MPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 816: Grundnotat til Kommissionens meddelelse "Miljøpolitisk Årsberetning for 2008", fra miljøministeren

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLANLÆG-NINGSUDVALGKommissionens meddelelse ”Miljøpolitisk Årsberetning for 2008”KOM(2009) 304 endelig1. StatusKommissionen sendte den 24. juni 2009 ovennævnte meddelelse til Rådet og Europa-parlamentet.Kommissionen udarbejder årligt en beretning om miljøpolitikken, hvori der gøres rede for udviklin-gen af den europæiske miljøpolitik i det pågældende år samt indkredses vigtige igangværende politi-ske initiativer og udfordringer, som vil kræve en yderligere indsats.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.Der forventes ikke en egentlig rådsbehandling af meddelelsen.2. Formål og indholdSvingende råvare-, fødevare- og energipriser, øget pres på miljøet og en økonomisk krise stiller EUoverfor større og større udfordringer og understreger behovet og mulighederne for, at EU bevægersig hurtigere hen imod en ressourceeffektiv økonomi med lav CO2-udledning. Kommissionen frem-hæver i meddelelsen de resultater fra 2008, som er rettet mod at tilvejebringe en sådan ændring, li-gesom der peges på initiativer og udfordringer, hvor der vil kræves en større indsats.Kommissionen bemærker at miljøpolitikken er kommet på toppen af den politiske dagsorden og istigende grad vil få indflydelse på politikområder som transport, energi, landbrug, samhørighed,industri samt forskning og udvikling, men også at der stadig er behov for en betydelig indsats for atvende mange miljøforringelsestendenser og skabe en ressourceeffektiv økonomi med lav CO2-udledning.Kommissionen fremhæver, at den økonomiske krise byder på en enestående mulighed for at skabeen mere grøn økonomi, hvor en stærkere miljøpolitik vil kunne bidrage til at fremme den økonomi-ske genopretning og en varig konkurrenceevne. Den europæiske økonomiske genopretningsplan eret eksempel herpå.

Kommissionen peger på klimaændringerne som en af de største trusler mod planeten. Den årligerapport vedrørende gennemførelsen af Kyoto-protokollen viste i 2008, at EU og de fleste medlems-stater er godt på vej mod at opfylde deres forpligtigelser. Den første prioritet for klimapolitikken er,at der i København opnås enighed om en global klimaaftale, der bør involvere alle de lande, som harde største emissioner, herunder: USA, Kina, Indien og andre store udviklingslande som ikke harreduktionsmål under Kyoto-protokollen.I januar 2008 omsatte Kommissionen fremtidige reduktionsforpligtigelser i konkrete tiltag ved atvedtage en klima- og energipakke med forslag om en forbedring af EU´s emissionshandelsordning(ETS) og med forslag til et direktiv med juridisk bindende mål for andelen af vedvarende energi ogmed et regelsæt for sikre og pålidelige teknologier for udskillelse og underjordisk lagring af kulstof.Rådet og Parlamentet vedtog direktivet i december 2008, ligesom de i løbet af 2008 nåede til enig-hed om at inddrage luftfartsektoren i ETS.Af øvrige klimaforanstaltninger nævnes: enighed om fremtidige mål for CO2emissionerne fra biler;revideret direktiv om brændstofkvalitet; planlægning om lovgivning i forhold til reduktion af emis-sioner fra søfarten; fremlæggelse af forslag til den anden strategiske redegørelse; lancering af DenGlobale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF); fremlæggelse af hvidbogmed rammerne for en forbedring af EU’s modstandsdygtighed over for klimaændringerne.Arbejdet med samarbejdsaktiviteter, uddannelsesaktiviteter og en integreret tilgang i forhold til kata-strofeforvaltningen har været en del af Kommissionens arbejde - blandt andet under hensyntagen tilklimaændringerne.Kommissionen hæfter sig ved at tabet af biodiversitet i Europa og globalt forværres af klimaændrin-gerne, og at tabet udgør en alvorlig trussel mod vores livskvalitet, naturmiljø og økonomi. Ifølge deførste resultater af undersøgelsen ”the Economics of Ecosystems & Biodiversity”, som blev offent-liggjort på den 9. partskonference for Biodiversitetskonventionen i maj 2008, skønnes det, at detglobale tab af økosystemydelser årligt beløber sig til 50 mia. EUR. Selvom fugle- og habitatdirekti-verne indeholder et solidt retsligt grundlag for beskyttelse af arter og habitater, og EU´s landbrugs-støtteordninger i stigende grad understøtter natur- og miljøhensyn, viste en midtvejsevalueringen i2008 af handlingsplanen for biodiversitet, at det trods fremskridt er højst usandsynligt, at vi med dennuværende indsats vil kunne nå målet om at standse tabet af biodiversitet senest i 2010.En af de mest presserende udfordringer er bekæmpelse af skovrydning og beskyttelsen af de tilbage-værende skove i verden. Skovrydning har betydelige konsekvenser for artstab og klimaændringer,og tegner sig for ca. 20 % af de globale drivhusgasemissioner, dvs. for mere end EU’s samledeemissioner. EU fremlagde i 2008 to initiativer til beskyttelse af de globale skove og er desuden ifærd med at undersøge muligheden for at etablere bæredygtighedskriterier for biomasse.På det globale plan blev der på biodiversitetskonventionens samling desuden nået enighed om envidtrækkende indsats for at rette op på det aktuelle tab af biodiversitet. Fokus er her bl.a. på rammerfor udvikling af bæredygtige biobrændsler, beskyttelse af biodiversitet i skove og i havene og påetablering af en international ordning om adgang til og deling af fordele fra genetiske ressourcer.

