Forslag tilLov om havstrategi1Kapitel 1Formål og anvendelsesområde§ 1.Loven har til formål at fastlægge rammerne for de foranstaltninger, der skal til for at opnå elleropretholde en god miljøtilstand i havmiljøet.Stk. 2.Miljøministeren udarbejder havstrategier, der skal sikre:1) en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer,2) at de marine økosystemers evne til at håndtere menneskeskabte forandringer ikke bringes ifare og,3) at de samlede påvirkninger fra menneskelige aktiviteter holdes inden for niveauer, der erforenelige med opnåelsen af en god miljøtilstand.§ 2.Loven omfatter danske havområder på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner somvist i bilag 1, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Loven finder ikke anvendelse på havområder, der strækker sig ud til 1 sømil uden forbasislinjen, i det omfang de er omfattet af lov om miljømål mv. for vandforekomster oginternationale naturbeskyttelsesområder.Stk. 3.Loven omfatter ikke aktiviteter, der alene tjener forsvarsformål eller den nationalesikkerhed.Kapitel 2Havstrategier§ 3.Miljøministeren udarbejder havstrategier for havområderne i Nordsøen og Østersøen.Stk. 2.Ministeren kan bestemme, at havområderne underopdeles.Stk. 3.Havstrategierne skal samordnes med de lande, som Danmark deler havregioner med.

Basisanalyser§ 5.Basisanalyserne udarbejdes på baggrund af bilag 2 og skal indeholde:1) Væsentlige egenskaber og karakteristika og nuværende miljøtilstand, som omfatter defysisk-kemiske egenskaber, habitattyper, biologiske egenskaber og hydromorfologi.2) Væsentlige påvirkninger, herunder fra menneskelige aktiviteter, der omfatter de forskelligepåvirkningers kvalitative og kvantitative sammensætning og mærkbare tendenser, devigtigste kumulative effekter og synergivirkninger og tager hensyn til relevante analyser, derer udarbejdet i medfør af gældende lovgivning.3) En samfundsøkonomisk analyse af havområdernes udnyttelse og af omkostningerne ved enforringelse af havmiljøet.Beskrivelse af god miljøtilstand§ 6.På baggrund af basisanalyserne og bilag 2 og 3 beskrives god miljøtilstand for havområderne iNordsøen og Østersøen.Fastsættelse af miljømål§ 7.På baggrund af basisanalyserne og bilag 2 og 4 fastsættes miljømål og dertil knyttedeindikatorer med henblik på at opnå god miljøtilstand i havområderne i Nordsøen og Østersøen.Stk. 2.Ved fastsættelsen af miljømål og indikatorer skal der tages hensyn til miljømål, der erfastsat efter anden lovgivning eller internationale aftaler. Det skal sikres, at miljømålene erindbyrdes forenelige, og at der så vidt muligt tages hensyn til grænseoverskridende påvirkninger ogforhold.Overvågningsprogrammer§ 8.På baggrund af basisanalyserne, miljømålene og bilag 2 og 5, skal der udarbejdes oggennemføres overvågningsprogrammer med henblik på en løbende vurdering af miljøtilstanden ihavområderne i Nordsøen og Østersøen.Indsatsprogrammer§ 9.På baggrund af basisanalyserne, miljømålene og bilag 6 fastlægges de foranstaltninger, der skaltræffes for at opnå eller opretholde god miljøtilstand i Nordsøen og Østersøen i indsatsprogrammer.Stk. 2.Indsatsprogrammerne omfatter geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der bidrager tilsammenhængende og repræsentative net af beskyttede havområder, og som i tilstrækkelig graddækker mangfoldigheden i de enkelte økosystemer.Stk. 3.Der skal ved udarbejdelsen af indsatsprogrammerne tages hensyn til de virkninger, dissekan have på andre landes havområder.

Undtagelser§ 10.Kan miljømålene eller den gode miljøtilstand ikke opnås ved foranstaltninger fastlagt iindsatsprogrammerne, skal disse indeholde en beskrivelse af de dele af havområderne, hvormiljømålene eller den gode miljøtilstand ikke kan opnås på grund af:1) handlinger eller undladelser, som danske myndigheder ikke er ansvarlige for,2) naturlige årsager,3) force majeure, eller4) ændringer eller forandringer af havområdets fysiske karakteristika på grund afforanstaltninger truffet af hensyn til overordnede samfundsinteresser, der tillægges størrevægt end disse miljøpåvirkninger, herunder eventuelle grænseoverskridende påvirkninger.Stk.2.Hvor naturlige forhold umuliggør en forbedring af dele af havområders tilstand inden fortidsfristen, skal indsatsprogrammerne indeholde en beskrivelse heraf.Stk. 3Ved anvendelse af undtagelserne skal indsatsprogrammet forelægges EU-Kommissionen førdet vedtages.Kapitel 3Havstrategiernes tilvejebringelse§ 11.Miljøministeren offentliggør forslag til basisanalyser, beskrivelser af god miljøtilstand,fastsættelse af miljømål og dertil knyttede indikatorer, overvågningsprogrammer ogindsatsprogrammer. Ved offentliggørelsen oplyser ministeren om indsigelsesfristen, jf. stk. 3.Forslagene skal være offentligt tilgængelige.Stk. 2.Samtidig med offentliggørelsen efter stk. 1 sendes forslagene til statslige, regionale ogkommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslagene.Stk. 3.Fristen for fremsættelse af indsigelser er otte uger regnet fra den dag, hvor forslagene eroffentliggjort.§ 12.Efter udløbet af fristen i § 11, stk. 3, træffer miljøministeren afgørelser om basisanalyser,beskrivelser af god miljøtilstand, fastsættelse af miljømål og dertil knyttede indikatorer,overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer.Stk. 2.Hvis der i forbindelse med afgørelser efter stk. 1 foretages væsentlige ændringer, kanministeren ikke træffe afgørelse om de enkelte dele af havstrategierne, før eventuelle berørte parterhar haft lejlighed til at udtale sig. Ministeren fastsætter frist herfor. Hvis ændringerne er såomfattende, at der reelt foreligger nye forslag skal procedurerne i § 11 følges.Stk. 3.Ministeren offentliggør afgørelser efter stk. 1. Ved offentliggørelsen skal der givesklagevejledning, herunder oplysning om klagefrist. Afgørelserne skal være offentligt tilgængelige.Kapitel 4Revision af havstrategierne§ 13.Miljøministeren reviderer basisanalyser, beskrivelser af god miljøtilstand, fastsættelse afmiljømål og dertil knyttede indikatorer, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer hvertsjette år.Stk. 2.Der kan til enhver tid udarbejdes ændringer af de enkelte dele af havstrategierne.

Stk. 3.Ved udarbejdelse af og afgørelser om ændringer finder reglerne i § 11 og § 12anvendelse.Kapitel 5Administrative bestemmelser§ 14.Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efterforhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, deri denne lov er tillagt ministeren.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet ihenhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelser ikke skal kunne påklages.Stk. 3.Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en andenstatslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøveefter stk. 1.§ 15.Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om:1) Basisanalyser, herunder om analysemetoder og metodiske standarder m.v.2) Beskrivelser af god miljøtilstand, herunder om hvilke kriterier og metodiske standarder, derskal anvendes ved beskrivelserne.3) Fastsættelse af miljømål.4) Overvågningsprogrammer, herunder om specifikationer og metodiske standarder forovervågningen.5) Indsatsprogrammer.§ 16.Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger tilopfyldelse af lovens formål.Stk. 2.Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, derindgås i henhold til stk. 1.Stk. 3.Miljøministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for gennemførelsen her i landetaf Det Europæiske Fællesskabs forordninger, direktiver og beslutninger vedrørende forhold, der eromfattet af denne lov.§ 17.Statslige, regionale og kommunale myndigheder er ved udøvelse af beføjelser i medfør aflovgivningen bundet af de enkelte dele af havstrategierne.Klage[§ 18.Afgørelser truffet efter § 11 og § 12 kan påklages til Natur- og miljøklagenævnet for så vidtangår spørgsmål om tilvejebringelse af havstrategier.]2§ 19.Klageberettiget er følgende:1) Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.2) Offentlige myndigheder.3) Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur ogmiljø.2

4) Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentligerekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.5) Erhvervsorganisationer, der varetager interesser inden for lovens område.Stk. 2.Ved klage efter stk. 1, nr. 3, 4 og 5 kan klagenævnet kræve, at foreningerne ellerorganisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter.§ 20.Klage skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at basisanalyser, beskrivelser af godmiljøtilstand, fastsættelse af miljømål og dertil knyttede indikatorer, overvågningsprogrammer ogindsatsprogrammer er offentliggjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag,forlænges fristen til den følgende hverdag.Stk. 2.Klage indgives til miljøministeren, der sender klagen til klagenævnet, jf. § 18, ledsaget afden påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.§ 21.En klage har ikke opsættende virkning med mindre klagenævnet bestemmer andet.Kapitel 6Ikrafttræden m.v.§ 22.Følgende tidsfrister er gældende for udarbejdelsen af havstrategier, som beskrevet i kapitel 3:1) Basisanalyserne skal foreligge senest den 15. juli 2012.2) Beskrivelserne af god miljøtilstand skal foreligge senest den 15. juli 2012.3) Miljømålene skal være fastsat senest den 15. juli 2012.4) Miljøministeren offentliggør senest den 31. december 2013 relevante oplysninger om deområder, der er omhandlet i § 9, stk. 2.5) Overvågningsprogrammerne opstilles og gennemføres senest den 15. juli 2014.6) Indsatsprogrammerne udarbejdes senest den 31. december 2015.7) Indsatsprogrammerne iværksættes senest den 31. december 2016.§ 23.Loven træder i kraft den 15. juli 2010.§ 24.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

—Fremherskende habitattype(r) i havbund og vandsøjle med en beskrivelse af de karakte-ristiske fysiske og kemiske forhold såsom dybde, vandtemperaturforhold, strømme ogandre vandbevægelser, salinitet, havbundens struktur og lagssammensætning—Udpegning og kortlægning af særlige habitattyper, navnlig typer, der er anerkendt ellerudpeget som værende af særlig videnskabelig interesse eller af interesse for den biologiskemangfoldighed i henhold til fællesskabslovgivningen (habitat- og fugledirektivet) ellerinternationale konventioner—Habitater i områder, der er væsentlige på grund af deres karakteristika, beliggenhed ellerstrategiske betydning. Dette kan omfatte områder, der er udsat for intense eller specifikkemiljøbelastninger, eller områder, der bør have en specifik beskyttelsesordning.

