Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del Bilag 723
Offentligt
Del B: Natur og miljø 2009– Fakta om natur og miljø
Udkast – 11. august 2009
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
1
1
IndholdTemaUndertema
0 - Indledning1 - JordArealanvendelseLandbrugets miljøeffektØkologisk landbrugBraklægningJordforureningByudviklingCase: Landskaber og fragmenteringCase: Genmodificerede organismer (GMO)Udledning af forsurende gasserUdledning af ozondannende gasserUdledning af tungmetaller og tjærestofferByernes luftkvalitetTrafikkens luftforureningCase: Forurening med partiklerVandkvalitet i søerVandkvalitet i vandløbGrundvandets kvalitetVandforbrugCase: VandrammedirektivetHavets miljøtilstandIltsvind i havetFiskebestandeMiljøfarlige stofferOlieudslipCase: Østersøens miljøEnergiforbrugVedvarende energiUdledning af drivhusgasserCO2i atmosfærenDanmarks klimaEffekt af klimaforandringerCase: Klimaet i GrønlandLandbrugslandetDen lysåbne naturSkoveneSøer og vandløbLivet på havbundenSjældne arter
2 - Luft
3 - Vand
4 - Hav
5 - Klima og energi
6 - Natur og biodiversitet
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
2
Nedfald af kvælstof fra luftenCase: Invasive arterCase: Orkidéer i DanmarkCase: Udsætning af bæver7 - NaturressourcerFiskeri og fangsterOlie- og gasindvindingTræressourceHøstudbytteIndvinding af råstofferVildtudbytteKemi og sundhedForbrug af kemiske stofferLuftforureningPåvirkninger fra støjSygdomsfremkaldende bakterierNaturens betydningCase: NanoteknologiPrivat forbrugForbrug af ressourcerAffaldGenanvendelse af affaldAfkobling mellem forurening og økonomisk vækstTransportBæredygtige boligerØkologisk fodsporCase: Miljøcertificerede virksomheder og produkterMiljøindsatsens økonomiske omfangInternationale miljøaftalerInteresse for natur og miljøBefolkningens miljøbevidsthedDanmarks miljøindsats i forhold til andre landeMiljø- og udviklingsbistand
8 - Miljø og sundhed
9 - Forbrug
10 - Miljøpolitik
1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
3
1
IndledningNatur og Miljø 2009Danmark udgiver hvert fjerde år en miljøtilstandsrapport, der giver en samlet vurdering afnaturens og miljøets tilstand. 2009-udgaven er den femte i rækken. I ”Natur og Miljø 2009” er derlagt vægt på at give et overblik over den nuværende tilstand, beskrive udviklingstendenserne,forklare årsagerne til udviklingen og vurdere effekten af miljøinitiativer. Dette bidrager til at skabeklarhed og overblik for politikere, interesseorganisationer og interesserede borgere og er en vigtigdel af det faglige grundlag for natur- og miljøpolitikken i Danmark.Siden 2000 har udgivelsen af miljøtilstandsrapporten været lovfæstet som et led i den dansketilslutning til Århus-konventionen. Bestemmelsen har Danmark implementeret i Planloven, hvorder står, at Miljøministeren hvert fjerde år udgiver en eller flere rapporter, der redegør formiljøtilstanden i Danmark samt for natur- og miljøpolitikken. Med henvisning til Planloven harMiljøministeriet bedt Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet om atudarbejde og udgive miljøtilstandsrapporten 2009.Denne udgave af Natur og Miljø er på væsentlige områder en fornyelse i forhold til tidligererapporter. For første gang inddrages brugen af internettet fuldt ud. Samtidig har rapporten en nystruktur. Den består af to dele: Del A består af en integreret miljøanalyse med titlen ”Danmarksmiljø under globale udfordringer”, mens nærværende rapport (del B) består af en omfattendemiljøtilstandsrapportering, hvor faktuel information er opdelt efter en række temaer. Dennefaktadel er særligt velegnet til brug på internettet.Til Natur og Miljø 2009 er der oprettet en hjemmeside på adressenwww.xxx.dk.Hjemmesiden eropbygget tematisk svarende til del B med en forbedret informationssøgning og mulighed forinteraktiv grafvisning og adgang til data m.v. Endvidere kan de to delrapporter (del A og B)hentes som pdf-filer.Med Natur og Miljø 2009 er det femte gang den danske miljøtilstandsrapport udkommer. Førstegang var i 1993. Natur og Miljø 2009 har været i høring i to omgange, først i form af en synopsis ogsiden som et udkast til den samlede rapport. Høringerne har bidraget med værdifuldekommentarer, som i vidt omfang er indarbejdet i rapporten. Høringssvarene kan ses påwww.dmu.dk/samfund.I international sammenhæng, og især i forhold til EU, fungerer DMU som referencecenter forrapportering af miljøets tilstand. De informationer og sammenstillinger, som præsenteres irapporten, indgår derfor også som en del af det informationsgrundlag Det EuropæiskeMiljøagentur (EEA) benytter. Den næste europæiske miljøtilstandsrapport (”State and Outlook2010”) ventes at udkomme i 2010.
23456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
4
12345678910111213141516171819202122232425262728293031323334353637383940
Data og viden bag rapportenRapportens oplysninger er baseret på mange års forskning og overvågning, og på kontrolleredestatistiske data. Rapporten er udarbejdet frem til august 2009. Rapportens videns- og datagrundlager derfor data og rapporter, der fandtes pr. xx. august 2009. Da miljødata i vidt omfangtilvejebringes ved prøvetagning i naturen og efterfølgende bearbejdning af data, er det ofte ikkemuligt at rapportere helt nye tal. Det betyder, at de seneste data i rapporten som hovedregel er fra2007, men at der også er enkelte oplysninger fra 2008.Rapportens udgangspunkt er miljø og natur. Det sociale miljø og arbejdsmiljøet er kun i begrænsetomgang omfattet af rapporten. Geografisk omfatter rapporten Danmark, mens de øvrige dele afRigsfællesskabet, Færøerne og Grønland, ikke er med. Ved sammenligninger med andre lande erdet især de øvrige EU-lande, der er blevet inddraget.Rapporten har gennemgået en faglig kvalitetssikring i form af en fortløbende review-proces.Eksperter og institutioner, der har bidraget med review af rapportens dele, fremgår af side xx.
Rapportens emnerDel B af Natur og Miljø 2009 (dvs. nærværende rapport) består af indikatorbaseret information omnaturens og miljøets tilstand og er opdelt efter ti overordnede temaer: Jord, luft, vand, hav, klimaog energi, natur og biodiversitet, naturressourcer, miljø og sundhed, forbrug, samt miljøpolitik.Hvert tema indledes med en oversigt, som kort beskriver emnet og indeholder en samletvurdering af udviklingen på området. Til hvert tema er der 6-8 undertemaer, der hver består af enkort tekst, der forklarer emnet, giver en vurdering af status og udvikling og beskriver de politiskemålsætninger. Enkelte af undertemaerne vil have form af eksempelstudier (”case studies”). Detgælder i de tilfælde hvor væsentlige miljøproblemstillinger ikke egner sig til at blive præsenteret iindikatorform. Det kan være en beskrivelse af specifikke problemstillinger (fx Østersøens miljø)eller nye problemstillinger, hvor viden ikke er systematiseret, så informationen kan fremstilles påindikatorform (fx nanoteknologi-området).Del A af Natur og Miljø 2009 består af en tværgående og overordnet analyse af naturens ogmiljøets tilstand i Danmark set i en global sammenhæng. Analysen opsummerer de miljømæssigeudfordringer, som Danmark står over for, og forholder sig til de politiske målsætninger påområdet. Udviklingen i Danmarks miljø skal i højere og højere grad sættes i forhold til udviklingenpå europæisk og global plan, og det søges afspejlet i analysen. Det gælder fx emner somklimaforandringer, global handel og grænseoverskridende forurening. Miljøpolitiskemålsætninger sættes i en international ramme, især i forhold til EU-direktiver og internationalekonventioner. Endelig viser rapporten hvordan, Danmark klarer sig i forhold til andre lande.Rapportens mål er at beskrive vekselvirkningen mellem samfund og miljø, idetsamfundsaktiviteter og miljøpåvirkninger er tæt knyttede. Rapporten beskriver samspillet mellemmiljøtilstanden, de menneskeskabte påvirkninger, samt de bagvedliggende direkte og indirektedrivkræfter.UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST5
123456789
Tema 1:Jord
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
6
1
Tema
Jord
Undertema Arealanvendelse234567891011121314151617181920212223242526272829303132
DPSIR: D+P
Hovedbudskaber•Hovedparten af det danske landareal (57 %) bruges fortsat til landbrug•••Skovarealet er øget siden 1990Arealet med lysåben natur er faldet med en fjerdedel siden 1965Det bebyggede areal er fortsat stigende og udgør mindst 10 % af landarealet
Hvad handler det om?Arealanvendelsen i Danmark er domineret af landbrugsdriften og måden landbrugsarealerneforvaltes på. Derudover inddeler man arealanvendelsen i skov, bebyggelse, veje, søer, vandløb oglysåben natur. De lysåbne naturtyper omfatter bl.a. hede, overdrev, eng, mose, klit og strandeng.Opgørelse af arealanvendelse bygger på forskellige statistikker og geografiske kortlægninger,herunder flyfotos.Hvad er status?Hovedparten af det danske landareal bruges til landbrug (57 %), efterfulgt af skov (12 %),bebyggelse og veje (10 %), lysåben natur (9 %) samt søer og vandløb (2 %)1. Arealet med landbruger faldet fra omkring 62 % af Danmarks samlede areal i 1960’erne til 57 % i 2008. Skovarealet harværet støt stigende siden slutningen af det 19. århundrede og er øget fra 10,3 % af det samledeareal i 1990 til 12,4 % i 20062. Arealet af de lysåbne naturtyper er derimod faldet fra 12,5 % i 1965 til9,2 % i 2000 (tal mellem 1965 og 2000 og efter 2000 findes ikke). Alle lysåbne naturtyper har oplevetkraftige fald, hvilket især skyldes, at de har mistet deres betydning for græsning og høslet, erblevet pløjet op, plantet til med skov eller bebygget1. Arealet med bebyggelse og veje er steget fra8,7 % i 1965 til 9,8 % i 2000, og ventes at være yderligere forøget siden 2000 som følge af nytbyggeri.Hvad er målet?Landsplanredegørelsen fra 2006 (afløses af en ny i 2009) indeholder pejlemærker for den fysiskeplanlægning i Danmark, som bl.a. baserer sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet oglandskabet3. Med Skovloven fra 1989 blev det besluttet at fordoble Danmarks skovareal. Denmålsætning er fastholdt i det Nationale Skovprogram fra 2002, hvor målet er at ”skovarealet
Levin, G. & Normander, B. 2008: Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet. DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 682.http://www.dmu.dk/Pub/FR682_final.pdf2Nord-Larsen, T., Johannsen, V.K., Jørgensen, B.B., Bastrup-Birk, A. 2008: Skove og plantager 2006. Skov og Landskab.3Miljøministeriet 2006: Det nye Danmarkskort – planlægning under nye vilkår. Landsplanredegørelse 2006.http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/2006/Landsplanredegoerelse_2006.htm1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
7
123456789
forøges så skovlandskaber dækker 20-25 % af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80-100år)”1. Derudover foreligger der ingen konkrete målsætninger for arealanvendelsen i Danmark.Læs mereKapitel 3.3 i del AArealanvendelse i Danmark siden 1800-tallet:http://www.dmu.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2008/areal_nyhed.htm
Udviklingen i arealanvendelsen70%
60%
50%% af Danmarks areal
40%
30%
20%
10%
0%19101920193019401950196019701980199020002010
skov
lysåben natur
bebyggelse og veje
landbrug
Figur 1Udviklingen i arealanvendelsen i Danmark. Søer og vandløb (ca. 2 %) samt arealer med ukendtanvendelse (op mod 10 %) er ikke medtaget. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser og Skov &Landskab
Figur 2Danmarkskort der viser arealanvendelsen i Danmark fordelt på arealklasser.NB ideelt setpræsenteres som webGIS.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser10Skov- & Naturstyrelsen 2002: Danmarks nationale skovprogram.http://www.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279-452-6/danmarks_nationale_skovprogram.pdf1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
8
1Forslag til billede
Tarm by i Vestjylland set fra oven. I øverste venstre hjørne ses Skjern Å og tilstødende enge.Foto: Google Earth2
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
9
1
Tema
Jord
Undertema Landbrugets miljøeffekt234567891011121314151617181920212223242526272829303132
DPSIR: P
Hovedbudskaber•Udvaskningen af kvælstof fra landbruget er faldet med 12 % fra 2000 til 2007••Målet om en reduktion på 25 % af landbrugets overskud af fosfor inden 2009 kan nåsBrugen af pesticider er øget, og målet om at reducere behandlingshyppigheden til 1,7 i 2009nås ikke
Hvad handler det om?Landbruget optager 57 % af Danmarks areal og har en stor betydning for natur og miljø.Landbrugets miljøeffekt vurderes bl.a. ud fra brugen af gødning og pesticider.Husdyrproduktionen skaber omtrent 35 mio. tons gylle og anden husdyrgødning om året1, derspredes som gødning på markerne. Derudover gødes markerne med handelsgødning. Udvaskningaf overskydende næringsstoffer (som kvælstof og fosfor) fra gødningen fører til forurening afvandmiljøet. Forureningen giver øget algevækst og iltfattige forhold, så fisk og bunddyr har sværtved at overleve. Pesticider kan ende i grundvandet og det øvrige vandmiljø og derved forringevandkvaliteten. Landbruget påvirker også miljøet ved udledning af forurenende stoffer til luften(bl.a. ammoniak, se ’Udledning af forsurende gasser’).Hvad er status?Udvaskningen af overskydende kvælstof fra landbruget til vandmiljøet er reduceret med 12 %mellem 2000 og 2007. Fosforoverskuddet (dvs. forskellen mellem udbragt og høstet fosfor) ilandbruget er faldet med knap 27 % fra 2001 til 2007, mens der ikke er tegn på et fald iudvaskningen af fosfor. Landbruget har siden 2000 sprøjtet mere med pesticider, ogbehandlingshyppigheden er steget med 21 % mellem 2000 (2,07 gange pr. år) og 2007 (2,51 gange).Hvad er målet?Ifølge Vandmiljøplan III2fra 2004 skal udvaskningen af kvælstof fra landbruget reduceres med 13% frem mod 2015. Der er ikke sket nogen reduktion siden planens vedtagelse3. Målet for fosfor eren 25 % reduktion af fosforoverskuddet inden 2009 og en 50 % reduktion i 2015. Delmålet for 2009er nået. Med regeringens plan Grøn Vækst fra 2009 skærpes målsætningerne. Udvaskningen afkvælstof til vandmiljøet skal reduceres med 19.000 tons og fosfor med 210 tons frem mod 2015.
Landbrugsinfo.http://www.lr.dk/bygningerogmaskiner/informationsserier/farmtest/ft_mas_061_transport.htmVMP III:http://www.vmp3.dk/Default.asp?ID=433Waagepetersen, J., Grant, R., Børgesen, C.D., Iversen, T.M. 2008: Midtvejsevaluering af VMP III, 2008. DetJordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/A353C406-710D-4332-90E0-92F5C70E0AB5/0/VMPIII_midtvejs_2008.pdf12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
10
12345678910
Målet i Pesticidplanen 2004-2009 er, at behandlingshyppigheden skal nedsættes til 1,7 vedudgangen af 2009. Dette mål kan ikke nås1. I Grøn Vækst-planen ændres pesticidindikatoren frabehandlingshyppighed til behandlingsomfang samtidig med at økologiske og ekstensive arealer,som ikke sprøjtes, medregnes i pesticidindikatoren2. Pesticidmålsætningen fra 2009 udskydes til2013.Læs mereKapitel 3.4 og 3.5 i Del AVandmiljøplan III:www.vmp3.dk
kvælstofudvaskning og fosforoverskud2503530Fosfor-mål på 25 %
kvælstofudvaskning (x1000 tons)
25150Fosfor-mål på 50 %Kvælstof-mål
201510
100
5050199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012201320142015
0
kvælstofudvaskning
Fosforoverskud
Figur 1Udviklingen i landbrugets udvaskning af kvælstof fra rodzonen og overskud af fosfor (dvs.forskellen mellem udbragt og høstet fosfor). Målet i Grøn Vækst er en reduktion af udvaskningenaf kvælstof til vandmiljøet med 19.000 tons, hvilket svarer til ca. 50.000 tons fra rodzonen.Kilde: Danmarks Jordbrugsforskning, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet og DanmarksMiljøundersøgelser
Miljøstyrelsen 2008: Evaluering af målopfyldelse og virkemidler i Pesticidplan 2004-09. Miljøprojekt 1247.http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2008/978-87-7052-829-0/pdf/978-87-7052-830-6.pdf2Regeringen 2009: Aftale om Grøn Vækst af 16. juni 2009.http://www.mim.dk/Nyheder/Temaer/Groen_vaekst/Groen_Vaekst_2009.htm1
Fosforoverskud (x1000 tons)
200
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
11
Behandlingshyppighed med pesticider43,5antal behandlinger per afgrøde32,521,510,501981198219831984198519861987198819891990199119921993199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008200920102011Gammel MetodeNy Metodepesticidmål,1,7
Figur 2Udviklingen i behandlingshyppigheden med pesticider i landbruget. Fra 1998 er den beregnetefter en ny metode, men målsætningerne er fastsat efter den gamle metode, hvorfor resultatetopgjort efter den gamle metode også er vist efter 1998.Kilde: Danmarks Statistik og Miljøstyrelsen (Bekæmpelsesmiddelstatistikken)1Forslag til billede
Landbruget har ikke nået målet for behandlingshyppigheden med pesticider.Foto: Scanpix (http://i2-images.tv2.dk/s/70/10054370-7ec217466ab572eb0825a2c0fef317b0.jpeg)2
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
12
1
Tema
Jord
Undertema Økologisk landbrug23456789101112131415161718192021222324252627282930
DPSIR: R
Hovedbudskaber•Arealet med økologisk landbrug faldt fra 2002 til 2006, men er stigende igen•Salget af økologiske varer steg med 129 % fra 2003 til 2008
Hvad handler det om?Økologisk landbrug er underlagt krav om ikke at bruge pesticider, kunstgødning oggenmodificerede organismer (GMO). De første statslige regler for økologisk landbrug blevvedtaget af Folketinget i 1987. Fraværet af pesticider har vist sig at have en positiv effekt påtilstedeværelsen af dyr og planter på det dyrkede område og på de naturarealer, som grænser optil1. Økologisk landbrug medfører også en større afgrødediversitet. Brugen af en høj grad afmekanisk ukrudtsbekæmpelse, kan dog have negative effekter på visse dyregrupper. Et øget areali Danmark med økologisk landbrug vil være med til at beskytte grundvandet mod forurening medpesticider2.Hvad er status?Økologisk landbrug oplevede en stor vækst op gennem 1990’erne. Arealet med økologisklandbrug toppede i 2002, hvor det udgjorde 6,7 % af det samlede landbrugsareal. Derefter faldt dettil 5,3 % i 2006 og steg igen til 6,2 % i 2008, svarende til 167.000 ha. Antallet af økologiske bedrifterer faldet fra 3.466 i 2000 til 2.682 i 2008, dvs. at gennemsnitsstørrelsen på en økologisk bedrift ersteget væsentligt. Salget af økologiske fødevarer er steget med 129 % fra 2003 til 2008 og udgør nuca. 5 % af fødevaresalget, hvilket inkluderer salg af både danske og udenlandske produkter3.Danmark befandt sig i 2007 på en 12. plads blandt de europæiske lande i forhold til andelen aføkologisk areal.Hvad er målet?I regeringens plan om Grøn Vækst fra 2009 er målet, at det økologiske areal inden 2020 skaludgøre 15 % af landbrugsarealet mod 6,2 % i 20084.
Aude, E., Tybirk, K., Pedersen, M.B. 2003: Vegetation diversity of conventional and organic hedgerows in Denmark.Agric. Ecosyst. Environ.99: 135–147.2Danmarks Miljøundersøgelser 2003. Økologisk landbrug og naturen – gør økologisk landbrug en forskel for natur ogmiljø?http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_miljobib/rapporter/MB01.pdf3Larsen, P.H. 2008: Et forsøg på at estimere de økologiske fødevarers andel af omsætningen af fødevarer isupermarkeder og varehuse. Notat, Danmarks Statistik.4Regeringen 2009: Aftale om Grøn Vækst af 16. juni 2009.http://www.mim.dk/Nyheder/Temaer/Groen_vaekst/Groen_Vaekst_2009.htm1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
13
12345
Læs mereKapitel 3.4 i Del ABog om Økologisk landbrug og naturen:http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_miljobib/rapporter/MB01.pdf
Antal og areal af økologisk jordbrug400035003000140000Antal bedrifter25002000150010004000050001988198919901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082000001200001000008000060000ha200000180000160000
Antal bedrifter
Produktionsareal (ha)
Figur 1Udviklingen i antallet af økologiske bedrifter og det økologiske produktionsareal (inklusivomlægningsarealer og arealer, der endnu ikke er under omlægning).Kilde: Danmarks Statistik og Plantedirektoratet
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
14
Salg af økologiske fødevarer54,543,5kr. (milliarder)32,521,510,502003200420052006200720080213546Økologisk salg ud af det samledefødevaresalg (i procent)
Om s ætningen af økologis ke fødevarer
Andelen af økologis k s alg
Figur 2Detailomsætningen af økologiske fødevarer i Danmark i mia. kr. samt et estimat af hvor stor en andel af dettotale fødevaresalg, der er økologiske fødevarer. Gård- og stalddørssalg, abonnementssalg, salg frahelsekostforretninger, specialbutikker (fx grønthandlere, bagere og torvesalg) er ikke omfattet afundersøgelsen. Der findes ikke tal fra før 2003. Andelen af økologisk salg har kun kunnet bestemmes for2003 og 2007.Kilde: Danmarks StatistikAndelen af økologisk landbrug (% af samlet landbrugsareal i 2007)ØstrigSverigeLetlandItalienEstlandTjekkietGrækenlandPortugalFinlandSlovakietSlovenienDanmarkTysklandNorgeLitauenStorbritannienSpanienUngarnHollandLuxembourgBelgienFrankrigCypernIrlandRumænienPolenBulgarienMalta02468101214
Figur 3
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
15
Andel økologisk landbrug i % af det totale landbrugsareal i Europa i 2007.Kilde: Eurostat1Forslag til billede
Økologisk kvæg skal have adgang til græsningsarealer i sommerperioden 15. april til 1.november.Foto: Casper Ingerslev23
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
16
1
Tema
Jord
Undertema Braklægning i landbruget234567891011121314151617181920212223242526272829303132
DPSIR: R
Hovedbudskaber•Arealet med braklagt jord er faldet drastisk efter, at EU ophævede brakforpligtelsen i 2008•120.000 ha braklagt jord er blevet opdyrket siden 2007
Hvad handler det om?Siden 1993 har landbruget i EU været pålagt at udtage jord til braklægning, hvor der ikke mådyrkes afgrøder. Ordningen blev indført for at mindske fødevareproduktionen, men brakmarkenehar derudover fået betydning for naturen, da de fungerer som levesteder og spredningsveje fordyr og planter og udgør en beskyttende bufferzone, når de ligger mellem en dyrket mark og etandet naturområde1. Som en reaktion på global fødevaremangel stoppede EU imidlertidbrakforpligtelsen fra 2008. Historisk set blev braklægning anvendt for ikke at udpinelandbrugsjorden. Man lod en mark ligge udyrket hen. De planter, der skød op i løbet af året, blevpløjet ned i det nye skifte og indgik som plantenæring for de næste afgrøder. Denne metode blevdog efterhånden erstattet af brugen af kunst- og husdyrgødning.Hvad er status?Siden EU ophævede brakforpligtigelsen i 2008 har danske landmænd valgt at opdyrke ca. 120.000ha af brakken, så brakarealet er faldet fra 6,6 % af det samlede landbrugsareal i 2007 til 2,0 % i2009. Konsekvenserne af denne udvikling for naturens tilstand er endnu ikke vurderet. I 2000udgjorde braklagte marker 8,7 % af det samlede landbrugsareal. Braklægning sker nu kun påfrivillig basis.Hvad er målet?Udfasning af brakarealet i Danmark vil føre til, at pesticidforbruget, kvælstofudvaskningen ogudledningen af ammoniak og CO2fra landbruget vil stige. Samtidig vil naturværdierne på deoppløjede brakarealer falde, og brakarealets betydning som levested, spredningskorridor ogbufferzone forsvinde. Denne udvikling vil virke negativt på EUs og Danmarks mål om at stoppetabet af biodiversitet inden 20102, reducere kvælstof- og fosforudvaskning fra landbruget samtreducere forbruget af pesticider. I regeringens Grøn Vækst-plan fra 2009 præsenteres tiltag somifølge regeringen vil modvirke den effekt, som brakophøret har haft på natur og miljø, bl.a.
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Danmarks Miljøundersøgelser og Fødevareøkonomisk Institut 2008: Opdateretnotat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen.http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/8B8282D2-EFF6-4867-ACCD-FDCE04F10025/0/14_brak.pdf2Europa Kommissionen 2001: En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtigudvikling.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2001:0264:FIN:DA:PDF1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
17
12345678
gennem etablering af 10 meter sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfri randzoner langs vandløb ogsøer1.Læs mereKapitel 3.4 i Del ADanske forskningsinstitutioners notat om braklægning fra 2008:http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/8B8282D2-EFF6-4867-ACCD-FDCE04F10025/0/14_brak.pdf
Brakareal (% af samlet landbrugsareal)1098765432101994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
Figur 1 –Opdateres med 2009-talUdviklingen i arealet med brakjorde i Danmark.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Figur 2
Regeringen 2009: Aftale om Grøn Vækst af 16. juni 2009.http://www.mim.dk/Nyheder/Temaer/Groen_vaekst/Groen_Vaekst_2009.htm1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
18
Ændring i brakarealet i procent fra 2007 til 2008 opdelt i 10 x 10 km kvadrater. De største fald ibrakarealet ses i Jylland.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser1Forslag til billede
Brakmark fra Linådalen ved Silkeborg i 2007.Foto: Peder Størup
Billede af samme mark som ovenfor efter oppløjning i 2008.Foto: Peder Størup23
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
19
1
Tema
Jord
Undertema Jordforurening2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334
DPSIR: S
Hovedbudskaber•Antallet af kortlagte forurenede grunde er mere end fordoblet siden 2000•Antallet af årlige oprydninger af forurenede grunde er faldet med 47 % fra 2004 til 2007
Hvad handler det om?I industrien og en række produktionsvirksomheder anvendes mange typer af kemiske stoffer, somkan føre til forurening af både jordmiljøet og grundvandet. Nogle af disse stoffer kan have ensundhedsskadelig virkning på mennesker. Jordforureningsloven fra 2000 har som formål atforebygge, fjerne og begrænse jordforurening. Af loven fremgår det, at grundvand og menneskerssundhed skal vægtes højest i prioritering af jordforureningssager. Med en ændring af loven pr.januar 2008 blev kortlægningskriteriet for forurenet jord ændret, så lettere forurenede grunde – fxgrunde i byzonen, der er forurenet af biludstødning – ikke længere skal kortlægges1.Hvad er status?Antallet af kortlagte forurenede grunde er mere end fordoblet fra 5.293 grunde i 2000 til 11.645 i2007. Antallet af årlige oprydninger af forurenede grunde er faldet fra 1.132 oprydninger i 2004,hvor antallet toppede, til 605 i 2007. Den mindre oprydningsindsats i 2006 og 2007 antages atskyldes en forsinkelse i indberetningen, som følge af kommuneomlægningerne, og ikke en lavereaktivitet på området2. Stigningen i antallet af kortlagte forurenede grunde er ikke nødvendigvis etudtryk for, at jorden i Danmark er blevet mere forurenet, da forureninger oftest er sket for flere årsiden. Benzin- og servicestationer og andre aktiviteter med olie/benzin udgør sammen medrenserier og fyld- og lossepladser de største forureningskilder. Olie og benzin forekommer på 56 %af de forurenede grunde, mens 34 % af grundene er forurenet med tungmetaller og 26 % medtjære.Hvad er målet?Der er ikke andre målsætninger for jordforurening end dem som foreligger i Jordforureningsloven.Et Jordrammedirektiv har været til afstemning i Europa Rådet i 2007, men blev ikke vedtaget.Læs mereMiljøstyrelsen om jordforurening:http://www.mst.dk/Jord/
Miljøstyrelsen om Jordforureningsloven.http://www.mst.dk/Jord/Jordforureningsloven/Lovens+formaal/Miljøstyrelsen 2009: Redegørelse om jordforurening 2007.http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2009/978-87-7052-905-1/pdf/978-87-7052-907-5.pdf12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
20
114.0001.200
12.000
antal forurenede grunde
10.0008008.0006006.0004004.000200
2.000
020002001200220032004200520062007
0
Forurenede grunde
Oprydede grunde
Figur 1Antal kortlagte forurenede grunde (såkaldte V2-grunde) og antallet af oprydninger af forurenedegrunde (indberettet). En grund kategoriseres som V2, hvis der foreligger jordprøver som viserforurening.Kilde: Miljøstyrelsen
Andel grunde m ed forureningskom ponent (%)0Olie/benzinTungmetallerTjæ reAndre metallerKlorerede opløsningsmidlerFlygtige organiske stoffer (BTEX'er)Andre stoffer102030405060
Figur 2Typen af jordforurening fundet på i alt 8.555 lokaliteter (forurenede grunde) i 2007. Der kan godtUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST21
antal oprydninger af forurenede grunde
1.000
være mere end en forureningstype pr. lokalitet, hvorfor summen bliver mere end 100 %.Kilde: Miljøstyrelsen
Ande l forurene de grunde med særlig inte resse (%)051015202530
Område med særligdrikkevandsinteresse
Bolig
Børneinstitution
Legeplads
Figur 3Andelen af kortlagte forurenede grunde med forskellige typer af interesser. Gælder 11.645kortlagte lokaliteter i 2007. Der kan godt være mere end en interesse pr. lokalitet.Kilde: Miljøstyrelsen12Forslag til billede
Nedgravede olie- og benzintanke er ofte årsag til jordforurening.Foto: Den Store Danske (www.denstoredanske.dk)3
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
22
Tema
Jord
Undertema Byudvikling1234567891011121314151617181920212223242526272829303132
DPSIR: P
Hovedbudskaber•Arealet til byzone er steget med 15 % fra 2000 til 2008•Boligmassen er steget for alle boligtyper siden 2000
Hvad handler det om?Danmark er opdelt i tre planmæssige enheder; byzone, landzone og sommerhuszone. Byudviklingindebærer enten byggeri i den eksisterende byzone eller ved at inddrage en anden zone til byzone.Spredt byudvikling kan have store konsekvenser for natur og miljø, da en spredning afbebyggelsen skaber mere transport og mindre plads til natur og grønne områder.Parcelhuskvarterer er åbne bebyggelser, der kræver store landområder, og behovet for transport ibil vil være større end i mere kompakte byområder, hvis ikke kollektiv transport tænkes ind iplanlægningen.Hvad er status?Arealet udlagt til byzone er steget med 15 % fra 2000 til 2008. Det svarer til, at byzonen i dag udgør6,2 % af Danmarks samlede landareal mod 5,4 % i 2000 (se også ’Arealanvendelse’). Der bliverbygget flere huse, og boligmassen for alle boligtyper er øget. Siden 2000 er antallet af parcelhuse,rækkehuse og etageejendomme steget med henholdsvis 3,7 %, 15,5 % og 5,4 %. Det betyder, at detgennemsnitlige boligareal pr. dansker er mærkbart øget. Der findes flest parcelhuse (1,19 mio.),efterfulgt af rækkehuse (225.000) og etageejendomme (88.600).Hvad er målet?Landsplanredegørelsen fra 2006 nævner behovet for at undgå utilsigtet byspredning1. Iregeringens strategi for bæredygtig udvikling fra 2009 står der: ”Regeringenønsker mere kompaktebyer og at undgå utilsigtet byspredning i det åbne land”2. Stigningen i arealet med byzone og væksten ibl.a. antallet af parcelhuse viser imidlertid, at byspredning stadig foregår.Læs mereBæredygtige byer:http://kvl.kunde.siteloom.dk/index.php?pageid=10Landsplanredegørelsen 2006:http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/2006/Landsplanredegoerelse_2006.htm
Miljøministeriet 2006: Det nye Danmarkskort – planlægning under nye vilkår. Landsplanredegørelse 2006.http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/2006/Landsplanredegoerelse_2006.htm2Vækst med omtanke - Regeringens strategi for bæredygtig udvikling.http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/BA3FDA05-5C48-462A-9F0E-7E4F410CC782/0/StrategiforbæredygtigudviklingVækstmedomtanke.pdf1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
23
1Areal til byzone
7654321020002008
Figur 1Udviklingen i arealet udlagt til byzone. Der findes ikke sammenlignelige data fra før 2000, datidligere opgørelser er behæftet med stor usikkerhed, da de er baseret på forskellige metoder.Kilde: By- og Landskabsstyrelsen
% af samlet areal
Antallet af bygninger1,4
1,2Antal bygninger (i millioner)
1
0,8
0,6
0,4
0,2
01985
1990
1995
2000
2005Etageejendomme
Parcel- og stuehuse
Række- kæde og dobbelthuse
Figur 2Udviklingen i antallet af bygninger fordelt på parcelhuse, rækkehuse og etageejendomme.Kilde: Danmarks Statistik
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
24
1Forslag til billede
Udbygningen af Ørestad på Amager.Foto: Michael Bothager23
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
25
1
Tema
Jord
Undertema Case: Landskaber og fragmentering234567891011121314151617181920212223242526272829303132
HovedbudskabNaturen i Danmark er karakteriseret ved mange små naturarealer, som ligger spredt i det dyrkedeland. Intensivering af landbrugsdriften og udbygning af infrastrukturen har betydet en øgetfragmentering af naturen og dermed forringet dyrs og planters mulighed for at sprede sig ilandskabet.TekstFragmentering betyder, at afstanden mellem naturområder bliver større, og at der opstår fysiskebarrierer mellem naturområderne. Fragmenteringen sker fx når der anlægges en vej, jernbane,boligbebyggelse el.lign. Mange naturområder i Danmark er små og uden sammenhæng med andrenaturområder.Padder (frøer, tudser og salamandre) har korte spredningsafstande på under 1 km1. Når afstandenmellem vandhullerne bliver for stor, forhindrer det padderne i at parre sig med andre bestande,hvilket kan forårsage indavl i bestanden. Selvom afstanden mellem to vandhuller kun er 400 m,kan en trafikeret vej udgøre så stor en forhindring, at padderne ikke kan krydse.Mange skovplanter som fx anemone og skovviol er afhængig af, at deres frø spredes af myrer.Hvis der plantes en ny skov, hvor den nærmeste skov er på den modsatte side af et byområde, såvil det for en art som anemone være umådeligt svært at sprede sig til den nye skov, da myrerne vilskulle bevæge sig igennem haver og over veje med dens frø. Derfor udplantede skovdistriktet iVestskoven anemoner, da de ikke vil kunne komme frem på naturlig vis2.Afstanden mellem naturområder og størrelsen og typen af den infrastruktur som ligger imellemhar derfor stor betydning for dyr og planters evne til at sprede sig.Andre typer af planter som mælkebøtte, dunhammer og visse orkideer har frø som spredes megetnemt med vinden. Disse arter kan sprede sig over lange afstande og vil ikke være lige så sårbareover for fragmentering som padder og anemoner.
Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration ogplanlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU 635.http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf2Evald, P. (AMPHI-Consult). Personlig kommentar.1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
26
1234567891011121314151617181920
Regeringens Bæredygtighedsstrategi fra 2009 understreger, at”der er brug for at skabesammenhængende natur og grønne netværk, hvor dyr og planter kan bevæge sig”.Samtidig konstateresdet, at”plante- og dyrearters levesteder er blevet færre, mindre og mere spredte”.For at genskabe forbindelsen mellem isolerede naturområder kan naturen bl.a. styrkes i Danmarksmange ådale som findes over hele landet. Vandløbene skal kunne sno sig naturligt, de våde engelangs med vandløbene skal have plads og skrænterne domineres af overdrev og skov. Det vilkunne bidrage til at binde store og små naturområder sammen på tværs af landet. Anlæggelsen afnationalparker vil også kunne medvirke til at skabe og sikre sammenhængende natur. Den førstedanske nationalpark blev indviet i Thys klit- og hedelandskaber i 2008. Derudover er udpeget fireområder som kommende nationalparker. Mols Bjerge indvies i 2009, og Skjern Å, Vadehavet ogKongernes Nordsjælland oprettes trinvis over de næste år.Læs mereDanmarks nationalparker:http://nationalparker.skovognatur.dkTemarapport om barrierer i landskabet:http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_temarapporter/rapporter/Tema40.pdfDanmarks Naturfredningsforening om sammenhængende natur:http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=57Forslag til billede
Faunapassage i Nordjylland som forbinder naturområder på begge sider af en motorvej oglandevej.Foto: Google Earth
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
27
1
Tema
Jord
Undertema Case: Gensplejsede organismer (GMO)23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
HovedbudskabBrugen af gensplejsede afgrøder (GMO) stiger år for år i store landbrugslande som USA,Argentina og Brasilien. Men i Danmark og resten af EU har GMO endnu ikke slået an hosforbrugerne.TekstGensplejsning foregår i laboratoriet, hvor forskere flytter et eller flere gener fra én organisme til enanden. På den måde kan man give planter, dyr og mikroorganismer nye egenskaber, som det ellersikke ville være muligt at frembringe. Fx har planteforædlere gjort en majsplante resistent over forskadedyr ved at splejse et bakteriegen ind i plantens kromosomer. En gensplejset organismekaldes også for GMO (genetisk modificeret organisme).I slutningen af 1980’erne blev forskningen i gensplejsede planter intensiveret. Målet var at udviklebedre landbrugsafgrøder, og i 1995 var amerikanske landmænd de første til at dyrke GMO’er.Siden hen er dyrkningen af GMO steget år for år, og i 2008 var det globale GMO-areal 125 mio. ha,svarende til ca. 2 % af det globale landbrugsareal1. GMO dyrkes især i tre lande: USA (50 % af detglobale areal), Argentina (17 %) og Brasilien (13 %). Soja, majs og bomuld er de primære GMO-afgrøder på verdensplan. De kan opdeles i to typer: planter der er gjort resistente over for etukrudtsmiddel (som fx Roundup) eller planter der udskiller en insektgift (kaldet Bt-toksin).I Europa dyrkes stort set ikke GMO. I 2008 voksede der gensplejsede afgrøder på blot 0,1 % af EUslandbrugsareal. I Danmark har landbruget endnu ikke dyrket gensplejsede afgrøder. Siden 1993har der dog været udsat gensplejsede planter (bl.a. roer og majs) på forsøgsmarker rundt om ilandet for at teste planternes egenskaber. I 2008 var der fem forsøgsmarker med GMO i Danmark. Ialt har der været 155 forsøgsmarker i Danmark.Debatten for og imod GMO har bølget højt i Europa. Tilhængerne mener, at man medgenteknologien kan udvikle bedre afgrøder, der giver et højere udbytte. Modstanderne menerderimod, at man løber unødige risici ved at sprede GMO i naturen, og at GMO-afgrøder oftekræver et højt forbrug af pesticider.
