MPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 723: Udkast til den danske miljøtilstandsrapport (Natur og Miljø 2009), fra Danmarks Miljøundersøgelser

IndholdsfortegnelseIndledning ...................................................................................................................................................... 4Natur og Miljø 2009.................................................................................................................................... 4Data og viden bag rapporten .................................................................................................................... 5Rapportens emner ...................................................................................................................................... 5Kapitel 1 – Vor tids globale miljøudfordringer....................................................................................... 71.1 Indledning ............................................................................................................................................. 71.2 Hvad er de store miljøproblemer i vor tid? ...................................................................................... 91.3 Hvad driver globale miljøforandringer?......................................................................................... 151.4 Hvordan kan vi se ud i fremtiden? .................................................................................................. 181.5 Hvordan kan vi modvirke de globale miljøforandringer? ........................................................... 20Kapitel 2 – Danmarks miljø under klimaforandringer ........................................................................ 232.1 Indledning ........................................................................................................................................... 232.2 Hvad betyder de globale klimaforandringer?................................................................................ 252.3 Hvad er situationen i Danmark? ...................................................................................................... 262.4 Hvad betyder klimaforandringer for natur og miljø? ................................................................... 312.5 Hvad betyder klimaforandringer for økonomien? ........................................................................ 342.6 Hvordan tilpasser vi os et nyt klima?.............................................................................................. 362.7 Hvad er vejen frem for klimaindsatsen? ......................................................................................... 37Kapitel 3 - Natur og biodiversitet i fokus ............................................................................................... 393.1 Indledning ........................................................................................................................................... 393.2 Hvad er de globale udfordringer?.................................................................................................... 403.3 Hvad er situationen i Danmark? ...................................................................................................... 43UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST2

3.4 Hvordan går det med den terrestriske natur?................................................................................ 473.5 Hvordan går det med vandmiljøet?................................................................................................. 523.6 Hvordan beskytter vi natur og biodiversitet? ................................................................................ 57Kapitel 4 - Miljøet og menneskets sundhed........................................................................................... 594.1 Indledning ........................................................................................................................................... 594.2 Hvad betyder miljøet for sundheden – globalt og i Danmark? ................................................... 604.3 Hvad betyder luftforurening for sundheden?................................................................................ 624.4 Hvad betyder kemiske stoffer for sundheden? .............................................................................. 664.5 Hvad betyder naturen for sundheden? ........................................................................................... 714.6 Hvordan beskytter vi menneskets sundhed? ................................................................................. 72Kapitel 5 - Et samfund i bæredygtig udvikling? ................................................................................... 755.1 Indledning ........................................................................................................................................... 755.2 Hvilke mål er der for bæredygtig udvikling?................................................................................. 765.3 Hvor bæredygtigt er Danmark i forhold til andre lande? ............................................................ 785.4 Hvad er situationen i Danmark? ...................................................................................................... 835.5 Hvordan fremmer Danmark en bæredygtig udvikling? .............................................................. 85Referencer ..................................................................................................................................................... 91

IndledningNatur og Miljø 2009Danmark udgiver hvert fjerde år en miljøtilstandsrapport, der giver en samlet vurdering afnaturens og miljøets tilstand. 2009-udgaven er den femte i rækken. I ”Natur og Miljø 2009” er derlagt vægt på at give et overblik over den nuværende tilstand, beskrive udviklingstendenserne,forklare årsagerne til udviklingen og vurdere effekten af miljøinitiativer. Dette bidrager til at skabeklarhed og overblik for politikere, interesseorganisationer og interesserede borgere og er en vigtigdel af det faglige grundlag for natur- og miljøpolitikken i Danmark.Siden 2000 har udgivelsen af miljøtilstandsrapporten været lovfæstet som et led i den dansketilslutning til Århus-konventionen. Bestemmelsen har Danmark implementeret i Planloven, hvorder står, at Miljøministeren hvert fjerde år udgiver en eller flere rapporter, der redegør formiljøtilstanden i Danmark samt for natur- og miljøpolitikken. Med henvisning til Planloven harMiljøministeriet bedt Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet om atudarbejde og udgive miljøtilstandsrapporten 2009.Denne udgave af Natur og Miljø er på væsentlige områder en fornyelse i forhold til tidligererapporter. For første gang inddrages brugen af internettet fuldt ud. Samtidig har rapporten en nystruktur. Den består af to dele: Nærværende rapport (del A) består af en integreret miljøanalysemed titlen ”Danmarks miljø under globale udfordringer”, mens den anden del (del B) består af enomfattende miljøtilstandsrapportering, hvor faktuel information er opdelt efter en række temaer.Denne faktadel er særligt velegnet til brug på internettet.Til Natur og Miljø 2009 er der oprettet en hjemmeside på adressenwww.xxx.dk.Hjemmesiden eropbygget tematisk svarende til del B med en forbedret informationssøgning og mulighed forinteraktiv grafvisning og adgang til data m.v. Endvidere kan de to delrapporter (del A og B)hentes som pdf-filer.Med Natur og Miljø 2009 er det femte gang den danske miljøtilstandsrapport udkommer. Førstegang var i 1993. Natur og Miljø 2009 har været i høring i to omgange, først i form af en synopsis ogsiden som et udkast til den samlede rapport. Høringerne har bidraget med værdifuldekommentarer, som i vidt omfang er indarbejdet i rapporten. Høringssvarene kan ses påwww.dmu.dk/samfund.I international sammenhæng, og især i forhold til EU, fungerer DMU som referencecenter forrapportering af miljøets tilstand. De informationer og sammenstillinger, som præsenteres irapporten, indgår derfor også som en del af det informationsgrundlag Det EuropæiskeMiljøagentur (EEA) benytter. Den næste europæiske miljøtilstandsrapport (”State and Outlook2010”) ventes at udkomme i 2010.

Data og viden bag rapportenRapportens oplysninger er baseret på mange års forskning og overvågning, og på kontrolleredestatistiske data. Rapporten er udarbejdet frem til august 2009. Rapportens videns- og datagrundlager derfor data og rapporter, der fandtes pr. xx. august 2009. Da miljødata i vidt omfangtilvejebringes ved prøvetagning i naturen og efterfølgende bearbejdning af data, er det ofte ikkemuligt at rapportere helt nye tal. Det betyder, at de seneste data i rapporten som hovedregel er fra2007, men at der også er enkelte oplysninger fra 2008.Rapportens udgangspunkt er miljø og natur. Det sociale miljø og arbejdsmiljøet er kun i begrænsetomgang omfattet af rapporten. Geografisk omfatter rapporten Danmark, mens de øvrige dele afRigsfællesskabet, Færøerne og Grønland, ikke er med. Ved sammenligninger med andre lande erdet især de øvrige EU-lande, der er blevet inddraget.Rapporten har gennemgået en faglig kvalitetssikring i form af en fortløbende review-proces.Eksperter og institutioner, der har bidraget med review af rapportens dele, fremgår af side xx.

Rapportens emnerDel A af Natur og Miljø 2009 består af en tværgående og overordnet analyse af naturens ogmiljøets tilstand i Danmark set i en global sammenhæng. Analysen opsummerer de miljømæssigeudfordringer, som Danmark står over for, og forholder sig til de politiske målsætninger påområdet. Udviklingen i Danmarks miljø skal i højere og højere grad sættes i forhold til udviklingenpå europæisk og global plan, og det søges afspejlet i analysen. Det gælder fx emner somklimaforandringer, global handel og grænseoverskridende forurening. Miljøpolitiskemålsætninger sættes i en international ramme, især i forhold til EU-direktiver og internationalekonventioner. Endelig viser rapporten hvordan, Danmark klarer sig i forhold til andre lande.Rapportens mål er at beskrive vekselvirkningen mellem samfund og miljø, idetsamfundsaktiviteter og miljøpåvirkninger er tæt knyttede. Rapporten beskriver samspillet mellemmiljøtilstanden, de menneskeskabte påvirkninger, samt de bagvedliggende direkte og indirektedrivkræfter.Del B af Natur og Miljø 2009 består af indikatorbaseret information om naturens og miljøetstilstand og er opdelt efter ti overordnede temaer: Jord, luft, vand, hav, klima og energi, natur ogbiodiversitet, naturressourcer, miljø og sundhed, forbrug, samt miljøpolitik. Hvert tema indledesmed en oversigt, som kort beskriver emnet og indeholder en samlet vurdering af udviklingen påområdet. Til hvert tema er der 6-8 undertemaer, der hver består af en kort tekst, der forklareremnet, giver en vurdering af status og udvikling og beskriver de politiske målsætninger. Enkelteaf undertemaerne vil have form af eksempelstudier (”case studies”). Det gælder i de tilfælde hvorvæsentlige miljøproblemstillinger ikke egner sig til at blive præsenteret i indikatorform. Det kanvære en beskrivelse af specifikke problemstillinger (fx Østersøens miljø) eller nye

Kapitel 1 – Vor tids globale miljøudfordringer1.1 IndledningMiljøproblemernes karakter har ændret sig gennem tiden. I anden halvdel af det forrigeårhundrede handlede miljødebatten i Danmark og det øvrige Europa især om lokal forurening ogvar ofte relateret til produktionens ”bivirkninger” – såsom utilstrækkelig rensning af spildevandfra industri og boliger, syreregn som følge af manglende filtre på fabrikkernes skorstene eller storeudslip af kemikalier. Politiske tiltag rettet mod disse og lignende problemstillinger har væretforholdsvis effektive i Europa, og problemerne er følgelig aftaget. Dermed ikke sagt, at lokaleforureningsproblemer ikke længere eksisterer – især i mange af verdens storbyer udgør de stadigen stor trussel mod miljøet og mod menneskers velbefindende, fx i form af luftforurening ogforurenet drikkevand.Men i mellemtiden er nye miljøproblemer af hidtil ukendt omfang og karakter blevet tydelige.Disse nye typer af problemer har i stigende grad en global natur og har i de senere år sat sig tungtpå såvel den videnskabelige som den offentlige debat. De er ofte knyttet til diffus forurening udenen synlig kilde og ses bl.a. som resultatet af moderne forbrugsmønstre (se fx UNEP 2007). Sådanne”globale miljøproblemer” rummer to principielt forskellige typer af udfordringer:1) Problemer, der manifesterer sig på et globalt niveau, selv om deres kilder kan være lokale. Ettypisk eksempel er klimaforandringer, der er en global følge af menneskeskabtedrivhusgasudledninger fra kilder overalt i verden.2) Problemer, der primært forekommer lokalt men har en årsagssammenhæng, der kan genfindespå tværs af kloden; hvilketde factogør dem til globale problemer. Et typisk eksempel ervandmangel, der er et problem mange steder i verden som følge af indvinding på et ikke-bæredygtigt niveau.De indbyrdes sammenhænge mellem forskellige miljøproblemer og det komplekse samspilmellem økosystemernes funktioner vinder også mere og mere opmærksomhed. Vi står over for enrække dilemmaer i forhold til både at skulle opnå energiforsyningssikkerhed, fødevaresikkerhedog vandforsyningssikkerhed for en voksende global befolkning. Forskellige indsatser konkurrerermed hinanden om de samme naturressourcer. Dette dilemma kan bl.a. illustreres ved den aktuellediskussion om bioenergi, hvor man anvender landbrugsafgrøder, fx majs eller raps, til at fremstillebrændstof til bl.a. transportsektoren. Bioenergiens positive bidrag til at reducere udledningen afdrivhusgasser er anerkendt – men der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvilket pres dyrkningen afenergiafgrøder vil lægge på allerede udsatte landbrugssystemer, og hvilken negativ effektbioenergi kan have på fødevareforsyningen i udsatte regioner rundt om på kloden, når markernebruges til at dyrke energiafgrøder i stedet for fødevarer (TEEB 2008).Hertil kommer, at miljøproblemer i stigende grad anses som uløseligt knyttet til andresamfundsmæssige udfordringer. FNs Årtusindemål (eller 2015 målene; se Tabel 1.1) sætter såledesUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST7

1.2 Hvad er de store miljøproblemer i vor tid?En række miljøproblemer har i varierende grad udfoldet sig som globale fænomener. Det gældermiljøproblemer som klimaforandringer, udpining af jord, fældning af skov, tabet af biodiversitetog levesteder for vilde dyr og øget pres på vandressourcer. Hvert af disse problemer har sine egnespecifikke drivkræfter, årsagssammenhænge og udviklingsforløb. Men samtidig er det tydeligt, atingen af disse problemer kan tackles tilstrækkeligt ved en isoleret indsats, da de hver især erafhængige af en række samfundsøkonomiske faktorer og ofte er indbyrdes forbundne. For atkunne håndtere de globale miljøproblemer effektivt, må vi derfor sætte ind over for dem såvelhver for sig som i sammenhæng med den bredere samfunds- og miljømæssige udvikling.Klimaforandringerne og den globale opvarmning er et væsentligt eksempel på et globaltmiljøproblem. I de forgange tiår har en stigende bekymring for et klima i forandring bragt globalopvarmning frem til en plads i de flestes bevidsthed og i det politiske søgelys. Mens der i1990’erne var betragtelig usikkerhed om årsagssammenhængene og kilderne tilklimaforandringerne, er der nu opnået en større sikkerhed i det internationale videnskabeligesamfund. FNs Klimapanel angiver i deres seneste rapport, at det er”meget sandsynligt”,atklimasystemernes generelle opvarmning skyldes menneskeskabte bidrag fra udledning afdrivhusgasser som CO2(IPCC 2007). CO2kommer især fra afbrændingen af fossile brændsler somkul, olie og gas. Temperaturudviklingen på Jorden følger i store træk stigningen i atmosfærensUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST9

67891011121314Figur 1.1:Udviklingen i den atmosfæriske koncentration af drivhusgassen CO2fra 1958 til 2008(øverst) og den globale årsmiddeltemperatur fra 1850 til 2008 (nederst). Kilde: NOAA 2009 og DMI2009a (se Kapitel 2.3 for udviklingen i Danmark).At menneskeskabte udledninger af drivhusgasser bidrager til klimaforandringer er der såledesbred videnskabelig enighed om i dag. Der er dog stadig nogen usikkerhed om udstrækningen oghastigheden af den globale opvarmning. Det skyldes især den indbyggede usikkerhed ifremskrivningen af den samfundsøkonomiske udvikling, som har betydning for de udledninger,man kan forvente (IPCC 2000; 2007). Og det besværes yderligere af såkaldte feedback-mekanismerUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST10

(selvforstærkende tilbagekoblinger) og kompleksitet i de regionale og globale klimasystemer. Fxhar nylige observationer af et hastigt smeltende isdække i det Arktiske Ocean langt oversteget devidenskabelige fremskrivninger af nedsmeltningen, hvilket har ført til en formodning om, at detarktiske hav vil blive isfrit tidligere end hidtil antaget (EEA 2007d). Den globale opvarmning vilføre til en ændret opfattelse af klimaets funktion, og den vil ligeledes forværre eller komplicereeksisterende miljøproblemer og samfundsproblemstillinger. De fleste miljøproblemer viluundgåeligt blive påvirket af ændrede klimatiske forhold på den ene eller anden måde. I Kapitel 2i denne rapport uddybes årsager, hidtidige og formodede konsekvenser og tilpasningstiltag iforhold til ændrede klimatiske forhold i Danmark.Et andet eksempel på et væsentligt globalt miljøproblem, som ikke kan løses isoleret set, er tabet afbiodiversitet, også kaldet den biologiske mangfoldighed. Biodiversitet er mængden af ogvariationen blandt levende organismer og er en af forudsætningerne for mange økosystemersfunktion og levedygtighed, fx i en regnskov eller et vådområde (TEEB 2008). Vi er afhængige afnaturens evne til at levere frisk luft og vand, mad og andre ressourcer, at regulere klima,oversvømmelser og sygdomme, og ikke mindst at levere ikke-materielle goder i form afoplevelser. Sunde økosystemer med en høj biodiversitet kan levere disse livsnødvendige tjenestertil samfundet (Millennium Ecosystem Assessment 2005). Kort sagt er biodiversitet baggrunden formenneskehedens eksistens og det moderne livs udfoldelse – både direkte og indirekte.Nyere undersøgelser viser, at mennesket i dets stigende forbrug af naturressourcer hastigt er vedat dræne planetens biologiske kapacitet. Det såkaldte Living Planet Index (indekset for denlevende planet), der følger udviklingen i bestandsstørrelsen af udvalgte dyrearter, indikerer et faldi den globale biodiversitet på 30 % siden 1970 (se Figur 1.2). Undersøgelser i EU viser, at 40-60 % afudvalgte artsgrupper i EUs medlemslande har en ugunstig bevaringsstatus (Figur 1.3). Ligeledesunderstreger den internationale ”Millenium-vurdering af økosystemer”, at mere end halvdelen afde økosystem-tjenester, der understøtter livet på Jorden, er ved at blive udpint eller anvendes påen måde, der ikke er bæredygtig (Millennium Ecosystem Assessment 2005; se også Kapitel 3.2).For at modvirke denne negative udvikling satte FN med Årtusindeerklæringen et mål om atreducere tabet af biodiversitet (Årtusindemål 7; se Tabel 1.1), mens EU har vedtaget det ambitiøsemål helt at stoppe nedgangen i biodiversitet inden 2010 (Kommissionen 2001). En gruppeeuropæiske biodiversitetseksperter, som er nedsat af Kommissionen i det såkaldte SEBI2010-program, har imidlertid for nylig vurderet, at dette 2010-mål ikke synes opnåeligt uden at enrække af yderligere politiske tiltag iværksættes (Kommissionen 2008).

med andre drivkræfter i samfundet, der gør udviklingen bekymrende på et globalt niveau. Mangeudviklingstræk kan således umiddelbart kobles til det globale forbrug af naturressourcer –herunder brugen af jord, vand og energi – der igen er et resultat af forbrugsmønstre og denøkonomiske udvikling. Hertil kommer, at andre globale miljøproblemer såsom klimaforandringer,vandmangel og udpining af jord ofte er med til at lægge et forstærket pres på biodiversiteten.Kapitel 3 i denne rapport er en nøjere undersøgelse af belastningen af naturen og tilstanden forbiodiversitet og økosystemer i Danmark.Et tredje centralt eksempel på et globalt miljøproblem er den betydning, som miljømæssigefaktorer og forurening har for menneskers sundhed. Kommissionen påpeger, at tilstanden i miljøetlangt fra er tilfredsstillende set fra et sundhedsperspektiv – også selvom der er gjort storefremskridt inden for luft-, vand- og jordkvalitet (Kommissionen 2004a; EEA 2007b). Der er i dagtilstrækkelig viden til at fastslå, at miljøfaktorer som partikelforurening, støj, radon og noglekemikalier hvert år forringer helbredet hos millioner af mennesker i Europa. Til eksempel vurderesluftforurening fra trafik og industri m.v. at forkorte den gennemsnitlige forventede levetid iVesteuropa med næsten et år, ligesom den påvirker børns udvikling negativt (Figur 1.4; Amann2005; EEA 2007b).For andre forureningstyper er forholdet mellem årsag og virkning sværere at påvise. Der synesdog at være en klar sammenhæng mellem menneskers sundhed og påvirkninger fra indeklimaet;både som følge af afgasning af kemiske stoffer fra forbrugerprodukter og bygningsmaterialer, og iform af fremvækst af skimmelsvampe m.v. i forbindelse med fugtproblemer. Det er isærforureningens effekt på forekomsten af luftvejssygdomme som astma og luftvejsallergier, hjerte-kar-sygdomme, kræft, forplantningsevnen (specielt hos mænd), påvirkninger af hjernen ogkontaktallergier, der giver årsag til bekymring (EEA 2007b).

