006 har kommunerne i gennemsnit brugt 47,6 årsværk. Der er enforskel på omkring 17 årsværk set i forhold til et normalt, gennemsnitligttilsynsår.I 2007 har kommunerne brugt 45 årsværk på tilsyn med ”andrevirksomheder”. Det er et fald på 18 årsværk i forhold til 2006. I etgennemsnitsår bruger kommunerne 69,6 årsværk til tilsyn med denne typevirksomheder. Igen en stor forskel på godt 24 årsværk.På landbrugsområdet (tilsyn med husdyrbrug, pelsdyrfarme og plantebrug)har kommunerne i 2007 brugt 63 årsværk til tilsyn. I perioden 2002 – 2006Det skal bemærkes, at gennemsnittet medtager det store fald iressourceforbruget i 2006. Hvis perioden i stedet havde været 2001 – 2005 (altsåinden kommunalreformen slog igennem), ville tallet i stedet være 60,6 årsværk.5Ligesom med listevirksomheder er det store fald i ressourceforbruget i 2006 med igennemsnittet. Hvis perioden i stedet havde været 2001 – 2005, ville tallet være74,6 årsværk.4

er der i gennemsnit brugt 102,6 årsværk. Forskellen er 43,6 årsværk. Hertilkommer, at kommunerne er blevet kompenseret i forbindelse med den nyehusdyrgodkendelseslov med 13 årsværk ekstra til tilsyn med husdyrbrug.Samlet set, anvender kommunerne langt færre årsværk til tilsyn endforventet.Der er flere årsager til det lave ressourceforbrug. Først og fremmest har2007 helt naturligt været meget præget af kommunalreformen, somkommunernes miljøforvaltninger har brugt mange ressourcer på. Dertilkommer, at en række kommuner også har brugt tid og kræfter påindførelsen af kvalitetsstyring på miljøområdet, samt at godkendelser(specielt husdyrgodkendelser) er blevet prioriteret frem for tilsyn. Endelig erder nok også nogle kommuner, der er blevet bedre til at tidsregistrere somfølge af indførelsen af den timetakstbaserede brugerbetalingsordning i2005.På trods af alt dette vurderer Miljøstyrelsen, at kommunerne bør bruge flereressourcer på tilsynet. Miljømyndighederne skal sikre, at loven og de regler,der er fastsat i loven, overholdes. Dette skal bl.a. ske ved et aktivt ogopsøgende tilsyn og om nødvendigt håndhævelse. Hvis miljøtilsynet ned-eller bortprioriteres i længere perioder, bortfalder incitamentet til atoverholde lovgivningen og dermed en del af formålet med at regulerevirksomheder og husdyrbrugs forurening. De virksomheder og husdyrbrug,der overholder gældende regler, må kunne regne med, atmiljømyndighederne følger konsekvent op i forhold til de virksomheder oghusdyrbrug, der enten mangler evnen eller viljen til at overholde loven.Miljøgodkendelsessystemet bygger således også på opfølgning gennemperiodisk tilsyn og kontrol.2.3.2 Tilsyn med listevirksomheder ekskl. landbrugSom det fremgår af figur 2.7 er det procentvise antal af besøgtelistevirksomheder faldet gennem perioden 2002 – 2007. Der er en vissammenhæng med antal besøgte virksomheder og ressourceforbruget tilmiljøtilsynet, men faldet skal også forklares ved, at kommunerne i stigendegrad gennemfører samlede tilsyn, hvor virksomhedens samledemiljøforhold gennemgås. Procentvis bliver der altså besøgt færrevirksomheder, men kvaliteten af de tilsyn, der gennemføres, vurderes tilgengæld at have været stigende.

I tabellen nedenfor er tilsynsfrekvens og ressourceforbruget pr. virksomhedstillet op. Som det fremgår, er der forskel på, hvor mange ressourcer der igennemsnit er blevet brugt på de tre kategorier virksomheder. Der bliversåledes brugt væsentligt flere ressourcer på de i-mærkedelistevirksomheder end øvrige listevirksomheder og dambrug.Det fremgår desuden af tabellen, at kommunerne i gennemsnit har ført fleretilsyn med dambrug. Dette skyldes sandsynligvis, at der idambrugsbekendtgørelsen er krav om, at miljømyndigheden (dvs.kommunen) fører tilsyn hvert år. Derudover er tale om en nymyndighedsopgave, samt at dambrugene – fordi så relativt mange af demmangler godkendelse – vurderes at skulle have ekstra tilsyn.Kommunerne var i 2007 tilsynsmyndighed for i alt 5.931 listevirksomheder,heraf 383 i-mærkede listevirksomheder og 5.548 øvrige listevirksomheder.Derudover var kommunerne også tilsynsmyndighed for 280 dambrug, derogså er listevirksomheder, men opgøres selvstændigt.Figur 2.8: Tilsyn med IPPC-virksomheder, øvrige listevirksomheder og dambrug i 2007.

2.3.3 Håndhævelse overfor listevirksomheder inkl. dambrugEn tilsynsmyndighed har en række forskellige håndhævelsesmidler til sinrådighed, når myndigheden skal sikre, at den gældende miljøreguleringbliver overholdt og når myndigheden skal fastsætte ny regulering afutilfredsstillende forureningsforhold. Det drejer sig om henstillinger, påbud,forbud, indskærpelser, selvhjælpshandlinger (fx påbudte foranstaltningerfor den ansvarliges regning efter udløbet af fastsat frist) ogpolitianmeldelser. Henstillinger er det mildeste administrativehåndhævelsesmiddel, som kun bør anvendes i situationer, hvor der er taleom miljøforhold af mindre alvorlig karakter. Henstilling somhåndhævelsesmiddel har nemlig ingen retlig, dvs. bindende, værdi.Figur 2.9: Antal håndhævelsesreaktioner på listevirksomheder i perioden 2002 - 2007.Dambrug er omfattet i 2007, men ikke de foregående år.

Figuren ovenfor viser antallet af håndhævelsesreaktioner over forlistevirksomheder (i-mærkede og øvrige listevirksomheder, samt fra 2007også dambrug). Antallet af indskærpelser er steget markant i 2007, og forførste gang er antallet af indskærpelser større end henstillinger. Hvis manfraregner dambrugene, der alene står for 213 indskærpelser, vil antallet afhenstillinger og indskærpelser være lige store.Antallet af påbud, forbud og revurderinger er steget kraftigt i 2007, fordeltmed 45 påbud, 10 forbud og 35 revurderinger (påbud eftermiljøbeskyttelseslovens § 41 b). Dambrugene tegner sig heraf for 9 påbudog ingen forbud. Kommunerne har politianmeldt i alt 18 listevirksomheder(heraf 3 til dambrug), hvilket er det højeste kommunerne har indberettet tilMiljøstyrelsen siden 1996.

Af figur 2.10 fremgår det, at det procentvise antal afhåndhævelsesreaktioner har været stigende fra 2006 til 2007 (fra 43 % til57 %). Det har altså i langt højere grad været nødvendigt at håndhæve, nårde kommunale myndigheder har gennemført et tilsyn på enlistevirksomhed. Der kan være flere årsager til dette. Det kan enten betyde,at kommunerne er blevet bedre til at håndhæve, at kommunerne har indførten ændret praksis (mindre vejledning/dialog, mere håndhævelse) eller atdet i højere grad har været nødvendigt at håndhæve, fordi kommunernestøder på flere overtrædelser. Måske er der en sammenhæng med, atfærre tilsynsbesøg resulterer i flere overtrædelser. Det vil vise sig dekommende år.Figur 2.10: Antal tilsyn på listevirksomheder og antal håndhævelsesreaktioner i forbindelsehermed på listevirksomheder (ikke dambrug) i perioden 2002 - 2007.

Tilsyn med dambrug og håndhævelse i forbindelse hermed er ikke tagetmed i ovenstående tabel. Var dambrugene taget med ville tendensen væreforstærket endnu mere, og det procentvise antal håndhævelsesreaktionerville have været 62 % i stedet for 57 %.2.3.4 Tilsyn med virksomheder på bilag 1, autoværksteder ogrenserierVirksomheder opført på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen (”bilag1”-virksomheder) omfatter de tidligere anmeldepligtige virksomheder. Deminimumsfrekvenser, der gjaldt for tilsynet med de anmeldepligtigevirksomheder, gælder således for bilag 1-virksomhederne. Der erhovedsageligt tale om mindre og mellemstore virksomheder med et vistforureningspotentiale.De virksomheder, der er omfattet af branchebekendtgørelser(branchevirksomheder), er autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme.Hver virksomhedskategori er omfattet af en særskilt bekendtgørelse, hvorider stilles en række miljømæssige krav til netop disse virksomheder.Tilsynet med pelsdyrfarme er nærmere omtalt i rapportens afsnit omlandbrugstilsynet.Der var i alt 12.094 bilag 1-virksomheder i 2007. Af branchevirksomhedervar der i alt 9.762, heraf 7.769 autoværksteder, 209 kemiske renserier og

2.3.5 Håndhævelse overfor bilag 1-virksomheder, autoværksteder ogrenserierI figur 2.13 kan forholdet mellem antal tilsynsbesøg oghåndhævelsesreaktioner på virksomheder på bilag 1 tilbrugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier ses.Oplysninger om håndhævelsesreaktioner på pelsdyrfarme er givet ilandbrugsafsnittet.Det ses af figuren, at mens antallet af tilsyn er faldet med 24 % fra 2006 til2007, er antallet af håndhævelsesreaktioner kun faldet lidt (4 %). Sagt påen anden måde så har det – helt tilsvarende situationen med håndhævelseover for listevirksomheder – i langt højere grad været nødvendigt athåndhæve i forbindelse med tilsyn. Dette kan være en uheldig situation,idet det dels kan være en indikator for, at der sker flere overtrædelser afgældende regler og der dermed er en større belastning af miljøet, dels atkommunernes gennemsnitlige tilsynsfrekvens er for lav på devirksomheder, hvor der er noget at komme efter. Det er samtidig et skridtvæk fra det dialogbaserede tilsyn over i et mere kontrollerende tilsyn.Figur 2.13: Håndhævelsesreaktioner over for virksomheder omfattet af bilag 1 tilbrugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier i perioden 2002 - 2007.5000

Tilsvarende håndhævelsen i forhold til listevirksomheder ser man også(figur 2.14) en kraftig stigning i det procentvise antalhåndhævelsesreaktioner fra 2006 til 2007. Det har også på bilag 1-virksomheder, autoværksteder og renserier i langt højere grad væretnødvendigt at håndhæve, når de kommunale myndigheder har gennemførttilsyn på disse virksomheder.2.3.6 VindmøllerTilsyn med vindmøller er en ny opgave, som kommunerne overtog fraamterne i forbindelse med kommunalreformen. Kommunerne har brugtomkring 0,3 årsværk det første år, hvilket er præcis det samme somamterne brugte til opgaven i 2006. Kommunerne har indberettet, at der er4.478 vindmøller, men flere kommuner har angivet at tallet er upræcist ogat der med indberetningen i 2008 vil være et bedre datagrundlag. Der ergennemført 17 tilsyn med vindmøller, og der skønnes, at tilsynene især ergennemført på baggrund af naboklager. Tilsyn med vindmøller er ikkeomfattet af aftalen om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn.2.3.7 Andre virksomheder og anlægAndre virksomheder og anlæg omfatter virksomheder, der ikke er omfattetaf de bekendtgørelser, som er nævnt i det foranstående. Det drejer sig omvirksomheder, der typisk har et mindre eller ubetydeligtforureningspotentiale, fx mindre værksteder, forretninger, restaurationermv. Disse virksomheder reguleres efter miljøbeskyttelseslovens § 42.