ISAAA 2008. Global status of commercialized biotech/GM crops: 2008. ISAAA (International Service for theAcquisition of Agri-biotech Applications) Briefs 39-2008.1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
28
123456789101112
Modstanden mod GMO fra bl.a. europæiske miljøorganisationer førte i 1999 til, at EU med bl.a.Frankrig og Danmark i spidsen, indførte et midlertidigt stop (moratorium) for gensplejsedeafgrøder. Siden moratoriet blev indført har EU indført krav om sporbarhed og mærkning af GMO.Reglerne sikrer, at der ikke må godkendes GMO’er, hvis der er miljø- eller sundhedsmæssigebetænkeligheder, og godkendte GMO’er skal mærkes, så forbrugerne kan vælge om de vil købedem. Moratoriet blev ophævet i 2006 som følge af en dom fra VerdenshandelsorganisationenWTO. Men det har foreløbig ikke ført til øget dyrkning af GMO i Europa.Læs mereFødevareministeriet om GMO i Danmark:http://pdir.fvm.dk/default.aspx?ID=10657
Forsøgsudsætninger af gensplejsede afgrøder i Danmark454035Antal forsøgsmarker3025201510509495969801030497990005060793191919191920202020202020201919200802
Figur 1Antal forsøgsmarker med gensplejsede afgrøder i Danmark.Kilde: Skov- og Naturstyrelsen1314Forslag til billeder
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
29
Dansk forsøgsudsætning af gensplejset majs. Foto: Morten Tune Strandberg
Dansk forsøgsudsætning af gensplejset rajgræs med forøget fruktanindhold. Foto: Morten TuneStrandberg1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
30
1234567
Tema 2:Luft
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
31
1
Tema
Luft
Undertema Udledning af forsurende gasser23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
DPSIR: P
Hovedbudskaber•Udledningen af forsurende gasser (SO2, NH3og NOx) er faldet med 20 % fra 2000 til 2007•••Målet for 2010 om at begrænse forureningen med SO2er nåetMålet for 2010 om at begrænse forureningen med NOxkan sandsynligvis nåsMålet for 2010 om at begrænse forureningen med NH3er næsten nået
Hvad handler det om?De forsurende gasser er svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOx) og ammoniak (NH3). GasserneSO2og NOxudledes især fra kraftvarmeværker, industri og biler. Ammoniak (NH3) udledes fralandbrugets husdyr og anvendelsen af gødning. De forsurende gasser spredes i atmosfæren ogfalder ned som ”syreregn”. Nedfaldet har en forsurende virkning på jordbunden, søer og vandløbog medvirker bl.a. til skovdød. Forsurende gasser har også sundhedsskadelige virkninger ogforårsager øget forvitring af bygninger og andre materialer. Nedfald af kvælstof (fra NOxog NH3)udgør en stor del af det kvælstof, som årligt tilføres til de indre danske farvande og medvirker tileutrofiering (overbelastning med næringsstoffer).Hvad er status?I løbet af de sidste 20 år har afsvovling af brændstof og bedre røgrensning i Danmark og voresnabolande bevirket, at SO2-udledningen er faldet med omkring en faktor 10. I perioden 2000 til2007 har faldet været 18 %. Udledningen af NOxer faldet med 17 % fra 2000 til 2007. Det skyldesbl.a., at udledningen fra benzindrevne biler bliver reduceret efterhånden som der kommer flere ogbedre katalysatorer på bilerne. Udledningen fra de øvrige hovedkilder, dieselbiler og kraftværker,forventes ikke at blive ændret ret meget. Der har været et fald i udledningen af NH3på 21 % siden2000. Samlet set er udledningen af de forsurende gasser faldet med 20 % fra 2000 til 2007.Hvad er målet?Danmark har forpligtet sig internationalt1til at reducere udledningen af en række stoffer inden2010, således at udledningen af SO2ikke overstiger 55.000 tons pr. år, NOx127.000 tons pr. år ogNH369.000 tons pr. år. Udledningen af SO2var i 2007 på 23.300 tons, og målet er derfor for længstnået. Udledningen af NOxvar 166.700 tons i 2007. De seneste beregninger fra Miljøstyrelsen viser2,at Danmark vil kunne opfylde udledningsloftet for NOxi 2010. Med en udledning af NH3i 2007 påEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visseluftforurenende stoffer.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32001L0081:DA:HTML2Miljøstyrelsen 2009: Danish NEC projections 2010-2020, december 2008. Indberetning under NEC-direktivet.http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/nec/envsu9frg1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
32
1234567891011
69.750 tons er målet herfor næsten nået. Udledningslofter for NH3er fratrukket bidrag fra afgrøder,hvorfor de totale NH3-udledninger er lidt højere.Læs mereKapitel 4.3 i del ADMU om luftforurening:http://www.dmu.dk/LuftLuftudsigten for de næste tre dage:http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_udsigt/default.asp’Luftforurenings betydning for helbredet’ i del B
350.000300.000250.000Udledning i tons200.000150.000100.00050.00001990
2010-mål
1995SO2
2000NOx
2005NH3
2010
Figur 1Danmarks udledning i tons af de tre forsurende gasser SO2, NOxog NH3. På figuren er ogsåangivet reduktionsmål for 2010.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
33
25
20Forsuringsindeks(mio. tons syreækvivalenter)
15
10
5
01990
1995SO2
2000NOxNH3
2005Total
2010
Figur 2Forsuringsindeks for Danmarks udledning af de tre forsurende gasser SO2, NOxog NH3. Nedfaldaf ”syreregn” virker med forskellig styrke afhængig af om udledningen er SO2, NOxeller NH3.Påvirkningen omregnes derfor til et forsuringsindeks, der udtrykker denne forskel.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Figur 3Fordeling af udledninger af forsurende gasser (SO2, NOxog NH3) i 2007 på samfundetsUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST34
produktionsaktiviteter. De vigtigste kilder til udledning af SO2er energi- ogproduktionssektorerne, for NOxer det transport- og energisektorerne og for NH3er detlandbrugsproduktionen.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
35
1
Tema
Luft
Undertema Udledning af ozondannende gasser23456789101112131415161718192021222324252627282930313233••
DPSIR: P
Hovedbudskaber•Udledningen af ozondannende gasser (NOx, NMVOC, CO og CH4) er faldet med 17 % fra2000 til 2007Målet for 2010 om at begrænse forureningen med NOxkan sandsynligvis nåsMålet for 2010 om at begrænse forureningen med NMVOC kan sandsynligvis nås
Hvad handler det om?De ozondannende gasser omfatter kvælstofoxider (NOx), flygtige organiske forbindelser undtagenmetan (NMVOC), kulilte (CO) og metan (CH4). Gasserne udledes fra mange forskellige kilder.Problemet med disse gasser er, at de under påvirkning af sollys får luftens indhold af ilt (O2) til atblive omdannet til ozon (O3). For højt indhold af ozon i luften giver omfattende skader på planter,og fx påvirkes landbrugets afgrødeudbytte. Ozon påvirker også luftvejene og immunforsvaret hosmennesker. Denne ozonforurening har ikke noget at gøre med ozonlaget, der findes langt højereoppe i stratosfæren og beskytter os mod solens stråler.Hvad er status?Udledningen af NOxog NMVOC er faldet med hhv. 17 % og 22 % fra 2000 til 2007. For beggegasser gælder, at reduktionen især skyldes, at udledningen fra benzindrevne biler er reduceretpga. påbud om katalysatorer på nye biler siden 1990. Udledningerne af CO og CH4er faldet medhhv. 5 % og 2 % i perioden 2000 til 2007. Samlet set er udledningen af de ozondannende gasser,målt som ozondannende potentiale, faldet med 17 % fra 2000 til 2007.Hvad er målet?Danmark har forpligtet sig internationalt1til at reducere udledningen af en række stoffer inden2010, således at udledningen af NOxikke overstiger 127.000 tons pr. år og NMVOC 85.000 tons pr.år. Udledningerne af NOxog NMVOC var hhv. 166.700 tons og 104.400 tons i 2007. De senesteberegninger fra Miljøstyrelsen2viser, at Danmark vil kunne opfylde udledningsloftet for NOxogNMVOC i 2010. CH4er også en drivhusgas og reguleres under Kyoto-protokollen (se ’Udledningaf drivhusgasser’). Udledning af CO reguleres ikke.Læs mereEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visseluftforurenende stoffer.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32001L0081:DA:HTML2Miljøstyrelsen 2009: Danish NEC projections 2010-2020, december 2008. Indberetning under NEC-direktivet.http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/nec/envsu9frg1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
36
1234567
Kapitel 4.3 i del ADMU om luftforurening:http://www.dmu.dk/LuftLuftudsigten for de næste tre dage:http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_udsigt/default.aspOzon-forurening i Europa:http://www.eea.europa.eu/maps/ozone/map
800.000700.000600.000Udledning i tons500.000400.000300.000200.0002010-mål100.00001990
1995CO
2000NOxCH4
2005NMV OC
2010
Figur 1Danmarks udledning af gasserne NMVOC, NOx, CO og CH4, som er de vigtigste stoffer, derbidrager til ozondannelse i luften. På figuren er også angivet reduktionsmål for 2010 for NOxogNMVOC. Der er ikke mål for de to andre stoffer.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
37
700.000
600.000
Indeks for ozondannelse(tons NMVOC-ækvivalenter)
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
01990CO
1995NOxCH4
2000NMV OC
2005Total
2010
Figur 2Indekstal for Danmarks udledning af de ozondannende gasser NMVOC, NOx, CO og CH4. Deozondannende gasser virker med forskellig styrke, hvorfor der beregnes indekstal, så de kansammenlignes. Selvom udledningerne af NMVOC og NOxer mindre målt i tons endudledningerne af CO og CH4, er deres bidrag til ozondannelsen langt større.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Figur 3Udledninger af NMVOC og NOxi 2007, fordelt på samfundsaktiviteter. De største kilder til NOx-udledning er transport- og energisektorerne. De største kilder til NMVOC er den industrielleanvendelse af opløsningsmidler og transportsektoren.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
38
1
Tema
Luft
Undertema Udledning af tungmetaller og tjærestoffer23456789101112131415161718192021222324252627282930313233•
DPSIR: P
Hovedbudskaber•Udledning af tungmetaller er faldet markant siden 1990, og Danmarks internationaleforpligtelser overholdesUdledning af tjærestoffer (PAH’er) er steget siden 1990, og Danmarks internationaleforpligtelser overholdes ikkeHvad handler det om?Forurening af luften med tungmetaller som bly (Pb), cadmium (Cd) og kviksølv (Hg) samttjærestoffer, de såkaldte PAH’er, ønskes begrænset, da stofferne er stærkt sundhedsskadelige ogbl.a. kan føre til neurotoksiske effekter (Pb og Hg), nyresvigt (Cd) og kræft (PAH’er). Stoffernespredes med luften over store afstande og kan optages gennem luftvejene eller bliver ophobet ifødekæderne og således ende i vores fødevarer.Hvad er status?Udledningen af bly, cadmium og kviksølv er reduceret markant siden 1990, med fald påhenholdsvis 95 %, 34 % og 66 %. Udledningen af cadmium er dog begyndt at stige lidt igen, meden stigning på 20 % fra 2000 til 2007. Reduktionerne skyldes hovedsageligt mindre forbrug,forbedret røggasrensning og overgang til blyfri benzin. Udledninger af tjærestoffer (PAH’er) erderimod steget kraftigt siden 1990 med 159 %. Specielt er stigningen gået stærkt siden 2000.PAH’er opstår ved ufuldstændig forbrænding, og stigningen skyldes især øget brug af privatebrændeovne. Nye brændeovne har dog et væsentligt lavere udslip af PAH’er end ældre ovne, ogden løbende udskiftning af ældre ovne vil således modvirke den stigende udledning, der følger afden øgede brug.Hvad er målet?Danmarks forpligtigelser i forhold til FNs Konvention om langtrækkende grænseoverskridendeluftforurening1betyder, at Danmark skal begrænse udledningerne af tungmetallerne Pb, Cd og Hgog fire tjærestoffer, de såkaldte PAH’er. Udledningen af metaller og tjærestoffer må ikke overstige1990-niveauet. For de tre tungmetaller Pb, Cd og Hg gælder, at Danmark ikke har nogenproblemer med at overholde de internationale forpligtigelser. Derimod er der en kraftigoverskridelse af udledningskravet for tjærestoffer (PAH’er). For at kunne overholde
1UNECE:
Konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening.http://www.unece.org/env/lrtap/welcome.html
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
39
1234567
udledningskravet (= 6,6 tons) skal udledningen af PAH’er reduceres med 61 %. Regeringensstrategi ”Ren luft til alle” fra 2008 identificerer en række tiltag til at nedbringe luftforureningen1.Læs mereKapitel 4.3 i Del ADMU om luftforurening:http://www.dmu.dk/Luft/
300
250Udledning (indeks 1990=100)
200
150
100
50
01990
1995Hg
2000CdPb
2005PAH
2010
Figur 1Danmarks udledning af tungmetallerne bly (Pb), cadmium (Cd) og kviksølv (Hg), samttjærestoffer (PAH’er). Udledningen af tungmetaller har været faldende i perioden, mens den harværet kraftigt stigende for tjærestoffer.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
1
Regeringen 2008: Ren luft til alle.http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2008/20080616_luftstrategi.htm
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
40
500045004000Udledning (kg)3500300025002000150010005000ntrrierorretiogessktogspkcedubyanserorogTrpporegilerinderstielAtrduEnusIndInldffaA
PbCdHg
Figur 2Udledning af tungmetallerne bly (Pb), cadmium (Cd) og kviksølv (Hg), fordelt på sektorer i 2007.Energi- og transportsektorerne er de største bidragydere til tungmetalforureningen.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
41
1
Tema
Luft
Undertema Byernes luftkvalitet23456789101112131415161718192021222324252627282930313233••
DPSIR: S
Hovedbudskaber•EUs grænseværdi for partikelforurening (PM10) har siden 2005 været overskredet i flere afde større danske byerDen kommende grænseværdi for NO2,gældende fra 2010, overholdes ikkeFor andre luftforureninger overholdes grænseværdierne
Hvad handler det om?Luftkvaliteten i byerne vurderes på baggrund af indholdet af en række sundhedsskadelige stoffer.Danmark står over for flere udfordringer specielt i forhold til luftens indhold af partikler (PM) ogkvælstofdioxid (NO2). Trafikken bidrager mest til luftforureningen i byerne, men urenset røggasfra brændeovne udgør også en væsentlig kilde til partikelforurening, især i villakvarterer.Forurenende stoffer, der føres med vinden fra udenlandske kilder, og den nationale oginternationale skibstrafik, bidrager ligeledes til en forringelse af luftkvaliteten flere steder iDanmark.Hvad er status?EUs grænseværdi for partikler (PM10) har siden 2005 været overskredet i København, Ålborg ogOdense. Den kommende grænseværdi for kvælstofdioxid (NO2), gældende fra 2010, overskridesjævnligt i København, Århus og Ålborg. Danmark overholder derimod grænseværdierne for deøvrige luftforurenende stoffer: SO2, CO, O3,benzen og tjærestoffer (PAH’er) samt tungmetallernePb, As, Cd og Ni. Effektiv røggasrensning på kraftværkerne, udfasning af bly i benzin og påbudom katalysatorer på biler er blandt årsagerne til denne udvikling1. Udledningen af PAH’er er dogsteget kraftigt (se ’Udledning af tungmetaller og tjærestoffer’).Hvad er målet?De gældende (siden 2005) og kommende (fra 2010) grænseværdier for luftkvaliteten er indeholdt iEUs direktiver om luftforurening2. Vurderet ud fra den nuværende udvikling er der behov for enyderligere indsats for, at Danmark kan overholde EUs grænseværdier for PM10og NO2. Medvirkning fra 2015 er der for første gang fastsat en grænseværdi for fine partikler (PM2,5). Denneværdi overholdes allerede vurderet ud fra den første måleserie i 20071. Regeringens strategi ”Renluft til alle” fra 2008 identificerer en række tiltag til at nedbringe luftforureningen3.
Danmarks Miljøundersøgelser 2009: Overvågning af luftkvaliteten.http://www.dmu.dk/Luft/Maaling/Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa.3Regeringen 2008: Ren luft til alle.http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2008/20080616_luftstrategi.htm12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
42
123456
Læs mereKapitel 4.3 i del A’Luftforureningens betydning for helbredet’ i del BDMU om luftforurening:http://www.dmu.dk/Luft/3
PM10årsgennemsnit (�g/m )5045
NO2årsgennemsnit (�g/m )70
3
6040353025201510EU-grænseværdi
50
40
EU-grænseværdi
30
20
10502000
020022004200620082010
1985
1990
1995
2000
2005
2010
København - H.C. Anders ens BlvrdOdense - AlbanigadeÅrhus - Banegårdsgade
København - JagtvejAalborg - Ves terbro
København - H.C. Anders ens BlvrdOdens e - AlbanigadeÅrhus - Banegårds gade
København - JagtvejAalborg - Ves terbro
Figur 1. Luftens koncentration af partikler (PM10) og nitrogendioxid (NO2) på målestationer iKøbenhavn, Århus, Odense og Aalborg. EUs grænseværdier er også angivet (PM10gælder fra 2005og NO2fra 2010).Kilde: Danmarks Miljøundersøgelserhttp://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_database/hentdata.asp90807060Antal dage504030201002006København, H.C. AndersensvejÅrhus, Banegårdsgade2007Odense, AlbanigadeÅlborg, VesterbroEU-græns eværdi
Figur 2. Antal dage om året med overskridelser af EUs grænseværdi for partikler i byluften.Grænseværdien på 50�g/m3målt som døgnmiddelværdien for partikler (PM10) må højestoverskrides 35 dage om året.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
43
(a)
(b)
Figur 3Koncentrationen af NO2i udvalgte gader i København (a) og Aalborg (b) i 2007. De vistekoncentrationer er højeste årlige middelværdier beregnet ved kantstenen. Stationerne i København ernummereret efter hvor høj en koncentration, der er målt.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser(http://www2.dmu.dk/Pub/FR681.pdf)1Forslag til billeder
2
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
44
1
Tema
Luft
Undertema Trafikkens luftforurening23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
DPSIR: P
Hovedbudskaber•Trafikkens udledning af CO2er steget med 16 % fra 2000 til 2007••Trafikkens udledning af partikler (PM10), NOxog SO2er faldet siden 2000Trafikkens udledning af partikler og NOxbidrager til overskridelse af EUs grænseværdierfor luftkvalitetHvad handler det om?Transport af varer og personer er en vigtigt del af et moderne samfund, men skaber ogsåforurening ved at udsende en række skadelige stoffer til luften. Transportens luftforurening kanopdeles i drivhusgasser (hovedsaglig CO2) på den ene side og miljø- og sundhedsskadelige stoffer(partikler, NOx, SO2, PAH’er m.v.) på den anden side.Hvad er status?Transportens udledning af CO2er steget med 16 % i perioden 2000-2007 (udenrigs trafik ikkemedregnet). Stigningen skyldes øget trafik på vejene. Vejtransporten står for langt størstedelen (ca.95 %) af de samlede udledninger. Jernbanens CO2-udledning har været uændret siden 2000.Transportens udledning af partikler (PM10), NOxog SO2er faldet med hhv. 20 %, 18 % og 38 % fra2000 til 2007. Faldene skyldes dels kravet fra 1990 om katalysatorer på nye benzinbiler, delsintroduktion af renere brændstoffer og udledningsnormer for tunge dieselkøretøjer.Hvad er målet?En række EU-direktiver regulerer såvel udledningen af luftforurenende stoffer som luftkvaliteten.Målet er at overholde EUs gældende (2005) og kommende (2010/2013/2015) grænseværdier forluftkvaliteten af en række stoffer1, samt EUs direktiv om nationale udledninger2. Det er usikkertom grænseværdierne for PM10og NO2kan overholdes med de nuværende tiltag (se ’Byernesluftkvalitet’). Regeringens strategi ”Ren luft til alle” beskriver en række virkemidler ibestræbelserne på at nedbringe udledningerne fra trafikken, herunder miljøzoner for tungekøretøjer samt begrænsning af svovl i brændstof3. Udledning af CO2fra trafikken reguleres ikkesærskilt, men er en del af Danmarks reduktionsforpligtelser i Kyoto-protokollen (se ’Udledning afdrivhusgasser’).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visseluftforurenende stoffer.3Regeringen 2008: Ren luft til alle.http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2008/20080616_luftstrategi.htm12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
45
123
Læs mereDMU om luftforurening:http://www.dmu.dk/Luft/
Transportens udledning af CO2(i mio. tons)16141210Indenrigs sø864200191929702060090962020202020059495992019191919191919191919202007Indenrigs søIndenrigs fly6040200234567018901234561991991991991991991991992002002002002002002002001991997
Indenrigs flyJernbaneVej
03
Figur 1Transportens udledning af CO2i perioden 1990-2007. Udenrigstrafik er ikkemedtaget.Kilde: Danmarks MiljøundersøgelserTransportens udledning af NOx(i 1000 tons)14012010080
04
93
98
JernbaneVej
Figur 2Transportens udledning af NOxi perioden 1990-2007. Udenrigstrafik er ikkemedtaget.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
46
Transportens udledning af partikler (i tons PM10)70006000500040003000200010000027513591468023419919919919919920020019919920020019919919920020020020067Indenrigs søIndenrigs fly6000400020000939500029698049799019119192020201919191919191919202020202006900792940305
Indenrigs søIndenrigs flyJernbaneVej
Figur 3Transportens udledning af partikler (i tons PM10) i perioden 1990-2007.Udenrigstrafik er ikke medtaget.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Transportens udledning af svovl (i tons SO2)1400012000100008000
JernbaneVej
Figur 4Transportens udledning af svovl (i tons SO2) i perioden 1990-2007. Udenrigstrafiker ikke medtaget.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser12Forslag til billede
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
47
Vejtransporten er den største kilde til luftforurening i byerne. Luftforureningenmåles i de fire største danske byer, hvor der er opsat målestationer.Foto:1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
48
1
Tema
Luft
Undertema Case: Forurening med partikler23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
DPSIR: P
HovedbudskabLuftforurening med partikler er et af de væsentligste luftforureningsproblemer, specielt i forholdtil vores sundhed. Det anslås, at der dør 3.400 danskere for tidligt om året som følge afpartikelforurening.TekstSiden smogepisoderne i London i 1950’erne har det været kendt, at luftforurening med partiklerkan give luftvejssygdomme og forårsage dødsfald. På trods af, at der har været gjort en storindsats for at mindske forureningen med partikler, bl.a. ved at nedbringe mængden af svovl ibenzin og diesel, påbyde katalysatorer på benzinbiler og røggasfiltre på forbrændingsanlæg, er derstadig problemer med for høje koncentrationer af partikler i byluften. Den største kilde tilpartikelforurening er trafikken, specielt er dieselkøretøjer en væsentlig kilde. Bidraget fra privatebrændeovne er ligeledes stort og flere steder i de danske byer er bidraget på niveau med trafikkensbidrag. De gældende grænseværdier for luftkvaliteten af partikler (PM10) bliver overskredetjævnligt i flere danske byer (se ’Byernes luftkvalitet’). Derfor er nedsættelsen afpartikelforureningen en af de politiske udfordringer, der skal løses i de kommende år.Luftforurening med partikler giver anledning til alvorlige sundhedseffekter herunder fleredødsfald. I en redegørelse fra Trafikministeriet1vurderes det, at partikelforurening giveranledning til ca. 3.400 tilfælde af for tidlig død om året, ca. 3.300 tilfælde af kronisk bronkitis, ca.11.600 tilfælde af akut bronkitis hos børn under 15 år, ca. 2.200 hospitalsindlæggelser som følge afhjertekarsygdomme, og ca. 160.000 flere anfald af astma. Dødsfald forekommer oftest hos folk der iforvejen lider af luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme. Desuden bidrager partikelforurening tilforekomst af lungekræft.Partiklernes størrelse har betydning for deres farlighed. På nuværende tidspunkt anvender man tostørrelseskategorier: PM10(partikler mindre end 10 m = 0,01 mm) og PM2,5(fine partikler mindreend 2,5 m = 0,0025 mm). Tidligere har man ikke været så opmærksom på betydningen afpartikelstørrelsen, derfor er fokus på PM2,5relativt ny. Siden 2005 har der været grænseværdier forPM10, men gældende fra 2015 er der også fastsat grænseværdier for PM2,5. Der er dog indikationerpå, at ultrafine partikler (PM0,1; mindre end 0,1 m), udgør et endnu større sundhedsproblem,
Trafikministeriet 2003: Partikelredegørelse.http://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/trafikministeriet/Publikationer/pdf/Partikelredegorelse2.pdf1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
49
1234567891011121314151617181920
fordi de mindste partikler kan trænge længere ned i lungerne og videre ud i blodbanen1. Partiklerfra bl.a. dieselbiler og brændeovne mistænkes for at være særligt sundhedsskadelige pga. et højereindhold af farlige stoffer som metaller og organiske stoffer, herunder PAH’er2. Modelberegningerviser imidlertid, at størstedelen af PM2,5kommer med luften fra vores nabolande3. Kun på stærkttrafikerede gader er bidraget fra vejtrafikken af samme størrelsesorden.I Regeringens strategi ”Ren luft til alle” er der beskrevet en række tiltag til at nedbringeudledningerne af partikler. For eksempel har de største byer fået mulighed for at etableremiljøzoner, hvor der er krav om partikelfiltre på ældre lastbiler og busser. Partikelfiltre til nyeperson- og varebiler er fritaget for afgift. Endvidere er afgiften på svovlfri brændstof nedsat, og derer indført miljøkrav til brændeovne. København og Aalborg har indført miljøzoner i den centraledel af byen, og andre byer er på vej. Modelberegninger viser, at antallet af partikler inden formiljøzonen i København vil falde med 10 til 25 %, som følge af påbuddet om partikelfiltre3. Dervedvil miljøzonen årligt kunne forebygge ca. 90 dødsfald og spare samfundet for ca. 80 millioner kr.Læs mereDMU om partikler:http://www.dmu.dk/Luft/Stoffer/Partikelforurening/Bog om partikler:http://www2.dmu.dk/Pub/MB14.pdf
Figur 1Figuren viser, hvor partikelforurening (PM10) stammer fra. Der er tale om bidrag regnet somtypiske middelværdier over et år. Sekundære partikler er partikler dannet af gasformigforurening i luften.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser (p54 ihttp://www2.dmu.dk/Pub/MB14.pdf)
Loft, S., Raaschou-Nielsen, O., Hertel, O., Palmgren, F. 2003: Sundhedsmæssige effekter af partikulær luftforurening.Miljø og Sundhed 2:13-19.2Wåhlin, P., Palmgren, F., Glasius, M. 2004: Luftbårne partikler og sundhed – Hvilke partikler? Miljø og Sundhed 24:3-10.3Miljøstyrelsen 2005: Luftforurening med partikler i Danmark. Miljøprojekt 1021.http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2005/87-7614-720-7/pdf/87-7614-721-5.pdf1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
50
Figur 2Størrelser af partikler på en trafikeret gade. PM2,5og PM10er massen af partikler under hhv. 2,5�mog 10�m.De stiplede kurver viser fordelingen af partikler målt som antal. De fuldt optruknekurver viser den samme fordeling målt som masse. De små partikler er højest i antal menbidrager ikke så meget til massen.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser (p27 ihttp://www2.dmu.dk/Pub/MB14.pdf)Forslag til billeder(sehttp://www2.dmu.dk/Pub/MB14.pdf)
Husholdningernes brændeovne og små brændekedler forurener betragteligt med partikler.Udslip kan nedbringes ved rigtig fyringsteknik og partikelfiltre.1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
51
12345678910
Tema 3:Vand
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
52
1
Tema
Vand
Undertema Vandkvalitet i søer2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334
DPSIR: S
Hovedbudskaber•Fosfor- og kvælstofindholdet i danske søer er faldet siden 2000••Sigtdybden og undervandsvegetationen i søerne er forbedret siden 20003 ud af 4 søer risikerer ikke at opfylde kravene i EUs Vandrammedirektiv i 2015
Hvad handler det om?Overvågningen af danske søer blev iværksat i 1988 for at dokumentere effekterne af den førstevandmiljøplan (VMP). VMP fokuserede primært på at reducere næringsstofbelastningen til voresvandområder. VMP blev efterfulgt af VMP II i 1998 og VMP III i 2004. Danmark er ligeledes viaEUs Vandrammedirektiv forpligtet til at sikre en ”god tilstand” i søerne senest i 2015. Debiologiske forhold i søerne er meget afhængige af næringsstoftilførslen samtundervandsvegetationens tilstedeværelse.Hvad er status?Siden 1990 er der sket en markant fremgang mht. næringsstofbelastningen af danske søer.Indholdet af fosfor og kvælstof er faldet med hhv. 40 % og 11 % fra 2000 til 2007. Da fosfor er denbegrænsende faktor for algerne, resulterer faldet i bedre sigtdybde (vandets klarhed) ogforbedrede vilkår for undervandsvegetationen. Vegetationen giver en stabilisering af sedimentetog forbedrede iltforhold. På trods af en generel fremgang er tilstanden stadig kritisk i de fleste søermed hensyn til opfyldelse af Vandrammedirektivets kriterier.Hvad er målet?Målet for søerne er Vandrammedirektivets målsætning om god økologisk kvalitet i 2015. Enbasisanalyse foretaget af amterne i 2005 viser, at ca. 75 % af søernes samlede areal risikerer ikke atopfylde målsætningen1. De præcise krav til målsætningerne er dog endnu ikke klart defineret ogskal godkendes i løbet af 2009. Regeringen lægger med sin plan om Grøn Vækst fra 2009 op til, atudvaskningen af kvælstof til vandmiljøet skal reduceres med 19.000 tons og fosfor med 210 tonsom året frem mod 2015. Det skal medvirke til, at Danmark opfylder målene i Vandmiljøplan III ogVandrammedirektivet.Læs mereKapitel 3.5 i Del A
Miljøministeriet 2006: Danmarks rapportering af basisanalysens del I og del II.http://www.blst.dk/Vandplan/Vandrammedirektiv/Basisanalysen/Dansk+rapportering/06030200.htm1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
53
12345
Om danske søer:http://www.blst.dk/Vandmiljoeet/Soeer/EUs Vandrammedirektiv:http://www.blst.dk/Vandplan/VandrammedirektivVandmiljøplan III:http://www.vmp3.dk
0,250,200,150,10Total fosfor mg/L0,050,0019911993199519971999 2001200320052007Sigtdybde (m)
2,402,001,601,200,800,400,00
2,502,001,50
100,075,050,0
1,000,500,00
Total Nitrogen mg/LKlorofyl a ug/L25,00,01991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007
Figur 1Udviklingen i koncentrationen af fosfor, kvælstof og klorofyl (udtryk for algemængde), samtsigtdybde (mål for vandets gennemsigtighed) i 20 danske søer, der har været overvåget siden1989.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
54
Gennemsnitlig planteudbredelse25Meter & %201510501993199920012003199519972005
Relativ plantevolumen(%)Relativ plantedække(%)Max. dybde (m)
År
Figur 2Undervandsvegetationens arealudbredelse, volumen samt dybdegrænse i danske søer.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser12
BilledeSøer udgør vigtige habitater for en lang række arter, der lever både i og omkring søerne.Foto: Martin Søndergaard (DMU)34
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
55
1
Tema
Vand
Undertema Vandkvalitet i vandløb23456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536
DPSIR: S
Hovedbudskaber•Der er en generel fremgang i kvaliteten af de danske vandløb siden 2000•Halvdelen af vandløbene risikerer ikke at opfylde kravene i EUs Vandrammedirektiv i 2015
Hvad handler det om?De vigtigste miljøproblemer i danske vandløb er, at levestederne for planter og dyr er forringedesom følge af vandløbsreguleringer, og at vandløb forurenes af næringsstoffer fra spildevand ogudvaskning fra marker. Dette har negative konsekvenser for plante- og dyrelivet i vandløbene. Debiologiske forhold i vandløbene er afhængige af næringsstoftilførslen, og derfor vil en reduktionbetyde en forbedring af biologien og den økologiske kvalitet.Hvad er status?52 % af de danske vandløb havde i 2007 en god eller meget god vandkvalitet mod 42 % i 2000.Andelen af upåvirkede (ikke-forurenede) vandløb er også steget; fra 6 % i 2000 til 11 % i 2007.Baggrunden for den forbedrede tilstand skyldes en mere skånsom vandløbsvedligeholdelse, samten bedre spildevandsrensning. Indholdet af kvælstof i vandløbene (ekskl. de ikke-forurenede) erfaldet fra omkring 10 mg/l i starten af 1990’erne til 6 mg/l i dag. Tilsvarende er fosfor-indholdetfaldet fra 0,2-0,4 mg/l til 0,1 mg/l i samme periode.Hvad er målet?Omkring halvdelen (48 %) af de danske vandløb er i risiko for ikke at opfylde EUsVandrammedirektivs målsætning om god tilstand i vandmiljøet inden 2015. Regeringen læggermed sin plan om Grøn Vækst fra 2009 op til at forbedre de fysiske forhold på udvalgtevandløbsstrækninger samt at udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet skal reduceres med 19.000tons og fosfor med 210 tons om året frem mod 2015. Det skal medvirke til, at Danmark kan opfyldemålene i Vandrammedirektivet.Læs mereKapitel 3.5 i Del AOm danske vandløb:http://www.blst.dk/Vandmiljoeet/VandloebEUs Vandrammedirektiv:http://www.blst.dk/Vandplan/VandrammedirektivVandmiljøplan III:http://www.vmp3.dk
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
56
100%
80%
60%
DårligRingeModerat
40%
GodMeget god
20%
0%1994199619982000200220042006
Figur 1Udvikling i miljøtilstanden i danske vandløb på basis af målinger af biologiske forhold (DanskVandløbs Fauna Indeks) på ca. 250 udvalgte målestationer i en række små og store vandløb.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
12Total kvælstof (mg/l)108642089 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06DambrugDyrketNaturPunktkilder
Figur 2Koncentrationen af kvælstof i vandløb med forskellig påvirkningsdominans: hhv. dambrug,dyrkede arealer (landbrug), punktkilder (industri) og upåvirkede vandløb (natur).Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
57
0,80,7Total fosfor (mg/l)0,60,50,40,30,20,1089 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06DambrugDyrketNaturPunktkilder
Figur 3Koncentrationen af fosfor i vandløb med forskellig påvirkningsdominans: hhv. dambrug, dyrkedearealer (landbrug), punktkilder (industri) og upåvirkede vandløb (natur).Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Aminomet hylphosphonsyre (AM PA)2,6-dichlorbenzamid (BAM )GlyphosatTrichloreddikesyre (TCA)DalaponM CPA4-nitrophenolDiuronM ECHLORPROP2,4_DTerbuthylazinDNOCSIM AZINIsoproturonTerbut ylat razin, hydroxyDesethylt herbythylazinBent azonDesipropylat razinATRAZINHydroxysimazinHydroxyat razinDeset hylisopropylat razin
0
20
40
60
80
100
Figur 4Fundhyppighed af pesticider i procent i seks udvalgte danske vandløb i 2006. For alle undersøgte
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
58
steder er pesticidindholdet lavere end kvalitetskravet for vandløbene.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser1Forslag til billede
Et naturligt slyngende vandløb23
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
59
1
Tema
Vand
Undertema Grundvandets kvalitet2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334
DPSIR: S
Hovedbudskaber•Andel af vandboringer med fund af pesticider er steget fra 23 % i 2000 til 37 % i 2007••100-150 drikkevandsboringer lukkes om året som følge af forurening med pesticider ellernitratHalvdelen af grundvandsressourcen risikerer ikke at opfylde Vandrammedirektivetsmålsætninger
Hvad handler det om?Grundvandets kvalitet påvirkes især af forurening med pesticider og nitrat fra landbruget.Desuden spiller udnyttelsesgraden samt hvilket lag af grundvandet, der udnyttes, en rolle. I EUsVandrammedirektiv er målet, at grundvandet skal have en god kemisk tilstand inden 2015, ogsamtidig må vandindvindingen ikke overstige grundvandsdannelsen. Pesticidindholdet idrikkevand og grundvand må ikke overstige 0,1 g/l for enkeltstoffer og indholdet af nitrat idrikkevand må ikke overskride grænseværdien på 50 mg/l.Hvad er status?Der blev i 2007 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. 37 % af de undersøgteprøveboringer. Grænseværdien på 0,1 g/l blev overskredet i ca. 14 % af boringerne, hvilket er enstigning i forhold til årene før, hvor der blev fundet overskridelser i omkring 10 % af boringerne.Fund af nitrat i boringerne viser en aftagende tendens, da omkring 40 % af boringerne i2006 og 2007 havde et indhold over grænseværdien på 50 mg/l, mod ca. 50 % midt i 1990’erne.Overskridelserne findes især i det nordlige Jylland. Siden midten af 1990’erne er der blevet lukket100-150 drikkevandsboringer om året som følge af forurening med nitrat, pesticider eller kloreredeforbindelser.Hvad er målet?Overvågningen af det danske grundvand viser, at grænseværdierne for pesticider og nitratjævnligt overskrides. Det fører til lukning af drikkevandsboringer. En basisanalyse fra 2005, viserat omkring halvdelen af grundvandsressourcen er i risiko for ikke at opfyldeVandrammedirektivets målsætning om bæredygtig udnyttelse i 20151. I regeringens plan GrønVækst fra 2009 vil der blive fokuseret på en øget grundvandsbeskyttelse, bl.a. gennem etablering af25 meters sprøjtefrie randzoner rundt om almene vandforsyningsanlæg.
