MPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 787: "Rapport om rotteområdet i Danmark", fra miljøministeren

Rapport ........................................................................................................... 2Resumé .......................................................................................................... 4Anbefalinger ................................................................................................... 8Indledning ................................................................................................... 8Organisering af rottebekæmpelse .............................................................. 8Udlicitering/hjemtagning.............................................................................. 9Omkostninger og gebyrer ......................................................................... 10Lovpligtig bekæmpelse ............................................................................. 10Anden bekæmpelse .................................................................................. 12Autorisation ............................................................................................... 13Bekæmpelsesmidler ................................................................................. 13Resistens og smittespredning................................................................... 14Smittespredning ........................................................................................ 14Forskning og udvikling .............................................................................. 14Datahåndtering ......................................................................................... 15Metodebeskrivelse........................................................................................ 17Følgegruppe.............................................................................................. 17Interviewguides ......................................................................................... 17Udvælgelse af kommuner ......................................................................... 18Bekæmpelsesfirmaer ................................................................................ 19Interesseorganisationer ............................................................................ 19Andre interessenter................................................................................... 20Rotteområdet i Danmark .............................................................................. 21Indledning ................................................................................................. 21Organisering af rottebekæmpelsen .......................................................... 21Udlicitering eller hjemtagning af rottebekæmpelse................................... 25Omkostninger og gebyr............................................................................. 31Lovpligtig bekæmpelse ............................................................................. 32Anden rottebekæmpelse........................................................................... 42Autorisation ............................................................................................... 46Bekæmpelsesmidler ................................................................................. 47Resistensudvikling og rotters smittespredning ......................................... 51Rotters smittespredning ............................................................................ 59Forskning og udvikling .............................................................................. 62Datagrundlag, -håndtering, arbejdsgange og rapportering....................... 76Anvendt litteratur....................................................................................... 87

Rotter er uønskede dyr i Danmark, idet de kan forårsage massive bygningsskaderog sprede forskellige sygdomme, herunder flere alvorlige, til mennesker og andredyr. Derfor er det ved lov bestemt, at forekomster af rotter skal bekæmpes.Antallet af rotteanmeldelser er gennem de seneste 20 år steget med omkring 40 %på landsplan, kun enkelte kommuner har gennem en målrettet og systematiskbekæmpelsesstrategi formået at knække kurven.Kommunerne er myndighed på rottebekæmpelsesområdet og skal sørge for atudrydde rottebestanden eller opnå et efter sagkyndigt skøn acceptabelt niveau.Borgere har pligt til at anmelde rotter hvor end de ser dem, og kommunen harherefter pligt til at få bekæmpet rotten. Udover at bekæmpe anmeldterotteforekomster, har kommunen pligt til at orientere borgere om hvordan mansikrer sin ejendom mod rotter, og der skal gennemføres to årlige kampagner, hvoralle ejendomme i landzone og alle landejendomme i byzone skal besøges. Vedbesøget skal der spørges til forekomst af rotter, samt vejledes om renholdelse ogvedligeholdelse af ejendomme for at undgå rotter.Herudover vælger mange kommuner at udføre bekæmpelse af rotter i kloakkerne,idet det er en almindelig holdning at anmeldte rotter på overfladen, er kloakrotterder er kommet op til overfladen gennem defekter i afløbssystemerne for at byggerede. Kloakrotterne bekæmpes i de fleste kommuner derfor konstant til et lavereniveau gennem ophængning af ædegiftblokke. Forsyningsselskaberne er ikke enigei kommunernes påstand om, at anmeldte rotter oftest forekommer i forbindelse medkloakdefekter, da de ofte kun kan relatere 5-20 % af alle rotteanmeldelser tilafløbsskader.Kloakforsyningen er indenfor en kortere årrække ved at blive udskilt frakommunerne i selvstændige driftsselskaber, hvilket skaber udfordringer omkringsamspillet mellem anmeldelser af rotteforekomster og installationsdefekter.Samtidig giver adskillelsen af kommune og forsyningsselskab anledning tilovervejelser omkring ophængning af giftblokke i kloakker med en anden ejer endkommunen.Kommunerne kan vælge at udlicitere rottebekæmpelsen til et privat firma.Udlicitering sker oftest enten gennem laveste bud eller mest fordelagtige bud.Udlicitering af opgaven kan være en fordel, f.eks. for de små kommuner, hvor detprioriteres at købe sig til rottebekæmpelse med professionelle bekæmpere i stedet4

for selv at forsøge sig med rottebekæmpelse. Der er generelt stor forskel på hvormeget tilsyn kommunerne fører med det private bekæmpelsesfirma. Nogleoverdrager helt og holdent opgaven til firmaerne lige fra anmeldelse til indberetningtil BLST, mens andre fører månedlige eller sågar daglige tilsyn med bekæmperne.Ud over rottebekæmpelse i forbindelse med anmeldelser, kan private firmaer tegnekontrakter omkring sikringsordninger på rottefri ejendomme. Sikringsordningernetegnes oftest af rottefølsomme virksomheder såsom restauranter,fødevarevirksomheder og husdyrproducenter, der gerne vil have en hvis garanti forrottefri ejendom. I henhold til bekendtgørelsen om rottebekæmpelse, skal indgåede,ændrede og ophævede aftaler om sikringsordninger meddeles til kommunen. Deter dog almindeligt kendt, at de fleste bekæmpelsesfirmaer ikke orientererkommunen om indgåede aftaler, idet der ikke føres tilsyn med disse i kommunerne.Kommunerne kan opkræve gebyr for rottebekæmpelsen i kommunen, og indenforde sidste 10 år er andelen af kommuner der helt eller delvist finansiererrottebekæmpelsen over ejendomsskatten steget fra 52 % til 85 %.Rottebekæmpelsen sker gennem anvendelse af levende fangende fælder,smækfælder, forskellige former for gifte og rottespærrer samt elektroniskerottedræbere, der er meget oppe i tiden.Skadedyrlaboratoriet har gennem en længere årrække indsamlet rotter og testetdem for resistens for giftstoffer. Der er fundet resistens hos rotter i en rækkekommuner, fordelingen går lige fra det mildeste bekæmpelsesmiddel til destærkeste midler. Kommunerne markeres som resistente overfor etbekæmpelsesmiddel når blot der er fundet en rotte med resistens. Derfor er detikke udelukket at der i dele af de kommuner hvor der er konstateret resistens,stadig kan anvendes mildere bekæmpelsesmidler i hele eller dele af kommunen.Ud fra sammenligninger mellem resistenskortet og kort med angivelser af type ogforbrugte mængde gift kan det ses at kommuner med resistente rotter ofte også erdem der bruger de største mængder af de stærkeste giftstoffer.Indsatsen mod rotter har for de fleste kommuners vedkommende været frugtesløs,og der er derfor i en del kommuner gennemført eller igangsat en række forsøg tilforståelse af rottens adfærd og afprøvninger af nye bekæmpelsesmetoder.Forskningen kan og bør i sidste ende føre til at vi generelt bliver klogere på rottersadfærdsmønstre samt udvikler ny viden og nye metoder til effektiv5

Organisering af rottebekæmpelseI Bekendtgørelsen er det hensigtsmæssigt at arbejde med tre overordnedekategorier: bekæmpelse, sikring og forebyggelse. Dette for at signalere at den nyebekendtgørelse er helhedsorienteret. Ordlyd kan blive meget mere præcis oghjælpe læseren frem for at efterlade læseren i tvivl om budskabet. Eksempel: IBekendtgørelsens § 1, nr. 1 bør der udbygges med en vejledning og klar definitionaf "...for at udrydde rotter eller opnå et efter sagkyndigt skøn tilstrækkeligt lavtniveau i rottebestanden".Samarbejde giver mulighed for systematisk tilgangBekæmpelse af rotteproblemer på privat grund kan forbedres ved at øgesamarbejdet mellem miljømyndighed og byggemyndighed. Ved rotteanmeldelser tilkommunen hvor rotterne stammer fra bygninger der ikke er vedligeholdt, skal detsåledes være standardprocedure at inddrage kommunens byggesagsafdeling, forat lægge en strategi for rottebekæmpelsen. Både Byggelovgivningen ogMiljølovgivningen (Rottebekendtgørelsen), angiver, at en kommune kan give påbudom reparationen ved store rotteproblemer. Udfordringen i denne sammenhæng erat gøre det og komme frem til en præcis beskrivelse/vejledning til den privategrundejer når der gives varsel/påbud.AnsvarsforholdKommunalbestyrelsen er myndighed på området og kan meddele grundejernepåbud om undersøgelse samt udførelse af de fornødne foranstaltninger (§ 9, stk.1). I en situation hvor der konstateres rotter som med stor sandsynlighed kan8

henføres helt eller delvist til afløbsinstallationer eller kloakker (huller i jord, brudeller defekter på installationer o. lign), bør myndigheden træde til og fastlæggeansvarsforholdet. Røgprøve, TV-inspektion og undersøgelse udført af autoriseretkloakmester muliggør en præcis lokalisering af den fysiske defekt.Forundersøgelsen dækkes af myndigheden mens selve udbedringen dækkes afgrundejeren. En ændring i ansvarsfordelingen mellem kommunerne,forsyningsselskaber og private bekæmpelsesfirmaer vurderes ikke at værehensigtsmæssig.DANVA har aktuelt oprettet en arbejdsgruppe omkring rotter i kloaksystemer,som mener at bekendtgørelsen om rottebekæmpelse generelt bør opdateres isæri forhold til:at ansvarsforholdene er ændrede i kraft af vandsektorloven, så det ernødvendigt at skelne mellem at det er kommunen som myndighed der eransvarlig for rottebekæmpelsen og at forsyningen er et selvstændigtselskab, som varetager drift og vedligeholdelsen af det offentligekloaksystem.at der suppleres med definition er af de begreber, der er relateret tilrottebekæmpelsen, så kommunikation omkring den er entydig.at der udarbejdes supplerende vejledninger og retningslinier

Udlicitering/hjemtagningVed udlicitering af rottebekæmpelse bør kommunerne følge med ibekæmpelsesfirmaets indsats og kontrollere kvaliteten af det udførte arbejde ihenhold til den indgåede kontrakt. Hvis man indfører digital forvaltning på området,således at anmeldelser altid modtages af kommunen - som beskrevet i afsnittet omdatahåndtering - vil arbejdsdelingen mellem kommune og bekæmpelsesfirma blivemere klar, og det vil være langt lettere for begge parter at følge op på status påhenvendelser. Samme krav til datahåndtering gør sig gældende hvis kommunenselv udfører rottebekæmpelsen.Vælger en kommune at udlicitere efter laveste bud må kommunen være sig bevidstat der er stor risiko for at kvaliteten i ydelsen fra bekæmpelsesfirmaet bliverderefter. Man bør overveje, hvorledes egentlige kvalitetsparametre i tilbud om

Lovpligtig bekæmpelseOrientering til borgerne om rotteproblemet kan blive bedre. Det anbefales at derlaves en generel skabelon til kommunerne, således at borgerne får mulighed for atindgive oplysninger om hvor rotten er set og hvor den formodes at komme fra(bygninger, overflade, private afløbsinstallationer eller forsyningens installationer).I forbindelse med kontrol af fødevarevirksomheder bør kontrol ligeledes bygge påen generel vejledning.Kommuner og forsyningsselskaber har en forskellig opfattelse af hvorvidtrotteproblemerne stammer fra rotter relateret til kloak eller rotter relateret tiloverflade. Kommunerne mener rotterne stammer fra kloakskader, mensforsyningsselskaberne mener der bør være mere fokus på en generelbekæmpelsesstrategi og rottesikring.Det skal indgå som en naturlig del af bekæmpelsen, at man skal forsøge atlokalisere hvorfra rotten stammer. Ved ledningsdefekter skal ejeren underrettes, ogskaden udbedres. Forsyningsselskabernes og kommunernes forskellige opfattelseaf, hvor mange anmeldelser der stammer fra afløbsdefekter tyder på et behov foren opstramning af praksis eller bedre dokumentation for opfølgende tilsyn påanmeldelserne. Kommunerne skal fremover have et bedre samarbejdemed ledningsejerne, så ledningsejeren oplyses om eventuelle skader.Private bekæmpelsesfirmaer er professionelle aktører pårottebekæmpelsesområdet, og for kommuner hvor rottebekæmpelsen nu og ifremtiden sker ved udlicitering, vil der formentlig være god fornuft i at anmeldelser10

af rotter kan ske direkte til bekæmpelsesfirmaet, da de har den fornødne viden til atstille de rette spørgsmål. Det kræver dog at kommunen har tillid tilbekæmpelsesfirmaet, og at der er en fornuftig dialog omkring kommunens ønskerog forventninger, f.eks. i forbindelse med brug af gift og borgerservice. Medkommunen som ansvarlig myndighed på området er det i dag ikke lovligt at privatebekæmpelsesfirmaer indberetter de årlige anmeldelser direkte til By- ogLandskabsstyrelsen.KampagneordningerKampagneordningen er et levn fra fortiden og den bør laves om. En fokuserettilgang er at foretrække, således at indsatsen koncentrerer sig om delokaliteter hvor der konstateres rotter.Der bør indføres en "mærkning" af de enkelte ejendomme - en såkaldt "rød/grøn"mærkning, hvor ejendomme, med konstateret rotteangreb markeres røde. Dissefølges nøje, indtil rotteproblemet er bekæmpet, mens "grønne" ejendomme ikkebesøges, så længe der ikke meldes om rotter.En sådan ordning vil stille krav til de datasystemer, som kommunerne skalanvende. Se mere under afsnittet Datahåndtering.Proceduren for indførelse af rød-grøn mærkning af ejendommene kan væresåledes:Som udgangspunkt er en ejendom markeret som grøn, altså udenkonstaterede rotteangrebHvis der har været registreret rotteangreb på en ejendom i tidsrummet etår tilbage ift. indførelsen af rød/grøn markering, registreres ejendommensom rød.Hver eneste gang der foretages en rotteanmeldelse på en ejendom, skiftermarkeringen til rød, og systemet danner en fastlagt liste af kontrolbesøg,og der afsendes automatisk varslinger forud for de planlagte besøg til hhv.kommune og bekæmper, dette uanset om bekæmpelsen foregår vedkommunens eget personale eller via et bekæmpelsesfirma. Denne typeopfølgning findes allerede på en række områder, f.eks. inden forvedligeholdelse af kloaknettet, hvor en række enheder på nettet skal tilsesmed jævne mellemrum eller hvis der har været konstateret problemer.

Anden bekæmpelseDer skal tages stilling til hvorvidt der skal udarbejdes en vejledning til ophængningaf giftblokke i kloakkerne, og om det i det hele taget er ønskeligt med ophængningaf giftblokke. Der er en problematik omkring ophængning af giftblokke i kloakkersom tilhører forsyningsselskabet, og dermed ikke er ejet af kommunen. Rottesikringaf kloakker i kommuner der ikke tidligere har haft et selvstændigt forsyningsselskab,forventes at få en større betydning fremover, da forsyningsselskaberne formentligthar større fokus på innovation og nytænkning på området endkommunerne traditionelt har haft. Dog er forsyningsselskabernes primære interesseen forsvarlig afledning af spildevand, og ikke rottebekæmpelse.Sikringsordninger er ikke rottebekæmpelse, men hører under forebyggelse ellersikring mod rotter. Sikringsordningerne lever deres eget liv, og kommunerne er ikkeklar over hvad BLST forventer af dem i denne forbindelse. Bekendtgørelsen omrotter angiver at sikringsordninger skal anmeldes til kommunen ved indgåelse,ændringer eller ophør, men det er ikke pålagt kommunerne på nogen måde at føretilsyn med ordningerne. De private bekæmpelsesfirmaer skal ikke indberettetil BLST hvor meget gift der anvendes i forbindelse med sikringsordninger. Det børderfor overvejes hvad der forventes af kommunerne i forbindelse medsikringsordningerne, og der skal i den forbindelse udstedes den rette hjemmel tilkommunerne til at udføre f.eks. kontrol af bekæmpelsesfirmaernes logbøger.Ligeledes anbefales det at indskærpe omkring indberetningerne afbekæmpelsesfirmaernes anvendelse af gift.Sikringsordningerne er en god sikkerhed for rottefrie ejendomme, især hosrestauranter og fødevarevirksomheder, der er særligt sårbare overfor rotteangreb.Sikringsordninger har endvidere den fordel, at ejeren af ejendommen får engennemgang af bygningerne samt en rapport med forslag til forbedringer ogrottesikring på ejendommen.DANVA anbefaler i deres notat om ansvarsfordelingen i rottebekæmpelsen, at deprivate sikringsordningers brug af gift genovervejes, og at giften burde i stedet

AutorisationAutorisationskurset spiller en væsentlig rolle i en fælles, helhedsorienteret tilgang tilrottebekæmpelse, forebyggelse og sikring. Der er stor efterspørgsel påautorisationskurset og der er grundlag for at afholde kurset flere gange årligt, oggerne i en udvidet version. Det er vigtigt at behovet for autorisation hos deoffentlige, såvel som det private kan imødekommes. Alle rottebekæmpere, hvadenten de er ansat kommunalt eller privat, bør være autoriserede, idet hensigtenmed autorisationskurset er gennem viden at øge forståelsen af rotters adfærd,kvaliteten af rottebekæmpelsen og i bedste fald nedsætte forbruget af unødvendiggift. Der skal lægges mere vægt på rottesikring og -forebyggelse, som pånuværende tidspunkt udgør en meget lille andel af det samlede kursus.Kurser/temamøder med fokus på udvalgte emner er ligeledes en mulighed for atsprede viden og erfaring i blandt rottebekæmpere.