3456789101112131415161718Figur 1.5:Produktionen af sundhedsskadelige kemikalier i EU. Kilde: EEA 2007b.Produktionen af sundhedsskadelige kemikalier er steget i EU siden den første opgørelse i 1995 (seFigur 1.5). Samtidig mangler vi basal viden om de langsigtede sundhedseffekter af en lang rækkekemiske stoffer. Der er derfor rejst bekymring over de skadelige virkninger, der kan være vedudsættelse for lave men konstante kemikaliedoser (fx EEA 1998), samt for effekten af at blive udsatfor flere miljøfaktorer på samme tid (såkaldte kombinationseffekter). Blandt andet derfor er detbekymrende, at miljøskadelige stoffer som nogle pesticider, hormonforstyrrende stoffer, dioxinerog PCB bliver i miljøet og ophober sig over tid.Globaliseringen har ført til, at en række miljømæssige byrder er flyttet uden for Europa. Det er endirekte følge af, at en stor del af den globale vareproduktion nu foregår i udviklingslande medvoksende økonomier som fx Kina og Indien (Normander m.fl. 2005). Men miljøbyrderne vendertilbage til Europa i form af grænseoverskridende forurening og import af sundheds- ogmiljøskadelige produkter. Det er disse komplekse sammenhænge, der flytter spørgsmålet omsammenhængen mellem miljø og sundhed fra et lokalt og nationalt til et globalt perspektiv.Samspillet mellem menneskers sundhed og miljøbelastning, herunder udviklingstendenser iUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST14

1.3 Hvad driver globale miljøforandringer?De nuværende miljøproblemer er resultatet af et væld af drivkræfter og udviklingstendenser isamfundet. De fleste miljøproblemer kommer af den samfundsmæssige udvikling, der er sket desidste hundrede år. De er derfor dybt forankrede i den måde, hvorpå moderne samfund og deresøkonomier virker. Miljøforandringer er således både direkte og indirekte knyttede til bredesamfundsforandringer som befolkningstilvækst, ændrede befolkningsmønstre, folkevandring,økonomisk udvikling, forbrugsmønstre (herunder forbruget af energi, transport og mad),landbrug, arealanvendelse og udnyttelsen af naturressourcer. Disse og andre emner optræder i ensammenhæng præget af geopolitik, internationalt samarbejde, globalisering, handel og teknologiskudvikling (EEA 2007d).Fx spiller befolkningsmønstre en rolle i miljøforandringer, for så vidt de er styrende for forbrugetog dermed bestemmer efterspørgslen på ressourcer, varer og tjenester fra miljøet. Den globalebefolkning vokser stadig, og det forventes, at den nuværende befolkning på 6,7 mia. vil værevokset til 9,2 mia. i 2050 (FN 2008). Men det er ikke kun antallet af mennesker, der bestemmer denmængde ressourcer, vi forbruger. Den måde, vi lever på, spiller også en stor rolle. Historisk set harøkonomisk vækst og miljøpåvirkning været koblet sammen, men ændret adfærd og meremiljøeffektiv teknologi kan modvirke, at vækst i befolkning og økonomi fører til forstærkedemiljøproblemer. Afkoblingen af den økonomiske vækst fra miljøbelastningen er dog fortsat en storudfordring for de industrialiserede samfund (se fx EEA 2005).En stigende efterspørgsel på ressourcer er således den centrale drivkraft i de fleste landesøkonomier, og opretholdelsen af en moderne levestandard er ofte ensbetydende med en belastningaf miljøet. Befolkningens efterspørgsel efter varer og ydelser påvirker bl.a. hvilket slags landbrug,der skal levere vores mad og fibre, og hvilket slags energisystem, der skal holde hjulene i gang.Det er muligt at foretage ændringer i samfundet, der reducerer presset på miljøet. I de senere år erfx udbredelsen af økologisk landbrug og vedvarende energi øget betragteligt i både Danmark ogresten af Europa (EEA 2007d). Ikke desto mindre er eksempelvis miljøbelastningen franæringsstoffer og pesticider fra intensivt landbrug stadig stor og udgør et problem for miljøet. Enstor del af danske søer og vandløb er således i risikogruppen for ikke at opfylde målet om ”godøkologisk tilstand” i EUs Vandrammedirektiv (se Kapitel 3.5). Energiforbruget ogtransportefterspørgslen lægger også pres på miljøet. Særligt i form af udledningen af dedrivhusgasser, der fører til de globale klimaforandringer. Transporten har været i konstant vækst ide forgangne år, både i Danmark og globalt, og er en af de største og hurtigst voksende kilder tilmange landes udledning af drivhusgasser (IPCC 2007).Hver af de ovennævnte drivkræfter – og andre – fører til et stort træk på naturressourcerne,økosystemerne og klimaet. Men det er kombinationen af negative tendenser på tværs af sektorerog landegrænser, der gør indsatsen for at begrænse miljøbelastningen kompliceret. DetUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST15

”økologiske fodspor” er en indikator, der forsøger at sætte tal på den samlede miljøbelastning. Etlands økologiske fodspor angiver det samlede globale areal (målt i hektarer), der er nødvendigt forat dække befolkningens forbrug af en lang række ressourcer, herunder fødevarer, fibre, træ ogbrændstoffer. I 2005 var det økologiske fodspor for hele kloden beregnet til 2,2 globale hektarer pr.person, hvilket er tre gange større end i 1960’erne (se Figur 1.6 og 1.7; Ewing m.fl. 2008). I detmeste af Europa, og ikke mindst i Danmark, er det økologiske fodspor et godt stykke overregionens ”biologiske råderum”, dvs. forbruget af ressourcer overstiger naturens kapacitet. Detøkologiske fodspor i Danmark er således på 8,0 globale hektarer pr. person, hvilket overstigerDanmarks biologiske råderum på 5,7 globale hektarer pr. person. Danmarks økologiske fodspor erdet fjerdehøjeste i verden – efter USA, De Forende Arabiske Emirater og Kuwait (Ewing m.fl.2008).

34567891011121314Figur 1.7:Det øverste kort viser verdens landes økologiske fodspor (hvor størrelsen af hvert landangiver størrelsen af landets økologiske fodspor). Det nederste kort viser verdens landesbiologiske råderum (hvor størrelsen af hvert land angiver hvor meget af det globale biologiskeråderum, der findes dér). Kilde: Worldmapper 2009, baseret på data fra Ewing m.fl. 2008.De komplekse globale miljøproblemer, der er belyst her, har det til fælles, at de påvirker hinandendirekte og indirekte. For eksempel vil ændrede klimatiske forhold lægge yderligere pres pånaturen og kan øge tabet af biodiversitet. Hårdt belastede økosystemer kan have en mindsket evnetil at modstå oversvømmelser eller til at levere rent vand. Tabel 1.2 giver en række eksempler påkendte sammenhænge mellem de beskrevne miljøproblemer. Det understreger behovet for attackle miljøproblemer i en helhed frem for blot indsatser, der er målrettet mod at afbøde ogtilpasse sig den enkelte udfordring.Tabel 1.2:Sammenhænge mellem forskellige miljøproblemer (frit efter EEA 2005)påvirker►▼HvordanDrivhusgasudledningerog klimaforandringerDrivhusgasudledningerog klimaforandringerTab af natur ogbiodiversitetLuftkvalitetVandkvalitet

1.4 Hvordan kan vi se ud i fremtiden?Det er naturligvis usikkert, hvordan de globale miljøproblemer vil udvikle sig i fremtiden. I storetræk afhænger udviklingen af de fremtidige tendenser i de ovenfor beskrevne drivkræfter – ogmange andre, der ikke er berørt dybere her. Det afhænger af samspillet mellem de enkeltedrivkræfter, miljøforandringerne og de brede samfundsmæssige forandringer. Og så afhænger detaf, hvordan – og om – vi vælger at reagere på de problemer, der tegner sig for os. Det kan ogsåvære, at begivenheder, opdagelser eller udviklingstendenser, som vi end ikke kan forestille os idag, kan ende med at skabe store forandringer. Det betyder ikke, at vi ikke er i stand til atforberede os på fremtiden, men det kalder på forsigtighed, når fremskrivninger tolkes – og detkræver, at vi forbereder os på mange forskellige mulige fremtider på en pålidelig måde.På kort sigt – dvs. når vi blot ser få år frem – kan de nyeste modelleringsmetoder give osnogenlunde troværdige billeder af, hvordan miljøproblemerne vil udfolde sig. Sådanne metoderbelyser fx, at vi kan forvente, at energiforbruget vil fortsætte med at stige på globalt niveau –måske med stigende udledning af drivhusgasser til følge (IEA 2008). Modelberegninger peger ogsåpå en stigende efterspørgsel på fødevarer og kunstgødning såvel i det vestlige Europa som påresten af kloden (FAO 2003; EEA 2005). Omfanget af den øgede miljøbelastning fra en sådanudvikling afhænger dog af, hvilken landbrugspraksis, der anvendes (EEA 2005).Hvad angår fremtiden på lang sigt – dvs. når vi ser ti, tyve eller halvtreds år frem – kan vi støtte ostil en række scenarier, der er blevet analyseret i nyere rapporter om miljøforandringer. Descenarier, der præsenteres i den slags vurderinger, tager ofte udgangspunkt i, om verdensøkonomier er på vej til at blive mere eller mindre globaliserede (IPCC 2000; 2007), om voresfremtidige beslutninger styres af økonomiske, sikkerhedsmæssige eller bæredygtigheds hensyn(UNEP 2007), eller om vi som samfund reagerer proaktivt eller reaktivt på de miljøproblemer, deropstår (Millennium Ecosystem Assessment 2006).For de fleste af de globale miljøproblemer, vi oplever i dag, ser den fremtidige udvikling megetforskellig ud afhængig af hvilket scenarie, der vælges, men for andre miljøproblemer synesudviklingen at ville forekomme uanset hvilket scenarie, der antages. Det sidste gælder især forklimaforandringerne, da en stor del af klimaforandringerne forventes at ske i de første årtier i detteUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST18

århundrede som et resultat af den forurening, der allerede er sket igennem de forrige årtier (da derer en vis inerti i klimasystemerne) – også selvom omfanget af klimaforandringerne er usikkert ogmed sikkerhed vil afhænge af vores evne til at modvirke dem.I analyser af den fremtidige udvikling for verdens økosystemer gælder det generelt, at naturenstilstand vil være bedst i scenarier, der bygger på en forudsætning om et stærkt globalt samarbejde,og hvor markedet ikke stilles frit (UNEP 2007; Millenium Ecosystem Assessment 2006). FNforudser fx, at tabet af arter frem mod 2050 vil være størst i scenariet ”Markedet først” og mindst iscenariet ”Bæredygtighed først” (UNEP 2007). Tilsvarende forudses det, at indholdet af CO2iatmosfæren vil stige til hhv. 560 ppm og 475 ppm i de samme to scenarier (Figur 1.8). FNkonkluderer derfor, at hvis man støtter sig til markedskræfterne alene vil centrale miljømål ikkekunne nås. Der skal fokuseres på at udvikle og integrere politikker på tværs af sektorer ogområder for at opnå en fremtidig bæredygtig udvikling (UNEP 2007).

Figur 1.8:Den fremtidige udvikling i verdens udledning af drivhusgasser (tons CO2pr. indbygger)i fire forskellige scenarier. Nederst atmosfærens koncentration af CO2i ppm under de samme firescenarier. Kilde: UNEP 2007De fire scenarier:”Markedet først”: Den private sektor med støtte fra regeringer søger maksimal økonomisk vækst som den bedste vej tilat forbedre miljøet og menneskets trivsel.”Politik først”: Regeringer iværksætter politikker for at forbedre miljøet og menneskets trivsel, samtidig med enforudsætning om økonomisk udvikling.”Tryghed først”: Regeringer og den private sektor søger at forbedre eller som minimum fastholde trivsel og velfærd forhovedsagligt de mest velstillede i samfundet. Også kaldet ”Mig først”-scenariet.”Bæredygtighed først”: Regeringer, civilsamfundet og den private sektor samarbejder om at forbedre miljøet ogmenneskets trivsel med stærk fokus på lighed.

1.5 Hvordan kan vi modvirke de globale miljøforandringer?Overordnet set er vi nødt til at handle inden for tre felter, hvis vi vil modvirkemiljøforandringerne. Først må vi bestræbe os på at reducere eller forhindre enhver negativ effektpå miljøet. Dernæst må vi nødvendigvis tilpasse os de effekter, vi ikke kan forhindre - selv med enkoordineret indsats. Det vil være en svær balancegang, der sandsynligvis vil fordre såvelstrukturelle forandringer som teknologisk udvikling. Endelig må vi søge at øge vores viden om deglobale miljøproblemer for at kunne træffe bedre beslutninger; det gælder viden ommiljøproblemernes årsagssammenhænge og feedback-mekanismer, samt om den kompleksitet ogusikkerhed, der er forbundet med hver af dem.”Forsigtighedsprincippet”, der er et grundlæggende princip i EU og Danmark, lægger op til, at viikke må lade usikkerhed føre til, at vi venter for længe med at handle på miljøproblemer. Ifølgeprincippet er risikoen ved at undervurdere et problem eller vente for længe med at handle, at vispilder muligheden for at handle effektivt i forhold til miljøproblemerne. Princippet indgår iregeringens strategi for bæredygtig udvikling:”Vi skal handle forsigtigt, når vi ikke kenderkonsekvenserne af vores handlinger”(Regeringen 2009c).Det er ikke kun usikkerheden og den manglende forståelse af de herskende årsagssammenhænge,der gør det svært at reducere eller forhindre globale miljøforandringer. Fx er det os i den vestligeverden, der historisk har stået for hovedparten af udledningen af drivhusgasserne, men effekten afklimaforandringer kan ramme hårdest i udviklingslandene. Det spiller også ind, atforandringernes årsag og effekt ofte er adskilte. Selvom indsatsen for at reducere drivkræfterderfor bør udspringe lokalt, vil vi sjældent komme langt uden et internationalt samarbejde.FN har koordineret adskillige internationale aftaler om en fælles platform for indsatsen for etbedre miljø (Tabel 1.3). I den sammenhæng indgår Danmarks bestræbelser på at sikre en nyinternational klimaaftale – ikke mindst gennem værtskabet ved FNs klimakonference i december2009. I EU er der også indgået en række aftaler om store miljøreformer, hvor de væsentligste ernævnt i Tabel 1.3. I den seneste evaluering fra OECD af forskellige landes miljøpolitik fremhævesden positive rolle, som Danmark har spillet i udviklingen af EUs miljøpolitik (OECD 2007). Sammerapport anbefaler dog også en hurtigere implementering af internationale aftaler og stillerspørgsmålstegn ved, om Danmark kan leve op til væsentlige målsætninger – herunder i forhold tilklimaforandringer og tabet af biodiversitet (OECD 2007).Tabel 1.3:Udvalgte internationale aftalerMiljøtemaKlimaforandringerUdvalgte internationale aftaler på miljøområdet1992 - FNs Klimakonvention1997 – FNs Kyoto-protokol om reduktion af drivhusgasudledningerHovedmål i EU: Begræns de globale klimaforandringer, så gennemsnitstemperaturen ikkeoverstiger 2 � i forhold til det før-industrielle niveauC

Med målrettede udviklingsprojekter og miljøbistand til andre lande kan Danmark være med til atfremme en bæredygtig udvikling på kloden og begrænse andre landes bidrag til de globalemiljøforandringer og dermed indirekte forbedre den miljømæssige tilstand hjemme. Miljøbistander et centralt værktøj i forhold til at sikre, at udviklingslandenes tilpasning til miljøforandringerbliver bæredygtig. Den samlede danske miljøindsats, der også inkluderer visse klimarelateredeinitiativer, var i 2008 på ca. 2,0 mia. kr. Den samlede udviklingsbistand beløb sig i 2008 til 14,5 mia.kr., svarende til 0,82 % af bruttonationalindkomsten, BNI (OECD 2009). Dermed opfylderDanmark som et af kun fem lande FNs internationale udviklingsmål på 0,7 % af BNI.I Danmark er vi nødt til at sikre, at vi kan tilpasse os og modvirke mulige negative effekter af demiljøproblemer, der viser sig for os. Fx skal vores infrastrukturinvesteringer være ”klimasikrede”,dvs. levedygtige under nuværende klimatiske forhold og robuste over for fremtidige forandringer.På samme måde bør landbrugsproduktionen og kystbeskyttelsen være på forkant medklimaforandringerne og en stigende vandstand i havet. For at hjælpe dette på vej udgavregeringen i 2008 en klimatilpasningsstrategi (Regeringen 2008b), der indeholder en rækkeanbefalinger til, hvordan klimaforandringernes trussel mod samfundet kan imødegås (se Kapitel2). Hertil kommer, at regeringen har udgivet en strategi for bæredygtig udvikling med det formålat sikre ”vækst med omtanke” (Regeringen 2009c). I den nye bæredygtighedsstrategi – der afløseren tidligere fra 2002 (Regeringen 2002) – uddybes ni hovedområder med henblik på yderligereindsatser. Disse er: globalisering, klimaforandringer, natur, grøn innovation, sunde byområder,sundhed, viden og forskning, mennesket som ressource og ansvarlig økonomisk politik. Strategienbygger på tre centrale principper, som er gengivet i Tabel 1.4.Tabel 1.4:Regeringens strategi for bæredygtig udvikling er baseret på tre centraleprincipper:

Der er i dag bred videnskabelig enighed om, at mennesket bidrager til den globale opvarmning viaudledning af drivhusgasser som kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O). FNs Klimapanelvurderer således i deres seneste hovedrapport, at”det ermeget sandsynligt,at det meste af denobserverede stigning i globalt midlede temperaturer siden midt i det 20. århundrede skyldes den observeredestigning i koncentrationerne af menneskeskabte drivhusgasser”(IPCC 2007).FNs Klimapanel – eller IPCC (”Intergovernmental Panel on Climate Change”) – blev dannet i 1988og er baseret på arbejde af forskere fra hele verden. Klimapanelets rolle er at vurderevidenskabelig, teknisk og samfundsøkonomisk litteratur med det formål, at forstå risikoen ved ogvirkningerne af menneskeskabte klimaforandringer. Desuden undersøger klimapaneletmulighederne for tilpasning til (”adaptation”) og modvirkning af (”mitigation”)klimaforandringerne.CO2, der er den vigtigste menneskeskabte drivhusgas, dannes hovedsagligt ved afbrænding affossile brændsler som kul, olie og gas, som vi benytter til vores energiproduktion, industri, boligerog transport. Stigende koncentrationer af to andre vigtige drivhusgasser, metan og lattergas,stammer især fra husdyrhold og dyrkning af afgrøder. Tilsammen opgøres summen af dissedrivhusgasser som CO2-ækvivalenter. Den globale udledning af drivhusgasser er vokset sidenindustrialiseringen. I perioden fra 1970 til 2004 var stigningen 70 % (IPCC 2007). Denne stigendeudledning af drivhusgasser har ført til, at koncentrationen af drivhusgasserne i atmosfæren ersteget markant de seneste 50 år (se også Figur 1.1). Det er denne ændring af atmosfærens indhold,der fører til den globale opvarmning, idet drivhusgasserne i atmosfæren holder på Jordens varmesom glasvæggene i et drivhus (selv om det ikke er de samme fysiske processer, der gør drivhusetvarmt).I 1992 blev FNs Klimakonvention vedtaget ved FN-topmødet i Rio de Janeiro, Brasilien. Topmødetvar en milepæl for den globale indsats for miljø, klima og bæredygtighed. I regi afKlimakonventionen blev Kyoto-protokollen udarbejdet i 1997 som en juridisk bindende protokolmed eksakte målsætninger for reduktion af landenes udledning af drivhusgasser. Størstedelen afalle verdens lande (192 lande) har tiltrådt FNs Klimakonvention. Der er dog stadig en række lande,som tilsammen står for ca. 80 % af verdens CO2-udledninger, som enten ikke har ratificeret Kyoto-protokollen eller ikke har bindende reduktionsmål. USA har således ikke ratificeret Kyoto-protokollen, mens udviklingslandene (herunder Kina og Inden) har ratificeret aftalen men har ikkenogen reduktionsforpligtigelser. Danmark har ratificeret Kyoto-protokollen og er ifølge denne ogEUs aftale om byrdefordeling under protokollen, forpligtet til at reducere udledning afdrivhusgasser med 21 % i gennemsnit i perioden 2008-2012 i forhold til udledningen i basisåret1990.2007 blev et skelsættende år for klimadebatten. Den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gorefik med udbredelsen af sin film, foredragsrække og bog”En ubekvem sandhed”klimaspørgsmåletud til den store offentlighed. FNs Klimapanel udgav samme år sin fjerde og hidtil mest omfattendehovedrapport (IPCC 2007). I fællesskab fik Klimapanelet og Al Gore tildelt Nobels Fredsprissenere på året, og disse begivenheder satte for alvor skub i den offentlige klimadebat kloden over.UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST24

Figur 2.2:Mulige konsekvenser af globale temperaturstigninger på op til 5 �C. De sorte linjerforbinder indvirkninger. Stiplede linjer med pile angiver, at indvirkningen fortsætter med stigendetemperatur. Beskrivelserne er placeret, så venstre side af teksten angiver den omtrentligeopvarmning, hvor en given indvirkning begynder at indtræffe. Kilde: IPCC 2007. Oversættelse:DMI 2008.Trods en høj grad af videnskabelig enighed om, at klimaforandringerne er virkelige og i vidudstrækning menneskeskabte, er der dog stadig en række usikkerheder i forudsigelserne afklimaudviklingen. Det betyder, at der også er brede usikkerhedsintervaller omkring natur-, miljø-,og samfundsøkonomiske analyser af, hvad klimaforandringer kan komme til at betyde i fremtiden.Der er imidlertid et påtrængende behov for at stabilisere den globale temperatur, hvis effekternepå klodens tilstand og vore samfund skal begrænses. For at opnå dette skal de globale udledningeraf drivhusgasser begrænses. Samtidig er det vigtigt at tilpasse samfundsudvikling og -strukturertil klimaforandringerne. EU har som overordnet mål at begrænse de globale klimaforandringer tilen maksimal temperaturstigning på 2 �C over det før-industrielle niveau (Det Europæiske Råd2007).

2.3 Hvad er situationen i Danmark?I Danmark kan vi allerede nu observere klimaforandringer. Temperaturen er i gennemsnit stegetmed 1,5 �C i forhold til 1870’erne (DMI 2009c), hvilket er næsten det dobbelte af dengennemsnitlige globale stigning. Den mest markante temperaturstigning er sket over de seneste 30år (Figur 2.3). Tilsvarende er den samlede mængde nedbør steget fra omkring 650 mm pr. år før1950 til omkring 750 mm pr. år de seneste år, svarende til en stigning på 15 %.Klimaforandringerne forventes at føre til en yderligere temperaturstigning i Danmark på 1 til 4 �C(DMI 2009d). Vandstanden og den maksimale stormflodshøjde ved de danske kyster vil stige, menpræcist hvor meget er usikkert. FNs Klimapanel forudser, at de globale havstigninger vil væremellem 0,2 og 0,6 meter i dette århundrede, herunder er medregnet bidrag fra øget afsmeltning fraiskapperne (IPCC 2007). De danske vintre ventes generelt at blive vådere og somrene tørrere, og vivil få mere ekstremt vejr med storme og oversvømmelser (DMI 2009d).

