Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 753
Offentligt
FinnBro‐Rasmussen,prof.emer.(DTU)
Pers.medl.afDN’sRepræsentantskab&Miljøfagligtudvalg
25.juli2008redigeretmaj2009
Vedr.Grindstedværket/Danisco’sforureningafKærgaardklitplantageEfterfølgende redegørelse afgivet til Danmarks Naturfredningsforening omfatter et historisk resumé afDanmarkshistoriens største natur- og miljø-forureningssag, herunder en kortfattet omtale af den hidtileneste – men aldeles utilstrækkelige - oprensning, som af Miljøministeren blev iværksat i foråret 2008.Redegørelsen er udarbejdet på grundlag af offentligt foreliggende rapporter, suppleret med aktindsigt iMiljøstyrelsen og Region Syddanmark på vegne af DN, Danmarks Naturfredningsforening, men i øvrigtinspireret af personlig deltagelse i både analytiske og miljømæssige aktiviteter omkring forure-ningssagens udvikling siden 1963.
Forureningensudvikling&omfang.Det varLandbrugsministeriet, der via Klitdirektoratet i tiden 1956‐73 løbende gav Grindstedværket(GV), senere Danisco, tilladelse til atudtømme op til700 m3pr.ugeafvirksomhedens processpilde‐vandiKærgaardplantagensklitter.Detsketevedregelmæssigtankvognskørselmellemfabrikkenogklitområdetmedudpumpningafspildevandetinaturligelavningereller(senere)iudgravedegruberisandet.I en kortere overgangsperiode har dette vel fungeret som supplement til en hidtidig udled‐ningtildensåkaldte’afløbsgrøft’,deriforlængelseafdentidligereVestbane‐banegravgrænsedeoptilfabrikkeniGrindstedBy.Pågrundafdenåbenlyseforurening,dervarskabtiafløbs‐systemet,ogdermedGrindsted‐VardeÅ,inkl.KarlsgaardeSøm.v.,erkørslentilklitterneimidlertidhurtigtaccep‐teretsomen’bedreløsning’.De årlige ansøgninger om fornyelse af tilladelser og indberetninger om udtømningernes art og om‐fangerkunufuldstændigtdokumenteretforheleperioden.Aftalmaterialedermedmellemrumfra1963ergivetafGVtilSundhedsstyrelsen(ogsenereMiljøstyrelsen)fremgårdog,atderihvertfaldide sidste 10 år af perioden har været tale om udtømning af op til 550‐600 m3processpildevand pr.uge,dvs.medudkørselafoptil2‐3tankvognepr.dag.DentotalebelastningafKærgaardplantageblevafGrindstedværkettilbrugforMiljøstyrelsensførsteudredningsarbejderi1972angivettilialt285.000m3,kunindeholdendeca.25forskellige‐organiskesåvelsomuorganiske‐kemikaliermedensamletvægtpå60.000tonsellerderover.Detteeridagvanskeligtatverificere,ogbelastningenomtalessenere(måskemererealistisk)aff.eks.RibeAmtsom250.000–400.000m3,ligesomantalletafstofferimidtenaf1980’erneopgørestilialtca.80analytiskidentificeredeenkeltkomponentermedenklarovervægtaforganiskeforbindelser.
1
Efterenperiodemedstigendeantalklageroverforureningoglugtgener,herundersundhedsmyndig‐hedernesindførselafbadeforbudi1963,blevderefteranmodningfraFiskeridirektorateti1969og(iforståelsemedStatensLevnedsmiddelinstitut)atteri1971nedsatenLandvæsenskommission,der
I Danmark er det ikke tilfældige lunerat dåd og udåd de ristes i runer.Hvis naturen den udsættes for varige mén,det skrives med vrede, i sorg – og på sten
I nov. 2008 modtog Danmarks Naturfredningsforening anonymt en 2,30 m højSKAMSTØTTE over Grindsted/Kærgaard forureningerne og Dansk Miljøpolitik.