Miljøministeriet 2006: Danmarks rapportering af basisanalysens del I og del II.http://www.blst.dk/Vandplan/Vandrammedirektiv/Basisanalysen/Dansk+rapportering/06030200.htm1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
60
1234567
Læs mereKapitel 3.5 i Del AEUs Vandrammedirektiv:http://www.blst.dk/Vandplan/VandrammedirektivVandmiljøplan III:http://www.vmp3.dk
>=0,1 �g/l
0,01til 0,1 �g/l
uden fund
100%80%60%40%20%0%1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007uden fund0,01til 0,1 �g/l>=0,1 �g/l248191041371344193417 50826122410591 5343024564250678475181516058913851628 539128 1386063542 524137 1266372371 464120 1696681396 479143 17764106
Figur 1Fund af pesticider i grundvandet. Figuren viser antal indtag (boringer) med fund af pesticider over 0,1g/l, der er grænseværdien for pesticidindhold i drikkevand, antal indtag med fund i intervallet 0,01til 0,1 g/l og antal indtag uden fund.Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
61
Figur 2Fund af nitrat i det øvre grundvand (såkaldt iltet grundvand med ilt > 1 mg/l og nitrat > 1mg/l). Figuren viser antal indtag (boringer) med fund af nitrat over 50 mg/l, der er EUs grænseværdifor nitrat i drikkevand, samt antal indtag med fund i intervallet 25 til 50 mg/l hhv. 1 til 25 mg/l.Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
antal boringer taget ud af drift pr år200
150antal boringer
100
50
01991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Figur 3 -opdateresAntal drikkevandsboringer taget ud af drift pr. år som følge af fund af pesticider eller nitrat, eller pga.tekniske problemer.UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST62
Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Figur 4Fund af pesticider i aktive vandværksboringer. Boringer medtages såfremt der en eller flere gange erfundet pesticider i perioden 1993-2007.Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
63
Figur 5Nitratindholdet i grundvandet i vandforsyningsboringer opdelt på fire koncentrationsklasser. Data erfra perioden 2003-2007, og der kan være medtaget data fra indvindingsboringer, som ikke anvendes tildrikkevandsforsyning.Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
1Billede2
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
64
1
Tema
Vand
Undertema Vandforbrug23456789101112131415161718192021222324252627282930
DPSIR: D
Hovedbudskaber•Indvindingen af grundvand har været relativt uændret siden 2000•Grundvandet overudnyttes i dele af landet, primært i hovedstadsområdet og i Odense
Hvad handler det om?Vand er en knap ressource som skal forvaltes bæredygtigt. Danskernes drikkevand kommerprimært fra grundvandet i modsætning til de fleste andre lande, der bruger overfladevand.Hvad er status?Den samlede grundvandsindvinding var i 2005 på 640 mio. m3, hvilket er stort set uændret siden2000. I starten af 1990’erne var indvindingen 900-1000 mio. m3om året, og der er derfor sket etmarkant fald siden da. I 2005 udgjorde vandværkernes indvinding 65 % af den samledeindvinding (413 mio. m3). I Hovedstadsområdet oppumpes mere end tre gange den vurderedeudnyttelige ressource i forhold til en bæredygtig oppumpning, hvor der tages hensyn tilvådområdernes tilstand og vandføringen i vandløb.Hvad er målet?Udnyttelsen af grundvandsressourcen skal være bæredygtig i henhold til EUsVandrammedirektiv. Ifølge en basisanalyse fra 2005 risikerer halvdelen af det danske grundvandikke at opfylde direktivets målsætning om bæredygtig udnyttelse i 20151. GEUS har beregnet, atden samlede bæredygtige vandindvinding på landsplan er 1.000 mio. m3pr. år, hvilket overholdes.Men i områder med for stor grundvandsindvinding må det påregnes, at kommuner vil blivepålagt at formindske indvindingen lokalt i de kommende vandplaner, udarbejdet af de regionalemiljøcentre. Dette gør sig især gældende for hovedstadsområdet og Odense.Læs mereKapitel 3.5 i Del A
Miljøministeriet 2006: Danmarks rapportering af basisanalysens del I og del II.http://www.blst.dk/Vandplan/Vandrammedirektiv/Basisanalysen/Dansk+rapportering/06030200.htm1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
65
Figur 1Den samlede grundvandsindvinding i Danmark. Tal for 2006 og 2007 er ikke medtaget, da der erusikkerhed omkring opgørelsen for disse år som følge af Kommunalreformen, der medførte en totalomlægning af ansvaret for dataindberetninger.Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Figur 2 -NB skal også vise det samlede forbrugForbruget af drikkevand i Danmark fordelt på private (almene vandværker), erhvervsvanding(landbrug og dambrug), virksomheder med egen indvinding, samt overfaldevand. Tal for 2006 og2007 er ikke medtaget, da der er usikkerhed omkring opgørelsen for disse år som følge afKommunalreformen, der medførte en total omlægning af ansvaret for dataindberetninger.
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
66
Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Figur 3 -opdateresUdnyttelsesgrader for 48 underområder i 2002 i % af vurderet bæredygtig indvinding. Søjler viserbæredygtig ressource og faktisk vandindvinding samme år akkumuleret for 10 oplande i Danmark.Kilde: GEUS 20031Billede
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
67
1
Tema
Vand
Undertema Case: Vandrammedirektivet23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
HovedbudskabEUs Vandrammedirektiv fastsætter en række mål for kvaliteten af vandmiljøet. Det overordnedemål er, at alle søer, vandløb, grundvandsmagasiner og kystvande skal have opnået mindst en ”godtilstand” senest i 2015.TekstEUs Vandrammedirektiv blev vedtaget i 20001. Dermed gøres det klart, at der er en rækkekonkrete europæiske miljømål, som skal opfyldes inden udgangen af 2015 med hensyn til sikringaf vandmiljøet. Formålet er at forbedre vandkvaliteten og bidrage til en langsigtet beskyttelse afvandressourcen. Vandrammedirektivet er udmøntet i dansk lovgivning, primært i Miljømålslovenfra 2003.Det første skridt i implementeringen af Vandrammedirektivet var gennemførslen af enbasisanalyse i 2005, hvor vandkvaliteten blev vurderet. Basisanalysen skal gentages hvert sjette år.Resultatet af den første basisanalyse viser store variationer mellem landsdelene, samt i de tidligereamters opgørelsesmetoder. Det konkluderes, at ca. 75 % af søerne, ca. 50 % af vandløbene, ca. 90 %af kystvandene og ca. 50 % af grundvandsressourcen risikerer ikke at kunne opfylde målsætningenom god tilstand i 20152.Årsagen til, at vandløbene ikke vil kunne opfylde målsætningerne, er primært fysiske forandringeri form af udretning og regulering af vandløb, samt næringsstofbelastning fra landbrug og spredtbebyggelse uden central kloakering. Årsagen til, at søerne ikke vil kunne opfylde målsætningerne,er især forurening med næringsstoffer, idet ca. 78 % af søernes areal er overbelastet med fosfor ogkvælstof, mens 10 % er påvirket af miljøfremmede stoffer. Kystvandene risikerer ikke at kunneopfylde direktivets målsætninger, da de tilføres for store mængder næringsstoffer fra isærlandbruget, over halvdelen er påvirket af miljøfarlige stoffer – især TBT fra skibe – og plante- ogdyrelivet skades fra især bundskrabende fiskeredskaber (trawl). Årsagen til, at grundvandet ikkevil kunne opfylde målsætningerne, er især kemisk forurening med nitrat, pesticider ogmiljøfremmede stoffer. I Hovedstadsområdet er mere end 80 % af grundvandsforekomsternevurderet til at være i risiko for ikke at kunne opnå en god kvantitativ tilstand som følge af en forhøj grad af vandindvinding.Fakta om EUs Vandrammedirektiv.http://www.blst.dk/Vandplan/Vandrammedirektiv/Fakta+om+vandrammedirektivet/06010000.htm2Miljøministeriet 2006: Danmarks rapportering af basisanalysens del I og del II.http://www.blst.dk/Vandplan/Vandrammedirektiv/Basisanalysen/Dansk+rapportering/06030200.htm1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
68
123456789101112
I løbet af 2009 offentliggør de regionale miljøcentre deres vandplaner mht. opfyldelse af kriteriernei Vandrammedirektivet. Målsætningen for overfladevand er god økologisk og kemisk tilstand,dvs. at tilstanden kun må afvige svagt fra tilstanden i uberørte overfladevande. For grundvand måindvindingen ikke overstige netto-grundvandsdannelsen, ligesom indvindingen skal tage hensyntil terrestriske økosystemer og overfladevandets miljømål.Læs mereOm Vandrammedirektivet:http://www.blst.dk/Vandplan/VandrammedirektivVandplaner i Danmark:http://www.vandognatur.dk/Emner/Vandplaner/
Procent søer i 2005 der risikere ikke at opfyldeVDR
Procent vandløb i 2005 der risikere ikke at opfyldeVRD
OpfylderOpfylder ikke
OpfylderOpfylder ikke
Procent kystvande i 2005 der risikere ikke atopfylde VDR
Procent grundvand i 2005 der risikere ikke atopfylde VRD
OpfylderOpfylder ikke
OpfylderOpfylder ikke
Figur 1Andelen af danske vandområder i risiko for ikke at opfylde Vandrammedirektivetskvalitetskriterier om ”god tilstand” i 2015 ifølge Miljøministeriets basisanalyse.Kilde: Miljøministeriet 20061314Billede15
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
69
12345678910
Tema 4:Hav
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
70
1
Tema
Hav
Undertema Havets miljøtilstand23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
DPSIR: P+S
Hovedbudskaber•Tilførslen af kvælstof og fosfor til havet er stort set uændret siden 2000••Koncentrationen af kvælstof i de danske kystvande er faldet med 13 % fra 2000 til 2007I samme periode er koncentrationen af fosfor uændret
Hvad handler det om?Samfundets aktiviteter har bidraget til at øge de danske farvandes indhold af vigtigenæringsstoffer som kvælstof og fosfor. De primære kilder er landbrugets brug af gødning,atmosfærisk nedfald og tilførsel med havstrømme fra andre havområder. En øget koncentration afkvælstof og fosfor i havet stimulerer algevæksten, hvilket nedsætter vandets sigtbarhed og kangive problemer med iltsvind på havbunden (se også ’Iltsvind i havet’). Vandmiljøplan III og GrønVækst sigter mod at reducere udvaskningen af både kvælstof og fosfor fra landbruget.Hvad er status?Siden starten af 1990’erne er der en faldende tendens for tilførslen af kvælstof og fosfor tilhavmiljøet. Dog er tilførslen svingende igennem perioden afhængigt af mængden af nedbør. Fra2000 til 2007 er den samlede tilførsel af kvælstof og fosfor stort set uændret, når der tages hensyntil årlige udsving. Koncentrationen af kvælstof i de danske fjorde og kystnære områder er faldetmed ca. 13 % fra 2000 til 2007. I samme periode er koncentrationen af fosfor derimod uændret.Koncentrationen af kvælstof og fosfor i de åbne -og indre farvande er stort set uændret i perioden2000 til 2007.Hvad er målet?Ifølge Vandmiljøplan III1fra 2004 skal udvaskningen af kvælstof fra landbruget reduceres med 13% frem mod 2015. Der er ikke sket nogen reduktion siden planens vedtagelse2. Målet for fosfor eren 25 % reduktion af fosforoverskuddet inden 2009 og en 50 % reduktion i 2015. Delmålet for 2009er nået. Med regeringens plan Grøn Vækst fra 2009 skærpes målsætningerne. Udvaskningen afkvælstof til vandmiljøet skal reduceres med 19.000 tons og fosfor med 210 tons frem mod 2015.Vandmiljøplan III og regeringens Grøn Vækst-plan indeholder mål for reduktion af udvaskningenaf kvælstof og fosfor fra landbruget (se ’Landrbugets miljøeffekter’). Regeringen lægger med sinVMP III:http://www.vmp3.dk/Default.asp?ID=43Waagepetersen, J., Grant, R., Børgesen, C.D., Iversen, T.M. 2008: Midtvejsevaluering af VMP III, 2008. DetJordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/A353C406-710D-4332-90E0-92F5C70E0AB5/0/VMPIII_midtvejs_2008.pdf12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
71
1234567891011121314
plan om Grøn Vækst op til, at udvaskningen af kvælstof til havet skal reduceres med 19.000 tonsog fosfor med 210 tons om året frem mod 2015. EUs Vandrammedirektiv, som er implementeret idansk lovgivning gennem miljømålsloven, har som mål, at kystvandene skal have en godøkologisk og kemisk tilstand senest i 2015. Det første delmål for landbrugets fosforoverskud iVandmiljøplan III er nået, men selvom at der er sket en reduktion i kvælstoftilførslen til havet, såskal der ske yderligere reduktion for at målsætningen for landbruget kan nås (se ’Landbrugetsmiljøeffekt’).Læs mereKapitel 3.5 i Del AVandmiljøplan III:http://www.vmp3.dk/Files/Filer/vandmiljoplan_folder.pdfDMU. Faglig Rapport nr. 639.http://www2.dmu.dk/Pub/FR639.pdf
140000120000100000800006000040000200000199019911992199319941995
kvælstofafstrømning til havet
tons
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
Kvælstof, diffus belastning
Kvælstof punktkilder
Figur 1Tilførsel af kvælstof fra land til danske farvande via punktkilder (fx fra rensningsanlæg) ogdiffuse kilder (fx fra marker).Kilde:Danmarks Miljøundersøgelser
2007
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
72
fosforafstrømning til havet700060005000tons40003000200010000191919199319941995199619971998199920002001200220032004200520062007Fosfor, diffus belastningFosfor, punktkilderKvælstof i havet900800700Total kvælstof (�g / L)6005004003002001000198019901995200020052010Fjorde og kystnære områder
90
Figur 2Tilførsel af fosfor fra land til danske farvande via punktkilder (fx fra rensningsanlæg) og diffusekilder (fx fra marker).Kilde:Danmarks Miljøundersøgelser
91
Åbent hav og indre farvande
Figur 3Indholdet af kvælstof i overfladevandet i de danske havområder.Kilde:Danmarks Miljøundersøgelser
92
1985
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
73
Fosfor i havet908070Total fosfor (�g / L)60504030201001980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
Åbent hav og indre farvande
Fjorde og kystnære områder
Figur 4Indholdet af fosfor i overfladevandet i de danske havområder.Kilde:Danmarks Miljøundersøgelser12Billede
Roskilde Fjord er lavvandet og har en lille vandudskiftning. Dette gør den ekstra sårbar over fortilførsel af næringsstoffer.Foto: Casper Ingerslev34
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
74
1
Tema
Hav
Undertema Iltsvind i havet2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334
DPSIR: S/I
Hovedbudskaber•Udledning af næringsstoffer fra bl.a. landbrug og spildevand har ført til et øget omfang afiltsvind i havetHvad handler det om?Iltsvind defineres ved, at iltkoncentrationen i vand er under 4 mg ilt (O2) pr. liter, og kraftigtiltsvind ved en koncentration mindre end 2 mg/l. Iltsvind kan føre til, at fisk, hvirvelløse bunddyrog planter dør. Iltsvind forekommer naturligt i visse havområder. Man har formodentlig setiltsvind i de danske farvande i sensommeren og efteråret langt tilbage i tiden, men mange årtierstilførsel af næringsstoffer fra bl.a. landbrug og spildevand til havet har ført til et øget omfang afiltsvind.Hvad er status?Iltsvind rammer ikke lige hårdt hvert år. De første registrerede observationer af kraftigt iltsvindskete i 1980’erne. Der blev observeret markante iltsvind i 1983, 1986 og 1991. I nyere tid blev detmest udbredte iltsvind observeret i sommeren 2002, hvor 9.000 km2havområde blev ramt afkraftigt iltsvind. I 2006 blev 2.825 km2ramt af kraftigt iltsvind. De mellemårlige variationer erhovedsageligt styret af klimatiske forhold, herunder mængden af nedbør og temperatur isensommeren. Mellem 1980 og 2007 har den gennemsnitlige iltkoncentration ved havbunden i dedanske farvande ikke udvist nogen entydig ændring.Hvad er målet?Der foreligger ingen målsætninger for iltsvind i de danske farvande, men Vandmiljøplan III ogGrøn Vækst planen har som målsætning at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor fralandbruget. Selvom koncentrationen af både kvælstof og fosfor i havet generelt er faldet sidenstarten af 1990’erne (se ’Havets miljøtilstand’) har det ikke haft en målbar effekt på forekomsten afiltsvind. Algeproduktionen i havet er primært begrænset af mængden af kvælstof1, hvorfor det ertilførslen af kvælstof som skal reduceres, hvis algevæksten skal begrænses. Atmosfærens nedfaldaf kvælstof (se ’Nedfald af kvælstof’), og tilførslen af næringsstoffer med havstrømme fra andrelande er også vigtige bidragsydere til næringsstofbelastningen af de danske farvande.Læs mere
1
Ærtebjerg, G. (red.) 2007: Marine områder 2005-2006 – Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten.NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. DMU rapport 639.http://www.dmu.dk/Pub/FR639.pdf
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
75
123
Kapitel 3.5 i Del ATema om iltsvind i havet:http://www.dmu.dk/foralle/Vand/Iltsvind/Iltsvind+i+havet.htm
Kraftigt iltsvind i danske farvande10000900080007000areal (km2)6000500040003000200010000200120022003200420052006
Figur 1Udviklingen i havarealet, der i sommerperioden har været påvirket af kraftigt iltsvind (< 2 mg O2pr. liter). Målinger fra de indre danske farvande. Der er ikke foretaget beregninger af det totaleareal med iltsvind hverken før 2001 eller efter 2006.Kilde:Danmarks Miljøundersøgelser
2004
2005
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
76
2006
2007
Figur 2Den maksimale udbredelse af iltsvind (2-4 mg O2pr. liter,blå områder)og kraftigt iltsvind (< 2mg O2pr. liter,røde områder)for 2004-2007.Kilde:Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
77
Iltkoncentration ved bunden10iltkonc. ved bunden (mg per liter)
8
6
4
2
0197019721974197619781980198219841986198819901992199419961998200020022004200620082010
Figur 3Udviklingen i den gennemsnitlige iltkoncentration (mg O2pr. liter) ved havbunden i danskefarvande. Beregnet på prøvetagninger over bunden i danske fjorde og kystnære områder iperioden juli-november for hvert år.Kilde:Danmarks Miljøundersøgelser1Billede
Ved kraftigt iltsvind dækker hvide svovlbakterier havbunden.Foto: DMU/ Peter Bondo Christensen(http://www.dmu.dk/foralle/Vand/Iltsvind/Iltsvind+bundvending+og+d%c3%b8de+hummere.htm)2
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
78
1
Tema
Hav
Undertema Fiskebestande2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334
DPSIR: P
Hovedbudskaber•9 ud af 29 undersøgte fiskebestande i Nordsøen og Østersøen var overfiskede i 2006••Bestanden af torsk er på et kritisk lavt niveau og har siden 1990 befundet sig underbæredygtighedsgrænsenBestanden af sild har ligget både over og under bæredygtighedsgrænsen siden 1990’erne
Hvad handler det om?Fisk spiller en vigtig rolle for det marine økosystem og er en vigtig ressource i mennesketsernæring. Torske- og sildefiskeriet er det økonomisk vigtigste fiskeri i Nordeuropa1. En af destørste trusler mod fiskebestandene er overfiskning, men også udsmidning af ungfisk - fordifangsten er under mindstemålet eller kvoten er opbrugt – er et problem. Generelt findes derfangst- og bestandsdata for kommercielle fiskearter, men kun få oplysninger om ikke-kommercielle arter. Det internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har fastsat enforsigtighedsgrænse (B-pa) for størrelsen af en fiskebestand, så den er på et bæredygtigt niveau oger sikret i fremtiden.Hvad er status?8 ud af 17 undersøgte fiskebestande i Nordsøen var overfiskede i 2006, mod 9 ud af 13 bestande ien tidligere opgørelse fra 2002. I Østersøen var kun én ud af 12 undersøgte fiskebestandeoverfisket i 2006, hvilket var et markant fald i forhold til 2002, hvor 9 af 12 bestande varoverfiskede. Blandt de overfiskede arter er torsk, blåhvilling og makrel i Nordsøen og torsk, sildog laks i Østersøen. Bestanden af torsk i de danske farvande er på et kritisk lavt niveau som følgeaf overfiskning. Siden 2000 har bestanden af gydemodne torsk ligget omkring 45.000 til 50.000tons, hvilket er langt under forsigtighedsgrænsen (B-pa) på 150.000 tons. Bestanden af gydemodnesild faldt til et meget lavt niveau i 1970’erne, men er siden forbedret. Sildebestanden toppede i 2004(1,8 mio. tons), men har siden da udvist en faldende tendens. Bestanden af sild har svinget over ogunder forsigtighedsgrænsen (B-pa) på 1,3 mio. tons siden 1990’erne.Hvad er målet?Den danske fiskerilov har som målsætning at sikre havets levende ressourcer og et bæredygtigtgrundlag for fiskeri. Loven indeholder ikke konkrete målsætninger for fiskebestande. Fiskeriet iEU reguleres gennem et kvotesystem, hvor hvert land får tildelt en årsmængde af fisk, som må
Nordens Natur – Frem Mod 2010. Torske- og sildebestandene i det nordøstlige Atlanterhav. Nordisk Ministerråd.http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/DB24188D-CB9B-480A-9CC2-2F572221B2F0/0/fakta_torsk_sild2.pdf1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
79
12345678910111213
fanges. EU har fastsat et mål om, at forsigtighedsgrænsen (B-pa) for torsk skal være nået inden for5 til 10 år1. Det betyder i praksis, at torskebestanden skal tredobles. Det InternationaleHavundersøgelsesråd (ICES) anbefaler et midlertidigt stop for torskefiskeri i Kattegat ogNordsøen2, hvilket Danmark ikke efterlever. For sild er der en fælles EU-målsætning om, at ethverttiltag skal imødekommes for at sikre en gydebiomasse over 800.000 tons, hvilket den har væretsiden 2000. Der er i 2008 nedsat en EU/norsk arbejdsgruppe, som skal komme med enløsningsmodel til problemet med udsmidning af fisk, som er en af de største trusler modfiskebestandene3.Læs mereKapitel 3.5 i Del AICES.http://www.ices.dk/marineworld/fishmap/ices/
Komercielle fiskebestandes tilstandNordsøen 2002
Komercielle fiskebestandes tilstandNordsøen 2006Overfisket
Inden forsikrebiologiskerammer
OverfisketInden forsikrebiologiskerammer
Komercielle fiskebestandes tilstandØstersøen 2002Inden forsikrebiologiskerammerInden forsikrebiologiskerammer
Komercielle fiskebestandes tilstandØstersøen 2006Overfisket
Overfisket
Figur 1Tilstanden for udvalgte kommercielle fiskebestande i Østersøen (torsk, sild, laks og brisling) ogNordsøen (havtaske, blåhvilling, torsk, kuller, kulmule, makrel, rødspætte, tunge, hvilling,sperling, sej, tobis og sild) for årene 2002 og 2006.KildeDet Europæiske Miljøagentur
Rådets Forordning: EF 1342/2008.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2008:348:0020:0033:DA:PDF2ICES.http://www.ices.dk/committe/acom/comwork/report/2008/2008/cod-347d.pdfoghttp://www.ices.dk/committe/acom/comwork/report/2008/2008/cod-kat.pdf3Fødevareministeriet. Arbejdspapir om discard i dansk fiskeri. 2006.http://ferv.fvm.dk/Fiskeri_2006.aspx?ID=371051
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
80
Fiskebestande2.500.000300.000
sild (tons biomasse)
2.000.000
250.000torsk (tons biomasse)
200.0001.500.000150.0001.000.000100.000500.000
50.000
0196019651970sild197519801985199019952000torsk2005
0
Figur 2Udviklingen i biomassen af gydningsmodne fisk for torsk (Nordsøen, østlige engelske kanal ogSkagerrak) og sild (Nordsøen, østlige engelske kanal, Skagerrak og Kattegat). B-pa står for’biomass precautionary approach’ (forsigtighedsgrænsen) og definerer hvad bestandsstørrelsenskal være, ifølge ICES, for ikke at være truet i fremtiden.Kilde:International Council for the Exploration of the Sea12Billede
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
81
Torsken er truet i de danske farvande pga. overfiskeri.Foto: Birgit Thorell1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
82
1
Tema
Hav
Undertema Miljøfarlige stoffer2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334
DPSIR: P
Hovedbudskaber•Indholdet af TBT i blåmuslinger er faldet med 82 % fra 2000 og 2007•••Indholdet af PCB, PAH og kviksølv i blåmuslinger udviser ikke nogen entydig ændringsiden 2000Indholdet af TBT og PCB i blåmuslinger overskrider i flere kystvande internationalekvalitetskriterierIndholdet af kviksølv i blåmuslinger overskrider i flere kystvande EUs miljøkvalitetskrav
Hvad handler det om?Miljøskadelige stoffer som PCB, PAH, TBT og kviksølv er vidt forskellige stoffer, men de erkendetegnet ved deres giftighed, og at de ophobes i fisk og skaldyr. De regnes som vigtigeindikatorer for tilstanden i det marine miljø1. PCB, som har været brugt i industrien, og TBT, derbenyttes som antibegroningsmiddel til skibe, er begge forbudt i Danmark, men de findes stadig idet marine miljø. Et tungmetal som kviksølv kan skade menneskets nervesystem, mens TBT erhormonforstyrrende og fx forårsager ændringer i kønnet hos havsnegle. PCB kan skadeimmunsystemet, og tjærestofferne PAH’er er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Indholdetaf miljøfarlige stoffer i havet måles ved at undersøge bunddyr som fx blåmuslinger.Hvad er status?Indholdet af TBT i blåmuslinger i danske farvande er faldet med 82 % fra 2000 til 2007. Indholdetaf TBT i blåmuslinger overskrider dog stadig, for flere målestationer, miljøkvalitetskriterietforeslået af OSPAR (Oslo- og Paris-konventionen). Indholdet af kviksølv i blåmuslinger ligger foralle stationer under OSPARs miljøkvalitetskriterium. Indholdet af PCB ligger for tre stationer overOSPARS miljøkvalitetskriterium. Udviklingen i indholdet af PCB, PAH og kviksølv i blåmuslingerudviser ikke nogen entydig tendens de seneste ti år. For 13 ud af 64 stationer i 2007 var EUsmiljøkvalitetskrav overskredet for kviksølv i blåmuslinger.Hvad er målet?EU-direktivet om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken har fastsat mål forkoncentrationerne af 33 stoffer i overfladevand. EUs Vandrammedirektiv har samtidig fastsat etmål om, at alle kystvande skal opnå en god økologisk tilstand senest i 2015. For kviksølv er derfastsat et miljøkvalitetskrav på maksimalt 20 �g kviksølv pr. kg vådvægt i dyr. OSPAR, som
Karsten Dahl & Alf B. Josefson (red.): Marine områder 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. DMU rapport707.http://www2.dmu.dk/Pub/FR707.pdf1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
83
12345678
Danmark er medlem af, har fremsat forslag om miljøkvalitetskriterier for både tungmetaller ogmiljøfremmede stoffer i bl.a. muslinger. Det erklærede mål for OSPAR er, at koncentrationerne ihavmiljøet skal være tæt på baggrundsniveau, og at der ikke må være skader på miljøet pga. højekoncentrationer.Læs mereKapitel 3.5 i Del A
miljøfarlige stoffer i muslinger300250200Indeks
1501005001998Hg
2000TBT
2002
2004PAH
2006PCB
2008
Figur 1Indholdet af kviksølv (Hg), PAH (summen af 16 PAH’er), PCB (summen af 7 PCB’er) og TBT (totaltin) i blåmuslinger i danske farvande.Kilde:Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
84
TBT (ug/kg tørvægt)0,00,10,20,30,4
kviksølv (mg/kg tørvægt)
100
120
140
20TBT i blåmuslinger
40
60
80
0
Kviksølv i blåmuslinger
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKASTFigur 2Koncentrationen af kviksølv (Hg) i blåmuslinger for målestationer i danske farvande i 2007.Baggrundsværdien er fastsat af OSPAR, svarende til et uforurenet miljø.Kilde:Danmarks Miljøundersøgelser154,40,98VadehavetVadehavetVadehavetVadehavetVadehavetVadehavetVestkystenVestkystenVestkystenVestkystenVestkystenVestkystenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeFynske fjordeFynske fjordeFynske fjordeFynske fjordeFynske fjordeKattegatKattegatSjællandske fjordeSjællandske fjordeSjællandske fjordeSjællandske fjordeSjællandske fjordeSjællandske fjordeSjællandske fjordeØresundØresundØresundØresundØresundØstersøenØstersøen
EUmiljøkva-litetskrav
Figur 3Koncentrationen af TBT (tributyl-tin) i blåmuslinger for målestationer i danske farvande i 2007.Det anbefalede miljøkvalitetskriterium fremsat af OSPAR er angivet ved en rød streg, ogkoncentrationer over denne udgør en risiko for skader på økosystemet.Kilde:Danmarks Miljøundersøgelserbaggrunds-værdi
VadehavetVadehavetVadehavetVadehavetVadehavetVadehavetVestkystenVestkystenVestkystenVestkystenVestkystenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeFynske fjordeFynske fjordeFynske fjordeFynske fjordeFynske fjordeKattegatKattegatSjællandske fjordeSjællandske fjordeSjællandske fjordeSjællandske fjordeSjællandske fjordeSjællandske fjordeSjællandske fjordeØresundØresundØresundØresundØstersøenEACværdi
85
3PCB (ug/kg tørvægt)10203040506070800
12BilledePCB i blåmuslinger
Blåmuslinger findes overalt i de danske farvande. Da de er stationære og kan ophobetungmetaller og miljøfremmede stoffer er de gode indikatorer for miljøets tilstand.Foto: www.limfjord.dk (http://www.limfjord.dk/TV%20om%20fjorden/muslinger.jpg)
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKASTVadehavetVadehavetVadehavetVadehavetVadehavetVadehavetVestkystenVestkystenVestkystenVestkystenVestkystenVestkystenVestkystenVestkystenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenLimfjordenØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeØstjyske fjordeFynske fjordeFynske fjordeFynske fjordeFynske fjordeKattegatKattegatSjællandske farvandeSjællandske farvandeSjællandske farvandeSjællandske farvandeSjællandske farvandeSjællandske farvandeSjællandske farvandeSjællandske farvandeSjællandske farvandeØresundØresundØresundØresundØresundØstersøen
Figur 4Koncentrationen af PCB (summen af 7 forskellige PCB’er) i blåmuslinger for målestationer idanske farvande i 2007. Det anbefalede miljøkvalitetskriterium fremsat af OSPAR er angivet veden rød streg, og koncentrationer over denne udgør en risiko for skader på økosystemet.Kilde:Danmarks MiljøundersøgelserEACværdi
86
1
Tema
Hav
Undertema Olieudslip23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
DPSIR: P
Hovedbudskaber•Der blev observeret 117 olieudslip i de danske farvande i 2007, hvilket er i samme størrelsesom årene før••Udledningen af olie til Nordsøen fra danske produktionsplatforme er steget med 175 %mellem 2000 og 2006Fugledødeligheden pga. olieforurening er fortsat høj
Hvad handler det om?Olieudslip er giftigt for havets organismer, og olien kan ophobes i fødekæden og til sidst ende imennesket gennem muslinger eller fisk1, 2. Søværnets Operative Kommando (SOK) har ansvaretfor overvågningen af olieudslip i danske farvande, som typisk stammer fra produktionsplatforme,skibsulykker eller når skibe ulovligt tømmer olie ud i havet. Antallet af observerede olieudslipsammenholdt med antallet af flytimer er en tilnærmet indikator for udviklingen i antallet afolieudslip.Hvad er status?Antallet af observerede olieudslip pr. flytime var i 2000 på 0,137 og i 2007 på 0,159. Forskellen fraår til år er meget svingende, og derfor kan der ikke konstateres nogen entydig ændring iudviklingen. I 2000 blev der observeret 96 olieudslip til alle danske farvande, heraf 8 udslip over1000 liter (=1 m3), mens tallet i 2007 var 119, heraf 18 udslip over 1000 liter. De danskeproduktionsplatforme udledte i 2000 i alt 271 tons olie med produktions- og ballastvand til havet. I2006 var tallet steget til 745 tons olie, som blev udledt til havet fra produktionsplatforme. Enstigning på 175 %. I 2006 indeholdt produktionsvandet gennemsnitligt 29,5 mg olie pr. liter vand,hvilket er et svagt fald siden 2001. Undersøgelser af fugledødelighed i danske farvande viser, atolieforurening er dødsårsag for langt de fleste døde fugle, der indsamles (sortand ~100 % oglomvie > 40 %).Hvad er målet?Havmiljøloven udstikker bestemmelserne for beskyttelse af havmiljøet. Havmiljøloven forbyderudtømning af olie på dansk søterritorium, og strafferammen for olieforurening kan være bødeeller fængsel i op til to år3. OSPAR-konventionen, som Danmark har underskrevet, har fastsat et„Baltic Carrier“olieforureningen - undersøgelse og vurdering af miljøeffekter. 2002. Storstrøms Amt.http://www.stam.dk/download/TMF/VM/BalticCarrier/DK-Rapporttrykklar.pdf2Tjærestoffer. Redigeret af Ulrich Karlson. Danmarks Miljøundersøgelser. 2006http://www2.dmu.dk/Pub/MB8.pdf3Retsinformation.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121272#Kap21
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
87
12345678
mål på 30 mg olie pr. liter produktionsvand, som må ledes ud i havet fra produktionsplatforme.De danske produktionsplatforme har siden 2006 holdt sig lige under denne grænse. Internationaleaftaler, som HELCOM og MARPOL, er delvist implementeret i den danske havmiljølov1.Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser.http://www.dmu.dk/foralle/Vand/Olieforurening+i+havet/
Observationer af olieudslip per flytimePF index (oliespild observationer per flytime)1
0,250
0,200
0,150
0,100
0,050
0,000199019911992199319941995199619971998199920002001200220032004200520062007
Figur 1Udviklingen i PF-indekset (”pollution per flight index”), som er beregnet ud fra antallet afobservationer af oliespild divideret med antallet af flytimer. PF-indekset dækker indre danskefarvande og den danske del af Østersøen.Kilde:HELCOM.