—En beskrivelse af de biologiske samfund, der er knyttet til de fremherskende habitater ihavbund og vandsøjle. Dette omfatter oplysninger om planteplankton- og dyreplankton-samfund, herunder arter samt sæsonbetinget og geografisk variabilitet—Oplysninger om dækfrøede planter, makroalger og bundens hvirvelløse fauna, herunderartssammensætning, biomasse og variabilitet på års- og årstidsbasis—Oplysninger om fiskebestandenes struktur, herunder deres tæthed, udbredelse og alders/størrelsesfordeling—En beskrivelse af populationsdynamikken, det naturlige og faktiske udbredelsesområdesamt status for marine pattedyrarter og krybdyrarter, der forekommer i havregionen ellersubregionen—En beskrivelse af populationsdynamikken, naturligt og faktisk udbredelsesområde samtstatus for havfuglearter, der forekommer i havregionen eller subregionen—En beskrivelse af populationsdynamikken, naturligt og faktisk udbredelsesmåde samtstatus for andre arter, der forekommer i havregionen eller subregionen og er omfattetaf fællesskabslovgivning eller internationale aftaler—En opgørelse over tidsmæssig forekomst, tæthed og rumlig udbredelse af ikke-hjemme-hørende, eksotiske arter, eller, hvor det er relevant, genetisk distinkte former af hjemme-hørende arter, der findes i havregionen eller subregionen.

Tabel 2Miljøbelastninger og påvirkninger—Tildækning (f.eks. med menneskeskabte strukturer eller ved klapning)—Befæstning (f.eks. med permanente anlæg)Fysisk skade—Ændringer i tilsiltning (f.eks. udløb fra rørledninger, øget afstrømning og opmudring/klapning)—Afskrabning (f.eks. påvirkning af havbunden ved erhvervsfiskeri, sejlads, opankring)—Selektiv udvinding (f.eks. ved udforskning og udnyttelse af levende og ikke-levenderessourcer på havbund og i undergrund)Andre fysiskeforstyrrelser—Undervandsstøj (f.eks. fra skibsfart, akustisk undervandsudstyr)—Affald i havet—Væsentlige ændringer i temperaturforhold (f.eks. ved udløb fra kraftværker)—Væsentlige ændringer i salinitetsforhold (f.eks. ved faste anlæg, der hæmmer vandbevæ-gelser, og vandindvinding)—Tilførsel af syntetiske forbindelser (f.eks. prioriterede stoffer, omhandlet i direktiv2000/60/EF, der har betydning for havmiljøet, såsom pesticider, antibegroningsmidler,lægemidler, f.eks. ved tab fra diffuse kilder, forurening fra skibe, atmosfærisk deposition)og biologisk aktive stoffer—Tilførsel af ikke-syntetiske stoffer og forbindelser (f.eks. tungmetaller og kulbrinter, f.eks.ved forurening fra skibe, efterforskning efter og udnyttelse af olie, gas og mineraler,atmosfærisk deposition, tilførsel fra floder)—Tilførsel af radionukliderSystematisk og/ellerforsætlig udledning afstofferTilsætning afnæringsstoffer ogorganiske stoffer—Tilførsel af andre stoffer i fast, flydende eller luftformig tilstand som følge af en syste-matisk og/eller forsætlig udledning heraf i havmiljøet, som er tilladt i henhold til andenfællesskabslovgivning og/eller internationale konventioner—Tilførsler af gødningsstoffer og andre kvælstof- og fosforrige stoffer (f.eks. fra punkt-kilder, og diffuse kilder, herunder landbrug, akvakultur, atmosfærisk deposition)—Tilsætning af organisk materiale (f.eks. udledning fra kloakker, fiske- og skaldyrsopdrætog tilførsel fra floder)—Tilførsel af mikrobielle patogener—Indførelse af ikke-oprindelige arter og flytninger—Selektiv udtagning af arter, herunder tilfældige fangster af ikke-målarter (f.eks. vederhvervs- og fritidsfiskeri)

1) Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter svarer tilde fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold.2) Ikke-hjemmehørende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrer økosystemerne inegativ retning.3) Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt ligger inden for sikre biologiske grænserog udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.4) Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer med normal tæthed ogdiversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed og opretholdelse af arternes fuldereproduktionsevne.5) Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelseaf økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden.6) Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at isærbentiske økosystemer ikke påvirkes negativt.7) Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i negativ retning.8) Koncentrationer af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører forureningsvirkninger.9) Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt i fællesskabslovgivningeneller andre relevante standarder.10) Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet.11) Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet i negativretning.For at beskrive en god miljøtilstand i en havregion eller subregion som omhandlet i artikel 9, stk. 1, skal medlemsstaternetage hensyn til hver af de kvalitative deskriptorer, der er opført på listen i dette bilag, med henblik på at identificere dedeskriptorer, der skal anvendes til at beskrive en god miljøtilstand for den pågældende havregion eller subregion. Hvis enmedlemsstat mener, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende én eller flere af disse deskriptorer, forelægger denKommissionen en begrundelse som led i underretningen i medfør af artikel 9, stk. 2.

1) Tilstrækkelig dækning af de elementer, der karakteriserer havområder henhørende under medlemsstaternes over-højhed eller jurisdiktion inden for en havregion eller subregion.2) Behov for a) ud fra definitionen af en god miljøtilstand at fastsætte mål, hvis opfyldelse resulterer i en ønskettilstand, b) at fastsætte målbare mål og dertil knyttede indikatorer, der kan kontrolleres og vurderes, og c) at fastsætteoperative mål, der refererer til konkrete gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at understøtte opfyldelsen afmålene.3) Specifikation af den miljøtilstand, der skal opnås eller opretholdes, og formulering af denne tilstand i form afmålbare egenskaber ved de elementer, der karakteriserer en medlemsstats havområder inden for en havregioneller subregion.4) Målene skal være forenelige og ikke i modstrid med hinanden.5) Specifikation af de ressourcer, der er nødvendige for at opfylde målene.6) Formulering af mål og en tidsplan, herunder eventuelle midlertidige mål, for opfyldelsen af disse.7) Specifikation af indikatorer, der kan benyttes til at overvåge fremskridt og støtte beslutningstagningen med henblikpå målopfyldelsen.8) Om nødvendigt specificeres referencepunkter (mål- og grænsereferencepunkter).9) Behørig hensyntagen til økonomiske og sociale forhold i forbindelse med fastlæggelsen af mål.10) Undersøgelse af den række miljømål med dertil knyttede indikatorer samt grænse- og målreferencepunkter, der erfastlagt i lyset af de i artikel 1 omhandlede generelle miljømål, med henblik på at vurdere, om opfyldelsen af målenevil føre til, at havområderne under en medlemsstats overhøjhed eller jurisdiktion inden for en havregion når denønskede tilstand.11) Overensstemmelse mellem miljømålene og de mål, som Fællesskabet og dets medlemsstater har forpligtet sig til atopfylde i henhold til relevante internationale og regionale aftaler, under anvendelse af de mål, der er mest relevantefor den pågældende havregion eller subregion for at nå de miljømålsætninger, der er fastsat i artikel 1.12) Efter fastsættelsen af miljømålene og indikatorerne bør de sammenholdes med de generelle miljømål, der eromhandlet i artikel 1, med henblik på at vurdere, om opfyldelsen af miljømålene vil føre til, at havområdernenår den ønskede tilstand.

1) Der må fremlægges oplysninger med henblik på en vurdering af miljøtilstanden af afstanden til og fremskridtenehen imod en god miljøtilstand i overensstemmelse med bilag III og med de kriterier og metodiske standarder, derskal defineres i henhold til artikel 9, stk. 3.2) Der må tilvejebringes oplysninger, som gør det muligt at udvælge egnede indikatorer for de miljømål, der eromhandlet i artikel 10.3) Det må sikres, at der tilvejebringes oplysninger, som gør det muligt at vurdere virkningerne af de i artikel 13 nævnteforanstaltninger.4) Konstateres der afvigelser fra den ønskede miljøtilstand, må der indføjes aktiviteter, der gør det muligt at finde fremtil årsagen til forringelsen og dermed til, hvilke afhjælpende foranstaltninger der eventuelt bør træffes for at vendetilbage til en god miljøtilstand.5) Der må fremlægges oplysninger om kemisk forurening i arter bestemt til konsum fra områder med erhvervsfiskeri.6) Der må indføjes aktiviteter, der kan bekræfte, at de afhjælpende foranstaltninger resulterer i de ønskede ændringerog ikke i uønskede bivirkninger.7) Der må indsamles oplysninger på havregionsniveau eller subregionsniveau i overensstemmelse med artikel 4.8) Det må sikres, at fremgangsmåden ved vurdering og vurderingsmetoderne er indbyrdes sammenlignelige inden forog mellem havregioner og/eller subregioner.9) Der må udarbejdes tekniske specifikationer og standardovervågningsmetoder på fællesskabsplan for at gøre oplys-ningerne sammenlignelige.10) Der må så vidt muligt sikres overensstemmelse med eksisterende programmer udarbejdet på regionalt og interna-tionalt niveau, så programmerne bliver sammenhængende og dobbeltarbejde undgås, under anvendelse af deretningslinjer for overvågning, der er mest relevante for den pågældende havregion eller subregion.11) Som en del af den indledende vurdering, jf. artikel 8, må der indføjes en vurdering af væsentlige ændringer imiljøforholdene og om nødvendigt nye og opdukkende problemer.12) Som en del af den indledende vurdering, jf. artikel 8, må de i bilag II anførte relevante elementer, herunder deresnaturlige variabilitet, medtages, og fremskridtene i retning af opfyldelsen af miljømålene fastsat i henhold tilartikel 10, stk. 1, må i givet fald evalueres under anvendelse af de fastsatte indikatorer og deres grænse- ellermålreferencepunkter.

