Skov- og Naturstyrelsen,
Att. direktør Hans Henrik Christensen,
Haraldsgade 53,
2100 København Ø
Ang. afskedigelse af skovarbejdere
Ã…bent brev
På vegne af de nordjyske 3F-afdelinger gør vi herved indsigelse mod den brutale måde, som vore medlemmer – der er skovarbejdere – behandles på af Skov- og Naturstyrelsen.
I den forbindelse vil vi gerne gøre opmærksom på følgende:
1) Udmeldingen om, at der skulle afskediges skovarbejdere fremkom uden navne, hvilket virkede psykisk belastende for samtlige ansatte skovarbejdere, da de ikke vidste, hvem der blev peget på i fyringsrunden.
2) Skovarbejderne gik en uge i uvished om, hvorvidt de var købt eller solgt af Skov- og Naturstyrelsen.
3) Nogle modtog et stærkt forsinket ansættelsesbrev for kort efter at få tæppet revet væk under sig i form af en afskedigelse. Det er paradoksalt, at Skov- og Naturstyrelsen som statslig arbejdsplads udsætter sine medarbejdere for en sådan behandling – og for øvrigt ikke respekterer og efterlever Folketingets beslutning om udstedelse af ansættelsesbrev ved væsentlig ændring af arbejdsvilkårene. Sidstnævnte forhold vil blive forfulgt fagretligt.
4) Gennemsnitsalderen på de afskedigede nordjyske skovarbejdere er 58 år. Flere er omkring eller over 60 år. Det drejer sig om personer, som for fleres vedkommende ville være gået på efterløn/folkepension inden for kort tid.
5) Vi er overbevist om, at Skov- og Naturstyrelsen - via rettidig inddragelse af 3F - kunne have foretaget reduktionen ved naturlig afgang, f.eks. ved at iværksætte en kompetence- og/eller uddannelsesplanlægning for samtlige medarbejdere i de nordjyske skovdistrikter, hvilket medarbejderne ifølge Overenskomsten har ret til.
6) Skov og Naturstyrelsen har altid overfor medarbejderne, sagt at medarbejderne var ambassadører, som skal holde opsyn og sælge virksomheden over for brugerne af skovene. Derfor har styrelsen altid fasthold at skovens ansatte skal bruge arbejdstøj med virksomhedens logo.
Dette kan man ikke bede private aktører om, de vil som oftest bruge arbejdstøj med ejet logo og vil ikke kunne besvare spørgsmål fra brugerne af skovene.
Efter vor opfattelse har Skov- og Naturstyrelsen gennem sin behandling af veltjente medarbejdere udvist en ufleksibel og umenneskelig holdning. Derfor vil vi opfordre styrelsen til at revurdere de brutale afskedigelser og søge en evt. ønsket reduktion foretaget via naturlig afgang som skitseret ovenfor.
Â
Vi hører gerne din reaktion på dette forslag.
Med venlig hilsen
PÃ¥ vegne af 3F afd. Thy-Mors, Midtvendsyssel, Skagerak og Midtfjord
Lindy Mortensen
Næstformand
3F Midtfjord
Limfjordsvej 21
9670 Løgstør