12345678910111213141516171819202122Figur 2.3:Danmarks årsmiddeltemperaturer 1873-2008. Kilde: DMI 2009cUdledningen af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter, da de forskellige drivhusgasserbidrager med forskellig vægt til drivhuseffekten. Danmarks udledning af drivhusgasser er faldetfra 69,1 mio. tons CO2-ækvivalenter i 1990 til 66,6 mio. tons i 2007 (Figur 2.4). Det svarer til et faldpå 3,5 %. Faldet skal ses i lyset af årlige udsving som følge af klimatiske variationer og ændringer iimport og eksport af el. Korrigeret for de årlige udsving i temperatur, eksporten af el og CO2-optagi skove og jorde var der i 2007 tale om en nettoudledning af drivhusgasser, der var 5,9 % lavereend i 1990 (DMU 2009d).Danmark er forpligtet til en reduktion på 21 % i gennemsnit i perioden 2008-12 i forhold tilniveauet i 1990. Opfyldelsen af målet kan udover en reduktion af Danmarks egen udledning søgesopnået ved hjælp af de fleksible mekanismer, der findes i Kyoto-protokollen. Fx kan et landfinansiere projekter, der introducerer ren teknologi i udviklingslande, og fratrække den sparedeudledning fra sit eget klimaregnskab. Reduktioner som følge af ændret arealanvendelse (såkaldteLULUCF) kan også bruges til at møde Kyoto-protokollens målsætninger. Dertil kommer EUskvotesystem, der regulerer udledninger fra bl.a. el-sektoren på tværs af EU. Kvotesystemet skalsikre, at EUs mål for den kvotebelagte sektor nås på den mest omkostningseffektive måde.Danmark vil gøre brug af de fleksible mekanismer for at sikre, at målet om 21 % reduktion,svarende til en reduktion på 13,0 mio. tons CO2-ækvivalenter, nås. Heraf sikrer kvoteloftet, at dekvoteomfattede sektorer bidrager med 5,2 mio. tons, enten via egen reduktionsindsats eller vedkøb af kvoter. I regeringens Nationale Allokeringsplan angives, at 3,5 af de resterende 7,8 mio.tons reduktion søges opnået gennem yderligere brug af fleksible mekanismer, herunder indkøb afUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST27

4567891011121314151617Figur 2.4:Danmarks udledning af drivhusgasser 1990-2007, samt Kyoto-målsætningen omreduktion i udledningen på 21 % i forhold til basisåret 1990. Figuren viser udledningen eksklusivde såkaldte LULUCF (”land use, land use change and forestry”), der hidtil udgør 1-2 % afudledningen. På figuren er ikke medtaget den mulige benyttelse af Kyoto-mekanismer og EUskvotesystem (handel med CO2-kvoter og -kreditter). Kilde: DMU 2009dFolketinget har vedtaget en række tiltag, der skal medvirke til at nedbringe den samledeudledning af drivhusgasser, så der både tages hensyn til klimaet, energiforsyningssikkerheden ogøkonomien. Målet er at sikre en bæredygtig samfundsøkonomisk udvikling (Regeringen 2009c).Fra 1990 til 2007 har Danmark øget bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger med 36 % (i fastepriser), mens drivhusgasudledningen pr. indbygger i samme periode er faldet med 9 % (Figur 2.5).Samtidig med denneafkoblingmellem økonomisk vækst og drivhusgasudledning er Danmarksselvforsyningsgrad med energi som følge af olie- og gasproduktionen i Nordsøen steget fra under10 % i 1980 til 130 % i dag, så Danmark nu er nettoeksportør af energi (Energistyrelsen 2009).

1234567891011121314151617Figur 2.5:Udviklingen i Danmarks bruttonationalprodukt (BNP; i faste 2000-priser) pr. indbyggerog udledning af drivhusgasser pr. indbygger. Figuren viser, at drivhusgasudledningen erafkobletfra BNP, idet udledningen viser en faldende tendens, mens BNP er steget. Kilde: DMU 2009d.De femten EU-lande (EU-15), der udgjorde EU i 1997, er igennem Kyoto-protokollen forpligtet tilen fælles målsætning på 8 % reduktion i udledningen af drivhusgasser i gennemsnit i perioden2008-12 i forhold til 1990-niveauet. Der blev aftalt en intern byrdefordeling, hvorunder det danskereduktionsmål som nævnt er 21 %. Figur 2.6 viser status i forhold til landenes opfyldelse af deresreduktionsforpligtigelser, både med og uden brug af Kyoto-mekanismer. Længst fra målet erSpanien med en udledning i 2006 på 34,5 % over reduktionsmålet (uden brug af Kyoto-mekanismer), mens Sverige har overopfyldt målsætningen med 12,9 % (EEA 2009). Danmarkligger på en 12. plads med en udledning, der i 2006 lå 22,7 % over reduktionsmålet. I 2007 var dedanske udledninger dog reduceret og lå 17,5 % over reduktionsmålet. Det EuropæiskeMiljøagentur (EEA) vurderer, at hvis EU skal nå Kyoto-målet, er signifikante reduktioner fortsatnødvendige, især i Spanien, Østrig, Luxembourg og Danmark (EEA 2009). Målet kan enten nåsgennem reduktion af nationale udledninger eller brug af Kyoto-mekanismerne til at foranstaltereduktioner uden for EU.

2345678910111213141516171819Figur 2.6:Afstanden mellem EU-landenes opnåede reduktioner i drivhusgasudledning i 2006 (medog uden brug af Kyoto-mekanismer) og landenes Kyoto-målsætninger. Fx manglede Danmark i2006 at reducere udledningen med 22,7 %, hvis Kyoto-mekanismer ikke medregnes, og med 13,3 %hvis Kyoto-mekanismer medregnes. Den samlede målsætning for EU-15 er 8 % reduktion i forholdtil basisåret 1990. Kilde: EEA 2009.Den største andel af Danmarks udledning af drivhusgasser kommer fra energisektoren (58 %), dergår til opvarmning og elektricitet. Dernæst kommer transportsektoren (21 %) og landbruget (15 %)(DMU 2009d). Den eneste sektor, hvor energiforbruget og dermed drivhusgasudledningen fortsater stigende er transportsektoren – både i Danmark og resten af EU (EEA 2009). I 2007 stodtransportsektoren i Danmark således for 21,2 % af drivhusgasudledningen mod 15,5 % i 1990(DMU 2009d). Transportsektorens andel af det samlede energiforbrug forventes at fortsætte medat stige, mens de øvrige sektorers energiforbrug og dermed drivhusgasudledning forventes atfalde (Figur 2.7). Det er derfor en særlig udfordring at reducere transportsektorensdrivhusgasudledninger og stadig sikre mobiliteten i samfundet. Med regeringens plan”Bæredygtig transport – bedre infrastruktur” (Regeringen 2008a) og den politiske aftale om ”Engrøn transportpolitik” (2009) skal der iværksættes tiltag, der samlet set skal sikre en reduktion itransportsektorens CO2-udledning frem mod 2020.

2.4 Hvad betyder klimaforandringer for natur og miljø?Overordnet set forventes effekterne af klimaforandringerne i Danmark at følge tendenserne somvist i Figur 2.2 fra FNs Klimapanel, dog med det forbehold at størrelsen af effekterne forventes atvære mindre alvorlige i Danmark end mange andre steder i verden. Det er generelt vanskeligt atisolere effekterne af klimaforandringer på den danske natur i forhold til de øvrige påvirkninger,som naturen er underlagt fx fra landbrug, skovdrift, arealanvendelse, luftforurening m.v. Ikkedesto mindre er det vigtigt, at få et overblik over hvad klimaforandringer isoleret set og i samspilmed andre miljøpåvirkninger vil betyde for Danmarks natur og miljø (Hansen m.fl. 2008).Herigennem kan opnås en viden om hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser, der kan være, oghvordan ændringer i natur og miljø kan modvirkes eller tilpasses.Tilstanden i danske søer og vandløb er allerede og ventes at blive yderligere påvirket afklimaforandringerne. Øgede nedbørsmængder har ført til øgede mængder vand i vandløbene.Tolv ud af 18 undersøgte danske åer viser en stigning i den årlige maksimumsvandføring mellemperioden 1950-1977 og perioden 1978-2006 (Figur 2.8). Dette medfører, at åbrinke vaskes ud,vandet bliver mere grumset og bunden mere mudret, hvilket påvirker flora og fauna i vandløbene.De seneste år har der dog været en generel fremgang i den biologiske tilstand i vandløbene (seKapitel 3.5), og i hvilket omfang klimaforandringer påvirker dette, er ikke dokumenteret. Kraftigenedbørshændelser kan bidrage med øget næringsstofbelastning i søer, vandløb og kystområder pågrund af øget næringsstofudvaskning fra fx landbrugsjorden (Nordemann Jensen m.fl. 2009).UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST31

123456789101112131415161718192021222324252627Figur 2.8:Ændringer i 18 danske vandløbs vandføring mellem perioden 1950-1977 og 1978-2006. Etplus angiver en stigning i den årlige maksimumsvandføring, og et minus et fald. Kilde: Hansenm.fl. 2008.Vandtemperaturen i de danske søer er steget med ca. 2 �C i sommerperioden siden 1989. Det er ca.det dobbelte af luftens temperaturstigning i samme periode. Det skyldes, at vandets temperaturpåvirkes af en lang række klimatiske forhold herunder vind, antal soltimer og nedbør (Hansenm.fl. 2008). Højere temperatur har stor betydning for de biologiske forhold. Varmere vand vil bl.a.favorisere mindre fisk. De små fisk æder dyreplankton, som vil falde i mængde. Dyreplankton kanderfor ikke æde alger så effektivt, hvorfor der vil være en forøget algeopblomstring i vandet.Denne algeopblomstring kan blive yderligere forværret som følge af, at der forudses øgedenedbørsmængder om vinteren, hvorved tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet øges og dermedøges risikoen for algeopblomstringer i søer og det marine miljø (Nordemann Jensen m.fl. 2009).Ved opblomstring af alger bliver vandet mere uklart, hvilket bl.a. vil forringeundervandsplanternes levevilkår. Når algerne dør og falder ned til bunden, nedbrydes de underforbrug af ilt, hvilket bidrager til øget risiko for iltsvind. Disse økologiske ændringer kan reducereeller overskygge de positive effekter på vandmiljøets økologiske tilstand, der ellers er opnået desenere år som følge af en reduceret næringsstofbelastning og forbedret spildevandsrensning(Hansen m.fl. 2008; Nordemann Jensen m.fl. 2009).Ændringer i temperaturen og vejrliget vil have stor betydning for skovene ogvegetationsmønstrene i det åbne land. Mere sydlige træarter som lind og avnbøg kan have enfordel af temperaturstigninger, mens det modsatte gør sig gældende for de mere nordlige træartersom nåletræer og især rødgran. Kraftigere og hyppigere storme vil desuden især rammenåletræerne, da de i forvejen ikke er særligt stormresistente. Plantevæksten vil blive stimuleret afen længere vækstsæson på grund af højere temperaturer om foråret og efteråret. Dette vil isærvære til fordel for konkurrencestærke og hurtigvoksende arter som fx brændenælde (Hansen m.fl.2008). Ændringer i økosystemerne på grund af stigende temperaturer kan også ses i, at

3456789101112131415161718192021222324252627Figur 2.9:Startdato for birks pollensæson og den totale mængde af birkepollen pr. år målt iKøbenhavn 1977-2008. Den stiplede linje angiver middelværdi (lineær tendenskurve). Kilde: DMI2009bDen biologiske mangfoldighed (biodiversiteten) vil blive markant påvirket af klimaforandringer.En undersøgelse af 104 danske plantearter peger på, at 4 % vil forsvinde, mens ca. to tredjedele vilpåvirkes negativt ved en temperaturstigning på 1,9–3,4 �C (svarende til FNs Klimapanels såkaldteB2-scenarium) (Skov m.fl. 2006). Kun 12 % af arterne vil påvirkes positivt. Med nogen forsigtighedkan planter godt bruges som indikatorer for følsomheden af den generelle biodiversitet over forklimaændringer (Skov m.fl. 2006).En positiv konsekvens af klimaforandringer er, at en øget vinternedbør vil kunne genetableremidlertidige vådområder til gavn for mange ellers udsatte arter. Derudover er ankomsten af fugletil landet og fugletrækkene påvirket af ændringer i klimaet. Mange fuglearters udbredelse iNordeuropa forventes at flytte omkring 500 km mod nordøst som følge af et varmere klima(Huntley m.fl. 2007). Det kan betyde, at karakteristiske fugle i det danske landskab, herunderstrandskade, klyde, stor præstekrave og sølvmåge vil blive sjældnere, mens sydlige arter somdværghejre, nathejre, slangeørn, hærfugl og sydlig nattergal kan blive nye arter i Danmark(Huntley m.fl. 2007; Meltofte & Heldbjerg 2008).Det danske landskab er præget af kyststrækninger og lavland. Således ligger ca. 4.000 km2afDanmarks landareal mindre end tre meter over havets overflade og ca. 1.100 km2ligger under enmeter over havets overflade. Hvis disse områder fortsat ønskes beskyttet, er der behov for atetablere bedre kystsikring i løbet af dette århundrede (Nordisk Ministerråd 2008). Dette vil ændreden danske kystlinje og dermed den natur, der er tilpasset den nuværende kystlinje.De danske farvande har ligesom søerne oplevet en gennemsnitlig temperaturstigning på ca. 2 �Csiden slutningen af 1970’erne (Hansen m.fl. 2008). Forårsopblomstringen af alger på grund af denUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST33

højere temperatur indtræder 3-6 uger tidligere end for blot få årtier siden. Opblomstringenindtræder nu omkring midten af februar mod tidligere midten til slutningen af marts. Normalt erdet kiselalger, der blomstrer først, men dette kan måske forrykkes til andre algearter, hvilket vilpåvirke de arter, der lever af at æde alger (Hansen m.fl. 2008). Stigende vandtemperaturerindebærer, at vandets evne til at holde på ilten forringes. Lagdelingen (springlaget) i vandsøjlen ihavet bliver forstærket, hvilket medfører ringere ilttilførsel til bundvandet og dermed øget risikofor iltsvind langs bunden. Samlet set har klimaændringerne bidraget til en forværring afiltforholdene i danske farvande siden begyndelsen af 1990’erne på trods afvandmiljøhandlingsplanernes positive effekt i reduktion i næringsstofbelastningen til havet(Hansen m.fl. 2008; Nordemann Jensen m.fl. 2009).Klimaændringerne giver også en øget risiko for invasion af nye arter til den danske natur oghavområder. En af de mere spektakulære er ”dræbergoplen” (Mnemiopsisleidyi),som lever afdyreplankton og oprindeligt kommer fra den amerikanske østkyst. Denne arts nylige fremkomst ide danske farvande kan have markante effekter på de marine økosystemer, da den æder storemængder dyreplankton, som derfor ikke kan æde så mange alger, som inden goplen kom til.

2.5 Hvad betyder klimaforandringer for økonomien?Det er forbundet med stor usikkerhed, at angive hvad klimaforandringer betyder for samfundetsøkonomi. Det skyldes ikke alene usikkerheden omkring omfanget af klimaforandringer men ogsåkompleksiteten i socio-økonomiske forhold. Der findes imidlertid en række analyser, derindeholder forskellige økonomiske estimater. Ifølge FNs Klimapanel vil en indsats for at begrænseudledningen af drivhusgasser og derved stabilisere indholdet af CO2i atmosfæren (på niveau 445-535 ppm) betyde et fald i det globale bruttonationalprodukt (BNP) på op til 5,5 % i 2050 (IPCC2007). Dog angives en stor usikkerhed om tallets størrelse, og ved en stabilisering af CO2-indholdetpå et højere niveau (535-590 ppm), vil faldet i det globale BNP være tæt på nul. Stern-rapporten,bestilt af den britiske regering, viser, at de samlede skader på verdensplan som følge afklimaforandringerne kan komme til at koste mellem 5 % og 20 % af verdens BNP (Stern 2007).Stern-rapporten understreger, at prisen for at forebygge yderligere skader vil være ca. 2 % afverdens BNP, og at det derfor vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt at forebygge og blivevæsentlig dyrere jo længere forebyggende foranstaltninger udskydes (Stern 2007).I Danmark er der gjort enkelte forsøg på at sætte tal på omkostningerne ved klimaforandringer. Eteksempel er erosion langs den jyske vestkyst, som et afledt problem af havstigning og risikoen foralvorlig stormflod. Det anslås, at kystsikring, der tager højde for en havstigning på 0,5 m, vil koste0,3 mio. kr. pr. km kystlinje (Clausen m.fl. 2006). Eksempler på ekstremvejr i Danmark er deorkanagtige storme i 1999 og 2005 og oversvømmelserne i 2007 og 2008, der alle kostede storeforsikringssummer.Landbruget og arealanvendelsen har altid været underlagt klimaet. I forbindelse medklimaforandringerne vil planternes vækstsæson forlænges med ca. 1 måned pr. grad temperaturenstiger. Det antages derfor, at udbyttet af fx vinterhvede vil stige med ca. 6 % ved enUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST34

temperaturstigning på 2 �C (Nordisk Ministerråd 2008). Muligheden for at dyrke nye arter, fx majsi større skala og til modning, vil også stige. Øget CO2-indhold i luften har desuden den egenskab,at det virker som næringsstof for planteproduktionen. Produktionen af animalske produkter ogforarbejdede fødevarer forventes ikke i første omgang at blive mærkbart påvirket (NordiskMinisterråd 2008).Det forventede øgede økonomiske udbytte af planteproduktionen er dog også negativt påvirket afden formodede stigende udvaskning af næringsstoffer fra jorden, samt af at afgrøderne kan bliveslået ned af uvejr. Endelig kan klimaforandringer medføre en forøget risiko for, at nye trusler modplanterne ikke blot i form af plantesygdomme, men også skadedyr (især insekter) kan fåforbedrede livsbetingelser i et varmere og ændret klima. De nye planteskadegørere kan påvirkeplanteproduktionen i jord- og skovbrugserhvervet, hvilket kan føre til øget forbrug afsprøjtemidler (Boxall m.fl. 2009).Klimaforandringer vil også have omkostninger for sundheden. På europæisk plan drejerbekymringerne sig især om hedebølger og deraf følgende øget antal hospitalsindlæggelser ogdødsfald. En analyse viser en forhøjet dødelighedsrisiko på mellem 0,2 og 5,5 % pr. gradtemperaturen stiger (EEA 2007a). I Danmark kan denne øgede risiko dog blive opvejet af mindredødelighed i vintermånederne pga. et mildere klima. Klimaforandringer giver også øget forekomstaf allergi pga. øgede pollenmængder og længere pollensæson (se også Kapitel 2.4). Der er storesundhedsudgifter forbundet med dette. Dertil kommer, at den invasive art bynke-ambrosie, hvispollen er meget allergifremkaldende, ventes at kunne få rodfæste i Danmark fremover i takt medklimaforandringerne. Endnu forekommer planten hyppigst i Syd- og Mellemeuropa og er iDanmark kun set i få tilfælde (Plantedirektoratet 2009a).

2.6 Hvordan tilpasser vi os et nyt klima?I 2008 udgav den danske regering en strategi for klimatilpasning (Regeringen 2008b). Det sketeparallelt med, at en række af vores nabolande har udformet lignende strategier. Den danskestrategi skal ses som en respons på, hvordan Danmark som samfund tilpasser sig de konsekvensersom klimaforandringerne vil have for natur, miljø, sundhed og samfundsudvikling. Det drejer sigom at forebygge skader og at tilpasse vores adfærd i forhold til klimaforandringerne.Klimatilpasning vil indgå i store dele af samfundslivet og den offentlige regulering. Regeringenlægger op til, at der skal foretages en nærmere samfundsøkonomisk analyse inden større konkretetiltag iværksættes, samt at beslutninger om klimatilpasning så vidt muligt skal træffes påad hocbasis af de ansvarlige myndigheder, borgere og virksomheder (Regeringen 2008b). Der er behovfor, at klimaforskningen yderligere afdækker Danmarks sårbarhed, samt mere præcist afdækkerde direkte og indirekte omkostninger ved klimaforandringerne for dermed at kunne optimerevores klimatilpasningsstrategi.Et væsentligt indsatsområde for klimatilpasning i Danmark er kystsikring langs udsatte områder,herunder langs den jyske vestkyst. Kystsikring foretages ud fra en risikovurdering, hvor bådefremtidige stormflodsniveauer og den samfundsmæssige værdi af de berørte områder vurderes.Det forventes, at hovedindsatsen i forbindelse med eventuelle beslutninger om forstærkning afdiger og andre faste konstruktioner vil skulle træffes inden midten af dette århundrede.Kystdirektoratet analyserer løbende udviklingen på Vestkysten og genberegner statistikker forekstremvandstande over hele landet ca. hvert femte år. Det vil således være muligt løbende atiagttage og forholde sig til klimaforandringerne og tilpasse indsatsen i forhold til den konstateredeudvikling (Kystdirektoratet 2009).På det landbrugs- og skovbrugsmæssige område må det forventes, at der bliver behov for andre,nye og muligvis flere bekæmpelsesmidler som følge af klimaforandringerne (Boxall m.fl. 2009). Pådet sundhedsmæssige område advares især mod allergifremkaldende introducerede arter som fxbynke-ambrosie. Det er vigtigt at begrænse denne art i at komme til landet, samt at bekæmpe demder er kommet hertil (Plantedirektoratet 2009a).Regeringen vil endvidere – i forbindelse med FNs klimakonference (COP15) i København i 2009 –lancere en klimastrategi for erhvervslivet og etablere et erhvervsklimakonsortium for at sikre, atDanmark drager fordel af de danske virksomheders styrkeposition på klima- og energiområdet(Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009). Strategien skal sikre de bedst mulige betingelser for, atdansk erhvervsliv kan udnytte det globale behov for at forebygge og tilpasse sig tilklimaforandringerne. Regeringen ønsker at indgå partnerskaber med erhvervslivet omkring bl.a.at styrke tilskyndelsen til, at flere virksomheder udarbejder klimaregnskaber og klimastrategier, atsikre reduktion af energiforbruget i bygninger og at give iværksættere bedre adgang til viden ogkvalificeret rådgivning, så de dermed får mulighed for et hurtigere vækstforløb (Økonomi- ogErhvervsministeriet 2009).