krævede,1)atudtømningerneskullebringestilophør,og2)atdenutrædækkedegruberskulle’lukkes’.Detteblevi1973stadfæstetafenOverlandvæsenskommission,idetdetdogeftermellemkomstaf
2
DanmarksNaturfredningsforeningvedfredningskendelseblevpålagtKlitdirektoratetat’retableredetbelastedeklitareal’vedyderligeretildækningafdeialt6grube‐områdermedsand,samtat’tillempeoverfladeniforholdtilomgivelserne’.Gruberne,dervarieredefra800–1600m2,ialtca.7000m2,blevtidsmæssigtbenævntmedårstaloptil1968,eller‐somtilfældeteridag‐mednumrefra1‐6.Delangvarigeforhandlingeromgruberneslukningfandtikkealenestedunderindtrykafdenævnteklagesager. Fra 1969 indgik de supplerende iForureningsrådetsbehandling af GV’s omfattendekviksølvforureningeriGrindsted‐VardeÅ,KarlsgårdeSøogdermedHoBugt.Hervedfikdevæsentligbetydningsombaggrundsmaterialeidiskussionerneomkringdannelseni1971‐73afetForurenings‐ministerium,senereMiljøministeriet, inkl. Miljøstyrelsen.Bemærkelsesværdigt er det i denneforbindelse,attilgrænsendespørgsmålomgrundvandsforureningeniklitplantagen,ogikkemindstiGrindstedby,kunforelådårligtellerikke‐belyst,ogderforkunindgikmedrelativtmindrevægt.LukningenafgrubernesketeikkeudenhyppigebeklagelserogindsigelserfraGrindstedværketsside,og derfor heller ikke uden efterfølgende forsinkelser. Det er således værd at bemærke, at detendeligeophørførstsketeefter,atfabrikkenoverforMiljøstyrelsenhavdegennemtrumfettilladelsetilsinefterfølgendedumpningiNordsøen/Atlanterhavet(1973‐84).
Denkemiskesammensætning–herunderKviksølvDet udtømte spildevands indholdsstoffer foreliggerikke specificeredei udtømningsansøgninger og‐bevillinger.Dekemiskeproduktererikkepånogettidspunktbeskrevetgennemskueligt,menomtalesnæsten hemmelighedsfuldt somprocesludemed navne, der er knyttet til fabrikationernesslutprodukter (barbiturater, vitaminer, sulfastoffer o.s.v.). Deenkelte lude karakteriseres alenemedangivelse af vægtfylde,lugtkvalitet (angiveligtofte kraftig) ogvarierende surhedsgrad, f.eks. ’kraftigsvovlsyre’ eller ’stærkt basisk’. Kun i mødereferater til f.eks. Sundhedsstyrelsen og senere gennemudvekslingerogsummariskeopgørelserkanetbegrænsetantalafkemiskehovedkomponentermeddirekte relation til de nævnte slutprodukter være nævnt overfor Landvæsenskommissionen. Både idisseogiandretilfældeskønnes(?)det,atderunderdeforeliggendeomstændigheder’ikkeeranled‐ningtilsundhedsmæssigebetænkeligheder.Reelt er det imidlertid først i årene 1981‐89, at mere fuldstændige forureningsanalyser udvikles ogfremlægges, og da som resultat af Miljøstyrelsens udredningsarbejder iværksat efter folketings‐beslutning1og via kontrol‐rapporter omkring dumpningssagerne i Atlanterhavet. I alt fremkommerdervedoplysningomopmod80forskelligekemiske,overvejendeorganiskebestanddele,somf.eks.:klorfenoler, fenoler, alifatiske og aromatiske kvælstofforbindelserknyttet til produktionen afsulfon‐amider,barbiturater,vitaminerm.v.Hertilkommerhjælpe‐ogaffaldsstoffersomf.eks.klorholdigeog1
Den 31. marts 1981 vedtogFolketingetet dagsordenforslag, der pålagde regeringen (Anker Jørgensen) at ’fåklarlagt … udslip fra depotet i klitterne … og i tilfælde af uacceptabel forurening at lade det fjerne’.