1) Kontrol med input: forvaltningsforanstaltninger, der har indflydelse på det tilladte niveau af menneskelig aktivitet.2) Kontrol med output: forvaltningsforanstaltninger, der har indflydelse på det tilladte niveau af forstyrrelser i enøkosystemkomponent.3) Rumlig og tidsmæssig fordelingskontrol: forvaltningsforanstaltninger, der har indflydelse på, hvor og hvornår enaktivitet må finde sted.4) Foranstaltninger til koordinering af forvaltningen: redskaber, hvormed det sikres, at forvaltningen koordineres.5) Foranstaltninger til forbedring af sporingen af havforurening, hvor dette er muligt6) Økonomiske incitamenter: forvaltningsforanstaltninger, der giver brugerne af havøkosystemerne en økonomisk inter-esse i at agere på en måde, der bidrager til at opfylde målsætningen om en god miljøtilstand.7) Skadebegrænsnings- og genopretningsværktøjer: forvaltningsværktøjer, der fremmer genoprettelse af beskadigedekomponenter af havøkosystemer.8) Kommunikation, inddragelse af interessenter og oplysning af offentligheden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1 Formålet med lovforslaget1.2. Lovforslagets hovedindhold2. Baggrunden for lovforslaget2.1 Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabetshavmiljøpolitiske foranstaltninger (Havstrategidirektivet)2.1.1 Formålet med havstrategidirektivet2.1.2 Direktivets geografiske område2.1.3 Havstrategierne–tidsfrister2.1.4 Havstrategierne–forberedelse og indhold2.1.5 Offentlighedens inddragelse2.1.6 Undtagelser fra miljømål2.1.7 Geografiske beskyttelsesforanstaltninger2.1.8 Pilotprojekter2.1.9 Forholdet til ikke EU-aktører2.1.10 Rapportering til EU-Kommissionen2.1.11 Komitéretsakter2.2 Havstrategidirektivets sammenhæng med andre direktiver og internationale aftaler2.2.1 Natura-2000-direktiverne og vandrammedirektivet2.2.2 De regionale og globale havkonventioner3. Lovforslagets indhold3.1 Myndigheder3.2 Havstrategier3.2.1 Basisanalyser3.2.2 Beskrivelse af god miljøtilstand og fastsættelse af miljømål3.2.3 Overvågningsprogrammer3.2.4 Indsatsprogrammer3.2.5 Undtagelser fra miljømål3.2.6 Havstrategiernes retsvirkninger3.2.7 Offentlighedens inddragelse3.2.8 Administrative bestemmelser og klageadgang4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4.1 Staten4.2 Kommuner og regioner5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer mv.9. Sammenfattende skema

1. Indledning1.1 Formålet med lovforslagetFormålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger(havstrategirammedirektivet), (EU-Tidendenr. L 164 af 25/06/2008 s. 0019 - 0040).Direktivet trådte i kraft den 15. juli 2008 og skal være gennemført i medlemslandenes lovgivningsenest den15. juli 2010. I lovforslaget er det valgt at erstatte EU’s populærtitel ”havstrategiramme-direktivet” med populærtitlen ”havstrategidirektivet”.Havstrategidirektivet pålægger overordnet det enkelte medlemsland at udarbejde basisanalyser medbeskrivelse af tilstand og påvirkninger af de enkelte havområder, fastlægge mål for natur- ogmiljøtilstand med tilhørende indikatorer samt udarbejde indsats- og overvågningsprogrammer for atfastholde eller opnå god miljøtilstand for havet i 2020.Lovforslaget er udformet, så direktivnært som muligt. Det betyder bl.a., at lovforslaget aleneangiver rammerne for havstrategierne og ikke præciserer, hvad havstrategiernes ambitionsniveaumed hensyn til natur- og miljøbeskyttelsen skal være. Der vil i de kommende år blive truffetbeslutninger om ambitionsniveauet. Lovforslaget indeholder bemyndigelser til at miljøministerenkan udforme supplerende regler, når forudsætningerne for dette foreligger, bl.a. i form af tekniskeformater og metodiske standarder som resultat af komitéarbejdet.1.2. Lovforslagets hovedindholdMed lovforslaget præsenteres en ny lov om havstrategi, der danner rammerne for den danske retligeimplementering af havstrategidirektivet.Lovforslaget indeholder en pligt for miljøministeren til at udarbejde havstrategier, herunderbasisanalyser, beskrivelse af god miljøtilstand, fastsættelse af miljømål og dertil knyttedeindikatorer, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer. Lovforslaget beskriver nærmerekravene til havstrategiernes indhold og proceduren for udarbejdelsen. Lovforslaget indeholderendvidere en pligt for miljøministeren til at revidere havstrategiernes enkelte dele hvert sjette år.Det foreslås i lovforslaget, at miljøministeren til enhver tid kan udarbejde ændringer af de enkeltedele af havstrategierne. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere regler om de enkelte dele afhavstrategierne. Lovforslaget giver miljøministeren mulighed for at delegere de beføjelser, der ertillagt miljøministeren i lovforslaget. I praksis vil der ske delegation til By- og Landskabsstyrelsen.Lovforslaget giver regeringen mulighed for at indgå overenskomster med fremmede stater omfælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål og forpligter miljøministeren til at fastsættenærmere regler herom.Det foreslås i lovforslaget, at miljøministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige forgennemførelsen af direktiver og beslutninger vedrørende forhold der er omfattet af lovforslaget.

Lovforslaget indeholder bestemmelser om høring af offentligheden og klagebestemmelser medklagevejledning.Lovforslaget danner alene rammen for beskyttelsen af de danske havområder med henblik på atopnå eller opretholde god miljøtilstand. Det foreslås i lovforslaget at offentlige myndigheder vedudøvelsen af deres myndighedsopgaver er bundet af havstrategiernes enkelte dele. Det betyder, atmyndighederne er forpligtet til at gennemføre tiltag, der er nødvendige for at opnå de fastsættemiljømål i havstrategierne. Det betyder også, at de offentlige myndigheder skal sikre sig detfornødne hjemmelsgrundlag i sektorlovgivningen, der muliggør indgriben i konkrete lovligeigangværende aktiviteter.

2. Baggrunden for lovforslaget2.1 Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabetshavmiljøpolitiske foranstaltninger (Havstrategidirektivet)Havstrategidirektivet skaber en samlet reguleringsmæssig ramme, som på den ene side skal sikreeller genoprette økosystemerne i havet og på den anden side sikre den fortsatte bæredygtigeudnyttelse af havets ressourcer og tjenester. Havet er udsat for en række påvirkninger, som alleredei dele af de europæiske have truer strukturen og funktionerne af havets økosystemer. Det gælderbl.a. Nordsøen og Østersøen. Truslerne kommer fra en række aktiviteter, fx fiskeri og fiskeopdræt,olie- og gasudvinding, skibsfart, landbrug og udledninger af spildevand og miljøfarlige stoffer, ogeffekterne af disse forstærkes af klimaændringerne.Havstrategidirektivet er den EU-retlige opfølgning af det 6. miljøhandlingsprogram fra 2001 og dentematiske strategi for beskyttelse af havmiljøet, som EU-Kommissionen fremlagde i 2002(COM(2002)539). Dansk tilslutning til direktivet bygger på rammenotatet fra december 2006.Havstrategidirektivet udgør desuden miljødimensioneni EU’s maritime politik, jf.EU-Kommissionens blåbog (meddelelse) af 10. oktober 2007 KOM(2007) 575, om en integreret EU-havpolitik. Indtil videre er havstrategidirektivet den eneste retsakt, der indgår i opfølgningen påmiljødelen af den maritime politik.Direktivet er, ligesom Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabetsvandpolitiske foranstaltninger (i det følgende benævnt ”vandrammedirektivet”),Rådets direktiv92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (i det følgendebenævnt”habitatdirektivet”) og Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vildefugle(i det følgende benævnt ”fuglebeskyttelsesdirektivet”),et minimumsdirektiv, som tilladermedlemslandene at gennemføre strengere foranstaltninger eller gennemføre dem tidligere endfastlagt i direktivet.Direktivet indeholder en række af de samme elementer som indgår i miljømålsloven(Lovbekendtgørelse nr. 1028 af 20. oktober 2008 om miljømål mv. for vandforekomster oginternationale naturbeskyttelsesområder), som implementerer såvel vandrammedirektivet som deleaf habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Disse direktiver omtales nærmere nedenfor i

kapitel 2.2.1. Proceduren for udarbejdelse af havstrategierne adskiller sig imidlertid på væsentligepunkter fra proceduren for udarbejdelse af vand- og Natura 2000-planerne.Det langsigtede mål med havstrategidirektivet er at opnå en bæredygtig udvikling, hvor det sikres,at nutidige behov kan opfyldes uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed forat opfylde deres behov.På EU-plan tager arbejdet afsæt i 3 sammenhængende forhold:(1) Havet spiller en afgørende rolle for funktionen af jordens økosystemer, fx klima, vejr,vandkredsløb, føderessourcer og opretholdelse af biodiversitet.(2) Natur og miljø i Europas have forringes hurtigt i disse år.(3) Rammerne for forvaltningen af havene er utilstrækkelige.2.1.1 Formålet med havstrategidirektivetDirektivet etablerer en ramme inden for hvilken medlemslandene skal gennemføre de fornødneforanstaltninger for at opnå eller opretholde god miljøtilstand for havområder senest i 2020 ogdermed bidrage til en bæredygtig udvikling, jf. direktivets artikel 1.For at opfylde direktivets formål skal medlemslandene udarbejde og gennemføre havstrategier, derbygger på en økosystembaseret tilgang til en sammenhængende forvaltning af de menneskeligeaktiviteter.Havstrategierne skal således beskytte og forebygge forringelser af havmiljøet samt genoprettepåvirkede marine økosystemer. Strategierne skal endvidere reducere og forebygge forurening. Detskal dermed sikres, at der ikke sker væsentlige påvirkninger af eller opstår risici for den marinebiodiversitet, de marine økosystemer, menneskers sundhed eller den legitime, bæredygtigeanvendelse af havet. Havstrategierne skal udvikles i sammenhæng med andre politikker, aftaler oglovbestemmelser vedr. det marine miljø.2.1.2 Direktivets geografiske områdeDet fremgår af direktivets artikel 2, at direktivet omfatter alle havområder fra basislinjen og ud tilgrænsen for den økonomiske zone, som er under EU-medlemslandenes overhøjhed ellerjurisdiktion, herunder havbunden og undergrunden. Direktivet undtager dog lande og territoriernævnt i EF-traktatens bilag II. Heraf følger, at bl.a. det grønlandske havområde ikke reguleres afdirektivet. Ifølge EF-traktatens art. 299 er traktaten ikke gældende for Færøerne, hvilket betyder, atdirektivet heller ikke finder anvendelse i færøske farvande.Direktivet opdeler havet i regioner således, at de danske havområder hører under hhv. Østersøen ogdet nordøstlige Atlanterhav, og således at Kattegat sammen med Nordsøen tilhører det nordøstligeAtlanterhav, jf. direktivets artikel 4. Havområderne kan yderligere opdeles i forbindelse medimplementeringen af direktivet.