Antallet af ”Andre virksomheder og anlæg” og tilsynet hermed er vist i figur2.15. Det fremgår, at antallet af virksomheder varierer en del over årene,hvilket formentlig skyldes, at antallet til en vis grad er udtryk for, hvormange virksomheder myndighederne løbende har været i kontakt med, ogsom derved er blevet registreret i kommunens virksomhedsregister.Tilsynsbesøgene skyldes ofte naboklager. Der ses et fald over årene iantallet af tilsyn med disse virksomheder. I 2007 blev der såledesgennemført 5.053 tilsyn, hvilket er 893 færre tilsyn end året før. Antallet afbesøgte virksomheder i 2007 var 2.532 virksomheder, hvilket svarer tilunder 2 % af de pågældende virksomheder.Figur 2.15: Antal registrerede ”Andre virksomheder og anlæg”, antal besøgte virksomhederog antal tilsynsbesøg i 2002 - 2007.

2.3.8 Tilsyn med ”andet”Tilsyn med “andet” omfatter en række tilsynsopgaver, som ikke er medtageti det foranstående, herunder tilsyn med vandløb, privat vandforsyning,badevand, spildevandsudledning, jordforurening samt tilsyn i forbindelsemed gene- og klagesager samt tilsyn efter en række øvrigebekendtgørelser. Det skal bemærkes, at der er stor forskel på, hvor megetkommunerne vælger at indberette i denne kategori, bl.a. fordi dennekategori ikke er omfattet af indberetningspligten.De anvendte ressourcer til tilsynet med ”andet” er vist på figur 2.17. I 2007anvendtes 151 årsværk hertil, hvilket er et fald på 40 årsværksammenlignet med 2006. Ressourceanvendelsen til ”andet” tilsyn udgør 42% af kommunernes samlede ressourcer i 2007 til tilsynsaktiviteter. Det eren stigning i forhold til 2006, hvor ”andet” udgjorde 37 % af ressourcerne tiltilsyn.Faldet i antal årsværk i 2007 sammenlignet med 2006 skyldes kun for enmindre del, at færre kommuner har valgt at indberette i denne kategori,fordi ”andet” – som nævnt – ikke er omfattet af indberetningspligten. I 2006indberettede 70 % af kommunerne i denne kategori, mens 66,3 % afkommunerne indberettede deres ressourceforbrug i 2007.Faldet er altså hovedsageligt udtryk for et reelt fald i ressourceforbruget,hvilket peger på, at kommunerne har haft fokus på at gennemføre tilsynmed de virksomhedstyper, der er omfattet af aftalerne omminimumsfrekvenser. Det er de samme virksomhedstyper, der er omfattet

Miljøstyrelsen har ikke bedt kommunerne om at opgøre håndhævelsen iforbindelse med tilsynet med ”andet”.2.3.9 Minimumsfrekvenser for tilsyn med virksomhederDen første aftale om minimumsfrekvenser for tilsyn blev indgået i 1996mellem miljøministeren og KL. Aftalen indebærer at:minimum 50 % af listevirksomhederne skal være blevet tilset i løbet afdet pågældende år og,minimum 50 % af virksomheder omfattet af anmelde6- ellerbranchebekendtgørelser skal være blevet tilset i løbet af detpågældende og foregående år og,minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold skal væreblevet tilset i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år.alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9måneders gødningsproduktion skal også være blevet tilset inden for deseneste tre år.I 2005 blev der indgået en ny aftale om minimumsfrekvenser forsamledetilsyn. Aftalen fra 1996 er herefter blevet udfaset, sådan at det nu kun ervirksomheder omfattet af bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen (detidligere anmeldevirksomheder) og virksomheder omfattet afbranchevirksomheder (dvs. autoværksteder og renserier), aftalen har væretgældende for i 2007.Minimumsfrekvenserne for samlede tilsyn blev aftalt mellem KommunernesLandsforening og miljøministeren i juli 2005 med virkning fra 1. januar2005. Et samlet tilsyn skal forstås som en gennemgang af en virksomhedsAnmeldebekendtgørelsen er ophævet. De omfattede virksomheder er nu optagetpå Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen.6

eller et landbrugs samlede miljøforhold. Samtidigt aftaltes enovergangsordning i forhold til 1996-aftalen, som omtalt ovenfor.Aftalen om samlede tilsyn indebærer at:-Samtlige listevirksomheder - dvs. 100 % inden for kommunen - skalsom minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 3-årige periode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsynfordeles ligeligt over perioden, dvs. i gennemsnit ca. 33 % pr. år. Vedlistevirksomheder forstås alle virksomheder og landbrug, der i bilagenetil godkendelsesbekendtgørelsen er opført som godkendelsespligtige.Samtlige branchevirksomheder (p.t. autoværksteder, renserier ogpelsdyrfarme) og virksomheder optaget på bilag 1 ibrugerbetalingsbekendtgørelsen - dvs. 100 % inden for kommunen -skal som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for denseneste 4-årige periode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samledetilsyn fordeles ligeligt over perioden, dvs. i gennemsnit ca. 25 % pr. år.Samtlige erhvervsmæssige husdyrbrug, der ikke ergodkendelsespligtige efter kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven - dvs. 100 %inden for kommunen - skal som minimum have modtaget et samlettilsyn inden for den seneste 6-årige periode. Det skal samtidigttilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt over perioden, dvs. igennemsnit ca. 16 % pr. år.

Miljøstyrelsen følger hvert år op på aftalerne. De kommuner, der ikke haroverholdt minimumsfrekvenserne for tilsyn bliver bedt om at redegøre forderes prioriteringer. Hvis en kommune flere år i træk ikke overholderminimumsfrekvenserne for tilsyn, vil Miljøstyrelsen påtale den mangelfuldeindsats og indlede drøftelser med de pågældende kommuner med henblikpå at indgå en aftale om den fremtidige tilrettelæggelse afmiljøtilsynsindsatsen. Kan der ikke opnås enighed om en aftale mellemkommunen og Miljøstyrelsen, kan miljøministeren konkret fastlæggeomfanget af kommunens tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnførmiljøbeskyttelseslovens § 73.Overholdelse af minimumsfrekvenserne er ikke udtryk for, at tilsynet medvirksomheder og landbrug er kvalitativt godt, men at der vurderes at væreafsat tilstrækkelige ressourcer til at opretholde et effektivt miljøtilsyn medvirksomheder og landbrug. Det er op til den enkelte miljømyndighed atvurdere, hvornår tilsynet er kvalitativt i orden. Her kan faktorer sompotentiel miljøbelastning, vurdering af recipienternes følsomhed,virksomheders overholdelse af miljøregulering og politisk prioritering afområdet i øvrigt spille ind.Som nævnt ovenfor gennemgås alle virksomhedens miljøforhold ved etsamlet tilsyn. Dette skulle give et kvalitetsløft i de kommuner, hvor man før2005 ikke havde denne praksis. Samtidig blev minimumsfrekvenserne medlistevirksomheder sat ned, sådan at samtlige listevirksomheder skalmodtage mindst ét samlet tilsyn i løbet af en 3-årig periode mod tidligere,hvor alle listevirksomheder skulle modtage tilsyn i løbet af 2 år. Idéen medden nedsatte frekvens var, at kommunerne i højere grad skulle havemulighed for at differentiere tilsynet sådan, at de virksomheder, der varproblematiske miljømæssigt eller som ikke overholdt vilkårene i

godkendelsen eller lovgivningen, skulle have hyppigere tilsyn endminimumsfrekvensen tilskrev.Evalueres på de tre års tilsynsindsats ser det ikke ud som om, atkommunerne set over ét har benyttet sig af muligheden for at differentiere.Tværtimod ser det ud som om, at den nye aftale har betydet, atkommunerne kommer sjældnere på virksomhederne. Alle virksomheder –problematiske som uproblematiske. Her skal dog tages højde for, atperioden 2005 – 2007 som bekendt har været præget afkommunalreformen, og at perioden derfor ikke kan betegnes somgennemsnitlig.Aftalen om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn blev i 2007 suppleretmed en aftale om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn med husdyrbrug.Der kan læses mere om denne aftale i afsnit 2.4 om tilsyn med landbrug.2.3.10 Minimumsfrekvenser for samlede tilsyn med listevirksomhederEt samlet tilsyn er defineret som en gennemgang af virksomhedenssamlede miljøforhold. Et samlet tilsyn kan kræve et eller flere tilsynsbesøg.Tilsynet kan desuden foregå med tilsyn på stedet eller gennem vurderingeraf oplysninger fremsendt af virksomheden (egenkontrol). Før tilsynet kankarakteriseres som et samlet tilsyn, skal miljømyndigheden have reageretpå eventuelle overtrædelser og fremsendt en tilsynsrapport tilvirksomheden.For tilsynet med listevirksomheder betyder aftalen kort fortalt, at samtligelistevirksomheder i den pågældende kommune i en periode på 3 år skalhave modtaget et samlet tilsyn.På nedenstående figur kan antallet af listevirksomheder, antal samledetilsyn og tilsynsfrekvensen ses. Det fremgår, at tilsynsfrekvensen har væretfaldende fra ca. 50 % i 2005 til ca. 35 % i 2007. Gennemsnitligt liggerkommunerne over de aftalte minimumsfrekvenser, hvor 100 % afvirksomhederne i kommunen skal have et samlet tilsyn i løbet af en 3-årigperiode.Figur 2.18: antal listevirksomheder, antal samlede tilsyn og tilsynsfrekvens i perioden 2005-2007.