BekæmpelsesmidlerGiftfrie metoder til bekæmpelse af rotter vurderes at være i tråd med BLST’sresistensstrategi og bør derfor prioriteres først. Rottebekæmpelse med gift kanvære problematisk, fordi giften kan forårsage forgiftninger af dyr hvor den ikke ertiltænkt. I erkendelse af at det ikke er muligt at udrydde til sidste rotte risikeres derat anvendelsen af gift kun dræber ikke-resistente rotter, hvorved der på sigt kanakkumuleres en resistent population.Rottespærreforsøget i Københavns kommune er meget omfattende og behandleren lang række af forskellige anvendelsesmetoder og problemstillinger i forbindelsemed rottespærrer og elektronisk rottefælde. F.eks. undersøges det om rottespærrerved fortrængning af rotter fra et område blot flytter rotteproblemet til en andenbydel. Rottespærreprojektets resultater forventes klar ultimo 2010, og disse børinddrages i beslutningsprocessen omkring evt. lovpligtig indførelse afforanstaltninger til rottebekæmpelse.

Resistens og smittespredningEnhver form for kontakt mellem rotter og mennesker bør undgås. Udlægning af gifter ikke en hensigtsmæssig bekæmpelsesstrategi, det er en nødløsning. Følgendetiltag vil hjælpe ifm at bremse resistensudvikling og smittespredning samt sikring afhelhedsorienteret rottebekæmpelse:Krav i bekendtgørelsen om at følge resistensstrategien i de tilfælde hvor gifter eneste løsning (og dermed i udbudsmateriale)Undersøgelse af om resistensstrategien kan forbedresKrav om formulering af Dokumenteret Rottesikring i form af kommunalbekæmpelsesplanKrav om indberetning fra bekæmpere om type og forbrug af antikoagulanteri sikringsordninger, er de nuværende sikringsordninger optimale ifmproblematikken omkring resistensudvikling?Krav om kommunale tilsyn med private firmaer og deres anvendelse af giftKommunal forpligtigelse til at deltage i kortlægning af resistensRottebekæmpelse med metoder forskellig fra giftØget information om resistensstrategi til alle aktører

DatahåndteringDer bør indføres digital forvaltning på rotteområdet i kommunerne. Der bør i denforbindelse gennemføres et arbejde, der skal fastlægge mindstekrav til registreringaf relevante oplysninger og som munder ud i en vejledning til indførelse afsystemer, der:Muliggør elektronisk anmeldelse af rotteangreb via kommunenshjemmeside og borger.dk. Det bør være kommunen, der modtagerhenvendelser om rotteangreb, da kommunen ifølge Bekendtgørelsen eransvarlig for registreringen.Sikrer digital sagsbehandling mellem kommunens sagsbehandlere ogbekæmperne, således at der altid opsamles fuld historik på behandling afenhver anmeldelse.oSikrer, at der ved anmeldelse uden for kommunens åbningstid er mulighedfor automatisk at afsende mails til evt. vagthavende hos kommune eller hosbekæmpelsesfirma, som herefter kan vurdere behov for indsats her og nu.Sikrer, at alle nødvendige data er til stede digitalt for at sikre en optimalindsats mod rotter i kommunen.Giver mulighed for at styre rottebekæmpelsen, hvis der – som anbefalet –indføres en rød/grøn markering af ejendommene i stedet for denuværende halvårlige kampagner.Sikrer kobling til GIS, så det er muligt at vise fx:oAnmeldelser inden for et område i kommunenoÅbne (igangværende) anmeldelseroAlle anmeldelser inden for en valgt periodeoAnmeldelser, hvor der er udlagt giftoAdresser, hvor der er udlagt gift af typen xxoAdresser, hvor der har været 2 eller flere anmeldelser inden for engiven periodeSikrer, at statistikker og status kan udarbejdes af kommunen på etvilkårligt tidspunkt og dermed medvirke til opfølgning og kontrol afbekæmpelseMuliggør samkøring med hændelser på kloaksystemet (brud,opstuvninger, oversvømmelser mv.)

Der bør gennemføres en kravspecifikation af et moderniseret datasystem til BLST’slagring, behandling og præsentation af de kommunalt indmeldte oplysninger,herunder:Dækker den nuværende indberetning BLST’s behov for information?Adgang til elektronisk overførsel af data fra kommune til BLSTVurdering af behovet for oftere end årlig indberetning til BLST. Ifølge dengældende bekendtgørelse skal Kommunalbestyrelsen én gang årligtindsende beretninger om de foranstaltninger, der i det foregående år harværet truffet i kommunen til bekæmpelse af rotter, og skal give sådanneandre oplysninger vedrørende bekæmpelsen, som BLST måtte anmodeom ( § 10). Set i lyset af de forbedrede muligheder for automatiskoverførsel mellem systemer bør det overvejes, om den årlige indberetningdækker behovet for information hos de centrale myndigheder.Behov for præsentation af resultater i form af tabeller, grafisk oggeografisk præsentationKravspecifikationen bør afdække, om BLST har behov for samtlige anmeldelserinklusiv de sagsbehandlingsoplysninger, der indsamles i forbindelse medbekæmpelsen, eller om udvalgte informationer dækker behovet. Med indførelse afdigitale værktøjer er begge dele mulige.

BekæmpelsesfirmaerEt udvalg af bekæmpelsesfirmaer blev kontaktet mhp. interviews. Det primære målhar været at tale med de store aktører på kommunal bekæmpelse, menudvælgelsen har ligeledes taget højde for, at bekæmperne hos de udvalgtekommuner blev interviewet. Dette er sket for at sikre, at eventuelle problemer ellerudfordringer blev berørt fra begge sider.Følgende firmaer blev interviewet:MortalinKiltinRentokilDet lykkedes ikke at få et interview sat i stand med ISS Skadedyrsservice. DanskSkadedyrsservice blev kontaktet, men har ikke sendt spørgeskema retur.Kommunalt organiseret bekæmpelse er blevet dækket via interviews medKøbenhavns Kommune, Esbjerg og Horsens Kommune. Esbjerg Kommune dækkerselv bekæmpelse i byzone, mens bekæmpelse i landzonen er udliciteret.Som det var tilfældet med kommunerne har der også været en betydelig interesseblandt bekæmpelsesfirmaerne i at deltage i interviews.

InteresseorganisationerDer har været kontakt med følgende interesseorganisationer:DANVADANVA har i foråret 2009 gennemført en størrespørgeskemaundersøgelse i kommunerne om rottebekæmpelse.Materialet er endnu ikke helt færdigbearbejdet, men de foreløbigeresultater har været stillet til rådighed for projektet. Det har indgåetsom en vigtig del af basis for anbefalingerne i rapporten. Danva’srepræsentant i følgegruppen, Helle Kayerød, har bidraget medkommentarer til rapporten.KE har deltaget i følgegruppen v. Margit L. Christensen og har iøvrigt bidraget med viden og erfaringer i brug af rottespærrer,ligesom Margit har bidraget med kommentarer til rapporten.KL har deltaget i følgegruppen v. Gyrithe Brandt og er blevetinterviewet om kommunernes generelle indsats påbekæmpelsesområdet.Gyrithe Brandt har desuden kommenteret rapporten.HORESTA er blevet kontaktet, fordi HORESTA's medlemmer ermeget følsomme overfor påvisning af rotter og følgelig har stor19

Andre interessenterSkadedyrlaboratoriet har kontribueret til arbejdet med beskrivelsen af resistens ogsmittespredning for at sikre det faglige grundlag. God vejledning har gjortlitteratursøgningsforløbet hurtigt og effektivt.Rørcenteret v. Teknologisk Institut, Inge Faldager er blevet kontaktet ifm. viden omrottebekæmpelse på privat grund i henhold til Bygningsloven.Wise Con er blevet kontaktet fordi en række kommuner anvender produktet WiseTrap i forsøg og som installation. For at få det fulde billede af kommunersanvendelse af produktet er Wise Con blevet adspurgt.Torben Sønnichsen er blevet interviewet qua sin rolle som aktør pårottebekæmpelsesområdet som "ildsjæl" og som forhandler af rottespærrer.De gennemførte interviews er dokumenteret i form af svarskemaer for hvert enkeltinterview. Svarskemaerne kan findes under bilag.

IndledningRotter er et skadedyr der hvert år ødelægger for millioner af kroner, idet de kangnave sig frem igennem stort set alt. De forårsager omfattende bygningsmateriellebeskadigelser og forurener store mængder fødevarer. Rotter udgør også en risikofor den menneskelige sundhed, fordi de er smittespredere af bl.a. Salmonellose ogWeils syge, der kan være dødelig. Sygdommene overføres med rotternes urin, ogder er smitterisiko selv når rottebestanden er bekæmpet.Rotter er veltilpassede i forsyningsselskabernes kloakker, fordi systemerne mindermeget om rotternes naturlige levesteder. Der er en konstant temperatur året rundtog adgang til mad og vand, men rotterne søger til tider ud af kloakkerne for at findetørre redepladser. Derudover findes rotter i populationer på overfladen udenforkloakkerne, hvor der på steder med rigeligt tilgang til føde kan findesrottepopulationer der ikke har behov for at søge ned i kloakkerne. Føden kan findesved skraldespande generelt, samt på gaderne i de større byer hvorbortkastet madaffald angiveligt er et stigende problem.Rotter lever 1-2 år og får i den tid mellem 50 og 100 unger. I de seneste års mildevintre har skadedyrlaboratoriet modtaget drægtige rotter i vintermånederne.Rotternes fantastiske formerings- og tilpasningsevne gør det derfor umuligt atkomme rotterne fuldstændig til livs.Gennem indberetningerne fra kommunerne til Miljøstyrelsen/BLST, er der fra 1987til 2007 konstateret en stigning i antal rotteanmeldelser på landsplan på ca. 40 % iløbet af perioden /2/.I denne rapport er private spildevandsafledninger defineret som afløbsinstallationer,mens det offentlige spildevandsnet er kloakker.

% af rotteanmeldelserne er relateret til den offentlige del af forsyningsnettet.Kommunerne må pga. den private ejendomsret ikke lave TV-inspektion af privatestik, og må heller ikke på ejet initiativ udbedre en kloakdefekt på privat grund.Derimod skal kommunen bekæmpe rotterne og påbyde en reparation af defekten,hvis ejeren ikke selv kan eller vil udbedre fejlen.Private har altså pligt til at vedligeholde og rottesikre deres ejendom, menskommunerne skal bekæmpe rotter hvor deres forekomst konstateres.De offentlige forsyninger er aktuelt ved at blive udskilt fra kommunerne, således atforsyningen foregår i et selvstændigt selskab, hvor kommunerne har enbestyrelsespost i selskabet.Kloakker er afløbssystemer til afledning af spildevand og regnvand, ofte i densamme afløbsledning. Private er ledningsejere for den del der ligger på privatmatrikel, vejmyndigheden er ledningsejere for de ledninger der afleder regnvand fravejarealer og forsyningsselskaberne er hovedledningsejere.Ejerskabet af afløbsinstallationen er sjældent helt entydig, idet det bl.a. kommer anpå skelbrøndenes placering og stikledningernes tilslutning til forsyningselskabetsnet.BLST udstikker retningslinierne for rottebekæmpelsen, og kommunerne indberetterårligt deres rottesituation hertil.Af indberetningen skal bl.a. fremgå:antal rotteanmeldelserantal ejendomme i landzoneevt. dispensation fra kampagneeftersynstatus for rottekampagne forår og efterår (rotter, ingen rotter eller ingenhjemme)oplysninger om kloakbekæmpelsetype og mængde af anvendt giftomkostninger forbundet med rottebekæmpelseBLST har digitale data for den danske rottesituation tilbage til 1996.Producenter og importører af giftstoffer skal i henhold til kemikalielovgivningen førelogbog over salg af gift, hvor dato, køber, mængde og typen af gift skal anføres.Disse logbogsinformationer skal årligt indberettes til Miljøstyrelsen. Kommuner og22

private bekæmpelsesfirmaer skal jf. kemikalielovgivningen således ikke indberetteden anvendte mængde gift til nogen instanser.Et enkelt af de adspurgte tre bekæmpelsesfirmaer ønsker ikke at kommunerne skalhave monopol på rottebekæmpelsesområdet. 8 af de 9 adspurgtekommuner fremhæver at det er fornuftigt at rottebekæmpelsesområdet ligger ikommunerne, idet der her er fokus på borgerservice samt at en tæt samhørighedmed kloakafdelingen sikrer effektiv bekæmpelse. Kommunerne påpeger eninteressekonflikt mellem kommunerne og private bekæmpelsesfirmaer, der hverisær har forskelligt fokus på formålet med rottebekæmpelse.Rotteproblemer på privat grund - hvad står der i Byggelovgivningen?Boliger og dermed afløbssystemer i forbindelse med privat grund er reguleret ibyggelovgivningen. Vedrørende kloaksystemerne så siger Bygningsreglementet fra2008 (BR 08) at:Vand- og afløbsinstallationer skal udføres, så de frembyder tilfredsstillende tryghedi brand-, sikkerheds, funktions- og sundhedsmæssig henseende.Her refererer det sundhedsmæssige bl.a. til rotteproblemer. DS 432 Norm forafløbsinstallationer er den officielle vejledning, der fortæller, hvordan deoverordnede krav i Byggelovgivningen skal tolkes.Ind til 2005 var DS 432 en direkte del af byggelovgivningen. De overordnede kraver siden skrevet ind i BR 08, og DS 432 er derefter blevet en vejledning i atoverholde de overordnede funktionskrav, der i BR 08 stilles til afløbsinstallationer.Når installationerne udføres som angivet i DS 432, behøver man ikke yderligedokumentation for, at kravene i BR 08 er overholdt.I DS 432 er der et specielt afsnit om rottesikring af kloaksystemer.Her står der bl.a., at afløbsinstallationer (afløbssystemer på privat grund) skaludføres, så rotter hindres i at trænge ud af afløbssystemerne og ind i eller underbygninger. Afløbssystemer skal udføres, så rotter får dårligst mulige levevilkår(skader skal repareres, og der må ikke forekomme døde ledninger)Endelig er det angivet, at i særlig rotteplagede områder kan myndigheden kræve, atder sikres mod indtrængning af rotter i bygninger via afløbsinstallationerne.Byggelovgivningen giver således mulighed for, at byggemyndigheden givergrundejeren påbud om at rottesikre sin ejendom.Alle disse udgifter skal afholdes af23

Vurdering og anbefalingI § 1, nr. 1 bør der udbygges med en vejledning og klar definition af "...for atudrydde rotter eller opnå et efter sagkyndigt skøn tilstrækkeligt lavt niveau irottebestanden".SamarbejdeBekæmpelse af rotteproblemer på privat grund kan forbedres ved et bedresamarbejde mellem miljømyndighed og byggemyndighed. Ved rotteanmeldelser tilkommunen hvor rotterne stammer fra private bygninger der ikke er vedligeholdt,skal det således være standardprocedure at inddrage kommunensbyggesagsafdeling, for at lægge en strategi for rottebekæmpelsen. Bådebyggelovgivningen og miljølovgivningen (rottebekendtgørelsen), angiver, at enkommune kan give påbud om reparationen ved store rotteproblemer. Udfordringen idenne sammenhæng er at komme frem til en præcis beskrivelse/vejledning til denprivate grundejer når der gives påbud.I bekendtgørelsen er det vigtigt at arbejde med tre overordnede kategorier:bekæmpelse, sikring og forebyggelse.AnsvarsforholdKommunalbestyrelsen er myndighed på området og kan meddele grundejernepåbud om undersøgelse samt udførelse af de fornødne foranstaltninger (§ 9, stk.1). I en situation hvor der konstateres rotter som med stor sandsynlighed kanhenføres helt eller delvist til afløbsinstallationer eller kloakker (huller i jord, brudeller defekter på installationer o. lign), bør myndigheden træde til og fastlæggeansvarsforholdet. TV-inspektion og undersøgelse udført af autoriseretkloakmester muliggør en præcis lokalisering af den fysiske defekt.Forundersøgelsen dækkes af myndigheden mens selve udbedringen dækkes afgrundejeren. En ændring i ansvarsfordelingen mellem kommunerne,forsyningsselskaber og private bekæmpelsesfirmaer vurderes ikke at værehensigtsmæssig.24

I foråret 2009 foretog DANVA en spørgeskemaundersøgelse til samtlige danskekommuner omkring procedurer for rottebekæmpelse i de enkelte kommuner samtstatus på området. Materialet er ikke endeligt gennemarbejdet.I alt svarede 44 kommuner på DANVA's fremsendtespørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen viser, at knap 2/3 af de kommuner, derhar svaret på spørgeskemaet (26 ud af 44), anfører, at de benytter etbekæmpelsesfirma til at udføre opgaven.Der er forskellige måder at indgå aftale med et bekæmpelsesfirma på, herunder:Udbud med tildelingskriteriet ”laveste bud”Udbud med tildelingskriteriet ”økonomisk mest fordelagtige bud”Tildeling uden udbudDANVA’s undersøgelse viser, at cirka 75% af kontrakterne tildeles efter udbud,mens resten tildeles uden udbud.Hvis vi ser på de tildelingskriterier, der anvendes i forbindelse med udbud, angiverDANVA-undersøgelsen, at ca. 2/3 af kontrakterne tildeles efter ”økonomisk mestfordelagtige bud” og 1/3 efter laveste bud.Når der udarbejdes udbudsmateriale, som firmaerne kan byde ind på, er der tohovedkategorier af hændelser, der skal gives tilbud på.Disse er:Lovpligtige halvårlige besøg på følgende typer ejendomme:Parcelhuse i landzoneLandbrug i byzoneLandbrug i landzoneVirksomheder i landzoneAndet (fx sommerhuse i landzone og ubebyggede grunde)Besøg og bekæmpelse efter anmeldelse, pr. år.