By og Landskabsstyrelsen.http://www.blst.dk/Hav/Mere/
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
88
Olieudledning fra produktionsplatforme45Gennemsnitlig koncentration (mgolie/L)40353025201510501982198319841985198619871988198919901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720089008007006005004003002001000Olieudledning (tons)1-10 m3; 17observationer10-100 m3; 3observationer
Gns. koncentration
OSPAR gns. koncentrationsmål
Olieudledning
Figur 2Udledning af olie til havet fra danske produktionsplatforme i Nordsøen. Figuren viser dengennemsnitlige koncentration af olie (mg/l) i produktionsvandet, den samlede mængde olie (tons)som udledes med produktions- og ballastvand og OSPARs gennemsnitlige mål for maksimalkoncentration af olie i produktionsvandet.Kilde:OSPARStørrelsen på observerede oliespild i 2000for alle danske farvande1-10 m3; 5observationer
Størrelsen på observerede oliespild i 2007for alle danske farvande
10-100 m3; 1observationukendt; 7observationer
ukendt; 5 observationer
<1 m3; 83observationer
<1 m3; 94observationer
Figur 3Størrelsen på observerede oliespild i 2000 og 2007 i de danske farvande (1 m3= 1000 liter).Kilde:Bonn Agreement og HELCOM
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
89
Fugledødelighed100%80%dødelighed60%40%20%0%1982
19861990Nordsøen (Lomvie)
1994
199820022006Kattegat (Sortand)
Figur 4Andel af indsamlede døde fugle, hvor dødsårsagen er olieforurening. Tal for lomvie dækkerNordsøen, mens tal for sortand dækker Kattegat. Alle døde fugle er indsamlet langs kysten, ogdødsårsagen er registreret. For de fugle, der har fjerene indsmurt i olie, registreres dødeligheden somfølge af olieforurening. En dødelighed på 100 % betyder, at alle indsamlede fugle er døde afolieforurening.Kilde:Larsen,J.L., Durinck,J. & Skov,H. (2007). Trends in chronic marine oil pollution in Danishwaters assessed using 22 years of beached bird surveys. Marine Pollution Bulletin 54: 1333–134012Billedehttp://www.taolytzen.dk/series/olie/Handsker brugt til oprydning efter olieulykken fra skibet Baltic Carrier i 2001 ved FalsterFoto: Tao Lytzen
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
90
1
Tema
Hav
Undertema Case: Østersøens miljø23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
HovedbudskabØstersøen er et hav men kan bedst beskrives som et kæmpemæssigt delta pga. den lavevanddybde og det brakke vand. Østersøen har et specielt plante- og dyreliv, som er meget sårbarover for forurening. Internationalt samarbejde skal mindske miljøbelastningen af Østersøen.TekstØstersøen er et unikt havområde. Østersøens vand kan bedst betegnes som brakvand (0,8 % saltved Bornholm), da de indre danske farvande kun tillader en lille indstrømning af salt havvand,mens store floder tilfører ferskvand. Østersøen er meget lavvandet (gennemsnitligt 55 m dyb, hvorMiddelhavet er gennemsnitligt 2000 m dyb) og indeholder derfor også mindre mængder vand. Dethydrologiske opland omkring Østersøen er levested for ca. 85 millioner mennesker1og er mereend fire gange så stort som selve Østersøen.Østersøens karakteristika har givet den et dyre- og planteliv tilpasset et unikt brakvandsmiljø.Samtidig er den meget sårbar over for forurening med næringsstoffer, tungmetaller ogmiljøfremmede stoffer, som dioxiner og pesticider, da volumen er lille og forurenende stofferfortyndes ikke i særlig høj grad.Der er sket et fald i tilførslen af tungmetallerne kviksølv, cadmium og bly til Østersøen sidenbegyndelsen af halvfemserne, men koncentrationerne ligger stadig 3 til 5 gange højere i Østersøenend i det Nordøstlige Atlanterhav2. På grund af tungmetaller og miljøfremmede stoffers evne til atophobes i fede fisk som sild og laks, foretages der løbende undersøgelser af indholdet af dissestoffer i fisk. Indholdet af bly er faldet i sild, men der kan ikke observeres den samme positivetendens for cadmium og kviksølv. Det giftige stof dioxin tilføres Østersøen primært fra luften3.Dioxiner kan bl.a. forårsage kræft og skader på nervesystemet. Dioxin-indholdet i fisk overskriderde af WHO fastsatte maksimumkoncentrationer for sild og laks fanget i store dele af den østligeØstersø, men også i farvandet øst for Bornholm.Næringsstofbelastning er en trussel mod Østersøens miljø. Det viser sig i algeopblomstring ogiltsvind og giver dårlige leveforhold for dyr og planter i havet. Næringsstofbelastning kommerhovedsageligt via tilførsel fra vandløb og floder som afvander by- og landbrugsområder. DenHELCOM.http://www.helcom.fi/stc/files/Publications/Proceedings/bsep87.pdf(23.01.2009)HELCOM.http://www.helcom.fi/environment2/ifs/ifs2008/en_GB/hm_water/(23.01.2009)3Dioxins in the Baltic Sea. Helsinki Commission. Baltic Marine Environment Protection Commission. 2004http://www.helcom.fi/stc/files/Publications/OtherPublications/Dioxins_in_BS-2004.pdf(23.01.2009)12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
91
12345678910111213141516
største mængde af både fosfor og kvælstof, som ender i Østersøen, kommer fra Polen, mensDanmark er det land som tilfører mest i forhold til landets størrelse. Mellem 1985 og 2005 er dersket et fald i tilførslen af fosfor og kvælstof til Østersøen, men niveauet er stadig vurderet som højt,og specielt ud for store flodmundinger findes der høje næringsstofkoncentrationer.De sidste 10-15 år er det forsøgt at reducere forureningen af Østersøen, hvor HELCOM er en af devigtigste institutioner, som forener de lande, som grænser op til Østersøen. Gennem HELCOMarbejdes der på, at de ni Østersølande sammen er med til at begrænse udledninger afnæringsstoffer og miljøfarlige stoffer til Østersøen. Da kilderne er mange og både kan være direkte(eksempelvis fra skibsvært eller rensningsanlæg), atmosfæriske og stamme fra andre diffuse kilder(eksempelvis afstrømning fra marker) gøres der en bred indsats over for både landbrug, kemiskindustri, rensningsanlæg m.v. for at nedsætte natur- og miljøbelastningen af Østersøen.Læs mereBaltic Marine Environment Protection Commission.http://www.helcom.fi/Billede
http://www.baltex-research.eu/BACC/media/BalticSeaBasin_nordic.jpgIllustrationen viser Østersøen og udbredelsen af oplandet.Kilde: Mitchell & Jones 2005, Climate Research Unit (CRU)17
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
92
123456789
Tema 5:Klima og energi
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
93
1
Tema
Klima og energi
Undertema Energiforbrug2345678910111213141516171819202122232425262728293031
DPSIR: D
Hovedbudskaber•Det samlede danske energiforbrug steg med 4,4 % fra 2000 til 2007••Transportsektoren, især vejtrafikken, står for den største stigning i energiforbruget siden2000Husstandenes og erhvervenes energiforbrug er uændrede siden 2000
Hvad handler det om?Der bruges energi til mange formål i samfundet; til opvarmning af boliger, til transport, tilelektricitet og til produktion af varer. Det danske energiforbrug er fordelt på forskellige kilder somfossile brændsler (olie, kul og gas), vedvarende energi (vindmøller, solenergi og biomasse) ogafbrænding af affald. Det er vigtigt at begrænse energiforbruget både af hensyn til at spare påressourcerne (fx olie og gas) og af hensyn til at mindske forurening med drivhusgasser og partikler(fra fossile brændsler).Hvad er status?Siden 1970’erne har det årlige danske energiforbrug ligget mellem 750 og 850 Peta Joule (PJ = 1015Joule). De seneste år har der dog været en stigende tendens, idet bruttoenergiforbruget er stegetmed 4,4 % fra 837 PJ i 2000 til 874 PJ i 2007 (klimakorrigerede tal; eksklusiv udenrigs søtransport)1.Især energiforbruget til transport, primært vejtrafikken, er steget. Stigningen er på 12,6 % fra 2000til 2007. De andre sektorers energiforbrug, herunder husholdningernes og erhvervenes, er stort setuændrede siden 2000. Andelen af vedvarende energi er forøget fra 10,5 % i 2000 til 17,0 % i 2007 (se’Vedvarende energi’).Hvad er målet?Målet i Energiaftale 2008-20112er, at Danmarks bruttoenergiforbrug skal falde med 4 % frem til2020 i forhold til 2006. Frem til 2011 er målet, at bruttoenergiforbruget falder med 2 %, svarende tilet fald fra 863 PJ i 2006 til 846 PJ i 2011. Da energiforbruget i Danmark viser en stigende tendens,skal der en skærpet indsats til for, at Danmark kan nå målet. EU har en målsætning om, at detsamlede energiforbrug skal reduceres med 20 % i 2020, hvilket svarer til 1990-niveauet (EUs 20-20-
Energistyrelsen 2009: Energistatistik 2007.http://www.ens.dk/sw11654.aspEnergiaftale 2008-2011:http://www.ens.dk/graphics/Energipolitik/dansk_energipolitik/politiske_aftaler/Energiaftale%2021.feb08/energiaftale-21022008_final.pdf12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
94
12345678
20 plan1 2). Ifølge Folketingets energiaftale fra 20013skulle det endelige energiforbrug eksklusivtransport være reduceret til 410 PJ i 2005. Målet blev ikke nået, da forbruget i 2005 var 438 PJ.Læs mereKapitel 2 i del AOlie- og gasindvinding (Del B)Energi i tal og kort - Energistyrelsen:http://www.ens.dk/sw11322.asp
Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler(korrigeret)1 000900800700600PJ500Kul og koks400300200100-19801982198419861988199019921994199619982000200220042006
Vedvarende energi (inkl. ikke-bionedbrydeligt affald)
Naturgas
Olie
Figur 1Det samlede danske energiforbrug i Peta Joule (PJ = 1015Joule) fordelt på brændselstyper. Talleneer korrigerede for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år og er eksklusiv udenrigssøstransport.Kilde: Energistyrelsen
Det Europæiske Råd 2007: Formandskabets konklusioner. 8.-9. marts 2007 i Bruxelles.http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/da/ec/93137.pdf2Kommissionen 2008: To gange 20% i 2020 - Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne. KOM (2008) 30.http://ec.europa.eu/energy/strategies/2008/2008_01_climate_change_en.htm3Energipolitisk aftale 2001: Naturgasforsyning og energibesparelser - Aftale mellem Regeringen, Venstre, DetKonservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. 29.5.2001.1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
95
Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendels er(korrigeret)1 000900800700600PJ500400300200100-19821984198019861990198819921994199819962000200220062004
Hus holdningerHandels - og s erviceerhvervProduktions erhvervTrans portIkke energiform ålEnergis ektoren
Figur 2Det samlede danske energiforbrug i Peta Joule (PJ = 1015Joule) fordelt på de vigtigstesamfundssektorer. Tallene er korrigerede for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.I transport er medregnet udenrigs flytrafik, men ikke udenrigs søtransport.Kilde: Energistyrelsen
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
96
Energiforbrug til transport250
200
150PJ
Forsvarets transportLufttransport, udenrigsLufttransport, indenrigsSøtransport, indenrigs
100
JernbanetransportVejtransport
50
0
80
86
88
90
96
98
19
19
19
19
20
Figur 3Energiforbruget i Peta Joule (PJ= 1015Joule) til transport.Kilde: Energistyrelsen12Forslag til billedeBillede af biler, huse, kraftvarmeværk?3
20
19
19
19
19
19
19
20
20
06
82
84
92
94
00
02
04
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
97
1
Tema
Klima og energi
Undertema Vedvarende energi234567891011121314151617181920212223242526272829303132
DPSIR: R
Hovedbudskab•Andelen af vedvarende energi er steget fra 10,5 % i 2000 til 17,0 % i 2007•Udbygning med vindenergi har ligget stille de seneste år, og kapaciteten er ikke øget siden2003
Hvad handler det om?Vedvarende energi dækker energikilder, der ikke er begrænsede, og tæller vindenergi, solenergi,vandkraft, bølgeenergi, jordvarme og biomasse. Vedvarende energi er CO2-neutral i modsætningtil de fossile energikilder (olie, kul og gas). Danmark har i en årrække satset på vindenergi og haren af verdens største vindmølleindustrier. Derudover anvender Danmark affald og biomasse påforbrændingsanlæg til kraft- og varmeproduktion.Hvad er status?Produktionen af vedvarende energi er mangedoblet siden 1980. Fra 2000 til 2007 er denvedvarende energis andel af bruttoenergiforbruget steget fra 10,5 % til 17,0 %. Afbrænding af træudgør den største af de vedvarende energikilder (32 % i 2007), efterfulgt af bionedbrydeligt affald(23 %) og vindenergi (20 %). Udbygning med vindenergi har ligget stille de seneste år, ogvindenergikapaciteten er ikke øget siden 2003. Antallet af vindmøller er faldet siden 2000, ideteksisterende møller er blevet erstattet af færre men mere effektive vindmøller.Hvad er målet?Målet i den danske Energiaftale 2008-20111er, at vedvarende energi skal øges til at udgøre 20 % afbruttoenergiforbruget i 2011. Andelen skal øges til 27 % i 2020 ifølge målene i EUs klima- ogenergipakke2, og endelig har regeringen en målsætning om 30 % vedvarende energi i 20253.Produktionen af vedvarende energi i Danmark er stigende, og stigningsgraden skal fortsætte ellerøges for at nå de nævnte målsætninger. Som en del af Energiaftalen skal der rejses 400 MW nyehavvindmøller inden 2010, svarende til en forøgelse af vindkapaciteten på ca. 12 %.Læs mereKapitel 2 i del AEnergiaftale 2008-2011:http://www.ens.dk/graphics/Energipolitik/dansk_energipolitik/politiske_aftaler/Energiaftale%2021.feb08/energiaftale-21022008_final.pdf2Det Europæiske Råd 2007: Formandskabets konklusioner. 8.-9. marts 2007 i Bruxelles.http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/da/ec/93137.pdf3Regeringen 2007: En visionær dansk energipolitik 2025.http://www.ens.dk/sw68153.asp1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
98
1
xxProduktion af vedvarende energi140
120
100Varmepumper m.m.80PJAffald, bionedbrydeligtBiogasTræ60HalmVind40
20
01980198319861989199219951998200120042007
Figur 1Danmarks produktion af vedvarende energi i Peta Joule (= 1015Joule) fordelt på energikilder.Kilde: Energistyrelsen
Andel vedvarende energi af bruttoenergiforbrug35Regeringens2025-mål30EU-mål
25Energiaftalen20%1510501980
1990
2000
2010
2020
2030
Figur 2Andelen af vedvarende energi i Danmark, samt tre politiske målsætninger.
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
99
Kilde: Energistyrelsen
700060005000Antal og MW400030002000100001980Antal vindmøller
Vindkapacitet iMW
1990
2000
2010
Figur 3Antal vindmølleanlæg i Danmark samt deres samlede kapacitet i megawatt (MW).Kilde: Energistyrelsen12Forslag til billedeEn dansk vindmøllepark
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
100
1
Tema
Klima og energi
Undertema Udledning af drivhusgasser2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334
DPSIR: P
Hovedbudskab•Danmarks samlede udledning af drivhusgasser er faldet med 3,5 % fra 1990 til 2007•Regeringen vil gøre brug af de fleksible mekanismer i Kyoto-protokollen for at sikre, atmålet om 21 % reduktion i 2008-2012 kan nås
Hvad handler det om?Menneskets udledning af drivhusgasser som CO2påvirker det globale klima. Det skyldes, at deudledte drivhusgasser lægger sig i Jordens atmosfære og – som drivhusets glasvægge – forhindrerJordens varmeudstråling at passere. Derved vil temperaturen på Jorden stige. Det er først ogfremmest CO2(kuldioxid), der er ansvarlig for den menneskeskabte påvirkning af klimaet. Andredrivhusgasser er metan (CH4), lattergas (N2O) og visse kølemidler. CO2kommer primært fraforbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og gas. Metan kommer primært fra landbrugetshusdyr. Ændret arealanvendelse har også betydning – fx i form af skovrydning. Løsningen pådette globale miljøproblem kan kun ske gennem internationalt samarbejde og internationale regler.Hvad er status?Danmarks samlede udledning af drivhusgasser er faldet med 3,5 % fra 1990 til 20071. Faldet er dogikke signifikant, da der forekommer årlige udsving som følge af klimatiske variationer ogændringer i import og eksport af el. Fra 2000 til 2007 er faldet på 2,4 %. Den største andel afudledningen (58 %) kommer fra energisektoren til opvarmning og elektricitet. Dernæst kommertransportsektoren (21 %) og landbruget (15 %). Samlet set, er den mest betydningsfulde drivhusgasCO2, der udgør omkring 80 % af udledningen.Hvad er målet?Danmark er igennem FNs Kyoto-protokol fra 1997 og EUs byrdefordeling forpligtet til at reducereudledningen af drivhusgasser med 21 % fra basisåret 1990 frem til perioden 2008-2012. I 2007 låDanmarks drivhusgasudledning (uden inddragelse af Kyoto-mekanismer, kvotehandel ogændringer i arealanvendelse) 3,5 % under udledningen i basisåret 1990. Opfyldelsen afmålsætningen kan udover en reduktion af landets egen udledning søges opnået ved hjælp af defleksible mekanismer, der findes i Kyoto-protokollen. Fx kan et land finansiere projekter, derintroducerer ren teknologi i udviklingslande, og fratrække den sparede udledning fra sit egetklimaregnskab. Reduktioner som følge af ændret arealanvendelse kan også bruges til at møde
Danmarks Miljøundersøgelser 2009: National inventory report 2009 and inventories 1990-2007.http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories/Submission_UNFCCC1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
101
123456789101112
Kyoto-protokollens målsætninger. Dertil kommer EUs kvotesystem, der regulerer udledninger frabl.a. el-sektoren på tværs af EU for at sikre en omkostningseffektiv tilpasning til fremtidensenergibehov. Regeringen vil gøre brug af de fleksible mekanismer for at sikre, at målet om 21 %reduktion nås1. I december 2009 er København vært for FNs Klimakonference, COP 15, hvor nyemålsætninger for det internationale klimaarbejde skal vedtages.Læs mereKapitel 2 i del ACOP15 i København:http://da.cop15.dk/DMU om klimaændringer:http://www.dmu.dk/klimaNASA om det globale klima:http://climate.jpl.nasa.gov/mio. tons CO2-ækvivalenter10090807060504030201001990
Kyoto-m ål
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
Figur 1Udviklingen i Danmarks udledning af drivhusgasser i perioden 1990 til 2007, samt Kyoto-målsætningen om reduktion af udledningen med 21 % i forhold til basisåret 1990. Figuren viserudledningen eksklusiv de såkaldte LULUCF (”land use, land use change and forestry”), der hidtiludgør 1-2 % af udledningen. På figuren er ikke medtaget den mulige brug af Kyoto-mekanismerog EUs kvotesystem (handel med CO2-kvoter og -kreditter).Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Energistyrelsen 2007: National allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12.http://www.ens.dk/da-dk/klimaogco2/allokeringsplaner1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
102
Trans port21%
Indus trielleproces s er4%Andet0,2%Energi58%Landbrug15%
Affald2%
Figur 2Danmarks udledning af drivhusgasser i 2007, fordelt på sektorer.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Figur 3Afstanden mellem 15 EU-landes opnåede reduktioner i drivhusgasudledning i 2006 (med og udenbrug af Kyoto-mekanismer) og landenes Kyoto-målsætninger. Fx manglede Danmark i 2006 atreducere udledningen med 22,7 %, hvis Kyoto-mekanismer ikke medregnes, og med 13,3 % hvisKyoto-mekanismer medregnes. De femten EU-lande (EU-15), der udgjorde EU i 1997, er igennemKyoto-protokollen forpligtet til en fælles målsætning på 8 % reduktion i udledningen afUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST103
drivhusgasser i gennemsnit i perioden 2008-12 i forhold til 1990-niveauet.Kilde: Det Europæiske Miljøagentur (EEA)12Forslag til billede
Den menneskeskabte udledning af drivhusgasser fra fx kraftværker er årsag til globaleklimaforandringer.(fra DMUs hjemmeside)3
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
104
1
Tema
Klima og energi
Undertema CO2i atmosfæren234567891011121314151617181920212223242526272829303132
DPSIR: S
Hovedbudskaber•Indholdet af CO2i atmosfæren er steget fra 354 ppm i 1990 til 386 ppm i 2008•En stabilisering af CO2i atmosfæren kræver en markant reduktion af de globaleudledninger af drivhusgasser
Hvad handler det om?Ophobning af CO2(kuldioxid) og andre drivhusgasser i atmosfæren forårsager globaleklimaforandringer. Det skyldes, at drivhusgasserne lægger sig som et låg i atmosfæren, der somdrivhusets glasvægge forhindrer jordens varmeudstråling at passere. En række kompleksemekanismer vanskeliggør en præcis forudsigelse af sammenhængen mellem CO2i atmosfæren ogtemperaturen på jorden.Hvad er status?Koncentrationen af CO2i atmosfæren var i 1800-tallet – før industrialiseringens begyndelse –omkring 280 ppm (parts per million). Siden er indholdet steget markant. Målinger over Hawaiiviser, at koncentrationen af CO2i atmosfæren er steget fra 317 ppm i 1960 til 354 ppm i 1990 og 386ppm i 2008, hvilket er det højeste niveau de sidste 500.000 år. Stigningsgraden var i 1960-70’erneomkring 1 ppm om året, men den er nu fordoblet til 2 ppm om året. Den fremtidige udvikling erhelt afhængig af, hvor meget verdens lande kan reducere udledningerne af drivhusgasser.Hvad er målet?I de sidste 100 år er den globale temperatur steget med 0,74 �C1. EU har en målsætning om, at denglobale temperaturstigning maksimalt må være 2 �C i forhold til 1750-niveauet2. Denne stigningkan oversættes til en stabilisering af CO2på 450-500 ppm i atmosfæren. Den amerikanskerumfartsadministration NASA mener, at 550 ppm kan resultere i en global temperaturstigning påop til 6 �C, og at målet derfor bør være 350 ppm, hvis ønsket er en neutral klimapåvirkning3. Måletpå 350 ppm er allerede overskredet, mens målet om 450-500 ppm kan være overskredet inden for20-30 år, hvis ikke der sker en markant reduktion af de globale udledninger af drivhusgasser. Islutningen af 2009 er København vært for FNs Klimakonference, COP15, hvor nye klimamål kanblive aftalt.IPCC – Intergovernmental Panel on Climate Change 2007: Climate Change: The Fourth Assessment Report.Det Europæiske Råd 2007: Formandskabets konklusioner. 8.-9. marts 2007 i Bruxelles.http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/da/ec/93137.pdf3Hansen, J. m.fl. 2008: Target atmospheric CO2: Where should humanity aim? The Open Atmospheric Science Journal2:217-231.http://pubs.giss.nasa.gov/docs/2008/2008_Hansen_etal.pdf12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
105
1234567
Læs mereKapitel 2 i del ACOP15 i København:http://da.cop15.dk/DMU om klimaændringer:http://www.dmu.dk/klimaNOAA Earth System Research Laboratory:http://www.esrl.noaa.gov/gmd/ccgg/trends/
CO2 i atmosfæren i ppm
4003903803703603503403303203103001955
1965
1975
1985
1995
2005
Figur 1Koncentrationen af CO2(kuldioxid) i atmosfæren i parts per million (PPM). Målingen foretages påMauna Loa vulkanen på Hawaii i 3,4 kms højde.Kilde: NOAA Earth System Research Laboratory8910
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
106
1
Tema
Klima og energi
Undertema Danmarks klima2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334
DPSIR: S
Hovedbudskaber•Middeltemperaturen i Danmark er steget med ca. 1,5 �C de sidste 100 år•Nedbøren er øget med ca. 15 %, og antallet af orkaner og storme er steget
Hvad handler det om?Det danske vejr og klima ændrer sig i takt med de globale klimaforandringer. Ændringer itemperatur, nedbør, storme m.v. kan beskrives ud fra målinger fra Danmarks MeteorologiskeInstitut (DMI). Systematiske målinger af vejr og klima startede i 1873.Hvad er status?Danmarks årsmiddeltemperatur varierer fra år til år, fra under 6 �C til over 9 �C.Middeltemperaturen er steget fra gennemsnitligt 7,0 �C i 1870-1900 til ca. 8,5 �C i gennemsnit siden1990, dvs. en stigning på ca. 1,5 �C. Det hidtil koldeste år var 1879 med 5,9 �C og det hidtilvarmeste 2007 med 9,5 �C. Den samlede mængde nedbør er ligeledes steget fra omkring 650 mmom året før 1950 til omkring 750 mm om året de seneste år, svarende til en stigning på 15 %. Fra1970’erne og frem har der været 14 orkanagtige storme i Danmark, hvilket er lige så mange som ide foregående 80 år. To af de kraftigste storme ramte landet i 1999 (den kraftigste) og i 2005.Vandstanden i farvandene omkring Danmark har været forholdsvis konstant, dog undtagetVadehavet, hvor Kystdirektoratet har påvist en stigning på 5 mm pr. år siden 19931. Afhængig afscenarieudviklingen forventes en yderligere temperaturstigning på 0,7 til 4,6 �C i de næste 100 år2.Vintrene vil blive vådere og somrene tørrere, og vi vil få mere ekstremt vejr med storme ogoversvømmelser. Vandstanden forventes at stige med mellem 0,6 og 1,3 m i dette århundrede.Hvad er målet?Der er ingen nationale målsætninger for klimaet i Danmark. EU har en målsætning om, at denglobale temperatur ikke må stige mere end 2 �C i forhold til det før-industrielle niveau.Temperaturen i Danmark er steget med ca. 1,5 �C i forhold til dette niveau. Se også ’Udledning afdrivhusgasser’.Læs mereKapitel 2 i del ADMI om klima:http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/klimaet_indtil_nu.htmKystdirektoratet 2008: Vandstanden stiger i Vadehavet.http://www.kystinspektoratet.dk/sw18941.aspDMI 2009: Ændringer i Danmark.http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2/aendringer_i_danmark.htm12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
107
123
Figur 1Danmarks årsmiddeltemperatur 1873-2008. Den fede kurve er middelværdier (såkaldte 9 årsGaussfiltrerede værdier).Kilde: DMI(http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/klimaet_indtil_nu/temperaturen_i_danmark.htm)
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
108
Figur 2Danmarks årsnedbør 1874-2008. Den fede kurve er middelværdier (såkaldte 9 års Gaussfiltreredeværdier).Kilde: DMI(http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/klimaet_indtil_nu/nedboer_og_sol_i_danmark.htm)
Figur 3Antallet af orkaner og orkanagtige storme i Danmark 1890-2005.
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
109
Kilde: DMI(http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/klimaet_indtil_nu/vind_og_vandstand_i_danmark.htm)
Figur 4Den gennemsnitlige vandstand i farvandene omkring Danmark 1890-2004.Kilde: DMI12BilledeEt vejrbillede34
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
110
1
Tema
Klima og energi
Undertema Effekter af klimaforandringer på natur og miljø23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
DPSIR: I
Hovedbudskaber•Effekterne af klimaforandringer i Danmark er vanskelige at bestemme•••Ændringer i pollensæsonen indikerer, at klimaet er under forandringVandtemperaturen er steget med 1 til 3 �C de sidste 20 årAlgeopblomstringer i vandmiljøet sker 3-6 uger tidligere
Hvad handler det om?Ændringer i temperatur og nedbørsmængde har stor betydning for naturen, herunderlevevilkårene for en række dyr og planter. Det er dog vanskeligt at adskille effekterne afklimaforandring fra øvrige påvirkninger som naturen er underlagt fra fx landbrug, skovdrift,arealanvendelse, luftforurening m.v. Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 �C de sidste 100år (se ’Danmarks klima’). Ændringer i vejrliget ventes at vil få stor betydning for naturen.Hvad er status?Pollensæsonen for birk, el og øvrige træarter begynder i dag tidligere på året, typisk mellem 2 og 4uger tidligere. Der dannes også flere pollen. Dette er et tegn på, at plantevæksten stimuleres af enlængere vækstsæson pga. højere temperaturer om foråret (og efteråret). Overvågning afvandmiljøet viser, at temperaturen er steget med 1 til 3 �C i vandløb, søer og kystvande de seneste20 år, og algeopblomstringen sker 3 til 6 uger tidligere1. Det giver øget lagdeling og mindre ilt vedbunden. En undersøgelse viser, at ved en temperaturstigning på 1,9-3,8 �C ventes 4 % af dehjemmehørende planter at forsvinde, mens ca. 2/3 af plantearterne vil påvirkes negativt2. Udoverdisse effekter på naturen som følge af klimaforandringer er der risiko for hyppigere og kraftigerestorme, samt havvands- og grundvandsstigninger.Hvad er målet?Danmark skal opfylde sine forpligtigelser på klima- og energiområdet i henhold til FNs Kyoto-protokol og EU-aftaler. EU har som målsætning, at temperaturen i dette århundrede ikke må stigemere end 2 �C i forhold til det før-industrielle niveau. Dette forudsætter sandsynligvis, atatmosfærens drivhusgaskoncentration ikke må overstige 450-500 ppm. Der findes ingen konkretemålsætninger i forhold til klimaets betydning for naturen.
Hansen, J.W., Nedergaard, M., Skov, F. (red.) 2008: IGLOO - Indikatorer for globale klimaforandringer iovervågningen. By- og Landskabsstyrelsen.2Skov, F., Svenning, J-C., Normand S. 2006: Sandsynlige konsekvenser af klimaændringer på artsudbredelser ogbiodiversitet i Danmark. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 1120.1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
111
1234
Læs mereKapitel 2.4 i del AInteraktivt havstigningskort:http://flood.firetree.net/?ll=56.4989,10.5139&z=10&m=5&t=3Startdato for els pollensæson9. april30. marts
Startdato for birks pollensæson19. maj
9. maj20. marts
29. april
10. marts29. februar
19. april19. februar
9. april
9. februar30. januar
30. marts20. januar
20. marts1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008
10. januar1976
1980
1984
1988
1992
1996
2000
2004
2008
Figur 1Startdato for birks og els pollensæson i København. Den stiplede linje angiver middelværdi(lineær tendenskurve).Antal elpollen pr. sæson20001800
Antal birkepollen pr. sæson25000
20000
16001400
15000
12001000
10000
800600
5000
400200
01976
1980
1984
1988
1992 1996
2000
2004
2008
01976
1980
1984
1988
1992
1996
2000
2004
2008
Figur 2Antal pollen af birk og el pr. sæson i København. Målt som antal pollen pr. m3luft i hele døgnet.Den stiplede linje angiver middelværdi (lineær tendenskurve).Kilde: DMI
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
112
Figur 3Ændringer i 18 danske vandløbs vandføring mellem perioden 1950-1977 og 1978-2006. Et plusangiver en stigning i den årlige maksimumsvandføring, og et minus et fald.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Figur 4Kortet viser hvordan Danmark ville se ud, hvis havet stiger 5 meter. Se interaktivthavstigningskort:http://flood.firetree.net/?ll=56.4989,10.5139&z=10&m=5&t=31Forslag til billedePollen
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
113
1
Tema
Klima og energi
Undertema Case: Grønlands klima234567891011121314151617181920212223242526272829303132
HovedbudskabMed en temperaturstigning på op til 7-8 �C ventes den globale opvarmning at være større iGrønland end andre steder i verden. Det vil have stor betydning for den grønlandske natur. Fx erdyrelivet tæt knyttet til udbredelsen af sne og havis.TekstDe temperaturstigninger, der ventes at følge af de menneskeskabte klimaforandringer, vil værestørst ved polerne. Grønland vil derfor blive påvirket relativt mere af den globale opvarmning endandre steder på Jorden. Der er allerede tegn på, at klimaet bliver varmere i Grønland. Degrønlandske somre i 2003, 2005 og 2006 har været de tre varmeste siden 19581. Opvarmningen erstørst om vinteren.Modelberegninger af Grønlands fremtidige klima viser, at en gennemsnitlig globaltemperaturstigning på 2 �C kan resultere i en stigning på op til 7-8 �C i Grønland ved slutningen afdette århundrede2. Ved Grønlands østkyst kan temperaturstigningen blive på hele 12 �C. Detforventes, at der bliver færre ekstremt kolde dage, og afsmeltning af sneen begynder tidligere omforåret, ligesom flere iskælvinger fra gletsjerne forventes. Der bliver desuden generelle stigninger inedbøren i Grønland på 20-30 %. I det nordlige Grønland kan nedbørsmængden lokalt stige medop til 250 % om vinteren.Indlandsisen er helt unik for Grønland med stor lokal og global betydning for klimaet. Isendækker et område på omkring 1,7 mio. km2eller ca. 80 % af Grønlands areal. I sommeren 2007observeredes en rekordsmeltning med en op til 30 dage længere smeltesæson end tidligere år1. Detgav ca. 30 % større smeltning end normalt. I de 18 år, den slags målinger er blevet foretaget, har defem største smelteår fundet sted efter 1998. Afsmeltningen af indlandsisen udgør en årlig globalhavstigning på 0,5 mm pr. år. Hvis hele indlandsisen smeltede, ville det resultere i en globalhavstigning på 7 meter.Dyr og planter i Grønland er nøje tilpasset de ekstreme forhold, de lever under. Mentemperaturstigninger vil forlænge vækstsæsonen, og nye plantearter sydfra vil indvandre og
DMI 2009: Grønlands indlandsis.http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/groenlands_indlandsis/indlandsisen.htmDMI 2009: Grønlands fremtidige klima.http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/groenlands_indlandsis/groenlands_fremtidige_klima.htm12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
114
123456789101112131415161718192021
kunne udkonkurrere de eksisterende arktiske arter1. Sneen og isen har ofte lige så stor betydningsom temperaturen. Det gælder fx for ringsæler, klapmyds og grønlandssæler, der fælder og ynglerpå havisen. Isbjørnen er tæt knyttet til isen, da den primært lever af sælerne. Hvis havisenforsvinder fra de nuværende områder, bliver pattedyr som sæler og isbjørn nødt til at følge isenlængere nordpå. Arter som er specialiseret til at leve i det tørre og kolde højarktiske område vilvære truede eller måske helt forsvinde. Eksempelvis kan moskusokser i Nord- ogNordøstgrønland få problemer med at finde føde, hvis der hyppigere dannes en skorpe af is påjorden og sne pga. tø og frost og regn i løbet af vinteren3.Som en konsekvens af den mindre havis trænger mere lys ned i vandet, og det vil betyde at havetsproduktivitet øges fra de mindste dyr og videre op til hvaler. De økologiske effekter heraf,sammenholdt med tidligere algeopblomstringer er ukendte. Fiskeriet vil også ændres, dabestanden af torsk og andre mere varmekrævende arter som rødfisk, helleflynder og sildformentlig vil vokse, mens bestanden af rejer vil falde.Læs mereDMI om Grønlands fremtidige klima:http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/groenlands_indlandsis/groenlands_fremtidige_klima.htmNASA om ændringer i isdækket:http://climate.jpl.nasa.gov/keyIndicators/index.cfm#IceMass
Danmarks Miljøundersøgelser 2009: Konsekvenser for Grønland.http://www.dmu.dk/Greenland/Klimaaendringer/Konsekvenser1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
115
Klimaet i Grønland bliver varmere.Foto: Bo Normander1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
116
123456789
Tema 6:Natur og biodiversitet
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
117
1
Tema
Natur og biodiversitet
Undertema Landbrugslandet23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
DPSIR: S
Hovedbudskaber•Landbrugslandet er blevet mere ensartet, markerne er blevet større og levende hegn m.v. erfjernet•Den samlede bestand af 22 udvalgte agerlandsfugle er faldet med 36 % mellem 1990 og2008
Hvad handler det om?Landbrugslandet (agerlandet) består af dyrkede marker, brakmarker, vedvarende græsmarker,levende hegn og landbrugsbygninger. De dyrkede marker udgør alene 57 % af Danmarkslandareal. Tidligere var der et rigt dyre- og planteliv i agerlandet, men artsrigdommen –biodiversiteten – er faldet som følge af et mere intensivt landbrug. Tilbagegangen skyldesjordbearbejdning, sprøjtegifte, næringsforurening, dræning og rydning af levesteder som levendehegn og vandhuller.Hvad er status?Markerne er blevet større og de grønne pletter i agerlandet færre. Den gennemsnitligemarkstørrelse er steget med 7 % fra 1998 til 2008, og tilsvarende er markskel i form af levendehegn, træalléer m.v. blevet fjernet. Ændringerne har betydning for plante- og dyrelivet. De bedstovervågede artsgrupper i agerlandet er fugle og enkelte pattedyr, mens data for planter oginsekter er begrænsede. Den samlede bestand af agerlandsfugle (22 udvalgte arter) er faldet med36 % siden 1990. Bestanden af agerhøne er faldet med 54 % mellem 2000 og 2008, og bestanden afkirkeugle er faldet med 63 % mellem 1998 (ca. 150 par) og 2008 (ca. 55 par). Bestanden af hare ergået kraftigt tilbage siden 1960’erne. Vildtudbyttet for hare er faldet med 31 % fra 2000 til 2007.Fortsat tilbagegang for haren forudsiges for de kommende år, da antallet af overlevende ungerbefinder sig på et historisk lavt niveau1.Hvad er målet?Danmark har sammen med EU sat et mål om senest i 2010 at standse tabet af biodiversitet2. Denforeliggende viden om udviklingen i agerlandet, herunder de arealmæssige ændringer (se også’Den lysåbne natur’) og faldende fuglebestande, peger på, at biodiversiteten i agerlandet fortsat eri tilbagegang. I regeringens plan for Grøn Vækst fra 2009 er det målet at etablere dyrknings- ogWincentz Jensen, T. 2009: Identifying causes for the population decline of the brown hare (Lepuseuropaeus)inagricultural landscapes in Denmark. Ph.d. afhandling. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.2Kommissionen 2001: En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2001:0264:FIN:DA:PDF1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
118
123456789101112
sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer, at sikre en målrettet indsats i Natura 2000-områderneog at sikre naturpleje af ca. 40.000 ha lysåbne naturområder uden for Natura 2000.Læs mereKapitel 3.4 i Del ATal om landbruget:http://www.landbrug.dk/smcms/Landbrug/Baggrund/Tal_om_landbruget___1/Statistik/Index.htm?ID=6491Nyheder om fugle (Dansk Ornitologisk Forening):http://www.dof.dk/sider/index.php?option=com_content&task=view&id=209&Itemid=239
Udviklingen i bestanden af danske agerlandsfugle120100index 1976 = 1008060402001976
1980
1984
1988
1992År
1996
2000
2004
2008
Figur 1Bestanden af 22 danske agerlandsfugle (tårnfalk, agerhøne, vibe, dobbeltbekkasin, sanglærke,landsvale, engpiber, gul vipstjert, hvid vipstjert, bynkefugl, stenpikker, sjagger, gærdesanger,tornsanger, rødrygget tornskade, råge, krage, skovspurv, stillits, tornirisk, gulspurv og bomlærke).Kilde: Dansk Ornitologisk Forening
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
119
Gennemsnitlig markstørrelse (ha)4,4
4,2
4
3,8
3,6
3,4
3,2
31996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
Figur 2Den gennemsnitlige markstørrelse i hektar (ha) i dansk landbrug. Det tilsyneladende fald fra 2004til 2005 skyldes en ændring i tilskudsordningen, så marker ned til 0,3 ha nu kan få tilskud, hvorfordisse er blevet registreret.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
120
Figur 3Forekomsten af levende hegn i et kortudsnit ved Billund i Jylland. Kortet viser ændringer mellem1994 og 2007. Samlet er der fjernet 6,5 % af de levende hegn (målt i areal) fra 1994 til 2007.Tilsvarende optællinger på landsplan findes ikke.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
121
Bestandsudviklingen for agerhøne og kirkeugle20018016014012010080604020019761978198019821984198619881990199219941996199820002002200420062008120100806040200agerhøne (Index 100 = 1976)2010
antal kirkeugle ynglepar
Kirkeugle
Agerhøne
Figur 4Udviklingen i bestanden af agerhøne og kirkeugle i Danmark.Kilde: Dansk Ornitologisk Forening
Vildtudbytte for hare500.000450.000400.000350.000antal dyr300.000250.000200.000150.000100.00050.00001940195019601970198019902000
Figur 5Udviklingen i vildtudbyttet for hare siden 1941. Vildtudbyttet er et indirekte mål forbestandsudviklingen.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser (vildtudbyttestatistik)
12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
122
Forslag til billede
Kirkeuglen lever i landbrugslandet, men er i kraftig tilbagegang.Foto: Klaus Dichmann(http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=22147)12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
123
1
Tema
Natur og biodiversitet
Undertema Den lysåbne natur2345678910111213141516171819202122232425262728
DPSIR: S
Hovedbudskaber•Arealet af alle lysåbne naturtyper – overdrev, hede, mose, klit m.v. – er i tilbagegang•66 % af de lysåbne naturtyper har ugunstig bevaringsstatus
Hvad handler det om?Den lysåbne natur er noget af det mest karakteristiske ved Danmark og dækker naturtyper somhede, overdrev, fersk eng, strandeng, klitter og mose. De lysåbne naturtyper er ofte afhængig afhusdyrsgræsning eller høslet for ikke at springe i skov. I dag er de bl.a. truet af tilgroning ogoverbelastning med næringsstoffer. Der foreligger kun begrænsede data, som beskriverudviklingen i kvaliteten af de lysåbne naturtyper og deres biodiversitet.Hvad er status?De lysåbne naturtyper er i tilbagegang, både i omfang og kvalitet. Arealet med lysåbne naturtyperer faldet fra 12,5 % af det samlede danske landareal i 1965 til 9,2 % i 2000 (se også”Arealanvendelse”). Af de 32 lysåbne naturtyper, som ifølge EUs kriterier er registreret i Danmark,har 21 moderat til stærkt ugunstig bevaringsstatus i 2007, svarende til 66 %1 2. Kun 6 % har gunstigbevaringsstatus. Syv naturtyper er endvidere på EUs prioriterede liste over Natura 2000-områder,og heraf har fem ugunstig bevaringsstatus, mens status for de to andre er usikker. Hovedårsagentil den ugunstige status for de lysåbne naturtyper er ophørt græsning, belastning mednæringsstoffer og afvanding3.Hvad er målet?Danmark har sammen med EU sat et mål om senest i 2010 at standse tabet af biodiversitet4. Denforeliggende viden om udviklingen for den lysåbne natur, herunder de arealmæssige ændringer,peger på, at biodiversiteten fortsat er i tilbagegang. Naturbeskyttelsesloven fra 1992 beskytterheder, overdrev, strandenge, ferske enge og moser over 2.500 m2(såkaldte § 3 arealer). Det
Ejrnæs, R., Nygaard, B., Andersen, P.N., Damgaard, C., Jørgensen, T.B., Nielsen, K.E., Petersen, D.L.J., Skriver, J.,Søgaard, B., Teilmann, J., Wind, P. 2008: En status over naturens tilstand i Danmark. DMUnyt 12:3.http://www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2008/3/naturstatus.htm2Søgaard, B., Ejrnæs, R., Nygaard, B., Andersen, P. N., Wind, P., Damgaard, C., Nielsen, K.E., Teilmann, J., Skriver, J.,Petersen, D.L.J., Jørgensen, T.B. 2008: Vurdering af bevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet af EF-Habitatdirektivet (2001-2007). Danmarks bidrag til EU i henhold til artikel 17 i EF-habitatdirektivet. I: Eionet CentralData Repository.http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/art173Levin, G., Normander, B. 2008: Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet. DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 682.4Kommissionen 2001: En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2001:0264:FIN:DA:PDF1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
124
123456789101112
nuværende areal med lysåbne naturtyper er i princippet beskyttet mod fx oppløjning, menopdyrkning forekommer stadigvæk. Mange lysåbne naturtyper er mindre end 2.500 m2, og denlysåbne natur er heller ikke beskyttet mod tilgroning og overbelastning med næringsstoffer, uansetbestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven. I regeringens plan for Grøn Vækst fra 2009 er det måletat etablere dyrknings- og sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer, at sikre en målrettet indsats iNatura 2000-områderne og at sikre naturpleje af ca. 40.000 ha lysåbne naturområder uden forNatura 2000.Læs mereKapitel 3.4 i Del ABy- og Landskabsstyrelsen om biodiversitet:http://www.blst.dk/2010/
14%
12%
Vedvarende græsHedeMoseKlitter
10%
% af Danmarks areal
8%
6%
4%
2%
0%1910
1920
1930
1940
1950
1960
1970
1980
1990
2000
Figur 1Udviklingen i arealet af fire lysåbne naturtyper: vedvarende græs (overdrev, fersk eng,strandeng), hede, mose og klitter.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
125
Strande og strandengemoderatugunstig1 observ.stærktugunstig
Klitterukendtgunstig
4 observ.