Der er imidlertid forskel på, hvor mange samlede tilsyn de enkeltekommuner har gennemført. En række kommuner har i 2007 gjort en storindsats for at indhente et efterslæb fra 2006, der enten er opstået i degamle kommuner eller i de tidligere amter.Miljøstyrelsen har på baggrund af de kommunale tilsynsindberetningerrettet henvendelse til 39 kommuner om kommunens tilsyn medlistevirksomheder i 2007. I seks tilfælde har der været tale omindberetningsfejl. De fleste kommuner har overtaget myndighedsansvaretfor en række tidligere amtsvirksomheder, heraf har nogle kommunerovertaget ganske mange virksomheder. For nogle kommuner har dettebetydet, at man har overtaget et efterslæb på tilsynsområdet, som det viltage mere end et enkelt år at rette op på.Flere kommuner har opprioriteret tilsynsområdet i 2008, og det erMiljøstyrelsens forventning, at flertallet af kommunerne senest vedudgangen af 2009 vil kunne leve op til minimumsfrekvenserne for samledetilsyn med listevirksomheder. Miljøstyrelsen har derfor ikke fundetanledning til yderligere opfølgning, men vil naturligvis følge udviklingennøje.2.3.11 Minimumsfrekvenser for tilsyn med virksomheder på bilag 1 tilbrugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserierI forhold til vurderingen af opfyldelsen af minimumsfrekvenserne behandlesbilag 1-virksomhederne og branchevirksomheder samlet. Beregningerne forbilag 1-virksomheder og branchevirksomhederne foretages således, at detsamlede antal besøgte virksomheder over de seneste to år holdes op imoddet samlede antal registrerede virksomheder ved udgangen af det senesteår.Aftalen fra 1996 om minimumsfrekvenser indebærer, at 50 % af devirksomheder, der er omfattet af bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelseneller branchebekendtgørelser skal være tilset i løbet af de seneste 2 år. For2007 beregnes tilsynsfrekvensen i den enkelte kommune således påbaggrund af tilsynsindsatsen i 2006 og 2007. Som det ses på figur 2.12side 28, er tilsynsfrekvensen i kommunerne faldet betydeligt, sådan at dengennemsnitlige tilsynsfrekvens i 2007 er 22 % mod 31 % i 2006.Resultatet er da også, at en række kommuner ikke overholderminimumsfrekvenserne for tilsyn. Miljøstyrelsen har kontaktet 21 kommunerfor at bede om en nærmere redegørelse for tilsynet. I 2-3 tilfælde har derværet tale om indberetningsfejl og nogle kommuner har misforståetovergangsordningen fra den gamle aftale til den nye aftale fra 2005.Ligesom det er tilfældet med opfølgningen på overholdelse afminimumsfrekvenser for listevirksomheder, er det Miljøstyrelsensforventning, at flertallet af kommunerne senest ved udgangen af 2009 vilkunne leve op til minimumsfrekvenserne for samlede tilsyn med bilag 1-virksomheder, autoværksteder og renserier. Miljøstyrelsen har derfor ikkefundet anledning til yderligere opfølgning, men vil naturligvis følgeudviklingen nøje.Fra og med 2008 er den gamle tilsynsaftale udfaset, og kommunernestilsyn med bilag 1-virksomheder og branchevirksomheder opgøres derefterkun efter aftalen fra 2005 om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn. Efter

aftalen skal 100 % af virksomheden have et samlet tilsyn i en 4-årigperiode. Det skal tilstræbes, at 25 % af virksomhederne får et samlet tilsyn iløbet af et år.Som det fremgår nedenfor, er den gennemsnitlige tilsynsfrekvens i 2007under 25 %, men da vurderingen af, om kommunerne har levet op tilaftalen sker ud fra tilsynet i alle fire år, giver dette ikke anledning tilbemærkninger. Kommunerne har netop med den nye aftale omminimumsfrekvenser større mulighed for at planlægge tilsynsindsatsen.Figur 2.19: antal virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen,autoværksteder og renserier, antal samlede tilsyn og tilsynsfrekvens i perioden 2005-2007.

2.4 Tilsyn med landbrugMed husdyrgodkendelsesloven, som trådte i kraft 1. januar 2007, er derhusdyrbrugene defineret og inddelt på en ny måde. Tidligere varhusdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold opdelt i godkendelsespligtigeefter § 33, husdyrbrug med lokaliseringsgodkendelser og øvrigehusdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Denne opdeling af nu ændrettil:-husdyrbrug over grænserne i § 12 i husdyrgodkendelsesloven(vedrørende svin og fjerkræ er dette IPPC brug). Dette erhusdyrbrug som er større end de grænser for godkendelsespligtsom følger af husdyrgodkendelseslovens § 12. Vedrørendeoplysningerne om godkendelsesarbejdet er disse opdelt ihusdyrbrug efter § 12, stk. 1 og § 12, stk. 2, hvorgodkendelsesarbejde efter § 12, stk. 2 er sager, hvor grænsernepasseres, idet dette stiller særlige krav til sagsbehandlingen. Da derstadig eksisterer husdyrbrug, som er godkendt efter § 33 imiljøbeskyttelsesloven og hvor der kan være håndhævelser i formaf revurderinger, er disse angivet særskilt vedrørendehåndhævelser,-husdyrbrug over 75 DE men mindre end IPPC grænserne. Dissehusdyrbrug er godkendelsespligtige så snart, der gennemføresetablering, udvidelser eller ændringer i henhold tilhusdyrgodkendelseslovens § 11,

Den nye inddeling erstatter den gamle således, at de tidligeregodkendelsespligtige husdyrbrug nu angives som IPPC brug, de tidligerehusdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og husdyrbrug medlokaliseringsgodkendelser nu er fordelt på husdyrbrug over 75 DE oghusdyrbrug med over 3 DE.I forhold til tilsynsaftalen fra 2005 er der krav om, at samtligegodkendelsespligtige virksomheder som minimum skal have modtaget etsamlet tilsyn inden for den seneste 3-årige periode. Samtligeerhvervsmæssige husdyrbrug (100 %), der ikke er godkendelsespligtigefter § 33, skal som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for denseneste 6-årige periode. På pelsdyrfarme, som er omfattet af branchebilagog aftalen fra 1996, skal der være tilsyn med minimum 50 % afvirksomhederne i løbet af det pågældende og foregående år.I forbindelse med husdyrgodkendelsesloven blev der udarbejdet et tillæg tiltilsynsaftalen primo 2007 med følgende krav:-samtlige husdyrbrug med mere end 75 DE skal som minimum havemodtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 3-årige periode. Detskal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt overperioden dvs. i gennemsnit ca. 33 % per år,samtlige husdyrbrug omfattet af branchebekendtgørelse (pt.pelsdyrfarme), og som er mindre end 75 DE skal som minimumhave modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 4-årigeperiode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordelesligeligt over perioden dvs. i gennemsnit 25 % per år, ogsamtlige husdyrbrug med mere end 3 DE og mindre end 75 DE ellerareal som er godkendt efter § 16 skal som minimum have modtagetet samlet tilsyn inden for den seneste 6-årige periode. Det skalsamtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt overperioden dvs. i gennemsnit ca. 16 % per år.

Antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har været faldendeigennem de seneste år. De sidste 5 år er antallet af landbrug mederhvervsmæssigt dyrehold faldet med ca. 1000 eller ca. 3 % årligt.Kommunerne har i perioden 2003-2006 overordnet set haft en højtilsynsfrekvens i forhold til det aftalte. I gennemsnit har kommunerne iperioden således besøgt 70 % af ejendommene de sidste 3 år, hvor der varaftalt en tilsynsfrekvens på 50 %. Tilsynsfrekvensen forgodkendelsespligtige landbrug har i gennemsnit været på niveau med denaftalte tilsynsfrekvens på 50 % årligt. Tilsynsaftalen er indtil 2006 blevetvurderet efter antal besøgte ejendomme, men ifølge den nye tilsynsaftaleskal kommunerne fra og med 2007 vurderes i forhold til antal samledetilsyn. I figur 1 er derfor både vist antal besøgte virksomheder og antalsamlede tilsyn.I 2007 er tilsynsomfanget reduceret lidt i forhold til 2006 på trods af, at dervar indgået aftale i 2007 om en forøget tilsynsfrekvens på husdyrbrug over75 DE og indtil grænserne angivet i § 12.Ifølge den nye tilsynsaftale skal der tilstræbes et årligt tilsyn på et niveausom sikrer, at tilsynsaftalen overholdes. I den følgende figur er dettetilsynsmål angivet sammen med antal landbrug indenfor hver kategori og

Det ses af figur 2.21, at kommunerne samlet set i 2007 ikke har levet op tiltilsynsmål for både husdyrbrug mellem 75 DE og § 12 grænsen samthusdyrbrug mellem 3-75 DE. Ses på hele perioden fra 2005-2007 leverkommunerne dog lige op til tilsynsmålet.Der er dog stor variation mellem kommunerne og usædvanlig mangekommuner har i 2007 ikke overholdt minimumsaftalen. Normalt har det kunværet ganske få af de tidligere 271 kommuner, som ikke har overholdtaftalen. I år har følgende antal kommuner ud af de nuværende 98kommuner ikke levet op til tilsynsaftalen i forhold til de forskelligekategorier:-14 kommuner har ikke overholdt aftalen vedrørende husdyrbrugover grænserne i § 12,-10 kommuner har ikke overholdt aftalen vedrørende husdyrbrugmed 75 DE-grænserne i § 12,-11 kommuner har ikke overholdt aftalen vedrørende pelsdyrfarme,og-28 kommuner har ikke overholdt aftalen vedrørende husdyrbrugmellem 3 – 75 DE.I denne opgørelse indgår kun kommuner, som hverken lever op tiltilsynsaftalen i perioden 2005-2007 eller tilsynsmålet for 2007 isoleret set.For at tilgodese evt. afrundingsfejl er ikke medtaget kommuner, hvor derkun mangler ét ekstra tilsyn. Selvom kommunerne har overtagettilsynsforpligtigelserne fra de tidligere kommuner, har Miljøstyrelsen pålandbrugsområdet valgt at fokusere på tilsynsindsatsen i de nye kommuner.I alt har 38 kommuner haft problemer med et eller flere af de 4 punkter itilsynsaftalen. 3 kommuner lever ikke op til alle 4 punkter i tilsynsaftalen, 3kommuner lever ikke op til 3 punkter, 9 kommuner lever ikke op til 2