2.7 Hvad er vejen frem for klimaindsatsen?På internationalt plan er der behov for en aftale, der omfatter alle verdens lande og som sætterambitiøse mål for reduktion af de globale drivhusgasudledninger. FNs klimakonference, COP15, iKøbenhavn i december 2009 skal sikre en global aftale. Udgangspunktet for forhandlingerne erbl.a. FNs Klimapanels seneste rapport (IPCC 2007). Klimapanelets rapporter indeholder ikkeegentlige anbefalinger i forhold til klimaindsatsen; der er snarere tale om en vurdering aftilstanden. Den generelle målsætning og anbefaling fx blandt EU-landene er, at den globalegennemsnitstemperatur ikke må stige mere end 2 �C i forhold til det før-industrielle niveau, og atdrivhusgasudledningerne skal justeres, så dette mål kan opfyldes. EU har vedtaget, atudledningerne skal reduceres med mindst 20 % frem til 2020 i forhold til 1990, og at dennereduktionsforpligtelse kan øges til 30 % – som EUs bidrag til en global aftale for tiden efter 2012 –under forudsætning af, at andre industrilande forpligter sig til sammenlignelige reduktioner, og atde økonomisk mere udviklede udviklingslande forpligter sig til at yde et passende bidrag ioverensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter (Det Europæiske Råd 2007).Allen m.fl. (2009) viste i en artikel i det ansete videnskabelige tidsskriftNature,at der for helekloden ikke må udledes mere end 1 billion tons drivhusgasser (=1000 mia. tons CO2-ækvivalenter)i perioden 1750 til 2050, hvis vi skal bevare en rimelig sandsynlighed for at vi kan holde os underde to graders stigning. Siden 1750 har vi allerede udledt halvdelen af denne mængde, hvilketbetyder, at vi skal nedbringe udledningen mere effektivt i årene fremover. Fælles for de flesteanbefalinger er et ønske om, at COP15 munder ud i en ”omkostningseffektiv” og bæredygtigglobal aftale på klimaområdet. Fx fremlagde 700 førende virksomhedsledere fra hele verden i maj2009 et fælles dokument med industriens løsningsforslag til imødegåelse af klimakrisen og sikringaf en bæredygtig økonomisk vækst (Copenhagen Climate Council 2009). Dokumentet anbefalerbl.a., at der skal vedtages klare reduktionsmål for 2020 og 2050, som skal sikre, at målsætningenom maximalt to graders temperaturstigning nås.Gruppen af verdens otte førende industrilande herunder USA og Rusland udsendte på G8-mødet iItalien i juli 2009 en erklæring, hvor de tilslutter sig et mål om, at verdens lande skal halvereudledningen af drivhusgasser inden 2050, og at de industrialiserede lande skal reducere med 80 %i 2050. Samtidig bekræftede de otte lande EUs målsætning om en maksimal temperaturstigning på2 �C, hvorimod der ikke blev enighed om målsætninger på kortere sigt (før 2050) (G8 Summit2009).COP15-mødet er møde nr. 15 i rækken af FNs klimakonferencer, der begyndte med COP1 i Berlin i1995. I 1997 ved COP3 i Kyoto vedtog man Kyoto-protokollen, der indeholder reduktionsmål forUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST37

Kapitel 3 - Natur og biodiversitet i fokus3.1 IndledningLivet på planeten Jorden er under hastig forandring. I løbet af de seneste 50 år har mennesketpåvirket naturen og ændret på økosystemerne i en grad, der ikke tidligere er set i mennesketshistorie. Tropiske regnskove, vådområder, koralrev og mange andre økosystemer er i tilbagegang.FN vurderer, at arterne i dag forsvinder med en hastighed, der er op til 1.000 gange større end forblot få hundrede år siden (Millenium Ecosystem Assessment 2005). Den direkte årsag til tabet afbiodiversitet – naturens mangfoldighed – skal findes i de aktiviteter som en stigendeverdensbefolkning er ansvarlig for; overudnyttelse af naturens ressourcer, skovrydning, udpiningaf jord, forurening af vandmiljøet og menneskeskabte klimaforandringer.I 1980’erne opstod der blandt forskere, miljøfolk og politikere en øget bevidsthed om, at naturenvar i tilbagegang mange steder på kloden, og at tabet af arter og økosystemer måtte bremses. Somden første internationale milepæl underskrev 150 lande, herunder Danmark, FNsBiodiversitetskonvention i 1992. Målet med konventionen er at sikre en bæredygtig forvaltning afJordens arts- og naturrigdomme. I dag har 191 lande tilsluttet sig konventionen (FN 2009).FN satte med Årtusindeerklæringen i 2000 et mål om at reducere tabet af biodiversitet, mens EUhar vedtaget det ambitiøse mål helt at standse tabet af biodiversitet inden 2010 (Kommissionen2001). I Danmark har regeringen indskrevet 2010-målet i den nationale handlingsplan for biologiskmangfoldighed (Regeringen 2004). Derudover er rammen for den danske fortolkning af 2010-måletlagt i regeringens naturpolitiske redegørelse fra 2006, hvor der peges på en række initiativer, somskal være med til at standse tabet af biodiversitet, herunder naturgenopretning og fremme afsammenhængende naturnetværk (Regeringen 2006). Danmark er også forpligtet til at beskyttenatur og biodiversitet gennem EU-lovgivningen, særligt Vandrammedirektivets mål om godkvalitet i vandmiljøet og Habitatdirektivets udpegning af såkaldte Natura 2000-områder, der ernaturtyper, der kræver en særlig beskyttelse.FN definerer biodiversitet som”mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og ivand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationenindenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.”Det er ud fra denne brede opfattelseaf naturens rigdom, at det internationale arbejde for naturbeskyttelse, skal ses.Tabet af biodiversitet er en stor udfordring, både i Danmark og globalt. Mangfoldigheden aføkosystemer, arter og gener er nemlig forudsætningen for en bæredygtig benyttelse af naturensressourcer, som er grundlaget for menneskets eksistens og trivsel. 2010-målet skal evalueres iforbindelse med FNs biodiversitetskonference i Japan i oktober 2010.

3.2 Hvad er de globale udfordringer?Samtidig med en øget bevidsthed om naturens tilbagegang øges vores forståelse af dens betydningfor menneskets eksistens. Den internationale ”Millennium-vurdering af Økosystemer” (MilleniumEcosystem Assessment 2005) beskriver 24økosystem-ydelser,som menneskets overlevelse ogvelbefindende er afhængig af. Disse ydelser tæller essentielle goder som mad, vand, fibre ogmedicin, men også uerstattelige ydelser som rensning af luft og vand, regulering af sygdomme,udbedring af jorderosion samt åndelige værdier (fx rekreativ aktivitet og æstetik). Brugen afJordens økosystemer har været grundlaget for mennesket og den økonomiske udvikling, mendenne udvikling er opnået samtidig med øgede omkostninger i form af tilbagegang iøkosystemernes tilstand og ydelser. Millennium-vurderingen konkluderer, at 15 af de 24beskrevne økosystem-ydelser er i tilbagegang, herunder ferskvandsressourcerne, havetsfiskebestande og adgangen til ren luft og rent vand (Millenium Ecosystem Assessment 2005).Tab af økosystem-ydelser følger i takt med tabet af naturarealer. For en række skov- og græs-økosystemer er mere end 50 % af arealet blevet omdannet af mennesket til kultiverede systemersom fx landbrug, skovdrift og bebyggelse (Figur 3.1). For eksempel er knap 60 % af verdenstempererede løvskove (som er den mest oprindelige naturtype i Danmark) blevet fældet elleromdannet til plantage og skovdrift. Derimod er mere end 95 % af de boreale nåleskove, som findesi Rusland (Sibirien), Canada, Alaska og vores nordiske nabolande, stadig intakte, dvs. kun ibegrænset omfang påvirket af menneskelig aktivitet. I Vesteuropa er mange skove alleredeforsvundet, mens tabet af skov i dag især sker i områder med tropisk regnskov i Sydamerika(Amazonas), Sydøstasien og syd for Sahara, samt i skovområder i det tempererede bælte, derstrækker sig fra Østeuropa over Rusland til Japan (Figur 3.2). Rydningen af skov sker paralleltmed etablering af jordbrug til produktion af fødevarer, dyrefoder og energiafgrøder.

234567891011121314Figur 3.2:Øverst: Ændringer i det globale skovdække fra 1980 til 2000. Nederst: Landbrugetsglobale udbredelse i 2000. Kilde: Millennium Ecosystem Assessment 2005.I Millennium-vurderingen er den hastighed hvormed arter uddør beregnet til at være op til 1.000gange højere i dag end i før-industriel tid. Det vurderes endvidere, at 10-30 % af Jordens pattedyr,fugle og krybdyr er truet af udryddelse; især arter i ferskvandssystemer er truede som følge af bl.a.forurening og overfiskning (Millennium Ecosystem Assessment 2005). En række undersøgelserviser tilbagegang for arterne til lands og til vands; lokalt, regionalt og globalt. I en måling afudviklingen i bestandsstørrelsen af 1.313 udvalgte dyrearter ses en samlet tilbagegang på 30 %siden 1970 (se Figur 1.2; Loh m.fl. 2005). Undersøgelser i Europa viser en samlet tilbagegang ibestandene af almindelige fuglearter på 15 % og for agerlandsfugle på 45 % siden 1980, menstilbagegangen for sommerfugle har været så voldsom om 60 % siden 1990 (Figur 3.3;Kommissionen 2008).

1234567891011121314151617181920212223242526272829Figur 3.3:Udvikling i bestandene af fugle (til venstre) og sommerfugle (til højre) i Europa. Fugle-indikatoren er baseret på data for 124 fuglearter i 20 europæiske lande. Sommerfugle-indikatorener baseret på data for 17 eng-sommerfuglearter i ni lande. Kilde: Kommissionen 2008 (SEBI2010-projektet).I en vurdering af status for arter og levesteder i EU fremgår det, at bevaringsstatus for 50 % af dearter og op til 80 % af de levesteder, hvis beskyttelse er af europæisk interesse, er ugunstig(Kommissionen 2008). Ugunstig status betyder, at tilstanden er ustabil eller i tilbagegang og ikkegod nok til at sikre en langsigtet overlevelse. Kommissionen understreger, at beskyttelse afbiodiversitet er en vigtig forudsætning for bæredygtig udvikling, og at man vil intensiverebestræbelserne på at sætte en stopper for tabet af biodiversitet. Natura 2000-nettet af beskyttedenaturområder er et væsentligt skridt hen imod at nå dette mål, men andre tiltag som regulering afforurening og af udnyttelsen af naturens ressourcer er også påkrævede (Kommissionen 2008).

3.3 Hvad er situationen i Danmark?Danmark er et tætbefolket land, hvor menneskets tilstedeværelse gennem århundreder harpåvirket landskabets anvendelse og naturens udformning. Danmark har fortsat vigtige og unikkenaturområder og et varieret kulturlandskab, men samfundets aktiviteter lægger et stort pres pånaturen og biodiversiteten. Det betyder – i højere grad end i mange andre lande – at pladsen tilnatur er blevet mindre, og at mange hjemmehørende arter er truede eller ligefrem forsvundne.For at følge udviklingen i naturens tilstand har Danmark etableret nationaleovervågningsprogrammer. En systematisk overvågning af vandmiljøet blev iværksat i slutningenaf 1980’erne, mens en systematisk overvågning af den terrestriske natur startede i 2004 medNOVANA-programmet (DMU 2004). Ud fra denne overvågning samt historiske undersøgelser ogobservationer kan udviklingen i landets natur og biodiversitet beskrives. Ændringer i naturen kanske i løbet af få år ved fx påvirkningen fra et større anlægsarbejde, genopretning af en fersk engeller ved skovrejsning. Men generelt sker forandringer i naturen over mange år, når dyr og plantertilpasser sig ændringer i landskabet. Variationer i klima og vejr fra år til år kan også forårsageændringer i arternes tilstedeværelse og hyppighed, ligesom de globale klimaforandringerforventes at kunne få en stor betydning for Danmarks natur og biodiversitet (se Kapitel 2.4).UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST43

Op gennem det 20. århundrede er der sket store ændringer i arealanvendelsen i Danmark.Opdyrkning, tilplantning, afvanding, byudvikling og anlæg af infrastruktur har ført til enindskrænkning af arealet af natur. Hovedparten af det danske landareal anvendes til landbrug.Landbrugsarealet er dog faldet fra omkring 62 % af Danmarks samlede areal i 1960’erne til 57 % i2008 (se Figur 3.4; Levin & Normander 2008). Skovarealet har været støt stigende siden slutningenaf det 19. århundrede og er øget fra 10,3 % af det samlede areal i 1990 til 12,4 % i 2006 (Nord-Larsen m.fl. 2008). Arealet af de lysåbne naturtyper er derimod faldet fra 12,5 % i 1965 til 9,2 % i2000 (tal mellem 1965 og 2000 og efter 2000 findes ikke). Den lysåbne natur tæller naturtyper somhede, overdrev, fersk eng, mose, strandeng og klitter. De er typisk formet af tidligere tidersdriftsformer med græssende husdyr og slåning af græs (høslet).Arealet med bebyggelse og veje er steget fra 8,7 % i 1965 til 9,8 % i 2000, og ventes at væreyderligere forøget siden 2000 som følge af vækst i bygge- og anlægssektoren. Det indebærer enøget fragmentering af landskabet, hvilket kan isolere de enkelte naturområder fra hinanden. Foromkring 10 % af Danmarks areal kan man ikke præcist sige, hvad det bliver brugt til, men det kanvære infrastruktur og mindre landbrugs- og skovarealer, som ikke er opgjort i statistikkerne (Levin& Normander 2008). Derfor kan der være forskelle i forhold til andre arealopgørelser.Udviklingen i arealanvendelsen70%

Billede:I Danmark udgør skov 12 % af landarealet.I de seneste år er det først og fremmest forringelse af eksisterende naturområders kvalitet snarereend ændret arealanvendelse, der har haft den største negative effekt på biodiversiteten. Naturenskvalitet har bl.a. været påvirket af næringsstofforurening, afvanding, intensiv skovdrift, fiskeri ogophørt græsning. En væsentlig opgave i den danske naturovervågning er at beskrive tilstanden ogfølge udviklingen i de naturtyper, herunder de lysåbne, som Danmark gennem EUsHabitatdirektiv er forpligtet til at passe på. Under et fastsætter Habitat- ogFuglebeskyttelsesdirektiverne et netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU, detsåkaldte Natura 2000-netværk. Danmark har udpeget 246 Natura 2000-områder, der tilsammendækker 8,3 % af det danske landareal og 12,3 % af havets areal.I den seneste afrapportering til EU fremgår det, at mange af Danmarks vigtigste naturtyper ogarter er i en ugunstig tilstand. 59 % af de naturtyper og 46 % af de arter, som er omfattet af EUsHabitatdirektiv, har ugunstig bevaringsstatus (Figur 3.5; Ejrnæs m.fl. 2008; Søgaard m.fl. 2008).Ugunstig status betyder, at naturtypens eller artens tilstand er ustabil eller i tilbagegang og ikke ergod nok til at sikre en langsigtet overlevelse. Eksempler på naturtyper med stærkt ugunstigUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST45

7891011121314151617Figur 3.5.Samlet vurdering af 58 naturtyper og 70 arter i Danmark, som er omfattet af EUsHabitatdirektiv og derfor er særlig værdifulde for Europas natur. Kilde: Ejrnæs m.fl. 2008.En anden vigtig kilde til viden om tilstanden i den danske natur er rødlisten. Rødlisten bygger påinternationalt aftalte kriterier og er en oversigt over de arter, som vurderes at være truede, næstentruede eller uddøde. De rødlistede arter er oftest dem, der stiller de største og mest specialiseredekrav til leveforhold. Danmark er hjemsted for omkring 33.000 arter fordelt på planter, dyr ogsvampe. Indtil nu er 5.656 arter blevet behandlet efter de internationale rødlistekriterier (Wind2009). 1.095 arter er truede og 338 er tæt på at være det. Det svarer til i alt 25 % af de behandledearter (Figur 3.6). 4.035 af arterne (72 %) er ikke-truede. Siden 1850 er 188 arter antageligtforsvundet fra Danmark.Status for danske arterforsvundetkritisk truet

3.4 Hvordan går det med den terrestriske natur?Danmark er fortsat et udpræget landbrugsland. Men agerlandet har ændret sig på mange måder.Markerne er blevet større, og skel og levende hegn er fjernet. Siden 1950’erne er landbruget blevetyderligere moderniseret og intensiveret. Til denne udvikling hører, at ydelserne er blevet større;høstudbyttet pr. hektar er øget, og husdyrproduktionen er gået i vejret. Set i forhold til landetsstørrelse er Danmark en af verdens største producenter af svinekød og mejeriprodukter. I 2008blev der produceret 27 mio. svin, hvoraf hovedparten gik til eksport (Danmarks Statistik 2009).Bagsiden af denne udvikling i landbruget er imidlertid, at naturen er under pres, bl.a. fordi natur-og vandområder påvirkes af næringsstoffer fra udspredningen af gylle og handelsgødning påmarkerne.Dansk Ornitologisk Forenings overvågning af fuglelivet indikerer en negativ udvikling fornaturtilstanden i agerlandet. Den samlede bestand af 22 agerlandsfugle er gået tilbage med ca. 36% siden 1990 (Figur 3.7). For de større dyr i det åbne land er haren gået stærkt tilbage siden 1970,mens rådyret er i fremgang (Figur 3.8). Dyrkning af vintergrønne marker og braklægning (indtil2008) har formentlig givet råvildtet bedre leveforhold, da rådyret trives, hvor der er godegræsningsmuligheder og samtidig mulighed for skjul i form af småskove og krat. Viden ombestandsudviklingen for andre dyr i agerlandet er begrænset.140120SkovfugleIndeks 1976 =10010080Agerlandsfugle60402001976

123456789101112131415161718192021222324Figur 3.8.Jagtudbyttet for hare og rådyr. Jagtudbyttet kan bruges som et indirekte mål forbestandenes størrelse. Kilde: DMU 2009bFor at begrænse landbrugets miljøeffekter har Folketinget vedtaget forskellige handlingsplaner,herunder vandmiljø-, ammoniak- og pesticidplaner. Disse planer har været med til at mindskepåvirkningen af både vandmiljøet og den tørre natur (se Kapitel 3.5). Samtidig er der sket enudvikling mod en mere miljøvenlig produktion. Økologisk landbrug er underlagt krav om ikke atbruge pesticider, kunstgødning og genmodificerede organismer (GMO), samt udvidede krav tildyrevelfærd. Økologisk landbrug oplevede en stor vækst op gennem 1990’erne. Arealet medøkologisk landbrug toppede i 2002, hvor det udgjorde 6,7 % af det samlede landbrugsareal.Derefter faldt det til 5,3 % i 2006, men steg igen til 6,2 % i 2008, svarende til 167.000 ha(Plantedirektoratet 2009b). Salget af økologiske varer er steget med 129 % fra 2003 til 2008 (Larsen2008). I regeringens plan Grøn Vækst fra 2009 er målet, at arealet med økologisk landbrug skalmere end fordobles, så det udgør 15 % af landbrugsarealet inden 2020 (Regeringen 2009a).Siden 1993 har landbruget i EU været pålagt at udtage en vis del af jorden til braklægning, hvorder ikke må dyrkes afgrøder. Ordningen blev indført for at mindske fødevareproduktionen, menbrakmarkene har derudover fået betydning for naturen, da de fungerer som levesteder ogspredningsveje for dyr og planter. Som en reaktion på global fødevaremangel blevbrakforpligtelsen ophævet af EU i 2008. Efterfølgende har danske landmænd valgt at opdyrke ca.120.000 ha af brakken, så brakarealet er faldet fra 6,6 % af det samlede landbrugsareal i 2007 til 2,0% i 2009 (DMU 2009f). Konsekvenserne af denne udvikling for naturens tilstand er endnu ikkevurderet.Store dele af Danmark ville være dækket af blandet løvskov med bl.a. bøg, eg, ask og birk, hvisikke mennesket havde påvirket landskabet. Skovene har – udover at levere tømmer, brænde ogUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST48

BilledeSom følge af intensiv skovdrift og dræning er skovenes naturkvalitet overordnet set begrænset,hvilket bl.a. kan vurderes ud fra, at træerne i den enkelte skov er alders- og artsmæssiget megetens. Forekomsten af store og gamle træer og dødt ved (træ i forrådnelse) og arealet med urørt skover beskedent. I en urørt skov eller naturskov får træerne lov til at blive gamle og dødt ved iskovbunden giver liv til sit eget univers af svampe og insekter, som også udgør fødegrundlaget formange fugle. Urørt skov udgør i dag skønsmæssigt 7 % af de danske skove; dog er kun 1,6 %direkte beskyttet som urørt skov (Nord-Larsen m.fl. 2008). I gennemsnit er der målt 4,7 m3dødtved pr. hektar i de danske skove mod mindst 70 m3pr. ha i en naturlig skov (Nord-Larsen m.fl.2008; Christensen m.fl. 2005). Andelen af træer, der er mere end 100 år gamle, er relativt lav med25 % for bøg, 7 % for eg og 0,1 % for rødgran, hvilket afspejler intensiv hugst i de fleste danskeskove (Nord-Larsen m.fl. 2008).