4 observ.
2 observ.
8 observ.
8 observ.
6 observ.moderatugunstig
ukendt
stærktugunstig
Hede og overdrevukendtukendt
Enge og moser
moderatugunstig
1 observ.4 observ.
2 observ.
9 observ.
12 observ.
stærktugunstig
stærktugunstig
Figur 2Bevaringsstatus for 32 danske lysåbne naturtyper i 2007. Bemærk at summen af tallene for alle firelagkager er mere end 32, da Danmark er delt op i en atlantisk og kontinental biogeografisk zone.Bevaringsstatus for naturtyperne er opgjort for begge biogeografiske zoner. En naturtype tællerderfor som to observationer.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser12Forslag til billede
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
126
Forklit hører til de lysåbne naturtyper og kan med tiden udvikle sig til en mere artsrigkystklittype.Foto: Anna Bodil Hald1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
127
1
Tema
Natur og Biodiversitet
Undertema Skovene23456789101112131415161718192021222324252627282930
DPSIR: S
Hovedbudskaber•Den samlede bestand af 22 udvalgte skovfugle har været stabil siden 1990••6 ud af 9 skovtyper har gunstig bevaringsstatus i 2006Naturkvaliteten i de danske skove – udtrykt ved mængden af gamle træer, dødt ved ogurørt skov – er lav
Hvad handler det om?Store dele af Danmark ville være dækket af skov, hvis ikke mennesket havde påvirket landskabet.De danske skove består både af løv- og nåletræer, og en stor del er plantager ellerproduktionsskov. Det er svært at vurdere udviklingen i naturtilstanden og biodiversiteten iskovene. Bortset fra fuglene mangler der viden om udviklingen over tid for de fleste arter i skoven.Der findes viden om skovenes naturkvalitet udtrykt ved fx mængden af dødt ved og arealet medurørt skov og gamle driftsformer. Mange arter lever kun i gammel skov med meget dødt ved,mens andre arter er knyttet til skovlysninger.Hvad er status?Den samlede bestand af 22 hjemmehørende skovfugle har været stigende fra ca. 1980 til 1990,hvorefter den har været stabil. Mængden af dødt ved i danske skove er gennemsnitligt 4,7 m3pr.hektar1mod mindst 70 m3pr. ha i en naturskov2. Andelen af mere end 100 år gamle træer errelativt lav med 25 % for bøg, 7 % for eg og 0,1 % for rødgran, hvilket skyldes nyplantninger, og atkun en lille del af skovene er urørt. Urørt skov udgør i dag skønsmæssigt 7 % af de danske skove;dog er kun 1,6 % direkte beskyttet som urørt skov3. Det samlede danske skovareal er stigende (se’Arealanvendelse’). En undersøgelse fra 2006 viser, at 6 ud af 9 skovtyper i Danmark (som eropgivet på EUs Habitatdirektiv) har gunstig bevaringsstatus, 1 type har moderat ugunstig, 1 typestærkt ugunstig og 1 type ukendt bevaringsstatus. Vurderingen er baseret på træernessundhedstilstand og tager ikke hensyn til mængden af dødt ved, træernes alder eller artsdiversitet.Hvad er målet?
Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk (2008): Skove ogplantager 2006, Skov & Landskab, Hørsholm, 2008. 185 s. ill.http://www.sl.kvl.dk/upload/sp2006.pdf(19.02.2009)2Christensen, M., Hahn, K., Mountford, E.P., Odor, P., Standovar, T., Rozenbergar, D., Diaci, J., Wijdeven, S., Meyer, P.,Winter, S., Vrska, T. 2005: Dead wood in European beech (Fagussylvatica)forest reserves. Forest Ecology andManagement 210: 267–282.3Ejrnæs, R. 2009. Notat til By og Landskabsstyrelsen med udkast til kapitel 1 til 4. landerapporten til CBD-sekretariatetom tilstand, udvikling og trusler for Danmarks biodiversitet: Overview of Biodiversity Status, Trends and Threats inDenmark. 24 sider. 16. marts 2009.1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
128
12345678910111213
Danmark har sammen med EU sat et mål om senest i 2010 at standse tabet af biodiversitet1. Fuglerepræsenterer en lille del af skovens arter og afviger på mange måder i leveforhold fra de andreorganismer i skoven og kan derfor ikke alene repræsentere skovenes biodiversitet.Naturskovsstrategien fra 1992 sigter mod at 40.000 ha skov udlægges som naturskov, urørt skovog gamle driftsformer senest i år 2040 og samtidig skal 10 % af skovarealet inden 2040 have naturog biologisk mangfoldighed som det primære formål.Læs mereKapitel 3.4 i Del AFakta om skov (Skov- og Naturstyrelsen):http://www.skovognatur.dk/Skov/FaktaSkov og Landskab, Københavns Universitet:http://www.sl.life.ku.dk/Emner/Skov.aspx
Bestanden af skovfugle140120indeks (100 = 1976)100806040200197619801984198819921996200020042008
Figur 1Bestanden af 22 danske skovfugle (spurvehøg, huldue, sortspætte, stor flagspætte, rødhals,rødstjert, misteldrossel, havesanger, skovsanger, gransanger, fuglekonge, broget fluesnapper,sumpmejse, topmejse, sortmejse, spætmejse, træløber, skovskade, ravn, bogfinke, dompap,kernebider).Kilde: Dansk Ornitologisk Forening
Kommissionen 2001. En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2001:0264:FIN:DA:PDF1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
129
Dødt ved i danske skove
8070Andel af skovarealet (%)6050403020100Intet0-1010-2020-3030-4040-5050<dødt ved (m3 per ha)
Figur 2Mængden af dødt ved i danske skove i 2006, målt som m3død træmasse pr. ha skov. Tilsammenligning indeholder en naturskov over 70 m3dødt ved pr. ha.Kilde: Skov og LandskabSkovenes bevaringsstatusBøgeskovepå kalkbund
gunstig
Vinteregeskove
1.Bøgeskove påmorbund u.kristtorn
moderatugunstigstærkt ugunstig
Skovbevoksedetørvemoser2.Bøgeskove på morbundmed kristtorn3.Bøgeskove på muldbund4.Egeskove og blandskove5.Stilkegeskove på sur bund6.Elle- og askeskove
ukendt
Figur 3Den seneste opgørelse fra 2006 over bevaringsstatus for de 9 danske skovtyper på EUsHabitatdirektiv.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser12Forslag til billede
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
130
Rødgran er ikke hjemmehørende i Danmark men som følge af intensiv plantning er det i dag detmest udbredte skovtræ.Foto: Casper Ingerslev12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
131
1
Tema
Natur og biodiversitet
Undertema Søer og vandløb234567891011121314151617181920212223242526272829303132
DPSIR: S
Hovedbudskaber•Bevaringsstatus er ugunstig for alle fem søtyper på Habitatdirektivet og for en af tovandløbstyper•Forekomsten af den mest følsomme smådyrsfauna i vandløb er steget med 23 % mellem2000 og 2007
Hvad handler det om?Danmark har ca. 120.000 søer (over 100 m2), 75.000 vandhuller (under 100 m2) og ca. 64.000 kmvandløb1. Mange af de danske søer og vandløb har fra naturens side en rig flora og fauna. Ivandløbene er smådyrsfaunaen, som består af vårfluer, døgnfluer og slørvinger, også kaldetrentvandsfaunaen, en god indikator for vandløbenes naturtilstand og biodiversitet, da den ermeget følsom over for fysiske og kemiske ændringer. Hovedtruslerne mod de danske vandløb erudledning af spildevand samt tidligere tiders udretninger og opstemninger. Hovedtruslen mod dedanske søer er tilførslen af næringsstoffer fra landbruget, samt spildevand. Et ukendt antalvandhuller er gennem tiden blevet drænet eller tørlagt af hensyn til landbrug og skovdrift.Hvad er status?I 2006 blev bevaringsstatus for fem danske søtyper og to vandløbstyper, omfattet afhabitatdirektivet, vurderet til at være stærkt ugunstig for alle søtyperne og moderat ugunstig foren af vandløbstyperne. Den anden vandløbstype havde ukendt status. Det betyder, atnaturtilstanden i danske søer og vandløb er utilstrækkelig. I de seneste år ses der dog forbedringeri artsdiversiteten i vandløb. Forekomsten af den mest følsomme smådyrsfauna (vårfluer, døgnfluerog slørvinger) er steget med 23 % i danske vandløb fra 2000 til 2007. Også odderen, der lever i ognær vandløb og søer, har været i fremgang siden 1980’erne, hvor bestanden har genetableret sig istore dele af Jylland2. Det skal dog ses i lyset af, at tidligere undersøgelser af biodiversiteten idanske vandløb viser, at den samlede forekomst af 43 udvalgte insektarter (døgnfluer ogslørvinger) er faldet med 68 % fra 1915 til 1975, og at bestandsstørrelsen af 14 fiskearter er faldetmed 40 % fra 1965 til 20003.Hvad er målet?By- og Landskabsstyrelsen.http://www.blst.dk/Vandmiljoeet/Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P. 2006: NOVANA. Arter 2004-2005. Danmarks Miljøundersøgelser. DMU faglig rapport582.3Normander, B., Levin, G., Auvinen, A-P., Bratli, H., Stabbetorp, O., Hedblom, M., Glimskär, A., Gudmundsson, G.A.2009: State of biodiversity in the Nordic countries - An assessment of progress towards achieving the target of haltingbiodiversity loss by 2010. Nordisk Ministerråd. TemaNord 2009:509.12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
132
123456789101112131415
Danmark har sammen med EU sat et mål om senest i 2010 at standse tabet af biodiversitet1. Der eri Vandrammedirektivet sat en målsætning om god økologisk tilstand af vandløb og søer senest i2015, hvilket betyder, at vandløb generelt skal have værdien 5 på Dansk Vandløbs Fauna Indeks(se ”Vandkvalitet i vandløb”). Vandløbsrestaurering sker i betydeligt omfang i disse år, og detventes at ville have en positiv indvirkning på tilstanden i vandløb og søer. I regeringens strategiGrøn Vækst fra 2009 lægges der op til fysiske forbedringer af udvalgte strækninger af 7300 kmvandløb.Læs mereSe også ’Vandkvalitet i søer’ og ’Vandkvalitet i vandløb’.Kapitel 3.5 i Del ADet danske vandmiljø (By- og Landskabsstyrelsen):http://www.blst.dk/VandmiljoeetBog om vandmiljøet (Danmarks Miljøundersøgelser):http://www2.dmu.dk/Pub/MB10.pdf
Bevaringsstatus for søer og vandløb
5ukendt4Antal typerstærkt ugunstigmoderat ugunstig3
2
1
0SøerVandløb
Figur 1Bevaringsstatus for fem danske søtyper og to vandløbstyper, som er omfattet af EUsHabitatdirektiv. Alle søtypers status er stærkt ugunstig, mens en vandløbstype er moderatugunstig og en ukendt. Ingen har gunstig bevaringsstatus.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Kommissionen 2001: En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2001:0264:FIN:DA:PDF1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
133
Rentvandsfauna i vandløb
76Gennemsnitligt antal taxa5432101994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
Figur 2Antallet af følsomme insekter (slørvinger, døgnfluer og vårfluer), det såkaldte EPT taxa, for 133vandløbsstationer siden 1994 og frem til 2007. Jo højere tal, jo større artsrigdom (diversitet).Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser100
80
60
40
20
01915194019601975
Figur 3Antallet af udvalgte insekter (43 arter af slørvinger og døgnfluer) i danske vandløb. Indeks1915=100. Jo højere tal, jo større artsrigdom (diversitet). Undersøgelsen er ikke gentaget siden1975.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
134
12Forslag til billedeLyngby sø Nord for København er under 4 meter dyb på det dybeste sted og indeholder mangeåkander.Foto: Casper Ingerslev (http://farm3.static.flickr.com/2521/3785618152_8766890fa0_b.jpg)34
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
135
1
Tema
Natur og biodiversitet
Undertema Livet på havbunden23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
DPSIR: S
Hovedbudskaber•Diversiteten og antallet af bunddyr i danske farvande er faldet siden 2000Hvad handler det om?Der findes en betragtelig artsrigdom på havets bund i de danske farvande. I Danmark bestårhavbunden overvejende af blød bund, men stenrev er også udbredt. Især på stenrevene er der etrigt liv af planter (tangskove) og marine bunddyr. Mange danske stenrev er imidlertid blevetødelagt gennem fiskeri med bundtrawl, eller stenene er blevet fjernet til brug i bl.a. havnemoler.Længerevarende påvirkninger af miljøet kan registreres i sammensætningen og mangfoldighedenaf arter af bunddyr.Hvad er status?I de danske farvande er artsdiversiteten faldet for de bundlevende dyr. Indsamlinger fra 18stationer i Kattegat og to i Bælthavet viser, at artsdiversiteten er faldet fra indeks 3,7 i 1994 og 3,0 i2000 til indeks 2,3 i 2007 udtrykt som et diversitetsindeks (Margalefs indeks). Antallet af arter erfaldet med over 30 % mellem 2000 (10 arter pr. prøve) og 2007 (6,5 arter pr. prøve). Faldet i arter ernogenlunde ligeligt fordelt på de forskellige bunddyrsgrupper, men når der ses på antallet afindivider pr. m2sandbund, så er børsteormene den gruppe, som er gået mest tilbage.Hvad er målet?Danmark har sammen med EU sat et mål om senest i 2010 at standse tabet af biodiversitet1. Dedanske vandmiljøplaner har som målsætning at reducere tilførslen af næringsstoffer til havet.Dette vil have en positiv effekt på havets miljøtilstand. Overvågningen af bunddyrene siden 1994viser et fald i bunddyrenes diversitet og antal. Denne udvikling indikerer, at tabet af biodiversitet ihavet fortsætter. Danmarks største naturgenopretningsprojekt i havet er ved at blive gennemførtved Læsø2. Tidligere lå der et værdifuldt stenrev som pga. fiskeri med trawl har været ved atforsvinde. Dumpning af 95.000 tons sten skal skabe et 7 ha stort nyt stenrev, som vil give nyelevesteder for dyr og planter. Projektet ventes færdigt i 2012.Læs mereKapitel 3.5 i del A
Kommissionen 2001. En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2001:0264:FIN:DA:PDF2Skov- og Naturstyrelsen: BlueReef - Naturgenopretning af huledannende stenrev i Kattegat.http://www.bluereef.dk1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
136
123
Bog om Stenrev – havets oaser:http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_miljobib/rapporter/MB02.pdf
Artsdiversitet i havets bunddyr4,5artsdiversitetsindeks (Margalefs indeks)43,532,521,510,50199419951996199719981999200020012002200320042005200620071816antallet af arter per prøve14121086420
artsdiversitetsindeks
antallet af arter
Figur 1Udviklingen i artsdiversiteten og antallet af arter for havets bunddyr (bl.a. søstjerner, muslingerog børsteorme) fra 18 stationer i Kattegat og 2 i Bælthavet. Artdiversiteten er målt på endiversitetsskala (Margalefs indeks). Jo højere tal på skalaen desto større artsdiversitet.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
137
Tætheden af bunddyr450040003500antal individer per m23000250020001500100050001994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007børsteorme m.m.krebsdyr m.m.søstjerner m.m.muslinger og snegleandet
Figur 2Udviklingen i tætheden af bunddyr fordelt på dyregrupper fra 22 målestationer i de åbne danskefarvande.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser12Forslag til billede
Et stenrev som dette har høj biodiversitet.Foto: Karsten DahlUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST138
Kilde:http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/5D1B5A63-FC9A-4E88-AC5B-6837D93D0271/31643/Blandetalgesamfund.jpg12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
139
1
Tema
Natur og biodiversitet
Undertema Sjældne arter23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
DPSIR: S
Hovedbudskaber•29 % af Danmarks arter er rødlistede, dvs. de er i risiko for at forsvinde•60 % af alle rødlistede arter hører til i skov
Hvad handler det om?Danmark er hjemsted for omkring 30.000 arter fordelt på planter, svampe og dyr. De rødlistedearter er de arter som er truede, næsten truede eller uddøde i Danmark og er oftest dem, som stillerstørst krav til leveforhold og økosystemernes tilstand. Der mangler generelt viden om udviklingenover tid i arternes rødlistestatus. For nogle arter går grænsen for deres naturligeudbredelsesområde ved Danmark, og vil derfor kun have en lille udbredelse i Danmark som følgeaf klimatiske forhold. Disse arter vil også kunne være rødlistede.Hvad er status?Foreløbig er bevaringsstatus blevet opgjort for 5.656 arter i Danmark. Af disse er 1.620 arterrødlistede svarende til 29 % af de vurderede arter. Af de rødlistede arter er 188 arter forsvundet,214 kritisk truet, 412 moderat truet, 468 sårbare og 388 næsten truet1. En art kan godt være knyttettil flere forskellige levesteder, men skov er det hyppigst forekommende levested for rødlistedearter. 29 % af alle levestedsangivelser er tilknyttet skov for alle vurderede arter mens 60 % af derødlistede arter havde skov som et af de angivne levesteder. Dagsommerfuglen perlemorrandøje,som lever på solbeskinnede lokaliteter i egekrat, blev sidst set i Danmark i 1995 og regnes foruddød. Perlemorrandøje deler skæbne med andre arter, som er knyttet til skovbryn ogskovlysninger, og som er truet fordi disse levesteder er trængte.Hvad er målet?Danmark har sammen med EU sat et mål om senest i 2010 at standse tabet af biodiversitet2. Ud afde 5.656 danske arter hvis bevaringsstatus er kendt er 29 % rødlistede. At næsten hver tredjedanske art er truet eller uddød indikerer, at kvaliteten og omfanget af de danske naturtyper ikke itilstrækkelig grad sikrer arter mod risikoen for at forsvinde.Læs mereKapitel 3.3 i Del ADanmarks Miljøundersøgelser 2009: Opdatering af den danske rødliste.http://www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2009/2/Roedliste_uddyb.htm2Kommissionen 2001. En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2001:0264:FIN:DA:PDF1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
140
12345
Den danske rødliste:http://redlist.dmu.dkSeneste opdatering af rødlisten (2009):http://www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2009/2/Roedliste_uddyb.htm
rødlistede arter3.000
2.500
2.000antal arter
1.500
1.000
500
0karplantersvampelaverhvirvelløsedyrhvirveldyr
rødlistede arter
ikke truede arter
Figur 1Antallet af rødlistede arter (forsvundet, kritisk truet, moderat truet, sårbar og næsten truet) ogantallet af ikke-truede arter fordelt på forskellige artsgrupper. I alt 5.656 arter fordeler sig på de tokategorier.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
141
Status for danske arterforsvundetkritisk truet
moderat truet
3,3 %3,8 %7,3 %
sårbar
8,3 %5,9 %
næsten truet
71,4 %
ikke truet
Figur 2Procentvis fordeling af arter på de forskellige kategorier for bevaringsstatus i rødlistesystemet.Arterne er blevet bedømt i perioden 2003 til 2008. Der indgår 5.656 arter i figuren.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Levested25
20
procent (%)
15
10
5
0
Ikke truede arter
Rødlistede arter
Figur 3Rødlistede og ikke-truede arters fordeling på forskellige levesteder. Nogle arter har mere end étlevested hvorfor at det samlede antal levesteder når op på 2.119 ”levesteder”. Der indgår 1.256
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
142
arter i figuren fordelt på følgende artsgrupper: Bladhatte, bugsvampe, bægersvampe, laver,karplanter, bredtæger og humlebier.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Storke par i Danmark8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
01860
1880
1900
1920
1940
1960
1980
2000
Figur 4Bestanden af hvid stork i Danmark toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar. Siden2000 har antallet af ynglende par været 0, 1 eller 2 om året.Kilde: Dansk Ornitologisk Forening; Danmarks Miljøundersøgelser12Forslag til billede
Hedepletvinge er en dagsommerfugl, som er på den danske rødliste da artens levesteder ertruede.
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
143
Foto: Flemming HelsingKilde:http://www.roldskov.info/Hedepletvinge-438.aspx12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
144
1
Tema
Natur og biodiversitet
Undertema Kvælstofnedfald fra luften2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334
DPSIR: P
Hovedbudskaber•Kvælstofnedfaldet fra luften til land og hav er faldet siden 1990•Tålegrænserne for kvælstof for de mest følsomme heder, overdrev, højmoser og lobeliesøerhar været overskredet i hele perioden 1990 til 2007
Hvad handler det om?De danske naturtyper er hovedsageligt bestemt ud fra de plantesamfund, som de indeholder samten række fysiske og kemiske forhold. Næringsstoffer, især kvælstof (N), er en trussel mod sårbarenaturtyper som hede, mose og overdrev, fordi arterne på disse naturtyper bliver udkonkurrerethvis de næringsfattige kår ophører. Der udledes store mængder kvælstofforbindelser (NOxogNH3) til luften fra landbrugets husdyr, industrien og trafikken. Den største del afkvælstofforbindelserne afsættes i umiddelbar nærhed af kilden, men vinden kan også transportereudledningerne langt væk fra kilden. Når kvælstofforbindelserne fra luften afsættes på landjordeneller i vandmiljøet vil dette føre til en øget kvælstofbelastning af plantesamfundet, og naturtyperkan i sidste ende forsvinde som følge af en ændret artssammensætning. Mange års tilførsel afkvælstof har medført, at der er et overskud af kvælstof i de danske økosystemer.Hvad er status?Der er sket et fald på 32 % fra 1990 til 2007 i det gennemsnitlige nedfald af kvælstof fra luften til dedanske land- og havområder. I 2007 udgjorde udenlandske kilder 69 % af kvælstofnedfaldet til detdanske landområde og 86 % til de danske havområder. Kvælstofbelastningen af de mest sårbarenaturtyper har igennem en årrække ligget over niveauet for naturtypernes tålegrænser1. De mestfølsomme højmoser og lobeliesøer (meget næringsfattige søer) har en tålegrænse på 5 kgkvælstof/ha/år, og denne værdi har været overskredet i hele perioden fra 1990 til 2007.Tålegrænsen på 10 kg kvælstof/ha/år for de mest følsomme heder og kalkrige overdrev harligeledes været overskredet i hele perioden siden 1990.Hvad er målet?Danmark er via EUs Habitatdirektiv forpligtet til at beskytte landets naturtyper, hvilket ogsåbetyder, at Danmark skal sikre, at en naturtype ikke ændrer sig som følge af fx kvælstofbelastning.Danmark har endvidere forpligtet sig til at reducere kvælstofudledningen til atmosfæren med 55% senest i 2010 i forhold til 1990 (se ’Udledning af forsurende gasser’). I regeringens plan for Grøn
Ellermann, T., m.fl.2007: Atmosfærisk deposition 2007. NOVANA.. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.97 s.- Faglig rapport fra DMU, nr. 708.http://www.dmu.dk/Pub/FR708.pdf1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
145
123456
Vækst fra 2009 er der fastsat skærpede krav for ammoniakudledning for at beskytte særligt sårbarenaturtyper mod kvælstof.Læs mereLuftbåren kvælstofforurening:http://www2.dmu.dk/Pub/MB12.pdfKvælstofafsætning fra luften til landområdet201816Kg kvælstof per ha141210864201990Tålegrænse, 5 kg N/ha/årfor lobeliesø og højmoseTålegrænse, 10 kg N/ha/år for hedeog overdrev på kalkrig sandjord
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
Figur 1Den gennemsnitlige afsætning af kvælstof (N) fra atmosfæren til det danske landområde.Tålegrænserne for nogle af de mest følsomme naturtyper er angivet i figuren. Til sammenligninggødes en almindelig kornmark med ca. 150 kg kvælstof pr. ha om året1.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
1
Luftbåren kvælstofforurening. Miljøbiblioteket. 2007.http://www2.dmu.dk/Pub/MB12.pdf
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
146
Kvælstofafsætning fra luften til havområdet201816Kg kvælstof per ha141210864201990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
Figur 2Den gennemsnitlige afsætning af kvælstof (N) fra atmosfæren til det danske havområde.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
147
Figur 3Nedfald af kvælstof fra luften i kg N pr. ha i 2007. Baseret på modelberegninger.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
148
Kvælstofafsætning til regioner fordelt på kilder1816kvælstofafsætning (kg N/ha)14121086420NordjyllandMidtjyllandSyddanmarkDK forbrændingSjællandUdl. landbrugHovedstadenDanmark
Udl. forbrænding
DK landbrug
Figur 4Det gennemsnitlige nedfald af kvælstof til land i 2007, opdelt efter regioner og kilder.Kilde: Danmarks MiljøundersøgelserKvælstofafsætning til havet fordelt på kilder12
10kvælstofafsætning (kg N/ha)
8
6
4
2
0NordsøenKattegatNordigeBælthavDK forbrændingØstersøenLimfjordenAlle farvande
Udl. forbrænding
Udl. landbrug
DK landbrug
Figur 5Det gennemsnitlige nedfald af kvælstof til danske havområder i 2007, opdelt efter farvand ogkilder.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser12Forslag til billede
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
149
De danske højmoser er bl.a. truet af næringsstoftilførsel fra atmosfæren. Billedet er fra LilleVildmose i Jylland.Foto: Morten Tune Strandberg123
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
150
1
Tema
Natur og biodiversitet
Undertema Case: Invasive arter23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
HovedbudskabInvasive arter udgør en trussel mod biodiversiteten. Invasive arter som kæmpe-bjørneklo, iberiskskovsnegl og mink påvirker hjemmehørende arter og kan ændre økosystemerne.TekstDet kan være svært at sige hvilke dyr og planter, der er danske, og hvilke som ikke er det. Typiskeikke-hjemmehørende danske arter, som er vidt udbredte i Danmark, er rødgran, kæmpe-bjørneklo,dådyr, amerikansk mink og fasan. Disse arter har deres oprindelige og naturligeudbredelsesområde uden for Danmark og betegnes derfor som ikke-hjemmehørende. To af dissearter, kæmpe-bjørneklo og amerikansk mink, er udover at være ikke-hjemmehørende ogsåkategoriseret som invasive arter1. Definitionen på en invasiv art er ifølge FNsBiodiversitetskonvention en ikke-hjemmehørende art, hvis introduktion og/eller spredning er entrussel mod den hjemlige flora og fauna.Kæmpe-bjørneklo udkonkurrerer andre planter pga. skygning. Bestanden af amerikansk minkstammer fra udslip på minkfarme, og minken er en væsentlig trussel mod lokale bestande afynglefugle og småpattedyr, som den ernærer sig af. Eksempler på andre invasive arter er iberiskskovsnegl (”dræbersnegl”), amerikansk knivmusling, kastanieminérmøl, canadisk gyldenris, sildiggyldenris og rynket rose (hybenrose).Et af de store problemer er invasive arter i havet, da de er næsten umulige at gøre noget ved.Rippegople og stillehavsøsters er marine invasive arter som medvirker til at forrykke denbiologiske balance i de danske havområder. Ribbegoplen er en trussel mod fiskeyngel, fiskeæg ogdyreplankton. Stillehavsøsters kan overtage områder, hvor den danske blåmusling lever. Dermedkan den ødelægge muslingefiskeriet og samtidig fjerne fødegrundlaget for de fuglearter, som leveraf blåmuslinger.Det estimeres, at 2.654 arter i Danmark er ikke-hjemmehørende2. Ud af dem regnes 54 arter sominvasive, og yderligere 43 arter er kendt som invasive i lande tæt på Danmark eller de forekommeri Danmark i begrænset antal, men vurderes på sigt at kunne optræde invasivt.
Miljøministeriet 2008: Handlingsplan for invasive arter.http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/invasivearter/Myndighed/InvasivHandlingsplan.htm2The North European and Baltic Network on Invasive Alien Species (NOBANIS).http://www.nobanis.org/Search.asp1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
151
123456789101112131415161718192021222324252627
De invasive arter kommer til Danmark bl.a. som haveplanter, via ballastvand i skibe, ved direkteindførelse til naturen, ved udslip fra landbrug, eksempelvis fra minkfarme og ved, at en invasiv artsom findes i et naboland spreder sig over grænsen til Danmark. Kommende klimaforandringerkan øge forekomsten af invasive arter i Danmark, da arter der er invasive i lande syd for Danmarkvil kunne flytte sig længere mod nord som følge af et ændret klima.Af naturbeskyttelsesloven fremgår det, at det er forbudt at udsætte dyr og planter, som ikke ernaturligt vildtlevende i Danmark uden miljøministerens tilladelse. I 2004 blev konventionen omballastvand udformet, hvis målsætning er at forhindre spredning af organismer via skibesballastvand. Konventionen er ikke trådt i kraft endnu. Danmark ventes at ville ratificere aftalen ifællesskab med de andre EU-lande.FNs Biodiversitetskonvention giver retningslinjer for, hvordan medlemslandene kan udviklestrategier for at mindske spredning og påvirkning fra invasive arter. Danmark fik sin førstehandlingsplan for invasive arter i 20091. Handlingsplanens anbefalinger er centreret omkringforebyggelse, bekæmpelse, information og regulering. Planens sigte er at hindre eller minimereinvasive arters påvirkning af den biologiske mangfoldighed, økonomien og menneskers sundhedbl.a. gennem koordineret gennemførsel af internationale konventioner. Det er dog næppe muligthelt at forhindre indvandringen af nye invasive arter med nutidens udveksling af varer ogmennesker. Invasive arter, som ikke kan udryddes, bør bekæmpes for at forhindre spredning ogsamtidig undgå at de bliver en trussel i biologisk sårbare naturområder.Læs mereSkov- og Naturstyrelsen:http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/invasivearterNordeuropæisk netværk om invasive arter (NOBANIS):http://www.nobanis.org
Figur 1Figuren viser det akkumulerede antal introducerede arter, der er blevet registreret i naturen iDanmark igennem de sidste 300 år. Kun de arter, hvor årstal for første fund kendes, er taget med.Kun en mindre del af de introducerede arter defineres som invasive (se teksten).
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
152
Kilde: NOBANIS-data, Skov- og Naturstyrelsen12Forslag til billede
Rynket Rose, eller hybenrose, er en invasiv art fra det Nordøstlige Asien, som i betydeligt omfangudkonkurrerer de hjemmehørende planter langs Danmarks kyster.Foto: Lise Frederiksen (http://www2.sns.dk/udgivelser/2004/87-7279-540-9/pdf/87-7279-540-9.pdf)34
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
153
1
Tema
Natur og biodiversitet
Undertema Case: Orkidéer i Danmark23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
DPSIR: S
HovedbudskabDer findes vildtvoksende orkidéer i den danske natur. De fleste af dem er sjældne eller megetsjældne. Udbredelsen af orkidéer giver et fingerpeg om naturens tilstand.TekstDer er fundet 36 vildtvoksende orkidéarter i Danmark1- med navne som stor gøgeurt, skov-hullæbe, fruesko og ægbladet fliglæbe. Orkideerne blomstrer typisk fra maj til juli og kan kendespå de karakteristiske blomster med tre bægerblade og tre kronblade. Alle danske orkideer erfredede, hvilket betyder at planterne ikke må beskadiges eller graves op.De vildtvoksende orkidéer er særligt interessante, da alle arter er naturligt hjemmehørende, ogfordi de kan være indikatorer for naturtilstanden på deres voksesteder. Orkidéer er megetfølsomme over for forurening, ophør af græsning og afvanding. Derfor vokser de fleste arter, ogisær de mest sjældne, på usprøjtede og ugødskede steder på heder og overdrev, i moser og kærsamt i urørt løvskov og ældre, lysåbne nåleskove. Alle orkidéarter er afhængige af samlivet meden svampepartner. Derfor lever nogle orkidéarter under specifikke jordbundskår, mens andre harbredere økologiske krav og kan derfor forekomme i flere vegetationstyper.Der har været en overvågning af danske orkidéarter i mange år. I 1943 indledte BuderupholmStatsskovdistrikt en optælling af den lokale bestand af fruesko. I 1987 blev der iværksat enlandsdækkende overvågning af de fleste arter, der nu koordineres af DanmarksMiljøundersøgelser (DMU). Alle optællinger opbevares af DMU i orkidédatabasen2.Overvågningen er bl.a. baseret på hjælp fra statsskovene, kommuner og frivilligenaturinteresserede. De fleste bestande af de mest sjældne orkidéarter indgår i DMUsovervågningsprogram, mens kun et begrænset antal af bestandene er med for de mere hyppigearter. Derfor kan overvågningen for mange artes vedkommende kun give et fingerpeg omudviklingen, mens årsagerne til frem- og tilbagegange ofte er ukendte eller ubelyste.I en opgørelse fra 19973er gjort rede for udviklingstendenserne i de overvågede bestande forperioden 1987-1995. Heraf fremgår, at 8 arter var i fremgang, 13 var i tilbagegang, mens 6 varstatus quo. Hertil kommer 8 arter, hvor udviklingstendensen ikke kunne vurderes bl.a. fordi de
Pedersen, H.Æ. 2006: Orkidéfamilien. - i: Frederiksen, S. Rasmussen, F. & Seeberg, O.: Dansk Flora. - Gyldendal.Danmarks Miljøundersøgelser: Orkidédatabasen.http://www.dmu.dk/Dyr_planter/Planter3Wind, P. 1997: Overvågning af danske orkidéer 1987-1995. - Flora og Fauna 103: 49-71.12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
154
12345678910111213141516171819202122
overvågede bestande rummede for få individer. Endelig blev biblomst først opdaget i 2004 iDanmark.Opgørelsen fra 1997 er ikke blevet opdateret, hvorfor et bud på de seneste års udviklingstendenserer begrænset til orkidéarter knyttet til levesteder i det åbne land og er baseret på DMUs bedsteskøn. Tre arter er i fortsat markant tilbagegang, nemlig hvid sækspore, bakke-gøgelilje oglangakset trådspore. Hertil kommer salep-gøgeurt og hylde-gøgeurt, hvor flere bestande visertilbagegang. Den nationale bevaringsstatus for de to danske orkidéer på habitatdirektivet, frueskoog mygblomst blev i 2008 betegnet som henholdsvis gunstig og moderat ugunstig1.Mange orkidéarter kan optræde som pionerer på nyopståede eller nyetablerede områder, derbliver overladt til sig selv. Således er purpur-gøgeurt i 2009 blevet rapporteret på opgravetoverskudsjord i forbindelse med et motorvejsanlæg og et braklagt markareal, der var under drift tiår tidligere. Naturpleje ved rydning af vedplanter (på nær ene), høslæt samt genindførsel afgræsning har medført, at henholdsvis hylde-gøgeurt og maj-gøgeurt er dukket op på lokaliteter,hvor de tidligere var forsvundet fra.Læs mereDMUs orkidédatabase:http://www.dmu.dk/Dyr_planter/Planter
Forslag til billede
Søgaard, B., Ejrnæs, R., Nygaard, B., Andersen, P.N., Wind, P., Damgaard, C., Nielsen, K.E., Teilmann, J., Skriver, J.,Petersen, D.L.J. & Jørgensen, T.B. (2008): Vurdering af bevaringsstatus for arter og naturtyperomfattet af EF-Habitatdirektivet (2001-2007): Afrapportering til EU i henhold til artikel 17 i EF-habitatdirektivet.http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/art17/envrlq_ka1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
155
Stor gøgeurt, set i Klinteskoven på Møn.Foto: Bo Normander12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
156
1
Tema
Natur og biodiversitet
Undertema Case: Udsætning af bæver i Danmark234567891011121314151617181920212223242526272829303132
HovedbudskabEuropas største gnaver, bæveren, findes ikke kun i de store østeuropæiske skove. Den er blevetgenindført til Danmark, og skal være med til at give Danmark en rigere natur. Siden udsætningenaf 18 bævere i Klosterheden i 1999 er bestanden vokset og har nu rundet 100 dyr.TekstFor mellem 11.000 og 12.000 år siden, efter sidste istid, indvandrede bæveren (Castorfiber)tilDanmark sydfra, men bæveren uddøde i Danmark for ca. 2000 år siden, formodentlig pga. jagt ogødelæggelse af naturlige levesteder.I 1999 blev der udsat 18 bævere i Flynder Å systemet i Klosterheden i Vestjylland. Der var treoverordnede grunde til, at man valgte at genudsætte bæveren til den danske natur; 1) bæverentilfører naturen mere dynamik i kraft af sin levevis, 2) bæveren er en oprindelig art, som før harværet hjemmehørende i Danmark og 3) bæveren tilfører rekreativ værdi, og det forventes, atmange danskere vil være interesseret, i at besøge de områder hvor bæveren er blevet sat ud.Bestanden af bævere er vokset år for år, og den seneste optælling fra foråret 2009 viser, at der nuskønnes at være 121 bævere i Danmark1. Bæveren har spredt sig til andre områder, og der er blevetobserveret bæveraktivitet så langt mod syd som Husby Sø og Nørresø vest for Ulfborg.Løbende undersøgelser fra Klosterheden har vist, at bæveren om sommeren i høj grad lever afvandplanter, græsser og urter. Om vinteren hvor der er mindre føde, udnytter den sine storefortænder til at fælde træer for at æde blade og bark. Pil er den vigtigste træart for bæveren, ogudgør omkring 90 % af alle træer i føden. Dette skaber dødt ved, der har vist sig at gavne insekterog svampe2.Bæveren bygger dæmninger af grene og kviste i vandløb. Dette opstemmer vandet ogoversvømmer det område, som ligger omkring bæverhulen. Disse nye vådområder har iKlosterheden forbedret ynglemulighederne for butsnudet frø og skrubtudse. Man forventer også,at det vil øge spredningsmulighederne for spidssnudet frø. Der har været tendens til at flere
Elmeros, M., Berthelsen, J.P. 2009: Overvågning af bæver i Vestjylland i 2008. Danmarks Miljøundersøgelser, AarhusUniversitet.http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/F5BB2569-BD82-47AF-A927-5222FEF3847E/0/nyhedsbrev.pdf2Elmeros, M., Berthelsen, J.P. & Madsen, A.B. 2004: Overvågning af bæverCastor fiberi Flynder Å, 1999-2003. DanmarksMiljøundersøgelser. 94 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 489.http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_Publikationer/3_Fagrapporter/rapporter/FR489.PDF(08.10.2008)1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
157
123456789101112131415161718
ynglende fuglearter er kommet til, og specielt antallet af vandfugle som isfugl og grønbenetrørhøne er vokset.Efter nogle år vil bæveren forlade dæmningen til fordel for en ny dæmning et andet sted. Denforladte dæmning vil på et tidspunkt bryde sammen. De områder, som tidligere var oversvømmet,vil nu være åbne måske med nogle udgåede buske og træer. Dette nye engområde, skabt afbæveren, kan udvikle sig til et levested for mange lyskrævende planter, hvilket også vil tiltrækkesommerfugle og insekter.Resultaterne fra Klosterheden viser, at 95 % af alle træfældninger og gnav på træer sker mindreend 5 meter fra vandet. I få tilfælde har man været nødt til at afværge oversvømmelse af villahaverog dyrkede marker ved at indsætte et metalrør i bæverdæmningen, hvilket sænker vandstandenen smule, eller ved at fjerne dæmningen helt.Skov- og Naturstyrelsen og de involverede kommuner har godkendt udsætning af bævere i Arresøog opland i Nordsjælland. Det forventes, at der udsættes bævere i Arresø i løbet af 2009-2010.
