Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Christiansborg

J.nr. MST-705-00046

1240 København K

 

  

Den 31/10 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

./.

 
Til udvalgets orientering fremsendes hermed udkast til bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer. Bekendtgørelsen sendes i ekstern høring i nærværende uge (uge 44).

 

Som det fremgår af bekendtgørelsesudkastet, vælges der i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 7, en anden fordeling end DUT for så vidt angår betaling for den kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer.

 

Der er opnået enighed blandt de største repræsentanter af producenter om, at selve fordelingsopgaven, herunder dialogen med kommunerne om indsamling, pris herfor, indsamlingsprocent mv., skal ligge i det allerede eksisterende WEEE-System (kommende Dansk Producentansvarssystem) i et såkaldt forhandlingsudvalg. På denne måde undgås oprettelse af endnu en enhed, hvor konkurrencemæssigt følsomme oplysninger skal overgives til, og i stedet anvendes et eksisterende, velfungerende system, hvor producenterne er repræsenteret i bestyrelsen og i det kommende forhandlingsudvalg. Det er således Dansk Producentansvarssystem der på vegne af producenterne kan indgå aftale med kommunerne om fordeling af afgiften. Det forventes, at der indgås aftale om en fordeling til kommunerne i forhold til kommunernes reelle udgifter til indsamling af udtjente bærbare batterier.

 

Både kommunernes og producenternes interesser tilgodeses på denne måde mest muligt, hvilket jeg synes er den bedste løsning for alle parter og for miljøet.

 

Jeg forventer, at bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. januar 2009, som planlagt.

 

 

 

                      Troels Lund Poulsen          /

                                                                                       Kristoffer Slottved