punkter og 23 kommuner lever ikke op til et enkelt punkt i tilsynsaftalen.Miljøstyrelsen følger disse kommuner meget tæt, og såfremt der i dissekommuner også er problemer i 2008 vil de blive indkaldt til en samtale iMiljøstyrelsen med henblik på en aftale om det fremtidige tilsyn.2.4.2 Miljøgodkendelser af husdyrbrugAntallet af godkendelsespligtige brug er i de senere år steget kraftigt fra640 ultimo 2002 til 1295 ultimo 2006. I 2007 er der medhusdyrgodkendelsesloven ændret en række definitioner. De tidligeregodkendelsespligtige husdyrbrug vil være omfattet af en miljøgodkendelseefter § 33 i miljøbeskyttelsesloven. Denne godkendelse er fortsat gældendeindtil husdyrbruget foretager en udvidelse eller ændring ifølge § 12 i dennye husdyrgodkendelseslov. I 2007 kan afgørelser kun træffes efter § 33 imiljøbeskyttelsesloven (MBL i figuren), hvis der er tale om igangværendesager, hvor der ikke er ansøgt om udvidelse eller ændring efter 1/1 2007,hvilket ifølge følgende figur omfatter 96.På samme måde er eksisterende lokaliseringsgodkendelser efter § 4 ihusdyrgødningsbekendtgørelsen (HGB i figuren) stadig gældende.Etablering, udvidelse og ændring efter 1/1 2007 skal dog afgøres efter § 10eller § 11 i husdyrgodkendelsesloven.Figur 2.22: Antal godkendelser/afslag og antal godkendte husdyrbrug i alt i 2007 opdelt påde forskellige godkendelseskategorier. Afgørelser efter § 12 omfatter husdyrbrug, som ergodkendelsespligtige ifølge IPPC. Afgørelser efter § 11 omfatter husdyrbrug, som har over75 DE, mens § 10 omfatter husdyrbrug, som har mellem 3-75 DE. §16 Godkendelser erlandbrug, som i visse tilfælde skal godkendes fordi de modtager husdyrgødning fra ethusdyrbrug godkendt efter §10-12.14001253120010008006004002000§ 33 i MBL§ 4 i HGB§ 12 stk. 2§ 12 stk. 1§11§10§16193 1979600 034 3 3632033361371237237741

fået opdateret forældede opgørelser eller ikke har fået alle opgørelser frade gamle kommuner med.2.4.3 Årsværk i kommunerne til godkendelser og tilsyn (husdyrbrug)Kommunerne har i 2007 anvendt i alt 170 årsværk til godkendelse og tilsynmod tidligere 161 årsværk i 2006 og tidligere i niveauet 160-165 årsværkmed et gennemsnit på 162 årsværk. Det skal i den forbindelse bemærkes,at kommunerne har overtaget de tidligere miljøopgaver i amterne, hvor dentidligere VVM procedure i amterne nu er en del af miljøgodkendelserne ogtilladelserne efter husdyrgodkendelsesloven.Det var således estimeret i den økonomiske aftale baghusdyrgodkendelsesloven, at kommunernes indsats ville forøges med enekstra indsats svarende til 93 årsværk til godkendelser og tilsyn medhusdyrbrug. Der kan imidlertid i 2007 kun konstateres en forøgelse af densamlede indsats til godkendelse og tilsyn på ca. 8 årsværk.Konkret i forhold til godkendelsesdelen er antallet af årsværk øget fra 37,6årsværk i 2006 til 76,5 årsværk. Tilsynsdelen er derimod direkte faldet fra98 årsværk til 63,5 årsværk. Tilsynsindsatsen er således faldet med 35 %,hvor der var estimeret en forøgelse på ca. 13 %.Det kan dog derudover nævnes, at antal årsværk til kortlægning ogplanlægning er øget med ca. 15 årsværk fra i gennemsnit 32 årsværk i2005-2006 til 47 årsværk i 2007 og tilsyn med ”Andet” er forøget med ca. 5årsværk.Figur 2.23: Årsværk fordelt på godkendelser og tilsyn i 2007.

Der er i alt blevet gennemført tilsyn med 2212 gyllebeholdere, og aftalen ersåledes overholdt i 2007. Der har været uacceptabel overdækning i ca. 15% af tilfældene. Dette tal skal sammenholdes med en undersøgelse i 2004,hvor kommunerne gennemførte et tilsynstema med fokus påoverdækningen af gyllebeholdere. I denne undersøgelse blev detkonstateret, at 10 % af gyllebeholdere havde en overdækningsgrad mindreend 81 %.Umiddelbart viser den nye undersøgelse, at problemet er blevet størresiden, men forskellen kan også skyldes, at tilsynene i 2007 har væretuvarslede i modsætning til mange af tilsynene i 2004, hvor der ikke harværet fokus på, om tilsynene var varslede eller uvarslede.Af de 480 gyllebeholdere, hvor der ikke ved tilsynet var tilfredsstillendeoverdækning, blev det undersøgt via logbogen, om der var en gyldig årsagtil den manglende overdækning. Det kunne derfor for disse tilfælde ogsåkonstateres i hvor stort omfang, logbogen bliver ført tilfredsstillende. I 298tilfælde var logbogen ført tilfredsstillende, mens der i 182 tilfælde ikke varen tilfredsstillende logbog.For 16 af de 344 tilfælde med ikke-acceptabel overdækning havde dertidligere været en indskærpelse angående overdækning. Dette førte til 5politianmeldelser og 11 påbud om etablering af fast overdækning.

Antallet af håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn af landbrugmed husdyrbrug har indtil 2002 været rimelig konstant med et niveau ligeover 40 %. Fra 2003 til 2005 kunne spores en tendens til, at der i enstigende procentdel af tilsynene forekom reaktioner. Mange af de ekstrareaktioner vedrørte anvendelsen af den nye logbog, som blev indført i2003. I 2006 er antallet af reaktioner i % reduceret til niveauet fra før 2003,og dette er fastholdt i 2007.Pelsdyrfarme er ikke medregnet i den forrige figur men opgøres separat. I2006 var der 662 tilsyn på pelsdyrfarme, og i ca. 49 % af tilfældene var deren håndhævelsesreaktion, hvilket var lidt over niveauet på ca. 40 % for deøvrige typer husdyrbrug. I 2007 er dette reduceret til 501 tilsyn og 211reaktioner, svarende til 42 %, hvilket er på niveau med de øvrigehusdyrbrug. Af de 211 reaktioner var de 2 politianmeldelser, 5 påbud og 3forbud.Der har i modsætning til tidligere år været betydeligt flere reaktioner iforhold til antallet af tilsyn på de store IPPC brug. Der har i 2007 væretreaktioner overfor øvrige husdyrbrug inkl. pelsdyrfarme ved ca. 40-44 % aftilsynene. Dette tal er for IPPC brug oppe på 61 %. Miljømæssigt er detproblematisk, at der er flest overtrædelser på store husdyrbrug frem formindre husdyrbrug.I den følgende figur er antallet af de forskellige håndhævelsesreaktioner iforhold til tidligere år vist. Som det fremgår, anvendes henstillinger ogindskærpelser hyppigst, hvorimod de øvrige reaktioner anvendes ibetydeligt mindre omfang.

Der er en hel generel tendens til, at reaktioner i større og større omfangforetages som indskærpelser. Hvor antallet af indskærpelser i 2003 var ca.19 % af antallet af tilsyn, var dette i 2004 og 2005 øget til ca. 25 %. Somnævnt er antallet af reaktioner i 2006 og 2007 generelt faldet tilbage tilniveauet fra før 2003, men andelen af indskærpelser er fortsat stigende,således antallet af indskærpelser i 2007 nu udgør 54,9 % af reaktionernemod 37,0 % i 2003.I 2007 er der sket en markant nedgang i antallet af politianmeldelser ogpåbud. Antallet er stort set halveret i forhold til 2006, som på dette punktendda havde få påbud og politianmeldelser i forhold til f.eks. 2004 og 2005.Det kan desuden oplyses, at der i 2007 samlet set derudover har været 14forbud og 3 påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41 b (revurderinger).Nedgangen kan skyldes, at de nye kommuner i valg af reaktion ikke isamme omfang har lagt vægt på tidligere reaktioner, som jo er foretaget afde gamle kommuner.2.4.6 Miljøforhold som giver anledning til håndhævelseLigesom tidligere år har kommunerne angivet, hvilke miljøforhold derbehandles, når der er reaktioner i forbindelse med tilsyn. En håndhævelseeller afgørelse kan indeholde flere miljøforhold, og antallet af berørte emnerkan derfor overstige samlede antal reaktioner. Til sammenligning er angivetemnerne i 2006.

Det ses af forrige figur, at der hyppigst har været reaktioner omkringgødningsbeholdere (inkl. flydelag). Der kan dog konstateres et fald for denstore gruppe under ”øvrige husdyrbrug”, hvor der har været reaktioner vedca. 9 % af tilsynene i 2006 mod ca. 12 % i 2005 og 16-18 % tidligere.I 2007 er opdelingen af husdyrbrug ændret, men ellers kan opgørelsensammenlignes med 2006. Dog er ”andet” opdelt i ”bræmmer” og ”andet”.Figur 2.28: Miljøforhold, der behandles i reaktioner i2007.Det er angivet i hvor mange % aftilsynene, der har været reaktioner omkring det pågældende miljøforhold. Der har i alt været507 tilsyn på husdyrbrug over § 12 grænsen, 2800 tilsyn på husdyrbrug mellem 75 DE oggrænsen for § 12, 501 tilsyn på pelsdyrfarme og 3171 tilsyn på øvrige husdyrbrug medmellem 3-75 DE.

I forhold til både 2006 og tidligere år er der som før nævnt sket denændring, at der hyppigere er reaktioner overfor § 12 brug. Af figur 9 kanses, at det skyldes hyppigere reaktioner overfor gødningsbeholdere (hvilkettypisk er overdækningen af gyllebeholdere), antallet af dyr på husdyrbrugetog håndtering af affald. Det kan også ses af figur 9, at der generelt set forde fleste emner er den tendens, at jo større husdyrbrug er, jo hyppigere erder reaktioner.Antallet af reaktioner mht. gødningsbeholdere er desuden steget i forhold tilsidste år, hvilket kan skyldes den ekstra indsats pga. aftalen om deuvarslede tilsyn. Reaktionerne som følge af tilsyn efter denne aftale burdeellers egentlig ikke indgå i disse tal, men det kan ikke udelukkes, at noglekommuner alligevel har indberettet tallene.Reaktioner overfor antallet af dyr er steget specielt for § 12 brug. Dette kanevt. tilskrives de øgede muligheder for tilsyn med dette emne pga. den nyedetaljerede husdyrindberetning, som kommunerne har adgang til.Vedrørende pelsdyrfarme har der i 2007 været forholdsvis få reaktioneroverfor fluegener, selvom det stadig er pelsdyrfarme, som hyppigst harflueproblemer. Til gengæld har der på pelsdyrfarme i 2007 været størreproblemer med møddingspladser. Dette kan skyldes, at opsætningen afgødningsrender på visse pelsdyrbrug har medført den praksis, atgødningen inkl. halm opbevares på møddingspladsen i stedet for igyllebeholderen på trods af Miljøstyrelsen udmeldinger om, at dette ikke ertilladt.2.4.7 KonklusionDet må samlet konkluderes, at omfanget af tilsyn i 2007 har væretutilfredsstillende, og at alt for mange kommuner ikke har levet op til deaftalte tilsynsfrekvenser. Det må især kritiseres, at det manglende tilsynsker på baggrund af, at kommunerne ikke har afsat tilstrækkeligt antalårsværk i forhold til det aftalte.Det utilfredsstillende tilsyn skal naturligvis også vurderes i forhold tilkommunalreformen, hvor 2007 i høj grad har været et indkøringsår.Udover at omfanget af tilsyn har været utilfredsstillende, ser Miljøstyrelsenmed bekymring på den udvikling, at kommunerne i 2007 i mindreudstrækning har anvendt de mest skærpede håndhævelsesreaktioner iform af f.eks. politianmeldelser samtidigt med at der på de store IPPChusdyrbrug er konstateret hyppigere behov for reaktioner.Miljøstyrelsen har kontaktet alle kommuner, som ikke har levet op tiltilsynsfrekvensen i år og vil i 2008 følge disse kommuner nøje. Såfremttilsynsfrekvensen heller ikke overholdes i 2008 indkaldes kommunerne tilen samtale i Miljøstyrelsen med henblik på fastsættelse af en plan for detfremtidige tilsyn. Miljøstyrelsen vil ikke acceptere, at godkendelses- ogtilsynsindsatsen nedprioriteres i kommunerne.Det er dog tilfredsstillende, at kommunerne har levet op til aftalen om de2000 årlige uvarslede tilsyn med overdækning af gyllebeholdere, og harhåndhævet disse forhold tilfredsstillende.