Bævere i Danmark1401201008060402001999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009år
Figur 1Udviklingen i antallet af bævere i Danmark fra 1999 til 2008.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelserhttp://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/F5BB2569-BD82-47AF-A927-5222FEF3847E/0/nyhedsbrev.pdf1920Forslag til billede
antal
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
158
Bæverdæmning som har skabt en dam som bæverne bruger for at kunne svømme til og fra deresbo i dæmningen.Foto: Jørgen Pagh Bertelsen (DMU)
Bæver i færd med at afbarke en grenFoto: Thomas Borup Svendsen1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
159
12345678
Tema 7:Naturressourcer
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
160
1
Tema
Naturressourcer
Undertema Fiskeri og fangster234567891011121314151617181920212223242526272829303132
DPSIR: D
Hovedbudskab•Den samlede danske fangst af fisk er mere end halveret siden 2000•Fangsten af torsk er faldet med 60 % siden 2000
Hvad handler det om?Fisk spiller en vigtig rolle for det marine økosystem og er en vigtig ressource i mennesketsernæring. Torske- og sildefiskeriet er det økonomisk vigtigste fiskeri i Nordeuropa1. Fiskeriet erunderlagt Fiskeriloven og EUs fiskeripolitik, og EUs fiskeriministre fastsætter fangstkvoter, bl.a.for at sikre at der kan fanges fisk i fremtiden. En af de største trusler mod fiskebestandene eroverfiskning, men også udsmidning af ungfisk - fordi fangsten er under mindstemålet eller kvotener opbrugt – er et problem.Hvad er status?Den samlede mængde af fisk fanget af danske fiskere er mere end halveret siden 2000 og udgør i2008 knap 700.000 tons. Det danske torskefiskeri er faldet med næsten 60 % siden 2000.Sildefiskeriet er gået op og ned de seneste ti år og følger ikke et bestemt mønster. Faldet i densamlede fangst skyldes ændrede kvoter og overfiskning af fx torsk, så der er færre fisk at fange (se’Fiskebestande’).Hvad er målet?Fiskeriloven har bl.a. som formål at sikre et bæredygtig grundlag for erhvervsmæssigt fiskeri. DetInternationale Havundersøgelsesråd (ICES) anbefaler et midlertidigt stop for torskefiskeri iKattegat og Nordsøen2, hvilket Danmark ikke efterlever. De danske kvoter for sild reduceres medmellem 6 og 39 % for 2009 afhængigt af farvand3, hvilket lægger sig op ad ICES’ anbefalinger forsildefiskeriet. Der er i 2008 nedsat en EU/norsk arbejdsgruppe, som skal komme med enløsningsmodel til problemet med udsmidning af fisk, som er en af de største trusler modfiskebestandene4.Læs mereKapitel 3.5 i Del ANordens Natur – Frem Mod 2010. Torske- og sildebestandene i det nordøstlige Atlanterhav. Nordisk Ministerråd.http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/DB24188D-CB9B-480A-9CC2-2F572221B2F0/0/fakta_torsk_sild2.pdf2ICES.http://www.ices.dk/committe/acom/comwork/report/2008/2008/cod-347d.pdfoghttp://www.ices.dk/committe/acom/comwork/report/2008/2008/cod-kat.pdf3Fiskeridirektoratet.http://fd.fvm.dk/Nyhedsvisning.aspx?ID=18473&PID=165777&NewsID=54034Fødevareministeriet. Arbejdspapir om discard i dansk fiskeri. 2006.http://ferv.fvm.dk/Fiskeri_2006.aspx?ID=371051
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
161
123
Fiskeguide (WWF):http://www.hvaforenfisk.dk/Menu/WWF%27s+fiskeguideRegulering af fiskeriet:http://fd.fvm.dk/default.aspx?id=16791
Danske fiskeres fangster1.800.0001.600.0001.400.0001.200.000tons1.000.000800.000600.000400.000200.00001998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008årnære farvandefjerne farvande
Figur 1Mængden af fisk, som er fanget af danske fiskere i nære farvande (Nordsøen, Skagerrak, Kattegat,Indre farvande og Østersøen) og fjerne farvande.KildeFiskeridirektoratet.
Det danske torske- og sildefiskeri80.00070.00060.000Torsk (tons)50.00040.00030.00020.00010.00001998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008årTorskSild180.000160.000140.000100.00080.00060.00040.00020.0000Sild (tons)120.000
Figur 2Mængden af sild og torsk fanget af danske fiskere fra alle farvande.KildeFiskeridirektoratet45
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
162
BilledeTrawlfiskeri.Foto: Hav og Klima (http://www.havogklima.dk/UserFiles/Image/101-0133_IMG%20trawl%20med%20mange%20fisk.jpg)12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
163
1
Tema
Naturressourcer
Undertema Olie- og gasindvinding23456789101112131415161718192021222324252627282930
DPSIR: P
Hovedbudskaber•Produktionen af olie i Nordsøen er faldet med 21 % fra 2000 til 2008•Produktionen af gas i Nordsøen er faldet med 13 % fra 2000 til 2008
Hvad handler det om?Olie og gas er naturressourcer, der er skabt af millioner år gamle aflejringer af plankton, dyr ogplanter. Nordsøen er det eneste sted, hvor Danmark producerer olie og gas, som stammer fra 19borefelter. Gas og olie er såkaldte ikke-vedvarende ressourcer, da det tager millioner af år før derdannes nye forekomster.Hvad er status?Produktionen af olie fra de danske oliefelter er faldet med 21 % fra 2000 (21,1 mio. m3) til 2008 (16,7mio. m3). Gasproduktionen er faldet med knap 13 % mellem 2000 (11,3 milliarder Nm3) og 2008(9,9 milliarder Nm3). Forkortelsen Nm3står for Normalkubikmeter og benyttes om naturgas vedreferencetilstanden 0 �C og normalt lufttryk. De samlede danske olie -og gasreserver vurderes til atligge på henholdsvis 214 mio. m3olie og 105 milliarder Nm3gas1.Hvad er målet?Olie- og gasproduktionen er underlagt Undergrundsloven, som har som målsætning at tilstræbeen”hensigtsmæssig anvendelse og udnyttelse af Danmarks undergrund og af dens naturforekomster”.Nyeproduktionsteknikker, forbedring af eksisterende og nye fund vil samlet kunne betyde, atfremtidens produktion vil kunne overstige det forventede. Vurderingen af fremtidens reserver erbaseret på stor usikkerhed.Læs mereEnergistyrelsen.http://www.ens.dk/sw11324.asp
Danmarks olie- og gasproduktion 2007. Energistyrelsen.http://www.ens.dk/graphics/Publikationer/Olie_Gas/danmarks_olie_og_gasproduktion_07/pdf/danmarks_olie_og_gasproduktion_07.pdf(13.02.2009)1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
164
Produktionen af olie og gas
25
Kendte oliereserver: 214 m io.
20Mængde olie og gas
15
forventet
10
5
forventet
Kendte gasreserver: 10501972197419761978198019821984198619881990199219941996199820002002200420062008201020122014
Produktion af olie (mio. m3)
Produktion af gas (milliarder Nm3)
Figur 1Udviklingen i olie- og gasproduktionen fra den danske del af Nordsøen samt den forventedeudvikling i produktionen fra 2009-2012. Olie- og gasreserverne er et udtryk for den fremtidigeforventede produktion baseret på nye produktionsteknikker, forbedring af eksisterende og nyefund.KildeEnergistyrelsen12
BilledeProduktionsplatform i Nordsøen.Foto: Jasper Carlberg (http://www.jaspercarlberg.com/wordpress/wp-content/wo9x1489.jpg)3UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST165
1
Fordelingen af olie- og gasfelter i den danske del af Nordsøen i 2007.2
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
166
1
Tema
Naturressourcer
Undertema Træressource2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334353637
Hovedbudskab•Den samlede træhugst steg med 43 % fra 2001 til 2007•••Hugsten i nåletræ steg med 65 % mellem 2001 og 2007Hugsten i løvtræ faldt med 13 % fra 2001 til 2007Den samlede hugst af nåletræ og løvtræ overstiger ikke tilvæksten
Hvad handler det om?Skovene er en fornybar ressource, og for at sikre dette, skal hugsten i skovene ikke overstigetilvæksten i vedmasse. Skovejerne har også en rolle som forvaltere af natur og biodiversitet. Skovsom udtages af drift, som urørt skov, eller drives vha. gamle driftsformer som stævning ogplukhugst har en høj biodiversitet (se også ”Skovenes tilstand”). Der er store udsving i hugsten fraår til, hvilket kan skyldes stormfald og prisen på træ.Hvad er status?Den totale skovhugst i Danmark er steget med 43 % fra 1,79 mio. m3i 2001 til 2,57 mio. m3i 2007.Hugsten i 2000 var omtrent dobbelt så stor som årene før som følge af det historisk store stormfaldi 1999. Hugsten i løvtræ er faldet med 12,8 % mellem 2001 (506.000 m3) og 2007 (441.300 m3),hvorimod hugsten af nåletræ er steget med 65,2 % mellem 2001 (1,29 mio. m3) og 2007 (2,12 mio.m3). Den gennemsnitlige tilvækst i vedmasse for perioden 2002-2006 var 2,0 mio. m3om året forløvtræ og 3,5 mio. m3for nåletræ. Andelen af naturnært skovbrug som naturskov, gammeldriftsform og uensaldrende drift udgjorde i 2006 14 % af privatskovarealet og 7,6 % afstatsskovarealet.Hvad er målet?Med Skovloven fra 1989 blev det besluttet at fordoble Danmarks skovareal. Målsætningen ervidereført i det Nationale Skovprogram fra 2002, hvor målet er at ”skovarealet forøges såskovlandskaber dækker 20-25 % af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80-100 år)”.Naturskovsstrategien fra 1992 sigter mod, at 40.000 ha skov udlægges som naturskov, urørt skovog gamle driftsformer senest i 2040. Der foreligger ingen konkrete politiske målsætninger forhugstmængden, men med en målsætning om at fordoble skovarealet bør hugsten ikke overstigetilvæksten. Der er i statsskovene indført naturnær skovdrift, og alle statsskove har siden 2007været certificerede efter to ordninger (FSC og PEFC), hvilket stiller krav til en mere bæredygtigdrift, bl.a. at minimum tre træer pr. hektar får lov at dø naturligt, og at der kun foretagesplukhugst.
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
167
12345
Læs mereKapitel 3.4 i Del ASkov & Landskab.http://www.sl.kvl.dk/Emner/Skov.aspxNaturnær skovdrift:http://www2.sns.dk/Udgivelser/2005/naturnaerskovdrift_jbolarsen.pdf
Træhugsten i danske skove
4000kubikmeter (x1000)3500300025002000150010005000199019911992199319941995199619971998199920002001200220032004200520062007
Løvtræ
Nåletræ
Figur 1Udviklingen i træhugsten i danske skove fordelt på løvtræer og nåletræer. Stormfald medvirkedetil en høj hugst i 2000 og 2005.KildeDanmarks StatistikTræartsfordeling600500areal (x1000 ha)40030020010001990Løvtræ i alt2000Nåletræ i alt2006
Figur 2Udviklingen i arealet med nåletræ og løvtræ.KildeSkov og Landskab
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
168
Naturvenligt skovbrug
20
% af den enkelte ejerforms samledeskovareal
181614121086420PrivatskoveStatsskove
uensaldrende drift
uensaldrende naturskov
gammel driftsform
Figur 3Andelen af naturvenlige driftsformer (uensaldrende drift, uensaldrende naturskov og gammeldriftsform) i statsskovene og de private skove i 2006.KildeSkov og Landskab1
BilledeTømmerstokke i Gribskov.Foto: Casper Ingerslev
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
169
1
Tema
Naturressourcer
Undertema Høstudbytte23456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536
DPSIR: P
Hovedbudskaber•Kornhøsten har ligget på ca. 9 mio. tons om året siden 2000•••Udbyttet af rodfrugter er faldet fra 12 mio. tons i 1990 til 4 mio. tons i 2008Udbyttet pr. ha af både korn og rodfrugter har været stabilt siden 2000Udbyttet pr. ha af raps er steget med 26 % fra 2000 til 2008
Hvad handler det om?Dansk landbrug dyrker en række afgrøder, hvor hvede, byg, raps og roer udgør den størstemængde. Landbrugsjorden udnyttes intensivt, hvilket er med til at sikre et stort udbytte afafgrøder pr. hektar. Omtrent 57 % af Danmark er landbrugsland (se ’Arealanvendelse’).Hvad er status?Det samlede høstudbytte af korn (primært hvede og byg) har ligget omkring 9 mio. tons om åretsiden 1990’erne. Udbyttet af rodfrugter (roer, kartofler m.v.) er derimod faldet fra 12 mio. tons i1990 til 4 mio. tons i 2008. Udbyttet af raps varierer fra år til år og var 0,6 mio. tons i 2008. For bådekorn og rodfrugter har udbyttet pr. hektar været nogenlunde stabilt siden 2000 (henholdsvis 6 og52 tons pr. ha). Udbyttet af bælgfrugt pr. hektar er faldet med 31 % fra 2000 til 2008 (fra 3,9 til 2,7tons pr. ha). Udbyttet af raps pr. hektar er steget med 26 % fra 2000 til 2008 (fra 2,9 til 3,7 tons pr.ha).Hvad er målet?Der findes ikke specifikke mål for høstudbyttet, som på sigt er påvirkeligt af markedetsefterspørgsel, EUs landbrugspolitik, natur- og miljøpolitikken samt nedbør og temperatur fra år tilår. Fødevareministeriet iværksatte i 2008 et projekt med titlen Dansk Landbrug 2022. Detforudsiger et fald i arealet med afgrøder på 3,5 % fra 2006 til 2015. Det skyldes den generelleudvikling mod et mindre areal med landbrugsjord og udtagning af jord til opfyldelse afmiljøregulering (bl.a. Vandmiljøplan III og Grøn Vækst). Samtidig forventes høstudbyttet pr.hektar at stige for de fleste afgrøder som følge af et varmere klima og at de mest uproduktive jordebliver udtaget til andre formål.Læs mereDansk landbrug:http://www.landbrug.dk/
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
170
Høstudbytte (mio. tons)12
10
8
6
4
2
019901992199419961998200020022004200620082010
KORN (KERNE) I ALTBÆLGFRUGT I ALT
RAPS I ALTRODFRUGTER I ALT
Figur 1Udvikling i det samlede høstudbytte for korn, raps, bælgfrugter og rodfrugter.KildeDanmarks StatistikHøstudbytte for korn (mio. tons)6
5
4
3
2
1
019901992199419961998200020022004200620082010
VinterhvedeTriticaleHavre og blands æd
VårhvedeVinterbyg
RugVårbyg
Figur 2Udvikling i det samlede høstudbytte for kornsorterne.KildeDanmarks Statistik
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
171
Høstudbytte pr. ha (Indeks 100=1990)1401201008060402001990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010KORN (KERNE) I ALTBÆLGFRUGT I ALTRAPS I ALTRODFRUGTER I ALT
Figur 3Udvikling i arealudbyttet pr. ha for korn, raps, bælgfrugter og rodfrugter.KildeDanmarks Statistik1Billede
Hvede er den mest dyrkede kornsort i Danmark.Foto: Henning Jørgensen/ Skov & Landskabhttp://www.sl.kvl.dk/upload/hvedemark_henningjorgensenokt06.jpg
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
172
1
Tema
Naturressourcer
Undertema Indvinding af mineralske råstoffer234567891011121314151617181920212223242526272829
DPSIR: P
Hovedbudskaber•Indvindingen af mineralske råstoffer fra land var 5 % større i 2008 end i 2000•Indvindingen af mineralske råstoffer fra havet var 10 % større i 2008 end i 2000
Hvad handler det om?Råstoffer er en fællesbetegnelse for de jord- og bjergarter, som det kan betale sig at udnytte1. Demest almindelige mineralske råstoffer er sand, grus, sten, granit, kalk og kridt, ler, moler samtspagnum (olie og gas betegnes ikke som mineralske råstoffer, se ’Olie- og gasindivinding’).Råstofindvinding kan betyde et omfattende indgreb i landskabet, og grundvandet kan i nogletilfælde blive blotlagt og blive sårbart over for forurening. I havet kan råstofindvinding forstyrredyre- og plantelivet. Tidligere råstofgrave bliver ofte inddraget til rekreative formål.Hvad er status?Indvindingen af råstoffer fra land var 5 % større i 2008 (35,5 mio. m3) end i 2000 (33,8 mio. m3).Udsving i indvinding af råstoffer fra år til år skyldes bl.a. konjunkturændringer i bygge- oganlægssektoren, som er den største aftager af mineralske råstoffer. Sand, sten og grus udgørhovedparten, svarende til 80 % af den samlede indvinding fra land. Indvindingen af råstoffer frahavet var omtrent 10 % større i 2008 (6,4 mio. m3) end i 2000 (7,1 mio. m3). Fra havet er det primærtsand, der indvindes.Hvad er målet?Indvindingen af råstoffer er omfattet af råstofloven, som omfatter de råstoffer, der indvindes fraåbne brud i jordoverfladen og fra havbunden. Der foreligger ingen målsætninger for indvindingenaf råstoffer, men i regeringens strategi for bæredygtig udvikling fra 2009 gælder:”Det langsigtedepejlemærke for ressourceforbruget er, at det skal begrænses markant i forhold til det nuværende forbrug”2ogfra den forrige strategi for bæredygtig udvikling fra 2002 nævnes at en øget genanvendelse afråstoffer skal realiseres3. Den markante stigning i indvindingen af mineralske råstoffer siden
Råstofplan 2008 for Region Midtjylland.http://www.regionmidtjylland.dk/files/Regional%20udvikling/Jord%20og%20råstoffer/Råstofplan/4600-07-253-raastofplan-del1-til-net.pdf2Vækst med omtanke – Regeringens strategi for bæredygtig udvikling. 2009.http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/BAD9386D-DDC5-4C7C-AD7B-5C55CCF75EF5/0/StrategiforbæredygtigudviklingVækstmedomtankesomoffentliggjort.pdf3Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. Fælles fremtid – udvikling i balance. Regeringen 2002.http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2002/87-7972-210-5/pdf/87-7972-187-7.pdf1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
173
12345678910
1990’erne er derfor ikke hensigtsmæssig set ud fra målsætningerne i de tobæredygtighedsstrategier.Læs mereDe seneste 150.000 år i Danmark (Geocenter).http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-2-2005.pdfRegion Midtjylland:http://www.regionmidtjylland.dk/regional+udvikling/jordforurening+og+r%C3%A5stoffer/r%C3%A5stoffer
Indvinding af råstoffer
4540mængde (millioner m3)353025201510501989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
Land
Hav
Figur 1Indvindingen af råstoffer (mio. m3) fra landjorden og havet.KildeDanmarks Statistik
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
174
Andr e r åst of f er5%
Råstofindvinding fordelt på typeLand
Sand, gr us og st en80%
Tør v0%
Kridt / kalk9%Moler1%
Ekspand. ler1%Ler2%
Gr anit0,5%Kvart ssand1%
Figur 2Fordelingen af råstoffer indvundet fra land i 2008.KildeDanmarks StatistikRåstofindvinding fordelt på typeHavSand14%
Skaller0,01%Andet0,01%
Ral og sten24%
Grus5,9%
Fyldsand56%
Figur 3– opdateres med 2008Fordelingen af råstoffer indvundet fra havet i 2007.Kilde:Danmarks Statistik1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
175
BilledeDe vigtigste råstoffer indvundet fra land er sand, grus og stenFoto: Region Midtjyllandhttp://www.rm.dk/files/Regional%20udvikling/Jord%20og%20råstoffer/Råstofplan/4600-07-253-raastofplan-del1-til-net.pdf1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
176
1
Tema
Naturressourcer
Undertema Vildtudbytte2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334
Hovedbudskab•Det samlede vildtudbytte har været faldende siden 1990••Udbyttet af agerhøne og hare er faldet med henholdsvis 50 % og 31 % mellem 2000 og 2007Jagten i Danmark foregår bæredygtigt for 31 ud af 42 vildtarter
Hvad handler det om?I Danmark er der fastsat jagttid på 10 pattedyrarter og 34 fuglearter. §1 i Jagtloven siger, at jagt iDanmark skal udøves så vildtbestandene sikres. Der foregår årlige udsætninger med jagt for øje affasan, gråand og agerhøne. Vildtudbyttet kan være en god indikator for vildtbestandenes størrelse,men restriktioner i jagten på en art kan fx betyde, at jagtudbyttet falder mens bestanden går frem.Hvad er status?Det samlede vildtudbytte for alle jagtbare arter var i 2007 på 2,3 mio. stykker vildt. Heri ermedtaget fasan, gråand og agerhøne, som opdrættes og udsættes i den danske natur i stortomfang. Der er store udsving i vildtudbyttet fra år til år, men siden 1990 har det samledevildtudbytte vist en faldende tendens. Vildtudbyttet af agerhøne og hare er faldet medhenholdsvis 50 % og 31 % mellem 2000 og 2007, og det vurderes at faldet er tæt knyttet tilbestandenes udvikling. Den nyeste opgørelse over jagtens bæredygtighed fra 2009 viser, at ud af42 vurderede vildtarter er jagten vurderet til at være bæredygtig for 31 arter, for 3 arter er jagtensandsynligvis bæredygtig, for 4 arter er jagten sandsynligvis ikke-bæredygtig og for 4 vildtarterkan jagtens bæredygtighed ikke bedømmes (REF+Figurtilføjes).Hvad er målet?Jagtloven har som overordnet mål, at jagten skal foregå på et bæredygtigt grundlag. Jagtensbæredygtighed blev vurderet i 2009, og for 31 ud af 42 arter foregår jagten bæredygtigt.Læs mereVildtarter og jagttider. Danmarks Miljøundersøgelser og Gads forlag (2003).Vildtudbyttestatistikken:http://www.vildtudbytte.dk/
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
177
Vildtudbytte4.000.0003.500.0003.000.000stykker vildt2.500.0002.000.0001.500.0001.000.000500.000019401950196019701980199020002010
Vildtudbytte (alle arter)
Vildtudbytte (minus fasan, gråand og agerhøne)
Figur 1Udviklingen i det samlede vildtudbytte, samt vildtudbyttet hvor de arter med løbende udsætning(fasan, agerhøne og gråand) ikke er medtaget.KildeDanmarks Miljøundersøgelser
Udviklingen i vildtudbyttet og bestanden for agerhøne500.000450.000400.000350.000300.000250.000200.000150.000100.00050.000046564151617181916676869601191919191919191919191919202006
100806040200
Vildtudbytte
Bestand
Figur 2Udviklingen i vildtudbyttet og bestanden for agerhøne. Vildtudbyttet er opgjort som antalnedlagte fugle, mens ”bestanden” er et indeks for ynglebestandens størrelse baseret påpunkttællinger fra Dansk Ornitologisk Forening, hvor startåret 1976 er sat til indeks 100.KildeDanmarks Miljøundersøgelser og Dansk Ornitologisk Forening.
Bestand (indeks 100 = 1976)
120
Vildtudbytte (antal fugle)
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
178
Vildtudbyttet for rådyr, hare og ræv
500.000450.000400.000350.000300.000250.000200.000150.000100.00050.000019401950196019701980199020002010
stykker vildt
Rådyr
Hare
Ræv
Figur 3Udviklingen i vildtudbyttet i Danmark for rådyr, hare og ræv.KildeDanmarks Miljøundersøgelser.Vildtudbyttet for agerhøne, fasan og ringdue
1.000.000900.000800.000stykker vildt700.000600.000500.000400.000300.000200.000100.000019401950196019701980199020002010
Agerhøne
Fasan
Ringdue
Figur 4Udviklingen i vildtudbyttet i Danmark for agerhøne, fasan og ringdue.KildeDanmarks Miljøundersøgelser.
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
179
Vildtudbyttet for 2007Hare, 57.100Hjorte, 122.800Ræv, 36.000Andet, 434.700Agerhøne, 20.700
Dykænder, 95.800
Fasan, 753.600
Svømmeænder, 654.700
Ringdue, 172.300
Figur 5Det totale vildtudbytte (i antal dyr) i 2007. Hjorte omfatter kronhjort, rådyr, dådyr og sika.Svømmeænder omfatter gråand, krikand, atlingand, spidsand, pibeand, skeand og knarand.Dykænder omfatter edderfugle, taffeland, troldand, bjergand, hvinand, havlit, sortand ogfløjlsand.KildeDanmarks Miljøundersøgelser12
BilledeVildtudbyttet for rådyr befinder sig på et historisk højt niveau, siden vildtudbyttestatistikkenbegyndte registreringerne i 1940.Foto: Peter Lassen3
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
180
1234567
Tema 8:Miljø og sundhed
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
181
1
Tema
Miljø og sundhed
Undertema Kemi og sundhed234567891011121314151617181920212223242526272829•••
DPSIR: I
Hovedbudskaber•Kemiske stoffer er årsag til alvorlige sundhedseffekter som allergi, visse kræftformer ognedsat frugtbarhedDanske mænds sædkvalitet er faldendeIndholdet af dioxin og PCB i modermælk er faldendeAntallet af danskere med astma og allergi er stigende
Hvad handler det om?Vores moderne samfund og livsstil er i høj grad betinget af brugen af kemikalier. Men der er enbagside. For der findes i dag et stort antal kemiske stoffer på markedet, der er mistænkt for at haveuønskede eller ukendte effekter på miljø og sundhed. Gennem en årrække har forskere rapporteretom mulige sammenhænge mellem menneskets sundhed og påvirkninger fra kemiske stoffer.Hvad er status?For langt de fleste kemiske stoffer er der i dag ingen eller meget lidt viden om de potentielle miljø-og sundhedsskadelige effekter. Undersøgelser viser, at svært nedbrydelige, forbudte ellerregulerede stoffer som PCB, klorholdige pesticider og dioxiner, fortsat kan måles i modermælken,men indholdet er dog faldende1 2. I perioden 1993 til 2004 er indholdet af dioxin i danske kvindersmodermælk således faldet med 38 %. Hormonforstyrrende stoffer, der bruges i mange produkter,mistænkes for at medvirke til, at forekomsten af kræftformer som bryst- og prostatakræft erstigende i Danmark. Samtidig mistænkes stofferne for at skade menneskets reproduktion. Danskemænds sædkvalitet er blevet forringet med ca. 50 % siden 1950’erne. I perioden 1996 til 2007 er derdog ikke sket yderligere forandringer3. Antallet af danskere med astma og allergiskeluftvejssygdomme er stigende, og kemiske stoffer og luftforurening menes at bidrage til denneudvikling. Astma forekommer i dag hos 6,4 % af den voksne befolkning mod 3 % i 19874.Hvad er målet?
Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet 1999: Indhold af dioxiner, PCB, visse chlorholdige pesticider, kviksølv ogselen i modermælk hos danske kvinder 1993-94.2Fødevarestyrelsen 2005: Chemical Contaminants, Food monitoring, 1998-2003, Part 1. Fødevarerapport 2005:013Jørgensen, N., Jensen, T.K., Andersson, A-M., Jensen, M.B., Joensen, U., Skakkebæk, N.E. 2009: Sædkvaliteten hos ungedanske mænd fra normalbefolkningen. 5. rapport. Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet4Statens Institut for Folkesundhed 2006: Sundhed og sygelighed i Danmark – og udviklingen siden 1987.http://www.si-folkesundhed.dk/upload/hele_rapporten_2005.pdf1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
182
123456789101112131415
Regulering af kemikalier sker gennem EUs fælles kemikalielovgivning, REACH, der blev vedtageti 20071. Den fulde implementering af REACH falder tidsmæssigt sammen med opfyldelse af måleti den danske Miljø- og Sundhedsstrategi fra 2003 om, at der i 2020 ikke længere må væreprodukter eller varer på markedet, som indeholder kemikalier med særligt problematiske effekterfor sundhed og miljø2. Den danske indsats er beskrevet i regeringens handlingsplan for en styrketkemikalieindsats for perioden 2006-2009.Læs mereKapitel 4 i del AMiljøstyrelsen om miljø og sundhed:http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoe+og+sundhedSundhedsstyrelsen om miljøets betydning for helbredet:http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Miljoe%20og%20helbred.aspx
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,01993199920022004
TEQ di oxi n
TEQ di oxi n+PCB
Figur 1:Udvikling i indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i modermælk fra danske kvinder mellem 25og 45 år målt hos førstegangsfødende. Dioxin og dioxinlignende PCB er kræftfremkaldende,hormonforstyrrende og påvirker muligvis immunforsvaret. Fødevarer er en væsentlig kilde tileksponering.Kilde:Sundhedsstyrelsen og fødevaredirektoratet 1999; Fødevarestyrelsen 2005; Fødevarestyrelsen 2009
Kommissionen 2007: REACH – EU’s kemikaliepolitik. KOM 2007: EF1907/2006.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/oj/2007/l_136/l_13620070529da00030280.pdf2Regeringen 2003: Miljø og sundhed hænger sammen – Strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhedmod miljøfaktorer.http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoe+og+sundhed/Strategi+og+handlingsplan/08020000.htm1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
183
SP konc. mill/ml ellerandel mænd i %
6050403020100
Figur 2Andel af unge danske mænd, der har sub-optimal sædkvalitet, dvs. en spermatozokoncentration påunder 40 mio. pr. ml. Kilde: Jørgensen m.fl. 2009
160Nye kræfttilfælde pr. 100.000140120100806040200197819801982198419861988199019921994199619982000200220042006
Figur 3Udvikling i forekomst af brystkræft, prostata- og testikelkræft. Kræftformerne er hormonbetingede,og påvirkning fra hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for at medvirke til udviklingen.Kilde: Cancerregistret, Sundhedsstyrelsenhttp://www.sst.dk/Informatik_og_sundhedsdata/Download_sundhedsstatistik/Kraeft/RDS8.aspx?lang=da
199619971998199920002001200220032004200520062007ÅrstalSpermatozo (SP) medianværdierandel i % af mænd med SP <40 mill/mlBrystkræftTestikelkræftProstatakræft
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
184
% rapporteret forekomst indenforseneste år
141210864201987199420002005
Børn med astma/astmatisk bronkitis det seneste årVoksne med astmaVoksne med høfeber det seneste årVoksne med ikke-årstidsbestemt allergisk snue det seneste år
Figur 4Andel af den danske befolkning, der lider af astma/astmatisk bronkitis og allergisk snue (høfeberog ikke årstidsbestemt allergisk snue). Der er ikke opgjort data for 2005 for alle sygdomme. Børn =0-15 år; voksne = fra 16 år.Kilde: Statens Institut for Folkesundhed1
BilledeKemiske stoffer spredes til alle dele af miljøet, og vi udsættes for dem specielt via luften og fraprodukter og fødevarer. Skadelige kemiske stoffer kan optages i vores kroppe, hvor de kanmedføre betydelige sundhedseffekter.
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
185
1
Tema
Miljø og sundhed
Undertema Forbrug af kemiske stoffer234567891011121314151617181920212223242526272829303132
DPSIR: P
Hovedbudskaber•Antallet af sundhedsskadelige kemiske stoffer i produkter er stigende•Der foretages ikke systematiske opgørelser af det samlede forbrug af kemiske stoffer
Hvad handler det om?I løbet af de seneste 50 år er produktionen af kemiske stoffer steget drastisk. Kemiske stofferindgår i dag i de fleste produkter vi omgiver os med; tekstiler, møbler, elektronik,rengøringsmidler osv. De kemiske stoffer spredes i miljøet under brug, ved bortskaffelse eller vedat afgasse til indeklimaet, og mange stoffer kan optages i kroppen. Det er vanskeligt at give enfyldestgørende beskrivelse af udviklingen i forbruget af farlige kemiske stoffer og produkter, dader ikke findes systematiske opgørelser over forbruget. De danske myndigheder samleroplysninger om farlige kemiske stoffer og materialer, der anvendes erhvervsmæssigt i Danmark imængder over 100 kg, i Produktregisteret. Import af kemiske stoffer i færdige forbrugsprodukter,registreres derimod ikke.Hvad er status?Pr. 1. januar 2008 var der registreret 38.914 kemiske produkter på det danske marked med indholdaf i alt 13.520 forskellige kemiske stoffer1. I perioden 1995 til 2007 er antallet af kemiske produkter,der er registreret i Produktregistret femdoblet. . Disse tal skal tages med forbehold da reglerne forregistrering har ændret sig undervejs, således at flere stofgrupper har skullet registreres.Hvad er målet?Regulering af kemikalier sker gennem EUs fælles kemikalielovgivning, REACH, der blev vedtageti 20072. REACH skal indføres gradvist over 15 år, hvorefter alle stoffer på markedet skal værerisikovurderet og godkendt. I den danske bæredygtighedsstrategi og den danske miljø- ogsundhedsstrategi er målet, at i 2020 må ingen produkter eller varer på markedet indeholdekemikalier med særligt problematiske sundheds- eller miljøskadelige effekter3. Den danske indsatser beskrevet i regeringens handlingsplan for en styrket kemikalieindsats for perioden 2006-2009.Læs mereProduktregistret. Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets fælles database.Kommissionen 2007: REACH – EU’s kemikaliepolitik. KOM 2007: EF1907/2006.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/oj/2007/l_136/l_13620070529da00030280.pdf3Regeringen 2003: Miljø og sundhed hænger sammen – Strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhedmod miljøfaktorer.http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoe+og+sundhed/Strategi+og+handlingsplan/08020000.htm12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
186
12345
Kapitel 4 i del AMiljøstyrelsen om miljø og sundhed:http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoe+og+sundhed
18000
1600014000
12000
100008000
6000
40002000
0
Å r st al
Figur 1Antallet af registrerede produkter med indhold af farlige kemiske stoffer i Danmark. Kun farligekemiske stoffer og produkter, der anvendes erhvervsmæssigt i Danmark, skal registreres.Kemiske stoffer i importerede varer registreres ikke.Kilde: Produktregistret450004000035000300002500020000150001000050000200220032004200520062007
A nt al pr odukt er
A nt al k emi ske st of f er
Figur 2Antal kemiske stoffer og produkter til erhvervsmæssig anvendelse i Danmark og antalforbrugsprodukter hvor disse stoffer indgår. Produkter, der importeres, er kun i begrænsetomgang med i registreringen.Kilde: Produktregistret
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
187
1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
188
1
Tema
Miljø og sundhed
Undertema Luftforurening23456789101112131415161718192021222324252627282930•
DPSIR: I
Hovedbudskab•Luftforurening bidrager til forværring af en række sygdomme, fx astma og hjerte-kar-sygdommePartikelforurening skønnes hvert år at være årsag til 3.400 tilfælde af for tidlig død
Hvad handler det om?Den nuværende luftforurening i danske byer fører til alvorlige sundhedseffekter herunderluftvejssygdomme, forværring af hjertekarsygdomme, flere tilfælde af lungekræft og flere tidligedødsfald. Luftforureningen kommer fra trafikken, industrianlæg, private brændeovne, landbrug,skibstrafik og også langt vejs fra med vinden fra vores nabolande. Forurening med partikler fra fxbilernes udstødning mistænkes for i særlig grad at være sundhedsskadelig. Forøget indhold afnitrogendioxid (NO2), ozon (O3) og PAH’er i luften medvirker også til øget forekomst afsundhedseffekter.Hvad er status?I Danmark skønnes partikelforurening hvert år at være årsag til ca. 3.400 tilfælde af for tidlig død,ca. 3.300 tilfælde af kronisk bronkitis, 11.600 tilfælde af akut bronkitis hos børn under 15 år, og2.200 hospitalsindlæggelser som følge af hjertekarsygdomme1. I de seneste 20-30 år er forekomstenaf astma og allergiske luftvejssygdomme steget i Danmark. Andelen af voksne (>16 år), der harastma, er fordoblet fra 1987 til 2005, og udgør i dag 6,4 % af befolkningen2. Det er usikkert hvorvidtluftforurening medvirker til udviklingen eller alene medvirker ved at forværre symptomerne.Trafikministeriet1skønner således, at der er ca. 160.000 flere anfald af astma. Forurening medpartikler og PAH’er i udeluften vurderes også at være medvirkende årsag til forekomst aflungekræft. Her er rygning dog den dominerende faktor.Hvad er målet?Et af indsatsområderne i regeringens strategi ”Miljø og sundhed hænger sammen”3, og strategien”Ren luft til alle”4er rettet mod at reducere de negative sundhedspåvirkninger fra luftforurening.
