Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 767
Offentligt
720048_0001.png
720048_0002.png
720048_0003.png
720048_0004.png
J.nr. BLS-301-00182Den 2. september 2009

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BI stillet af

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Spørgsmål BI

Ministeren bedes redegøre for tilstanden i paragraf 3-områderne, oghvilke initiativer han vil tage for at sikre beskyttelsen af disse områder,efter at kommunerne har erkendt, at de ikke er i stand til at løfteopgaven.

Svar

Helt overordnet vil jeg starte med at konstatere, at jeg ikke er enig iden præmis, der ligger til grund for spørgsmålet Jeg er således ikke afden opfattelse, at kommunerne som sådan skulle have erkendt, at deikke kan løfte opgaven med at administrere naturbeskyttelseslovens §3.Der er tale om en opgave, som kommunerne selv ønskede og fikoverført i forbindelse med kommunalreformen. Opgavefordelingenligger dermed fast. Det er kommunerne, som er ansvarlige foradministrationen af naturbeskyttelseslovens § 3. Det vil bl.a. sige, atbesvare forespørgsler om de beskyttede naturtyper, vurderemuligheden for dispensationer, udarbejde lokalplaner m.v. Og jegforventer, at kommunerne løfter opgaven som aftalt.Det er jeg da også ret sikker på, at mange kommuner bestræber sigpå og faktisk gør i dag. Eksempelvis har jeg så sent som i juni månedkunnet konstatere, at en række kommunale natur – og miljøchefer iKTC (Kommunalteknisk Chefforening) i en pressemeddelelse harimødegået kritikken af kommunernes beskyttelse af vores naturområ-der og kaldt den useriøs.De påpeger bl.a., at mange kommuner har brugt ressourcer på nyedigitale flyfotos, der viser naturområdernes placering og udbredelse,samt at kommunerne bruger mange ressourcer på naturbeskyttelse.Mange kommuner har for eksempel også gennemført eller er i gangmed systematisk at gennemgå de registrerede beskyttede områder –f.eks. Thisted, Aalborg og Skanderborg.
Nogle er oven i købet i gang med at lave en naturkvalitetsplan ovenpådenne registrering, – hvor de angiver hvilke indsatser kommunensærligt vil arbejde med i de næste år.Andre kommuner er gået sammen om at informere lodsejerne om debeskyttede naturområder, om hvad man må og ikke må – f.eks. i deNordsjællandske kommuner.Når det er sagt, så er jeg da samtidig ikke i tvivl om, at der er mulighedfor forbedringer rundt omkring i kommunerne. F.eks. har jeg bedtembedsmændene i By- og Landskabsstyrelsen kigge på, hvordankommunerne informerer om § 3 -områderne. Og det viser sig jo, at kunca. halvdelen af kommunerne har information herom på dereshjemmesider.Så jeg er enig i, der skal gøres en indsats for at få alle kommuner medtil at løfte opgaven, og få de mange gode eksempler til at sprede sig.Miljøministeriet arbejder derfor også tæt sammen med KL ogkommunerne om den bedst mulige opgaveløsning i respekt for denansvarsfordeling, der er aftalt med kommunalreformen.Der er allerede iværksat en række initiativer. F.eks. har By- ogLandskabsstyrelsen:i juni måned udsendt en ny opdateret vejledning tilkommunernes administration af § 3-beskyttelsen,der er etableret en ”helpdesk”, der besvarerhenvendelser fra kommunerne om § 3-administration,der er også opdateret informationsmateriale og enelektronisk værktøjskasse på By- og Landskabsstyrelsens hjemmesidemed redskaber til kommunernes administration.Og der er også udviklet et system med skemaer til atregistrere § 3-områderne og deres naturkvalitet.Styrelsen følger udviklingen af de beskyttede naturtypers areal, samtkommunernes afgørelser på området. Vi har også i Miljøministeriet engod tradition for at stille op til efteruddannelse af ansatte i kommuner-ne, når kommunerne ønsker det.Men jeg er på ingen måde afvisende overfor, at der kan og skal gøresmere. Jeg har derfor besluttet, at der skal udarbejdes mere konkretinformation til alle lodsejere og til landbrugskonsulenter mv. om §3,herunder om hvordan reglerne skal forstås. Flere kurser for sagsbe-handlere i kommunerne og landbrugskonsulenter m.fl. vil Miljøministe-riet også gerne bidrage med. En analyse af §3-håndhævelsen ikommunerne vil være en tredje mulighed for at styrke §3-arbejdet, og
1)2)3)
4)
2
dette drøfter jeg med KL. For at sætte handling bag ordene og kommevidere med nogle flere konkrete initiativer, har jeg i første omganginviteret Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfrednings-forening til et møde om §3-spørgsmålet. Jeg er meget indstillet på, atgå ind i et konkret samarbejde – også gerne med Dansk Landbrug ogandre – for at få sat endnu flere initiativer i gang.Når det gælder tilstanden af § 3-områderne, som der også spørges til isamrådsspørgsmålet, så ligger det sådan, at en samlet, systematiskovervågning af dansk natur faktisk først er blevet indbygget i detnationale overvågningsprogram inden for de sidste 4-5 år. Detnationale overvågningsprogram for natur omfatter også § 3-områder,men først når den første 6-årige programperiode i løbet af de næste 1-2 år er afsluttet, kan der laves en samlet opgørelse over disseresultater.Med hensyn til naturområdernes tilstand er det dog generelt velkendt,at vi står over for store udfordringer især med overskud af næringsstof-fer, manglende afgræsning, pleje, dræning, opsplitning af naturområ-derne og indvandring af invasive arter.Det er problemer, som ikke lader sig løse på kort tid. Men regeringenhar fokus på problemerne og har gennemført væsentlige stramninger ireguleringen af husdyrbrug for at nedbringe ammoniakbelastningen.Der vil yderligere med Natura 2000- og vandplanerne ske en målrettetog omfattende indsats for at forbedre naturens og miljøets tilstand –her ligger bl.a. lidt under halvdelen af de samlede § 3 -arealer i landet.Der er også gennemført lovgivning i Fødevareministeriet, der sikrerslåning og fjernelse af opvækst på mange naturområder.I Grøn Vækst er der yderligere afsat midler til pleje af 40.000 ha naturuden for Natura 2000-områderne.Jeg har også sikret, at kommuneplanlægningen medvirker til at sikresammenhæng i naturen gennem planlægning af grønne økologiskeforbindelser og potentiel natur.Regeringen har også udgivet en handlingsplan for bekæmpelse afinvasive arter. Og der gøres en række konkrete indsatser derude medstatslige naturforvaltningsprojekter, EU-projekter og miljømilliard-projekter mv.Og så skal man ikke glemme, at staten – og særligt Skov- ogNaturstyrelsen - har meget betydelige § 3 arealer som selvfølgelig
3
plejes og passes så godt som muligt. Og sådan kunne jeg blive vedmed at nævne eksempler.Jeg genkender altså ikke det sortsyn, der ligger i spørgsmålet, menerkender, at der fortsat er et stort arbejde, der skal gøres.
4