3
aromatiskeopløsningsmidler, jfr. tetra‐ og trichlorethylen (PER & TRI),såvel som biprodukter (vinyl‐chlorid)ogprocesaffaldm.m.,.Til dette må føjes et ukendt antalkemiske forbindelser, der somnedbrydnings‐og omdannelsespro‐dukterentenhidrørerdirektefraprocesludene,ellergennemåreneuundgåeligt‐menukontrolleretogukontrollabelt‐kanværedannetiklittensbådekemiskogbiologiskaktivemiljø.Afgodegrundeindgår mange af disseikke i fortegnelserne over identificerede stoffer, og under alle forhold er detkun en meget begrænset del af alle indholdsstofferne, der f.eks. som lægemidler eller nærings‐bestanddeleerkendtepåensådanmåde,atmankanvurderedemsom’harmløse’elleribedstefald’under omstændighederne ufarlige’ – således som det hidtil overvejende er sket. Det store antal erendnuidagikke,ellerkunutilstrækkeligttoksikologiskvurderede.Somhelhedmådebådesomkom‐ponenterogiblandingudenforaltvivlkarakteriseressommiljøfarlige,sundhedsmæssigtbetænkeligeellergiftige,herunderogsåetvistantalkræftkaldendeellerhormonforstyrrendestoffer.Indholdet af uorganiske forbindelser, som f.eks.almindelige kalium‐/natriumsalteo. lign. omtalessom betydeligt i de fleste lude. Bemærkelsesværdig er imidlertid mangelen på oplysninger omtungmetaller,somf.eks.bly,kobberogzink,deralleforekomiAtlanterhavsludene.Alligevelomtalesdeikkeiudtømningsperioden,ogdeglimrerstortsetvedderesfraværidemangeundersøgelses‐oganalyseprogrammer,deriårenedereftergennemføresiplantagen.Idenforbindelseerisærspørgsmåletomkviksølvinteressant.DetudgjordejoenbådekontroversielogkritiskbestanddelafGrindstedværketsforureningeriGrindsted‐VardeÅ‐systemet,inkl.KarlsgårdeSø.Pådirekteforespørgseloplyservirksomhedenimidlertidtidligt(f.eks.overforLandvæsenskommis‐sionen)blot,atmanjo’ikkeproducererorganiske,kviksølvholdigepesticider’.TilgengældindberettermanomudtømningerafvitaminB2‐procesludeudenantydningaf,atdissekanværeårsagtilkviksølv‐forurening, idet metallisk kviksølv fandt elektrolytisk anvendelse i netop denne produktion. På detpågældendetidspunkthardetværetkendt(ikkemindstnaturligvisforvirksomheden),atnetopdisselude har været en væsentlig kilde til de alvorlige kviksølvforureninger af Grindsted‐Varde Å, påsamme måde som de også har udgjort en del af baggrunden for de åbenbart gennem årtier’hemmeligholdte’kviksølvforgiftningerblandtvirksomhedensarbejdere.I eftertankens lys kan man antage, at netop dette forhold har haft betydning for vitamin B2‐produktionensoverflytningfrafabrikkeniGrindstedbytilkoncernensvirksomhediGrenåframidtenaf 1970’erne. Det ’forklarer’, at der kun i mindre grad findes kviksølv i de proceslude, der efterføl‐gendedumpesiAtlanterhavet2‐dvs.imodsætningtilbly,kobberogzink(seovenfor)‐ogdetgiveranledning til at spørge, om den til Grenå overførte vitamin B2‐produktioni realiteten betød, at detlykkedes forGV at fordele (eller måske helt overflytte til Grenå by)en praksis som gennem årtierhavde plaget Grindsted‐området. I Grenå resulterede flytningen ikke blot i en betydeligluftforurening, men virksomheden fik opfyldt et længe udtalt ønske om at kunne udlede dekontroversielle dele af Kærgaard‐spildevandet til havet, således som det skete ved etablering af en2
jfr. ”Sagen Grindsted Products” af Finn Bro-Rasmussen;Rapport over Dumpningerne i Atlanterhavetafgivet til Politimesteren i Århus i juli 1984
4
direktespildevandsudledningtilKattegat–etforholdGrenåikkevarforberedtpå,ogsomderforblevheftigtdiskuteretigennem1980’erne3.
Efterbeboerklageroglugtgenerblevgruberne(her:grube2?)efterbeboerklageri1960’erneoverdækketafetprimitivttrætag(pressefoto).