2.1.3 Havstrategierne–tidsfristerMedlemslandene skal udarbejde havstrategier for deres havområder efter en nærmere fastlagtproces, som omfatter følgende elementer og tidsfrister:15. juli 2010-Gennemførelse af direktivet i national lovgivning, jf. direktivets artikel 26, stk. 1.-Underretning af EU-Kommissionen om evt. underopdeling af havområderne. Opdelingen kanrevideres frem til 15. juli 2012, jf. direktivets artikel 26, stk. 1 jf. artikel 4, stk. 2 in fine.-Kriterier og metodiske standarder, som medlemslandene skal anvende ved fastlæggelsen af godmiljøtilstand, fastlægges i komitéprocedure på basis af direktivets bilag, jf. direktivets artikel 9,stk. 3.15. januar 2011- Indberetning af nationale ansvarlige myndigheder til EU-Kommissionen, jf. direktivets artikel 7,stk. 1.15. juli 2012-Basisanalyser med beskrivelser og vurderinger af miljøtilstand og påvirkninger samt ensocioøkonomisk analyse af havområdernes udnyttelse foreligger, jf. direktivets artikel 5, stk. 2,litra a, nr. i).-Beskrivelser af god miljøtilstand foreligger, jf. direktivets artikel 5, stk. 2, litra a, nr. ii).-Miljømål med tilknyttede indikatorer fastlægges, jf. direktivets artikel 5, stk. 2, litra a, nr. iii).31. december 2013-Offentliggørelse af oplysninger om geografiske beskyttelsesforanstaltninger, som vil kunneindgå i indsatsprogrammerne, jf. direktivets artikel 13, stk. 6.-Offentliggørelse af oplysninger om henvendelser til fællesskabet eller internationalesamarbejdsorganer med henblik på vedtagelse af foranstaltninger på områder, der forvaltes afdisse, jf. direktivets artikel 13, stk. 6.15. juli 2014-Opstilling og gennemførelse af overvågningsprogrammer, som er koordineret mellemhavområderne, jf. direktivets artikel 5, stk. 2, litra a, nr. iv). Specifikationer og standardmetoderfor overvågning og vurdering, der tager hensyn til eksisterende forpligtelser og sikrersammenlignelighed, er i en tidligere fase vedtaget gennem komitéprocedure.31. december 2015-Udarbejdelse af indsatsprogrammer, jf. direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, nr. i).31. december 2016

2.1.4 Havstrategierne–forberedelse og indholdSamlet består hver havstrategi af følgende elementer: (1) Basisanalyse, (2) beskrivelse af godmiljøtilstand for det konkrete havområde, (3) målsætninger med tilhørende indikatorer, (4)overvågningsprogram, og (5) indsatsprogram, jf. direktivets artikel 5, stk. 2, litra a og b.Direktivet indeholder en række bilag med nærmere specifikationer af forhold, der skal lægges tilgrund for udarbejdelsen af basisanalyser, beskrivelse af god miljøtilstand, fastsættelsen af miljømål,overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer.Alle bilagene kan ændres løbende i komitéprocedure som følge af den videnskabelige udvikling.Der kan endvidere i komitéprocedure fastlægges tekniske standarder og metoder til brug ved denpraktiske anvendelse af bilagene ved udarbejdelsen af havstrategierne.Listerne i direktivets bilag III, tabel 1 og bilag IV har vejledende karakter, hvilket betyder, at derkan prioriteres i listen, ligesom enkelte elementer vil kunne udelades, hvis en nærmere vurderingviser, at de ikke har betydning for natur og miljø i danske havområder. Der skal således foreligge enkonkret begrundelse for at vælge ikke at beskæftige sig med elementer i listerne.Komitéretsakter, hvori der fastlægges kriterier og metodiske standarder for elementerne i bilageneeller foretages ændringer som følge af den videnskabelige eller tekniske udvikling, vil havebindende virkning for Danmark.

2.1.5 Offentlighedens inddragelseDirektivets bestemmelser i artikel 19 om offentlighedens inddragelse er ikke særlig detaljerede,hvilket giver medlemslandene frihed til at tilrettelægge processen efter det pågældende lands ønskerog traditioner.2.1.6 Undtagelser fra miljømålDirektivet indeholder i artikel 14. stk. 1 en bestemmelse, som tillader medlemslandene at fravigemålsætningerne helt eller delvist, hvis opnåelsen af disse vanskeliggøres af (a) handlinger ellerundladelser, som det pågældende medlemsland ikke er ansvarlig for, (b) naturlige grunde, (c) forcemajeure, (d) ændringer af havområdernes fysiske karakter på grund af overordnedesamfundsinteresser, der tillægges større vægt end de negative miljøpåvirkninger eller (e) naturligeforhold, som umuliggør forbedringer af miljøtilstanden inden for tidsfristen. Der er endvidere idirektivets artikel 14 stk. 4 en særlig bestemmelse om, at en given foranstaltning ikke skalgennemføres, hvis der ikke er nogen væsentlig risiko for havmiljøet, eller omkostningerne erurimeligt høje i forhold til risikoen.Det påhviler medlemslandene at dokumentere, at den pågældende fravigelse er berettiget. Detfremgår af direktivets artikel 14, stk. 2 at en fravigelse af hensyn til almenhedens interesser ikkevedvarende må udelukke eller hindre, at der opnås en god miljøtilstand i det pågældendehavområde. Medlemslandene er i medfør af direktivets artikel 14, stk. 1, in fine endvidere forpligtettil at gennemføre passende ad hoc foranstaltninger, med henblik på fortsat at stile mod miljømålene,forebygge yderligere forringelser og begrænse de skadelige påvirkninger inden for hele denpågældende havregion eller i andre landes havområder.Mulighederne for at undtage dele af havområder fritager således ikke medlemslandene fra atgennemføre arbejdet med samtlige elementer i havstrategierne. Situationer, hvor undtagelserbringes i anvendelse, skal beskrives i indsatsprogrammet for den pågældende del af havområdet.Havstrategien skal fortsat efterleves i de øvrige dele af havområdet.Det fremgår af direktivets artikel 14, stk. 4, in fine, at EU-Kommissionen ved medlemslandenesanvendelse af undtagelser skal have forelagt begrundelse herfor, idet det sikres, at opnåelsen af engod miljøtilstand ikke permanent forhindres.2.1.7 Geografiske beskyttelsesforanstaltningerDirektivets artikel 13, stk. 4 fastsætter, at indsatsprogrammerne skal omfatte geografiskebeskyttelsesforanstaltninger, som bidrager til etableringen af et sammenhængende, økologiskrepræsentativt netværk af beskyttede havområder. Der henvises specifikt til habitatdirektivet,fuglebeskyttelsesdirektivet og til internationale aftaler om beskyttede havområder. Et eksempel påen international aftale er biodiversitetskonventionen, som indeholder en beslutning om etablering afet sammenhængende net af beskyttede områder på havet senest i 2012.De geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der fra dansk side forventes at indgå iindsatsprogrammerne, er de internationale naturbeskyttelsesområder. I forbindelse med denegentlige implementering af direktivet i 2015/2016 vil Miljøministeriet beslutte om andre typer

særlige beskyttelsesområder og foranstaltninger efter anden lovgivning, fx nationalparkloven ellernaturbeskyttelsesloven kan indgå i foranstaltningerne.2.1.8 PilotprojekterDet fremgår af direktivets artikel 5, stk. 3, at EU-Kommissionen på baggrund af en række landesenighed kan gennemføre havstrategierne tidligere og evt. med strengere foranstaltninger end,direktivet foreskriver. I denne forbindelse kan et havområde (eller dele heraf) gøres tilpilotprojekt(er) som led i EU-Kommissionens biståelse af de pågældende medlemslandesgennemførelse af strategien. EU-Kommissionen har endnu ikke endeligt afklaret, hvad dissemuligheder konkret indebærer.2.1.9 Forholdet til ikke EU-aktørerDirektivet gælder for EU-medlemslandene og kan ikke gøres gældende for de tredjelande, som videler havregioner med, jf. direktivets artikel 28. I relation til de strategier, der dækker danskehavområder, vil direktivet være udgangspunkt for et samarbejde med Rusland i Østersøområdet.2.1.10 Rapportering til EU-KommissionenMedlemslandene skal løbende underrette EU-Kommissionen om de enkelte dele af havstrategierne.EU-Kommissionen skal på baggrund af denne information for hvert enkelt medlemsland vurdereom havstrategierne opfylder direktivet og kan i den forbindelse kræve yderligere oplysninger framedlemsstaterne. Det fremgår af direktivets artikel 16, at EU-Kommissionen inden for 6 månederefter modtagelse af underretning skal tilkendegive, om strategien opfylder kravene i direktivet og igivet fald vejlede medlemslandene om, hvilke ændringer EU-Kommissionen finder nødvendige istrategierne.Medlemslandene skal i medfør af direktivets artikel 18 holde havstrategierne opdateret, revideredem hvert 6. år og levere en interimsrapport til EU-Kommissionen hvert 3. år.EU-Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) skal i medfør af direktivets artikel 19,stk. 3 have adgang og brugerrettigheder til de data, som strategierne bygger på samt tilovervågningsprogrammernes data.2.1.11 KomitéretsakterDirektivet er et rammedirektiv, som gradvist vil blive udfyldt ved komitéretsakter, der udarbejdesefter forskriftsprocedurer med kontrol, jf. artikel 25.En komitéretsakt udarbejdes af en komité (arbejdsgruppe) med deltagelse af repræsentanter framedlemslandene, som er nedsat i henhold til direktivet.2.2 Havstrategidirektivets sammenhæng med andre direktiver og internationale aftalerHavstrategidirektivet udgør miljøsøjlen i EU’s maritime politik. Havstrategidirektivet skal primærtses i sammenhæng med habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet og

disses implementeringsprocesser. Direktivet skal også ses i sammenhæng med en række andredirektiver, særligt vandrammedirektivet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15.februar 2006 om forvaltning af badevandkvalitet (badevandsdirektivet), Rådets direktiv91/271/EØF af. 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (byspildevandsdirektivet), direktivetsartikel 13, stk. 2.I forhold til den fælles EU politik giver havstrategidirektivets artikel 13, stk. 5 og 15medlemslandene mulighed for at henvende sig til EU-Kommissionen angående løsningen afproblemer, som medlemslandet eller en gruppe af medlemslande vurderer ikke kan løses vednationale foranstaltninger. Et eksempel kan være problemstillinger på fiskeriområdet, som skalløses inden for EU’s fælles fiskeripolitik.Mekanismen understøttes i betragtningerne 36 og 40.Direktivet bygger endvidere på, at EU-landene skal samarbejde indbyrdes og med tredjelande omfælles havregioner og så vidt det er hensigtsmæssigt og praktisk muligt, at de udnytter eksisterenderegionale institutionelle samarbejdsstrukturer, herunder strukturerne i de regionale havkonventioner,som omfatter de pågældende havområder, jf. direktivets artikel 5, stk. 2 og artikel 6, stk. 1 og 2. ForDanmarks vedkommende er de relevante havkonventioner HELCOM (Helsinki-konventionen) forså vidt angår Østersøen, og OSPAR (Oslo-Paris Konventionen) for så vidt angår Nordsøen. Beggekonventioners hovedformål er at forebygge forurening af de omfattede havområder.2.2.1 Natura-2000-direktiverne og vandrammedirektivetDe tre vigtigste EF-direktiver, der sætter rammerne for beskyttelsen af arter, naturtyper ogvandmiljø, er fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, som tilsammen udgør de såkaldteNatura 2000-direktiver, samt vandrammedirektivet.Fælles for disse direktiver er, at de opstiller bindende miljømål, enten i form af god miljøtilstand forvandområderne eller gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som ligger til grund for dennationale administration.Mens vandrammedirektivet stiller krav om udarbejdelse af vandplaner, fremgår det afhabitatdirektivet, at der skal iværksættes de fornødne bevaringsforanstaltninger. Dette gøres iDanmark gennem vandplaner og Natura 2000-planer.Mens habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet beskytter visse arter og visse naturtyper,omfatter havstrategidirektivet hele det marine økosystem, og bygger på en helhedsopfattelse aføkosystemet. Havstrategidirektivet omfatter således arter og natur som ikke er identificeret underNatura 2000–direktiverne.Havstrategidirektivet omfatter dele af de kystvande, der er omfattet af vandrammedirektivet og somligger på havsiden af basislinjen, dog kun for så vidt angår de aspekter af god miljøtilstand, der ikkeer reguleret af vandrammedirektivet eller af anden EU-lovgivning.