Trafikministeriet 2003: Partikelredegørelse.http://www.trm.dk/sw1388.aspStatens Institut for Folkesundhed 2006: Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 1987-2005.http://susy2.si-folkesundhed.dk/susy.aspx3Regeringen 2003: Miljø og sundhed hænger sammen – Strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhedmod miljøfaktorer.http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoe+og+sundhed/Strategi+og+handlingsplan/08020000.htm4Regeringen 2008: Ren luft til alle – indsats overfor luftforurening. http://www.miljonyt.dk/NR/rdonlyres/A6D17706-2F26-4683-AA8E-387497E4BB52/0/Renlufttilalleindsatsoverforluftforurening14062008.pdf12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
189
1234567891011
Målet er at reducere udledningen af sundhedsskadelige stoffer, specielt trafikkens andel, ved atoverholde vedtagne EU-direktiver og grænseværdier. De nuværende udledninger af partikler ogNO2betyder, at EUs grænseværdier for luftkvalitet ikke kan overholdes i de større danske byer (se’Byernes luftkvalitet’).Læs mereKapitel 4.3 i Del AMiljøstyrelsen om miljø og sundhed:http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoe+og+sundhedSundhedsstyrelsen om miljøets betydning for helbredet:http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Miljoe%20og%20helbred.aspx
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
190
1% rapporteret forekomst indenforseneste år141210864201987199420002005
Børn med astma/astmatisk bronkitis det seneste årVoksne med astmaVoksne med høfeber det seneste årVoksne med ikke-årstidsbestemt allergisk snue det seneste år
Figur 1Andel af den danske befolkning, der lider af astma/astmatisk bronkitis og allergisk snue (høfeberog ikke årstidsbestemt allergisk snue). Luftforurening kan øge forekomsten af disse lidelser. Derer ikke opgjort data for 2005 for alle sygdomme. Børn = 0-15 år; voksne = fra 16 år.Kilde: Statens Institut for Folkesundhed
120
100
80
60
40
20
0
Mand
Kvinde
Figur 2Udviklingen i antallet af nye tilfælde af kræft i luftvejene. En stigende udvikling ses for kvinder,og rygning vurderes at være den primære årsag. Luftforurening vurderes at være medvirkendeårsag til lungekræft.Kilde: Cancerregistret, Sundhedsstyrelsen2
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
191
1Forslag til billedeEn trafikeret vej i byen med biler og cyklende gerne med børn og meget trafik.2
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
192
1
Tema
Miljø og sundhed
Undertema Trafikstøj23456789101112131415161718192021222324252627282930•••
DPSIR: P + I
Hver fjerde bolig er påvirket af støj over den vejledende grænseværdi (>55 dB)Vejtrafikken stiger og øger støjpåvirkningenStøjkortlægning er i gang, og det er målet at dæmpe støjkilder, der overskrider devejledende grænseværdier
Hvad handler det om?Mange danskere bor i dag i områder, hvor de er generet af støj fra trafikken, og hvor de vejledendegrænseværdier til beskyttelse af sundheden overskrides. Støj påvirker både folks helbred,velbefindende, og øger stressniveauet. Der er påvist en sammenhæng mellem forekomst afhjertesygdomme og belastning med vejstøj, ligesom støjbelastede personer også har forhøjetblodtryk1.Hvad er status?Miljøstyrelsen vurderede senest i 2003, at vejstøj belastede ca. 700.000 danske boliger over denvejledende grænseværdi (>55 dB). Det svarer til hver fjerde bolig. Heraf er ca. 150.000 boligerstærkt støjbelastede med et støjniveau på over 65 dB2 3. Mange danskere er således stærkt påvirketaf støj. Trafikken er stigende, og det vurderes, at det medfører stigende støjbelastning og som følgeheraf forøgede sundhedspåvirkninger. Det er anslået, at forhøjet blodtryk og hjertesygdomme somfølge af vejtrafikstøj, er årsag til 200-500 for tidlige dødsfald i Danmark og mellem 800 og 2.000hospitalsindlæggelser hvert år21. I 2007 startede et forskningsprojekt ved Kræftens Bekæmpelse,der skal kortlægge sammenhængen mellem støj og en række sygdomme i Danmark4.Hvad er målet?Regeringens strategi for at begrænse vejtrafikstøj2og implementering af EUs støjdirektiv dannerrammerne for indsatsen. I første omgang er indsatsen rettet mod at udvikle støjreducerendemiljøteknologi, en ny vejledning om støj fra veje samt at få udført støjkortlægninger.Støjkortlægningen skal foregå hvert femte år fra 2007 og fremefter. Som led i indsatsen for atreducere støjen skal udvalgte kommuner udarbejde støjhandlingsplaner; i alt 34 kommuner. FlereMiljøstyrelsen 2003: Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2. Støj, gener og sundhed. Arbejdsrapport fraMiljøstyrelsen nr. 53.http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2003/87-7614-079-2/pdf/87-7614-080-6.pdf2Regeringen 2003: Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj.http://www.mst.dk/Stoej/Trafik_og_industristoej/Strategi+til+begr%C3%A6nsning+af+vejtrafikst%C3%B8j3Miljøstyrelsen 2007: Støj fra veje. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4.http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/E6E30D49-F184-4B51-96CE-6CCFC5B9FF22/48505/Vejstjvejledning.pdf4Raaschou-Nielsen, O. 2007: Trafikstøj ved hjemmeadresse og risiko for hjertekarsygdom og død. Forskningsprojekt(2007-2010). Kræftens Bekæmpelse.1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
193
1234567891011
kommuner arbejder nu med støjhandlingsplaner, som kan omfatte brug af støjreducerendevejbelægninger, nedsættelse af fartgrænserne samt støjpartnerskaber.Læs mereMiljøstyrelsen om støj:http://www.mst.dk/StoejStøjkort over Danmark:http://www.mst.dk/Stoej/Stoejkort/default.htm?wbc_purpose=Basic&WBCMODE=PresentationUnpublished%23%23%23%23KnopurtStøjkampagne for børn – skru ned!:http://www.skruned.dk/
Antal boliger belastet m ed udendørs støj
VirksomhederLuf t havne ogf lyvepladserJer nbaner
Vejst øj
Vir ksomheder
Luf t havne og f lyvepladser
Jer nbaner
Vejst øj
121314151617
Figur 1Et stort antal boliger er påvirket af trafikstøj i Danmark, i alt ca. 700.000 boliger. Det er vurderet, atca. 90 % af de støjbelastede boliger ligger langs kommuneveje.Kilde: Miljøstyrelsen
Støj i boligen
v.merhvnert iojalarltøjftaostønsiSabraNjføøjstStikaf0Trvser
vi
rk
mso
he
d
2
4
6
8
10
% af adspurgte der er generet af støjMændKvinder
1819
Figur 2
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
194
1234567
Adskillige kilder til støjpåvirkning i hjemmet opleves som generende. Nabostøj opleves som denmest generende støjkilde efterfulgt af støj fra trafikken.Kilde: Statens Institut for Folkesundhed 2003(http://www.sifolkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/Danskernes%20boligmilj%C3%B8.aspx)
Forslag til billedeFx et billede med en trafikeret gade og en lejlighed set indefra med beboer der fx sidder og læser
89
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
195
1
Tema
Miljø og sundhedDPSIR: R
Undertema Naturens betydning23456789101112131415161718192021222324252627••Antallet af besøg i den danske natur er mere end fordoblet siden 1970’erneAntallet af friluftsfaciliteter til gavn for sundheden er stigende
Hvad handler det om?Manglende fysisk aktivitet medvirker til en øget risiko for at udvikle velfærdssygdomme som type2-sukkersyge, hjertekarsygdomme, knogleskørhed samt depression og stress. Bynære parker oggrønne områder anvendes i høj grad til fysisk aktivitet og kan derigennem være af stor betydningfor sundheden. De sidste 10-20 års forskning har vist, at det kan være både sygdomsforebyggendeog helbredende at opholde sig i grønne omgivelser. Fx øges modstandsdygtigheden over forsygdomme, søvnkvaliteten forbedres og stresspåvirkning mindskes1 2.Hvad er status?Naturen er et af de mest søgte udflugtsmål og tiltrækker langt flere mennesker end fx biografer,biblioteker og kunstudstillinger3. Fra midten af 1970’erne og til 2003 steg antallet af besøg i dendanske natur. Fx steg antallet af skovbesøg fra ca. 40 mio. i 1976/77 til ca. 75 mio. besøg pr. år i2003. I 2003 besøgte hver dansker naturen godt 20 gange om året, hvor skoven tegner sig for de 15.Antallet af friluftsfaciliteter har også været stigende, og siden 1993 er det samlede antalregistrerede faciliteter steget fra 2.045 til 2.6034. Det inkluderer afmærkede vandre-, cykel- ogrideruter, lejrpladser, bål- og grillpladser og naturskoler.Hvad er målet?Danmark har ikke konkrete målsætninger i forhold til befolkningens brug af naturen, men iregeringens bæredygtighedsstrategi5er det målet at ”få nye brugere ud i naturen” og ”gøreinformationen om natur og friluftsmuligheder mere tilgængelig”. Det er også hensigten, at debynære landskaber skal have en særlig bevågenhed. I Miljøministeriets debatoplæg ”Den moderne
Holm, S., Tvedt, T. 1998: De grønne områder og sundheden. Skov og Landskab. Københavns Universitet.Hansen, K.B., Nielsen, T.S. 2005: Natur og grønne områder forebygger stress. Skov og Landskab. KøbenhavnsUniversitet.3Bille, T., Fridberg, T., Storgaard, S., Wulff, E., 2005: Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjertilbage til 1964. Kulturministeriet.4Skov- og Naturstyrelsen 2008: Skov og natur i tal 2008.http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/215CCEE9-896B-4824-84F3-E903234D94F5/0/skov_og_natur_i_tal_2008.pdf5Regeringen 2009: Vækst med omtanke - Regeringens strategi for bæredygtig udvikling.12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
196
1234567
bæredygtige by” fra 2008 sættes fokus på, hvordan naturen kan udvikles i både byen og i debynære landskaber.1Læs mereKapitel 4.5 i del A’Befolkningens interesse for natur og miljø’ i del B
120
100
Antal besøg i mill.
80
60
40
20
01976/7719982003
Figur 1Årligt antal besøg i den danske natur (skove, strande og marker). Tal for 1976/77 omhandleralene skovbesøg. Ophold i naturen og rekreative områder har en række positive effekter på voresfysiske og psykiske velbefindende.Kilde: Skov- og Naturstyrelsen; Skov og Landskab
Faciliteter i naturen500400300200Hundeskove1000200320042005År st a l20062007Nat urskolerFiskest ederAf mærkede rut erNat ur overnat ningsmulighederBål- og grilpladser
Figur 2Udvikling i antallet af udvalgte naturfaciliteter. Faciliteter fremmer besøgstallet i de danskenaturområder og er en vigtig byggesten for et aktivt friluftsliv.Miljøministeriet 2008: Den moderne bæredygtige by - et debatoplæg.http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/E7270883-1FA4-49EE-A31A-894A3BBA7B91/68440/DenModerneBaeredygtigeBy.pdf1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
197
Kilde: Skov- og Naturstyrelsen(http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/215CCEE9-896B-4824-84F3-E903234D94F5/0/skov_og_natur_i_tal_2008.pdf)1
Forslag til billedeEn række lande fx Sverige bruger det grønne aktivt i forebyggelse og behandling af sygdomme. IDanmark er den første patienthave på vej til at blive en realitet ved Rigshospitalet.234
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
198
1
Tema
Miljø og sundhed
Undertema Sygdomsfremkaldende bakterier2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334
DPSIR: P
Hovedbudskaber•Antallet af fødevarebårne sygdomstilfælde er faldet siden 2000•Forbruget af antibiotika er stigende, specielt i landbruget
Hvad handler det om?Fra midten af 1800-tallet er der sket et stort fald i dødeligheden som følge af infektionssygdomme.Det skyldes bedre levevilkår, hygiejne og bedre mulighed for at behandle infektionssygdomme. Ide sidste 20 år er denne udvikling blevet sat på prøve. Sygdomsfremkaldende bakterier, der erblevet modstandsdygtige over for antibiotika, skaber bekymring i Danmark. Fødevarer er enhovedkilde til infektioner med bakterier og dermed til påvirkning af mennesker.Hvad er status?Antallet af fødevarebårne sygdomstilfælde er steget i perioden 1980 til slutningen af 1990’erne.Herefter har det været svagt faldende. I 2007 var antallet af registrerede sygdomstilfælde 5.800,hvoraf de fleste var forårsaget af de tre hyppigst forekommende bakterier:Salmonella,CamphylobacterogYersinia.Infektionerne bekæmpes med forskellige typer antibiotika. Antibiotika-forbruget i Danmark, såvel som i de øvrige EU-lande har været stigende gennem en lang årrække.Det største forbrug findes i landbruget. Fra 1997 til 2007 steg antibiotikaforbruget til husdyrbrugfra 53 tons til 121 tons. I samme periode steg forbruget til mennesker fra 40 tons til 50 tons.Forbruget i landbruget anvendes både til behandling af husdyrsygdomme og som vækstfremmerei husdyrproduktionen. Overdreven brug af antibiotika kan føre til flere (multi)-resistente bakterier,der ikke kan bekæmpes med de eksisterende typer antibiotika.Hvad er målet?Siden 1993 er forbruget af lægemidler blevet overvåget, både i landbruget og til behandling afmennesker. Overvågning af resistensforekomst hos bakterier, der giver infektion hos mennesker,er en vigtig del af infektionsberedskabet. Udviklingen i Danmark er ikke katastrofal, men der ergrund til at være opmærksom.Læs mereDTU Fødevareinstitutet: Zoonosecentret:http://www.dfvf.dk/Default.aspx?ID=8569
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
199
19.0008.000Antal sygdomstilfælde7.0006.0005.0004.0003.0002.0001.00009880828486889092949600020406
Salmonella
Campylobacter
Yersinia
Total
Figur 1Udvikling i antal diagnosticerede fødevarebårne sygdomstilfælde fra bakterieinfektion. Detanslås, at det reelle antal infektioner er 10-20 gange større end det diagnosticerede antal.Kilde: DTU Fødevareinstituttet(http://www.dfvf.dk/Default.aspx?ID=9212)
180000Antibiotika forbrug i kg1600001400001200001000008000060000400002000009798990001020304 0506Total07
Landbrug
Mennesker
Figur 2Forbruget af antibiotika i Danmark til behandling af mennesker og landbrugets husdyr.Kilde: Statens Serum Institut m.fl. (Danmap 2007)(http://www.danmap.org/pdfFiles/Danmap_2007.pdf)
23
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
200
1
Tema
Miljø og sundhed
Undertema Case: Nanoteknologi23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
HovedbudskabI dag er der flere hundrede nanoteknologiske produkter på markedet, og antallet af produkter oganvendelser ventes at stige kraftigt. Det er især overfladebehandlingsmidler, midler til personligpleje, medicin, sportsudstyr og tekstiler. Forskningen påpeger, at der kan være risici ved vissenanomaterialer ved bestemte anvendelser.TekstNanoteknologi er udråbt til det 21. århundredes teknologi, som informationsteknologien var det20. århundredes og industrialiseringen det 19. århundredes. Nanoteknologi dækker over udviklingaf materialer med strukturer af størrelsesorden 0,1 - 100 nanometer (nm), hvor en nanometer er enmilliontedel millimeter. Man er således nede i et størrelsesniveau, der svarer til størrelsen påatomer og molekyler. Der findes mange forskellige nanomaterialer med vidt forskelligeegenskaber.Nanoteknologi spås at kunne revolutionere mulighederne inden for områder som elektronik,kommunikation, miljø, medicin og fremstilling af stærkere og lettere materialer med specifikkeegenskaber. Store danske virksomheder, der er internationalt førende inden for deres brancher,arbejder i dag med forskning og udvikling af nanoteknologi. Det gælder virksomheder inden forfødevareingredienser, måleapparater og anden instrumentering, katalyse, medicin,medicoteknologi og maskin- og elektronikindustri1.I en opgørelse pr. 1. jan 2007 blev der på det danske marked identificeret 243 forbrugerprodukter,der indeholder nanomaterialer2. Det vurderes, at disse produkter kun udgør ca. 15 % af det totaleantal, og at tallet er steget markant siden. Ikke alt ved nanomaterialer er nyt og ukendt. Mange afdem er opbygget af kendte stoffer, og nogle af dem har været anvendt kommercielt siden1930’erne, fx som sølv i fotografisk film, kulstof, anvendt som pigment i maling og plastik ogmaterialeforstærker i dæk, kendt som ”carbon black”.Som udgangspunkt gælder, at de eksisterende regler for registrering og mærkning af kemikalierogså gælder for nanoprodukter. Problemet er, at de eksisterende vurderingsmetoder ikkenødvendigvis er egnede til at vurdere nanomaterialer pga. disses særlige egenskaber. DeVidenskabsministeriet 2004: Handlingsplan - Teknologisk fremsyn om dansk nanovidenskab og nanoteknologi.http://videnskabsministeriet.dk/site/forside/publikationer/2004/teknologisk-fremsyn-om-dansk-nanovidenskab-og-nanoteknologi/index.htm2Miljøstyrelsen 2007: Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 81.1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
201
123456789101112131415161718192021222324252627
nanoprodukter, der hidtil er blevet registreret, indeholder nanomaterialer som titandioxid,zinkoxid og fullerener (nanorør eller C60-bolde (”fodbold-molekylet”), der anvendes i kosmetik ogsportsartikler, samt antibakterielt sølv i plastre, tandpasta, tekstiler og husholdningsmaskiner2.På grund af deres ringe størrelse kan nogle nanopartikler optages i kroppens celler, hvor de evt.kan gøre skade. Danske forskere har vist effekter af C60-molekylet på bakterier og protozoer ijord1. Andre undersøgelser har vist, at akvariefisk, der blev udsat for C60, medførte betændelse ihjerne, gæller og lever2. Nogle forskere sammenligner mulige sundhedseffekter af nano-kulstofrørmed erfaringer fra asbest. Britiske forskere har påvist, at hvis nano-kulstofrør finder vej tillungehinden, kan de forårsage forstadiet til lungehindekræft på mus3. Titandioxid errisikovurderet af EUs videnskabelige komité for forbrugerprodukter (SCCP) i 2000 til at væresikkert at anvende som solfilter i en koncentration op til 25 %4. Derimod må zinkoxid inanostørrelse ikke anvendes i kosmetik, da man stadig mangler relevant viden.På trods af en stigende forskningsaktivitet i mulige effekter af nanomaterialer, er der endnu ikketilstrækkelig viden til, at man med sikkerhed kan vurdere de risici for miljø og sundhed, som derkan være ved anvendelse af nanomaterialer. I Videnskabsministeriets handlingsplan fornanoteknologi5konkluderes det, at samtidig med nanoteknologiens forventede positivemuligheder, knytter der sig også betydelige usikkerheder og nye og delvist ukendte risici tilnanoteknologien.Læs mereDMU om nanoteknologi:http://www.dmu.dk/Samfund/Kemikalier/NanoteknologiNano-science center. Københavns Universitet.http://nano.ku.dk/Nano DTU. Center for nanoteknologi på DTU.http://www.nano.dtu.dk/
Johansen, A., Pedersen, A.L., Schmidt, S., Binnerup, S.J., Karlson, U., Hansen, B.M., Scott-Fordsmand, J.J., Winding, A.2008. Effects of C60 fullerene nanoparticles on soil bacteria and protozoans. Environmental Toxicology and Chemistry27(9):1895-1903.2MiljøDanmark 2006: Eva Oberdoersters studie referet i MiljøDanmark nr. 23Poland C.A, et al. 2008: Carbon nanotubes introduced into the abdominal cavity of mice show asbestos-likepathogenicity in a pilot study. Nature Nanotechnology 3, 423 - 4284Kommissionen 2000: Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Kosmetiske Produkter og andre Forbrugsvarer endLevnedsmidler vedrørende titaniumdioxid, vedtaget den 24. oktober 2000.http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/sccp/documents/out135_en.pdf5Videnskabsministeriet 2004:Handlingsplan - Teknologisk fremsyn om dansk nanovidenskab og nanoteknologi.http://videnskabsministeriet.dk/site/forside/publikationer/2004/teknologisk-fremsyn-om-dansk-nanovidenskab-og-nanoteknologi/index.htm1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
202
"Nano" produkt kategoriElektriske apparater4 310TværgåendeElektronik og computerBilpleje og biltilbehør13467Hus og havePersonlig pleje ogsportsartikler
25
Figur 1Nanoprodukter, der var tilgængelige på det danske marked pr. 1. januar 2007. Det vurderes, at deregistrerede kun udgør ca. 15 % af det totale antal, og at tallet er steget markant siden.Kilde: Miljøstyrelsen
12010080Antal6040200199819992000200120022003År20042005200620072008
Figur 2Antal forskningsartikler, der handler om miljø- og sundhedseffekter af nanomaterialer. Søgning idatabasen ISI Web of Science. Søgeord: nano* og tox*. I alt er der fundet 361 artikler i perioden1998-2008. Søgning foretaget d. 13. oktober 2008.12Forslag til billeder
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
203
Illustration af ændring i overfladeareal med partikel størrelse. I nano-størrelse er overfladearealet10 millioner gange så stort sammenlignet med i cm-størrelse.
Model af kulstof-60 molekylet, også kendt som fodbold-molekylet og forskellige nanorør.Kilde:http://www.nano.gov/Understanding_Risk_Assessment.pdf12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
204
123456789
Tema 9:Forbrug
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
205
1
Tema
Forbrug
Undertema Privatforbrug2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334353637
Hovedbudskaber•Det private forbrug af varer har været stigende siden 1990 og er accelereret siden 2002•Især forbruget af elektronisk udstyr er steget (målt i kr.), mens forbruget af fødevarer erstort set uændret siden 2000
Hvad handler det om?Det kræver ressourcer at tilvejebringe en vare. Det gælder, når råstoffer til produktionen hentes,når varerne fremstilles og når de transporteres. Hertil kommer den energi, som mange varigeforbrugsgoder, som fx hårde hvidevarer og medieafspillere, kræver under anvendelse. Mængdenaf omsatte varer i detailhandelen er en indikator på privatforbrugets andel i udviklingen iforbruget af materialer og energi.Hvad er status?Det private forbrug har været stigende siden midten af 1990’erne og er siden 2002 accelereret. I2007 var detailhandelens omsætning, justeret for prisstigninger (detailhandlens mængdeindeks),46 % større end i 1990. Udviklingen er drevet af, at flere penge hos forbrugerne har ført til en øgetomsætning af forbrugsgoder. Forbruget af ”beklædning” er steget med 79 %, mens forbruget af”andre forbrugsgoder” som elektronik og boligudstyr er steget med 92 %. Udviklingen iomsætningen af ”fødevarer og andre dagligvarer” har været mere moderat (+13 %). At der købesflere såkaldte varige forbrugsgoder, kan ses på rådigheden over elektriske apparater, der ervæsentligt større i 2007 end i 1990. Energiforbruget til apparater og belysning er som følge herafsteget med 21 % fra 1990 til 2007. Hvilket omfang den aktuelle finansielle krise vil have påforbruget er ikke klart endnu.Hvad er målet?I Regeringens bæredygtighedsstrategier fra henholdsvis 2002 og 2009 beskrives en hensigt om atafkoble miljøpåvirkning fra økonomisk vækst. Der sættes ikke konkrete delmål for begrænsning afforbruget af varer eller for forbrugets sammensætning. Indgangsvinklen til en reduceretmiljøbelastning fra varer er forbedring af varige forbrugsgoders energieffektivitet og af varersmiljøpåvirkning under bortskaffelse.Læs mereEnergistyrelsen (2008). ”Energistatistik 2007”
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
206
Mængdeindeks 1990-2007 (1990=100)250,0
200,0Detailhandel i alt150,0Fødevarer og andredagligvarerBeklædning mv.100,0Andre forbrugsvarer50,0
procent
0,0200020022004199419901992199619982006
Figur 1:Udviklingen i detailhandelens omsætning reguleret for prisstigninger. Her opgjort i trekategorier.Kilde: Danmarks Statistik
Fordelingen af omsætningen i detailhandelen i 2007
Frisk frugt og grønt (4,0 %)Brød m (6,3 %)vTobaksvarer (2,8 %)Bøger og blade (2,0 %)Sko (2,3 %)P og telefoner (3,1 %)CPersonligt udstyr (1,6 %)
Kød (5,8 %)Drikkevarer (6,0 %)Medicinalvarer m (5,0 %)vNonfood-produkter i øvrigt (8,0 %)Indretning (13,7 %)Sport og spil (3,1 %)Husholdningsmaskiner (2,4 %)
Fisk m (0,9 %)vØvrige madvarer (11,3 %)Kosm og pleje (3,5 %)etikTøj (10,4 %)Billeder og lyd (5,6 %)Motorkøretøjer og brændstof (2,0 %)Reparation (0,3 %)
Figur 2:
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
207
Detailhandelens omsætning i 2007 fordelt på fire kategorier: Fødevarer (lyserød), andredagligvarer (sart lyserød), beklædning (gul) og andre forbrugsvarer (lyseblå).Kilde: Danmarks Statistik
Rådighed over varige forbrugsgoder i familierne100908070procent6050403020100TørretumblerVaskemaskineOpvaskemaskineVideoCD-afspillerPCMobiltelefonDVD-afspillerInternetDigital kameraDvd optagerMP3-afspillerGPS navigation
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Figur 3:Andel af danske husstande, der råder over varige forbrugsgoder.Kilde: Danmarks Statistik12BilledeEt billede af folk, der prøver tøj i en tøjbutik.3
2008
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
208
1
Tema
Forbrug
Undertema Forbrug af ressourcer23456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536
Hovedbudskaber•Fra 2000 til 2007 er forbruget af materialer pr. indbygger steget med godt 2 % om året•En reduktion af ressourceforbruget med en faktor 4 inden for en generation er langt fra atblive nået
Hvad handler det om?Udvindingen af råstoffer belaster ofte lokale økosystemer på udvindingsstedet. I forbindelse medDanmarks nationaløkonomiske regnskab opgøres forbruget af materialer i enmaterialestrømsanalyse (MFA). Materialer tæller alt fra grus og sten til æbler ogindustriprodukter. Indikatoren DMI (”Direct Material Input”) angiver hvor meget materiale (målt ivægt), der passerer gennem den nationale økonomi. DMI angiver ikke tab af materiale underudvinding af råstoffer, hverken i Danmark eller i udlandet. Tab af materiale under produktion afvarer i udlandet er heller ikke medregnet.Hvad er status?Forbruget af materialer (DMI) steg fra 28 tons pr. dansker i 1993 til 37 tons i 2007. Det er især etøget forbrug af dansk grus og sand til bygge- og anlægsaktiviteter, der er årsag til stigningen.Forbruget af fossile energikilder (i DMI) har været jævnt stigende i perioden. Det skyldes bådeøget forbrug i Danmark og en øget eksport af fossile energikilder som følge af indvindingen af olieog gas i Nordsøen. Danmark er nettoeksportør af fossile energikilder, idet en betydelignettoeksport af olie og olieprodukter opvejer en stor import af kul. Forbruget af biomasse (i DMI)har, med undtagelse af træ, været aftagende i perioden. Metaller, der anvendes i elektroniskeprodukter, fylder relativt lidt i det samlede ressourceforbrug men har stor samfundsmæssigbetydning. Kobber er det mest anvendte af disse metaller. Forbruget af kobber steg kraftigt fra2006 til 2007 med 41 % (målt i DMI), men er ikke vokset fra 1993 til 2006.Hvad er målet?I regeringens Bæredygtighedsstrategi fra 2002 blev der sat et mål om at begrænse forbruget afressourcer til 25 % af det daværende forbrug inden for en generation (25-35 år). Målsætningengælder ikke fornybare ressourcer som biomasse. I regeringens Bæredygtighedsstrategi fra 2009 eren markant reduktion af det nuværende ressourceforbrug sat som et langsigtet pejlemærke.Udviklingen i DMI fra 2000 til 2007 har ikke vist en reduktion i ressourceforbruget.Læs mere
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
209
123
Miljøstyrelsen (2008). Udvikling af indikatorsystem for materialestrømme, ressourceforbrug og -effektivitet samt affaldsstrømme
DMI per indbygger45,040,035,0ton/ indbygger30,025,020,015,010,05,00,0199319941995199619971998199920002001200220032004200520062007
Andre produkterTræFibre, bio-materialerFødevareproduktionKulOlie, gasMetaller, sten og salteGrus, sand, ler
Figur 1:Udviklingen i materialeforbruget pr. dansker i tons, angivet ved DMI-indikatoren.Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Miljøundersøgelser
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
210
DMI (- biomasse) per indbygger og en faktor 4 reduktion ift 20023530DMI (- biomasse)/ indbygger252015105019 19 19 19 19 19 19 20 20 20 20 20 20 20 2093 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07
Faktor 4 reduktion af DMI(- biomasse) ift. 2002DMI per indbygger -biomasse
Figur 2Udviklingen i materialeforbruget pr. dansker, angivet som DMI fratrukket vedvarende ressourcer(biomasse). Den stiplede linje angiver niveauet for en reduktion til 25 % i forhold til 2002; ensåkaldt faktor 4 reduktion.Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Miljøundersøgelser12Billede
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
211
((Grusgrav ved Stjær) forslag. Billedet er Google image search. Kan ikke anvendes)Billede, der viser grusgravning i Danmark, hvor grusgravningen påvirker eksisterendelandskabselementer.1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
212
1
Tema
Forbrug
Undertema Affald2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334353637
DPSIR: D
Hovedbudskaber•Den samlede mængde affald steg fra 13,0 mio. tons i 2000 til 15,5 mio. tons i 2006Hvad handler det om?Affald kommer fra alle dele af samfundet. Noget er udelukkende organisk såsom haveaffald, mensandre typer kan indeholde svært nedbrydeligt plastik, tungmetaller eller kemiske stoffer. Jo størremængder affald, der produceres, jo mere er vi nødt til at være opmærksomme på, hvad vi gør veddet. Affaldet kan behandles enten ved genanvendelse, forbrænding eller deponering. Deponeringaf affald på lossepladser er den mindst ønskede form for affaldsbehandling, da den betyder tab afressourcer og i nogle tilfælde problemer med forurening i deponeringsområdet.Hvad er status?Danskerne producerer mere og mere affald. Fra 2000 til 2006 steg mængden af affald fra 13,0 mio.tons til 15,5 mio. tons, hvilket svarer til en stigning på 19 %. Hver dansker – ung som gammel –bidrager dermed med ca. 3 tons affald om året. Husholdningsaffaldet udgør ca. en femtedel afaffaldet, og er steget med 7 % fra 2000 til 2006. I 2006 bidrog hver dansker således med 1,66 kgaffald om dagen fra sin husholdning. Byggeri og anlæg har oplevet den største stigning iaffaldsproduktionen på næsten 90 % fra 2000 (3,2 mio. tons) til 2006 (6,1 mio. tons). Det skyldesden store aktivitet, der har været i byggesektoren de seneste år. Ud af syv sektorer har to oplevetfald i affaldsproduktionen fra 2000 til 2006: industri (- 34 %) og rensningsanlæg (- 45 %). De femandre sektorer har alle haft stigende affaldsproduktion i samme periode: Husholdning (+7 %),institutioner, handel og kontor (+76 %), byggeri og anlæg (+90 %), kulfyrede kraftværker (+12 %)og andet (+95 %).Hvad er målet?Der foreligger ikke nationale mål for at nedsætte mængden af affald i Danmark. Menproduktionen af affald reguleres bl.a. gennem afgifter, så det er billigst at genanvende affaldet,dyrere at forbrænde det og dyrest at deponere det. I regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 læggesder op til, at der via frivillige ordninger og informationskampagner skal skabes fokus påaffaldsforebyggelse. Set fra et bæredygtighedssynspunkt er det vigtigt at begrænse mængden afaffald eller genanvende det for at mindske forurening og tab af ressourcer (se også’Genanvendelse’). Forbrænding kan dog også bidrage positivt ved at fortrænge andre brændslerfra energiproduktionen. Målsætningen i den første del af Affaldsstrategi 2009-2012 er at fastholdegraden af deponering under 6 % af de samlede affaldsmængder. Den andel del af affaldsstrategienredegør bl.a. for konsekvenserne af EUs rammedirektiv om affald fra 2008.UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST213
123456
Læs mereAffaldsstrategi 2005-2008. Regeringen, 2003.Affaldsstrategi 2009-2012. Regeringen, 2009.”Genanvendelse af affald” i Del B
Affaldsmængder fordelt på sektorer18161412mio. tons10864201994199519961997199819992000200120022003200420052006
HusholdningerByggeri og anlægsvirksomhedAndet
Institutioner, handel, kontorRensningsanlæg
IndustriKulfyrede kraftværker
Figur 1Udviklingen i den totale affaldsmængde produceret i Danmark fordelt på sektorer.KildeMiljøstyrelsen, ISAG78BilledeBillede af en stor mængde affald evt. taget inde fra et forbrændingsanlæg.910
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
214
1
Tema
Forbrug
Undertema Genanvendelse af affald23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
Hovedbudskab•Andelen af den samlede affaldsmængde som genanvendes er øget med 7 % mellem 2000og 2006Hvad handler det om?Der produceres mere end 15 mio. tons affald om året i Danmark. Affaldet stammer frabyggesektoren, industrien, servicesektoren (institution, handel og kontor), husholdninger,renseanlæg og kraftværker. Så store mængder affald stiller krav til håndteringen af affaldet, hvisikke det skal udgøre en risiko for miljøet og menneskets sundhed. Forebyggelse af affald er denbedste løsning, men næstefter kommer genanvendelse. Brugen af slagger til vejbelægning ogspredning af spildevandsslam på marker er også eksempler på genanvendelse.Hvad er status?Andelen af den samlede affaldsmængde, som genanvendes, var 70 % i 2006, svarende til 10,8 mio.tons ud af den totale affaldsmængde på 15,5 mio. tons. Det er en stigning i genanvendelsen på 7 %siden 2000. Bygge- og anlægssektoren samt kulfyrede kraftværker er de to sektorer, somgenanvender det meste af deres affald med genanvendelsesprocenter tæt på eller over 90 % siden2000. De to eneste sektorer, der oplever fald i genanvendelsen er kulfyrede kraftværker som falderfra 100 % i 2000 til 97,7 % i 2006 og rensningsanlæg som går fra en genanvendelse på 77 % i 2000 til54 % i 2006.Hvad er målet?Målet for genanvendelse af de samlede affaldsmængder er i Affaldsstrategi 2005-20081mindst 65% inden 2008. Målet blev nået allerede i 2003, men er blevet fastholdt i regeringens nyeAffaldsstrategi 2009-122. At målet blev nået inden strategien trådte i kraft skyldes, at man havdetaget udgangspunkt i tal fra 2001.Læs mereMiljøstyrelsen om affald:http://www.mst.dk/Affald/Hold naturen ren:http://www.dn.dk/AFFALDUndervisning om affald:http://www.affald.dk/Affaldsstrategi 2005-2008. Regeringen, 2003.http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2003/87-7972-971-1/pdf/87-7972-973-8.pdf21. del af Affaldsstrategi 2009-12. Regeringen, 2009.http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/747FBCE2-A3D4-444F-BF60-D1747C36516D/0/Endelig1delafAffaldsstrategi200912.pdf1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
215
1234Andelen af alt affald som genanvendes i Danmark10090807060procent504030201001994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Figur 1Andelen i % af den samlede affaldsmængde, der genanvendes.KildeMiljøstyrelsen, ISAG
Behandlingen af affald i Danmmark11.000.00010.000.0009.000.0008.000.0007.000.000tons6.000.0005.000.0004.000.0003.000.0002.000.0001.000.00001994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006GenanvendelseForbrændingDeponeringSærlig behandlingOplaring (midlertidig deponering)
Figur 2Mængden af affald som genanvendes, forbrændes, deponeres, behandles særligt eller oplagres.KildeMiljøstyrelsen, ISAG.
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
216
Genanvendelse af materialer
1009080procent
7060504030201002002Plast
2003Metal
2004
2005
2006Glas (*)
Papir og pap
Figur 3Genanvendelsesprocenten for emballageaffald fordelt på forskellige typer af materialer. (Glasindeholder ikke emballager omfattet af pant- og retursystemet).KildeMiljøstyrelsen, ISAG.
Genanvendelse på sektorer1009080
genanvendelse (%)
706050403020100HusholdningerAndetInstitutioner, Rensningsanlæghandel, kontorIndustriByggeriKulfyredekraftværker
Figur 4Genanvendelsesprocenten i 2006 for affald fra forskellige sektorer.KildeMiljøstyrelsen, ISAG.1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
217
Tema
Forbrug
Undertema Afkobling mellem økonomi og forurening12345678910111213141516171819202122232425262728293031323334
DPSIR: DP
Hovedbudskaber•Danmarks energiforbrug, materialeforbrug, affaldsproduktion og transport stiger i taktmed den økonomiske vækst•Udledningen af drivhusgasser og forbruget af vand er afkoblet fra den økonomiske vækst
Hvad handler det om?Historisk set har den økonomiske vækst betydet en tilsvarende stigning i miljøbelastning gennemøget ressourceudvinding og forurening. Ved at se på, hvordan henholdsvis miljøbelastningen ogDanmarks bruttonationalprodukt (BNP) har udviklet sig siden 1990, bliver det tydeligt, ommiljøbelastningen følger BNP, eller om den er begyndt at stabilisere sig eller aftage.Hvad er status?BNP (i faste priser) pr. indbygger er fra 1990 til 2007 vokset med 36 %. Forbruget af drikkevand ogråvand pr. indbygger faldt 30 % i perioden fra 1990 til 2004 og har således været afkoblet fra denøkonomiske vækst. Forbruget af materialer og affaldsproduktionen er derimod steget med sammehastighed som BNP siden 1990. Fra 1990 til 2007 er bruttoenergiforbruget pr. indbygger steget med52 %. Det stigende energiforbrug skyldes især den internationale søtransport, der er femdobletsiden 1990. Fra 1990 til 2007 er udledningen af drivhusgasser pr. indbygger faldet med 9 % og harderved været afkoblet fra den økonomiske vækst. Transporten er i perioden 1990 til 2007 voksetmed 21 %. Trafikken er således vokset med næsten samme hastighed som BNP.Hvad er målet?I Regeringens bæredygtighedsstrategi fra 2002 og 2009 er det et mål, at den økonomiske vækstikke må medføre voksende belastning af natur og miljø – herunder belastning fraressourceforbruget. Det langsigtede pejlemærke er en reduktion af ressourceforbruget. Målet skalopnås gennem afkobling og ressourceeffektivitet.Læs mere”Erhvervenes forbrug af materialer og varer” i Del B (om udviklingen i DMI)”Affald” i Del B
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
218
1601401201008060402001990BNPEnergif orbrugEnergif orbrug eksklusiv bunkring
1995
2000
2005
Figur 1Udviklingen i BNP pr. indbygger og bruttoenergiforbruget pr. indbygger med og uden deninternationale sø- og lufttransports brændstofoptag i udlandet (også kaldet bunkring) (1990=100).1601401201008060402001990BNPDrivhusgasudledning
1995
2000
2005
Figur 2Udviklingen i BNP pr. indbygger og udledningen af drivhusgasser pr. indbygger (1990=100).
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
219
1601401201008060402001990BNPV andf orbrug
1995
2000
2005
Figur 3Udviklingen i BNP pr. indbygger og det samlede vandforbrug pr. indbygger (1990=100).
1601401201008060402001990BNPA f f aldsmængdeMaterialef orbrug (DMI)
1995
2000
2005
Figur 4Udviklingen i BNP pr. indbygger, affaldsproduktionen pr. indbygger og materialeforbruget(”Direct Material Input”) pr. indbygger (1990=100 for BNP, henholdsvis 1993=100 for DMI og1994=100 for affald).
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
220
1601401201008060402001990BNPTransportmængde (vej og bane)
1995
2000
2005
Figur 5Udviklingen i BNP pr. indbygger og transportarbejdet for vej og bane opgjort pr. indbygger(1990=100).12Billede
(billedet er fra google images – kan ikke benyttes)345
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
221
1
Tema
Forbrug
Undertema Transport af passagerer og gods234567891011121314151617181920212223242526272829303132
Hovedbudskaber•Den samlede trafikmængde er steget med 28 % fra 1990 til 2007•Energiforbruget til transport er steget med 13 % fra 2000 til 2007
Hvad handler det om?Transportsektoren er den sektor, hvor energiforbruget er mindst ”grønt”, fordi energien næstenudelukkende hentes fra benzin og diesel. Samtidig er forbruget stigende. Effektiviseringer itransportsektoren er væsentlige, hvis transportsektorens udledning af CO2skal falde. Udover atbidrage til energiforbruget lægger voksende trafik pres på lokalområder i form af støj,luftforurening og inddragelse af arealer.Hvad er status?Fra 1990 til 2007 steg trafikken på vej målt i kørte km med 28 %. Energiforbruget til vejtransportener steget med 34 % fra 1990 til 2007. Energiforbruget er altså vokset mere end trafikken. Det ersærligt persontransporten på vej, der har været årsag til væksten i vejtrafikken. Trafikken på banemålt i kørte km steg med 35 % fra 1990 til 2007 – samtidigt faldt energiforbruget her med 6 %.Persontransporten på bane voksede med 26 % (målt i kørte km pr. person), mens godstransportenvar faldende. Banetransportens andel af den samlede persontransport var i 2007 på 7,9 % mod 7,5% i 1990.Hvad er målet?Regeringens trafikplan af december 2008 og den efterfølgende politiske aftale i januar 2009rummer en række nye tiltag - herunder grøn omlægning af bilbeskatningen, forsøg med nyeteknologier og investeringer i persontransport på bane.Læs mere”Byernes luftkvalitet” i Del B”Støj og helbredet” i Del B
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
222
Persontransport
90000000000800000000007000000000060000000000personkm50000000000400000000003000000000020000000000100000000000VejBane
19921994
19982000
1990
Figur 1Udviklingen i transporten af personer i kørte km pr. person (person km).