Undersøgelsernes–ogforsinkelsernes–tidI de 35‐50 år, som er gået siden Grindstedværket udtømte sit spildevand i Kærgaard plantage, harstoredeleafkemikalieindholdetbevægetsig.Medregnvandhardetivarierendeomfangbredtsigisandetnedmodundergrunden,ogmedgrundvandethardetbevægetsigmodstrandkantenogudihavstokken.Deteridagvurderingen,at•grubernes kemikalieindhold dermed har udviklet sig til en massiv, kompliceret forurening afsandmasserneietklit‐ogstrandområdepåca.35‐40haogmedenskønnetdybdeaf10‐25meterellermuligvismere,ogat•mellem15og20tonsblandings‐kemikalierårligtsiverudunderstrandkantenogopgennemhavbundenoverenbreddeaf800‐1200m,•med en forurening til følge af havvandet i en sådan grad, at økotoksikologiskevandkvalitetskriterier kan overskrides i et op til 2,5 km langt område langs kysten og iafstandeoptil200meterfrastrandkanten.Derfindesingenkonkretevurderingeroverhvorlangtiddenneudsivning,dereriklarmodstridmedgældende EU‐regler, kan forventes at ville fortsætte. Kvalitativt er det af et enkelt ingeniørfirmaskønnetatkunnestrækkesigover’mangeårtier‐måskesnarereårhundreder’.Igivetfalderdettenaturligvisafhængigafihvilkenudstrækningafværgeforanstaltningermåttebliveiværksat.3
Kommunalt rensningsanlæg blev først etableret for Grenå By omkring 1990 og derefter - og i øvrigt blevGrindstedværkets/Grindsted Products produktion af vitamin B2i slutningen af 1990’erne overtaget af det tyskekemikaliefirma Bayer, hvorefter produktionen blev indstillet.
5
Kendskabet til disse forhold er baseret på talrige udredninger og tidsmæssigt langstrakteundersøgelser, der er gennemført i tiden efter 1972 og – med afbrydelser‐frem til i dag.Undersøgelserneharstærktuhensigtsmæssigtvarieretbådeikarakterogintensitet,ogdeharveksletfra opklarende prøveboringer oglangstrakte udrednings‐ & overvågningsprogrammer tilindledendeentrepenør‐ og afværgeundersøgelser af mere eller mindre forpligtende art – tidsmæssigt iværksatførst afMiljøstyrelsen, senere af Ribe Amt (fra ca. 1995) eller nu senest af Region Syddanmark ifællesskabmedMiljøstyrelsen(fra2007).InitiativtilundersøgelsersynesaldrigatværeudgåetfraGV,ogdeerallegennemførtforoffentligemidler.Deterdogbemærkelsesværdigt,atdesomledietudvalgsarbejdeefterca.1980bleviværksatunder medvirken fra Grindstedværkets side, hvilket fra Miljøstyrelsens side i øvrigt skete under be‐standighenvisningtiludgifternesafholdelsesom’fællesanliggende’.Dennegensidighed‐ogf.eks.eneventueløkonomiskdele‐ordning‐blevdogdefinitivtafbrudti1988/89,dels•medhenvisningtilenjustitsministerielafgørelse,atGrindstedværketikkekunneretsforfølgesforovertrædelserafdumpningsbetingelserneiAtlanterhavet,fordidenoffentligemyndighed,dvs. Miljøstyrelsen, løbende havde forsømt at påtale en række (i øvrigt hyppige) regelover‐trædelserogulovligeforhold,ogdels•ved virksomhedens demonstrative, juridisk begrundedeafvisning af retsligt ansvar forkonsekvenserne af spildevandsudtømningerne i Kærgaard plantagen,idet man kunnepåberåbesig,atdissevarsketefterforudindhentettilladelseogihenholdtil‐iøvrigtukon‐trollerede‐løbendeaftaler.
Begyndendeoprensning.Først i september 2004, dvs. mere end 30 år efter folketingets oprindelige krav til regeringen,besluttedemiljøministerConnieHedegaard,atmiljøministerietisamarbejdemedRibeAmt–udenpånogenmådeatinddragegrundvandsforureningerneiGrindstedby–skulle•belyseforureningssituationeniKærgaardklitplantage,og•vurderedesundhedsmæssigeaspektervedbadning,opholdogfiskeriiområdet,samt•beskrivemulige,tekniskeafværgeforanstaltninger.EfternedlæggelsenafRibeAmtblevderi2007truffetyderligereaftalemellemministerietogRegionSyddanmark om del‐oprensning i Kærgaard plantage, en aftale der dog i øjeblikket er begrænsetsåledesat:1.Derkungennemføresensåkaldtkildereduktionigrubernenr.1og2.Detbetyder,atdissetogruberpåialtca.1.500m2åbnesforatfjerneoguskadeliggøredetegentlige,meniøvrigtretudefinerede slamlag umiddelbart under trædækket (dvs. i ca. 2‐4 meters dybde). Dette er –omendmedforsinkelser–stortsetgennemførtiløbetaf2008.2. Herefter er det hensigten, atgrundvandet under disse to gruber som en afværge‐foranstaltningskal forsøges oprenset. Metoder hertil skal dog først udvikles og enområdeafgrænsning skal fastlægges,hvilketindebærer, at denne ’indledende’ proces regnesatløbeoverdenæstkommende8år.