2.2.2 De regionale og globale havkonventionerDirektivet pålægger medlemslandene at bygge på de vurderinger og målsætninger, der allerede eraftalt inden for de regionale havkonventioner, fx ved udarbejdelsen af basisanalyser, overvågnings-og indsatsprogrammer og fastsættelse af miljømål, i det omfang det er praktisk muligt. ForDanmarks vedkommende er de relevante regionale havkonventioner HELCOM (Helsinki-konventionen) for så vidt angår Østersøen, og OSPAR (Oslo-Paris Konventionen) for så vidt angårNordsøen. Begge konventioners hovedformål er at forebygge forurening af de omfattedehavområder.Relevante internationale konventioner er FN’s biodiversitetskonvention ogKonvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder forvandfugle (Ramsarkonventionen).HELCOM har taget en række initiativer i relation til havstrategidirektivet, bl.a.Østersøaktionsplanen der skal føre til, at Østersøens forurening nedbringes til et acceptabelt niveausenest i 2021.OSPAR har taget en række initiativer i relation til havstrategidirektivet, bl.a. udarbejdelse af ensamlet miljøtilstandsrapport for konventionsområdet. Rapporten vil blive færdiggjort i 2010 og vildermed understøtte de kontraherende parters basisanalyser.

3.2.1 BasisanalyserDirektivet anvenderbegrebet ”indledende vurdering”, hvor lovforslaget anvender begrebet”basisanalyse”. Begrebet ”basisanalyse” er derfor anvendt i lovforslaget, og er blot et synonym tildirektivets”indledende vurdering”. Der er således ikke tilsigtet nogen forskel mellemde tobetegnelser.Første etape i arbejdet med havstrategierne er i medfør af lovforslagets § 5, udarbejdelsen af enbasisanalyse bestående af beskrivelse og vurdering af (1) havområdernes egenskaber og nuværendemiljøtilstand, herunder bl.a. de fysisk-kemiske egenskaber, habitattyper, biologiske egenskaber oghydromorfologi, (2) menneskelige aktiviteters indvirkning på havområdet, og (3) ensamfundsøkonomisk analyse af havområdernes udnyttelse, herunder omkostningerne ved enforringelse af havmiljøet.Basisanalyserne er de bærende elementer i de fremtidige havstrategier. Alle efterfølgende dele afhavstrategierne vil således hovedsageligt skulle baseres på den information, der bliver samlet ogindarbejdet i basisanalyserne. Basisanalyserne skal være afsluttet senest 15. juli 2012 og skalrevideres hvert sjette år.Basisanalyserne vil hovedsageligt bygge på eksisterende data og information. På nogle områder vilder imidlertid være behov for at supplere datagrundlaget. Ved bedømmelse af dette behov, må derdels tages hensyn til direktivets indholdsmæssige krav, dels til det forhold, at basisanalyser ogsenere målsætninger og indsatsprogrammer, skal koordineres i de enkelte havområder. Det måsåledes forudses, at der vil være behov for at indhente visse nye datasæt vedr. danske havområderfor at kunne leve op til lovens krav, særligt for det åbne hav i Nordsøen. Der vil være behov for dataom en række biologiske parametre, som ikke i dag indgår i de nationale overvågningsprogrammer,fx data om pelagiske habitater, fiskehabitater og toppredatorer. Der vil desuden være behov forindhentning af data, som allerede indsamles af de involverede sektorer om effekterne og omfangetaf deres aktiviteter i forhold til havmiljøet, bl.a. til brug i den samfundsøkonomiske analyse.3.2.2 Beskrivelse af god miljøtilstand og fastsættelse af miljømålDet fremgår af lovforslagets §§ 6-7, at miljøministeren udarbejder beskrivelser af god miljøtilstandog fastsætter miljømål for de danske havområder. Det er således det enkelte medlemsland, derbeskriver god miljøtilstand og fastsætter miljømålene. Det sker bl.a. på baggrund af mål ogindsatser fastlagt i vandrammedirektivet og i Natura 2000-direktiverne, forpligtelser i de regionalehavkonventioner og Østersøaktionsplanen, samt målsætninger fastlagt efter aftale med de lande,som vi deler havregioner med. Det foreslås at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reglerom havstrategiernes enkelte dele, For så vidt angår miljømål, skal det særligt bemærkes atministeren vil inddrage Folketingets politiske partier før bemyndigelsen vil blive udnyttet.

Fastsættelsen af miljømålene vil derfor ske i en trinvis proces over de næste år, hvor såvel detekniske som de politiske forudsætninger for at fastsætte målene efterhånden afklares og forhandlesmed vore nabolande. En række nødvendige tekniske forudsætninger for beskrivelsen af godmiljøtilstand fastlægges desuden i komitéproceduren.Havstrategidirektivet indeholder ikke, som vandrammedirektivet, en egentlig interkalibrering, hvormåle- og vurderingsmetoder justeres, således at vurderingen af målopfyldelsen bliversammenligneligpå tværs af EU’s medlemslande. Direktivet forudsætter, at der tilstræbes enafstemning med de lande, som Danmark deler havregioner med.

Overvågningen skal sikre et overblik over havområdernes miljøtilstand og sammen medbasisanalyserne danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikreopfyldelse af miljømålene.Overvågningsprogrammernes nærmere indhold vil blive fastlagt, når basisanalyserne er gennemførtog målsætningerne fastsat. Der forventes endvidere en række komitéretsakter med specifikationerog standardmetoder for overvågning og vurdering. Endvidere vil der blive ført en række drøftelsermed Danmarks nabolande, inden programmerne fastlægges med henblik på at etableresammenhængende overvågningsprogrammer i de enkelte havområder. Når programmerne erfastlagt og EU-Kommissionen har vejledt omkring programmer, vil de være bindende i denforstand, at ændringer må ske efter aftale med disse parter.3.2.4 IndsatsprogrammerDet fremgår af lovforslagets § 9, at miljøministeren udarbejder indsatsprogrammer, som beskriverde foranstaltninger, der bedømmes nødvendige for at kunne nå de fastsatte mål.Indsatsprogrammerne skal være udarbejdet senest den 31. december 2015 og iværksat senest den31. december 2016. Indsatsprogrammerne udarbejdes på baggrund af basisanalyserne og underanvendelse af specifikationerne i lovens bilag. Hertil kommer teknisk vejledning, som løbendevedtages i form af komitéretsakter.Indsatsprogrammerne skal desuden bygge på foranstaltninger fastlagt i anden fællesskabslovgivningog national lovgivning. Som eksempel kan nævnes vandrammedirektivet, badevandsdirektivet ogbyspildevandsdirektivet, se hertil kapitel 2.2 ovenfor. Der skal endvidere tages hensyn til atforvaltningen af havet skal bidrage til en bæredygtig udvikling, og at der skal ske en afvejning iforhold til de samfundsøkonomiske hensyn. Det skal endvidere sikres, at foranstaltningerne eromkostningseffektive og teknisk gennemførlige, ligesom der skal foretages konsekvensanalyser,herunder cost-benefit analyser, inden nye foranstaltninger igangsættes.

Gennemførelse af de konkrete foranstaltninger i de forskellige sektorer, som kan blive indeholdt iindsatsprogrammerne, sker på grundlag af den relevante sektorlovgivning, fx fiskeriloven,havmiljøloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, råstofloven eller undergrundsloven.Som udgangspunkt vurderes det, at eksisterende lovgivning er tilstrækkelig til at gennemføreindsatsprogrammerne. Dette vil dog blive nærmere vurderet i forbindelse med fastlæggelsen af dekonkrete indsatsprogrammer.3.2.5 Undtagelser fra miljømålLovforslaget indeholder i § 10 mulighed for at undtage dele af havområder fra kravet om opnåelseeller opretholdelse af god miljøtilstand. § 10, stk. 1 indeholder en udtømmende liste over, hvornårder kan ske undtagelse fra opnåelse af miljømål eller god miljøtilstand i dele af havområder.Såfremt undtagelserne i § 10 anvendes skal begrundelsen herfor tydeligt fremgå af det pågældendeområdes indsatsprogram og EU-kommissionen skal have forelagt begrundelse herfor.Mulighederne for at undtage dele af havområder fra kravet om opnåelse eller opretholdelse af godmiljøtilstand, fritager ikke fra at gennemføre arbejdet med samtlige elementer i havstrategierne.Situationer, hvor undtagelser bringes i anvendelse, skal beskrives i indsatsprogrammet for denpågældende del af havområdet. Havstrategien skal fortsat efterleves i de øvrige dele af havområdet.Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 10.3.2.6 Havstrategiernes retsvirkningerDet foreslås i § 17 at offentlige myndigheder ved udøvelsen af deres opgaver i henhold tillovgivningen vil være forpligtiget af de enkelte dele af havstrategierne. Denne forpligtigelseindtræder, når de enkelte dele af havstrategierne er endeligt udarbejdet. Offentlige myndigheder vilsåledes være forpligtet til at gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at opnå de i havstrategiernefastsatte miljømål.Nærværende lovforslag giver imidlertid ikke myndigheder hjemmel til at gribe ind i igangværendelovlige aktiviteter. Hjemlerne til sådanne indgreb skal findes eller tilvejebringes i de relevantesektorlove.3.2.7 Offentlighedens inddragelseLovforslagets bestemmelser i §§ 11 og 12 om offentlighedens inddragelse er tilpasset dansk praksis.Det foreslås i § 11, at miljøministeren offentliggør havstrategiernes enkelte dele i forbindelse medoffentlig høring. Offentliggørelsen indebærer, at materialet bl.a. vil blive gjort tilgængeligt påMiljøministeriets hjemmeside, biblioteker eller lignende.Lovforslagets § 11, stk. 2 sikrer desuden, at statslige myndigheder, hvis interesser berøres, fårtilsendt eksemplarer af det offentliggjorte materiale.

