Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BL stillet af Folketingets Miljø-

og Planlægningsudvalg

Spørgsmål

Vil miljøministeren redegøre for situationen i Tøndermarsken, herunder rede-gøre for, hvor store arealer, der afvandes, hvilken skade det har gjort på yngle-fuglene, hvordan skaderne genoprettes, hvilke EU-regler, der gælder for områ-det, hvordan reglerne overholdes, hvornår afvandingen stoppes, og hvordan detsikres, at der ikke igen opstår en situation, hvor naturområder ødelægges?

Svar

Det var et langt spørgsmål med flere underspørgsmål, som jeg vil tage et ad gan-gen. Situationen i Tøndermarsken er den, at af de 1817 ha som udgør Tøndermar-skens Ydre Koge og det hele sagen drejer sig om, var ca. 747 ha omfattet af dentidligere MVJ-ordning. Heraf var 246 ha administreret af Tønder Kommune, 3 haaf Åbenrå kommune, 53 ha af staten og 445 ha ejet af private lodsejere.På baggrund af en opgørelse fra Danmarks Miljøundersøgelser kan jeg oplyse, atden miljøvenlige drift jævnfør den nye MVJ-ordning er fortsat på godt 43 ha i alt.I samme opgørelse oplyser Danmarks Miljøundersøgelser, at ynglebestandene forhenholdsvis vibe og stor kobbersneppe udgør 140 par og 69 par i 2009 på bag-grund af et foreløbigt estimat. I forlængelse heraf konstaterer DMU, at især be-standen af store kobbersneppe er næsten halveret i forhold til 2008, men også atynglebestandene af viber og stor kobbersneppe i 2009 var på niveau med be-standsstørrelserne forud for MVJ-ordningens start i 2003.Med andre ord, den fremgang i ynglefuglebestandene, som fulgte den gamleMVJ-ordning, er gået tabt, og vi er tilbage ved udgangspunktet.Det finder jeg naturligvis stærkt beklageligt. Derfor er der lavet en ny aftale.Som jeg redegjorde for i det tidligere samråd om Tøndermarsken, er denne rege-ring særdeles bevidst om sit ansvar overfor naturen og i dette tilfælde også Tøn-dermarsken. Jeg har også fortalt om, at vi har i sinde at følge op på de anbefalin-ger til den fremtidige drift af Tøndermarsken, Danmarks Miljøundersøgelser kommed i en rapport fra 2007.

Derfor har jeg henover sommeren sammen med fødevareministeren undersøgt destatslige handlemuligheder denne sag, og vi har sammensat en palet af løsninger,som hver især vil bidrage til, at Tøndermarskens ynglefuglebestande igen vil sti-ge. Det drejer sig om:1.Fødevareministeriet etablerer en ny MVJ-ordning svarende til den oprindeli-ge og med et årligt tilskud på 1.400 kr/ha for bl.a. at holde arealet fugtigt.Fremover drives statens arealer i Tøndermarsken fortsat efter DMU’s anbe-falinger.Retablering af den oprindelige tilstand på arealer som har været omlagt ogdrænet.

Jeg har orienteret Tønder Kommunes borgmester om den nye MVJ-ordning oglavet en aftale i mandags. Han har overfor mig bekræftet, at Tønder Kommunevil arbejde for at de kommunalt administrerede arealer bliver en del af den nyeordning.De nye tiltag vil få virkning fra ynglesæsonen 2010 og fremefter. Tiltagene vilblive implementeret indenfor et sammenhængende og velafgrænset kerneområdepå 851 ha, som husede alle de ynglende kobbersnepper i Tøndermarsken underden gamle ordning.Det er min absolutte forventning, at vi med denne fokuserede indsats bringerynglefuglebestandene i Tøndermarsken op på samme niveau som under den gam-le MVJ-ordning.Jeg overbevist om, at vi herved lever op til de EU-forpligtelser, Tøndermarskener omfattet af. Tøndermarsken er udpeget som en del af habitatområdet H78 ”Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde” og som fuglebeskyt-telsesområde F60 ”Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen”.Direktivforpligtigelserne er implementeret i en lang række love, hvor størstedelenaf det konkrete ansvar for forvaltning er lagt ud til kommunerne, I denne sam-menhæng er naturbeskyttelseslovens kapitel 2a særlig relevant, da kommunenefter disse regler er tillagt en særlig handlepligt for at sikre, at direktivforpligti-gelserne overholdes.Udgangspunktet for beskyttelsen af Natura 2000-områderne er den beskyttelse,som allerede gælder, f.eks. naturbeskyttelseslovens § 3 og i Tøndermarsken ogsåtøndermarskloven. Myndighederne er forpligtet til at administrere reglerne, så devaretager hensynene.

I situationer, hvor lovgivningen ikke er tilstrækkelig til at sikre mod forringelsereller forstyrrelser for arter og naturtyper i Natura 2000-områderne, gælder imid-lertid ydermere en pligt til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger for atfjerne eller undgå forringelser og forstyrrelser af arterne eller naturtyperne. Detfremgår af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2.Denne pligt er gennemført i naturbeskyttelsesloven. Som nævnt er det kommu-nerne, der skal gribe ind, hvis det måtte være nødvendigt, jf. naturbeskyttelseslo-vens kapitel 2a, og hvis det ikke kan klares via aftale eller på anden vis. Pligten erfastsat i 2 bestemmelser, der retter sig mod situationen før og efter Natura 2000-planen er vedtaget. I den konkrete sag er det altså helt entydigt Tønder Kommu-ne, der har dette ansvar.Planlægningen af den fremtidige aktive beskyttelse af vore internationalt værdi-fulde naturområder vil ske i Natura 2000 planerne. By- og Landskabsstyrelsen erved at udarbejde et forslag til Natura 2000-plan for hele Vadehavet, inkl. Tøn-dermarsken. Når planen har været i høring og er blevet endeligt vedtaget (for-mentlig i 2010), er den bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift,naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen iøvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund.Kommunerne og for de skovbevoksede områder Skov- og Naturstyrelsen er efter-følgende forpligtigede til at udarbejde bindende handleplaner, som skal sikregennemførelsen af Natura 2000-planen.