6
3.Dererdermedhverkentagetstillingtiloprensningafderesterendegrubernr.3‐6,ellertilensamlet grundvandsindsatsoverfor de enorme sandmasser i indtil 15‐20 meters dybdeunderialt35‐40haplantageareal.Derersåledeskuntaleomenyderstbegrænsetløsning,somindenfordeforurenedearealerkunved‐rører fjernelsen af de øvre lag fra 2 ud af 6 oprindelige udtømningsarealer, og derfor i praksis kunomfatter forsvindende mængderaf detotalt belastede sandmasser.Planer for eller konkrete løfteromenfortsættelseafoprensningsarbejdetsynesikkeatforeligge.Hertilkommer,atdeniværksatteaktivitet er planlagt med en vis selektiv vægt på klorerede kulbrinter, mens man i det målsatte op‐rensningsarbejdeikkepåsammemådeharvægtetdetstoreantalafforskelligartedeorganiskekvæl‐stofforbindelser,sulfa‐derivaterogaromatiskekulbrinter,dernetopkarakterisererdenkomplekseogusikresituationomkringKærgaard‐plantagen.Uanset de klorerede kulbrinters prioritering som kræftfaldende stoffer, forekommer dettebetænkeligt.Mangeafdeiøvrigtkendtestoffererividtomfangmedderesvarierendeopløselighedogbevægelighedspredtienstørredelafgrundvandsressourcen,ligesommangeafdemutvivlsomtviludvise større giftvirkning i havmiljøeti takt med, at stofbevægelsen reelt breder sig ud under hav‐stokken og derefter påvirker kystvandets bundfauna og biologiske aktivitet. Det er her tale om for‐hold,somkunundtagelsesvistsynesatindgåimyndighedernesovervejelser,mensomløbendeerbe‐kræftetvedmodelundersøgelserogberegninger.Betænkeligheden knytter sig imidlertid også til det utilstrækkelige overblik over ukendte nedbryd‐ningsprodukter, som er resultat af de kemiske omsætninger i sandmasserne, eller de uundersøgteenkeltstoffer, som præger forureningen. Det kom ikke mindst til udtryk, da man i sommeren 2007fandt, at der i betydeligt omfang forekom kviksølv i forureningsslammet i gruberne nr. 1 og 2.’Pludseligheden’ af dette fund præsenteredes som led i opfyldelsen af EU‐krav ved den officielleudlicitering af oprensningsopgaven og måtte derfor forklares som ’en 30‐årig forglemmelse’ ellermåske ’fortrængning’ – baseret på en næsten åbenlys uvilje mod at gribe ind overfor enså stor ogkompliceretsag,prægetafbådeøkonomiskuviljeogjuridiskusikkerhed.Det er derfor bemærkelsesværdigt, at fundet af kviksølv i gruberne nr.1 & nr.2 i 2007, endnu i dagikkeerfulgtopafenundersøgelseforkviksølviogomkringdeøvrigegrubernr.3,4,5&6,tiltrodsfor, at produktionen af Vitamin B2(og dermed udtømning af kviksølvholdige proceslude) har væretaktivheltoptiludtømningernesophøri1973.Dette er baggrunden for, at der somled i udarbejdelsen af nærværende redegørelseer udført enenkelt,særskiltprøvetagningfraslamlagetigrubenr.6,dvs.densidstlukkedeogiøvrigtdenstørsteaf alle gruberne4. Resultatet heraf var, atkviksølv blev fundet i indhold op til 140 mg Hg pr. kg TS,4
Prøvetagningen er gennemført d. 3.juni 2008 af undertegnede i samarbejde med civiling. Flemming Davidsen,DN, Varde Lokalafdeling og civilingeniør Søren Gabriel (begge miljøteknisk sagkyndige) ved boring til 2-3meters dybde, dvs. til slamlaget umiddelbart under ’trædækket’ i det centrale område af grube nr. 6. Analysere-sultatet er rapporteret af Højvang Miljølaboratorium d. 12.06.2008.