Den første kategori er relativt nem for byderne at prissætte, idet antallet afejendomme i de forskellige kategorier oftest vil være oplyst som en del afudbudsmaterialet. Her angiver byderne ofte en enhedspris pr. ejendomskategori.Med hensyn til antallet af anmeldelser vil dette naturligvis kunne svinge fra år til år,men også her vil udbyder ofte angive niveauet for anmeldelser, hvortil der skalgives en enhedspris.Ud over selve tilsynet og bekæmpelsen indeholder kontrakten også ofte krav om, atbekæmpelsesfirmaet, der tildeles opgaven, også står for klargøring af den årligeindberetning til BLST. Det er dog kommunen selv som myndighed, der skalforetage selve indberetningen.I de udbud, vi har haft adgang til, kræver kommunen oftest, at der afgivesfastpristilbud, dog således, at kontraktsummen kan reguleres op eller ned, hvisantallet af ejendomme eller anmeldelser afviger mere end fx 10 % fra de værdier,der er oplyst i udbudsmaterialet.På den måde er kommunen sikker på, hvilket budget der skal afsættes tilrottebekæmpelsen.DANVA’s undersøgelse og svar fra spørgerunden viser, at kontrakterne iovervejende grad løber 3-4 år.Udbudsteknisk kan det være vanskeligt at skelne mellem kriteriet: ”laveste bud” og”økonomisk mest fordelagtige bud”, da rottebekæmpelsen – som beskrevet ovenfor– i høj grad består af standardydelser med beskrevne kvalitetsniveauer. I praksisbetyder det, at prisen vil være den helt afgørende faktor, når der skal vælgesentreprenør. Interviewene med bekæmpelsesfirmaerne i forbindelse medudarbejdelsen af denne rapport viser da også, at firmaerne anser prisen for denvigtigste konkurrenceparameter, når der skal gives tilbud.Det ses tydeligt af de enhedspriser, der gives i forbindelse med tilbud.I et konkret eksempel varierede priserne på ydelserne således:Lovpligtige besøg på ejendom: 14 kr/år – 49 kr/årAnmeldelse: 110 kr/stk – 409 kr/stk

Især på priserne på de lovpligtige besøg er det vanskeligt atse indtjeningspotentialet i kontrakterne.I eksemplet var der ca. 8.000 ejendomme, der skulle besøges 2 gange årligt, altså ialt ca. 16.000 besøg. Hvis det antages, at ét besøg i gennemsnit kan gennemførespå ca. 15 min. inkl. kørsel, vil 16.000 besøg medføre et forbrug af mandtid på ca.4.000 timer, svarende til ca. 2,5 mandeår. Med de angivne enhedspriser variererprisen for denne ydelse mellem ca. 115.000 kr. til ca. 350.000 kr. Det betyder, atentreprenørerne må antages at benytte disse ydelser som ”døråbnere” til andreopgaver – hvilket da også nævnes i et af interviewsvarene. Som aleneståendeydelse er der ikke sammenhæng mellem ydelse og omkostning.Når man som myndighed udliciterer en opgave som fx rottebekæmpelse til enentreprenør, pådrager man sig ansvaret for at følge op på, om ydelsen faktisk bliverleveret i henhold til den indgåede aftale.I DANVA’s undersøgelse spørges kommunerne om, hvordan det kontrolleres, atbekæmpelsesfirmaet overholder de krav, der er beskrevet i kontrakten.Cirka 2/3 af kommunerne (20 ud af 31) svarer, at bekæmpelsesfirmaet førerlogbog. Godt 5 % (2 ud af 31) svarer, at der udsendes spørgeskema til borgerne,mens mere end 25 % (8 ud af 31) svarer, at der ikke føres kontrol.Interviewene med bekæmpelsesfirmaerne viser samme billede. Kontrollen er i højgrad baseret på, at bekæmpelsesfirmaet selv udfører egenkontrol. Enkeltekommuner kræver dokumentation, og ganske få gennemførertilfredshedsundersøgelser hos borgerne. Men en egentlig systematisk opfølgningpå ydelserne i forhold til den indgåede kontrakt finder ikke sted.Kontrakterne kan indeholde krav om, hvor hurtigt bekæmpelse skal iværksættesefter anmeldelse. I interview-svarene fra hhv. kommuner og bekæmpelsesfirmaerfremgår det, at kravene oftest relaterer sig til ”følsomheden” i forhold til aktivitetenpå adressen: Er der tale om fx fødevarevirksomheder, daginstitutioner ellerlignende - eller findes der rotter indendørs, skal bekæmpelse iværksættes senestførste hverdag efter anmeldelse. I alle andre tilfælde kan være et servicemål på ca.en uge. I enkelte kommuner findes der vagtordninger, hvor der tages stilling tilanmeldelser også uden for normal åbningstid. Afhængigt af aftalen vil der kunneiværksættes bekæmpelse uden for normal arbejdstid.

Det er i alle tilfælde kommunens ansvar at tilse, at de opstillede servicemåloverholdes. Det vil kræve elektronisk registrering af såvel anmeldelsestidspunktsom tidspunkter for indsats.Nogle kommuner nævner, at prisen på rottebekæmpelse via bekæmpelsesfirmaerer steget væsentligt over de senere år selvom stigningen i antal anmeldelser ikkesynes at retfærdiggøre en sådan stigning. Dette synspunkt harmonerer dog ikkemed det faktum, at prisen ved udbud er den afgørende faktor ved kontrakttildeling,og at bekæmpelsesfirmaerne oplever at det er blevet svære at tjene penge pårottebekæmpelse.En kommune angiver i deres udbudsmateriale, at bekæmpelsesfirmaet der skaludføre rottebekæmpelse ved anmeldelser ikke samtidig må indgå private aftaler omsikringsordninger i kommunen.Flere af de kommuner, der er blevet interviewet, har hjemtaget rottebekæmpelsen,så den udføres af kommunens eget personale. Ifølge kommunerne er der flereindlysende fordele ved dette:Bedre ”produkt”, når kommunen selv gennemfører bekæmpelsenBedre kontrol med leverancenBedre borgerserviceBedre sammenhæng til kloakafdelingenlavere omkostninger

VurderingUdlicitering af rottebekæmpelse til private bekæmpelsesfirmaer er udbredt. Nårarbejdet udbydes, er prisen helt afgørende for, hvem der tildeles kontrakt, selvomtermen ”økonomisk mest fordelagtige tilbud” ofte bliver anvendt. Da ydelserne ogkvalitetsniveauet oftest er beskrevet, kan firmaerne i realiteten kun konkurrere påprisen. Kommunerne følger sjældent op på kvaliteten af det udførte arbejde, menoverlader kontrollen til firmaerne selv.Der synes ikke at være tilstrækkelig økonomi i de aftaler, der indgås, såledesat bekæmpelsesfirmaet kan få en fornuftig indtjening ud af det. Det betyder, atbekæmpelsesfirmaerne bruger kontrakterne som mulighed for at få andre opgaverind (fx salg af sikringsordninger) til at medfinansiere de lovpligtige eftersyn, eller atkvaliteten af de lovpligtige besøg udvandes. Der er en interessekonfliktkommunerne og bekæmpelsesfirmaerne imellem, da bekæmpelsesfirmaernesindtjening er gennem bekæmpelse af rotter, mens kommunerne har interesse i at fåantallet af anmeldelser nedbragt. Ved udlicitering af opgaven synes det derfor atder mangler fokus på en systematisk rottebekæmpelsesstrategi og rottesikring.

Omkostninger og gebyrBekendtgørelsen om bekæmpelse af rotter, giver mulighed for at kommunerne kanopkræver gebyrer til rottebekæmpelse over ejendomsskatten. Ikke alle kommunerbenytter sig af denne mulighed. BLST har i 2008 opgjort, at ca. 80 % af landetskommuner helt eller delvist finansierer kommunens rottebekæmpelse via gebyrerover ejendomsskatten som en fastlagt promille af ejendomsværdien. Af de 9adspurgte kommuner opkræver 6 af dem gebyr over ejendomsskatten. Afindberetningerne til BLST fremgår det at andelen af kommuner der opkræver gebyrfor rottebekæmpelse er steget fra 52 % i 1996 til næsten 85 % i 2008.At rottebekæmpelsen betales over ejendomsskatten kan i sig selv være en synligopfordring til borgere om at anmelde rotter, idet borgere dermed får en ydelse derallerede er betalt for. På den anden side kan det ikke konkluderes at kommunermed gebyrer har flere rotteanmeldelser en tilsvarende kommuner uden gebyrer. Afde indberettede oplysninger til BLST fremgår det at en rotteanmeldelse ofte kosterkommunen mellem 300-500 kr. Disse tal understøttes af interviewrunden iforbindelse med denne rapport, hvor omkostningen pr. rotteanmeldelse dog etenkelt sted er helt oppe på 2.000 kr.Forsyningsselskaber og private ejere af afløbsinstallationer skal selv afholdeudgifter til afledte undersøgelser, foranstaltninger og sikringer. Omkostninger iforbindelse med kloakforsyningen afholdes gennem vandafledningsafgiften.VurderingI forbindelse med ansvarsfordeling (se evt. afsnittet om organisering afrottebekæmpelse) kan man i den kommende bekendtgørelse specificere at øgetadministration af undersøgelser inklusiv udgifter til forundersøgelser, som ikke harført til påbud, skal finansieres af gebyret. Udover myndighedskrav kankloakforsyninger og private ejere af afløbsinstallationer selv definereet sikkerhedsniveau for at undgå rotter.

Lovpligtig bekæmpelseI Danmark er det lovpligtigt at anmelde og bekæmpe rotter. Bekæmpelsen skal skeved anmeldelser til kommunen, når der konstateres rotter. Der skal desudenudføres to årlige oplysningskampagner og forbyggende ture, hvor alle ejendomme ilandzone og landejendomme i byzonen besøges. 8 af de 9 adspurgtekommuner fremhæver at det er fornuftigt at rottebekæmpelsesområdet ligger ikommunerne, idet der her er fokus på borgerservice samt at en tæt samhørighedmed kloakafdelingen sikrer effektiv bekæmpelse. I kommuner hvor kloakkerne erudskilt i private selskaber, kan det være svære at have et glidende rutinemæssigtsamarbejde. Indenfor en kortere årrække vil alle kommuner have kloakforsyningen iet selvstændigt selskab. Der ligger derfor en udfordring i at få koordineretrotteanmeldelser med forsyningsselskaberne, så eventuelle skader påforsyningsnettet kan lokaliseres og udbedres.Kommunerne indberetter årligt til BLST hvor mange rotteanmeldelser der harværet, typen og mængden af gifte og hvor store beløb der er brugt på området.Procedurerne for registrering af rotteanmeldelser i kommunerne kan variere meget,og der er også stor forskel på hvor mange penge der anvendes på henholdsvisadministration og reel bekæmpelse. Det er at foretrække hvis der kun er ettelefonopkald fra anmeldelse til handling, da det må formodes at en vis procentdelaf rotteanmeldelserne aldrig når fra f.eks. borgerservice til afdelingen forrottebekæmpelse, idet problemet ordnes direkte af borgerservice. Nogle kommunerhar ordning med bekæmpelsesfirmaet, hvor alle anmeldelser om rotter viderestillesdirekte til firmaet, der herefter står direkte for alle nødvendige foranstaltninger. Idisse tilfælde kan anmeldelse af rotter ofte også ske direkte på firmaetshjemmeside. Denne løsning sikrer ofte også døgnservice, men kommunen afskriversig dermed muligheden for at vurdere antallet af anmeldelser og evt. indkredsningaf kloakdefekter, med mindre der foreligger særlig aftale med firmaet.AnmeldepligtKommunalbestyrelsen skal to gange årligt sørge for, at kommunens borgere fårfornøden orientering om, at konstaterede forekomster af rotter skal anmeldes tilkommunen ( § 6, stk. 4).Enhver borger har anmeldepligt til kommunen, når der konstateres rotter.Medieopmærksomheden omkring rotteproblematikker samt formentlig folksbevidsthed om at rotter lever i kloakker, gør at anmeldeordningerne for privategenerelt virker rigtig godt. Og hvis ikke en ejer får anmeldt sine rotter, skal

naboerne om ikke andet nok sørge for det. Dog kan anmeldelser af rotter væredysset betydeligt ned i fødevarevirksomheder, restauranter, dagligvarebutikker o.l.,hvor konsekvensen vil være øjeblikkelig lukning af forretningen. Bekæmpelse afrotter der anmeldes af borgere er en del af den kommunale lovpligtigerottebekæmpelse. Fra anmeldelsen er indgået, til rottebekæmperen er på denpågældende ejendom går der i nogle kommuner op til 8 dage, i andre erbekæmperen på stedet dagen efter. Såfremt anmeldelsen vedrører rotter indendørskommer rottebekæmperen dog altid med det samme og er så vidt muligt påejendommen indenfor få timer. Ved udlicitering er det ofte angivet i kontrakten, hvorhurtigt bekæmperne skal reagere på en anmeldelse. De fleste private firmaer, ogdermed de fleste af de kommuner, der har udliciteret opgaven, har mulighedfor døgnvagt for rotteanmeldelser, men det bruges næsten ikke. Kommuner medegne rottebekæmpere har lukket om natten (kl. 22 - 8) eller udenfor kontortid (kl.15 - 8).Tendensen i rotteanmeldelserne er, at der er flere anmeldelser i områder medkloakdefekter, gårdsaneringer, byggeri og renoveringer. Ved byggerier/renoveringerstår kloakker på trods af reglerne i bygningsreglementet ofte åbne i længeretidsrum og giver god mulighed for forekomst af rotter.FødevarevirksomhederI fødevarevirksomheder foretages eftersyn for rotter samtidig med defødevarehygiejniske tilsyn af den offentlige myndighed, der efter gældendebestemmelser udøver tilsyn (§ 7, stk. 1).Hvis uheldet er ude med hensyn til, at der er konstateret forekomst af skadedyr ivirksomheden, er en hurtig og effektiv indsats nødvendigt. Det er i densammenhæng nødvendigt med adgang til kommunal- og privat rottebekæmpelseuden for almindelig åbningstid alle ugens dage.Ansvarsfordelingen i relation til lejede bygninger, hvor restauranter ikke ejerstikledningen kan resultere i, at virksomheden på grund af misligholdt kloaknet ogstikledninger kan få meget svært ved at forebygge rotteproblemer med storekonsekvenser for restaurantens fødevaresikkerhed og renommé. Det sammegælder også for misligholdte, lejede bygninger. Der er eksempler på, at manglendeforebyggelse fra ejers side har resulteret i konkurs og lukning affødevarevirksomheden, som var lejer i bygningen. Eksemplet vidner om atkommunerne ikke efterlever deres myndighedsansvar og -kompetence til atudstede påbud og i værste fald reparere skaden for ejers regning.