Godstransport30000000000
20000000000ton kmVejBane10000000000
0
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
Figur 2Udviklingen i transporten af gods i kørte km pr. ton gods (ton km).
2006
20042006
1996
2002
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
223
Energiforbrug
200180160140120PJ1008060402001990199520002005BaneVej
Figur 3Energiforbruget på henholdsvis vej og bane målt i PJ.
Gennemsnitlig energieffektivitet for bane og vej
9000800070006000MJ/køretøjs km5000400030002000100001990TogeKøretøjer på vej (inkl.cykler)
1995
2000
2005
Figur 4Den gennemsnitlige energieffektivitet, målt som energiforbrug i MJ pr. kørte km pr. køretøj, forhenholdsvis tog og køretøjer på vej inklusiv cykler. Der er ikke taget højde for de enkeltekøretøjers egenvægt og last. Tog har et højere energiforbrug pr. kørt km, da de er store og
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
224
transporterer en stor last af gods eller personer pr. køretøj.
180000160000140000nyregistrerede biler120000Mere end 20 km pr. liter1000008000060000400002000001998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 200715,4 til 19,9 km pr. liter10 til 15,3 km pr. liter5 til 9,9 km pr. literUnder 5 km pr. liter
Figur 5Antallet af nyregistrerede biler inddelt i grupper efter benzinøkonomi.12BilledeBiltrafik3
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
225
1
Tema
Forbrug
Undertema Boliger234567891011121314151617181920212223242526272829303132333435
DPSIR: D
Hovedbudskaber•Boligarealet pr. dansker er steget med 9 % siden 1990•Energiforbruget til rumopvarmning er steget med 7 % siden 1990
Hvad handler det om?Lovkrav til nybyggede huses energibehov har gjort nye huse mere energieffektive pr. m2, meneffektiviseringerne ”ædes op” af et behov for flere og større boliger. Hvis miljøbelastningen fravores boliger skal holdes nede eller sænkes, skal boligerne generelt blive mere bæredygtige.Hvad er status?Boligarealet pr. person er fra 1990 til 2007 steget med 9 % fra 51,7 m2til 56,3 m2. Det samledeboligareal steg 15,5 % i perioden. Behovet for flere og gennemsnitligt større boliger har væretdrevet af et fald i husholdningernes gennemsnitlige størrelse på 5,1 % og en befolkningstilvækst på6,1 %. Husholdningernes energiforbrug til opvarmning var 6,7 % større i 2007 end i 1990 ogudgjorde i alt 166 PJ eller 83 % af husholdningernes forbrug. Energiforbruget til opvarmning pr.person er ca. det samme i 1990 og i 2007. I takt med at mulighederne for at spare energi gennemkollektiv varmeforsyning udtømmes, må energibesparelser i højere grad findes i boligernes behovfor at få tilført energi. Varmepumper, passiv solvarme, alternative isoleringsmaterialer og bedrelysindfald kan reducere boligers samlede ressourcetræk ved at reducere energibehovet med etbegrænset forbrug af ressourcer. Parcelhuse kan i dag opføres med Svanemærke, der supplererbygningsreglementets energiklasser med data på byggeriets ressourceforbrug.Hvad er målet?Der er ikke specifikke mål for energiforbruget til opvarmning. Der findes dog målsætninger for detsamlede energiforbrug. Samtidig er der udarbejdet vejledende retningslinjer for byggeri med etlavt energiforbrug, de såkaldte Energiklasse 1 og 2.Læs mere”Byudvikling” i Del BEnergistyrelsen (2008): Energistatistik 2007EA Energianalyse (2008): En vej til flere og billigere energibesparelser – en evaluering af samtligedanske energispareaktiviteter
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
226
6050m2 pr. person403020100
92
94
98
00
0420
90
96
19
19
19
19
19
20
20
02
Figur 1:Udviklingen i boligareal pr. dansker.Kilde: Danmarks Statistik
Endeligt energiforbrug til opvarmning per person ogper m2 (klimakorrigeret)120,0115,0110,01990=1000105,0100,095,090,085,080,01990
20Endeligt energiforbrugper personEndeligt energiforbrugpr. m2
1995
2000
2005
Figur 2:Udvikling i energiforbruget til rumopvarmning.Kilde: Energistyrelsen & Danmarks Miljøundersøgelser
06
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
227
2,5
2Personer pr. husstand
1,5
1
0,5
0909294969800020420191919191920202006
Figur 3:Udvikling i antal personer pr. husstand i Danmark.Kilde: Danmarks Statistik12Billede
(fra Google image – kan ikke benyttes)Et billede, der illustrerer opvarmningens funktion. Det kunne være et billede, der viser et vindueset indefra med udsigt til sne eller regn.3
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
228
1
Tema
Forbrug
Undertema Økologisk fodspor23456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536
DPSIR: DP
Hovedbudskab•Danmarks ressourceforbrug (økologiske fodspor) overstiger de hjemlige ressourcer med 41%•Danskerne er en af de mest ressourceforbrugende befolkninger i verden
Hvad handler det om?Begrebet ”økologisk fodspor” er et udtryk for, hvor stort et areal der skal til for at godtgøre etgivent forbrug af ressourcer. For et land kan det økologiske fodspor sættes i forhold til landets”biologiske råderum”. Både økologisk fodspor og biologisk råderum opgøres i såkaldte globalehektarer (gha) – oftest som globale hektarer pr. person. På den måde kan forbrug og ressourcersammenlignes på tværs af lande med forskellig frugtbarhed eller produktionseffektivitet.Hvad er status?Danskernes økologiske fodspor er vokset fra 5,3 globale hektarer (gha) pr. person i 1961 til 8,0 i2005. Den største vækst skete i 1960’erne. Fodsporet nåede op på 9,8 gha pr. person i 1979,hvorefter det har været faldende. Siden 1997 har det danske ressourceforbrug været på detnuværende niveau omkring 8 gha pr. person. Danmark har det fjerdestørste økologiske fodspor iverden. I gennemsnit bruger hvert menneske på Jorden 2,7 gha, mens en dansker bruger 8,0 gha.Danskernes høje placering skyldes blandt andet et stort forbrug af fossile brændstoffer.Hvad er målet?Der findes ikke målsætninger, der er knyttet til opgørelser af det økologiske fodspor. Men iforhold til en bred målsætning om bæredygtig udvikling bør der være balance mellem mennesketsressourceforbrug og Jordens samlede ressourcer. Det nuværende ressourceforbrug i Danmark på8,0 gha pr. person er 41 % større end det biologiske råderum i Danmark, der er på 5,7 gha pr.person. I regeringens Bæredygtighedsstrategier fra henholdsvis 2002 og 2009 er det et langsigtetpejlemærke at reducere Danmarks ressourceforbrug markant.Læs mereLiving Planet Report:http://www.footprintnetwork.org/en/index.php/GFN/page/living_planet_report
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
229
12,00
10,00Globale hektarer per person
8,00
BuiltFishForestPastureCropsCO2
6,00
4,00
2,00
0,00196119641967197019731976197919821985198819911994199720002003
Figur 1:Danskernes økologiske fodspor over tid opdelt efter ressourceforbruget fra bebyggede områder,fiskeri, skovdrift, afgræsning, landbrug og energiforbrug (forstået som arealer, der permanent kanbinde CO2fra energiforbrug). De årlige udsving skyldes primært udsving i energiforbruget.Kilde: Global Footprint Network.
12,00
10,00Globale hektarer per person
8,00
6,00
Globalt fodaftrykBiokapacitet
4,00
2,00
0,001961
1966 1971
1976 1981
1986
1991 1996
2001
Figur 2Udviklingen i det økologiske fodspor og det biologiske råderum for Danmark. Det biologiskeråderum varierer fra år til år – bl.a. på grund af variationer i høstudbytte.
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
230
Kilde: Global Footprint Network1
Kilde: EEA, 2007 (baseret påwww.worldmapper.org)[note: if reproduced, copyright clearance isneeded]Billedet øverst til venstre viser det økologiske fodspor. Landenes størrelse er forstørret ellerformindsket i forhold til deres andel af det samlede globale økologiske fodspor. Billedet øverst tilhøjre viser på samme måde landenes andel af den samlede globale råderum. Nederst til venstre seset normalt kort i samme projektion.2
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
231
1
Tema
Forbrug
Undertema Case: Miljøcertificerede virksomheder og produkter2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334353637
HovedbudskabDet er i stigende grad muligt at træffe et bevidst valg, når man som forbruger eller virksomhedkøber en vare. Mange vælger miljøvenlige produkter til. Miljømærker er dog mere udbredt fornogle produktgrupper end andre.TekstNår forbrugere og virksomheder køber en vare, har deres valg betydning for miljøet. Der kannemlig være stor forskel i miljøbelastningen fra umiddelbart ens produkter. De virksomheder, derudbyder varer, kan vælge at certificere deres produkter eller produktionsprocesser og på denmåde kommunikere, at deres produkter er mindre miljøbelastende end andre.Der findes flere typer miljømærker. Blomsten er EUs officielle miljømærke og Svanen er detofficielle nordiske miljømærke. Produkter mærket med Blomsten og Svanen opfylder en rækkeforudbestemte kriterier for deres miljøbelastning og brugsmæssige kvalitet. Kriterierne fastsættes iforhold til den bedste andel af de produkter, der findes på markedet og går derfor længere endlovgivningen. Miljømærkede produkter kan således betragtes som et miljømæssigt bedre valg iforhold til lignende ikke-mærkede produkter. Kriterierne udvikles ud fra livscyklustankegangen.Derfor inddrages både råvarernes oprindelse, fremstillingen, brugsfasen og bortskaffelsen afproduktet. Vejledning af forbrugeren er således også et kriterium i miljømærkerne.Antallet af handelsnavne med Blomsten eller Svanen steg gennemsnitligt med 6 % om året iperioden 2000-2007. Det meste af stigningen forekom dog i 2005 og 2006. Der er et stort kendskabtil mærkningsordningerne i befolkningen.Miljøcertificering af virksomheder kræver, at virksomheden arbejder systematisk med dens egetressourceforbrug og forurening. Miljøcertificeringen er mest rettet mod kunder, der har behov forat kunne dokumentere, hvordan de varer, de køber, er produceret. Det er oftest andrevirksomheder eller offentlige institutioner med eget miljøledelsessystem.To certificeringsordninger er udbredte i Europa. EMAS (Eco Management and Audit Scheme) erEUs miljøcertificering. ISO 14001 er en international standard. EMAS baserer sig på ISO 14001standarden, men rummer desuden krav om årlige målbare forbedringer, om offentliggørelse afredegørelse over organisationernes miljøpræstationer, og til at virksomhedens leverandører ogsåarbejder efter virksomhedens retningslinjer.
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
232
1234567891011
Antallet af danske virksomheder med certificering er i vækst. Antallet af EMAS certificeredevirksomheder steg gennemsnitligt med 7,8 % om året fra 2000 til 2007, mens der gennemsnitligtblev 8,1 % flere ISO 14001 certificerede virksomheder om året. Nogle virksomheder lader sigcertificere i begge ordninger. Miljøcertificerede virksomheder udgør dog fortsat en megetbegrænset del af de danske virksomheder.Læs mereMiljømærkesekretariatet –www.ecolabel.dkMiljøstyrelsens erhvervsafsnit -www.mst.dk/Erhverv/miljoeledelse+EMAS+miljloeoekonomistyring/
Antal EMAS registrerede og ISO 14001 certificeredevirksomheder100080060040020001990
EMASregistreredevirksomhederi DanmarkISO 14001certificeredevirksomhederi Danmark199520002005
Figur 1Udviklingen i antal certificerede virksomheder for EMAS og ISO 14001. Virksomhed forstås hersom et produktionssted – eksempelvis en fabrik. Antallet af certificerede organisationer er lavere.Antal m iljøm ærkede produkter, opgjort som antalletaf handelsnavne4.0003.5003.0002.5002.0001.5001.00050001998
2000
2002
2004
2006
Figur 2Udviklingen i antal handelsnavne, der i Danmark bærer miljømærkerne Blomsten eller Svanen.1213Billede
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
233
(fra www.ecolabel.dk)1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
234
123456789
Tema 10:Miljøpolitik
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
235
1
Tema
Miljøpolitik
Undertema Miljøindsatsens økonomiske omfang2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334
Hovedbudskaber•Det offentliges udgifter til miljøet er steget fra 26,7 mia. kr. i 2000 til 28,0 mia. kr. i 2007••Det offentliges miljøindtægter er steget fra 16,1 til 19,4 mia. kr. i samme periodeDet grønne skattetryk udgjorde 5,8 % af BNP i 2007
Hvad handler det om?I det offentlige system kan miljøindsatsens økonomiske omfang måles ved hjælp af følgendeparametre:a) Samlede miljøudgifter og –indtægter i det offentlige målt i faste priser.b) Indtægter fra miljørelaterede skatter målt som i) Andel af indtægter fra samtlige skattereller ii) Andel af BNP (det såkaldte ”grønne skattetryk”).Hvad er status?I perioden 2000 til 2007 er det offentliges miljøudgifter steget med 4,7 % (målt i 2007-kroner) – fra26,7 mia. kr. i 2000 til 28,0 mia. kr. i 20071. I samme periode er det offentliges miljøindtægter stegetmed 20,4 % til godt 19 mia. i 2007. Det offentliges nettoudgifter til miljøet er således faldet fra 9,3mia. kr. i 2000 til 8,6 mia. kr. i 2007. Udgifterne vedrører primært affalds- ogspildevandsbehandling, mens indtægterne primært vedrører borgernes og virksomhedernesbetaling for disse services – dog ikke betaling via miljøskatter. Udgifterne til ”luft og klima” erreduceret fra 2,6 mia. kr. i 2000 til 0,7 mia. kr. i 2007, mens udgifterne til ”biodiversitet oglandskab” er steget fra 2,4 mia. kr. i 2000 til 3,2 mia. kr. i 2007.Andelen af indtægter fra miljørelaterede skatter i forhold til samtlige skatter er steget fra 10,5 % i2000 til 11,9 % i 2007. Det ”grønne skattetryk” – indtægter fra miljøskatterne målt i forhold til BNP– steg fra 5,2 % i 2000 til 5,8 % i 2007. Den stigende andel af indtægter fra miljøskatter kan primærthenføres til stigende statsindtægter på registreringsafgiften på motorkøretøjer.Hvad er målet?Der findes ikke deciderede miljømål for området.Læs merexx
1
Nyt fra Danmarks Statistik nr. 515, 4. december 2008.
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
236
Samlede offentlige miljøudgifter og -indtægter30.000
25.000Millioner kr. (2007-tal)
20.000Drifts og kapitaludgifterDrifts og kapitalindtægter
15.000
10.000
5.000
-19971998199920002001200220032004200520062007
12345
Figur 1Samlede offentlige miljøudgifter og -indtægter omregnet til faste priser (2007-priser)Kilde: Danmarks Statistik
678910
Figur 2:Udviklingen i Danmarks ”grønne skattetryk”, som udtrykker statens indtægter fra miljørelateredeskatter (grønne afgifter) i forhold til bruttonationalproduktet (BNP).Kilde:Skatteministeriet
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
237
Indtægter fra miljørelaterede skatter i forhold til indtægter frasamtlige skatter (Pct)12,512,251211,7511,511,2511Pct10,7510,510,25109,759,59,25919971998199920002001200220032004200520062007
12345
Figur 3Indtægter fra miljørelaterede skatter i % af samtlige skatter.Kilde: Danmarks StatistikBillede
67
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
238
1
Tema
Miljøpolitik
Undertema Internationale miljøaftaler2345678910111213141516171819202122232425262728
DPSIR: R
Hovedbudskaber•Danmark har ratificeret og implementeret hovedparten af FNs internationale miljøaftalerHvad handler det om?I det internationale samarbejde om miljøspørgsmål – bl.a. gennem FN – er der vedtaget en rækkeglobale miljøaftaler og -konventioner. Det omfang hvormed Danmark ratificerer og implementererdisse aftaler i egen lovgivning afspejler Danmarks engagement i det internationalemiljøsamarbejde.Hvad er status?Danmark har ratificeret og implementeret hovedparten af de vigtigste internationalemiljøkonventioner og -aftaler. Af i alt 20 aftaler, der er blevet vedtaget siden 1997, har Danmarkratificeret 11, mens 9 ikke er blevet ratificeret endnu. OECD fremhæver Danmarks indflydelse i enrække internationale forhandlinger, og at Danmark overholder mange af dets internationaleforpligtelser1. Imidlertid kniber det ifølge OECD for Danmark at nå målet om at reducereudledningen af drivhusgasser (Kyoto-protokollen). OECD fremhæver også, at Danmark har gjortmarkante fremskridt med at omsætte EUs miljødirektiver til national lov og har også spillet enpositiv rolle i udviklingen af en ny bred EU-miljøpolitik1.Hvad er målet?OECDs vurdering af dansk miljøpolitik1anbefaler udtrykkeligt, at Danmark fremskynderratificeringen af de internationale aftaler som allerede er underskrevet.Læs mereKapitel 1 i Del A
1
OECD 2007: OECD Environmental Performance Review: Denmark.
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
239
1Multilaterale aftalerUndertema: Jord…Undertema: LuftKonventionen om beskyttelse af ozonlaget (Wienerkonventionen)- Montreal-protokollen (plus forskellige tillæg)- Montreal tillæg og Beijing tillægKonventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening (CLRTAP-konventionen)- Forskellige protokoller (5)- Protokoller (3) om persistente organiske miljøgifte, tungmetaller og fler-effekter(forsuring, eutrofiering og ozonkoncentration)Undertema: VandKonventionen om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationalesøer- Tillæg til artikel 25 og 26- Protokol om vand og sundhed- Protokol om civilretligt ansvar og kompensationUndertema: HavKonventionen om forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer (London-konventionen)- Protokol (dvs. revideret konvention, forsigtighedsprincippet)FN-konventionen om lov for havet (Havretskonventionen)- Aftalen vedrørende anvendelsen af kapitel XI- Aftalen vedrørende fiskebestandeKonventionen om beredskab, bekæmpelse og samarbejde vedrørende olieforurening(Beredskabskonventionen).- Protokol om forureningsulykker forårsaget af farlige og giftige stofferKonventionen om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkersolie(Bunkerskonventionen)Konventionen om administration og kontrol af skibes ballastvand og sediment(Ballastvandkonventionen)Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det Nordøstlige Atlanterhav (OSPAR-konventionen)Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøen (HELCOM-konventionen)Undertema: Klima & EnergiFN-konventionen om klimaforandringer (Klimakonventionen)- Kyoto-protokollenUndertema: Natur & BiodiversitetKonventionen om biologisk mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen)- Cartagena-protokollen om biosikkerhedKonventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES-konventionen)- Tillæg til artikel XI og XXIKonventionen om vådområder (Ramsarkonventionen)Konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bern-konventionen)Undertema: Naturressourcer…Undertema: Miljø & sundhedKonventionen om persistente organiske miljøgifte (Stockholm-konventionen)Undertema: ForbrugKonventionen om kontrol af grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse(Basel-konventionen) samt tillæg til konventionen- Basel-protokollen om ansvar og kompensationUndertema: MiljøpolitikKonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samtadgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen)- Protokol om register over udledninger af forurening (Kiev-protokollen)År forvedtagelseStatus (Danmark)
19851987-19921997 / 199919791984-19941998-1999
ratificeret (‘88)ratificeret (‘88-93)2x ratificeret (’03)ratificeret (‘82)ratificeret (‘86-97)3x ratificeret (‘01)
199220031999200319721996198219821985199020002001200419921992199219971992200019771979/ 198319711979
ratificeret (‘97)- ikke ratificeret- ikke ratificeret- ikke ratificeretratificeret (‘75)ratificeret (‘97)ratificeret (‘04)ratificeret (‘04)ratificeret (‘03)ratificeretratificeretratificeret- ikkeunderskrevetratificeretratificeret (‘96)ratificeret (‘93)ratificeret (‘02)ratificeret (‘93)ratificeret (‘02)ratificeret (‘77)ratificeret (‘81/’89)ratificeret (‘78)ratificeret (‘82)
20011989/ 1995199919982003
ratificeret (‘03)ratificeret (‘94 / 97)- ikke ratificeretratificeret (‘00)ratificeret (‘08)
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
240
Konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Espoo-konventionen)- Første og andet tillæg- Protokollen om strategisk miljøvurdering (SEA-protokollen)
1991
ratificeret (‘97)
- 2001/2004- 2x ikke ratificeret- 2003- ikke ratificeret
Figur 1Danmarks status med hensyn til udvalgte internationale miljøaftaler. De 20 konventioner ogprotokoller evalueret her er markeret med ’fed’. Aftaler, der ikke er blevet ratificeret, er markeretmed rødt. De der er blevet ratificeret mellem 1998 og 2008 er markeret med grønt (statusdecember 2008).KilderOECD, 2007. OECD Environmental Performance Reviews: Denmark.EEA, 2007. Europe’s Environment: The fourth assessment.De forskellige multilaterale aftalers hjemmesider.12BilledeEt billede af underskrivelsen af en konvention – eller en COP-konvention (fx COP14) eller etbillede af Folketinget3
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
241
1
Tema
Miljøpolitik
Undertema Befolkningens interesse for natur og miljø2345678910111213141516171819202122232425262728293031323334
DPSIR: D
Hovedbudskaber•Hver dansker tager i skoven ca. 15 gange om året••Antallet af naturvejledere er steget fra 236 i 2000 til 310 i 2006Danskernes medlemskab af miljøorganisationer er faldet med 41 % fra 1990 til 2008
Hvad handler det om?Borgernes interesse og engagement for natur og miljø giver sig bl.a. til udtryk i brugen af naturentil friluftsliv og i medlemskabet af grønne organisationer. Også antallet af naturvejledere sigernoget om danskernes brug af naturen. Naturvejledere gennemfører aktiviteter i naturen med detformål at skabe øget naturforståelse.Hvad er status?Skove, strande og marker er de tre mest besøgte steder i landskabet og er langt mere besøgte endfx museer og biografer. De danske skove har ca. 75 mio. besøg om året1, hvilket svarer til, at hverdansker – ung som gammel – besøger skoven ca. 15 gange om året. Dernæst kommer strandenemed ca. 55 mio. årlige besøg (se også ’Naturens betydning’). Der er en stigende efterspørgsel efternaturoplevelser, hvilket bl.a. illustreres ved, at antallet af naturvejledere er steget fra 236 i 2000 til310 i 2006. Medlemmer af miljøorganisationer er derimod faldet drastisk. For syv af de størsteorganisationer er medlemstallet faldet fra 340.000 i 1990 til 204.000 i 2000 og 200.000 i 2008.Hvad er målet?Danmark har ikke konkrete målsætninger i forhold til befolkningens brug af natur og miljø, men iregeringens bæredygtighedsstrategi2er det målet at ”få nye brugere ud i naturen” og ”gøreinformationen om natur og friluftsmuligheder mere tilgængelig”. Dette skal bl.a. opnås gennemuddannelse af naturvejledere. Nationalparker skal også være med til at skabe bedre adgang tilnaturen.Læs mereNaturvejledere i Danmark:http://www.natur-vejleder.dkGrønne organisationer:http://www.dn.dkhttp://www.wwf.dkSkov- og Naturstyrelsen 2008. Skov og natur i tal 2008.http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/215CCEE9-896B-4824-84F3-E903234D94F5/0/skov_og_natur_i_tal_2008.pdf2Regeringen 2009. Vækst med omtanke - Regeringens strategi for bæredygtig udvikling.1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
242
1234567
http://www.greenpeace.dkhttp://www.noah.dkhttp://www.nepenthes.dkhttp://www.natur-og-ungdom.dkhttp://www.ecocouncil.dk
350
300
250
200
150
100
50
019941995199719981999200020012002200320042006
Figur 1.Antal naturvejledere i Danmark.Kilde: Skov- og Naturstyrelsen
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
243
Medlemmer af grønne organisationer400.000
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
01990199119921993199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008
Andre (NOAH, Natur og Ungdom, Nepenthes, Det Økologiske Råd)GreenpeaceWWF VerdensnaturfondenDanmarks Naturfredningsforening
Figur 2.Medlemstal for danske miljøorganisationer.Kilde: DMU og de nævnte organisationer12BilledeBillede af en skovtur.
34
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
244
1
Tema
Miljøpolitik
Undertema Befolkningens miljøbevidsthed23456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536
DPSIR: D
Hovedbudskaber•Befolkningens bekymring og bevidsthed om miljøet har været stigende siden 2000••Miljøbevidstheden i Danmark er høj sammenlignet med andre EU-landeDanskerne har en stigende accept af, at miljøpolitikken tjenes bedst gennem en fælles EU-politik
Hvad handler det om?Den offentlige mening kan være en vigtig drivkraft til at skabe en effektiv miljøpolitik. Iundersøgelser foretaget af Eurobarometer er borgere i EU blevet spurgt om deres holdning til enrække emner, herunder emner der forholder sig til miljøspørgsmål. Disse undersøgelser giver etbillede af befolkningens miljøbevidsthed og deres forventninger til det politiske system.Hvad er status?Ifølge undersøgelser foretaget af Eurobarometer fra 2003 til 2008, er antallet af danskere, dermener, at miljøbeskyttelse er blandt de to vigtigste emner som samfundet står over for, steget fraknap 10 % til omkring 20 %. Den såkaldte finanskrise, der startede i efteråret 2008, har dog fåetdette tal til at falde igen i anden halvdel af 2008 (12 %), sandsynligvis fordi økonomiskebekymringer er blevet mere presserende. Til sammenligning mener i gennemsnit 5 % af borgerne iEU, at beskyttelse af miljøet er et af de to vigtigste problemer. Kun i Sverige og Finland ermiljøbekymringen på samme niveau som i Danmark. I slutningen af 1990’erne var danskerne delt ispørgsmålet om hvorvidt beslutningerne burde tages af den danske regering eller i EU. De senesteår viser imidlertid, at flertallet af de adspurgte (to tredjedele eller flere) mener, at miljøproblemerbør håndteres i fællesskab med det øvrige EU. Denne opfattelse deles af et bredt udsnit af borgernepå tværs af EU.Hvad er målet?Der findes ingen relevante politiske mål, men det almene behov for at øge den offentligebevidsthed nævnes i adskillige officielle publikationer (fxwww.1tonmindre.dk)Læs mereEurobarometer rapporter:http://ec.europa.eu/public_opinion/standard_en.htm
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
245
Question: 'What do you think are the two most important issues facingDenmark at the moment? (up to two answers where allowed)'3025201512121114211826
Percentage that responded'Protecting the environment'
502003 2003 2004 2004 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008(I)(II)(I)(II)(I)(II)(I)(II)(I)(II)(I)(II)Year
Figur 1Procentdel af danskere, der mener at miljøbeskyttelse er et af de to vigtigste problemer, somDanmark står over for i øjeblikket.Kilde:Eurobarometer (undersøgelse 59 til 70)(http://ec.europa.eu/public_opinion/standard_en.htm).For 'protecting the environment', do you think that decisions should bemade by the National (Danish) government, or made jointly within the EU?100%90%Percentage of respondants45535550501111122311
8
10
9
9
10
Don't know
80%70%60%50%40%59
56
68
82
68
54
46
44
48
49
30%20%10%0%39
no data available for 2005
Jointlywithin theEU
41
National(Danish)government
31
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008Year
Figur 2Danskernes holdning til om hvorvidt beslutninger om miljøbeskyttelse skal tages af den danskeregering eller igennem EU.
17
31
12
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
246
Kilde:Eurobarometer (undersøgelse 49 til 70)(http://ec.europa.eu/public_opinion/standard_en.htm).12BilledeBillede af folk der besvarer en spørgeskemaundersøgelse/interviewundersøgelse.
34
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
247
1
Tema
MiljøpolitikDPSIR: R+D
Undertema Danmarks miljøindsats i forhold til andre lande23456789101112131415161718192021222324252627282930313233Hvad er status?Hovedbudskaber••
Danmark er nr. 25 på en rangliste over 149 landes miljøindsats (EPI-indekset)Danmark er nr. 14 på en rangliste over 151 landes indsats for bæredygtig udvikling (SSI-indekset)
Hvad handler det om?Det internationale miljøindeks, EPI (”Environmental Performance Index”) sammenlignermiljøbeskyttelse og miljøindsats på tværs af 149 lande. Det er bygget op omkring to centralemiljømål:(1)(2)at mindske miljøbelastningens påvirkning af sundheden, ogat fremme økosystemernes levedygtighed og en sund forvaltning af naturressourcerne.
EPI-indekset beregnes ud fra 25 individuelle indikatorer, der er opdelt i seks hovedkategorier:miljø og sundhed, luftforurening, vandkvalitet, forvaltning af naturressourcer, biodiversitet ogklimaforandringer1. EPI kan antage en værdi på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er bedst.Et andet indeks, der kan bruges til at sammenligne landes miljøindsats er indekset for bæredygtigesamfund, SSI (”Sustainable Society Index”). SSI er opdelt i fem hovedkategorier som hver erbaseret på baggrund af 26 indikatorer. De fem kategorier er: personlig udvikling, et sundt miljø, etbalanceret samfund, bæredygtigt ressourceforbrug og indsats for en bæredygtig verden2. SSI kanantage en værdi fra 0 til 10, hvor 10 er bedste score.
I 2008 opnåede Danmark en score på EPI-miljøindekset på 84,0. Denne score gav en 25. plads ud af149 lande, en 17. plads blandt 30 OECD-lande samt en 15. plads blandt 26 EU-lande. Schweiz kompå 1. pladsen med en score på 95,5, efterfulgt af de tre nordiske lande: Sverige, Norge og Finland. I2005 blev et tilsvarende indeks beregnet af de samme forskere. Her kom Danmark på 26. pladsenud af 146 lande. Danmark er placeret et pænt stykke under gennemsnittet i to af de seks måltekategorier, nemlig for ”forvaltning af naturressourcer” (især i forhold til fiskeri) og for”biodiversitet” (med hensyn til naturbeskyttelse). Omvendt er Danmark placeret blandt de bedste ikategorien ”miljø og sundhed”.
Esty, D.C., Levy, M.A., Kim, C.H., Sherbinin, A. de, Srebotnjak, T., Mara, V. 2008: 2008Environmental Performance Index. New Haven: Yale Center for Environmental Law and Policy.2Van de Kerk, G., Manuel, A. 2008. A comprehensive index for a sustainable society: The SSI — the Sustainable SocietyIndex. Ecological Economics 66, 228-242.1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
248
1234567891011121314
Ifølge SSI-indekset er Danmarks indsats hen imod et bæredygtigt samfund steget en anelse mellem2006 og 2008. Danmarks SSI-score steg fra 6,17 til 6,29. Derved sprang Danmark fra en 24. plads i2006 til en plads som nr. 14 ud af 151 lande i 2008. Danmark fik en særlig høj score i indikatorenom ”uddannelse”, mens Danmark er placeret lavt i indikatorer som ”økologisk fodspor” og”udledning af drivhusgasser”.Hvad er målet?Der er ingen officielle mål for området.Læs mereEPI-indekset:http://epi.yale.edu/HomeSSI-indekset:http://www.sustainablesocietyindex.com
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
249
2008 Environmental Performance Index0Schweiz (1)Sverige (2)Norge (3)Finland (4)Costa Rica (5)Østrig (6)…Letland (8)Frankrig (10)Tyskland (13)Storbritannien (14)Slovenien (15)Lithauen (16)Slovakiet (17)Portugal (18)Estland (19)Ungarn (23)Italien (24)Danmark (25)Spanien (30)Luxembourg (31)Irland (34)Polen (42)Grækenland (44)Cypern (52)Holland (55)Bulgarien (56)Belgien (57)Tjekkiet (68)Rumænien (83)…Mauretanien (146)Sierra Leone (147)Angola (148)Niger (149)102030405060708090100
Tal i parentes viser placering ud af 149 lande
Figur 1Miljøindekset, EPI (”Environmental Performance Index”) for udvalgte lande i 2008. EPI viserlandenes indsats i forhold til at fremme et bæredygtigt miljø, baseret på en enhedsløs score på enskala fra 0 til 100, hvor 100 er bedst.
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
250
Environmental Performance Index (EPI)0Miljø og sundhed -------------------------------Adgang til sikre sanitære forhold
10
20
30
40
50
60
70
80
90
1001001001009510010092100
Adgang til rent drikkevandMiljøbetingede sygdommeKvalitet af indeluftenLuftforurening med partiklerOzon i udeluftenLuftforurening (effekter på naturen) -------------------------------Udledning af SO2
Effekt af ozon på økosystemerVandforurening (effekter på naturen) -----
Kvalitet i vandmiljøetVandmangelBiodiversitet og natur ---------------------------------Ændring i skovdække
6997100101Data mangler316210002310010082946984
Andel naturarealNaturbeskyttelseSærligt beskyttet naturForvaltning af naturressourcer ---------------------------------Beskyttelse af havområder
DanmarkEUVerden
Fiskeri med trawlHavmiljø (marint trofisk indeks)Vandforbrug til landbrugAreal med intensivt landbrugLandbrugsstøtteAfbrænding af landPestcidreguleringKlimaforandringer ----------------------------------Udledning af CO2 pr. indb.
Industriens CO2-intensitetEl-produktionens CO2-intensitet-------------------------------
TOTAL
Figur 2Danmarks score i de forskellige kategorier i EPI sammenlignet med gennemsnitsværdier i EU ogfor hele verden.Kilde:2008 Environmental Performance Index.http://sedac.ciesin.columbia.edu/es/epi/
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
251
Indeks for bæredygtigt samfund (SSI)0Pe rs onlig udvik ling --------------Sundt livTilstrækkeligt madTilstrækkeligt vandSikker sanitetUddannelsesmulighederLigestilling mellem kønneneSundt m iljø ------------------------LuftkvalitetKvalitet af overf ladevandLandkvalitetV e lafbalance re t s am fund --------------Samf undsmæssige styresystemerBeskæf tigelseBef olkningsvækstIndkomstf ordelingOf f entlig gældRe s s ource forbrug -----------------A ff aldsgenanvendelseBrug af f ornyelige vandressourcerForbrug af f ornyelig energiBære dygtig ve rde n --------------SkovområderBevaring af biodiversitetUdledning af drivhusgasserØkologisk f odaf trykInternationalt samarbejde----------------------------------TOTA L0106,30,31,67,2477,97,67,49,45,66,8108,71234567898,51010101010
Danmark6,5
Europa7,8
Verden
Figur 3:Indeks for bæredygtigt samfund (SSI).Scoren går fra 0 til 10: 0 indikerer ”ingen bæredygtighed”; 10 indikerer ”fuld bæredygtighed”Kilde: Kerk & Manuel 2008
1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
252
Figur 4EPI-indekset viser landenes indsats i forhold til at fremme et bæredygtigt miljø.Kildehttp://sedac.ciesin.columbia.edu/wdc/map_gallery.jsp?show=sustainability
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
253
1
Tema
Miljøpolitik
Undertema Miljø- og udviklingsbistand23456789101112131415161718192021222324252627282930313233
DPSIR: R
Hovedbudskaber•Danmarks udviklingsbistand udgjorde 14,5 mia. kr. i 2008, heraf 0,7 mia. til miljøprojekter••Som et af kun fem lande opfylder Danmark FNs mål for udviklingsbistandDanmarks udviklingsbistand er faldet fra 1,06 % af BNI i 2000 til 0,82 % af BNI i 2008
Hvad handler det om?Den danske bistand til udviklingslande har fattigdomsbekæmpelse som overordnet målsætning,og skal samtidig bidrage til at nå FNs 2015-mål for en global bæredygtig udvikling. Da de fattigstelande er de mest udsatte over for klimaforandringer, selvom de bærer det mindste ansvar for demenneskeskabte udledninger af drivhusgasser, og da bæredygtig udvikling er en forudsætning forglobal stabilitet og udvikling samtænkes udvikling og miljø og klima i det danskeudviklingsarbejde. Den danske udviklingsbistand koordineres af Danida underUdenrigsministeriet.Hvad er status?Danmarks officielle udviklingsbistand beløb sig i 2008 til 0,82 % af bruttonationalindkomsten(BNI), hvilket svarer til 14,5 mia. kr.1Dermed opfylder Danmark som et af kun fem lande FNsinternationale mål om at yde mindst 0,7 % af BNI i udviklingsbistand. De andre lande er Norge,Sverige, Luxembourg og Holland. Den danske udviklingsbistand er faldet fra 1,06 % af BNI i 2000,som var det højeste niveau, til 0,82 % i 2008. Den danske bistand til miljøprojekter iudviklingslande udgjorde 0,04 % af BNI i 2007, svarende til 0,7 mia. kr. Hertil kommerklimarelaterede initiativer m.v. Danmark har miljøsektorprogrammer og bilaterale miljøindsatser i17 lande samt et regionalt miljøprogram i Mellemamerika. I 2008 påbegyndtes nye klimainitiativeri Kina, Vietnam og Kenya.Hvad er målet?Det er regeringens mål, at Danmarks udviklingsbistand gradvist øges i antal kroner, svarende til atden udgør 0,82 % af Danmarks BNI2. I erkendelse af, at bæredygtig udvikling er en forudsætningfor varig fattigdomsbekæmpelse, har Danmark som mål at fremme bæredygtig udvikling ogafhjælpe belastningen af miljøet på globalt, nationalt og lokalt plan i udviklingslandene og atstyrke landenes muligheder for selv at løfte hovedansvaret på længere sigt.Danida 2009: Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2008.http://www.netpublikationer.dk/um/9332/pdf/danidas_aarsberetning_2008.pdf2Regeringen 2008: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter, Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2009-2013.1
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
254
1234
Læs mereDanida:www.danida.dk
Udviklingsbistand i alt i % af BNI1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
0720
98
00
99
01
93
92
94
95
96
97
02
03
04
05
06
20
19
19
20
19
19
19
Figur 1 (skal tjekkes)Dansk udviklingsbistand mellem 1998 og 2008, udtrykt som procent af bruttonationalindkomsten(BNI).Kilde:Figur 2 (skal tilføjes)Støtte til miljøprojekter i udviklingslande ydet af den danske regering fra 1998 til 2008, udtryktsom procent af bruttonationalindkomsten (BNI).Kilde:56BilledeUdviklingsprojekt/Danida78
19
19
20
19
20
20
20
20
20
08
UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST
255