Billede:Dødt ved giver bl.a. grobund for svampe.Mens der er problemer generelt set med skovenes naturtilstand, er skoven i Danmark dog ifremgang arealmæssigt (se Figur 3.4), hvilket bl.a. har positiv betydning for mindre specialiseredeskovarter. Den samlede bestand af 22 hjemmehørende skovfugle har været stigende fra ca. 1980 til1990, hvorefter den har stabiliseret sig (Figur 3.7). Rådyret, der trives i skovbryn, er i fremgang(Figur 3.8). Viden om bestandsudviklingen for andre dyr i skoven er dog begrænset.I perioden 2000-2006 er der rejst skov på private og offentlige arealer svarende til en forøgelse på 3% af skovarealet (Nord-Larsen m.fl. 2008). I 1989 vedtog Folketinget, at det danske skovareal skalfordobles til 20-25 % af landarealet inden for en trægeneration (80-100 år). Det NationaleSkovprogram har samtidig som mål at omstille til en mere naturnær skovdrift og bevare skovenesnaturværdier, bl.a. ved at 10 % af det samlede skovareal skal udlægges som ”biodiversitetsskov”inden 2040 (Skov- og Naturstyrelsen 2002). Biodiversitetsskov vil bl.a. indeholde skov i Natura2000-områder, urørt skov og skov som drives med særlige driftsformer.Den lysåbne natur udgør omkring 9 % af Danmarks landareal, og arealet er som beskrevet ovenforfaldet markant de seneste årtier, svarende til en procentuel nedgang på 26 % fra 1965 til 2000. Allelysåbne naturtyper - herunder vedvarende græsarealer, hede, moser og klitter - har oplevet et fald(Figur 3.9). Hovedårsagen er, at tidligere tiders driftsformer med husdyrgræsning på overdrev,enge og heder er faldet, da det er mere rentabelt at holde husdyrene på stald. Arealerne har mistetderes økonomiske betydning og er blevet pløjet op, plantet til med skov eller bebygget (Levin &Normander 2008). Tilbagegang for den åbne natur er også blevet observeret i de andre nordiskelande (Normander m.fl. 2009).

gælder fx nogle arter af orkideer, der er særligt følsomme over for næringsstoffer, ophørt græsningog afvanding. Derfor vokser de fleste af de 36 arter af orkideer, der er fundet i Danmark, og isærde mest sjældne, på usprøjtede og ugødskede steder på heder og overdrev, i moser og kær samt iurørt løvskov og ældre lysåbne nåleskove. Ifølge skøn fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ertre arter i markant tilbagegang, nemlig hvid sækspore, bakke-gøgelilje og langakset trådspore(DMU 2009e). Hertil kommer salep-gøgeurt og hylde-gøgeurt, hvor flere bestande visertilbagegang. Flere steder i landet kan der imidlertid konstateres fremgang for orkideer, bl.a. somfølge af naturpleje. Fx har rydning af vedplanter (på nær ene), høslæt samt genindførsel afgræsning medført, at henholdsvis hylde-gøgeurt og maj-gøgeurt er dukket op på lokaliteter, hvorde tidligere var forsvundet fra (DMU 2009e).

Danmark er gennem EUs Vandrammedirektiv (udmøntet i Miljømålsloven af 2003) forpligtet til atsikre, at vandløb, søer og kystvande har mindst en god økologisk og kemisk tilstand senest i 2015,hvilket betyder at der skal være gode livsbetingelser for dyr og planter. Samtidig skalgrundvandet have en god kemisk tilstand, og vandindvindingen må ikke overstigegrundvandsdannelsen.For vandløbene har målinger vist en mindre bedring i tilstanden siden 1990’erne, men stadigopfylder kun omkring hvert andet vandløb Vandrammedirektivets kvalitetskrav. Således havde 52% af de danske vandløb i 2007 en god tilstand mod 42 % i 2000 (Figur 3.10). For søer, kystvande oggrundvandet foreligger i Danmark endnu ikke objektive kriterier til vurdering af tilstanden ihenhold til Vandrammedirektivet, men en basisanalyse fra 2005 indikerer, at kvaliteten for en stordel af disse ikke opfylder direktivets krav om god tilstand (Miljøministeriet 2006). Nyevurderingskriterier vil blive udarbejdet med det kommende års planlagte vandplaner.For søerne er der generelt sket en forbedring i miljøtilstanden i 1990’erne – bl.a. med fald ifosforkoncentration og forbedret sigtdybde – mens miljøtilstanden siden 2000 generelt har væretuændret (Jørgensen m.fl. 2009). Forurening med pesticider og nitrat har siden midten af 1990’erneført til lukning af 100-150 drikkevandsboringer om året, og der forekommer en overudnyttelse afvandressourcen i dele af landet, primært i hovedstadsområdet og Odense (GEUS 2009).Samlet set vil en forøget indsats derfor være nødvendig for at begrænse belastningen og forbedreden generelle vandkvalitet i Danmark. I planen Grøn Vækst fra 2009 har regeringen fastsat enrække mål for at opnå god økologisk tilstand i de danske vandløb, søer og kystvande ved atreducere den årlige udledning af kvælstof og fosfor, forbedre de fysiske forhold for udvalgtevandløbsstrækninger og forbedre rensning af regnvand og spildevand (Regeringen 2009a).

Forureningen med næringsstoffer fra landbrugets brug af gylle og handelsgødning og fraspildevandsudledning giver en øget algevækst og risiko for iltfattige forhold i søer og kystvande.Derved får planter, bunddyr og fisk forringede levevilkår. Udvaskningen af kvælstof fra markerneer reduceret med 12 % siden 2000, mens fosforoverskuddet (dvs. forskellen mellem udbragt oghøstet fosfor) er faldet med knapt 27 % siden 2001 (Figur 3.11). Ifølge Vandmiljøplan III fra 2004skal udvaskningen af kvælstof fra landbruget reduceres med 13 % frem mod 2015. Sidenvedtagelsen af planen er udvaskningen med kvælstof dog ikke blevet reduceret. Målet for fosfor eren 25 % reduktion af fosforoverskuddet inden 2009 og en 50 % reduktion i 2015. Delmålet for 2009er nået. Med regeringens plan Grøn Vækst fra 2009 skærpes målsætningerne (Regeringen 2009a).Udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet skal reduceres med 19.000 tons og fosfor med 210 tonsfrem mod 2015 (se Figur 3.11).I Vandmiljøplan III skulle der etableres 50.000 ha nye randzoner for at reducere fosfortilførslen tilvandmiljøet. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III i 2008 viste, at etableringen af randzonerendnu ikke var kommet i gang (Waagepetersen m.fl. 2008). Med Grøn Vækst ændres den frivilligeaftale om randzoner derfor til et lovkrav om 10 meters sprøjte-, dyrknings- og gødningsfrierandzoner langs alle vandløb og søer (Regeringen 2009a).kvælstofudvaskning og fosforoverskud2503530Fosfor-mål på 25 %

Figur 3.11:Udviklingen i landbrugets udvaskning af kvælstof fra rodzonen og overskud af fosfor(dvs. forskellen mellem udbragt og høstet fosfor). Målet i Grøn Vækst er en reduktion afudvaskningen af kvælstof til vandmiljøet med 19.000 tons, hvilket svarer til ca. 50.000 tons frarodzonen. Kilde: Waagepetersen m.fl. 2008(Grøn Vækst mål for P tilføjes)I de seneste år er der set forbedringer i artsdiversiteten i de danske vandløb. Forekomsten af denmest følsomme smådyrsfauna (vårfluer, døgnfluer og slørvinger) er steget med 23 % i danskevandløb fra 2000 til 2007. Også odderen, der lever i og nær vandløb og søer, har været i fremgangsiden 1980’erne, hvor bestanden har genetableret sig i store dele af Jylland (Søgaard m.fl. 2006).UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST55

Ligeledes har genopretningen afSkjern Å og andre ådale haft en positiv virkning på plante- ogdyrelivet. Det skal dog ses i lyset af, at tidligere undersøgelser af biodiversiteten i danske vandløbviser, at den samlede forekomst af 43 udvalgte insektarter (døgnfluer og slørvinger) faldt med 68% fra 1915 til 1975, og bestandsstørrelsen af 14 fiskearter faldt med 40 % fra 1965 til 2000(Normander m.fl. 2009).De danske havområder udgør en ressource for fiskeri, olie- og gasindvinding og skibstransport, ogde lange kyststrækninger giver mulighed for såvel erhvervsmæssige som rekreative formål.Fiskeriet er underlagt Fiskeriloven og EUs fiskeripolitik, og EUs fiskeriministre fastsætterfangstkvoter, så der også kan fanges fisk i fremtiden. En af de største trusler mod fiskebestandeneer overfiskning, men også udsmidning af ungfisk – fordi fangsten er under mindstemålet ellerkvoten er opbrugt – er et problem. Mængden af fisk fanget af danske fiskere er mere end halveretsiden 2000 (Fiskeridirektoratet 2009). Det danske torskefiskeri er faldet med næsten 60 % siden2000. Sildefiskeriet følger ikke et bestemt mønster, og er gået op og ned de seneste ti år. Dengenerelle tilstand for de kommercielle fiskebestande i Nordsøen og Østersøen er forbedret fra 2002til 2006, men stadig bliver knap halvdelen af bestandene i Nordsøen overfisket (EEA 2007c).Bestanden af torsk er på et kritisk lavt niveau. Siden 2000 har bestanden af gydemodne torsk liggetomkring 45.000 til 50.000 tons, hvilket er langt under det bæredygtige niveau på 150.000 tons (ICES2009).Der findes en betragtelig artsrigdom på havets bund i de danske farvande, og især på stenreveneer der et diverst samfund af planter (tangskove) og marine bunddyr. Mange danske stenrev erimidlertid blevet ødelagt gennem fiskeri med bundtrawl eller ved at stenene er blevet fjernet tilbrug i bl.a. havnemoler. Længerevarende påvirkninger af miljøet kan registreres isammensætningen og mangfoldigheden af arter af bunddyr. Indsamlinger fra 18 målestationer iKattegat og to i Bælthavet viser, at artsdiversiteten på havbunden er faldet siden 1990’erne (Figur3.12). Årsagen til dette er ikke klarlagt og skyldes ikke iltsvind, da data er fra det åbne Kattegat,som kun marginalt har været påvirket af iltsvind de senere år (Dahl & Josefson 2009).

Figur 3.12:Udviklingen i artsdiversiteten og antallet af arter for havets bunddyr (bl.a. søstjerner,muslinger og børsteorme) fra 18 målestationer i Kattegat og to i Bælthavet. Artdiversiteten er måltpå en diversitetsskala (Margalefs indeks). Jo højere tal på skalaen desto større artsdiversitet. Kilde:Dahl & Josefson 2009Selvom tilførslerne af kvælstof og fosfor til de indre danske farvande er mere end halveret siden1980’erne, er der fortsat iltsvindsproblemer i de danske farvande. Således blev det mest udbredteiltsvind i de danske farvande observeret i sommeren 2002, hvor 9.000 km2havområde blev ramt afkraftigt iltsvind, og der døde mellem 100.000 og 500.000 tons fisk og bunddyr (Hansen m.fl. 2004).De seneste år har omfanget af iltsvind været mindre, men klimatiske forhold fører til storevariationer fra år til år (Dahl & Josefson 2009). De senere år er temperaturen i havet øget med 1-2grader som følge af klimaforandringer (se Kapitel 2.4). Det betyder, at havvandet kan indeholdemindre ilt, hvilket øger risikoen for iltsvind.

3.6 Hvordan beskytter vi natur og biodiversitet?FN satte med Årtusindeerklæringen i 2000 et mål om at reducere tabet af biodiversitet, mens EUhar vedtaget det ambitiøse mål helt at standse tabet af biodiversitet inden 2010 (Kommissionen2001). I en evaluering fra 2008 konkluderer Kommissionen imidlertid, at”EU højst sandsynligt ikkenår sit mål om at standse tabet af biodiversitet senest i 2010”(Kommissionen 2008). På den baggrundopfordrede EUs miljøministre i marts 2009 til, at der iværksættes yderligere initiativer – udoverden eksisterende regulering vedr. Natura 2000 og Vandrammedirektivet – der kan sikre entilnærmelse til målet, og at der sættes nye mål og handlingsplaner i værk for tiden efter 2010 (DetEuropæiske Råd 2009). Et nordisk indikator-projekt peger ligeledes på, at”det er højst usandsynligt,at de nordiske lande kan nå målet om at standse faldet i biodiversitet inden 2010”(Normander m.fl. 2009).UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST57

I regeringens naturpolitiske redegørelse fra 2006 peges på en række initiativer, som skal være medtil at standse tabet af biodiversitet (Regeringen 2006). Det gælder bl.a.naturgenopretningsprojekter, etablering af nationalparker, fremme af sammenhængendenaturnetværk, forvaltningsplaner for udvalgte arter og en national handlingsplan for invasivearter. Den første danske nationalpark blev indviet i Thy i 2008. Nationalparkens klit- oghedelandskaber strækker sig i et 12 km bredt bælte langs den jyske vestkyst fra Agger Tange i sydtil Hanstholm i nord. Derudover er udpeget fire områder som kommende nationalparker. MolsBjerge bliver indviet i 2009, og de tre andre - Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland –oprettes trinvis over de næste år. Formålet med nationalparkerne er at sikre bevarelsen af størresammenhængende naturområder.I 2009 har regeringen udgivet en ny strategi for bæredygtig udvikling (Regeringen 2009c) og ensamlet plan for natur, miljø og landbrug, ”Grøn vækst” (Regeringen 2009a). Heraf fremgår det, atregeringen frem mod 2015 vil etablere op til 75.000 ha ny natur i form af sprøjtnings- oggødningsfrie randzoner langs vandløb og søer (50.000 ha), genopretning af vådområder og ådale(13.000 ha), skovrejsning (7.700 ha) og andet (4.300 ha). Det svarer samlet til knapt 2 % afDanmarks landareal. Til sammenligning er ca. 120.000 ha brakjord blevet pløjet op siden 2007 (seKapitel 3.4). Endvidere skal det økologiske areal mere end fordobles inden 2020, pesticidafgiftenskal omlægges, så de mest skadelige pesticider får den højeste afgift, og kravet om reduktion afammoniakfordampning fra husdyrbrug skærpes. Samtidig ophæves maksimalgrænsen for antaldyreenheder og antal hektarer pr. landbrug med henblik på at gøre dansk landbrug merekonkurrencedygtigt (Regeringen 2009a).Grøn Vækst-planen skal medvirke til, at Vandrammedirektivets krav om god kvalitet ivandmiljøet kan opfyldes i 2015, at der skabes mere natur af høj kvalitet, og at tilbagegangen i denbiologiske mangfoldighed (biodiversitet) standses (Regeringen 2009a). I 2009 skal Grøn Vækstsuppleres med vand- og naturplaner, der konkretiserer mål og indsatsområder i de forskelligeregioner i Danmark. Som beskrevet i dette kapitel er der dog lang vej endnu for at sikre en højkvalitet i den danske natur og vende tilbagegangen i biodiversitet.2010 er af FN udråbt som internationalt biodiversitetsår. På FNs 10. biodiversitetskonference,COP10, der finder sted i Japan i oktober 2010, skal alle lande aflægge status for hvordan det går iforhold til at reducere tabet af biodiversitet (2010-målet). Målet med konferencen er endvidere ativærksætte nye globale initiativer og målsætninger for bevarelsen af og en bæredygtig udnyttelseaf Jordens økosystemer.

Kapitel 4 - Miljøet og menneskets sundhed4.1 IndledningI de seneste år har der været et stigende nationalt og internationalt fokus på sammenhængenmellem miljø og sundhed. EUs Strategi for miljø og sundhed fra 2003 har sat en fælles europæiskdagsorden for en øget indsats til at nedbringe miljøets påvirkning af befolkningens sundhed. I dager der tilstrækkelig viden til at fastslå, at vi udsættes for en række miljøpåvirkninger, som skadervores helbred. Det er bl.a. påvirkninger fra luftforurening og kemikalier. Globalt er det skønnet, atantallet af for tidlige dødsfald forårsaget af luftforurening med partikler er på ca. 960.000 om året,og det ventes at stige til 3,1 mio. årlige dødsfald i 2030 (OECD 2008a). I EU er det beregnet, atluftforurening med partikler forårsager 348.000 for tidlige dødsfald om året (CAFE 2005).EU spiller en mere og mere betydningsfuld rolle i bekæmpelsen af luftforureningen, og i 2006 bleven samlet strategi for luftforureningsområdet vedtaget. Denne strategi vil sammen med et nytluftforureningsdirektiv få stor betydning for de kommende års indsats på luftforureningsområdet.Målet er at reducere antallet af for tidlige dødsfald som følge af luftforurening med 230.000 inden2020 (CAFE 2005).Regulering på kemikalieområdet er ligeledes i vid udstrækning et internationalt såvel som et EU-anliggende, bl.a. fordi reguleringen har stor betydning for varernes fri bevægelighed. På FNsmiljøtopmøde i Johannesburg i 2002 blev der vedtaget et globalt bæredygtighedsmål foranvendelse af kemikalier. Det betyder, at inden 2020 skal kemikalier produceres og anvendes påen måde, som ikke har væsentlige, negative effekter på miljø og sundhed. I EU trådte en nykemikalielovgivning – REACH – i kraft i 2007. Den skal medvirke til at opfylde det globalebæredygtighedsmål.Der er ikke alene en sundhedsgevinst ved at reducere påvirkningen fra skadelige miljøfaktorer.Der er også samfundsøkonomiske gevinster af betydelig størrelse. Det er beregnet, atgennemførelse af EUs Strategi for luftforurening vil betyde en besparelse på sundhedsudgifterne iEU på mellem 650 og 1.350 mia. kr. om året, svarende til 3-10 % af EUs bruttonationalprodukt(BNP). Hertil kommer besparelser som følge af færre skader på landbrugsafgrøder og påbygninger på ca. 13 mia. kr. årligt (CAFE 2005). Kommissionen har endvidere beregnet, atDanmark alene på sundhedsområdet vil spare op til 5 mia. kr. over en 30-årig periode som følge afat indføre kemikalielovgivningen REACH. Gevinsten dækker både over besparelser i udgifter tillæger, sygehuse og medicin og i begrænsning af produktions- og velfærdstab for den enkelte(Miljøstyrelsen 2004).

4.2 Hvad betyder miljøet for sundheden – globalt og i Danmark?Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at miljøfaktorer er skyld i 23 % af alle dødsfald iverden. Blandt børn (0-14 år) er tallet så højt som 36 % (WHO 2006b). I WHOs vurdering indgår,foruden faktorer som kemisk forurening, UV-stråling, støj m.v., også betydningen af forhold sommanglende adgang til rent drikkevand, gode sanitære forhold og fejl- og underernæring. Ogsåtrafikdrab betegnes af WHO som miljøbetinget. Blandt børn er de tre største miljøbetingedesygdomme og dræbere globalt set diarré, malaria og luftvejssygdomme. Voksne rammes merebredt af forskellige sygdomme, herunder også kræft og hjerte-kar-sygdomme, som også kanskyldes andre faktorer end kun miljøbetingede, fx livsstil (se Figur 4.1).Miljøfaktorer forårsager langt flere dødsfald i den fattige del af verden end i den rige del. Iudviklingslande er miljøbetingede sygdomme årsag til gennemsnitligt 25 % af alle dødsfald, mensdet kun gælder 17 % i de industrialiserede lande (WHO 2006b). I Danmark er tallet 14 %, og demest hyppige miljøbetingede sygdomme er kræft og hjerte-kar-sygdomme.

2345678910111213141516171819Figur 4.2:Antal af for tidlige dødsfald forårsaget af luftforurening med partikler (PM10) i Europa i2000. Kilde: CAFE 2005.Luftforurening rammer især folk i de store byer i udviklingslande, men også i de industrialiseredelande udgør luftforurening et stort problem (se også Kapitel 1.2). Forskere og myndigheder anserforurening med partikler i udeluften for at være det væsentligste luftforureningsproblem i forholdtil vores sundhed. I EU er øget dødelighed som følge af forurening med partikler især et problem iCentral- og Østeuropa (Figur 4.2). I Danmark skønnes luftforurening med partikler årligt atforårsage ca. 3.400 tilfælde af for tidlig død (Trafikministeriet 2003). Disse dødsfald forekommeroftest hos folk, der i forvejen lider af luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme. Meget afpartikelforureningen kommer langvejs fra båret af vinden fra vores nabolande. De mest betydendehjemlige kilder til partikler udgøres af vejtrafikken og brændeovne (se Kapitel 4.3).Kemiske faktorer vækker ligeledes bekymring. Vores moderne samfund og livsstil er i høj gradbetinget af brugen af kemikalier. Men der er en bagside. For der findes i dag et stort antal kemiskestoffer på markedet med uønskede eller ukendte effekter på miljø og sundhed. Gennem enårrække har forskere rapporteret om mulige sammenhænge mellem menneskets sundhed ogpåvirkning fra kemiske stoffer. Fx sættes hormonforstyrrende stoffer i forbindelse med nedsatfrugtbarhed og stigning i bryst- og prostatakræft (se også Kapitel 4.4).