Ved forekomst eller spor af rotter er der oplysningspligt til fødevareregionen, somskal kontaktes. Kontrollen gennemfører herefter kontrolbesøg samt yderligereet opfølgende kontrolbesøg, som virksomheden skal betale for. Der vil påvirksomhedens kontrolrapport blive offentliggjort, at der er konstateret rotter, hvilketiltag virksomheden er pålagt og hvad de har gjort. Det er meget problematisk forrestauranten, at dette forhold offentliggøres. Virksomhedens smiley-kategori bliverikke nødvendigvis påvirket af kontrolbesøget, men alene ordet "rotter" på enkontrolrapport eller "skadedyr" har en meget negativ klang. Det er derfor ensanktion i sig selv, at forholdet offentliggøres for restaurantens gæster og yderligereen begrundelse for, at fødevarevirksomheder er meget optaget af at forebygge ogbekæmpe rotter i virksomheden. Det skal her understreges, at det kan have store,økonomiske konsekvenser for en restaurant, hvis der er konstateret rotter ivirksomheden, idet fødevarekontrollen som oftest forlanger fødevarerdestrueret, hvor der kan være en risiko for, at rotten har berørt fødevaren. Detgælder også for fødevarer, der er indpakket og yderligere emballeret.VildtfodringVildtfodring i det åbne land giver sjældent anledning til rotteanmeldelser,fordi vildtfodring tit foregår på områder hvor der ikke er nogen der er generet afeventuelle rotter. BLST oplever at vildtfodring i det åbne land er et tiltagende ogoverset problem i forhold til rotteforekomster. Kun en af de adspurgte kommunerangiver at de har sikringskasser omkring fodersteder til ænder. De resterende 8kommuner angiver ikke vildfodring som et stort problem.Grundejeres sikring af deres ejendommeGrundejere skal sikre og renholde deres ejendomme således, at rotterslevemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt ( § 2, stk. 1). For atstyrke helhedstilgangen til rottebekæmpelse, forebyggelse og sikring kan dennebestemmelse med fordel udbygges med definition og vejledning. Sikringen kan fxindebære, at der stille krav om lovlige og velfungerende afløbsinstallationer over altpå grunden dokumenteret ved TV-inspektion. Defekter og fejl skal kunnegodkendes af autoriseret kloakmester som værende ikke væsentlige. Ellers skal deafhjælpes. Tilsvarende krav om renholdelse defineres af kommunensmiljømyndighed. Som minimum bør ejendommen være ren og ryddelig og ikke giverotter mulighed for at bygge rede eller finde føde.En grundejer eller lejer kan ved foranstaltninger på bygninger (herunderinstallationer) og grundarealer, sikre disse forsvarligt mod rotter over alt ( § 9 samt34

definitioner i § 1, stk. 1). Her kan det være hensigtsmæssigt at uddybe med en tjekliste for bygninger: tætte fundamenter, velfungerende afløbsinstallationer,velfungerende kloakker, sikring af afløbsinstallationer, sikring af kloakker. Forarealer: renholdelse og ryddelighed for at undgå redebygningmuligheder ogfødetilgængelighed.Forslag: Afløbs- og rottesikringstest ved hushandel?De autoriserede kloakmestre kan fx udfærdige en afløbs- og rottesikringstest,baseret på konkrete retningslinier som defineres og beskrives i en vejledning. Deter kun kontrol af de autorisationspligtige afløbsinstallationer, der bør kræves udførtaf en kloakmester. Andre vil dog, ligesom kloakmesteren, være erstatningspligtigeved fejlagtig eller mangelfuld rådgivning. I attesten skal afløbsinstallationernestilstand bestemmes ved en TV-inspektion af systemet. For at sikre kvaliteten børTV-inspektionen kun udføres af firmaer, der er medlem af danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning (DTVK). Attesten skal arkiveres ibyggesagsarkivet i kommunens tekniske forvaltning på den pågældende ejendom.Attesten bør foreligge ved konstaterede rotteproblemer, men også ved handel medejendomme. Attestens gyldighedsperiode bør afgrænses til fx 10 år. Samtidig kandet overvejes at kræve lovpligtig forsikring mod fejl på afløbsinstallationerne.Kontrol af kloakmestrene er placeret i Sikringsstyrelsen.

VurderingOrientering til borgerne om rotteproblemet kan blive bedre. Det anbefales at derlaves en generel skabelon til kommunerne, således at borgerne kanindgive oplysninger til kommunen om hvor rotten er set og hvor den formodes atkomme fra (bygninger, overflade, private afløbsinstallationer eller forsyningenskloakker).I forbindelse med kontrol af fødevarevirksomheder bør kontrol ligeledes bygge påen generel vejledning.Kommuner og forsyningsselskaber har en forskellig opfattelse af hvorvidtrotteproblemerne stammer fra kloakrotter eller overfladerotter, kommunerne menerrotterne stammer fra kloakskader, mens forsyningsselskaberne mener der bør væremere fokus på bekæmpelsesstrategi og rottesikring af ejendomme, parker mv.Forsyningerne har allerede fokus på rottesikring af kloakkerne i form af afpropningaf døde stik, generel tætning af kloakken og design af systemerne, så levevilkår forrotter er så dårlige som muligt mm., men har kun mulighed for at reparere deskader de enten selv kender til eller får oplyst af kommunen.Private bekæmpelsesfirmaer er professionelle aktører pårottebekæmpelsesområdet, og for kommuner hvor rottebekæmpelsen nu og ifremtiden sker ved udlicitering, vil der formentlig være god fornuft i at anmeldelseraf rotter kan ske direkte til bekæmpelsesfirmaet, da de har den fornødne viden til atstille de rette spørgsmål. Det kræver at kommunen har tillid til bekæmpelsesfirmaet,og at der er en fornuftig dialog omkring kommunens ønsker og forventninger, f.eks.i forbindelse med brug af gift og borgerservice. Med kommunen som ansvarligmyndighed på området er det i dag ikke muligt at private bekæmpelsesfirmaer kanindberette de årlige anmeldelser direkte til By- og Landskabsstyrelsen.Det skal indgå som en naturlig del af bekæmpelsen, at man skal forsøge atlokalisere hvorfra rotten stammer. Ved ledningsdefekter skal ejeren underrettes, ogskaden udbedres. Forsyningsselskabernes og kommunernes forskellige opfattelse36

af, hvor mange anmeldelser der stammer fra afløbsdefekter tyder på et behov foren opstramning af praksis eller bedre dokumentation for opfølgende tilsyn påanmeldelserne. Kommunerne skal fremover have et bedre samarbejdemed ledningsejerne, så ledningsejeren oplyses om eventuelle skader.KampagneordningKommunerne skal 2 gange årligt undersøge ejendomme i landzone samtlandejendomme i byzone for rotter. Hvis kommunerne benytter privatebekæmpelsesfirmaer der har uautoriseret personale, er det typisk dem, der udførerdet opsøgende arbejde i forbindelse med kampagnerne. Ca. 5 % af besøgene iforbindelse med kampagneordningerne udløser en anmeldelse om rotter. Borgereer meget bevidste om rotter og har typisk allerede anmeldt rotterne nårkampagneturen køres. Derfor er der kun få ekstra rotteforekomster der konstateresi forbindelse med kampagneordningen, og det primære formål medkampagneturen skal derfor være rådgivning om rottesikring og forebyggendeindsats.Ca. halvdelen af de adspurgte kommuner og bekæmpelsesfirmaer nævner, at dehalvårlige kampagner med besøg på ejendomme i landzone og landejendomme ibyzone har ringe effekt. Der bliver konstateret få rotteangreb i forbindelse meddisse kampagner, og udbyttet står ikke mål med den indsats, der kræves for atgennemføre de mange besøg.Herunder er samlet en række udsagn, som blev nævnt under interviews medkommuner og bekæmpere:KommunerKampagneordning er spild af tid.Alle dem der vedkampagneordningen siger dehar rotter, har allerede tidligereanmeldt det til kommunenKampagneordning kunneskæres ned til et årligt eftersynhvor det forinden sikres at ejerer hjemme. Tilsynet skal også(og måske især) omfattegennemgang af bygninger ogforslag til bygningsforbedringer.Vi vil hellere bruge pengene påoplysningskampagner om, hvadkommunen kan tilbyde påområdet.Private bekæmpereOfte er der ingen hjemme, og såudføres der ikke rotteeftersyn.Kampagneordning bør sløjfesog erstattes af differentieretrottetilsyn, og evt. kampagnehos alle hvert 2. år

VurderingKampagneordningen er et levn fra fortiden og den bør laves om. En fokuserettilgang er at foretrække, således at indsatsen koncentrerer sig om delokaliteter hvor der konstateres rotter.Der bør indføres en "mærkning" af de enkelte ejendomme - en såkaldt "rød/grøn"mærkning, hvor ejendomme, hvor der konstateres rotteangreb markeres røde ogderefter følges nøje, indtil rotteproblemet er bekæmpet, mens "grønne" ejendommeikke besøges, så længe der ikke meldes om rotter.En sådan ordning vil stille krav til de datasystemer, som kommunerne skalanvende. Se mere under afsnittet Datahåndtering.Proceduren for indførelse af rød-grøn mærkning af ejendommene kan væresåledes:Som udgangspunkt er en ejendom markeret som grøn, altså udenkonstaterede rotteangrebHvis der har været registreret rotteangreb på en ejendom i tidsrummet et årtilbage ift. indførelsen af rød/grøn markering, registreres ejendommen somrød.Hver eneste gang der foretages en rotteanmeldelse på en ejendom, skiftermarkeringen til rød, og systemet danner en fastlagt liste af kontrolbesøg, ogder afsendes automatisk varslinger forud for de planlagte besøg til hhv.kommune og bekæmper, dette uanset om bekæmpelsen foregår vedkommunens eget personale eller via et bekæmpelsesfirma. Denne typeopfølgning findes allerede på en række områder, f.eks. inden forvedligeholdelse af kloaknettet, hvor en række enheder på nettet skal tilsesmed jævne mellemrum eller hvis der har været konstateret problemer.Når en rød-markeret ejendom er blevet ”frikendt” efter gennemførelsen afde fastlagte kontrolbesøg, skifter den til grøn markering, og skal herefterikke genbesøges, hvis der ikke igen konstateres rotteangreb.

fuldtidsbeskæftigede rottebekæmpere og 1 sekretær. Sekretæren modtagerhenvendelse indenfor åbningstid og udenfor sker det elektronisk eller viatelefonsvarer. Kommunen oplever i disse år en nedgang i antal rotteanmeldelser.Nøglen til den tendens ligger i fokus på proaktiv forebyggelse og årsagssøgningved hver anmeldelse samt tæt dialog mellem de relevante afdelinger. I 9 ud af 10tilfælde er et rotteproblem relateret til kloakken, og derfor arbejder kommunensrotteafdeling tæt med spildevandsafdelingens projekteringsafdeling, der drivervedligehold af ledningsnettet. Kommunen forebygger og bekæmper i hovedkloak ogstikledninger. I spildevandsafdelingen bliver der taget hånd om oplysninger omrotteanmeldelser fra rotteafdelingen. Et område med en række rotteanmeldelsergiver anledning til røgprøve, TV-inspektion fra ledning og op i stik efterfulgt aftilstandsvurdering og fx relining.

kloakbekæmpelsen. Der ophænges systematisk 2.000 giftblokke i kloakkerne hverforår og efterår, i alt 4.000 stk. a' 300 gram årligt, og der ophænges giftblokke iområder med planlagt forsyningsarbejde nogle måneder før arbejdet påbegyndes.De private rottebekæmpere møder dagligt ind på kommunekontoret for atafrapportere dagens arbejde samt tage dagens indgåede anmeldelser, der skalkøres den efterfølgende dag. De private bekæmpere arbejder således som enslags ressourcepersoner for kommunen. Daglig afrapportering og samtaler omdagens arbejde sikrer at kommunen har fuldstændigt overblik overrottebekæmpernes daglige oplevelser og opdagelse, og at der evt. kan skrideshurtigt ind hvis det konstateres at rotteanmeldelsen er opstået i forbindelse medkloakdefekt.

Anden rottebekæmpelseMed anden rottebekæmpelse forstås den rottebekæmpelse der udføres ikommunerne, som ikke er omfattet af bekendtgørelsen om rottebekæmpelse. Deter indtrykket at mange kommuner f.eks. anvender ophængning af giftblokkei kloakken for at holde det stabile rotteniveau nede. Samtidig har mange kommunerindkøbt et antal elektroniske rottedræbere til rottebekæmpelse i kloakken.Sikringsordninger aftales indbyrdes mellem private bekæmpelsesfirmaer ogerhvervsvirksomheder, oftest fødevarevirksomheder og husdyrproduktioner der vilhave en vis garanti for at ejendommen holdes rottefri. Den lovmæssige forpligtelse idenne sammenhæng består i, at kommunerne skal orienteres om de indgåede,ændrede og afmeldte aftaler.Rottebekæmpelse og -sikring i kloakkerKloakbekæmpelse sker oftest ved ophængning af paraffinblokke med gift. Blokkenereducerer mængden af rotter i kloakkerne til et lavere niveau end det ellers villevære. Blokke bruges f.eks. i bestemte områder forud for en kloakrenovering.Ophængning af giftblokke anvendes ikke nødvendigvis systematisk og bør tilsesofte. Hvis der ikke spises af blokkene bør de fjernes og ophænges et andet sted. Iforbindelse med at forsyningen adskilles fra kommunerne som et selvstændigtselskab, kan der være en problematik i ophængning af giftblokke i kloakken, da detikke længere er kommunernes ejendom. Dvs. at der i praksis udføresrottebekæmpelse med gift i kloakkerne med en anden ejer end dem der harforanstaltet ophængningen.

På det seneste har flere og flere kommuner investeret i elektroniske rottedræbere,som dræber rotter uden gift (Nærmere beskrevet under "Bekæmpelsesmidler").Syv af de ni adspurgte kommuner anvender giftblokke i kloakkerne, den ene af desyv påtænker at ophøre med det for ikke at bidrage til spredning af gift i miljøet. Afindberetningen til BLST fremgår det at forbruget af giftblokke på landsplan er faldetfra gennemsnitligt ca. 92.400 i perioden 1996 til 2002 til gennemsnitligt 75.700 iperioden 2005-2008. Otte af de adspurgte ni kommuner har indkøbt elektroniskerottedræbere. Den sidste kommune har fravalgt rottedræberen pga. prisen. Enkommune er ikke tilfreds med produktet, idet den er for besværlig at få installeretordentligt i kloakken og den er administrativt for besværlig, idet den jævnligt skalflyttes, da den ikke har nogen effekt i de områder, hvor der ikke længere er rotter.I forbindelse med DANVAs undersøgelse er det i 12 besvarelser angivet, at de er igang med forsøg omkring rottebekæmpelse, 6 af dem anfører at de har indkøbt etantal elektroniske rottedræbere som de afprøver. Et af svarene er fra etforsyningsselskab der angiver, at de har et direkte udvekslingssamarbejde medproducenten. En kommune er i øjeblikket i gang med et omfattende forsøg medforskellige typer af rottespærrer.To af de adspurgte 9 kommuner i denne interviewrunde kender tilstanden på deprivate stik, da TV-inspektionen også udføres på private stik. Alle kommuner ogbekæmpelsesfirmer henviser til at den største kilde til kloakdefekter og rotter ligger ide private stikledninger, da der ikke er nogen form for tilsyn med disse. Privatevedligeholder ikke systematisk deres stik, og der er ikke krav til rutinemæssigeeftersyn af nogen art.Tre af de adspurgte kommuner anbefaler rottespærrer i nye stik, heraf anvender enkommune dem selv i stort omfang.Rottesikring af afløbsinstallationer og kloakker er en vigtig del af indsatsen modrotter, idet rottesikringen forringer forekomsten af og levebetingelserne for rotter.Rottesikring gennemføres i form af afpropning af døde stik, generel renovering ogtætning af systemerne samt design af afløbssystemerne så levevilkårene genereltforringes.

SikringsordningerSikringsordninger er ikke egentlig rottebekæmpelse men en sikring mod rotter.Sikringen består i opsætning af kasser med gift eller indikatorblokke samt enregelmæssig gennemgang af bygningerne, som afstedkommer en rapport medforslag til bygningsforbedrende tiltag til at udgå rotter. Private firmaer indgår oftesikringsordninger med især landbrugsbedrifter og fødevarevirksomheder, ogkontrakten kan kun indgås på rottefrie ejendomme. Kommunerne skal orienteresnår der er indgået, ændret eller afmeldt en frivillig sikringsordning, men der føresikke kommunale tilsyn med sikringsordningerne, hverken med kontrakterne der erindgået eller rent fysisk på stedet. Der er stor forskel på hvor gode de privatefirmaer er til at orientere kommunerne om de indgåede aftaler om sikringsordninger,og kommunerne er klar over at de sjældent orienteres. Kommunerne manglerklarhed over hvad der fra By- og Landskabsstyrelsens side forventes af dem iforbindelse med sikringsordningerne.Sikringsordninger kan også tegnes af private til forebyggelse mod mus. Allekontrakter aftales og indgås individuelt med kunden, og hvis den kun vedrører mus,skal kommunerne ikke orienteres. Der er således på nuværende tidspunkt ikkenoget overblik over det landsdækkende omfang af sikringsordninger mod mus.Hvor mange rotter der forebygges mod eller bekæmpes i forbindelse medsikringsordninger i forbindelse med mus vides således heller ikke. Isikringsordninger der er indgået til forebyggelse mod mus, anvendes den sammegift som ved forebyggelse mod rotter.Der er ingen af de adspurgte kommuner der fører tilsyn med sikringsordninger, flereaf kommunerne påpeger mangel på lovhjemmel til at føre tilsyn med ordningerne.Dette menes dog ikke korrekt, der er hjemmel i rottebekæmpelsesbekendtgørelsentil at føre kontrol med private rottebekæmpere.KommunerVi ønsker ikke at lavekloakbekæmpelse, da vi ikkeønsker at sprede gift i miljøetSikringsordninger er spild afpenge, idet der betales for enydelse der allerede er betalt hoskommunen.Sikringsordninger kan væreberettiget ved større grønnearealer44

Vurdering og anbefalingDer skal tages stilling til hvorvidt der skal udarbejdes en vejledning til ophængningaf giftblokke i kloakker, og om det i det hele taget er ønskeligt med ophængningaf giftblokke. Der er en problematik omkring ophængning af giftblokke i kloakker,der ikke er ejet af kommunen. Rottesikring af kloakkerne forventes en størrebetydning fremover i de kommuner der ikke tidligere har haft et selvstændigtforsyningsselskab, da forsyningsselskaberne traditionelt har større fokus påinnovation og nytænkning på området end kommunerne har haft. Dog erforsyningernes hovedformål med kloakken at lede spildevandet bort -rotteproblematikken er sekundær.Sikringsordningerne lever deres eget liv, og kommunerne er ikke klar overhvad BLST forventer af dem i denne forbindelse. Bekendtgørelsen om rotterangiver at sikringsordninger skal anmeldes til kommunen ved indgåelse, ændringereller ophør, men det er ikke pålagt kommunerne på nogen måde at føre tilsyn medordningerne. De private bekæmpelsesfirmaer skal ikke indberette til hverken BLSTeller miljøstyrelsen, hvor meget gift der anvendes i forbindelse medsikringsordninger. Det bør derfor overvejes hvad der forventes af kommunerne iforbindelse med sikringsordningerne, og der skal i den forbindelse udstedes denrette hjemmel til kommunerne til at udføre f.eks. kontrol af bekæmpelsesfirmaerneslogbøger. Ligeledes skal det overvejes hvorvidt der skal skærpes omkringindberetningerne af bekæmpelsesfirmaernes anvendelse af gift.DANVA foreslår at de private sikringsordningers brug af gift genovervejes, ogat giften burde i stedet erstattes af indikatorblokke, som ved bidmærker bør overgåfra sikringsordning til en egentlig bekæmpelse.