7
hvilket‐uagtetatdeterlavereenddetafmyndighedernerapporteredeindholdigruberne1&2–erumiskendeligttegnpå,atkviksølvindgiksomkomponentideudtømtelude,ogiøvrigterdetbemær‐kelsesværdigtved,atdeter140×højereenddetunderjordforureningsforholdtolererede/tilladte.Dererdermedumiddelbarbegrundelsefor,atenkildereduktionigruberne3‐6erligesåvelbegrundetogpåtrængendesomtilfældeterfornr.1og2.
Samtidigt noteres det, at der ved den nævnte prøvetagning i grube nr. 6‐som analysereference‐yderligereblevanalyseretforklorholdigekulbrinterogIkke‐flygtigtorganiskkulstof.DerblevhervedfundetsåvelTCE(optil1510mg/kgTS)ogNVOC(optil85.000mg/kgTS),hvilketistørrelsesordenerikkeadskillersigfradeindhold,derergrundlagetfordengennemførtebortgravningafslamlageneibeggegrubernenr.1ognr.2.
Afsluttendebemærkninger.MåltsomkemikaliebelastningerforureningenafKærgaardplantageudensammenligningDanmarksstørste,oguagtetdensplaceringietrelativtødeklitområdeveddenjyskevestkyst,mådenogsåpåinternationaltniveauregnesblandtdemarkantstore.Samtidigerdetværdaterindre,atmensmanmed nutidens øjne naturligvis må undre sig over den ligegyldighed overfor naturværdier, hvormeddenblevskabt,såerdetteenundren,deralleredekunnekommetiludtryk,mensforureningenvarunderudviklingogvækst.Talrige er de beboerklager og meldinger om kemikalielugt, misfarvninger i den brede sandstrandforanklittenogskaderpåsaltvandsfaunaen,derudvikledesigalleredeislutningenaf1950’erne,ogsomi1963viaembedslægerapporteringtildecentralemyndighederførtetilbadeforbudogopstilling
8
afdeførsteadvarselsskilte.Menafstandentildissemyndighederogtildepolitisktoneangivendevardogforstor,ligesomvægtenvarbetydelig,nårdenforurenendevirksomhedmagtfuldt,men–somdetskullevisesig–stortsetdækningsløstforsikrede’atvillebidragetilløsningafproblemerne’,resp.’bedre på forholdene’. Der var pression under stadig hensyntagen til virksomhedens betydning forsamfundsøkonomien, og detvar regelen mere end undtagelsen, at forureningen fortsatte ligeindtilennymidlertidigløsning‐ogsåuacceptabel?‐varfundet.I 1980’erne forsøgte individuelle folketingspolitikere på ny at skabe ’interesse’ for sagen – medskamrødmendrivendeoverkinderneogvredenudtryktiord.Menreeltaccepteredemantrodsalt,atdetforurenedeområdevarblevetefterladtudenyderligereoprensning,kunoverdækketafettyndtbræddeloftoget2metertyktsandlagvedklitdirektoratetsforanstaltning.Manfastholdt–somdetersket indtil denne dag‐de trufne beslutninger som uundgåelige, og bestræbte sig for at dæmpekritikken over tingenes tilstand i relation til den ’umiddelbare risiko for mennesker’. Og dermedundlodmanstortsetattagestillingtilnaturværdiernesforringelseiklitområdet,inkl.deforventelige,mentilstadigheduundersøgteskadevirkningerpåf.eks.havmiljøet–ogligeledesudeninddragelseafdensamtidigebelastningafgrundvandsreserverneomkringGrindstedby.Når henses til begrænsningerne af den nu iværksatte kildereduktion og de efterfølgende,utilstrækkelige afværgeforanstaltninger synes det således, at det danske samfund fortsat læggermerevægtpåatacceptereegendårskabogatskjulesinmangelpåcivil‐courage,endpåatafsættemidlertilatkorrigereegnefejlslagnedispositioner.FinnBro‐Rasmussen
9