Globalt er kræft en hyppigt forekommende dødsårsag, og antallet af kræfttilfælde skønnes at være11 mio. om året (WHO 2008). Kræft er den anden hyppigste dødsårsag i Danmark (efter hjerte-kar-sygdomme). Antallet af nye kræfttilfælde er steget med 54 % siden slutningen af 1970’erne, og i2006 blev der registreret 31.852 nye kræfttilfælde (Sundhedsstyrelsen 2009). Selvom miljøbetingedepåvirkninger ikke regnes for at være blandt hovedårsagerne til udviklingen, er luftforurening ogudsættelse for andre kemiske stoffer med kræftfremkaldende virkninger mistænkt for at bidragetil udviklingen.Astma og andre allergisk betingede luftvejssygdomme er vidt udbredte sygdomme. Ifølge denseneste vurdering fra WHO er der globalt over 500 mio. mennesker, der lider af astma og kroniskbronkitis, samt et ukendt antal millioner, der lider af allergisk betingede luftvejslidelser (WHO2009). Udviklingen vækker bekymring, men der er endnu ikke fundet sammenhænge mellemudviklingen og faktorer, der kan forklare denne. I EU skønnes det, at hver fjerde borger lider af eneller anden form for allergisk betinget luftvejssygdom (EFA 2009). I Danmark lider 21 % af denvoksne befolkning af allergisk betingede luftvejssygdomme, hvilket er en fordobling siden 1994(Ekholm m.fl. 2006). En række miljøbetingede påvirkninger som luftforurening, husstøvmider,tobaksrøg i indeklima og kemiske stoffer som fx ftalater, er sat i forbindelse med den stigendeforekomst af astma og allergi (Miljøstyrelsen 2003a). Støj er også et stigende problem. Det eranslået, at forhøjet blodtryk og hjertesygdom som følge af støj fra vejtrafik er årsag til 200-500 fortidlige dødsfald i Danmark og mellem 800 og 2.000 hospitalsindlæggelser hvert år (Miljøstyrelsen2003b).På trods af en række positive udviklinger som følge af regulering af miljøfaktorer gennem årtiersindsats, dokumenterer overvågningsprogrammer, at vi fortsat udsættes for en rækkesundhedsskadelige miljøpåvirkninger. De største udfordringer i Danmark knytter sig først ogfremmest til det nuværende niveau af luftforurening og påvirkninger fra sundhedsskadeligekemikalier, der anvendes i de tusindvis af forskellige produkter, der er på markedet i dag.

4.3 Hvad betyder luftforurening for sundheden?Gennem de seneste 20-30 år har luftforureningen i Danmark og mange andre europæiske landeændret karakter som følge af en række tiltag til forbedring af luftkvaliteten. Udslippene fraindustri og energiproduktion er blevet begrænset og har sammen med indførsel af renereteknologi ført til, at luften er blevet renere. Men i samme periode er der sket en betydelig vækst itrafikken, som i dag er en af de betydeligste kilder til luftforurening, specielt i byområder.Udledninger fra den nationale og internationale skibstrafik bidrager også væsentligt, ligesomprivate brændeovne er en betydelig kilde til partikelforurening i byerne (Glasius m.fl. 2007).Luftforureningen i Danmark påvirkes ikke alene af lokale kilder men også i betydelig grad afforurening, der bæres med luften fra det øvrige Europa.Partikler i byluften er blevet identificeret som den mest betydende kilde til alvorligesundhedseffekter i Danmark. Men også udledning af nitrogendioxid (NO2) fra trafikken, og denstigende udledning af tjærestoffer (PAH’er) er mistænkt for at bidrage. I en redegørelse fraUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST62

Trafikministeriet (2003) vurderes det, at partikelforurening årligt medfører ca. 3.400 tilfælde af fortidlig død, ca. 3.300 tilfælde af kronisk bronkitis, ca. 11.600 tilfælde af akut bronkitis hos børnunder 15 år, ca. 2.200 hospitalsindlæggelser som følge af hjerte-kar-sygdomme, og ca. 160.000 flereanfald af astma. Dødsfald forekommer oftest hos folk, der i forvejen lider af luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme. I byområder medfører luftforureningen også flere tilfælde af lungekræft. Det er endnuikke klart hvilke type forureninger, der er årsag, men byluftens indhold af kræftfremkaldendePAH’er og tungmetaller er en mulig kilde. Luftforurening er derfor særdeles omkostningsfuld fordet danske samfund (Kommissionen 2003; Frohn m.fl. 2008).Udledning af mange luftforurenende stoffer er faldet i løbet af de seneste årtier som følge af enomfattende regulering. Den fælles europæiske regulering af bl.a. svovldioxid (SO2), nitrogenoxider(NOx), ammoniak (NH3) og flygtige organiske forbindelser (NMVOC) har således bevirketmarkante fald i udledningen af disse stoffer (Figur 4.3). Ligeledes har den globale regulering afudledning af ozonlagsnedbrydende stoffer (som CFC-gasser) vist sig meget effektiv. Således blevde danske udledninger reduceret med 99 % i det første tiår efter FNs Montreal-protokol trådte ikraft i 1987 (Miljøstyrelsen 2008c). De seneste vurderinger af udviklingen i ozonlaget tyder på, atnedbrydningen er stabiliseret. Det er dog uvist hvor længe, det vil tage at genopbygge ozonlaget,og klimaforandringerne vurderes at medvirke negativt til dette især nær polerne (Weatherhead &Andersen 2006). Ozonlaget beskytter mod solens UV-stråling, der i for høje doser kan forårsagehudkræft og belaste øjne og immunforsvar.

Figur 4.5:Luftens indhold af nitrogendioxid (NO2) på målestationer i København, Århus, Odenseog Aalborg. EUs grænseværdi, der gælder fra 2010, er også angivet. Kilde: DMU 2009cFor nogle udledninger til luften er det ikke den direkte eksponering gennem luften, der udgør detvæsentligste sundhedsproblem. Udledninger af dioxiner, metaller og tjærestoffer spredes og enderogså som nedfald på landbrugsjorden eller i havet, hvorfra stofferne opkoncentreres og ender ifødekæden fx i landbrugsafgrøder eller fisk.Dioxiner er en gruppe kemiske stoffer, som har skabt bekymring hos myndighederne i mange årog fortsat gør, fordi stofferne er nogle af de mest giftige der kendes, de er svært nedbrydelige,ophobes i miljøet, i fødevarerne og i os mennesker. Stofferne er hormonforstyrrende ogkræftfremkaldende i dyreforsøg. Dioxiner produceres ikke, men opstår når man brænderklorholdige produkter fx ved affaldsforbrænding. I dag er en hovedkilde til dioxin i byluftenudledning fra private brændeovne (Glasius m.fl. 2007). Effekten af forskellige tiltag, der er taget tilat begrænse dioxinudslip på bl.a. industrianlæg har betydet at udledningen er faldet i perioden1990 til 2006 med 61 %, og virkningen af tiltagene kan direkte måles i kvinders modermælk. Iperioden 1993 til 2004 er indholdet af dioxin i danske kvinders modermælk således faldet med 38% (Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet 1999; Fødevarestyrelsen 2009).Forurening af luften med tungmetaller og tjærestoffer (PAH’er) er ligeledes et problem, manønsker at begrænse, da stofferne er stærkt sundhedsskadelige. Tungmetaller som bly, cadmium ogkviksølv ophobes i kroppen ved gentagen indtagelse. Cadmium ophobes over mange år i lever ognyre og kan medføre nyreskader hos ældre. For bly og kviksølvs vedkommende er densundhedsmæssigt mest betydningsfulde effekt påvirkning af centralnervesystemet, herunderskader på hukommelse og indlæring. Flere PAH’er er kræftfremkaldende eller mistænkt for atvære det.Udledning af bly, cadmium og kviksølv til luften er reduceret kraftigt i Danmark siden 1990, medfald på henholdsvis 95 %, 34 % og 66 % (Figur 4.6). Udledningen af cadmium er dog begyndt atstige lidt igen, med en stigning på 20 % fra 2000 til 2007. Reduktionerne skyldes hovedsageligtforbedret røggasrensning og overgang til blyfri benzin. Udledninger af tjærestoffer (PAH’er) erderimod steget kraftigt siden 1990 med 159 % indtil 2007. Stigningen i udledning af cadmium ogPAH’er skyldes hovedsagligt en stigning i afbrænding af træ til opvarmning.

12345678910111213Figur 4.7:Eksponeringsveje for kemiske stoffer for moder og barn. Omarbejdet efter Sharpe &Irvine 2004.Det er vanskeligt at give en fyldestgørende beskrivelse af udviklingen i forbruget af farligekemiske stoffer og produkter, da der ikke findes systematiske opgørelser over det samledeforbrug. De danske myndigheder samler oplysninger om farlige kemiske stoffer og materialer, deranvendes erhvervsmæssigt i Danmark i mængder over 100 kg, i Produktregisteret. Pr. 1. januar2008 var der registreret 38.914 kemiske produkter på det danske marked med indhold af i alt13.520 forskellige kemiske stoffer (Produktregisteret 2009). Import af kemiske stoffer i færdigeforbrugsprodukter registreres ikke. I perioden 1995 til 2007 er antallet af kemiske produkter, der erregistreret i produktregistret femdoblet (Figur 4.8). Disse tal skal dog tages med visse forbehold,da registreringen er sket efter regler som gennem årene er blevet ændret med henblik på at fåbedre registreringer.

1234567891011121314Figur 4.8:Antallet af registrerede produkter med indhold af farlige kemiske stoffer i Danmark.Kun farlige kemiske stoffer og produkter, der anvendes erhvervsmæssigt i Danmark, skalregistreres. Kilde: Produktregistret 2009Den udbredte anvendelse af kemiske stoffer gennem mange årtier har betydet, at de kemiskestoffer er blevet spredt i miljøet i stort omfang, og målinger har vist, at mange af disse stoffer enderi mennesker. Det drejer sig om stoffer, der er svært nedbrydelige og ophobes gennemfødekæderne, eller stoffer der kommer direkte i kontakt med kroppen fx via anvendelse ihusholdningsartikler eller kosmetik. I en undersøgelse af kvinder fra tre generationer fra 13forskellige europæiske familier, blev forsøgspersonernes blod testet for indhold af 107 forskelligekemiske stoffer. Alle de undersøgte stoffer er mistænkt for at kunne give alvorligesundhedseffekter. Hos den danske familie blev antallet af uønskede kemiske stoffer fundet tilhenholdsvis 34, 21 og 22 i de tre generationer (mormor, mor og datter), hvilket var på niveau medde øvrige europæiske familier (Figur 4.9; WWF 2005).

123456789101112131415161718192021222324Figur 4.9:Antallet af sundhedsskadelige kemiske stoffer, der er målt i kroppen på kvinder fra tregenerationer fra familier i 12 forskellige EU-lande. I alt er der analyseret for 107 forskelligekemikalier, herunder 44 PCB’er, 31 bromerede flammehæmmere og 7 parfumestoffer. Kilde: WWF2005I de senere år har der været særlig opmærksomhed omkring stoffer med hormonforstyrrendeegenskaber. I begyndelsen af 1990’erne blev det fundet, at sædkvaliteten hos danske mænd varfaldet med ca. 50 % i de foregående 50 år (Carlsen mfl. 1992). Undersøgelser af danske mænd viser,at 42 % af de undersøgte mænd i dag har en sædcellekoncentration under 40 mio. pr. ml, somantages at være den grænse, hvorunder mænds frugtbarhed er reduceret (Jørgensen m.fl. 2009).Årsagerne til den faldende sædkvalitet er endnu ikke klarlagt, men der arbejdes både i Danmarkog internationalt med den hypotese, at eksponering for hormonlignende stoffer via den gravidekvinde kan være en af årsagerne. I en foreløbig opgørelse fra Dansk Fertilitetsselskab skønnes det,at ca. 7-8 % af børn født i 2007 kom til verden efter en fertilitetsbehandling, og at dårlig sædkvalitethos ellers raske danske mænd er helt eller delvist årsag til halvdelen af fertilitetsbehandlingerne(Jørgensen mfl. 2009).Udsættelse for hormonlignende stoffer er ligeledes mistænkt for at være årsag til en øget fore-komst af et såkaldt Testikulært Dysgenese Syndrom (TDS), en defekt der foruden dårligsædkvalitet også omfatter risiko for testikelkræft, kryptorkisme (testikler, der ikke er på faldetplads i pungen ved fødslen) samt hypospadi (misdannelse af urinrøret). I dag fødes knapt to ud afhver hundrede drengebørn i Danmark med misdannede kønsorganer eller urinveje(Sundhedsstyrelsen 2006).Ftalater er en gruppe stoffer, der længe har været under myndighedernes observation, fordi demenes at have hormonforstyrrende og allergifremmende virkninger. Ftalater anvendes især somUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST69

plastblødgørere, der bidrager til at gøre PVC fleksibelt og bøjeligt. De findes i en række produkterfra gummistøvler til maling og plastlegetøj. I de senere år er der kommet adskilligeforskningsresultater, der dokumenterer en sammenhæng mellem forekomsten af ftalater imennesker og sundhedseffekter. Der er således påvist en sammenhæng mellem koncentrationen afftalater i moderens krop under graviditeten og skader på nyfødte drengebørns kønsorganer (Swanm.fl. 2005). En anden undersøgelse har påvist en sammenhæng mellem indhold af ftalater imodermælk og ændring af hormonniveauet hos nyfødte (Main m.fl. 2006). Undersøgelser har ogsåpåvist en sammenhæng mellem ftalater i indeluften og forekomst af allergiske luftvejssygdomme(Bornehag m.fl. 2004) og en sammenhæng mellem ftalat-indholdet i urin hos mennesker ogindikatorer på overvægt som BMI, taljevidde og insulintolerance (Hatch m.fl. 2008; Stahlhut m.fl.2007).En anden stofgruppe, der er en voksende international bekymring for, er de såkaldteperfluoralkylstoffer (PFAS’er), hvis forekomst i natur og mennesker bliver mere og mere udbredt.PFAS’er er fx fundet i høje koncentrationer i isbjørne (Smithwick m.fl. 2005). PFAS er engruppebetegnelse for mange hundrede forskellige stoffer, hvoraf den mest kendte er PFOS(perfluoroktansulfonat). Stofferne er vidt udbredte og indgår i talrige industri- ogforbrugerprodukter, fx i vaskemidler og imprægneringsmidler. I Danmark bruges over 80 % iprodukter som tekstiler (tøj, gulvtæpper m.v.) og emballage til fedtholdige fødevarer. Velkendtehandelsnavne er fx Scotchgard og Gore-Tex.Den største udsættelse med PFAS forekommer sandsynligvis, når stofferne afgasser fra tøj,gulvtæpper m.v. Blodprøver fra mennesker i Danmark og andre lande har vist, at stofferneoptages i kroppen og er vidt udbredte (Jensen m.fl. 2006; Joensen m.fl. 2009). Der er generelt setikke meget information om PFAS’s sundhedsskadelige virkninger, men nogle stoffer er fundet atvære hormonforstyrrende ved at påvirke niveauet af de mandlige og kvindelige kønshormonersamt medføre lever- og testikelkræft (Jensen m.fl. 2006). PFOS er optaget på Stockholm-konventionens liste over farlige stoffer, og Kommissionen vedtog i 2006 restriktioner formarkedsføring og brug af PFOS og dets derivater.I de sidste 20-30 år er forekomsten af astma og allergiske luftvejssygdomme steget i Danmark. Derer så mange mennesker med sygdommene i dag, at de karakteriseres som folkesygdomme. Astmaforekommer i dag hos 6 % af den voksne befolkning mod 3 % i 1987 og allergisk betingetluftvejsallergi hos 21 % mod 10 % i 1994 (Figur 4.10; Ekholm m.fl. 2006). En række miljøbetingedefaktorer herunder påvirkning med kemikalier, luftforurening, husstøvmider og tobaksrøg er sat iforbindelse med den stigende forekomst i astma og allergisk betingede luftvejssygdomme(Miljøstyrelsen 2003a).

123456789101112131415161718192021222324Figur 4.10:Andel af den danske befolkning, der lider af astma/astmatisk bronkitis og allergisksnue. Der er ikke opgjort data for 2005 for alle sygdomme. Børn = 0-15 år; voksne = fra 16 år.Miljøfaktorer forværrer symptomerne for luftvejslidelser, men det er uklart i hvilken udstrækningkemiske stoffer medvirker til udviklingen. Kilde: Ekholm m.fl. 2006I EU har der været gjort en særlig indsats for at identificere kemiske stoffer medhormonforstyrrende og allergifremkaldende egenskaber. Det arbejde har i første omgangresulteret i en prioriteringsliste med 194 stoffer, hvor der er fundet dokumentation forhormonforstyrrende egenskaber i levende dyr. De fleste stoffer tilhører grupperne pesticider,PCB’er, dioxiner, ftalater og tributylforbindelser. Antallet af kemiske stoffer medallergifremkaldende egenskaber er derimod ikke kendt. Modelberegninger har vist, at ca. 10.000 afde stoffer, der anvendes i EU i dag potentielt er allergifremkaldende ved hudkontakt(Miljøstyrelsen 2001). Kemiske stoffer, der i dag vides at være allergifremkaldende, omfatternikkel, duftstoffer, konserveringsmidler og hårfarvningsmidler.

4.5 Hvad betyder naturen for sundheden?Der foreligger endnu kun sparsomme undersøgelser af naturens betydning for helbredet, men detyder på, at det at være bruger af natur og grønne områder påvirker helbredet i positiv retning;både psykisk, oplevelsesmæssigt og fysisk (Kjøller m.fl. 2007). Undersøgelser viser, at ophold igrønne områder øger modstandsdygtigheden over for sygdomme, har betydning for humøret ogforbedrer søvnkvaliteten. Ligeledes udvikler vi færre stresssymptomer jo flere gange og jo længeretid vi opholder os i grønne omgivelser, og naturen bruges af mange som afstresningsmiddel(Holm & Tvedt 1998; Hansen & Nielsen 2005; Kjøller m.fl. 2007). Undersøgelser indikerer også, atgrønne omgivelser kan virke direkte helbredende. Fx viser en af de tidlige undersøgelser afsammenhængen mellem natur og menneskers sundhed, at galdestenspatienter, der var indlagt på

34567891011121314151617181920212223242526272829Billede:En række lande fx Sverige bruger det grønne aktivt i forebyggelse og behandling afsygdomme. I Danmark er den første patienthave på vej til at blive en realitet ved Rigshospitalet.Tilgængeligheden af grønne områder har også betydning for befolkningens fysiske aktivitet i formaf motion, vandre- og cykelture m.v. Fysisk inaktivitet vides at øge risikoen for at udviklevelfærdssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type2-diabetes, overvægt og knogleskørhed. I dager 33 % af alle voksne danskere overvægtige (BMI > 25), mens 11 %, eller ca. 350.000, er sværtovervægtige (Ekholm m.fl. 2006). Andelen af overvægtige børn er på 25 år vokset fra ca. 5 % til 15%, og blandt 11-15-årige lever halvdelen af drengene og to tredjedele af pigerne ikke op tilSundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet (Holstein m.fl. 2007). Bynære parker oggrønne områder anvendes i høj grad til fysisk aktivitet og kan derfor være af stor betydning for atfremme fysisk aktivitet og derigennem forbedre sundheden (Hansen & Nielsen 2005).Den danske natur er i dag et af de mest søgte udflugtsmål og tiltrækker en større andel af denvoksne befolkning end biografer, biblioteker, kunstudstillinger, teatre og koncertsale (Bille m.fl.2005). Fra midten af 1970’erne og til 2003 steg antallet af besøg i naturen (skove, strande ogmarker) fra ca. 40 mio. til ca. 110 mio. besøg pr. år. Det svarer til, at hver dansker besøger naturengodt 20 gange om året, hvoraf skoven tegner sig for de 15 besøg. Antallet af friluftsfaciliteter harligeledes været stigende, og siden 1993 er det samlede antal registrerede faciliteter steget fra 2.045til 2.603 (Skov- og Naturstyrelsen 2008). Det inkluderer afmærkede vandre-, cykel- og rideruter,lejrpladser, bål- og grillpladser og naturskoler.

allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer, og andre miljøfaktorer som støj, fødevarer,drikkevand og luftforurening både ude og inde. Miljø og sundhed er et tværfagligt område, derikke er dækket af en samlet selvstændig lovgivning, men reguleres via gældende lovgivningerinden for mange områder, fx sundheds- og fødevareområdet.Regulering på kemikalieområdet er i vid udstrækning et EU-anliggende, fordi reguleringen harstor betydning for varernes fri bevægelighed. Efter mange år undervejs trådte REACH – EUs nyekemikalielovgivning – i kraft i 2007. Tidsmæssigt falder den trinvise indførelse af REACH frem til2022 sammen med opfyldelsen af regeringens målsætning om, at i 2020 må ingen produkter ellervarer på markedet indeholde kemikalier med særligt problematiske sundheds- eller miljøskadeligeeffekter (Regeringen 2003).REACH bryder fundamentalt med hidtidig praksis for myndighedernes regulering af kemikalier.Før REACH var det op til myndighederne at dokumentere, at kemikalier markedsført før 1981udgjorde en risiko og på den baggrund at regulere eller forbyde stofferne. Efter 1981 kom der etkrav om, at virksomhederne skulle anmelde nye kemiske stoffer, inden de blev markedsført.Anmeldelsen af et nyt stof indebar indberetning af en forud fastsat mængde af information, sommyndighederne kunne foretage en risikovurdering efter. Denne procedure har betydet, at kun ca.130 af de eksisterende kemikalier, der produceres i store mængder i dag, har undergået enrisikovurdering i EU. Med REACH vendes bevisbyrden. Det er nu op til industrien ud frabestemte informationskrav at vise, at produktion og anvendelse kan ske forsvarligt.For nogle særligt problematiske kemikalier er der indført international regulering gennem FN. Detgælder fx ozonlagsnedbrydende stoffer, der reguleres gennem Montreal-protokollen fra 1987, ogen række svært nedbrydelige og giftige kemikalier gennem Stockholm-konventionen fra 2004, somomfatter pesticider, nogle industrikemikalier, og utilsigtede biprodukter fx dioxin. I alt er 21kemiske stoffer omfattet af FN-regulering.Luftforurening reguleres overordnet set på to forskellige måder. Dels ved regulering af udledningaf forurenende stoffer fra samfundets aktiviteter, dels ved at fastsætte grænseværdier for luftensindhold af bestemte stoffer. Den grænseoverskridende luftforurening reguleres gennem Geneve-konventionen med tilhørende protokoller. På nuværende tidspunkt er der fastsat begrænsningerpå udslip af en række forsurende stoffer, flygtige organiske forbindelser (VOC’er), og tungmetallersamt svært nedbrydelige organiske forbindelser. EU-direktiver sætter grænseværdier forluftkvaliteten i byerne, herunder indholdet af partikler, NOxog ozon. Fælles EU-lovgivningfastsætter desuden begrænsninger for udledning af forurenende stoffer fra punktkilder somindustrivirksomheder, affaldsforbrændingsanlæg m.v.De første reguleringer på miljø- og sundhedsområdet var rettet mod at nedbringe antallet afinfektionssygdomme ved at forbedre drikkevandskvaliteten, spildevandsforholdene ogaffaldshåndtering. Kvalitetskrav til drikkevandet er i dag baseret på EUs drikkevandsdirektiv fra1998 og Vandrammedirektivet fra 2000. Direktiverne indeholder minimumskrav, ogmedlemslandene kan indføre strengere krav. Miljøstyrelsen har fastsat kvalitetskrav for en rækkeUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST73

kemiske stoffer, fx nitrat, pesticider og tungmetaller. Endvidere beskyttes drikkevandet af engodkendelsesordning for pesticider, af regler om krav til spildevandsanlæg og udledning samt afJordforureningsloven. Reglerne om krav til spildevandsudledning sikrer samtidig en godbadevandskvalitet. I 1990 udstedte myndighederne 49 badeforbud langs de danske kyster, mensder i 2008 kun blev udstedt 14 badeforbud (Miljøstyrelsen 2009a).Med den moderne livsførelse er der fulgt yderligere typer af miljøbetingede sundhedsproblemer,der har fået et omfang, så det er nødvendigt med regulering. Det gælder fx trafikstøj og dårligtindeklima. I dag er der vejledende men ikke bindende grænseværdier for udendørs støj fraforskellige kilder i Danmark, fx støjgrænser fra forskellige trafikkilder som bil, tog og fly, industriog udendørs arrangementer. I flere EU-direktiver fastlægges endvidere grænser for støj fraforskellige typer af køretøjer, udendørsmaskiner m.v., som er indarbejdet i dansk lovgivning.Gennem bygningsreglementet (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008) bliver der stillet krav til,hvordan bygninger skal bygges, herunder hensyn der skal tages for at sikre et godt indeklima. Forradon i indeluften er der således fastsat vejledende grænseværdier, og i WHO arbejdes der på atfastsætte vejledende grænseværdier for udvalgte stoffer, der er særlig problematiske for kvalitetenaf indeluften, fx formaldehyd (WHO 2006a).Regeringen har i et nyere initiativ sat fokus på at nedbringe miljøets negative sundhedseffekterved at fremme miljøeffektive teknologier. Med handlingsplanen ”Danske løsninger på globaleudfordringer” (Regeringen 2007) sættes der fokus på udvikling af miljøeffektive teknologier indenfor luftforurening, specielt partikelforureningen, støjreduktion og substitution af farlige kemiskestoffer. Den danske miljøteknologiske handlingsplan skal ses som Danmarks bidrag til atgennemføre EUs miljøteknologiske handlingsplan (Kommissionen 2004b).

Kapitel 5 - Et samfund i bæredygtig udvikling?5.1 IndledningI løbet af 1980’erne blev der i stigende grad sat fokus på sammenhængen mellem miljø ogudvikling og på de modsætninger, der kan være mellem økonomisk vækst og miljøets tilstand(Perman m.fl. 1996; Carter 2007). I 1987 udkom FN-rapporten ”Vores fælles fremtid” fra densåkaldte Brundtland-kommission, og den blev et vendepunkt i forståelsen af forholdet mellemøkonomi, miljø og social retfærdighed. Rapporten satte for alvor begrebet ”bæredygtig udvikling”på den internationale dagsorden. Med bæredygtig udvikling menes”en udvikling, der opfylder denuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”(Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling 1987).I Brundtland-kommissionens forståelse af bæredygtig udvikling, handler ”udvikling” ikke kun omøkonomisk udvikling men også om social udvikling – fx ved at der sikres en globalt mere ligeliglevestandard. Men økonomisk og social udvikling bør ifølge kommissionen samtidig foregå på enmiljømæssigt bæredygtig måde, så fremtidige generationer ikke får ringere muligheder end denulevende. Dermed hviler begrebet på tre søjler: En økonomisk, en miljømæssig og en social.Brundtland-kommissionen understregede i øvrigt, at bæredygtighed mere skal ses som en løbendeproces end et endemål i sig selv, og at den teknologiske udvikling er en del af denne proces(Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling 1987).

i fokus (se fx Oldfield & Shaw 2002). Brundtland-kommissionens definition er dog fortsat denbredest accepterede og er også den, der ligger til grund for den danske politik påbæredygtighedsområdet (Regeringen 2009c).Brundtland-rapporten blev i 1992 fulgt op på FNs verdenstopmøde i Rio de Janeiro medvedtagelsen afAgenda 21– en global dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.Samtidig blev FNs medlemslande opfordret til at udarbejde nationale strategier for bæredygtigudvikling, idet FN fremhævede, at befolkningerne og de lokale myndigheder er vigtige brikker igennemførelsen af Agenda 21. Ved FNs Årtusindetopmøde i New York i 2000 blev der isærfokuseret på den sociale dimension af bæredygtighedsbegrebet, da man for perioden frem mod2015 fastsatte en række mål for at imødekomme verdens fattiges behov (se Tabel 1.1). På FNsmiljøtopmøde i Johannesburg i 2002 blev der videre sat en række mål for bæredygtig udvikling. Fxskal der ske en betydelig nedgang i tabet af biodiversitet inden 2010, og der skal ydes en særligindsats for beskyttelse af havmiljø og fiskeressourcer (se også Kapitel 3).

EU-landene skal søge at:1. Begrænse klimaforandringerne, deres omkostninger, og deres negative påvirkninger af samfundet ogmiljøet.2. Sikre at transportsystemerne imødekommer samfundenes økonomiske, sociale og miljømæssige behovsamtidig med at uønskede påvirkninger af økonomi, samfund og miljø minimeres.3. Fremme bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.4. Forbedre forvaltningen af naturressourcerne, undgå overudnyttelse af dem, og anerkende værdien aføkosystemerne.5. Fremme en god sundhedstilstand i befolkningen som helhed og forbedre beskyttelsen mod sundhedsrisici.6. Skabe et socialt vidtfavnende samfund ved at tage højde for solidaritet mellem, og inden for, generationer.Sikre og øge borgernes livskvalitet som en forudsætning for vedvarende individuel velvære.7. Aktivt fremme bæredygtig udvikling globalt og sikre at EUs interne og eksterne politikker er konsistente meden global bæredygtig udvikling og de internationale forpligtelser.

principper om 1) at forpligte alle aktører til at tage et ansvar, 2) skabe innovative løsninger og 3)tage hensyn til langsigtede globale konsekvenser (uddybet i Tabel 1.4). Ud fra disse tre principperhar regeringen udvalgt ni indsatsområder, hvor en langsigtet indsats er påkrævet, som rækker udover den almindelige dag-til-dag politik. De ni områder med hver deres politiske målsætninger ergengivet i Tabel 5.2. På lokalt og regionalt niveau har Danmark desuden bestemt, at allekommuner og regioner skal have deres egen Agenda 21-strategi, der udpeger lokale retningslinjerog målsætninger for en bæredygtig udvikling. I november 2008 havde 90 ud af 98 kommuner, og 4ud af 5 regioner udarbejdet en strategi (By- og Landskabsstyrelsen 2008).Tabel 5.2:Målsætninger i den danske strategi for bæredygtig udviklingIndsatsområde1. Globalisering til gavn for heleJordens befolkning2. Klimaforandringer – en storudfordringVigtigste målsætninger- Danmark skal medvirke til at reducere den globale fattigdom og fortsat væreblandt verdens førende donorer- Danmarks bruttoenergiforbrug skal reduceres- Bygninger skal bruge mindre energi- Transportens CO2-udledning skal reduceres- Den kollektive trafik skal udbygges- Andelen af vedvarende energi skal øges- Danmark vil på lang sigt være uafhængig af fossile brændsler- Der skal ske en langsigtet forbedring af vandmiljøet- Den biologiske mangfoldigheds og naturens tilbagegang skal standses- Der skal skabes flere store og sammenhængende naturområder- Ressourceeffektiviteten skal øges og miljøbelastningen fra affald reduceres- Virksomhedernes samfundsansvar skal styrkes- Byer skal være mere kompakte og utilsigtet byspredning skal undgås- Støj- og luftforurening skal reduceres- Middellevetiden skal forlænges med 3 år over den næste 10-års-periode- Alle stoffer, som medfører risiko for skader på miljø og sundhed, skalforbydes, begrænses eller erstattes- Pesticidindhold i fødevarer skal minimeres- Luftforurening må ikke give anledning til uacceptable miljø- ogsundhedseffekter- Der skal være mere bynær natur- Danmark skal i 2020 bruge 1 % af BNP på offentligt finansieret forskning- Kendskabet til bæredygtig udvikling skal udbredes og anvendes i praksis påalle uddannelsesniveauer- Lige muligheder for alle uanset køn, alder, psykisk eller fysisk handicap m.v.- Diskrimination og forskelsbehandling skal bekæmpes- Flere indvandrere og efterkommere af indvandrere skal i arbejde- Fortsat fremgang i velstand og velfærd (jf. regeringens 2015-plan)- Miljømæssig bæredygtig udvikling med fokus på et renere miljø ogreduceret CO2-udledning

for biologisk mangfoldighed, Strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhedmod miljøfaktorer og Grøn markedsøkonomi - mere miljø for pengene. OECD gav i 2008 Danmarken række anbefalinger på miljøområdet – herunder at udarbejde en dansk plan for bæredygtigtransport (OECD 2008b). Regeringens plan for ”Bæredygtig transport – bedre infrastruktur”udkom i 2009 og der blev efterfølgende indgået en bred politisk aftale om ”En grøntransportpolitik” (Regeringen 2008a; Grøn transportpolitik 2009). I 2009 blev der også lanceret enskattereform, hvis hovedformål er en omlægning til lavere beskatning af arbejdskraft og en højerebeskatning af miljø-, klima-, og sundhedsskadelig adfærd (Regeringen 2009a). Ligeledes harregeringen i 2009 udgivet en samlet plan for natur, miljø og landbrug, ”Grøn vækst” (Regeringen2009a; se også Kapitel 3).

5.3 Hvor bæredygtigt er Danmark i forhold til andre lande?I tilknytning til Danmarks bæredygtighedsstrategi har Miljøministeriet opstillet et sæt afindikatorer, der kan måle frem- og tilbageskridt i forhold til bæredygtig udvikling. Der er udvalgt87 indikatorer, heraf 13 nøgleindikatorer, som knytter sig til målene i bæredygtighedsstrategien fra2002 (Miljøstyrelsen 2008b). Miljøministeriets seneste vurdering er, at Danmark på flere områderer på rette spor i forhold til en bæredygtig udvikling, idet indikatorerne viser et samfund meduafbrudt økonomisk vækst samtidig med, at miljøpåvirkningen på mange områder er mindsket(Miljøministeriet 2008). Af de 13 nøgleindikatorer viser otte fremgang siden 2000; det gælder treøkonomiske og sociale indikatorer (Danmarks BNP, beskæftigelse og middellevetid), treindikatorer for miljøcertificeringssystemer (hhv. for kemikalier, forbrugerprodukter ogvirksomheder) og to indikatorer for afkobling mellem miljøpåvirkning og samfundsøkonomi.Derimod viser to miljøindikatorer tilbagegang (areal af naturtyper og Danmarks miljøbistand),mens tre indikatorer er uændrede i perioden. Miljøministeriet peger derfor også på, at Danmarkfortsat står over for nogle udfordringer, hvad angår natur-, vandmiljø-, landbrugs- ogluftforureningsområdet (Miljøministeriet 2008). Miljøministeriets indikatorsæt er under revisionsom en opfølgning på den reviderede bæredygtighedsstrategi fra 2009.UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST78

En del af Miljøministeriets data er ikke direkte sammenlignelige med data for resten af verden, ogkan derfor bedst bruges til at vurdere på hvilke områder i Danmark, der sker fremskridt ellertilbageskridt i forhold til at nærme sig en bæredygtig udvikling. EU måler også, hvordan det gårmed at nå en bæredygtig udvikling. I den seneste opgørelse er hovedkonklusionen, at data”klartviser, at EU endnu ikke er på vej mod en bæredygtig udvikling”(Kommissionen 2007). I opgørelsen erder ikke en direkte sammenligning af de enkelte landes præstation men kun en samlet vurderingaf EUs indsats.Andre internationale analyser har derimod forsøgt at vurdere og sammenligne graden afbæredygtighed i forskellige lande. Det såkaldte ”Indeks for bæredygtigt samfund”, også kaldet SSI(”Sustainable Society Index”), er et af de mest omfattende forsøg på at sammenlignebæredygtighed globalt (Kerk & Manuel 2008a). Indekset er udarbejdet af den private SustainableSociety Foundation. Det er ikke nemt at sammenligne verdens mange forskelligartede lande; ikkealle data er helt opdaterede, nogle indikatorer overlapper delvist hinanden ligesom de ikke er ligerepræsentative for alle lande. Ikke desto mindre repræsenterer SSI-indekset et udgangspunkt for atvurdere, hvordan forskellige lande står i forhold til hinanden i spørgsmålet om bæredygtigudvikling.Indekset er baseret på 22 indikatorer fordelt på fem hovedtemaer, som berører alle tre dimensioneraf bæredygtighedsbegrebet. Opgørelsen for 2008 for Danmark, Europa og Verden er gengivet iFigur 5.1. For hver indikator beregnes en SSI-score på en skala fra 0 til 10, hvor 0 indikerer ”ingenbæredygtighed” og 10 indikerer ”fuld bæredygtighed”. Med en samlet score på 6,29 er Danmarkplaceret som nr. 14 blandt de 151 lande, som er blevet undersøgt (Kerk & Manuel 2008b). Danmarkscorer derved en anelse højere end gennemsnittet i Europa (6,1) og Verden (5,7). Nr. 1 på listen erSverige med en score på 7,02 efterfulgt af Schweiz med 6,96. I bunden ligger Qatar med 4,13 ogTurkmenistan med 4,10 (Kerk & Manuel 2008b). Danmark er dårligere placeret end de øvrigenordiske lande, som alle er i top-6. En del af forklaringen på det er, at geografi, geologi ogbefolkningstæthed spiller en vis rolle for landenes placering. Danmark råder fx kun i begrænsetomfang over vandkraft og er derfor i højere grad afhængig af fossile brændsler end fx Norge ogSverige. Desuden er Danmark forholdsvis tæt befolket uden de samme store naturområder, som ide andre nordiske lande. Disse forhold er en medvirkende årsag til, at Danmark får færre point påindikatorer for bl.a. ”Drivhusgasemissioner”, ”Økologisk fodaftryk” og ”Biodiversitet” (Figur 5.1).

Indeks for bæredygtigt samfund (SSI)0Pe rs onlig udvik ling --------------Sundt livTilstrækkeligt madTilstrækkeligt vandSikker sanitetUddannelsesmulighederLigestilling mellem kønneneSundt m iljø ------------------------Luf tkvalitetKvalitet af overf ladevandLandkvalitetV e lafbalance r e t s am fund --------------Samf undsmæssige styresystemerBeskæf tigelseBef olkningsvækstIndkomstf ordelingOf f entlig gældRe s s ource for br ug -----------------A f f aldsgenanvendelseBrug af f ornyelige vandressourcerForbrug af f ornyelig energiBære dygtig ve rde n --------------SkovområderBevaring af biodiversitetUdledning af drivhusgasserØkologisk f odaf trykInternationalt samarbejde----------------------------------TOTA L0106,30,31,67,2477,97,67,49,45,66,8108,71234567898,51010101010

Figur 5.1:Indeks for bæredygtigt samfund (SSI). Scoren går fra 0 til 10, hvor 0 indikerer ”ingenbæredygtighed” og 10 indikerer ”fuld bæredygtighed”. I beregningen af ”Total” vægter”Bæredygtig brug af ressourcer” og ”Bæredygtig verden” hver med 2/7, mens de tre andrehovedkategorier vægter med hver 1/7. Kilde: Kerk & Manuel 2008b (metode se Kerk & Manuel2008a)Et andet ofte refereret bæredygtighedsindeks er ”Environmental Performance Index” (EPI). EPIudarbejdes af de amerikanske universiteter Yale og Columbia og omhandler primært denmiljømæssige dimension af bæredygtig udvikling. Indekset beregnes ud fra 25 individuelleindikatorer, der er opdelt i seks hovedkategorier: miljø og sundhed, luftforurening, vandkvalitet,UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST80

forvaltning af naturressourcer, biodiversitet og klimaforandringer (Esty m.fl. 2008). EPI kan antageen værdi på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er bedst. I 2008 opnåede Danmark en score på EPI-indekset på 84,0 (se Figur 5.2). Denne score gav en 25. plads ud af 149 lande, en 17. plads blandt 30OECD-lande samt en 15. plads blandt 26 EU-lande. Schweiz kom på 1. pladsen med en score på95,5, efterfulgt af tre nordiske lande: Sverige, Norge og Finland (Esty m.fl. 2008). Danmark erplaceret et pænt stykke under gennemsnittet i to af de seks målte kategorier, nemlig for”Forvaltning af naturressourcer” og ”Biodiversitet og natur”. Årsagen er her bl.a., at naturarealetog andelen af beskyttede naturområder er relativt lille, at der fiskes meget med trawl i de danskefarvande, og at andelen af intensivt landbrug er stor. Omvendt er Danmark placeret blandt debedste i kategorien ”Miljø og sundhed” (Figur 5.2).Både SSI og EPI er blevet udviklet for nyligt. Derfor er det endnu ikke muligt at bruge disse indekstil at beskrive en historisk udvikling for de enkelte lande. De forskellige placeringer alt efterhvilket indeks, der anvendes, afspejler, at miljøindsatsen kan måles på forskellige måder. Genereltfor SSI og EPI scorer Danmark relativt højt på de indikatorer, hvor det er den menneskeligeudvikling, der er i fokus (herunder “sundt miljø” og “uddannelse”), men lavere på indikatorermed fokus på fx bæredygtigheden i forbrugsmønstre.De to indeks illustrerer også, at det samme land kan klare sig forskelligt alt efter, hvordanindsatsen måles inden for samme område. I SSI klarer Danmark sig dårligt på klimaområdet, fordiman her fokuserer på udledninger pr. indbygger, mens Danmark klarer sig bedre på EPIsklimaindikatorer, fordi der her også måles på industriens energieffektivitet, som er relativ høj iDanmark. De to indeks giver dog samlet set et billede af, at Danmark generelt er et foregangslandpå de økonomiske og sociale dimensioner af bæredygtighedsbegrebet, men ligger længere væk framålet om en bæredygtig udvikling i forhold til den miljømæssige dimension.

5.4 Hvad er situationen i Danmark?Set i et globalt perspektiv, klarer det danske samfund sig godt, hvad angår de sociale ogøkonomiske dimensioner af bæredygtighedsbegrebet. Der er rigeligt med mad og rent drikkevandtil alle, og der er sikre sanitære forhold. Faktorer som tages som en selvfølge i Danmark, men somer et meget stort problem for en stor del af verdens befolkning. Samtidig er der godeuddannelsesmuligheder, og Danmark har en relativt høj grad af ligestilling mellem kønnene (Kerk& Manuel 2008b). Disse forhold afspejler sig i, at Danmark scorer højt i kategorien ”Personligudvikling” på SSI-indekset (Figur 5.1). Danskerne lever også længere og længere, og forskellenmellem danske mænds (76,3 år) og kvinders (80,7 år) gennemsnitlige levealder er ikke så stor somtidligere (Danmarks Statistik 2009). Alt sammen faktorer som er vigtige for en socialt bæredygtigudvikling. En undersøgelse fra 2009 påpeger desuden, at integrationen af indvandrere ogefterkommere af indvandrere har været inde i en positiv udvikling i perioden 2001-2008(Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 2009), hvilket også er af stor betydning foret lands sociale bæredygtighed, og samtidig et prioriteret område i regeringens nyebæredygtighedsstrategi (Regeringen 2009a).Billede:Fx af dryppende vandhaneDer er også gode samfundsmæssige styringssystemer i Danmark (8,7 på SSI-indekset; Figur 5.1).Der er ytringsfrihed, og danskerne har et samfund med politisk stabilitet, hvor korruption ermeget sjældent forekommende, og hvor der ifølge Verdensbankens indikatorer på området er enrelativt god og effektiv offentlig administration (Kerk & Manuel 2008b; Verdensbanken 2009).Samtidig klarer Danmark sig godt på økonomiske parametre, omend den globale økonomiskekrise i øjeblikket sætter sine spor også på den danske økonomi (De Økonomiske Råd 2009a). Påflere miljøområder har den danske økonomiske vækst ikke betydet tilsvarende stigende forurening(Miljøstyrelsen 2008b) - der er sket enafkoblingmellem økonomisk vækst og flereforureningsparametre. Afkobling betyder, at en given forurening ikke er steget i samme takt somlandets økonomi udtrykt ved fx BNP (bruttonationalproduktet). Således er danskernesvandforbrug, udledning af drivhusgasser og energiforbrug ikke steget i samme takt som BNPsiden 1990, hvorimod affaldsproduktionen og transporten er steget med næsten samme hastighedsom BNP (Figur 5.3).