AutorisationKun autoriserede rottebekæmpere må købe og udlægge gift, og rottebekæmpereog kommuner må derfor ikke uddele gift til private. Alle rottebekæmpere ifirmaet/kommunen skal ikke nødvendigvis være autoriseret, men som minimumvære undergivet en autoriseret persons instruktion. Der findes ikke en egentliglængerevarende uddannelse til rottebekæmpere, autorisationen består derimod afet fire dages kursus med en afsluttende prøve afholdt af BLST.På kurset opnår man kendskab til lovgivningen i relation til rotter, herunderrelevante dele af dyreværnslovgivningen samt rotters levevis og deresbekæmpelse. Der opnås kendskab til rottesikring af bygninger og afløbssystemerog anvendelse af bekæmpelsesmidler i overensstemmelse med de fastsatte regler.Man kan optages på autorisationskurset hvis man har været ansat mindst 6måneder i kloak- og afløbsbranchen eller i en kommunes tekniske forvaltning ellerhvis man har mindst 3 måneders erfaring med mus og/eller rottebekæmpelse.Ved køb af gift skal der jf. bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler fremvisesautorisationsbevis, og sælger af giften skal føre logbog over dato for salget,køberens navn og adresse, midlernes handelsnavn samt pakkestørrelse ogantal./bek. om bekæmpelsesmidler/Retningslinierne for den kommunale rottebekæmpelse er nøje beskrevet ivejledningen om rottebekæmpelse fra 2005. På nuværende tidspunkt forventes detikke at EU's biociddirektiv vil have nogen betydning for den danske model forautorisation af rottebekæmpere. I dag er der fx bestemmelser i selveoptagelsesdirektiverne for antikoagulanter, der pålægger medlemsstaterne retvidtgående forpligtelser til og mulighed for, i forbindelse medgodkendelsesbehandlingen, at vedtage de risikoreducerende foranstaltninger deanser for nødvendige. Den præcise rækkevidde af disse bestemmelser i enfremtidig gensidig anerkendelsessituation kendes endnu ikke.Biociddirektivet står overfor en større revision, der kan få betydning forspørgsmålet. Uddannelseskrav for brugere af biocider kan også komme på tale påsigt i forbindelse med EU's rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider.

Oppe i tiden er en giftfri, elektronisk rottedræber, der ved varme- ogbevægelsessensorer registrerer rotter der passerer installationen. Når mekanismenregistrerer en rotte der passerer med den rigtige hastighed, skydes der 14 spyd ud,der knækker rottens knogler uden at gå gennem pelsen. Efter hvert ”skud”nulstiller apparatet sig selv, og den døde rotte føres med kloakvandet tilrensningsanlægget. Modellen fungerer således både som rottebekæmper ogrottespærrer. Hvis rotten kommer forbi med for høj hastighedinitieres dræbermekanismen ikke og rotten slipper forbi uskadt forbi. Denne tilgangfor at undgå at invalidere rotten uden at dræbe den. Den elektroniske rottedræberer egnet til afløbsinstallationer og kloakker med alle standard størrelser (op til 364mm i diameter).Den elektroniske rottedræber vinder frem i flere og flere kommuner (pt installeret i24 kommuner og undervejs i yderligere 23 kommuner), og anvendes af otte af de niadspurgte kommuner. Typisk køber kommunen 3-5 stykker for at afprøveeffektiviteten, der er dog kendskab til en kommune der har omkring 40 elektroniskerottedræbere. Videosekvens findes påhttp://www.wisecon.dk/you_video.html.Udover kommuner benytter fx boligforeninger og Amager Hospital ligeledesteknologien.GiftGift der anvendes til rottebekæmpelse i Danmark er alle antikoagulerende midler,der forhindrer rottens blod i at størkne. For ædegifte må midlerne ikke smage grimteller gøre rotten utilpas indenfor de første 6-7 timer, for så vil den ikke æde mere afgiften. Derfor anvendes der langsomt virkende midler, der virker i løbet af nogledage. Trædegifte er ca. 10 gange stærkere end ædegifte og indblæses f.eks. irottegange ved dambrug, lossepladser og åbrinker. Rotterne slikker trædegiften afpels og poter, hvorved forgiftningen opnås. Drikkegifte som tidligere blevanvendt på f.eks. kornlagre, hvor fødetilgængeligheden er rigelig, produceres ikkelængere på det danske marked.Da giften ikke virker øjeblikkeligt, bliver rotterne sløve og er nemmere at fange forandre dyr som f.eks. hunde, katte, ugler og andre rovfugle. Der kan herved opståsekundære forgiftninger af dyr hvor giften ikke var tiltænkt i første omgang. Det erderfor vigtigt at døde rotter eftersøges og bortskaffes på forsvarlig vis.Miljøstyrelsen har godkendt 6 gifte, hvoraf der i nogle egne af Danmark erudviklet resistens mod de tre svageste midler. Giften udlægges i foderstationer dels48

for at undgå at andre kan komme i kontakt med den, men også for at rotten kanspise af den i fred og ro. Rotten er et sky dyr der helst sniger sig langs væggen ogundgår åbne områder.K-vitamin medvirker til blodkoagulering. På landbrugsejendomme med foder tilsatK-vitamin, hovedsagligt K3-vitamin, skal der ofte anvendes stærkere gifte, da K3-vitamin for resistente rotter er en modgift til de svageste midler. K1-vitaminforekommer i naturligt foder som f.eks. ensilage, og er en modgift for alle rotter. /18,19/Det er en privat sag at bekæmpe mus, og som det er i dag, er det muligt for privateat købe gift i byggemarkeder og selv strø den ud. I den sammenhæng er der ingenkontrol med placering eller dosering. Der er ikke noget samlet overblik over hvormange private aftaler om sikringsordninger der er indgået i forbindelse medbekæmpelse af mus, da der ikke er indberetningspligt til kommunerne. Samtidigønsker de private bekæmpelsesfirmaer ikke at oplyse antallet af hensyn tilkonkurrencen i branchen. Giften der anvendes mod mus er den samme gift somanvendes mod rotter, og kommunernes resistensstrategi til bekæmpelse af rotterkan i værste fald blive ødelagt gennem ukontrolleret brug af gift i forbindelse medbekæmpelse af mus.I alle de adspurgte kommuner anvendes der gift, hvor der er anmeldt rotterudendørs. Ved anmeldelser der vedrører rotter indendørs anvendes der ikke gift.RottespærrerRottespærrer er ikke et rottebekæmpelsesmiddel, men en metode til at sektionererotter og holde dem ude fra udvalgte mindre områder. Rottespærrer findes i mangeforskellige versioner og skal på privat grund opsættes af en autoriseretkloakmester. Der er i dag 10 VA-godkendte rottespærrer fra 9 forskellige firmaer påmarkedet. Det er ikke et krav at rottespærrer skal være godkendt af TeknologiskInstitut (VA-godkendte), så der er ikke noget overblik over hvor mange ikke-godkendte rottespærrer der er opsat i Danmark. En VA-godkendelse er dog ikkenødvendigvis en garanti for driftssikkerhed. Der er gennemført forsøg medrottespærre på Bornholm, og der er pt. et rottespærreprojekt i gang i København.Dele af projektet i København er omtalt under afsnittet "Forskning/udvikling"Rottespærre til faldstammer findes som en konisk ståltrådsspærre og i form af ”dengravide dame” der er en fortykning på faldstammen så rotten ikke kan stemme sigop.49

Rottespærrer til vandrette afløbssystemer er typisk en rustfri konstruktion med toklapper der åbner sig ved kloakskyl. De to klapper tilsigter at spildevandet kan blivetransporteret væk, mens rotten ikke kan passere i modsat retning.Derudover findes der flere variationer af brønde med højdetab og indbyggetrottespærre. Brøndene har en indbygget stålplade der lukker for tilløbet, så rotterikke kan løbe ”opstrøms” i kloaksystemet.Rottespærrer er pga. små dimensioner stort set kun egnede i de private stik, og børanvendes som del af en fælles sikringsstrategi, f. eks i nye bydele eller på andenvis afgrænsede områder.Tre af de ni adspurgte kommuner anvender rottespærrer, og på landsplan vurderesdet at der afprøves og/eller anvendes kommunalt foranstaltede rottespærrer i ca. 50kommuner, men at der er rottespærrer opsat i endnu flere kommuner, da de ogsåanvendes af f.eks. boligforeninger og sygehuse.HundeHunde kan anvendes i rottebekæmpelse. I Slagelse Kommune benytter 2 af de 3ansatte rottefængere sig af hund til påvisning af rotter. Hundene anvendes til atopsnuse friske rottespor så indsatsen kan målrettes, der hvor der er behov. Stedethvor rotterne kommer fra lokaliseres hurtigt, og det kan undgås at der udlægges gifti forladte rottehuller. Ved anmeldelse af strejfere kan hundene virke beroligende påborgere, når man kan forklare dem at der ikke er nogen friske rottespor påejendommen. Hunde er ikke tiltænkt anvendt som rottedræbere, men det hænder atder ved f.eks. gennemsøgning af huller og opgravning af fliser kommer rotter op tiloverfladen, som dræbes af hunden.Følgende kommentarer er indsamlet under de gennemførte interviews med hhv.kommuner og bekæmpere:KommunerRottespærre ser vi ikke så gerne,da de kan forårsage kloakstop.Private skal ved opsætning afrottespærre dokumentere medderes underskrift at de selv eransvarlig for driftsproblemerKommunerne bør kunne diktereoverfor private firmaer, hvilkengift der må anvendes ikommunen.50

Vurdering og anbefalinger.Giftfrie metoder til bekæmpelse af rotter vurderes at være i tråd med BLST'sresistensstrategi og skal derfor prioriteres først. Rottebekæmpelse med gift kanvære problematisk, fordi giften kan forårsage forgiftninger af dyr hvor den ikke ertiltænkt. Rottespærreforsøget i Københavns kommune er meget omfattende ogbehandler en lang række af forskellige anvendelsesmetoder og problemstillinger iforbindelse med rottespærrer. F.eks. undersøges det om rottespærrer vedfortrængning af rotter fra et område blot flytter rotteproblemet til en andenbydel. Rottespærreprojektets resultater forventes klar ultimo 2010, og disse børinddrages i beslutningsprocessen omkring evt. lovpligtig indførelse afforanstaltninger til rottebekæmpelse.

Resistens overfor antikoagulanter har været kendt siden 1962 over for midletwarfarin. I 1962 opdagede man at en ellers effektiv rottegift pludselig ingen virkninghavde. Warfarin forhandles ikke på det danske marked længere. Resistens er etarveligt fænomen og der blev efterfølgende indført nye midler på markedet.Aktivstofferne på markedet stiger i styrke som følger:Coumatetralyl < bromadiolon< difenacoum < brodifacoum = difethialon = flocoumafen(de tre sidstnævnte stofferer styrkemæssigt sideordnet med hinanden). Senere opstod der resistens mod flereaf disse nye midler. Undersøgelsen viser at der ikke er fundet resistens modstærkere antikoagulanter end midlet difenacoum. Det betyder, at man på trods afen vis spredning af resistensen stadig har mulighed for at foretage en effektivbekæmpelse med midlerne brodifacoum, difethialon og flocoumafen.I områder hvor der har været bekæmpelsessvigt fordi den valgte gift ikke virkede,har det gennem årene kunnet konstateres, at resistensen har spredt sig til flere ogflere nabokommuner. Spredningen foregår ved at brun rotte af natur er envandrerotte som altid er på farten for at finde nye bosætningsområder. Via fritparringsvalg udveksles genmateriale og derfor menes det at den arveligeresistensudvikling forstærkes gennem det frie parringsvalg og de kortegenerationstider og mange kuld.Blandt de seks aktivstoffer på det danske marked forekommer der resistens mod detre svageste, nemlig coumatetralyl, bromadiolon og difenacoum. Rotter, der erresistente mod coumatetralyl, vil kunne bekæmpes med bromadiolon. Rotter, der erresistente mod bromadiolon, er normalt også resistente mod coumatetralyl, og devil kunne bekæmpes med difenacoum. Der er, som tidligere nævnt, ikke påvistresistens mod de tre øvrige midler, brodifacoum, flocoumafen, og difethialon, og demå betragtes som sideordnede ved valg til bekæmpelse af rotter, der er resistentemod difenacoum.Status på resistensudvikling hos brun rotte i DanmarkHele Danmark er nu kortlagt for resistens hos brun rotte (Rattusnorvegicus),ogsidste rapport fra Skadedyrlaboratoriet under Århus Universitet forventes klar tiludgivelse om et par måneder. Formålet med undersøgelsen har været at fastlæggeresistensniveau og geografisk udbredelse af resistens hos brun rotte i Danmark.Undersøgelsen viser at antallet af kommuner med konstateret resistens hos brunrotte er steget i takt med en fokuseret indsats i undersøgelsesperioden 1962 –2008. Der ses en geografisk spredning i resistens, hvilket hænger sammen medmængde og type af anvendt bekæmpelsesmiddel. Resistensudvikling er arveligt,

hvilket betyder at genetisk overført resistens udvikler sig fra en kommune medpåvist resistens til nabokommunerne i takt med rotternes vandringer.Frem til og med 1993 har rottebekæmpere kunnet henvende sig tilSkadedyrlaboratoriet og få undersøgt rotter. Derfor kunne udviklingen i den periodefølges efterhånden som bekæmpere fik problemer. Det var dog ikke allebekæmpere, der henvendte sig. Derfor blev der i perioden 1994-2001 sat fokus påkommuner, hvorfra rotter ikke var blevet undersøgt tæt på kommuner med kendtresistens. Derved blev der skabt et mere sammenhængende billede af forekomstaf resistens. Siden 2001 har en fokuseret indsats skabt yderligere kendskab tilresistens, idet hele landet blev inddraget, uanset om der var meldinger omresistensproblemer eller ej. Det har ikke været muligt at få kortlagt samtligekommuner da de ikke har været forpligtet til at deltage og derfor har et antalkommuner ikke ønsket at deltage (se fig 1).Ved udgangen af 2007 havde i alt 124 af de 275 gamle kommuner rotter medresistens med betydning for den praktiske bekæmpelse, svarende til 45 %. Af de124 kommuner havde 65 kommuner rotter med resistens mod difenacoum, 39kommuner mod bromadiolon og 20 kommuner med coumatetralyl som det højesteniveau. Det skal her bemærkes at når der påvises resistens i en rotteså kategoriseres hele pågældende kommune som havende rotter med resistens.Kortlægning af resistensEn systematisk kortlægning af udbredelsen af resistens hos rotter viser forekomstaf resistens i nabokommuner til de kommuner hvor der tidligere er fundet resistens.Resistens er konstateret i Jylland, på Fyn og på Sjælland. I alle tre landsdele findesresistens mod op til fire bekæmpelsesmidler (herunder warfarin, som ikke anvendeslængere), som repræsenterer en styrkerækkefølge med hensyn til resistens.Skadedyrlaboratoriet har siden det første resistenstilfælde opstod, fulgt udviklingen.Det har altid været sådan at en rottebekæmper, der oplevede bekæmpelsessvigt,har kunnet få undersøgt om årsagen var forekomst af resistens og dermed haftmulighed for at tilrettelægge en mere effektiv bekæmpelse ved brug af andet ogstærkere gift.Resistensen har nærmest spredt sig som ringe i vandet, først i Jylland i nordlig,vestlig og sydlig retning og senere fra Lillebæltsbroen mod øst over dele af Fyn. I1987 konstateredes det første tilfælde af resistens på det sydlige Sjælland og herfraer også set en vis spredning. Figur 1 viser et kort over udbredelsen af resistens,som den er konstateret på grundlag af undersøgelse af rotter indfanget siden førsteforekomst af resistens i 1962 til udgangen af 2008. Kortet er opdelt efter de gamle53

ikke på noget tidspunkt før 1994 været forekomst af nogen form for resistens. Kilde:Skadedyrlaboratoriet, Århus Universitet, 2009, endnu ikke publiceret data.De undersøgte rotter er fortrinsvis indfanget på lokaliteter medbekæmpelsesproblemer, hvilket skulle give de bedste muligheder for at konstatereeventuel resistens i en kommunes område. Der er fundet resistens i Jylland, Fyn ogpå Sjælland. Store dele af det nordlige og det sydlige Jylland, det nordlige Sjællandsamt Langeland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm er uden resistens af betydningfor den praktiske bekæmpelse. Resistens kan forekomme meget lokalt. I tilfælde afflere fangstlokaliteter inden for en kommune med resistens, er der på de enkeltefangstlokaliteter ofte fundet forskellig grad af resistens eller ingen resistens. Someksempel kan nævnes de tidligere kommuner Esbjerg, Herning, Odense ogHelsingør, hvor resistens er begrænset til et fåtal af lokaliteterne og den tidligereVordingborg Kommune, hvor resistensen begrænser sig til nogle få ejendomme iden nordlige del.