På kemikalieområdet er REACH blevet operationel, og der er i øvrigt en række andre foranstaltnin-ger, som enten er vedtaget eller under forberedelse. Det gælder eksempelvis mht. klassificering,mærkning og emballering af farlige stoffer, eksport af kviksølv, anvendelsen af pesticider m.v.I juni trådte direktivet om luftkvalitet og renere luft i Europa i kraft. Kommissionen fremlagde i juli2008 også en række initiativer for grønnere transport for at opnå en mere bæredygtig transportsek-tor, herunder en bedre prisfastsættelse af diverse transportformer, så de bedre afspejler de faktiskeomkostninger for samfundet. Kommissionen og medlemslandene har bidraget til ændring af Marpol-konventionen, som vil reducere SOxog PM- emissioner fra den internationale søfart. I 2008 fortsatteendvidere proceduren for vedtagelse af Kommissionens forslag om ny lovgivning for industriemis-sioner.På vandområdet vedtog Rådet i 2008 et direktiv om miljøkvalitetskrav til overfladevand, der fast-lægger koncentrationsbegrænsninger for 30 forurenende stoffer, og som er den sidste del af den lov-givning, der skal understøtte vandrammedirektivet. Næste skridt er at udvikle vandområdeplaner i2009. En undersøgelse har vist at, at vandeffektiviteten i EU vil kunne forbedres med næsten 40 %alene ved hjælp af teknologi. Ligeledes blev vedtaget et havstrategirammedirektiv, der ud fra enøkosystembaseret tilgang pålægger medlemsstaterne at udvikle havstrategier med de foranstaltnin-ger der er nødvendige mhp. at opnå eller bevare en god miljøtilstand i EU’s havområder senest i2020. Havstrategirammedirektivet udgør miljøpillen i EU´s maritime politik.Kommissionen fremlagde i juli 2008 en handlingsplan for bæredygtigt forbrug og produktion og enbæredygtig industripolitik, der som centralt element indeholder et sæt dynamiske lovgivningsmæs-sige rammer, der løbende skal forbedre produkternes miljøvenlighed samt udbrede brugen af demest miljørigtige produkter blandt forbrugerne. Desuden er den frivillige ordning for miljøledelseblevet revideret, og der er planlagt en kontrolordning for miljøteknologi, som skal øge købernes til-lid til nye miljøteknologiers præstationer.Kommissionen fremhæver på affaldsområdet det reviderede affaldsrammedirektiv, der fokuserer påaffaldsforebyggelse, forpligter landene til at udarbejde nationale affaldsforebyggelsesprogrammer,og fastlægger visse mål for genanvendelse af affald. Kommissionen har fremlagt forslag til EU-strategi for forbedret ophugning af skibe, forslag til reviderede direktiver om affald af elektrisk ogelektronisk udstyr, og Kommissionen vedtog en grønbog om håndtering af bioaffald.En proportionel analyse af den administrative byrde indgår nu som standardelement i udformningenaf miljøpolitikker. Fem eksisterende politikker blev undersøgt i 2008, og resultaterne viser, at denadministrative byrde, der er forbundet med EU's miljøpolitik er let i sammenligning med andre poli-tikområder. Kommissionen vil i november fremlægge planer mhp. at forbedre gennemførelsen afEU’s miljøforskrifter, herunder en forbedring af sit håndhævelsesarbejde gennem fokus på funda-mentale eller systematiske overtrædelser.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropaparlamentet har ikke udtalt sig om sagen.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.