2.5 Tilsyn med dambrugFerskvandsdambrug (nedenfor blot dambrug) er listevirksomheder, ogmyndighedsfunktionen vedrørende godkendelses- og tilsynsarbejdetovergik med kommunalreformen den 1. januar 2007 fra amterne tilkommunerne.For 2007 har kommunerne indberettet oplysninger om 280 dambrug, hvilketer knap 20 færre end året før. Af de registrerede dambrug havde 156dambrug en godkendelse ved udgangen af 2007. Der blev meddelt 18godkendelser i 2007, enten i form af tillæg til eksisterende godkendelsereller som godkendelser, der omfatter hele virksomhedens drift.Tilsynet med dambrugene er fastlagt i dambrugsbekendtgørelsens § 15, ogomfatter mindst et årligt besøg ved alle dambrug i kommunen. Ved besøgetkontrolleres indretnings- og driftsmæssige forhold, og der foretagesbedømmelse af den biologiske vandløbskvalitet ved dambruget. Endviderebør der udtages slam- og vandprøver til analyse.Som et led i tilsynet skal dambrugerne endvidere hvert år inden 1. februarindsende en opgørelse af driftsjournalen med bl.a. oplysninger om åretsproduktion, anvendte fodertyper, foderforbrugets størrelse, mængden afforbrugte stoffer til sygdomsbekæmpelse samt resultaterne af dambrugetsegenkontrol.Af det samlede antal virksomheder på 280 dambrug blev ført tilsyn med259 i løbet af året. Tilsynsaktiviteten omfatter både tilsyn meddambrugenes drift og indretning samt tilsyn med vandløbskvalitetenopstrøms og nedstrøms dambrugenes spildevandsudledning.Kommunerne brugte i 2007 4,74 årsværk i egen forvaltning og ca. 350.000kr. i fremmede tjenesteydelser til godkendelser af dambrug, samt 5,46årsværk og ca. 470.000 kr. i fremmede tjenesteydelser til tilsyn meddambrug.2.5.1 FoderforbrugI medfør af dambrugsbekendtgørelsen, som trådte i kraft i 1989, fastsatteamterne det årligt højst tilladelige foderforbrug på dambrugene. Afgørelseherom kunne påklages, og i løbet af 1991 og 1992 blev de fleste afgørelserendeligt afgjort i klagesystemet.

Der er i 2007 indberettet oplysninger om produktionsforholdene på 273dambrug, hvoraf 263 var aktive i 2007. Udviklingen i dambrugenesfoderforbrug fra 1990 til 2007 er vist i fig. 2.29. Det ses, at der i årene efterbekendtgørelsens ikrafttræden var et stort merforbrug af foder i forhold tildet tilladte. Konsekvent håndhævelse af det tilladte foderforbrug har ført til,at foderforbruget er bedre i overensstemmelse med det tilladte. Der erigennem årene sket et jævnt fald i produktionen på ferskvandsdambrugene,hvilket dels skyldes lukning af dambrug. Antallet af dambrug falder fortsat,men produktionen synes at stagnere. Årsagen synes at være, atproduktionen nu samles på større og færre brug.2.5.2 FoderkvotientUdviklingen i foderkvotienten (den mængde foder der medgår til produktionaf 1 kg fisk) er vist på fig. 2.29. Det fremgår, at foderkvotienten siden 1990og frem til 2006 er blevet reduceret fra ca. 1,2 til ca. 0,95, hvilket medføreren væsentlig reduktion i udledningen af forurenende stoffer, da foderethermed udnyttes langt mere effektivt. Dambrugsbekendtgørelsen stillerkrav om, at foderkvotienten på årsbasis ikke må overstige 1,0.2.5.3 Påvirkning af vandløbskvalitetenVandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2007 er vist ifigur 2.30. Værdierne refererer til Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI), hvorfaunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv, og faunaklasse 7angiver et meget varieret dyreliv.Det fremgår, at den økologiske tilstand i vandløbene opstrøms dambrugenegenerelt er bedre end nedstrøms. Mange dambrug giver således anledningtil en negativ påvirkning af vandløbskvaliteten. I 2007 forringede ca. 42 %af de undersøgte dambrug den økologiske tilstand i vandløbene, heraf 14% med stærk påvirkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en fau-naklasse i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved stærk påvirkning ervandløbskvaliteten ændret svarende til 2 faunaklasser på den nedstrøms

station i forhold til den opstrøms liggende station. Ved ca. 36 dambrug (21%) var vandløbskvaliteten i 2007 bedre nedstrøms dambruget endopstrøms.Ved henholdsvis 15 % af stationerne opstrøms og 10 % af stationernenedstrøms dambrugene foreligger der ikke oplysninger omvandløbskvaliteten i 2007. De manglende oplysninger skyldes enten, atbedømmelsen ikke er foretaget eller, at dambruget ligger ved et kildevældeller vandboring, hvor vandløbskvaliteten ikke har kunnet bedømmes.Ved forureningsbedømmelserne af dambrugene undersøges tilstanden ivandløbet opstrøms og nedstrøms dambrugets udledning. Frem til og med1998 blev forureningsgradsundersøgelser foretaget med udgangspunkt iLandbrugsministeriets vejledning fra 1970 (saprobiesystemet). Siden 1999har det været obligatorisk at anvende Miljøstyrelsens vejledning til biologiskbedømmelse af vandløbskvalitet fra 1998, Dansk Vandløbsfaunaindeks(DVFI).Figur 2.30: Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2007.Opstrøms403530Nedstrøms

Vandløbsbedømmelserne anvendes som grundlag for en administrativvurdering af, hvorvidt kvalitetsmålsætningen for vandløbet i amtetsregionplan er opfyldt eller ej. Stort set alle vandløbsstrækninger omkringdambrugene er målsat som laksefiskevand (B målsætning), der forudsætteren vandløbskvalitet svarende til mindst faunaklasse 5 (DVFI) ellerforureningsgrad II efter saprobiesystemet.Udviklingen i opfyldelsen af kvalitetsmålsætningerne påvandløbsstrækningerne opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden1989 til 2007 er vist på figur 2.31.Det fremgår, at regionplanernes målsætninger er opfyldt neden for 54 % afdambrugene i 2007 i forhold til 14 % i 1989. I perioden 1989 til 2007 ertilstanden oven for dambrugene forbedret fra 54 % til opfyldelse afmålsætningerne ved 66 % af dambrugene. Figur 2.31 viser således, atsiden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der sket enbetydelig forbedring af vandløbskvaliteten nedstrøms dambrugene, og

2.6 BrugerbetalingKommunerne skal opkræve brugerbetaling for miljøgodkendelser m.v. ogtilsyn udført efter kapitel 5 og 9 i miljøbeskyttelsesloven og kapitel 3, 4 og 5i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven). Der er tale omen pligt, og der skal opkræves brugerbetaling både af tidsforbruget i egenforvaltning og en procentsats af udgifterne til konsulentbistand. Timetakstenvar 256,22 kr. i 2007.Af figuren nedenfor kan antallet af virksomheder, der kan opkrævesbrugerbetaling for, ses. Det fremgår, at der for første gang i en årrække harværet en stigning i antallet af brugerbetalingsbelagte virksomheder oglandbrug i 2007. Stigningen sker med de virksomheder, kommunerne harovertaget myndighedsansvaret med fra amterne. Der er altså ikke tale om,at der er flere virksomheder, der er blevet omfattet af brugerbetaling.

Eksempel 1:X Kommune har brugt 0,78 årsværk til tilsyn med øvrige listevirksomhederog 60.000 kr. til konsulentbistand. Der er gennemført 35 samlede tilsyn og2 yderligere tilsyn. Der er opkrævet 50.867 kr. i brugerbetaling. En del afdet ressourceforbrug, der er opgivet, kan der ikke opkræves brugerbetalingfor. Det gælder bl.a. kørsel, behandling af visse naboklager og frivilligdialog med virksomheder. Det er dog ikke urimeligt at antage, at mindsthalvdelen af den tid kommunen angiver specifikt at have brugt til tilsyn medlistevirksomheder, er omfattet af brugerbetalingen. Omregnet giver det127.905 kr. Lægges dette beløb sammen med det beløb, der skalopkræves for konsulentbistand, giver det i alt 157.194 kr.Tager man i stedet udgangspunkt i antallet af tilsyn (37 i alt) ogsammenholder det med, hvad kommunen har opkrævet i brugerbetaling(50.867 kr.), giver det i gennemsnit et ressourceforbrug på 5,37 timer pr.tilsyn. Her er konsulentbistanden ikke medregnet. Trækkes udgiften tilkonsulentbistand fra, giver det et gennemsnit på 1,72 time pr. tilsyn – ogher taler vi altså om 35 samlede tilsyn, hvor alle listevirksomhedensmiljøforhold tilses (inkl. forberedelse, udarbejdelse af tilsynsrapport ogeventuel opfølgning), samt 2 øvrige tilsyn (fx støjforhold eller andet).Samlet set virker det sandsynligt, at kommunen ikke fuldt ud har opkrævetbrugerbetaling i henhold til brugerbetalingsbekendtgørelsen.Eksempel 2:Y Kommune har opgivet, at der er meddelt 12 miljøgodkendelser til øvrigelistevirksomheder i 2007. Det skal bemærkes, at der både kan være taleom tillæg til eksisterende miljøgodkendelser og udarbejdelse af helt nyegodkendelser. Y Kommune har opkrævet 15.501 kr. i brugerbetaling. Der eranvendt 0,75 årsværk, hvilket ca. modsvarer 960 timer (80 timer pr.godkendelse). Det synes rimeligt at gå ud fra, at mindst 50 % aftidsforbruget er direkte virksomhedsrettet godkendelsesarbejde, som eromfattet af brugerbetaling. Det giver en forventet brugerbetaling på 122.986kr. eller 10.248 kr. pr. miljøgodkendelse, hvilket ikke virker urimeligt.Samlet set virker det sandsynligt, at kommunen ikke fuldt ud har opkrævetbrugerbetaling i henhold til brugerbetalingsbekendtgørelsen.Eksempel 3:Z Kommune har opgivet, at de har opkrævet 176.497 kr. i brugerbetaling tiltilsyn med øvrige listevirksomheder. Der er gennemført 71 samlede tilsyn(dvs. med alle virksomhedens miljøforhold) og 6 øvrige tilsyn. Der er brugt35.852 kr. til fremmede tjenesteydelser. Kommunen har opgivet, at der erbrugt 1,5 årsværk til opgaven. Det antages, at mindst 50 % af det opgivneressourceforbrug er direkte virksomhedsrettet tilsynsarbejde, der eromfattet af brugerbetaling. Det er 12,47 timer pr. tilsyn. Der er opkrævetbrugerbetaling svarende til 7,9 timer pr. tilsyn.Samlet set virker det sandsynligt, at kommunen ikke fuldt ud har opkrævetbrugerbetaling i henhold til brugerbetalingsbekendtgørelsen.Miljøstyrelsen har i juli 2008 sendt en orienteringsskrivelse til allekommuner med en nærmere redegørelse for visse principper ibrugerbetalingsbekendtgørelsen, herunder at der skal opkrævesbrugerbetaling for det antal timer, der anvendes til godkendelses- ogtilsynsarbejde. Orienteringsskrivelsen er sendt ud for at følge op på de