Nuværende strategi for anvendelse af antikoagulanterFor at gøre resistensudviklingen så langsom som mulig har BLST i samarbejdemed Skadedyrlaboratoriet vedtaget en resistensstrategi, der anbefales til alledanske kommuner. Miljøministeriets vejledning nr. 1, 2005 skriver: ”Strategien gårud på, at man altid anvender det eller de svageste bekæmpelsesmidler. Har maningen resistens, kan man uden problemer anvende coumatetralyl. I øjeblikket kancoumatetralyl således anvendes i cirka 2/3 af de danske kommuner. Skulle dersenere opstå resistens mod denne antikoagulant, kan man gå til det næste middel irækken, nemlig bromadiolon. Når der endnu senere registreres problemer meddette middel, er det næste trin igen således difenacoum. Udover at forsinke selveresistensudviklingen er strategien også helt i overensstemmelse med samfundets57

generelle ønske om at bruge det svageste kemiske middel til at løse etskadedyrsproblem. Desuden vil strategien formodentlig også have en visreducerende effekt på antallet af sekundære forgiftninger, det vil sige at andre dyrbliver forgiftet ved at æde rotter, der har spist rottegift”.I 2009 er det som nævnt 45 % af de gamle kommuner der har resistens medbetydning for den daglige bekæmpelse, heraf ca. 50 % med resistens overfordifenacoum.I bekendtgørelsen om bekæmpelse af rotter anføres det at kommunerne skaludrydde rotter eller opnå et efter sagkyndigt skøn tilstrækkeligt lavt niveau. Der ersåledes en vis sandsynlighed for at man ved hver bekæmpelsesindsats med giftikke får ram på de mest resistente rotter. Strategien kan derfor bliveselvforstærkende og fremmer resistensudvikling fordi man slår de mest følsommerotter ihjel og efterlader de mest resistente når man i bekæmpelsesindsatsen opnåret efter sagkyndigt tilstrækkeligt lavt niveau. Strategien selekterer dermed irottepopulationen og efterlader de mest hårdføre rotter når der ikke bekæmpes tilsidste rotte. I erkendelse af at det ikke er muligt at udrydde rotterne er udfordringeni en kommunal bekæmpelsesplan at udpege og begrænse de situationer, hvor detmåtte være nødvendigt at bruge gift.

Resistensens betydning for en effektiv kommunal forebyggelses- ogbekæmpelsesindsatsHvert år indsamles data via indberetningsskema fra kommunerne til BLST omforbrug af antikoagulanter. Koblingen mellem mængde og type af gift medresistensudvikling viser at der er en sammenhæng mellem forbrug ogresistensudvikling (se figur 1 og 2).Med kendskab til resistens udbredelse ved rottebekæmperen hvilket middel han/hun skal bruge, bekæmpelsen kan optimeres, overforbrug af uvirksomme giftebegrænses og dermed formindskes miljøbelastningen. Jo flere aktører der følgerresistensstrategien, des større er sandsynligheden for bremse resistensudviklingen.Dog kræver det at alle aktører trækker på samme hammel, dvs. følgerresistensstrategien og især den kommunale bekæmpelsesplan, og derfor er privatesikringsordninger samt privat forbrug vigtigt at få kortlagt. Det vides ikke medsikkerhed hvor meget rottegift og hvilke typer de private bekæmpelsesfirmaeranvender i deres sikringsordninger. Den information er betydningsfuld og et stort

ønske fra rottekonsulenten i BLST og Skadedyrlaboratoriet at få indsigt i, hvis detskal være muligt at se på sammenhænge mellem totalt forbrug og resistens. Enkommende bekendtgørelse kan indføre regler der kan fremskaffe de data.Set fra resistensvinklen kan den lovpligtige bekæmpelse blive bedre end den er idag. Bekendtgørelsens § 1 skriver: Der bekæmpes til man ”udrydder rotter elleropnår et efter sagkyndigt skøn tilstrækkeligt lavt niveau i rottebestanden.” Hvis derbekæmpes med en antikoagulant mod en rottebestand med enkelte rotter som erresistente vil der efter 3-4 ugers bekæmpelse være mange døde rotter og alle ertilfredse – MEN: hvad med de tilbageværende, muligt resistente rotter? Der er ikkeet krav om at tage den sidste, resistente, rotte. Når der samtidig ikke er krav tilkloakrottebekæmpelse så vil der altid være potentiale for at resistente rotter fraoverfladen blander sig med rotter, der lever i vores kloakker og dermed er vejenbanet for spredning af resistens.Konklusionen er derfor at det med nuværende bekendtgørelse og indsats ikke ermuligt at komme resistens blandt rotter til livs, men det er muligt at hæmmeresistensudviklingen ved kun at anvende gift hvor intet andet tiltag vurderes muligt.En integreret, helhedsorienteret bekæmpelsesstrategi tilpasset den enkeltekommunes rottesituation vurderes at være nødvendig.

Rotters smittespredningI dag er det især leptospirose, også kaldet Weil’s syge (anmeldelsespligtig sygdom,dog vurderes det at ikke alle tilfælde bliver anmeldt), som udgør et problem forsærlige befolkningsgrupper. I Danmark er rotter og mus de hyppigste bærere afleptospirose, dog ses også kvæg, svin, heste, får og geder, hunde og katte sombærere. Leptospirose er en alvorlig, akut febril sygdom, som skyldes bakterier.Leptospirer tilhører familien Leptospiraceae.EnLeptospira–stamme med unikke antigener benævnes en serovar, og serovarermed et større antal fælles antigener placeres i en serogruppe. ForskelligeLeptospira–serovarer er tilpasset forskellige værter og derfor er det som oftestmuligt at pege på en sandsynlig smittekilde. Icterohaemorrhagiae, som er den mestsygdomsfremkaldende, er således knyttet til rotter, sejroe og saxkoebing til mus,canicola til hunde, hardjo til kvæg og pomona og bratislava til svin. Leptospirerudskilles med dyrets urin og smitter gennem smårifter eller gennem opblødt hud,ved direkte kontakt med et inficeret dyr, dets urin/ekskrementer eller viakontamineret overflade- og kloakvand.

Oplysning om mulig smittekilde var oplyst for 73 af de 86 anmeldte tilfælde. For 41tilfælde var smittekilden relateret til beskæftigelse, heraf dambrug med 26 tilfælde.Sygdomstilfældene viser at der kan gøres en praktisk indsats ved at oplyse ombedre hygiejne i form af arbejdshandsker hos dambrugsmedarbejdere, sikring af atfoder gøres utilgængeligt for rotterne. Der er udbredt mening om at Leptospirosetilfælde i Danmark er stærkt underdiagnosticeret. Mange læger anerkender ikke deuspecifikke symptomer som Leptospirose. Der kan være grund til at frygte atLeptospira, som er meget nært beslægtet med bakterier som Borrelia ogTreponema (syfilis) kan forårsage varige kroniske skader i mennesketscentralnervesystem.Klimaforandringer og oversvømmelseGeografi og klima har stor betydning for leptospirers vækstbetingelser ogudbredelse. Især er vækstbetingelserne gunstige i tropiske egne med megennedbør. Den gennemsnitlige forekomst af leptospirose i Danmark i perioden 1980-2002 var 0,04 promille hvor den til sammenligning var 0,06 promille i Irland, iHolland 0,02 promille, Frankrig var 0,04 promille og Italien 0,1 promille.Årstidsvariationer med flest tilfælde i efteråret er velkendt og kan skyldessæsonvariationer i erhvervs- og fritidsaktiviteter samt mængden af nedbør. IDanmark er nedbørsmængden størst i forårs- og efterårsmånederne samt vedskybrud om sommeren, hvilket medfører at kloakrotterne tvinges ud af kloakkernepga. øget vandstand samt at rottereder skylles igennem og ødelægges. Dette øgerleptospirernes mængde i overfladevand og deres chance for overlevelse uden forrotten. Leptospirernes vækstbetingelser fremmes endvidere i denne periode(august og september) pga høje vandtemperaturer og stor rottepopulation. Megenregn og deraf følgende oversvømmelser kan følgelig øge risikoen for at menneskerkommer i kontakt med leptospirer. Årsagssammenhængen underbygges endvidereved, at serovar icterohaemorrhagiae, hvis forekomst er sammenfaldende medforekomsten af rotter, var den hyppigst diagnosticerede humanpatogene serovar. Ien nylig undersøgelse ved Skadedyrlaboratoriet har man fundet at mellem 50 og 90% af kloakrotter i både by og forstadsområder er inficeret med Leptospira bakterienog udskiller den til omgivelserne. I lande som USA, Israel, Barbados, Kuwait og enby som Rio De Janeiro ligger disse tal i størrelsesorden 16,3 % til 77,4 %.Vurdering og anbefalingerEnhver form for kontakt mellem rotter og mennesker bør undgås. Udlægning af gifter ikke en hensigtsmæssig bekæmpelsesstrategi, det er en nødløsning. Følgende

tiltag vil hjælpe ifm at bremseresistensudvikling og smittespredning samt sikring afhelhedsorienteret rottebekæmpelse:Krav i bekendtgørelsen om at følge resistensstrategien i de tilfælde hvor gifter eneste løsning (og dermed i udbudsmateriale)Undersøgelse af om resistensstrategien kan forbedresKrav om formulering af integreret skabelon til Dokumenteret Rottesikring iform af kommunal bekæmpelsesplanKrav om indberetning fra bekæmpere om type og forbrug af antikoagulanteri sikringsordninger, er de nuværende sikringsordninger optimale ifmproblematikken omkring resistensudvikling?Krav om kommunale tilsyn med private firmaer og deres anvendelse af giftKommunal forpligtigelse til at deltage i kortlægning af resistensRottebekæmpelse med metoder forskellig fra giftØget information om resistensstrategi til alle aktørerSmittespredningDet vurderes sandsynligt at klimaforandringer i form af øget temperatur ognedbør kan medføre en øget risiko for smittespredning med leptospirose.Indtrængende vand i boliger og sammenblanding af kloakvand ogoverfladevand på gader giver risiko for at mennesker kan komme i direktekontakt med leptospiroseinficeret vand.Stram op på anmeldelsespligten for at sikre statistisk overblik på antallet ogårsag til leptospiroseinficering.Information til udsatte befolkningsgrupper (fx dambrug, restauranter,landbrug) om betydningen af god hygiejne og bygningsvedligehold. Et tiltagkan være ændring af kampagner med øget fokus på disse emner.

1) Flytbare 2-klap rottespærrerDette forsøg igangsættes i sommeren 2009 og løber et år frem. Det finansieres afKøbenhavns Energi og gennemføres i samarbejde med Teknologisk Institut, Centerfor Miljø og Aarhus Universitet. Forsøget er en del af et større rottespærreprojekt iKøbenhavns Kommune.BaggrundRottespærrer i kloakken bliver benyttet for at forhindre kloakrotter i at trænge ind iog under huse via kloaksystemet. Typisk vil den enkelte grundejer have enrottespærre, som er udformet med bevægelige metalklapper, som ikke hindrerspildevandsafledningen. Da metalklapperne kan bevæges i spildevandets retning,men ikke modsat, kan rotterne ikke passere det punkt, hvor spærren er opsat.Dokumentation af rottespærrernes effekt er fundet ved test i laboratoriet. Der findesingen dokumentation for om der kan opstå driftsmæssige komplikationer, som igivet fald kan påvirke tilbageholdelseseffekten af rotter negativt. Dette forsøg skalbelyse dels om rottespærrer effektivt kan holde rotterne tilbage i kloaksystemet delsom rottespærrer giver anledning til driftsproblemer. Forsøget gennemføres medbrug af tre forskellige 2-klap rottespærrer. Da der kan være forskelle ispildevandsbelastningen undersøges hver af de tre rottespærrer i forskelligeledningssystemer.ForsøgsdesignFor at kunne undersøge mulige variationer i funktionaliteten af de udvalgterottespærrer, er der blevet udvalgt 3 forskellige typer af forsøgslokaliteter mednedenstående begrundelser.

Boliger (etageboliger):Her foreligger der mange rotteanmeldelser, ogsundhedsrisikoen/smittefaren er stor.Skoler/institutioner:Her er sundhedsrisikoen stor, fordi der er børn. Der er særligespildevandsforhold f.eks. årsvariation hos skolerne og potentielle bleer mv. i afløbfra vuggestuer. Desuden er det kommunale ejendomme.Restauranter:Her er der risiko for forurening af fødevarer. Restauranter erøkonomisk sårbare, hvis der er rotteangreb, og spildevandet kan indeholde en delfedt, som evt. kan medføre driftsproblemer. Desuden er der en delrotteanmeldelser.For at kunne teste de tre rottespærrer og derudfra kunne drage konklusioner for deenkelte rottespærrer- og lokalitetstyper er der opsat et statistisk forsøgsdesign.Forsøgsdesignet er et såkaldt ”cross-over” forsøg med 4 tipsparallelle gentagelserhvor hver gentagelse rummer samtlige typer forsøgslokaliteter og rottespærrer.Hver forsøgsperiode strækker sig over tre måneder. Derefter byttes allerottespærrer til en anden ledning indenfor samme gentagelse.Forsøget vil blive tilrettelagt således, at de fire gentagelser gennemførestidsmæssigt parallelt, så den samlede forsøgsperiode kan holdes indenfor ca. 1 år.Dette indebærer at der skal anvendes 36 forsøgslokaliteter, fordelt på 12 boliger, 12institutioner/skoler og 12 restauranter beliggende i København.For at kunne dokumentere, at der er rotter på de udvalgte forsøgslokaliteter, vil der3 gange i løbet af hver forsøgsperiode (ved start, midtvejs og slut) foretages målingog beregning af rottepresset på ledningerne/brønden nedstrøms rottespærren vedhjælp af indikatorblokke ophængt i forsøgs- og tilstødende brønde. Rottepressetvurderes ud fra svindet af indikatorblokke.