Høringsfristen foreslås i § 11, stk. 3 sat til 8 uger for hver af de enkelte dele af havstrategierne.3.2.8 Administrative bestemmelser og klageadgangLovforslaget bemyndiger i §§ 14 og 15 miljøministeren til at fastsætte nærmere regler omudformningen af havstrategiernes enkelte dele, havstrategiernes retsvirkninger og til at foretageændringer i lovens bilag. Miljøministeren forventes at delegere til By- og Landskabsstyrelsen.Lovforslaget indeholder desuden i §§ 18-21 bestemmelser om klageadgang for så vidt angårspørgsmål om tilvejebringelse af havstrategier.Det foreslås i § 23, at loven træder i kraft den 15. juli 2010, hvilket er den frist, somhavstrategidirektivet sætter for gennemførelsen af direktivet i den nationale lovgivning.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget indeholder regler om tilvejebringelse af havstrategierne, herunder basisanalyser,miljømål, beskrivelse af god miljøtilstand, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer. Deøkonomiske konsekvenser, der er beskrevet for lovforslaget, vedrører derfor alene udgifterne tildette, mens der ikke er taget stilling til de økonomiske konsekvenser af realiseringenhavstrategierne, herunder særligt indsatsprogrammerne.Det vurderes således, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fremkomme medkonsoliderede beregninger over de statsfinansielle, erhvervsøkonomiske eller samfundsøkonomiskekonsekvenser af havstrategierne, idet en række forhold af betydning herfor først vil blive afklaret ide kommende år.4.1 StatenStatens udgifter til gennemførelse af loven er skønnet i form af antal årsværk og de samlededriftsudgifter frem til og med 2016. De skønnede årsværk anvendes til lovforberedelse, udredning,analyse, kortlægning af den nuværende miljøtilstand, samfundsøkonomiske analyser mv., samt tilden efterfølgende fastsættelse af miljømål, udarbejdelse af indsatsprogrammer ogovervågningsprogrammer mv.I driftsfasen efter 2016, hvor den samlede havstrategi skal være i funktion, vurderes det, at der erbehov for 2-3 årsværk til den administrative gennemførelse af indsatsprogrammerne, heraf 1årsværk til drift af overvågningsprogrammer og 6 mio. kr. pr. år fra og med 2014 til de supplerendeovervågningsaktiviteter, som en del af det nationale overvågningsprogram.

Årsværk til gennemførelse af indsatsprogrammerne, som ligger efter 2016 og derfor ikke indgår iovennævnte skøn, vil indgå i de administrative myndigheders løbende administration af depågældende sektorer.Herudover kan der blive tale om et fald i statens indtægter fra olieproduktion, hvis øgede miljøkravmedfører reduceret produktion. Dette kan med stor usikkerhed skønnes til i størrelsesordenen 230mio. kr. pr. år, sandsynligvis dog noget mindre.4.2 Kommuner og regionerKommunerne og regionerne har som udgangspunkt ingen myndighedsopgaver på havet oglovforslaget vil derfor ikke medføre omkostninger for dem.5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Det er Miljøministeriets bedømmelse, at havstrategierne først og fremmest vil kunne få betydningfor aktiviteter på havet, herunder eksempelvis skibsfart, fiskeri, offshoreanlæg, vindmøller, turisme,råstofindvinding, kabel- og rørlægning samt anlægsarbejder.De rent proceduremæssige aktiviteter, der følger af lovforslaget, vurderes ikke i sig selv at giveøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet det alene er myndighederne(staten), der pålægges opgaver med udarbejdelsen af havstrategier.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.Advokatrådet, Beredskabsstyrelsen, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Fiskeindustri- ogEksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Miljøundersøgelser, DanmarksNaturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, DanmarksSportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur, DanskAmatørfiskerforening, Dansk Amatørfiskerforening af 1978, Dansk Energi, Dansk EnergiBrancheforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Grus og Sten Industri, Dansk Industri, DanskKano og Kajakforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, DanskSportsdykkerforening, Dansk Transport og Logistik, Danske Havne, Danske Maritime, DanskeRegioner, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Det økologiske råd og selskab, DONG,Elsam, Energi E2, ENERGINET.DK, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center forKvalitet i ErhvervsRegulering, Foreningen af danske ral- og sandsugere, Foreningen af DanskePrivathavne, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Friluftsrådet, Green Network, GreenpeaceDanmark, KL, Kyst, Land & Fjord, Københavns Havn, Københavns Kommune–Miljøkontrollen,Landsforeningen Levende Hav, Mærsk Olie & Gas A/S, NOAH, NSOC-DK, OliebranchensFællesrepræsentation, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre skibe, Sund & Bælt,Søfartsstyrelsen, Vadehavssamarbejdet, Vattenfall, Verdensnaturfonden og Visit Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:Kapitel 1Til § 1Ved loven gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 omfastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger(havstrategirammedirektivet), (EU-Tidende2008 nr. L 164, side 19).Bestemmelsen gennemfører havstrategidirektivets artikel 1.Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at lovens formål er at fastlægge rammer (havstrategier) forbeskyttelsen af de danske farvande med henblik på at opnå eller opretholde en god miljøtilstand ihavmiljøet. I henhold til direktivet er det målsætningen, at god miljøtilstand skal være opnået senesti år 2020.Det fremgår af stk. 2, at miljøministeren udarbejder havstrategier for at beskytte, bevare ogforebygge forringelse af havmiljøet og, hvor det er muligt, genoprette marine økosystemer iområder, hvor de er blevet negativt påvirket. Havstrategierne skal endvidere forebygge og reduceretilførsler i havmiljøet med henblik på gradvis at udfase forureningen, og sikre, at der ikke er nogenvæsentlige virkninger på eller risici for havets biodiversitet, de marine økosystemer, menneskerssundhed eller legitime anvendelser af havet.Forurening er i direktivet defineret således:”direkte eller indirekte udledning i havmiljøet af stoffereller energi som følge af menneskelig aktivitet, herunder menneskeskabt undervandsstøj, derforårsager eller må forventes at forårsage skadevirkninger på de levende ressourcer og marineøkosystemer, herunder tab af biodiversitet, farer for menneskers sundhed, hindringer for marineaktiviteter, herunder fiskeri, turisme, fritidsaktiviteter og anden legitim anvendelse af havet,forringelse af havvandets brugsværdi og ødelæggelse af herlighedsværdier eller generelt forringelseaf den bæredygtige udnyttelse af havets goderog ydelser.”Havstrategierne bliver til på baggrund af en økosystembaseret tilgang til forvaltning afmenneskelige aktiviteter. Det vil med andre ord sige en helhedsorienteret forvaltning afmenneskelige aktiviteter, som bygger på den bedste tilgængelige viden om økosystemet og detsdynamik. Havstrategierne skal sikre, at det samlede pres fra menneskelige aktiviteter holdes indenfor niveauer, der er forenelige med opnåelsen af en god miljøtilstand, og at de marine økosystemersevne til at håndtere menneskeskabte forandringer ikke bringes i fare, samtidig med at en bæredygtigudnyttelse af havets goder og ydelser muliggøres.Alle dele af de marine økosystemer (naturtyper, arter, fysiske strukturer, vandkvalitet mv.) faldersåledes inden for lovens område, ligesom loven omfatter alle menneskelige udnyttelser ogpåvirkninger af økosystemerne.Senest den 15. januar 2011 forelægges EU-Kommissionen en liste over den eller de ansvarligemyndigheder for gennemførelsen af direktivet i dansk ret. Enhver ændring af denne liste skal

meddeles EU-Kommissionen senest seks måneder efter at en sådan ændring er trådt i kraft. IDanmark er den ansvarlige myndighed Miljøministeriet.Til § 2Bestemmelsen gennemfører havstrategidirektivets artikel 2 og 3.Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter lovens anvendelsesområde. Det foreslås, at loven finder anvendelsefor dansk søterritorium og ud til grænsen for den eksklusive økonomiske zone (op til 200 sømil frabasislinjen; 1 sømil er 1,852 km), jf. lov om afgrænsning af søterritoriet (lov nr. 200 af 7. april1999) og lov om eksklusive økonomiske zoner (lov nr. 411 af 22. maj 1996).Efter bestemmelsen i stk. 2, finder loven dog ikke anvendelse på havområder, der strækker sig ud til1 sømil uden for basislinjen, i det omfang de er omfattet af lov om miljømål mv. forvandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).I henhold til miljømålsloven gennemføres der fx vandplanlægning, der dækker ud til 1 sømil påhavsiden af basislinjen for den økologiske tilstand og ud til 12 sømil fra basislinjen for den kemisketilstand og Natura 2000-planlægning for de internationale naturbeskyttelsesområder på helehavområdet.De af denne lov dækkede havområder er anført i bilag 1.Det foreslås i stk. 3, at loven ikke finder anvendelse på aktiviteter, der alene tjener forsvarsformåleller den nationale sikkerhed. Det forudsættes dog, at Forsvarsministeriet, for så vidt det er rimeligtog praktisk muligt, vil sikre, at sådanne aktiviteter gennemføres på en måde, der er forenelig medmålsætningen om god miljøtilstand i denne lov.Kapitel 2Til § 3Bestemmelsen gennemfører havstrategidirektivets artikel 4 og 5.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at miljøministeren skal udarbejde havstrategier for dedanske havområder i Nordsøen, herunder Kattegat, og Østersøen.I stk. 2 foreslås, at havområderne kan underopdeles. Dette kan gøres for at lette udarbejdelsen afhavstrategierne. Underopdeling af havområder kan have betydning i forhold til opnåelsen af ”godmiljøtilstand”(se definitionenaf god miljøtilstand i bemærkningerne til lovens § 6). Underopdeleshavområderne skal der udarbejdes en havstrategi for hvert underopdelt havområde. Kommissionenskal informeres om en eventuel underopdeling.Alle dele af havstrategierne skal udarbejdes uanset, at disse eventuelt ikke fører til konkreteforanstaltninger. Havstrategiernes enkelte dele skal således betragtes som det nødvendige grundlagfor beslutninger om, hvorvidt der skal gennemføres foranstaltninger.