De 7 statslige miljøcentre blev dannet i forbindelse medkommunalreformen. Tre af miljøcentrene, Miljøcenter Roskilde, MiljøcenterOdense og Miljøcenter Århus, er godkendelses- og tilsynsmyndighed for enrække store virksomheder. De tre miljøcentre skal ligesom kommunerneindsende en årlig beretning om det pågældende års miljøgodkendelser ogmiljøtilsyn til Miljøstyrelsen.Alle syv miljøcentre gennemfører overvågning af miljøtilstanden iomgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer ogkystnære havområder og i jord, luft og grundvand. Miljøcentrene skal hvertår indberette ressourceforbruget til overvågning af miljøtilstanden iomgivelserne, samt antallet af målestationer og antallet af prøvestationerved alle målestationer fordelt på vandløb og søer.De tidligere amter var godkendelses- og tilsynsmyndighed for renseanlæg,dambrug og vindmøller. Myndighedsansvaret for disse virksomhedstyperblev med kommunalreformen overført til kommunerne. For de kommunaltejede affaldsdeponier er kompetencen blevet delt, således at kommunerneer godkendelsesmyndighed, mens miljøcentrene fører tilsyn.3.1 Godkendelse og tilsyn med virksomhederMiljøcentrenes miljøtilsyn omfatter en række større godkendelsespligtigevirksomheder og anlæg. Det drejer sig om de mere kompleksevirksomheder, samt virksomheder hvor miljøministeren har besluttet atovertage godkendelses- og tilsynskompetencen eller hvor kompetencen erblevet overført efter ansøgning fra virksomheden.Miljøcentrene i Odense, Roskilde og Århus varetager følgende opgaver påvirksomhedsområdet:-miljøgodkendelse af nye virksomheder samt tillæg m.v. til godkendelseri forbindelse med ændringer og udvidelser af allerede godkendtevirksomheder,-revurderinger af miljøgodkendelser,-tilsyn med ovennævnte virksomheder, samt tilsyn med potentielt,forurenende kommunalt ejede eller drevne anlæg til affaldsbehandling,og-miljøgodkendelse og tilsyn med andre affaldsdeponier, hvorkompetencen er overført efter ansøgning.Da miljøcentrene er blevet etableret i 2007, er det i sagens natur ikkemuligt at foretage sammenligninger med tidligere år eller kommentereudviklingen. Miljøcentrenes første år har desuden været præget af at få dennye organisation på plads, samt løbende afklaring af fordelingen afkompetence mellem myndighederne (Miljøstyrelsen, miljøcentrene ogkommunerne), og der har været fokus på at få en ensartet sagsbehandling

bl.a. gennem opbygning af kompetencecentre. Indberetningerne framiljøcentrene viser derfor ikke resultatet af en drift, der kan betegnes somnormal.3.1.1 Antal årsværk og brug af fremmede tjenesteydelserI tabellen nedenfor (figur 3.1) er antal årsværk til godkendelser, tilsyn, samtkortlægning og planlægning opgjort. Antal årsværk dækker båderessourceforbruget i egen forvaltning og fremmede tjenesteydelseromregnet til årsværk. Et årsværk er 1280 timer og et årsværk koster i 2007547.000 kr. Det skal desuden bemærkes, at det kun har været muligt at fåoplysninger om ressourceforbruget til fremmede tjenesteydelser fraMiljøcenter Roskilde, samt at de tre miljøcentre har opgjort deresressourceforbrug forskelligt. Det reelle ressourceforbrug kan derfor afvigelidt fra, hvad der er angivet nedenfor.Figur 3.1: Ressourceforbruget i miljøcentrene i 2007 opgjort i antal årsværk.

Miljøcentrene brugte i alt 48,5 årsværk til godkendelser, tilsyn ogkortlægning og planlægning i 2007. Sammenlignet med kommunernebrugte miljøcentrene forholdsvis flere af ressourcerne i 2007 påkortlægning og planlægning (39,5 % mod 29,3 % gennemsnitligt ikommunerne). Givet centrenes specielle situation i 2007 er dette ikkeoverraskende, at centrene har skullet bruge forholdsvis mange ressourcertil kortlægning og planlægning, da centrene – udover at få datagrundlagetpå plads - også har skullet bruge ressourcer på at tilrettelægge en ensartetsagsbehandling i alle tre centre bl.a. gennem opbygning afkompetencecentre m.v.Der er desuden brugt forholdsvis mange ressourcer på godkendelsersammenlignet med, hvad der må formodes at være tilfældet i et ”normal-år”.3.1.2 Godkendelser og revurderinger af miljøgodkendelserMiljøcentrene var pr. 1. januar 2007 miljømyndighed for i alt 251listevirksomheder fordelt med 84 virksomheder i Miljøcenter Roskilde, 69virksomheder i Miljøcenter Odense og 98 virksomheder i Miljøcenter Århus.Se eventuelt tabel (figur 3.2) næste side med fordeling af virksomhederne.I 2007 er der givet i alt 44 godkendelser til i-mærkede listevirksomheder og2 godkendelser til øvrige listevirksomheder fordelt således:-Miljøcenter Roskilde: 21-Miljøcenter Odense: 9-Miljøcenter Århus: 16

Det er ikke muligt at opgøre, om der er tale om nye godkendelser ellertillæg til eksisterende godkendelser.3.1.3 Tilsyn med virksomhederMiljøcentrene er tilsynsmyndighed for de i-mærkede og øvrigelistevirksomheder, der er (s)-mærkede i godkendelsesbekendtgørelsensbilag 1 og bilag 2. Udover de 251 listevirksomheder nævnt ovenfor, ermiljøcentrene tilsynsmyndighed for 139 kommunale affaldsdeponier (50 iMiljøcenter Roskilde, 22 i Miljøcenter Odense og 67 i Miljøcenter Århus).Af tabellen nedenfor fremgår det, hvor mange årsværk i egen forvaltninghar brugt i 2007 til tilsyn. Opgørelsen af fremmede tjenesteydelser dækkerkun Miljøcenter Roskilde, da de øvrige miljøcentre ikke har indberettetoplysningerne.Figur 3.2: Antal årsværk og udgifter til fremmede tjenesteydelser til tilsyn i miljøcentrene i2007.

Hovedparten af de kommunale affaldsanlæg, som miljøcentrene fører tilsynmed, er deponier. For hovedparten af disse affaldsanlæg har amterneskullet lave overgangsplaner, hvor et hovedformål har været at vurdere,hvorvidt anlæggene levede op til en række krav i deponeringsdirektivet,alternativt meddele påbud om nedlukning i 2009. Deponeringsanlæg, derlever op til kravene og ønsker at fortsætte, skal have revideretmiljøgodkendelsen.Sagerne er ikke blevet afsluttet i amterne som forventet, og miljøcentrenehar derfor modtaget en betydelig arbejdsopgave på dette område. I 2007 eren væsentlig del af centrenes ressourcer til tilsyn blevet brugt på tilsyn m.v.med affaldsdeponierne. Dette fremgår af tabellen ovenfor i kategorien ”i-mærkede listevirksomheder, hvor miljøcentret kun fører tilsyn”.Det fremgår af figur 3.3, at miljøcentrene har ført 259 tilsyn i 2007 på 166virksomheder. Det svarer til, at 44 % af centrenes virksomheder er blevetbesøgt i 2007.Revurdering af i-mærkede listevirksomheders miljøgodkendelser opgøresogså som tilsyn. Ifølge IPPC-direktivet skulle bestående anlæg, dvs. i-mærkede virksomheder, der var i drift ved direktivets ikrafttrædelse den 30.oktober 1999, godkendes eller have revurderet deres miljøgodkendelse

3.1.4 Minimumsfrekvenser for tilsynMiljøcentrene er ikke formelt omfattede af aftalen om minimumsfrekvenserfor samlede tilsyn, men centrene har som hensigtserklæring, atmålsætningen om minimumsfrekvenserne skal overholdes. For devirksomheder, hvor centrene er tilsynsmyndighed, betyder det, at allevirksomheder vil få et samlet tilsyn mindst hvert tredje år. Det kan førstmåles, om minimumsfrekvenserne for tilsyn er overholdt, når der er gået treår; dvs. 2007 – 2009.Miljøcentrene har i 2007 gennemført i alt 19 samlede tilsyn, svarende til entilsynsfrekvens på 5 %. Selv om det skal tilstræbes, at antallet af tilsyn skalfordeles ligeligt over de tre år (dvs. 33 % af virksomhederne skal have etsamlet tilsyn hvert år), er det for tidligt at konkludere noget om centrenesindsats. Ligesom det er tilfældet for kommunerne, har miljøcentrene ogsåmulighed for at prioritere indsatsen forskelligt i løbet af den treårigeperiode. 5 % er dog en ret lav tilsynsfrekvens.3.2 Opkrævet brugerbetalingMiljøcentrene skal opkræve brugerbetaling for miljøgodkendelser m.v. ogtilsyn udført efter kapitel 5 og 9 i miljøbeskyttelsesloven. Der er tale om enpligt, og der skal opkræves brugerbetaling både af tidsforbruget i egenforvaltning og en procentsats af udgifterne til konsulentbistand. Timetakstenvar 256,22 kr. i 2007.

