Hospitalsspildevand og overløb fra kloakker

I forbindelse med samråd 27. maj 2009 om hospitalsspildevand var der en drøftelse om overløb frakloakker, herunder risikoen for udledning af urenset hospitalsspildevand ved overløb. By- og Land-skabsstyrelsen har som opfølgning herpå udarbejdet dette notat vedrørende overløb generelt samtom risikoen for udledning af urenset hospitalsspildevand.Overløb genereltDanske kloakker er etableret efter to forskellige principper, hhv. fælleskloak og separatkloak.I fælleskloakker afledes regnvand/overfladevand og spildevand i samme rør til renseanlæg.I separatkloakker afledes spildevand separat til renseanlæg og regnvand/overfladevand udle-des lokalt, evt. via regnvandsbassin.Når der kommer kraftige regnskyl, er fælleskloakker indrettet med lokale overløb, idet det vil væremeget dyrt, hvis alt regnvand skulle afledes til renseanlæg, og det vil ligeledes ikke være hensigts-mæssigt for funktionen af renseanlæg, hvis al overfladeafstrømning under ekstrem regn ledes gen-nem renseanlægget. Der findes i alt i Danmark ca. 5.000 lokaliteter med sådanne overløb. Ca.halvdelen af det danske kloakerede areal er fælleskloakeret.Overløb er placeret både i oplande til vandløb, søer og kystvande. Gennem en længere årrække erder løbende sket udbygning af fælleskloakker med bassiner for at reducere påvirkninger fra over-løb. Selv om der sker udbygning med bassiner, vil der dog stadig være overløb i ekstreme regnsi-tuationer. Enkelte kommuner (fx Aalborg) arbejder efter at få separeret alt spildevand, hvilket doger meget dyrt, medfører meget omfattende gravearbejder og vil tage lang tid at få gennemført.Der er ikke nationale krav til overløbshyppigheder, disse skal fastlægges konkret for hvert overløb.Der fastlægges ikke krav til længder af overløbshændelser, ligesom der ikke stilles krav om regi-strering af længderne af hændelserne. Krav til overløb baseres normalt på modelberegninger, hvorder simuleres regnhændelser og disses hydrauliske belastning af afløbssystemerne. Kommunerneregistrerer i nogle tilfælde overløb og længderne af hændelserne.Hvor længe der vil være påvirkning af et vandområde efter en overløbshændelse afhænger helt afde lokale strømforhold og fortyndingsforhold.Normalt vil vandløbs- og søoplande være de mest forureningsfølsomme. Kloakker og bassiner erderfor dimensioneret til at sikre, at overløbshyppighederne her er relativt lave. For vandløb regule-res overløb primært af hensyn til organisk stof i vandløbene, sekundært for indhold af fosfor isøoplande.

Ved kystvande kan der dimensioneres så overløbshyppigheder kan være større, da vandområder,hvortil der udledes, er mere robuste. Overløb til kystvande reguleres primært af hensyn til muligebadevandslokaliteter og ud fra æstetiske hensyn.Overløb og badevandHvor der er overløb til eller i nærheden af kystvand (eller søer), der er udlagt som badelokalitet,skal overløbshyppighed fastlægges således, at badevandskvaliteten kan opfyldes for badevandslo-kaliteten.Eksempelvis har Københavns kommune en målsætning om, at stort set alt kystvand skal have ba-devandskvalitet. Dette er en rent kommunalt fastsat målsætning, og for at leve op til denne erkommunen i gang med investeringer i udbygning af bassiner mv. for af størrelsesorden 1,2 mia. kr.i anlægsinvesteringer.Hvis der konstateres forurening i badevandet eller badeområdet, er det kommunalbestyrelsen, somskal tage sig af dette. Regler vedrørende badevand og badeområder fremgår bl.a. af bekendtgørel-se nr. 165 af 23/02/2009. Det er kommunalbestyrelsen, som fører tilsyn med badevand. Kommu-nalbestyrelsen kan efter samråd med Sundhedsstyrelsen nedlægge forbud mod badning eller fra-råde badning i området.Badesæsonen i Danmark er fra 1. juni til 1. september.Forhold til de kommende vandplanerDer forventes i de kommende vandplaner krav til en reduktion af overløb, primært i vandløb ogsøoplandene af hensyn til økologisk kvalitet for vandløb og søer.I tilfælde hvor overløb påvirker badelokaliteter, så badevandskrav ikke kan opfyldes, skal kommu-nerne i de handleplaner og revisioner af spildevandsplaner, der skal udarbejdes som opfølgning påvandplanerne, tage konkret stilling til de nødvendige initiativer. Disse tiltag skal generelt væreiværksat inden udgangen af 2012.Mulighed for at stille skærpede krav til kommunerneMed de kommende nationale vandplaner forventes der stillet skærpede krav til kommunerne og derer sat frister for opfyldelse af mål for vandkvalitet af overfladevand, herunder for udlagte bade-vandslokaliteter. Overløbshyppigheder fastlægges mest omkostningseffektivt i forhold til de konkre-te vandområders følsomhed.Statens miljøcentre fører tilsyn med de kommunale overløb. Hvis er overløb vurderes ikke at væremiljømæssigt acceptable, kan tilsynsmyndigheden påbyde skærpede krav.Overløb og hospitalsspildevandI forhold til hospitalsspildevand kan det oplyses, at der er en risiko for, at hospitalsspildevand udle-des urenset i forbindelse med overløb fra kloakker som følge af kraftig nedbør.En reduktion af overløb til vandløb og søer som forventet med vandplanerne må forudses at bidra-ge til at reducere udledningen af medicinrester fra hospitalsspildevand via offentlig kloak og over-løb.Handlingsplanen for hospitalsspildevand lægger op til at begrænse udledning af medicinrester medspildevandet til offentlig kloak. Indsatsen vil ske gennem en øget opmærksomhed på de krav,

kommunen stiller i tilslutningstilladelserne, herunder tekniske løsninger som forrensning af spilde-vandet, inden det afledes fra hospitalet. Dette vil også bidrage til at reducere udledning af medicin-rester via overløb.By- og Landskabsstyrelsen har derudover ultimo 2008 igangsat et projekt, der skal identificere deteknologiske forhold og indretninger af overløb, der har betydning for udledning af forurenende stof-fer til vandmiljøet. Projektet er således ikke specifikt rettet mod udledning af medicinrester i spilde-vand, men er relevant i forhold til, at en generel mindskelse af overløb også vil sikre en mindskelseaf urenset hospitalsspildevand i overløbsvandet.

Notat

Hospitalsspildevand og overløb fra kloakker