På det danske marked anvendes en rottespærretype, kaldet ”vandlås modellen” ”/bornholmermodellen” som er kendetegnet ved, at den kan indbygges ikloaksystemet. Rottespærren kræver en højdeforskel på ledningsnettet og kan ikketages ud eller flyttes uden relativt store omkostninger. I dette forsøg belyses dennerottespærres evne til at holde rotterne tilbage samt hvorvidt der kan forekommedriftsmæssige problemer.ForsøgsdesignErfaringer med brug af denne type rottespærre opnås på følgende måde:1. Identifikation af steder i Storkøbenhavn, hvor denne type rottespærreallerede er indbygget.2. Udvælgelse af 40-50 spærrer, hvor der gennemføres enspørgeskemaundersøgelse hos grundejerne med fokus på driftserfaringerog eventuelle driftsproblemer.3. Gennemførelse af detaljeret analyse af tegninger mv. på lokaliteter meddriftsproblemer. Evt. suppleret med tilsyn og interview med grundejere.4. Undersøgelsen suppleres med indhentning af viden om den pågældenderottespærre hos relevante aktører

MetodeHøje Taastrup Kommune har i forbindelse med en stor nyere udstykning gjort brugaf rottespærren med vandlås. I et område, der omfatter ca. 40-50 parceller, errottespærren anbragt som skelbrønd. Brønden ligger på den private del, ogvedligeholdelse/spuling er derfor en sag for den enkelte grundejer.Der udføres en spørgeskemaundersøgelse omfattende alle (dvs 40-50) parceller,der har en rottespærre installeret. Her indhentes information om driftserfaringer (harde fået spulet? evt. hvor mange gange/hvor ofte) på den enkelte parcel.I spørgeskemaet spørges også, om de har observeret rotter i kloaksystemet, mendet er ikke muligt at måle, om rotter går igennem, da der ikke er brønde opstrømsfor skelbrønden.Da der ikke kan måles på, om rotterne går igennem rottespærren, er der helleringen grund til at måle på rottepresset i hovedledningerne. Det er helt nyeafløbssystemer.65

3) Områdebekæmpelse (ny teknologi)Forsøget igangsættes medio 2009 og forløber maksimalt over et år. Forsøgetfinansieres af Københavns Energi og gennemføres i samarbejde med AarhusUniversitet og Center for Miljø. Forsøget er en del af et større rottespærreprojekt iKøbenhavns Kommune.BaggrundTraditionelt har man anvendt gift til bekæmpelse af rotter i kloakken. Der er iKøbenhavns Kommune praksis for og et fortsat ønske om at undgå brug af gift ikloakken af hensyn til miljøet og udvikling af resistens hos rotterne overforbekæmpelsesmidlerne. Derfor er der behov for at undersøge muligheden for atgøre en del af ledningsnettet rottefrit, da det antages, at langt størsteparten af deanmeldelser, som kommunen får om rotter, er kloakrelateret.Af ugiftige alternativer findes der pt. rottespærrer. Disse bekæmper ikke rotternedirekte, men det antages at de kan holde rotter ude fra de afspærrede dele afledningsnettet. Men da det formodes, at disse rottespærrer forebygger mere endbekæmper, er man nødsaget til at supplere med en bekæmpelse af gift i områdetopstrøms disse spærrer.

Der er inden for de senere år udviklet en ny teknologi, som består af en elektroniskdræberenhed. Når rottens bevægelser og kropsvarme registreres, aktiveres fældenog der udskydes en bundt spyd med stor kraft. I følgeproducenten aflives rotten hurtigt og smertefrit og skyllesud med kloakvandet. Spyddene trækkes op igen og fældener atter funktionsklar efter ca. 75 sek. Med den nye fælde(Wise Trap) er der mulighed for at foretage bekæmpelse afrotter i større eller mindre geografisk områder med rør op tilen diameter på 250 mm (Wise Trap kan ikke benyttes i rørmed større diameter end 250 mm). Derudover oplyserproducenten, at fælden har minimal indflydelse på ledningsnettets kapacitet.Forsøget skal klarlægge i hvilket omfang disse rottedræbere kan anvendes tilbekæmpelse og friholdelse af rotter i et større område og dermed gøre heleområder rottefrie og en deraf følgende nedgang i rotteanmeldelserne. Derudoverundersøges det om korrekt monteret fælder af denne type kan forårsagetilstopninger i systemet og hvilket omfang tilsyn med fælderne måtte foranledige.ForsøgsdesignDer udvælges tre lokaliteter, hvor der vil blive foretaget en rottebekæmpelse vedbrug af Wise Trap. For at kunne vurdere, at eventuelle nedgange i antallet af rotterudelukkende skyldes opsætning af rottespærrer, vil der ligeledes blive inddraget tresammenlignelige kontrol områder (hvor der ikke opsættes rottespærrer). Der vil ide enkelte forsøgsområder blive indsamlet information om antallet afrotteanmeldelse før og efter opsætning af fælderne.De tre områder hvor fælderne opsættes er;Badensgade, AmagerLæsøegade, NørrebroSortedams Dosseringen, ØsterbroDe tre kontrol områder vil ligge i umiddelbar nærhed dog ikke lige klods op afforsøgsområdet, da der kan forventes en hvis reducerende effekt på bestanden ikontrol området grundet de dræbende fælder.Da der ikke skal anvendes gift vil det være påkrævet at man på de enkelteforsøgslokaliteter starter allerøverst i systemet, hvor fælderne placeres i samtlige”ende” brønde. Når det registreres at fælden ikke aktiveres i en periode på et pardage, vil yderligere en eller flere fælder opsættes nedstrøms. Fælderne placeret67

øverst i systemet fjernes når det skønnes at området ned til den/de næste fældervurderes rotte-tomt. Således vil vi systematisk bevæger os ud mod f.eks.hovedledningen og derefter ned af hovedledningen, så langt som dimensionen påfælderne tillader det. Efterhånden som områderne skønnes fri af rotter vil der bliveophængt indikatorblokke (ugiftige blokke) til kontrol af evt. rotteaktivitet samt etrelativt skøn af antallet af rotter. I kontrol områderne vil der i hele perioden væreophængt indikatorblokke og vurdering af antallet af rotter skønnes ud fra indtaget afblokkene.Det er vigtigt, at man dokumenterer tilstedeværelsen af rotter ovenfor og nedenforfælden.4) Elektronisk giftfri overfladefældeDer er behov for rottebekæmpelse af rotter knyttet til overfladen. Wise Con udviklerpt en overflade fælde og forventer at den er klar til markedsføring ved årsskiftet.I boligkomplekser hvor stammen går direkte ned i kloakrøret findes etantal teknologier til at forhindre rotter i at kravle op ad stammen. WiseCon planlægger at udvikle en vertikal fælde der passer tilfaldstammer. Vækstfonden finansierer i form af lån.

5) Biologiske effekterForsøget igangsættes medio 2009 og forløber maksimalt over et år.Forsøget finansieres af Københavns Energi og gennemføres i samarbejde medAarhus Universitet og Lyngby-Taarbæk Kommune. Forsøget er en del af et størrerottespærreprojekt i Københavns Kommune.BaggrundForsøget skal klarlægge de biologiske følger i kloakrottebestanden efter opsætningaf rottespærrer. Det vides ikke hvilken virkning rottespærrerne kan have pårotternes adfærd og reproduktion. Rotter er utrolig tilpasningsdygtige og det er ikkepåvist om deres evne til at formere sig afhænger af adgang til de mindre stik. Derforkunne opsætning af rottespærre, i stedet for en reduktion,være medvirkende til en forøget tæthed af rotter i det offentligeafløbssystem, idet deres reproduktion fortsætter. En forøgettæthed af rottebestanden i det offentlige afløbssystem kunnepå sigt øge antallet af skader på det offentlige system, menøget tæthed kunne også bevirke en øget udvandring til andreområder i systemet og dermed forrykke rotterelateredeproblemer til nye ikke rottesikrede områder.ForsøgsdesignForsøget udføres i et eksisterende forsøgsområde (ca. 500 x 500 m) i det centraleLyngby, hvor man allerede har detaljeret viden om rotternes biologi og færden. Vedopsætning af rottespærrer i dette område vil det således være muligt at følgeeventuelle ændringer i rotternes adfærd og biologi.Der er udvalgt to strækninger:Gyldendalsvej med 17 enkelt-parcellerBirkholmsvej med 19 enkelt- parcellerBaggrunden for inddragelse af to strækninger beror på at kunne inddrage debiologiske brede/adfærdsmæssige forskelligheder, der kan forekomme i adskiltrottebestande. Afgrænsningen af de to forsøgsområder er baseret på deneksisterende viden der er om rotternes bevægelsesmønstre i de to udvalgteforsøgsområder.Forskellige modeller af rottespærrer vil blive opsat på de enkelte parceller.Rottespærrerne (alle to-klaps modeller) vil blive placeret på de enkelte lokaliteter ud

fra tilfældig lodtrækning. Det tilstræbes så vidt muligt at alle modeller vil væreligeligt fordelt i antal.Data som vil blive indsamlet i forsøgsperioden vil være;antal af rotter (bestandsestimation)ændringer i reproduktion set i forhold til før opsætning af spærrer ogændrede bevægelsesmønstrer for de individuelle rotter i de pågældendeområder.MetodeForsøgsområdet omfatter ca. 40 brønde hvori der permanent er opsat fælder(levendefangende). I forsøgsperioden vil der hver fjerde uge blive gennemførttraditionelle fangst/genfangst-sessioner, som indbefatter at rotter indfanges,registreres og genudsættes på fangststedet. Basis for disse fangster er at deenkelte rotter kan identificeres fra gang til gang. Her anvendes chip-mærkning af deenkelte rotter. På baggrund af disse informationer kan der foretages aktuellebestands-estimeringer indenfor og udenfor spærre-området. Biologiske data somkøn, vægt og reproduktiv status (hunner; kønsmoden/ikke kønsmoden, gravid,lakterende. Hanner; kønsmoden/ikke kønsmoden, reproduktiv aktiv) vil bliveindsamlet ved hver fangst-session for derved at følge ændringer i den biologiskeadfærd.På baggrund af viden om fangstpositioner igennem hele forsøgsperioden kan denenkelte rottes bevægelsesmønstre og ændringer i disse noteres. Viden vil blivesammenlignet med eksisterende information før og efter opsætningen afrottespærrerne. Foruden fangst-sessioner, vil der i forbindelse med undersøgelse afrotternes bevægelsesmønstre, blive anvendt specielt udviklede antenner opsatcentrale steder i forsøgsområdet til registrering af de chip-mærkede rottersbevægelser.I forbindelse med opsætning af spærrerne vil der løbende blive foretaget tilsyn mhp.at undersøge og registrere eventuelle driftsproblemer som f.eks. opstuvningopstrøms spærren, og om der efter opsætning vil være rotter som passererspærren (sidstnævnte måles bl.a. ved gnav i indikatorblokke placeret opstrømsrottespærren.Forløb:TV inspektion af ledningsnettetOpsætning af rottespærrer i skelbrønde i de to forsøgsområder.Rottebekæmpelse opstrøms skelbrønde70

6) Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse afkloakrottenKontaktperson: Ann-Charlotte Heiberg, Danmarks JordbrugsForskningSamarbejdsprojekt mellem Danmarks Jordbrugsforskning, Miljøstyrelsen og KL(Kommunernes Landsforening).BaggrundGodkendelse af midler til brug for kloakrottebekæmpelse samt anbefalinger tilbekæmpelsesstrategier er baseret på den antagelse, at kloakrotters biologi ogadfærd er lig den for overfladerotters. Det basale kendskab til kloakrotters biologiog adfærd er imidlertid meget mangelfuldt og savner videnskabelig dokumentationfor hvor, hvornår og hvordan man mest effektivt bekæmper. De krav der stilles tilbrug af pesticider til brug for kloakrottebekæmpelse er ikke nødvendigvis optimale,og de anbefalinger der udstedes kan måske virke stik imod hensigten om effektivbekæmpelse. Bedre indsigt i og forståelse for de biologiske og adfærdsmæssigebetingelser for kloakrotter, vil give et bedre og mere sikkert grundlag forgodkendelse og målretning af effektive pesticider. Det vil kunne medvirke til envarig reduktion af pesticidforbruget i forbindelse med den kommunalkloakrottebekæmpelse, og kan ligeledes medføre en reduktion i antallet afoverfladerotter i bymæssig bebyggelse, da kloakrotter menes at være kilde tilforekomst af overfladerotter.Formålet med projektet er at teste virkningen af kloakrottebekæmpelse samt at øgevores viden om kloakrotters biologi og økologi og dermed bidrage til en meremålrettet og effektiv kommunal rottebekæmpelse i byområder og en reduktion ipesticidforbruget. Projektet vil desuden bidrage med anbefalinger som kan findeanvendelse i den eksisterende godkendelsesordning af bekæmpelsesmidler71

således at vilkår og krav i fremtidige godkendelser vil kunne bygge på relevantkendskab til skadedyrets biologi og økologi.Den brune rotte,Rattus norvegicus,forårsager omfangsrigebygningsmaterielbeskadigelser, forurener store mængder fødevarer og kandesuden smitte mennesker med en række alvorlige sygdomme som f.eks. Weil’ssyge, campylobacter- og salmonellainfektioner.Bud på fremtidige projekterPROJEKTFORSLAG NR 1: Forekomst og spredningsmønstre for leptospira idanske gnaverpopulationerProjektansvarlig: Ann-Charlotte Heiberg, Skadedyrlaboratoriet, Aarhus UniversitetIntroduktionLeptospirabakterien anses for at være en af de mest betydende gnaverbårnezoonoser i Danmark, som kan forårsager akutte (leptospirose) og formodentligkroniske infektioner hos mennesker og husdyr. Pga. uspecifikke symptomer (bl.a.feber, muskel- og hovedpine, gulsot, øjenbetændelse, aseptisk meningitis,blødninger, muskel og ledsmerter, udslæt, hoste, hjerteforstyrrelser, psykoser) ogvanskelige laboratoriemetoder er leptospirose en ofte overset og fejldiagnosticeretsygdom. Persistent leptospirose i mennesket formodes at relateret medpsykologiske problemer og skade i nervesystemet.Leptospirose er for nylig, på et møde om vektorbårne sygdomme i ECDC(European Center for Disease Control) blevet klassificeret som en af de vigtigstegnaver-bårne sygdomme bl.a. pga. vurderinger vedr. hyppig forekomst. I Danmarker det en anmeldelsespligtig sygdom, men der bliver blot anmeldt mellem 15-20humane tilfælde om året, det er dog en generel opfattelse både her i Danmark ogresten af verden at der er tale om en underestimering, som primært skyldessymptomatisk lighed med andre sygdomme samt manglende erkendelse fralægestanden. Der findes flere arter af Leptospira-bakterien, med forskelligepatogenicitet og værts-specificitet. Leptospirose er også af veterinær betydning isvine- og kvægbesætninger (bl.a. mindsket reproduktion og øget frekvens afaborter), men der findes meget lidt viden om forekomst og transmissionen fragnavere.

Flere end 100 pattedyrarter, flest men ikke udelukkende gnavere, er kendt sommulig reservoir for leptospirer. De for mennesket mest patogene leptospirer findeshos rotter. En endnu upubliceret undersøgelse påviste for nylig forekomst afleptospirer i mere end halvdelen af de undersøgte rotter i Københavns kloakker.Den typiske infektion sker ved direkte kontakt med inficeret gnaverurin ellerindirekte kontakt med kontamineret vand. Uden for værten er bakterien dog megetafhængig af det omgivende miljø med hensyn til overlevelse og spredning.Epidemiologiske modeller kan være nyttige for at undersøge hvordan leptospiraspredes og hvordan risikoen for spredning kan minimeres. Det kræver dog en merenøjagtig viden om hvordan transmissionen blandt gnavere sker under danskeforhold; især forskellen mellem horisontal transmission (via omgivelsen, f.eks.inficeret vand) og vertikal transmission (direkte fra mor til afkom) kan være vigtig forbekæmpelsesstrategier.Med dette projekt skal belyses;Habitatsrelaterede forskelle i forekomst og diversiteten af bakterien inaturlige gnaverpopulationer.Betydningen af transmissionsruter, som vertikal (transplacental og vedlactation) og seksuel transmission indenfor kroniske eller transienteleptospirer i gnavere.PROJEKTFORSLAG NR 2: Risikovurdering ved smittespredningRisikovurdering - en del Leptospirosetilfælde knytter sig til dambrug og spørgsmåleter: hvor mange rotter skal der til at inficere et dambrug? Hvis der er tale om ethøjrisikoområde (dambrug, sø) er det relevant at vide om én rotte er nok til at holdeet område inficeret. Som model er et dambrug god og kan sidestilles med en sø derer tilgængelig for lystfiskere.

aborter), men der findes meget lidt viden om forekomst og transmissionen fragnavere.PROJEKTFORSLAG NR 4: Smitte fra rotte til menneskeProjektansvarlig: Ann-Charlotte Heiberg, Skadedyrlaboratoriet, Århus UniversitetLeptospiraforårsager akutte infektioner hos mennesker og dyr. Hos mangedyrearter er kroniske infektioner medLeptospiravelbeskrevet, mens der hosmennesket kun er påvist kroniske infektioner i øjnene. Indenfor de nært beslægtedearter somtreponemaogborreliakendes der til kroniske infektioner, hvorfor mankan antage at dette kan forekomme forleptospira.Rottens rolle som reservoir forog smittespreder afleptospiraer kendt, men omfanget af smittespredningen frarotter til mennesker i den moderne vestlige verden med gode kloak- og sanitæreforhold kendes kun i ringe omfang. Der findes en god antistof baseret test tildiagnose af akutte infektioner. Der findes ikke en tilfredsstillende analyse metode tildiagnose af kroniske infektioner medLeptospirahos mennesker og omfanget afdisse i humane populationer er ikke kendt.Sammenhængen mellem leptospira infektioner i henholdsvis en veldefineretbefolkningsgruppe og rottebestanden i samme område ønskes belyst.Der ønskes udviklet og implementeret metoder til diagnose af både akut og kroniskLeptospirainfektion hos mennesker baseret på molekylære og immunologiskemetoder.Metodernes diagnostiske potentiale til påvisning af akut og kronisk infektion hosmennesker ønskes undersøgt.