3.3 Miljøcentrenes myndighedsreaktioner i 2007Miljøcentrenes myndighedsreaktioner i 2007 fremgår af nedenståendetabel (figur 3.5). Ligesom kommunerne er miljøcentrene blevet spurgt omantallet af henstillinger, indskærpelser, politianmeldelser, påbud og forbud.Henstillinger er det mildeste administrative håndhævelsesmiddel, som kunbør anvendes i situationer, hvor der er tale om miljøforhold af mindrealvorlig karakter. Henstilling som håndhævelsesmiddel har nemlig ingenretlig, dvs. bindende, værdi. I den anden ende af skalaen findes forbud modvidere drift, der er et håndhævelsesmiddel, der kun yderst sjældent bliverbrugt.Figur 3.5: Myndighedsreaktioner i miljøcentrene i 2007.

Kommunerne har gennemført 248 tilsynsbesøg på i-mærkedelistevirksomheder. Godt 21 % af tilsynsbesøgene resulterede i enindskærpelse.Det skal understreges, at det er et statistisk usikkert grundlag at lavesammenligninger på. Ovenstående sammenligning antyder dog en forskelmellem kommunernes og miljøcentrenes praksis i forbindelse medhåndhævelse over for virksomhederne.3.4 Tilsyn med vandløb og søer (recipienttilsynet)Statens forpligtelser efter miljøbeskyttelsesloven § 66 til at føre tilsyn medmiljøtilstanden i omgivelserne er med kommunalreformen overgået fraamterne til de statslige miljøcentre. Alle syv miljøcentre har denneforpligtelse.3.4.1 Recipienttilsynets omfangTilsynet med vandløb og søer indgår som den del af de nationaleovervågningsprogrammer NOVANA, DEVANO samtundersøgelsesovervågning. Tilsynets omfang fremgår af tabellen figur 3.6.VandløbI 2007 blev der som led i NOVANA og DEVANO overvågningsprogrammetved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) ført tilsyn på i alt 758vandløbsstationer. Udover NOVANA og DEVANO overvågningen er der i2007 udført overvågning på yderligere 836 vandløbsstationer.SøerI 2007 blev der under NOVANA og DEVANO programmerne ført tilsyn med255 søer. Der er i disse søer analyseret for vandkemi, biologi m.v.Herudover er der som led i overvågningen under naturdelprogrammet iDEVANO gennemført undersøgelser i 1.467 søer. Undersøgelsernevedrører både kemi og vegetation.Figur 3.6: Antal vandløbs- og søstationer der indgik i overvågningen i 2007.

4 Miljøstyrelsens miljøtilsynMiljøstyrelsens tilsyn spænder over Kemikalieinspektionens megetomfattende tilsynsaktiviteter til tilsyn med kvalitet af benzin og dieselolie,der begrænser sig til kontrol af benzinselskabernes egenkontrol af, atkravene til brændstofferne overholdes som angivet. Der er altså tale om enrække meget uensartede opgaver, der af forskellige årsager er blevethenlagt til styrelsen.Med kommunalreformen er enkelte af de tilsynsopgaver, der har ligget iMiljøstyrelsen i mange år, blevet placeret hos en anden myndighed.Miljøstyrelsen fører således ikke længere tilsyn med Københavns Lufthavni Kastrup eller med naturgasanlæg. Tilsynet med Københavns Lufthavn erovertaget af Miljøcenter Roskilde, og tilsyn med naturgasanlæg er nuplaceret i kommunerne.Miljøstyrelsen skulle i 2007 føre tilsyn med:-kemikalier (Kemikalieinspektionen),-genetisk modificerede organismer (produktion, udsætning,markedsføring, transport, indesluttet anvendelse, udstilling oginformationsformidling),-tilsyn i forbindelse med pant- og retursystem (emballage til øl oglæskedrikke),-tilsyn efter bilskrotbekendtgørelsen,-tilsyn efter elskrotbekendtgørelsen,-skibes aflevering af affald og havnenes modtageanlæg,-TBT-forordningen,-offshoreaktiviteter (virksomhed og beredskab),-hurtigfærgeruter (støj),-støj fra maskiner til brug i det fri,-fritidsfartøjer (støj og luftforurening),-luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner,-luftforurening fra skibe og platforme,-svovlindholdet i skibsbrændstoffer,-kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer,og-begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning afmotorkøretøjer.Kemikalieinspektionen udarbejder hvert år en detaljeret årsstatus, derredegør for fokusområder det pågældende år, antal tilsyn fordelt påindsatsområder og håndhævelse. Der er derfor kun redegjort forKemikalieinspektionens ressourceforbrug i denne tilsynsberetning, mensder henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside:www.mst.dk/Kemikalier/Kontrol+og+tilsynfor årsstatus og beskrivelse afKemikalieinspektionens arbejde i øvrigt.En række af tilsynsopgaverne udføres i tæt samarbejde med andremyndigheder. Miljøstyrelsen har fx en aftale med skibstilsynet om atkontrollere svovlindholdet i brændsler hos et vist antal skibe hvert år i

Hele området (administration, tilsyn og godkendelser) blev indtil 1. oktober2007 varetaget af Skov- og Naturstyrelsen. Herefter overtog Miljøstyrelsenområdet. Ovenstående opgørelser afspejler derfor primært Skov- ogNaturstyrelsens aktiviteter.Med indesluttet anvendelse menes, at organismerne anvendes til industrielproduktion under lukkede forhold.Godkendelser af indesluttede laboratorie- og storskalaforsøg med genetiskmodificerede organismer varetages af Arbejdstilsynet, der fastsættervilkårene i samarbejde med Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen fører tilsyn medde vilkår styrelsen har foranlediget fastsat i Arbejdstilsynets afgørelser(klassifikationer).Godkendelse af og tilsyn med forsøg med frilandsdyrkning af genetiskmodificerede afgrøder, foretages af Miljøstyrelsen.Godkendelse til egentlig markedsføring af genetisk modificerede afgrødersker efter en fælles EU-godkendelsesprocedure. Miljøstyrelsen erkompetent myndighed for den danske del af dennegodkendelsesprocedure.4.3 Emballage til øl og læskedrikkeMiljøstyrelsen fører i henhold til bekendtgørelse nr. 113 af 1. februar 2007om pant på og indsamling m.v. af emballager mv. af emballager til øl og

visse læskedrikke tilsyn med overholdelse af bekendtgørelsens regler ombl.a. mærkning af engangsemballager, opkrævning og tilbagebetaling afpant, producenters og importørers tilmelding og rapportering afsalgsoplysninger til Dansk Retursystem A/S. Miljøstyrelsen skal desudengodkende fx de gebyrer, som Dansk Retursystem A/S opkræver hosproducenter og importører af øl og læskedrikke.Tilsynet er blevet udført i samarbejde med SKAT, som har foretaget 522kontrolbesøg i en række virksomheder. SKAT fører især tilsyn med, ommærkningen af engangsemballage overholder kravene ipantbekendtgørelsens § 19. SKAT kan i forbindelse med kontrolbesøgeneudstede administrative bøder og beslaglægge emballage, jf.miljøbeskyttelseslovens § 110 a, hhv. § 111 a.I de tilfælde, hvor der er konstateret en overtrædelse, men hvor SKAT ikkeudsteder administrative bøder, oversendes sagen til Miljøstyrelsen medhenblik på, at der foretages en politianmeldelse. Der er ført statistik medpolitianmeldelserne siden 15. juli 2005 efter ikrafttrædelse af lov nr. 325 af18. maj 2005 og de deraf følgende ændringer i pantbekendtgørelsen.I henhold til pantbekendtgørelsen, § 118 stk. 54, udfører DanskRetursystem A/S den løbende kontrol med mærkning afengangsemballage, opkrævning og tilbagebetaling af pant og tilmelding.Kontrollen udføres alene på steder, hvor offentligheden har almindeligadgang.Kommunalbestyrelsen fører – i lighed med hvad der gælder for andeterhvervsaffald – tilsyn med håndteringen af emballageaffald, der ikkeindsamles af Dansk Retursystem.4.4 Tilsyn efter bilskrotbekendtgørelsenMiljøstyrelsen fører tilsyn med §§ 15 – 21 i bilskrotbekendtgørelsen. Detdrejer sig om tilsyn med producenters og importørersdemonteringsoplysninger, producentansvar og informationspligt, samtBilretur-Systems register over producenter og importører.De danske bilimportører har dannet en kollektiv ordning for bilimportører.Miljøstyrelsen har undersøgt om de bilimportørerne lever op til forpligtelsenom et passende net for modtagelse af biler. Der er også ført administrativttilsyn med, om de sikrer, at bilerne modtages uden udgifter for de sidsteejere gennem dialog med bilimportørerne og med Refero, som er enorganisation, der er dannet med henblik på at løfter producentansvaret. Derer desuden fulgt op på konkrete henvendelser og det er blevet indskærpet,at importører og producenter skal leve op til deres ansvar.4.5 Tilsyn efter elskrotbekendtgørelsenI efteråret 2007 fik Miljøstyrelsen udarbejdet en rapport om omfanget afimportører og producenter af elektronikprodukter, der ikke havde tilmeldtsig registret (det såkaldte WEEE-System). De undgår dermed at betale tilde fælles udgifter til håndtering af elektronikaffald fra husholdningerne. Irapporten blev der endvidere udarbejdet en liste over virksomheder, sommed stor sandsynlighed kunne være omfattet af kravet. Ud af en liste på5.000 virksomheder, blev det konkluderet, at ca. 1.800 var omfattet afkravet.