I stk. 3 foreslås det, at havstrategierne skal koordineres med de lande, som Danmark delerhavregioner med. I praksis vil samarbejdet ske via EU-systemet, OSPAR (Nordsølandene),HELCOM (Østersølandene) og bilateralt. Det bestræbes ved denne koordinering at sikre, at a) deranvendes samme vurderingsmetoder i den enkelte havregion og b) der tages hensyn tilgrænseoverskridende påvirkninger og forhold.Ved havregion forstås et geografisk afgrænset område, som fx Østersøen i sin helhed. I modsætninghertil udgør et havområde blot et enkelt lands territorialt afgrænsede del af en større havregion. Tilsammen udgør alle østersølandenes havområder således havregionen Østersøen. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 2, hvoraf det fremgår, hvordan de danske havområders ydre grænsefastlægges.Til § 4Bestemmelsen gennemfører havstrategidirektivets artikel 5.En havstrategi består af fem elementer: En basisanalyse, en beskrivelse af god miljøtilstand,fastsættelse af miljømål og dertil knyttede indikatorer, overvågningsprogram og indsatsprogram.Der henvises til de almindelige bemærkninger, kapitel 3.2.Til § 5Bestemmelsen gennemfører havstrategidirektivets artikel 8.Bestemmelsen indeholder de overordnede krav til indholdet i basisanalyserne. Formålet medbasisanalyserne er at skabe et systematisk overblik over havområdernes tilstand og de menneskeligepåvirkninger af disse, således at de efterfølgende beslutninger om fastsættelse af målsætninger ogindsatsprogrammer kan bygge på et oplyst grundlag.Det foreslås i nr. 1, 2 og 3, at basisanalyserne bl.a. skal omfatte vandområdernes egenskaber ognuværende miljøtilstand, væsentlige belastninger og udviklingstendenser i disse, kumulativeeffekter af påvirkningerne og en samfundsøkonomisk analyse af havområdernes udnyttelse samtomkostningerne ved en forringelse af havmiljøet.Basisanalyserne skal mere specifikt inddrage de elementer, der er opført i bilag 2. Listen omfatteren række elementer til beskrivelse af havområdernes fysisk-kemiske egenskaber, habitattyper,biologiske egenskaber, hydromorfologi, og belastninger og påvirkninger fra menneskeligeaktiviteter.Basisanalyserne vil trække på de basisanalyser, der er udarbejdet i henhold til miljømålslovensbestemmelser som grundlag for vand- og Natura 2000-planlægningen, og på analyser foretagetinden for rammerne af de relevante regionale havkonventioner (OSPAR og HELCOM) eller andresamarbejdsorganer med henblik på en samlet vurdering af havmiljøets tilstand og påvirkningerne afdette. Det forventes således, at en del af basisanalyserne vil blive udarbejdet i regionalt samarbejde.Basisanalyserne skal foreligge senest den 15. juli 2012.

Til § 6Bestemmelsen gennemfører havstrategidirektivets artikel 9.Miljøministeren skal ifølge bestemmelsen udarbejde beskrivelser af den tilstand, som danskehavområder i Østersøen og Nordsøen skal opnå eller opretholde, for at leve op til direktivets kravom god miljøtilstand. Beskrivelsen skal bygge på de gennemførte basisanalyser og omfatte devejledende karakteristika, der fremgår af bilag 3.Beskrivelsen af god miljøtilstand skal desuden inddrage de elementer, der indgår i de vejledendelister i bilag 2.Ved god miljøtilstand forstås i denne lov havområdernes miljøtilstand, når de giver økologiskmangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er rene, sunde og produktive inden for rammerneaf deres naturlige vilkår, og havmiljøet udnyttes på et bæredygtigt niveau, så nuværende ogfremtidige generationers muligheder for anvendelse og aktiviteter sikres, dvs.:1) at de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer samt de dermed forbundnefysiografiske, geografiske, geologiske og klimatiske faktorer tillader disse økosystemer at fungere ifuldt omfang og bevare deres modstandsdygtighed over for menneskeskabte miljøforandringer.Marine arter og habitater beskyttes, at menneskeskabt nedgang i biodiversiteten forebygges, og atde forskellige biologiske komponenter fungerer i indbyrdes balance.2) at økosystemernes hydromorfologiske, fysiske og kemiske egenskaber, herunder dem, derskyldes menneskelige aktiviteter i det pågældende område, understøtter ovennævnte økosystemer,og at menneskeskabte tilførsler af stoffer og energi, herunder støj, i havmiljøet ikke skaberforureningsvirkninger.De elementer, der er anført i bilag 2, tabel 1, og som omfatter de fysisk-kemiske egenskaber,habitattyper, biologiske egenskaber og hydromorfologi, skal inddrages i beskrivelserne. Desudenskal belastninger og påvirkninger fra menneskelige aktiviteter i Østersøen og Nordsøen inddragesunder hensyntagen til bilag 2, tabel 2.Den praktiske udførelse af opgaven med at beskrive god miljøtilstand, bygger bl.a. på kriterier ogmetodiske standarder, som udformes i komitéretsakter frem til 15. juli 2010, og som skaber enkoordineret forståelse mellem landene af elementerne i bilag 2 og 3.EU-Kommissionen skal underrettes om basisanalyserne, jf. § 5, og om beskrivelsen af godmiljøtilstand, jf. § 6, senest 3 måneder efter færdiggørelsen af beskrivelsen af god miljøtilstand.Beskrivelserne af god miljøtilstand skal foreligge senest den 15. juli 2012.Til § 7Bestemmelsen gennemfører havstrategidirektivets artikel 10.Ifølge bestemmelsen i stk. 1 skal miljøministeren fastsætte miljømål med dertil knyttede indikatorerfor de danske havområder.

Miljømålene og de tilknyttede indikatorer skal fastsættes med sigte på at opnå god miljøtilstand ihavmiljøet, og fastsættelsem skal bygge på basisanalyserne og elementerne i bilag 2, tabel 2, og ibilag 4.Ved miljømål forstås i denne lov en kvalitativ eller kvantitativ beskrivelse af den ønskede tilstandfor de forskellige komponenter af, samt belastningerne og påvirkningerne af, havområderne.I stk. 2 foreslås det, at der ved fastsættelsen af miljømål og indikatorer skal tages hensyn tilmiljømål, der er fastsat efter anden lovgivning. De miljømål, der først og fremmest tænkes på idenne sammenhæng, er målene i vandrammedirektivet, habitatdirektivet,fuglebeskyttelsesdirektivet. Ministeren kan også tage hensyn til miljømål, der er fastlagt i f.eks. deregionale havkonventioner, i Østersøaktionsplanen, EU’s Østersøstrategi og i IMO i det omfang deter hensigtsmæssigt og praktisk muligt. Det skal sikres, at målene er forenelige, og at der i videstmuligt omfang tages hensyn til relevante grænseoverskridende påvirkninger.EU-Kommissionen skal underrettes om miljømålene senest 3 måneder efter fastsættelsen.Miljømålene skal være fastsat senest den 15. juli 2012.Til § 8Bestemmelsen gennemfører havstrategidirektivets artikel 11.I medfør af bestemmelsen skal miljøministeren opstille og gennemføre overvågningsprogrammermed henblik på en løbende vurdering af og regelmæssig ajourføring af miljømålene.Overvågningsprogrammerne skal bygge på basisanalyserne, miljømålene og bilag 2 og 5.Overvågningsprogrammerne skal muliggøre en løbende vurdering af miljøtilstanden i de danskehavområder. Overvågningsprogrammerne vil blive koordineret med overvågningsaktiviteter, dergennemføres af hensyn til vandrammedirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, ogafstemt med de fælles overvågningsprincipper, der bl.a. er aftalt i OSPAR og HELCOM. Derhenvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, kapitel 2.2.Ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af overvågningsprogrammerne skal der tages hensyn tilrelevante grænseoverskridende påvirkninger og forhold. Det skal yderligere sikres, atovervågningsprogrammerne er indbyrdes forenelige inden for hver havregion.EU-Kommissionen skal underrettes om overvågningsprogrammerne senest 3 måneder efter de erudarbejdet.Overvågningsprogrammerne opstilles og gennemføres senest den 15. juli 2014.Til § 9Bestemmelsen gennemfører havstrategidirektivets artikel 13.

I medfør af bestemmelsens stk. 1 skal miljøministeren udarbejde indsatsprogrammer, somindeholder de foranstaltninger, der skal gennemføres med henblik på at opnå eller fastholde godmiljøtilstand i de danske havområder.Indsatsprogrammerne skal bygge på basisanalyserne og på bilag 2 og 6, som indeholder en listemed forhold, der skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af indsatsprogrammerne. Listen i bilag 6angiver, at indsatsprogrammerne bl.a. skal forholde sig til foranstaltninger vedr. det tilladte niveaufor menneskelige aktiviteter, det tilladte niveau af forstyrrelse, aktiviteters placering i tid og rum,skadesbegrænsning, genopretning og inddragelse af interessenter.Indsatsprogrammerne skal udarbejdes inden udgangen af 2015 og iværksættes inden udgangen af2016. Tidsrummet fra fremlæggelsen af basisanalyser og målsætninger i 2012 og frem tiliværksættelsen af indsatsprogrammet vil blive brugt til at sikre, at programmerne indeholderomkostningseffektive virkemidler, herunder sikre tilslutning fra de involverede brancher, og til atsikre koordinationen med de lande, som Danmark deler havregioner med.Indsatsprogrammerne skal angive, hvordan foranstaltningerne gennemføres, og hvordan de bidragertil opfyldelse af miljømålene. Det er for at skabe den bedst mulige sammenhæng mellem mål ogindsatser. Det kan endvidere specificeres hvem, der skal gennemføre de respektive foranstaltninger.Det skal sikres, at foranstaltningerne er omkostningseffektive og teknisk gennemførlige, og at derforetager konsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser, inden nye foranstaltninger indføres.Indsatsprogrammerne skal i medfør af stk. 2 omfatte geografiske beskyttelsesforanstaltninger, derbidrager til sammenhængende og repræsentative net af beskyttede havområder og i tilstrækkeliggrad dækker mangfoldigheden i de enkelte økosystemer. Der tænkes særligt på, atindsatsprogrammerne skal indarbejde bidragene til naturbeskyttelsen fra eksisterendebeskyttelsesområder. Sådanne områder omfatter bl.a. de internationale naturbeskyttelsesområder ihenhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, og beskyttede havområder, som erfastlagt af EU eller de berørte EU-medlemsstater, inden for rammerne af internationale aftaler, somde er part i.De geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der fra dansk side forventes at indgå iindsatsprogrammerne, er først og fremmest de internationale naturbeskyttelsesområder. Iforbindelse med den egentlige implementering af direktivet i 2015/2016 vil Miljøministerietbeslutte om andre typer særlige beskyttelsesområder og foranstaltninger efter anden lovgivning, fxnationalparkloven eller naturbeskyttelsesloven kan indgå i foranstaltningerne.Hvis forvaltningen af en menneskelig aktivitet på fællesskabsplan eller internationalt plan kanforventes at have væsentlig indvirkning på havmiljøet, navnlig i de områder, der er omhandlet i stk.2, henvender de danske myndigheder sig til de relevante udenlandske myndigheder eller den berørteinternationale organisation med henblik på at få behandlet og evt. vedtaget foranstaltninger, der kanvære nødvendige for at opfylde direktivets mål og derved gøre det muligt at opretholde eller i etrelevant omfang genoprette økosystemernes integritet, struktur og funktion.EU-Kommissionen og andre berørte lande underrettes om indsatsprogrammerne senest 3 månederefter at de er udarbejdet.