IndledningSelve håndteringen af data er et vigtigt element i bekæmpelsen af rotter. Der børvære let adgang til anmeldelse – også uden for kommunens åbningstider og derbør være en velbeskrevet arbejdsgang mellem kommune og evt.bekæmpelsesfirma, herunder planlagt opfølgning og effektiv rapportering.Netop indberetningssystemer på teknik- og miljøområdet i kommunerne indgår somden del af Top30-initiativet, som staten, kommunerne og regionerne søsatte i 2008.Helt specifikt er anmeldelser af rotteangreb nævnt som et af de områder, hvorkommunerne skal kunne stille selvbetjeningssystemer til rådighed for borgerne.Men ét er selve anmeldelsen, noget andet er den efterfølgende sagsbehandling.Hvis kun anmeldelsen foregår digitalt, viser erfaringen, at man ikke opnår denønskede effektivisering i sagsbehandlingen.Derfor består et element i rapporteringen i en beskrivelse af et dataflow, derunderstøtter, at såvel kommune som bekæmpelsesfirma og de centralemyndigheder har de nødvendige oplysninger til rådighed til at kunne sikre, atbeslutninger tages på et underbygget grundlag.Håndtering af data i kommunerneI kommunerne er der en varierende grad af digitalisering af håndtering afrotteanmeldelser, rækkende fra ingen registrering til systemer, der muliggørindmelding via kommunens hjemmeside – også uden for kommunens åbningstid –samt efterfølgende sagsbehandling og kommunikation med bekæmperen, hvadenten dette er i kommunens regi eller finder sted via et bekæmpelsesfirma. I noglekommuner foregår anmeldelsen direkte til bekæmpelsesfirmaet, evt. via enhjemmeside. I enkelte af de interviewede kommuner er der en decideretvagttelefon, hvor borgeren kan anmelde rotteangreb døgnet rundt, hvorefter denvagthavende vurderer behovet for indsats. Men oftest er der tale om, atanmeldelser opsamles uden for kommunens åbningstid og behandles inden fornormal arbejdstid. Hvis bekæmpelsen er udliciteret, vil der oftest være nogleservicemål/reaktionstider, der skal overholdes – afhængig af anmeldelsenskarakter.I KL’s opgørelse over selvbetjeningsløsninger i kommunerne i forbindelse med Top-30 initiativet kan der identificeres ca. 20 kommuner, som eksplicit nævner, at76

borgere kan anmelde rotteangreb via kommunens hjemmeside.Interviewundersøgelsen i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapportviser, at flere kommuner har databaser til at gemme anmeldelser i, selvomanmeldelse ikke kan ske via hjemmesiden.De systemer, der understøtter arbejdsgangen mellem kommune og bekæmper,sikrer for begge parter, at der kan ske opfølgning på anmeldelser og at deropsamles information om, hvilke tiltag der er gjort i forbindelse med anmeldelsen.Det betyder, at kommunen som myndighed har overblik over bekæmpelsesarbejdeti hver enkel anmeldelse, og systemet vil således fungere som en elektronisklogbog.Hvis systemet er forsynet med GIS-faciliteter, vil det være muligt at se lokalitetenfor den enkelte anmeldelse og ved at sammenholde denne viden med viden omkloaksystemets tilstand, tilstedeværelsen af affaldsopbevaring eller lignende,og måske derigennem finde årsager til rotteangreb.Indførelse af digital forvaltning på rotteområdet vil samtidig lette arbejdet medudarbejdelse af den årlige rapport til BLST, idet den vil bestå af en speciel rapport,der gennemløber databasen og samler de nødvendige statistiske oplysninger tiloverførsel.I Bekendtgørelsens § 6, stk. 3 kræves det, at kontrolbogen til enhver tid ertilgængelig for BLST’s konsulenter. Dette kan kommunerne på simpel mådeoverholde ved at give konsulenterne adgang til at logge på kommunens system,hvor information om anmeldelser og bekæmpelse til enhver tid vil være opdateret,givet at der indføres digital forvaltning på området.Et system til håndtering af rotteanmeldelser til kommunen bør være organiseretsom vist herunder.

En sådan organisering vil ligeledes kunne finde anvendelse, hvis man fra Statensside vælger at lade de halvårlige kampagner afløse af en ”rød-/grøn-mærkning” afden enkelte ejendom (se afsnittet om Lovpligtig bekæmpelse, Kampagneordninger)I så fald er det dog ikke nok blot at håndtere anmeldelser på den enkelte ejendom.Det vil det blive nødvendigt at håndtere viden og historik om samtlige ejendomme ikommunen. Det betyder, at kommunen konstant skal holde systemet opdateretmed ændringer i ejendomsmassen. Dette kan dog gøres automatisk via services,der opdaterer systemet med ejendomsændringer, der indmeldes til OIS (OffentligInformationsServer).Det betyder, at ovenstående systemskitse skal udbygges med en kobling til OIS,som vist herunder:

Hvis denne kobling indføres, vil det kommunale system konstant kunne væreopdateret med oplysninger om nye eller nedlagte ejendomme.I forbindelse med interviewundersøgelsen er følgende kommentarer omdatahåndteringen indsamlet hos kommuner og bekæmpere:KommunerDer er behov for et forbedretindberetningssystem, som ogsåfungerer uden for kommunensåbningstidDer er et ønske om, at arbejdetkoordineres bedre med BLST, fxgennem løbende indberetningFælles regler for registrering afrotteangreb. Nogle stederregistreres rotteangreb på enejendom kun første gang, mensefterfølgende angreb ikkeregistreres. Det kan give forskellei indberetningen til BLST, hvorfortallene ikke umiddelbart kanPrivate bekæmpereØnsker forhåndsoplysninger iforbindelse medrotteanmeldelsen, såsom:Hvor er rottes set?Hvor er hulletobserveret?Er der kloakdækslernær stedet?Er vej/fortovundermineret?Klarere regler for indmeldingaf rotteangreb ifm.sikringsordningerIndberetningen til BLST er en79

DANVA’s undersøgelse har vist, at der i kommunerne er behov for supplerendeoplysninger i forhold til hvad der registreres i dag, når der anmeldes rotteangreb.Det drejer sig om bla.:Er der observeret en rotte?Hvor er rotten set?Hvornår er rotten set?Er der observeret et rottehul?Hvor er hullet observeret?Er der et kloakdæksel i nærheden af hullet?Kan årsagen til rottehullet angives umiddelbart?Er vej/fortov undermineret?Andre observationer?Hvis sådanne observationer via anmeldelsen kan videregives til bekæmperen, sådenne kan være bedre forberedt ved besøget, må det antages, at bekæmpelsenkan blive mere effektiv. Samtidig vil det være muligt at foretage en forbedretstatistisk bearbejdning af anmeldelserne fx ved at kunne klarlægge, hvor ofterotteangreb ses i nærheden af kloakdæksler.Indberetning til BLSTKommunerne er forpligtede til som myndighed at indberette resultaterne af denkommunale rottebekæmpelse til BLST. Det nuværende indberetningssystem tilBLST bygger på årlig indberetning af en række aggregerede data omrottesituationen i de enkelte kommuner.De oplysninger, der i dag skal indberettes, dækker følgende områder:Kommunens stamoplysninger80

Den årlige indberetning finder sted i løbet af foråret det efterfølgende år.Det er ikke muligt at overføre data elektronisk til BLST; alle data skal indtastes ogafsendes via BLST’s hjemmeside om rotter.Den årlige indberetningsform er mest egnet til statistisk vurdering af rotteindsatsen,men er ikke anvendelig, hvis BLST som central myndighed vil være i stand til gribeind, hvis rottesituationen udvikler sig i en uventet retning i løbet af perioden mellemto indberetninger. Det vil heller ikke være muligt ud fra de indsendte oplysninger atse, om ”naturen” af indberetningerne ændrer sig fra det ene år til det andet.De informationer, man vil kunne uddrage af den nuværende indberetning, vilomfatte:oooooooGennemføres de lovpligtige besøg på ejendomme i landzone?Hvor ofte lykkes det at træffe ejeren?I hvor mange tilfælde resulterer et besøg i en rotteanmeldelse?Hvilke midler anvendes og i hvilke kvanti?Er rottebekæmpelsen gebyrfinansieret?Fordeling mellem kommunal rottebekæmpelse og udlicitering?I hvilket omfang gives det påbud?81

Kvaliteten af den statistiske information, der kan uddrages, er helt afhængig af, atder indberettes korrekt. Da der som nævnt ikke i udstrakt grad føres kontrol medbekæmpelsesindsatsen, kan man betvivle præcisionen i indberetningen.Spørgsmålet er, hvad man vil med indberetningen fra Statens side. Ønsker manaktivt at kunne følge og gribe ind over for en udvikling, eller ønsker man blot påoverordnet niveau at kunne følge en udvikling fra år til år, enten landsdækkendeeller for den enkelte kommune?Hvis det første er tilfældet, skal der indføres en hel ny form for ”straks-indberetning”, altså hvor oplysningerne overføres elektronisk fra kommunenssystem via en automatisk kobling, når der sker ændringer i det kommunale system.Hvis det sidste er tilfældet, kan man fortsætte med den nuværende årligeindberetning. Den bør dog undergå en modernisering, således at man somkommune ikke skal indtaste sine oplysninger på en simpel skemaindberetningsside,men at indberetningen kan foregå via elektronisk overførsel. Samtidig bør man sepå, om de oplysninger, der kan indrapporteres nu, dækker det nuværende ogfremtidige behov.Ligeledes bør man se på de systemer, som BLST efterfølgende anvender til atbearbejde og præsentere den indsamlede information. En sikker måde at øgekvaliteten af indberetningerne er ved at tilbyde nyttig og nærværende information,der nemt kan tilgås, uanset om man er en uøvet eller en professionel bruger.I sin nuværende form tilbyder BLST’s hjemmeside om rotter muligheder for at viseskemaer og sammentællinger på baggrund af indberetningerne.De data, man nu kan udtrække fra BLST’s hjemmeside, findes i form af årligerapporter for hhv. Øerne og Jylland. Der er ingen grafiske eller geografiskepræsentationsmuligheder.Selve fremstillingen mangler grafisk præsentation af data, hvilket gør det vanskeligtat følge udviklingen fra år til år.

Her ses det, at udgifterne til rottebekæmpelse i 2008 er steget langt mere i forholdtil 2007, end den almindelige prisudvikling tilsiger. Der har været tale om envæsentlig stigning i antallet af anmeldelser, men 2008-tallet afviger ikke væsentligtfra tallene fra fx 1999.Samme type informationer kunne præsenteres på kort, opdelt på kommuner,således at man ville kunne afsløre regionale forskelligheder mht.bekæmpelsesstrategi. Der henvises til kort over giftforbrug i afsnittet "Resistens ogsmittespredning",Indberetningen fra kommunerne til BLST bør som nævnt kunne foregå elektronisk.Det bør være obligatorisk for kommunerne at anvende systemer til elektronisklagring af data om rotteangreb/-bekæmpelse, så kommunerne automatisk kan laveudtræk af egne data, der efterfølgende kan overføres til BLST’s databasesystem.Det kræver, at BLST udmelder en snitflade, som kommunerne skal kunneoverholde ved indmeldingen.Den ovenfor beskrevne strategi er at betragte som en ”opdatering” af detnuværende system, og vil især kunne bruges til statistiske vurderinger af deindsamlede data – om end der vil kunne hentes nyttig information alene ved atsupplere med grafisk/geografisk præsentation af data.Der bør igangsættes et kravspecifikationsarbejde, der omfatter dels en nytænkningaf det centrale system i BLST, dels opstiller krav til de informationer, der skaloverføres fra kommunerne. I forlængelse heraf bør der i kommunalt/KL regi tagesstilling til, hvilke oplysninger, der er nødvendige hhv. ønskelige at opsamle iforbindelse med rotteanmeldelser/-bekæmpelse for at kunne optimere indsatsen84

i kommunerne. I forbindelse med kravspecifikation af et nyt system bør detovervejes, om der med fordel kan indføres en mere integreret overførsel af data frakommunale systemer til en portalløsning i BLST’s regi, således som det kendes fraområder under Danmarks Miljøportal, hvor der dagligt overføres data frakommunale systemer, således at der centralt altid findes en næsten fuldstændigtopdateret, landsdækkende datagrundlag.Vurdering og anbefalingDer bør indføres digital forvaltning på rotteområdet i kommunerne. Der bør i denforbindelse gennemføres et arbejde, der skal fastlægge mindstekrav til registreringaf relevante oplysninger og som munder ud i en vejledning til indførelse afsystemer, der:oMuliggør elektronisk anmeldelse af rotteangreb via kommunenshjemmeside og borger.dk. Det bør være kommunen, der modtagerhenvendelser om rotteangreb, da kommunen ifølge Bekendtgørelsen eransvarlig for registreringen.oSikrer digital sagsbehandling mellem kommunens sagsbehandlere ogbekæmperne, således at der altid opsamles fuld historik på behandling afenhver anmeldelse.oSikrer, at der ved anmeldelse uden for kommunens åbningstid er mulighedfor automatisk at afsende mails til evt. vagthavende hos kommune eller hosbekæmpelsesfirma, som herefter kan vurdere behov for indsats her og nu.oSikrer, at alle nødvendige data er til stede digitalt for at sikre en optimalindsats mod rotter i kommunen.oGiver mulighed for at styre rottebekæmpelsen, hvis der – som anbefalet –indføres en rød/grøn markering af ejendommene i stedet for de nuværendehalvårlige kampagner.oSikrer kobling til GIS, så det er muligt at vise fx:oAnmeldelser inden for et område i kommunenoÅbne (igangværende) anmeldelseroAlle anmeldelser inden for en valgt periodeoAnmeldelser, hvor der er udlagt giftoAdresser, hvor der er udlagt gift af typen xxoAdresser, hvor der har været 2 eller flere anmeldelser inden for engiven periodeoSikrer, at statistikker og status kan udarbejdes af kommunen på et vilkårligttidspunkt og dermed medvirke til opfølgning og kontrol af bekæmpelse

Der bør gennemføres en kravspecifikation af et moderniseret datasystem til BLST’slagring, behandling og præsentation af de kommunalt indmeldte oplysninger,herunder:oDækker den nuværende indberetning BLST’s behov for information?oAdgang til elektronisk overførsel af data fra kommune til BLSToVurdering af behovet for oftere end årlig indberetning til BLST. Ifølge dengældende bekendtgørelse skal Kommunalbestyrelsen én gang årligtindsende beretninger om de foranstaltninger, der i det foregående år harværet truffet i kommunen til bekæmpelse af rotter, og skal give sådanneandre oplysninger vedrørende bekæmpelsen, som By- ogLandskabsstyrelsen måtte anmode om ( § 10). Set i lyset af de forbedredemuligheder for automatisk overførsel mellem systemer bør det overvejes,om den årlige indberetning dækker behovet for information hos de centralemyndigheder.oBehov for præsentation af resultater i form af tabeller, grafisk og geografiskpræsentationKravspecifikationen bør afdække, om BLST har behov for samtlige anmeldelserinklusiv de sagsbehandlingsoplysninger, der indsamles i forbindelse medbekæmpelsen, eller om udvalgte informationer dækker behovet. Med indførelse afdigitale værktøjer er begge dele mulige.

Anvendt litteratur1. DANVA: Undersøgelse om rottebekæmpelse, 2009.2. Meddelelse fra By- og Landskabsstyrelsens konsulent i rottebekæmpelsenr. 28, juni 20083. Rotter, vejledning nr. 1, 2008, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet.4. Rotter, Jens Lodal, nr. 4, december 2008, Natur og Museum.5. Kloaktuelt, nr. 130, april 2009.6. Zoonoser i fugle og vildt, forekomst af salmonella, campylobacter ogverotiksin-producerende E. coli i fugle og andet vildt omkring danskehusdyrbesætninger, Marianne Nielsine Skov et al., DanskVeterinærtidsskrift 2003, 86, 18, 15/9.7. Resistens hos brun rotte - monitering af resistens hos den brune rotte iDanmark 2007, Miljøprojekt nr. 1257, 2008, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet.8. Rodents as Carriers of Disease i Rodent Pests and their Control, N.G.Gratz, edit. A.P. Buckle og R.H. Smith, p. 85-108, CAB International.1994.9. Leptospirose i Danmark 1980-2002 - en relevant diagnose for danskelæger? Ugeskrift for Læger, 166(32):2659, 2004.10. EPI-NYT, diverse downloads, Statens Serum Institut.11. High prevalence ofLeptospiraspp. in sewer rats (Rattus norvegicus)12. DANVA-notat: Ansvarsfordeling ved rottebekæmpelse, in progress, version20090504.13. Bekendtgørelse nr. 1507 af 13/12-2007 om bekæmpelse af rotter14. Bekendtgørelse nr. 533 af 18/6-2003 om bekæmpelsesmidler15. Lov nr. 1755 af 22/12-2006 om kemiske stoffer og produkter16. Lov nr. 1757 af 22/12-2006 om miljøbeskyttelse17. Bekendtgørelse nr 452 af 24/06/1998 om byggeloven18. Vitamin K, Hanne Maribo & Elisabeth Okholm Nielsen, Infosvin19. Vitamins in animal nutrition. Albers, N., G. Gotterbarm, W. Himbeck, T.Keller, J. J. Seehawer, T.D. Tran, Arbeitsgemeinschaft für Wirkstoffe in derTierernährung, 2002.