Miljøstyrelsen har endvidere skrevet til ca. 30 virksomheder med henblik påat få afklaret, om virksomhederne burde være registreret iproducentregistret.Det blev i 2007 planlagt, at der i 2008 skulle følges op over for potentielleikke-registrerede virksomheder.4.6 Tilsyn med skibe og med havnenes modtageordninger for affaldIfølge bekendtgørelse nr. 1632 af 13. december 2006 om modtagefaciliteterfor affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnes affaldsplanerskal havnene have modtagefaciliteter for skibenes affald. Skibene erforpligtede til at aflevere affaldet i havnen. Større skibe skal ydermereanmelde affaldsmængderne inden anløb. Søfartsstyrelsen fører tilsynet påMiljøstyrelsens vegne, og har i 2007 gennemført ca. 400 tilsynsbesøg. Derer ikke foretaget politianmeldelser i 2007.4.6.1 TBT-forordningenTBT-forordningen vedrører forbud mod organiske tinforbindelser på skibe –navnlig den bemaling, der er under vandlinjen. I antibegroningssystemer(antifouling systems (AFS)) er der nogle aktive ingredienser af mere ellermindre giftig karakter, og før i tiden var antibegroningssystemerne oftetilført organiske tinforbindelser. Disse har en meget giftig virkning påhavmiljøet og blev derfor i 2003 forbudt på sejlende skibe i europæiskfarvand.Miljøstyrelsen havde i 2007 ansvaret for syn og udstedelse af certifikaterefter TBT-forordningen (782/03 af 14. april 2003). Der er vedbekendtgørelse nr. 557 af 19. juni 2003 fastsat supplerende regler forDanmark. Bekendtgørelsen er nu afløst af bekendtgørelse nr. 909 af 9.september 2008.Søfartsstyrelsen har tilsynet med skibene, mens Miljøstyrelsen haransvaret for tilsynet, herunder eventuelle politianmeldelser vedovertrædelser. I 2007 blev der udstedt 102 godkendelser (AFS-certifikater),og der blev indgivet 14 politianmeldelser om manglende certificering.Myndighedsansvaret for forordningen overgik til By- og Landskabsstyrelsenved udgangen af 2007.4.7 Offshore virksomhedPå offshoreområdet blev der i 2007 anvendt 1,6 årsværk til godkendelserog tilsyn. Miljøstyrelsen foretog i alt 40 godkendelser i form af såvel småenkeltgodkendelser som større generelle tilladelser.Miljøstyrelsens tilsyn med offshorevirksomhed består hovedsageligt ivurdering og kommentering af redegørelser og indberetninger fraoperatørerne i den danske del af Nordsøen. Kontakter med operatørerneforegår som regel ved møder, som ikke fysisk finder sted på platformene iNordsøen. Derudover er der gennemført et tilsynsbesøg i samarbejde medEnergistyrelsen.

Miljøstyrelsens reaktioner i 2007 bestod dels i påbud om fremsendelse afoplysninger og redegørelser, dels i ændrede vilkår for efterfølgendegodkendelser.4.8 Offshore beredskabMiljøstyrelsen fører tilsyn med, at olie- og kemikalieberedskabet forfaste/flytbare havanlæg og olierør på havbunden på den syddanskekontinentalsokkel er i overensstemmelse med Miljøstyrelsensbestemmelser.Tilsynet består primært i Miljøstyrelsens deltagelse i egentlige øvelser ogsyntetiske øvelser samt ved besøg hos de forskellige operatører samtgennem godkendelse af operatørernes beredskabsplaner og denberedskabsmæssige godkendelse ved flytning af havanlæg. Miljøstyrelsendeltager desuden i de kvartalsvise møder i MyndighedernesBeredskabskomité.4.9 HurtigfærgerBekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter trådte i kraft inovember 1997. Etablering af hurtigfærgeruter eller indsættelse af en nyfærge på en eksisterende rute kræver forudgående miljøgodkendelse.Godkendelsen meddeles af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen ifællesskab. Miljøstyrelsen behandler derudover klager over forurening frahurtigfærger.I 2007 har Miljøstyrelsen modtaget 1 klage over forurening fra hurtigfærger.Klagen vedrørte lavfrekvent støj fra en defekt lyddæmper. Miljøstyrelsenhar derudover meddelt 1 tidsbegrænset miljøgodkendelse af enhurtigfærgerute.4.10 Støj fra maskiner til brug i det friBekendtgørelse nr. 1040 af 11. december 2001 som ændret vedbekendtgørelse nr. 468 af 22. maj 2006 implementerer det såkaldtemaskinstøjsdirektiv. Dette direktiv, nr. 2000/14/EF, stiller krav til måling afstøjniveauet fra 57 nærmere angivne maskintyper, der spænder fraaffaldscontainere til tårnkraner. For 22 maskintyper (for eksempelgræsslåmaskiner) er der tillige opstillet grænseværdier.I 2008 har der i Miljøstyrelsen verseret fem sager om manglende ellerforkert mærkning af maskiner.4.11 FritidsfartøjerBekendtgørelse nr. 1535 af 22. december 2004 regulerer motorstøj ogluftemissioner fra fritidsfartøjer. Ifølge bekendtgørelsen skal der føres tilsynmed CE-mærkning af fritidsbåde og deres motorer, samt medoverholdelsen af grænseværdier. Fritidsbåde og motorer hertil må kunmarkedsføres i EØS-området med denne mærkning. Da det direktiv, sombekendtgørelsen implementerer, også regulerer konstruktionen af selvefartøjet, samarbejder Miljøstyrelsen med Søfartsstyrelsen om tilsynet.Miljøstyrelsen har ikke gennemført tilsyn på området i 2007.

4.12 Ikke-vejgående maskinerBekendtgørelse nr. 339 af 10. maj 2005 regulerer luftforureningen framobile ikke-vejgående maskiner. Bekendtgørelsen er en gennemførelse afet EU-direktiv (2004/26/EF) og er udstedt med hjemmel iMiljøbeskyttelsesloven. Ifølge EU-direktivet er fabrikanten af maskineransvarlig for, at maskinerne overholder direktivets krav om luftforurening oger mærket i overensstemmelse med kravene i direktivet.Ifølge bekendtgørelsen skal Miljøstyrelsen føre tilsyn med, at maskiner, derer omfattet af bekendtgørelsen, overholder reglerne om mærkning.Miljøstyrelsen har ikke ført tilsyn i 2007.4.13 Luftforurening fra skibe og platformeBekendtgørelse nr. 508 af 18/06/2005 gennemfører en rækkebestemmelser fra Annex VI til MAROL konventionen om luftforurening fraskibsfart. Annex VI trådte i kraft 19. maj 2005. Miljøstyrelsen er jf.bekendtgørelsens § 15 forpligtiget til at føre tilsyn med bestemmelserne ibekendtgørelsen.Der skal føres tilsyn med regler om ozonlagsnedbrydende stoffer, regler ommodtageanlæg i havne for modtagelse af ozonlagsnedbrydende stoffer ogudstyr, der indeholder disse stoffer samt med regler om afbrænding afaffald ombord på skibe eller platforme. Miljøstyrelsen har ikke ført tilsyn i2007.4.14 Svovlindhold i skibsbrændstofferBekendtgørelse 1663 af 14. december 2006 regulerer svovlindholdet iskibsbrændstoffer. Bekendtgørelsen sætter grænseværdier forsvovlindholdet i skibsbrændstoffer og pålægger leverandører afbrændstoffer at levere dokumentation til skibene at leveret brændstofoverholder grænseværdien.Miljøstyrelsen er ansvarlig for tilsyn og håndhævelse af reglerne, dogbistået af Søfartsstyrelsen for så vidt angår tilsyn ombord på skibe.Søfartsstyrelsens tilsyn består i kontrol af dokumentation samt udtagning afolieprøver fra skibets brændstoftanke. Søfartsstyrelsen rapportererresultater af tilsynet til Miljøstyrelsen, der er ansvarlig for håndhævelse afreglerne. Søfartsstyrelsen gennemførte i 2007 tilsyn på 36 skibe iforbindelse med havnestatskontrollen af danske og udenlandske skibe idanske havne.Miljøstyrelsen modtager endvidere henvendelser fra andre lande omovertrædelser af reglerne. Dels om danske skibe, hvor det i forbindelsemed tilsyn er konstateret, at danske skibe har overtrådt reglerne, dels omtilfælde, hvor danske olieleverandører havde leveret brændstof, hvorsvovlindholdet ikke svarede til hvad der fremgik af den medfølgendedokumentation.I de tilfælde, hvor Søfartsstyrelsens tilsyn viser, at udenlandskeolieleverandører har leveret brændstof, der ikke svarede til denmedfølgende dokumentation sender Miljøstyrelsen sagen videre tilmyndighederne i de lande, hvor leverandøren er hjemmehørende.

Miljøstyrelsen har i 2007 politianmeldt to skibe, videresendt to sager ang.brændstofleverandører til de nederlandske myndigheder samt givetindskærpelse til to danske leverandører af brændstoffer for overtrædelse afreglerne.4.15 Kvalitet af benzin og dieselolieBekendtgørelse nr. 884 af 3. november 2003 indeholder krav til kvalitetenaf benzin, dieselolie og gasolie til anvendelse i motorkøretøjer, traktorer ogmobile ikke-vejgående maskiner. Miljøstyrelsen er ansvarlig for tilsyn ogkontrol med overholdelsen af reglerne i bekendtgørelsen.Benzinselskaberne skal gennemføre en egenkontrol af, at kravene tilbrændstofferne som angivet i bekendtgørelsen overholdes. Kontrollenbestår i, at et akkrediteret laboratorium udtager prøver, analyserer disse ograpporterer resultaterne til Miljøstyrelsen.I 2007 blev der som led i egenkontrollen udtaget 21 prøver af diesel og 41prøver af benzin fra 35 tankstationer fordelt over hele landet. Der blev ikkekonstateret overskridelser af bekendtgørelsen og tilsynet har derfor ikkegivet anledning til anmeldelser.4.16 Begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning afmotorkøretøjerBekendtgørelse nr. 507 af 30. maj 2001 omhandler begrænsning af udslipaf dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer. Bekendtgørelsen erudstedt med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven.Ifølge bekendtgørelsen skal den ansvarlige for benzinpåfyldningsanlæggetføre egenkontrol med, at udstyr til begrænsning af udslippet fungerertilfredsstillende. De ansvarlige for anlægget skal desuden lade udstyretinspicere af et akkrediteret firma. De akkrediterede firmaer skal årligtrapportere til Miljøstyrelsen.Jf. miljøbeskyttelseslovens almindelige tilsynsregler gælder ligger detgenerelle tilsyn efter loven hos kommunalbestyrelserne.4.17 Samlet vurdering af Miljøstyrelsens tilsynSamlet set ligger Miljøstyrelsens tilsynsindsats i 2007 nogenlunde påniveau med tilsynsindsatsen i 2006. Kemikalieinspektionens tilsyn er dogopprioriteret med et halvt årsværk, og tilsynet med Københavns Lufthavnog DONG’s naturgasanlæg varetages som nævnt i indledningen ikkelængere af styrelsen. Endelig er tilsynet med genetisk modificeredeorganismer overflyttet fra Skov- og Naturstyrelsen til Miljøstyrelsen.Miljøstyrelsens tilsynsforpligtelser er meget varierende, og en del af tilsynetvaretages af andre myndigheder eller i samarbejde med andremyndigheder. Der er enkelte tilsynsområder, som Miljøstyrelsen selvvurderer, bør opprioriteres fremover for, at tilsynsindsatsen ertilfredsstillende. Styrelsen har derfor igangsat et internt projekt med detformål at udarbejde en samlet tilsynsplan for alle tilsynsområder medtilsynsmål for de enkelte områder.

Faunaklasse