Til § 10Bestemmelsen gennemfører havstrategidirektivets artikel 14, stk. 1, 14, stk. 2 og 14, stk. 3.Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at såfremt miljømålene eller den gode miljøtilstand ikke kan opnåspå trods af de foranstaltninger, der er fastlagt i indsatsprogrammerne, skal det specifikt fremgå afindsatsprogrammerne, at dele af et havområde ikke kan opfylde de fastlagte miljømål eller den godemiljøtilstand.Bestemmelsen i stk. 1indeholder en udtømmende liste over, hvornår der kan ske undtagelse fraopnåelse af miljømål eller god miljøtilstand i dele af havområder.Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et medlemsland ikke kan være forpligtet til at opnå målene, hvis detteskyldes andre landes manglende indsats eller andre forhold som danske myndigheder ikke eransvarlige for.Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, henviser til naturlige årsager, som forhindrer opfyldelse afmålsætningerne. Det kan fx være helt særlige vejrfænomener eller klimaændringer.Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3. er en force majeure situation, som kan opstå fx vedkatastrofehændelser i form af skibsforlis, terrorangreb, sabotage, el. lign.Endelig tager stk. 1, nr. 4, sigte på fx større anlægsarbejder i form af brobyggerier eller opstilling afvindmølleparker, hvor det i det mindste i en anlægsperiode kan være vanskeligt at leve op tilmiljømålene. Det antages imidlertid, at der normalt vil blive stillet krav om, at påvirkningerne frasådanne anlæg ikke påvirker muligheden for at opnå målsætningen om god miljøtilstand på længeresigt.Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde indeholder stk. 2 mulighed for, at indsatsprogrammerne kanbeskrive dele af havområder, hvor naturlige forhold ikke tillader opfyldelse af målsætningerneinden for tidsfristen. Bestemmelsen lægger vægt på, at der er tale om udsættelse af målopfyldelsentil et senere tidspunkt. Det kan eksempelvis være en situation, hvor den tid det tager at udskiftevandet i et havområde er så lang, at det ikke er muligt at opnå god miljøtilstand inden den fastlagtefrist.Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at såfremt undtagelse anvendes skal EU-Kommissionen haveforelagt indsatsprogrammet for det pågældende område inden vedtagelsen heraf. Indsatsprogrammetskal indeholde en begrundelse for anvendelsen af undtagelser. Denne begrundelse skal bl.a.indeholde hensyn til følgerne for de lande, der grænser op til de danske havområder.I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, nr. 4, skal det sikres, at ændringerne eller forandringerneikke vedvarende udelukker eller hindrer, at der opnås en god miljøtilstand i Nordsøen og Østersøeneller i andre EU-medlemsstaters havområder.

Kapitel 3Til § 11Bestemmelsen gennemfører dele af havstrategidirektivets artikel 19.Bestemmelsen i stk. 1 pålægger miljøministeren at offentliggøre forslag til havstrategiernesforskellige dele. Dette vil ske ved, at materialet fx offentliggøres på Miljøministeriets hjemmeside,hvor der samtidig gives oplysninger om indsigelsesfrist(er) og praktisk vejledning omkringafgivelse af indsigelser eller høringssvar.Forslagene skal være offentligt tilgængelige, hvilket betyder, at der skal være adgang til at læsedem, fx på Miljøministeriets hjemmeside, på biblioteker eller lignende. Dokumenter skal ogsåkunne udleveres.I stk. 2 sikres det, at offentlige myndigheder, hvis interesser berøres, orienteres direkte omforslagene til havstrategier.Fristen for fremsættelse af indsigelser ansættes i stk. 3 til 8 uger fra det enkelte forslagsoffentliggørelse.Senest seks måneder efter, at de data og oplysninger, der er opnået ved basisanalyserne og gennemovervågningsprogrammerne, er blevet tilgængelige, stiller Miljøministeriet disse data ogoplysninger til rådighed for Det Europæiske Miljøagentur.Til § 12Bestemmelsen gennemfører dele af havstrategidirektivets artikel 19.Efter stk. 1 skal miljøministeren træffe afgørelser om havstrategierne efter fristen i § 11, stk. 3udløber.I stk. 2 forslås det, at hvis der i forbindelse med afgørelser foretages ændringer i havstrategiernesenkelte dele, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der gennemhøringen har foranlediget ændringen, vil den pågældende del af havstrategien ikke blive færdiggjortfør den berørte pågældende har haft lejlighed til at udtale sig.Ministeren skal efter stk. 3 offentliggøre enkelte dele af de endelige havstrategier. Der skal i denforbindelse gives klagevejledning. Afgørelserne skal være offentligt tilgængelige, hvilket betyder,at der skal være adgang til at læse dem, fx på Miljøministeriets hjemmeside, på biblioteker ellerlignende. Dokumenter skal også kunne udleveres.

Kapitel 4Til § 13Bestemmelsen gennemfører havstrategidirektivets artikel 17.I stk. 1 bestemmes det, at havstrategierne skal revideres hvert sjette år.Det foreslås i stk. 2, at der til enhver tid vil kunne udarbejdes ændringer af havstrategiernes enkeltedele. Denne mulighed vil fx kunne anvendes i § 10-tilfælde eller for at tilpasse havstrategierne fx tilnye videnskabelige oplysninger.Ved ændringernes udarbejdelse og vedtagelse angiver stk. 3, at reglerne i §§ 11 og 12 anvendes.EU-Kommissionen, de berørte regionale havkonventioner (HELCOM og OSPAR) og de berørtemedlemsstater underrettes om revisionerne senest tre måneder efter offentliggørelsen.Kapitel 5Til § 14Miljøministeren kan efter stk. 1 bemyndige en styrelse i Miljøministeret eller en anden statsligmyndighed til at udøve beføjelser, som er tillagt ministeren i denne lov.Adgangen til at påklage afgørelser, som er truffet i forbindelse med bemyndigelse efter stk. 1, kanministeren efter stk. 2 fastsætte nærmere regler om. Herunder også at afgørelsen ikke skal kunnepåklages.Ministeren kan efter stk. 3 fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en andenstatslig myndighed bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.Til § 15Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de enkelte dele af havstrategierne, dvs.basisanalyser, beskrivelse af god miljøtilstand, fastsættelse af miljømål med tilhørende indikatorer,overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer.Bestemmelsen vil blive anvendt til at gennemføre komitéretsakter om analysemetoder, metodiskestandarder eller andre tekniske forudsætninger, som skal lægges til grund for de enkelte dele afhavstrategierne bl.a. med henblik på at koordinere og samordne havstrategierne inden for ogmellem de enkelte havområder. Bestemmelsen vil endvidere blive anvendt til evt. at formalisereaftaler om gennemførelse af overvågningsprogrammerne, herunder aftaler med leverandører af datatil overvågningsprogrammerne.Til § 16Bestemmelsens stk. 1 og 2 gennemfører havstrategidirektivets artikel 16, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, at regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fællesforanstaltninger til opfyldelse af lovens formål. Her tænkes på de omkringliggende lande som fxTyskland, UK, Norge, Sverige, Polen og Rusland.Stk. 2, indeholder hjemmel til at fastsætte regler for at opfylde internationale aftaler, herunderaftaler, der indgås inden for rammerne af de regionale havkonventioner (HELCOM og OSPAR).Bestemmelsens stk. 3 gennemfører havstrategidirektivets artikel 24.Stk. 3, giver ministeren hjemmel til at udstede regler om den nærmere administration afhavstrategierne i overensstemmelse med havstrategidirektivet. Bilagene til loven er, bortset fra bilag1 (kortbilaget), identiske med bilagene til havstrategidirektivet. Direktivets bilag vil kunne ændres ikomitéprocedure, jf. havstrategidirektivets artikel 24 og 25. Miljøministeren vil med den foreslåedebestemmelse i stk. 3 kunne ændre bilagene til loven, således at de til enhver tid stemmer medbilagene til direktivet.Til § 17Offentlige myndigheder vil ved udøvelsen af deres opgaver i henhold til lovgivningen væreforpligtet af de enkelte dele af havstrategierne. Denne forpligtelse indtræder, når de enkelte dele afhavstrategierne er endeligt fastlagt. Offentlige myndigheder vil således være forpligtet til atgennemføre de tiltag, der måtte være nødvendige for at opnå de i havstrategierne fastsatte miljømål.Det er imidlertid ikke denne lov, der giver myndighederne hjemmel til at gribe ind i igangværendelovlige aktiviteter. Hjemlerne til sådanne indgreb skal findes eller tilvejebringes i de relevantesektorlove.Til § 18Efter forslaget kan afgørelser truffet efter § 12 og 13 kan påklages til klagenævnet, for så vidt angårspørgsmål om tilvejebringelse af havstrategier.Til § 19I stk. 1 angives klageberettigede.Såfremt der indgives klage efter stk. 1, nr. 3, 4 eller 5 kan klagenævnet efter stk. 2 kræve, atforeningen eller organisationen indsender deres vedtægter.Til § 20I stk. 1 angives de formelle krav til klagen. Klagen skal indgives skriftligt inden fire uger efterhavstrategiernes offentliggørelse. Klagefristen forlænges til følgende hverdag, såfremt den udløberpå en lørdag eller helligdag.Klage over afgørelser efter §§ 12 og 13 skal efter stk. 2 indgives til miljøministeren, somvideresender klagen til klagenævnet. Ved videresendelsen skal den påklagede afgørelse samtmaterialet hertil indgå.

Til § 21Medmindre klagenævnet bestemmer andet, har en klage ikke opsættende virkning.Klagenævnet kan fastsætte opsættende virkning, fx hvis høringsperioden er kortere end foreskreveti loven.Kapitel 6Til § 22Miljøministeren skal offentliggøre relevante oplysninger om de beskyttede områder senest i 2013,ligesom oplysningerne sendes til EU-Kommissionen. Oplysningerne omfatter de internationalenaturbeskyttelsesområder, områder beskyttet i henhold til lovforslaget og, i det omfang det errelevant, områder beskyttet af anden lovgivning, fx fiskerilovgivningen.Til § 23Bestemmelsen gennemfører havstrategidirektivets artikel 26.Det foreslås i bestemmelsen, at loven træder i kraft den 15. juli 2010, hvilket er den frist, somhavstrategidirektivet sætter for gennemførelsen af direktivet i den nationale lovgivning.Til § 24Bestemmelsen omhandler lovens territoriale gyldighedsområde. Loven gælder således ikke forFærøerne og Grønland.