MPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 753: Henvendelse af 24/8-09 fra Finn Bro-Rasmussen, Holte, vedr. Grindstedværket/Daniscos forurening af Kærgaard klitplantage

Kærgaard-depotet er hverken fjernet eller renset.Jeg skriver, fordi jeg finder det foruroligende og direkte vildledende overfor den danske offentlig-hed, når man i dagspressen d. 19.-20. ds. præsenteres for meddelelser om ministerens og regions-formand Carl Holsts deltagelse i ”bortkørslen af … de sidste mange tons” kemikalieaffald fraKærgaard klitplantage, på en sådan måde, at denne begivenhed kan præsenteres som et ’politisksignal’ om kontrol med det gamle giftdepot - ’en sejr’ for dansk miljøbeskyttelse../. Som det fremgår af vedlagte redegørelse, havde jeg i sommeren 2008 lejlighed til for DanmarksNaturfredningsforening at vurdere sagen om kemikalieforureningen i Kærgaard Klitplantage. Det ervelkendt, at depotet i kemisk kompleksitet og (især) omfang uden sammenligning er Danmarksstørste. Den er f.eks. erkendt at være tusindfold større end Cheminova-depoterne, uden at mandermed inddrager de forureninger i samme størrelsesorden, som så skandaløst blev skabt i VardeÅ-systemet og Grindsted byområde - i samme periode og af samme firma, nemlig fa. Grindsted-værket/Danisco.Indgrebet, der nu efter talløse forsinkelser og forhalinger er bragt på tale, er så langtfra en løsningpå det mere end 50-årige problem. Tværtimod udgør de fjernede 4000 tons kun enforsvindendebrøkdel afdemillioner af tons sandmasse, som fortsat er forgiftet med kviksølv, klorholdige(kræftfremkaldende) kulbrinter, ubeskrevne kemiske præparater og lægemidler o.m.a.,og som idag er udbredt over et 35-40 ha klitområde i en dybde på 15 meter - eller mere.Jeg har professionelt og som embedspligt fulgt disse forureningssager og deres udvikling sidentiden omkring badeforbud i 1963, fiskeforbud og fredningsnævnskendelser i årene 1970-72, og jeghar personligt tjent som ekspert og rådgiver overfor politimyndigheden omkring de famøseAtlanterhavsdumpninger i 1973-84. Jeg har i den forbindelse aldrig været i tvivl om behovet fordrastiske indgreb overfor depoternes tilstedeværelse, udbredelse og spredning, herunder også tilhavmiljøet. Det er derfor med følelser af magtesløshed, frustration og vrede, at jeg i dag hører omet kun få meter dybt indgreb på et knap 1500 m2areal + en endnu ukendt (og ganskeutilstrækkelig) grundvandsbehandling, således som det nu anprises både offentligt og ministerielt.

At man aldrig ved miljøteknisk, ingeniørmæssig indgriben kan total-fjerne depoterne i Grindsted ogKærgaard er en velkendt virkelighed. Dette ændrer dog ikke den samfundsmæssige forpligtelse tilbåde---at gribe ind overfor alle såkaldte ’hot-spot’ (koncentrerede) forureninger,løbende at etablere en bred grundvandsregulering/-rensning, ogat sikre den overordnede, langvarige inddæmning af hele arealet, f.eks. svarende tilforholdsreglerne, der i dag er (eller bliver) truffet på Harboøre Tange.