Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 817
Offentligt
Samråd i MPU d. 16. september 2009–spørgsmål BUSpørgsmål:”Hvadagter regeringen at gøre, for at fokus iforberedelsen op til klimatopmødet i forhold til defattigste udviklingslande ændres, så den forudenfokus på klimatilpasning også kommer til at handleom den mere udviklingspolitiske og positivedagsorden om at skaffe energi til de 1- 2 milliardermennesker, der i dag er uden adgang tilelektricitet?”Den generelleforhandlingslinie
Tak for jeres spørgsmål. Jeg vil gerneførst helt overordnet bemærke, atregeringen er meget opmærksom påhvordan udviklingslandenes mulighederfor økonomisk vækst indgår iklimaforhandlingerne. Forhandlingernetegner sig lige nu således, at der i særliggrad er fokus på finansierings-diskussionen. Jeg vil her gerne
Side 2/
understrege, at Danmark presser hårdtpå for at drive disse forhandlinger frem-ad. Det er afgørende for, at der kan tageshensyn til udviklingslandenes vækst, og -i særlig grad – for at understøttefremgang i de fattigste lande.Udviklingsministeren vil så følge op iforhold til den særlige indsats somDanmark gør for at styrke udbredelse afenergi - og dermed også elektricitet – tilde der lever i fattigdom.Klimatiltag ogenergi-effektivisering
Lad mig slå fast, at der ikke er enmodsætning mellem at tage denødvendige skridt på klimaområdet også økonomisk vækst og social udvikling ide fattigste lande. Det er faktisk kernen iKlimakonventionen, hvor et bærende
Side 3/
princip lyder, at klimatiltag skal tagehøjde for at ”…. economic developmentis essential for adopting measures toaddress climate change.” Her citeret fraArtikel 3 – men hensynet til udviklings-landenes vækst går igen flere steder ikonventionen.Landene blivergradvist mereenergieffektive
I praksis er klimatiltag og udbredelsen afenergi og elektricitet til de fattigste tætknyttet sammen. Det er nødvendigt forde fattigste lande at vælgeenergieffektive løsninger – for ellers vilde simpelthen ikke få råd til at udbyggederes forsyningsnet tilstrækkeligt. Der eret meget stort potentiale ienergieffektivisering – både inden forgruppen af rige lande, og især iudviklingsøkonomierne. Hvis man
Side 4/
sammenligner elektricitetsforbrug prindbygger i fx Japan – eller Danmark -som er blandt de mest energieffektiveøkonomier – med forbruget i fx Kina, såer det 3-4 gange højere. Derimod erudledningerne i Kina målt i forhold tiløkonomisk output ca 8-10 gange større,hvis man vælger almindeligt BNP somenhed. Billedet varierer naturligvis efterland og opgørelsesmetode, menmønsteret er generelt: I takt med atlandene bliver økonomisk mereavancerede, vil der opstå et pres for atvælge mere energieffektive løsninger.Barrierer forenergi-effektiviseringskal adresseres
Klimatiltag, energieffektivitet ogudviklingsmålsætninger kan gå fint ispænd. Men den konkrete udfordringfor de fattigste lande er ikke uden
Side 5/
problemer – og her er det vigtigt at enklimaaftale understøtter de behov, somfindes i udviklingslandene, så aftalenkan medvirke til at nedbryde debarrierer, der eksisterer i praksis.Energiudbygning i udviklingslandeneskal tage højde for den vifte afteknologiske løsninger, der er tilrådighed – nu og i fremtiden – såopbygningen af energiforsyning bedstmuligt kan sikre klimahensyn ogsamtidig passer til de enkelte lande.Eksempel:Sammenhængmellemudledninger ogøkonomisk vækst– Indien
Hvis vi tager et konkret eksempel – så erder i Indien fortsat 400-500 mio.fattige, som ikke har adgang tilelektricitet. Der er forskellige studiermed antagelser om BNP, optag afvedvarende energi, energieffektivitets-
Side 6/
forbedringer etc. Men alle viser, at der erbehov for en bevægelse mod øget indiskenergi-effektivitet. Det hænger tætsammen med, at Indien kan fortsætte sinmed økonomisk vækst. Og det har storeffekt, at udviklingslandene får planlagtog implementeret alle relevantereduktionstiltag – som en integreret delaf deres udvikling.Et andet eksempel er konsulentfirmaetMcKinsey, der i øjebikket rejser verdenrundt med en såkaldt MAC-kurve – detstår for Marginal Abatement Cost.Kurven er et resultat af forskelligeanalyser af i hvilke sektorer, der i deenkelte lande rummerreduktionspotentialer – og hvad demarginale omkostninger – udtrykt som
Side 7/
$ pr reduceret tons - vil være ved atgennemføre reduktionstiltag påbestemte politikområder. Inden forelektricitetsproduktion, slår modellen udmed ”negative marginale omkostninger”- i de fleste lande - og meget tydeligt påglobalt plan. Det er ”økonomsprog” for,at investeringer i sektoren er fornuftigeog rentable. Her kan de fleste lande medfordel investere selv og lave en godforretning – og det har stor betydninghvilken teknisk løsning man vælger.Det gælder dog ikke nødvendigvis for defattigste lande, hvor der er helt andrebehov for at rydde barrierer af vejen – oghvor der er behov for både hjælp tilegentlig investeringer, og til kapacitets-opbygning og styrket institutionel
Side 8/
kapacitet for overhovedet at have denødvendige institutionelle rammer.Denne indsat er meget vigtig.McKinsey’s analyser skal tages med etvist forbehold for nogle lande – menmønstret med, at en forbedreteffektivitet i energisektorer betaler sig –og i nogen tilfælde endda ”betaler for sigselv” er meget entydigt. Der er ganskeenkelt mange ”lavt hængende frugter” atplukke i den sektor på verdensplan.Fokus på støttetil udviklings-landene iforhandlingerne
For de bedre stillede udviklingslande vilder være mindre behov for støtte tilgennemførelsen af en lange rækkeenergiforbedringer – det vil landede selvvære parat til at gennemføreegenhændigt og uden støtte.
Side 9/
På nuværende tidspunkt samlerforhandlingerne sig om, hvordanudviklingslandenes reduktionstiltag vilkunne registreres og opgøres såindsatsen bliver anerkendtinternationalt - og hvordan reduktions-indsatserne skal ses i sammenhæng medat støtte de ekstra udgifter et udviklings-land er nødsaget til at oppebære for atrealisere et planlagt reduktionstiltag.I de fattigste lande vil der imidlertidvære behov for at mere støtte - både tilkapacitetsopbygningen og de faktiskeinvesteringer til energieffektivisering.Dette er et hovedomdrejningspunkt i denuværende forhandlinger. I relation tilUNFCCC er der etableret særlige fondetil at støtte indsatsen i udviklingslandene
Side 10/
ligesom der gøres en særlig indsatsm.h.t. tilpasning til klimaforandringer ialle udviklingslande - med nogen fokuspå de fattigste lande (i bl.a. AdaptationFund). Og indsatsen og mulighedernefor at støtte udviklingslandene vil skullestyrkes væsentligt i en ny aftale.Afslutning:Verdens fattigsteskal støtte på enrække områder.
Bekæmpelse af fattigdom er etgennemgående hensyn i klimaindsatsen.Samtidig står de fattigste lande medbasale behov – som fx adgang tilelektricitet – som skal dækkes viabistand på en lang række områder.Udviklingsministeren vil nu kommenærmere ind på denne indsats.