12345678910111213141516171819202122Figur 5.3:Udviklingen i Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger sammenholdt medforskellige miljøparametre. Alle parametre er angivet pr. indbygger og omregnet til indekstal medindeks 100 = 1990 (for affald dog indeks 100 = 1994). Kilde: Danmarks Statistik 2009 (bearbejdet afDMU).Note: Bunkring dækker over skibes og flys køb af brændstof i udlandet.Danmark tager et globalt ansvar ved at indgå internationale miljøaftaler (Kerk & Manuel 2008b).Danmark yder tillige en indsats for en mere bæredygtig verden via udviklingsbistanden.Danmarks officielle udviklingsbistand beløb sig i 2008 til 0,82 % af bruttonationalindkomsten(BNI), hvilket svarer til 14,5 mia. kr. (Udenrigsministeriet 2009). Dermed opfylder Danmark som étaf kun fem lande FNs internationale mål om at yde mindst 0,7 % af BNI i udviklingsbistand. Dendanske udviklingsbistand faldt fra 1,03 % af BNI i 2001, som var det højeste niveau, til 0,82 % i2008. Danmark har miljøsektorprogrammer og bilaterale miljøindsatser i 17 lande samt et regionaltmiljøprogram i Mellemamerika. I 2008 påbegyndtes nye klimainitiativer i Kina, Vietnam og Kenya.Den samlede danske miljøindsats, der også inkluderer visse klimarelaterede initiativer, var i 2008på ca. 2,0 mia. kr. (Udenrigsministeriet 2009).En barriere for opnåelsen af en miljømæssig bæredygtig udvikling er, at luftkvaliteten nogle stederfortsat er for ringe – specielt i de større byer. Omkring 1 million danskere udsættes for enuacceptabel luftkvalitet (OECD 2008b). Det gør danskerne mere syge og forkorter levetiden. I dager det især NO2- og partikelforureningen, der udgør den største trussel fra luften mod danskernesUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST84

helbred. Reduktionen af SO2-udledningerne er imidlertid en dansk succeshistorie, som beskrevet iKapitel 4.3.Et sundt miljø kan også måles ud fra jordkvaliteten. I Danmark er antallet af registreredeforurenede grunde steget fra 5.293 grunde i 2000 til 11.645 i 2007 (Miljøstyrelsen 2009). Stigningener ikke nødvendigvis et udtryk for, at jorden i Danmark er blevet mere forurenet, da forureningeroftest er sket for flere år siden, men der ligger stadig en stor opgave med at oprense jorden.Kvaliteten af overfladevandet er bedre i Danmark end gennemsnittet for de europæiske lande(Kerk & Manuel 2008b; Figur 5.1), men også her er der plads til forbedring, da en række søer,vandløb og kystvande risikerer ikke at opfylde Vandrammedirektivets mål om god økologisktilstand i 2015 (se Kapitel 3.5).Når det gælder energiforsyningen er Danmark, som en lang række andre lande, langt fra enbæredygtig udvikling. Der sker som følge af løbende forbedringer i energiproduktiviteten enfortsat afkobling af energiforbruget fra den økonomiske vækst, men energiforbruget er ikkefaldende i absolutte tal (Figur 5.3). Det danske energiforbrug er primært baseret på ikke-fornybarefossile kilder (kul, olie og gas), men den vedvarende energis andel af bruttoenergiforbruget ersteget fra 10,5 % i 2000 til 17,0 % i 2007 (Energistyrelsen 2009). Som vedvarende energi regnes:solenergi, vind- og vandkraft, geotermi, biomasse (herunder bionedbrydeligt affald), biodiesel,bioethanol, biogas og varmepumper. Andelen af vedvarende energi skal øges til 27 % i 2020 ifølgemålene i EUs klima- og energipakke (Det Europæiske Råd 2007). Danmarks samlede udledning afdrivhusgasser faldt med 3,5 % i perioden 1990 til 2007 (Danmarks Miljøundersøgelser 2009), menmålt pr. indbygger har Danmark fortsat en af EUs højeste udledninger af drivhusgasser.Danmarks biodiversitet – den biologiske mangfoldighed – er under pres, og bevaringsstatus formange af Danmarks naturtyper og arter er ugunstig. For de danske naturtyper som er omfattede afEUs Habitatdirektiv, og hvor man kender naturtypens status, har 78 % en ugunstigbevaringsstatus. Det samme gælder for 59 % af de arter, hvor man kender status (Ejrnæs m.fl.2008). De største problemer er habitatforringelser som følge af næringsbelastning, tilgroning,udtørring og opsplitning af arternes levesteder (er uddybet i Kapitel 3).

5.5 Hvordan fremmer Danmark en bæredygtig udvikling?Den politiske indsats for at opnå en bæredygtig udvikling i Danmark omfatter brug af en rækkevirkemidler og forskellige former for regulering, der sigter mod at begrænse forurening ogmiljøbelastning. Virkemidlerne kan opdeles i regelregulering (påbud, forbud m.v.), økonomiskeincitamenter (miljøafgifter, tilskud, omsættelige kvoter m.v.), frivillige aftaler samt information ogrådgivning. Mange af virkemidlerne er også med til at fremme miljøteknologisk udvikling oginnovation, hvilket kan have en positiv indflydelse på vækst og beskæftigelse (se fx Calow 2006).Som det fremgår af denne rapports foregående kapitler, er den danske miljø- og naturregulering imange henseender en del af eller baseret på den internationale og europæiske miljøregulering.UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST85

Udover aftalernes primære miljømæssige formål medvirker de til, at virksomheder kankonkurrere på verdensmarkedet på mere ensartede vilkår, og at en udvikling af en bæredygtigmarkedsøkonomi understøttes.I Danmark sker regelregulering fx i kraft af Miljøbeskyttelsesloven, hvis formål er at”medvirke til atværne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for mennesketslivsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet”.Loven stiller bl.a. en række krav til etablering ellerændring af forurenende virksomheder. En anden central regulering er Naturbeskyttelsesloven,som beskytter visse søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge ogoverdrev; de såkaldte § 3-områder. Dertil kommer Planloven og Miljømålsloven, somadministreres på kommunalt og statsligt niveau, og som sætter rammerne for en række vand-,skov-, natur- og råstofplaner, der giver retningslinjer for naturens anvendelse og beskyttelse. Fxskal naturplaner for alle Natura 2000-områder sætte mål for, hvordan der opnås gunstigbevaringstilstand for arter og naturtyper i områderne. Brugen af farlige stoffer reguleres gennemLov om kemiske stoffer og produkter, og er knyttet til EUs kemilovgivning (REACH; se Kapitel 4),hvor der bl.a. er indført et krav om, at industrivirksomheder bærer ansvaret for at bevise, atkemikalier ikke er skadelige.Udover en omfattende regelregulering benytter Danmark sig i betydelig grad af økonomiskeincitamenter til at styre samfundsudviklingen i en ønsket retning. Danmark var blandt de førstelande i Europa til at omlægge dele af statens indtægter fra indkomstskat til afgifter på energi- ogmiljøområdet (Andersen m.fl. 2000).De grønne afgifters andel af det samlede skattetryk –

skatteindtægter fra registreringsafgiften. Stigningen op gennem 1990’erne skyldes primært engrøn skattereform fra 1993 og Pinsepakken fra 1998, som begge omlagde dele afindkomstskatten til en øget anvendelse af grønne afgifter.Kilde: Skatteministeriet 2009.Hensigten med grønne afgifter er at skabe incitamenter til miljøforbedrende adfærd i industri,landbrug, transportsektoren og i husholdningerne. Grønne afgifter giver, udover den direktemiljøgevinst, også ekstra indtægter til staten som kan bruges til at sænke andre skatter og afgifter,fx skatten på arbejde. Det er bl.a. en af de centrale diskussioner vedrørende en grøn skattereform(De Økonomiske Råd 2009b). Ideelt set bør de grønne afgiftssatser svare til de miljøomkostninger,der er forbundet med produktion og forbrug, men da der ofte mangler målbar og kvantitativ videnom miljøeffekterne samt om værdien af miljøskaderne er en række af miljøafgifterne fastsat udenen direkte vurdering af miljøeffekterne (De Økonomiske Råd 2009b).Grundlaget for at fastlægge grønne afgifter ud fra en vurdering af de økonomiske omkostningerforbundet med forureningen er imidlertid blevet væsentligt forbedret i de senere år. Ofte vil desamfundsøkonomiske skadesomkostninger som følge af forurening være mange gange højere endomkostningerne ved at indføre reduktionstiltag. Forurening med SO2(fra bl.a. kraftvarmeværker)skønnes at forårsage sundhedsomkostninger i størrelsesordenen 80-125 kr. pr. kg, men en afgift påkun 20 kr. pr. kg, som blev indført 1996, har været med til at sikre markante reduktioner afDanmarks udledning af SO2de seneste årtier (Pedersen m.fl. 2008). En anden årsag til succesen er,at der i 1980’erne indførtes et dansk kvotesystem for SO2- og NOx-udledninger frakraftvarmeværker. Målt pr. enhed BNP (bruttonationalprodukt) har Danmark i dag OECD-landenes laveste SO2-udledning (ekskl. international skibsfart; OECD 2008b).På andre luftforureningsområder er der stadig problemer trods indførte afgifter. Danskeregeringer har forsøgt at indrette registreringsafgiften på biler, så den tilskynder til at købe demest miljørigtige transportmidler. Desuden er diesel og benzin belagt med afgifter med henblik påat begrænse bilkørslen. Der er dog sket en betydelig vækst i trafikken, som i dag er en af debetydeligste kilder til luftforurening, specielt i byområder (se Kapitel 4.3). OECD har anbefaletDanmark en mere bæredygtig transportpolitik (OECD 2008b). En ændring af den danskebilbeskatning er undervejs (Regeringen 2008a; En grøn transportpolitik 2009) i form af en grønkørselsafgift og nedsættelse af registreringsafgiften på energiøkonomiske biler. I 2008 er derdesuden indført miljøzoner i København og Aalborg, hvor ældre dieseldrevne køretøjer på over3,5 tons ikke har adgang, medmindre de har partikelfilter.På kemikalieområdet er der i Danmark indført en afgift på en række kemiske stoffer og produkter,herunder de såkaldte industrielle drivhusgasser, PVC, klorerede opløsningsmidler og ftalater. Etandet eksempel på en grøn afgift er afgiften på mineralholdigt fosfor i husdyrfoder. Afgiften blevindført som led i aftalen om Vandmiljøplan III og er på 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor, som tilsættesfoderblandinger. Formålet med afgiften er at skabe et incitament for landmændene til at brugemindre fosfor. Som det fremgår af Figur 5.5. har fosforafgiften ikke haft den forventede effekt, mender er dog sket en vis reduktion i forbruget. Årsagen til, at målet kun delvist nås, kan tilskrives enUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST87

4567891011121314151617181920212223242526Figur 5.5:Landbrugets reelle forbrug af mineralsk fosfor sammenholdt med det forventedeforbrug med og uden fosforafgift. Kilde: Jacobsen m.fl. 2009Danmark har i en årrække haft en pesticidafgift. Indtil 1996 havde afgiften mest karakter af at væreet gebyr, men derefter er den blevet forhøjet i flere omgange, hvor sigtet har været at reducereforbruget af pesticider (Andersen m.fl. 2000). Afgiftsniveauet har dog vist sig ikke at væretilstrækkeligt højt til at ændre forbruget, hvilket er en af årsagerne til, at landbruget endnu ikkeopfylder målene i Pesticidhandlingsplanen om at nedbringe forbruget af pesticider til enbehandlingshyppighed på 1,7. Behandlingshyppigheden er således steget fra 2,07 gange pr. år i2000 til 2,51 i 2007 (Miljøstyrelsen 2008a).Det har også vist sig, at langt færre landmænd end forventet indgår frivillige aftaler (modøkonomisk kompensation) om at begrænse brugen af pesticider – fx via dyrkningsfrie randzonerlangs vandløb og søer. En af årsagerne er, at landbrugssektoren er følsom over for udviklingen iverdensmarkedspriserne på korn. Er kornpriserne meget høje (som i første halvdel af 2008), kandet give et økonomisk incitament til dels at bruge flere pesticider, selvom der er afgift på dem, delsat undlade at indgå i frivillige ordninger. Samtidig bestemmes landmændenes adfærd ikke aleneaf økonomiske faktorer – andre forhold har også en indflydelse, fx faglige normer og professionelstolthed (Pedersen m.fl. 2009). Med regeringens Grøn Vækst fra 2009 ændres muligheden for atindgå frivillige aftaler om randzoner derfor til et lovkrav om 10 meters sprøjte-, dyrknings- oggødningsfrie randzoner (dog undtaget energiafgrøder) langs alle vandløb og søer (Regeringen2009a).Danmark benytter sig også af kvoteordninger. Fx er Danmark med i EUs kvotehandelssystem, somskal reducere CO2-udledningerne fra energitunge erhverv (cement, stål, papir, glas, tegl, storeUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST88

energiproducenter m.v.). I dag får virksomhederne gratis tildelt en CO2-kvote, men EU har planerom efter 2012 i stigende grad at begynde at bortauktionere kvoterne til højestbydende virksomhed.Samtidig er der planer om at udvide kvotemarkedet til flere sektorer. Kvoter bør ideelt set altidbortauktioneres frem for bortgives, da det giver det mindste samlede tab for samfundet (DeØkonomiske Råd 2009b). Uanset om kvoterne uddeles gratis eller bortauktioneres gælder det, atudnytter en virksomhed ikke hele sin kvote, kan kvoten sælges til markedspris til en virksomhed,som har behov for flere kvoter. En af fordelene ved et velfungerende kvotemarked er, at man påforhånd ved, at de samlede udledninger ikke overskrider en vis grænse (summen af kvoter).Staten bruger endvidere information og rådgivning som virkemidler i miljøreguleringen. Fxgennemfører staten informationskampagnen ”1 ton mindre”, som opfordrer danskerne til at tageet personligt ansvar for at reducere Danmarks udledning af CO2(www.ettonmindre.dk).Miljømærkning er et andet instrument til at fremme renere produkter. Der findes i dag to officieltanerkendte miljømærker i Danmark – det nordiske Svanemærke og EU-blomsten. Det er bl.a. ikketilladt at anvende stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende i miljømærkede produkter.Derudover findes andre mærkningsordninger, som det statskontrollerede økologimærke, der skalgøre det nemmere for danske forbrugere at foretage mere bæredygtige valg. Antallet af produkter,som er miljømærkede med enten Blomsten eller Svanen, er steget fra 1.000 i 1998 til 3.459 i 2007(Miljøstyrelsen 2008b).Billede:Blomsten og SvanenlogoerPå kemikalieområdet anvendes dialog og information som virkemidler bl.a. via information påhjemmesider, samt i form af vejledninger til offentlige indkøbere for et stort antal produkter ogserviceydelser. En række danske virksomheder sender også et signal til forbrugerne ved at lade sigmiljøcertificere under de internationale EMAS- og ISO14001-ordninger. Tilmeldingerne tilordningerne er steget i perioden 1994-2004, men siden 2004 er udviklingen dog stagneret(Miljøstyrelsen 2008b). Et fællestræk for de nævnte rådgivnings- og informationsvirkemidler er, atderes præcise miljøeffekter kun i begrænset omfang kendes.Både regulering, økonomiske virkemidler og informationskampagner kan give incitamenter til atudvikle miljøteknologiske løsninger, som kan give et vigtigt bidrag til en mere bæredygtigudvikling. Miljøteknologisk udvikling ses som en af hjørnestenene i den europæiske og danskeindsats for at udvikle samfundet i en mere bæredygtig retning. I EU vedtog man i 2004 enhandlingsplan for anvendelse af miljøteknologi (Kommissionen 2004b), og i Danmark er derudformet en handlingsplan for anvendelse af miljøeffektiv teknologi i 2007 (Miljøstyrelsen 2007).Heri er der identificeret fire miljøområder, hvor den danske indsats har størst potentiale. Detdrejer sig om anvendelse af miljøeffektiv teknologi til reduktion af udledning af klimagasser,reducere miljøbelastningen fra husdyrproduktionen, beskytte vandmiljøet og reducere densundhedsskadelige forurening.Miljøeffektiv teknologi kan fx være vindmøller, røggasrensning, vandrensning, enzymer tildyrefoder og vaskepulver, fremstilling af bio-brændstof, energibesparende pumper, miljøvenligeUDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST89

ReferencerAllen, M.R., Frame, D.J., Huntingford, C., Jones, C.D., Lowe, J.A., Meinshausen M., Meinshausen,N. 2009: Warming caused by cumulative carbon emissions towards the trillion tonne. Nature 458:1163-1166.Amann, M., Bertok, I., Cofala, J., Gyarfas, F., Heyes, C., Klimont, Z., Schoepp, W. og Winiwarter,W. 2005: Baseline scenarios for the Clean Air for Europe (CAFE) programme. IIASA.Andersen, M.S., Dengsøe, N., Pedersen, A.B. 2000: Vurdering af de grønne afgifters effekter i denordiske lande. Nordisk Ministerråd. TemaNord 2000:561.Bille, T., Fridberg, T., Storgaard, S., Wulff, E. 2005: Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 –med udviklingslinjer tilbage til 1964. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.Bornehag, C.G., Sundell, J., Weschler, C.J., Sigsgaard, T., Lundgren, B., Hasselgren, M., Hägerhed-Engman, L. 2004: The association between astma and allergic symptoms in children and phthalatesin house dust: nested case-control study. Environmental Health Perspectives 112: 1393-1397.Boxall, A.B.A., Hardy, A., Beulke, S., Boucard, T., Burgin, L., Fallon, P.D., Haygarth, P.M.,Hutchinson, T., Kovats, R.S., Leonardi, G., Levy, L.S., Nichols, G., Parsons, S.A., Potts, L., Stone, D.,Topp, E., Turley, D.B., Wlash, K., Wellington, E.M.H., Williams, R.J. 2009: Impact of climate changeon indirect human exposure to pathogens and chemicals from agriculture. Environmental HealthPerspectives 117:508-514.By- og Landskabsstyrelsen 2008: Kommuners og regioners strategier for bidrag til lokalbæredygtig udvikling: Lokal Agenda 21-strategier (LA21) – Status medio november 2008.Bøgestrand, J. (red.) 2009: Vandløb 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, AarhusUniversitet. DMU faglig rapport 711.CAFE 2005: Baseline analysis 2000 to 2020. Service contract for carrying out cost-benefit analysis ofair quality related Issues, in particular in the Clean Air for Europe (CAFE) Programme. AEATechnology Environment.http://www.cafe-cba.org/assets/baseline_analysis_2000-2020_05-05.pdf(08.06.2009).Calow, P. 2006: Innovationsvenlig miljøpolitik. Institut for Miljøvurdering.Carter, N. 2007: The politics of the environment – Ideas, activism, policy. Cambridge UniversityPress.

Christensen, M., Hahn, K., Mountford, E.P., Odor, P., Standovar, T., Rozenbergar, D., Diaci, J.,Wijdeven, S., Meyer, P., Winter, S., Vrska, T. 2005: Dead wood in European beech (Fagussylvatica)forest reserves. Forest Ecology and Management 210: 267–282.Clausen, C.H., Hall, M., Seidelin, C., Schou, J., Brandt, C.W., Boe, A. 2006: Samfundsøkonomiskeanalyser i forbindelse med klimatilpasninger. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt 1121.Copenhagen Climate Council 2009: The Copenhagen Call.http://www.copenhagenclimatecouncil.com/get-informed/news/business-call-outlines-six-steps-for-ambitious-global-climate-treaty.html(29.06.2009).Dahl, K., Josefson, A. (red.) 2009: Marine områder 2007 – Tilstand og udvikling i miljø- ognaturkvaliteten. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. DMU fagligrapport 707.Danmarks Statistik 2009: Statistikbanken.http://www.statistikbanken.dk(30.04.2009).De Økonomiske Råd 2009a: Dansk Økonomi – forår 2009.De Økonomiske Råd 2009b: Økonomi og miljø 2009.Det Europæiske Råd 2006: Det Europæiske Råds konklusioner om en ny strategi for bæredygtigudvikling (dokument nr. 10917/06 af 26. juni 2006).Det Europæiske Råd 2007: Formandskabets konklusioner. 8.-9. marts 2007 i Bruxelles.http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/da/ec/93137.pdf(27.04.2009).Det Europæiske Råd 2009: Council conclusions on the contribution of the Council (Environment)to the spring European Council. Bruxelles 2. marts 2009.http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/envir/106428.pdf(03.05.2009).DMI 2008: Klimaændringer 2007: Synteserapport – sammendrag for beslutningstagere.DMI/IPCC.DMI 2009a: Klima – Udviklingen til nu globalt (baseret på data fra CRU).www.dmi.dk/dmi/index/klima/klimaet_indtil_nu/udviklingen_til_nu_globalt.htm(28.04.2009).DMI 2009b: Pollen – arkivdata.http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/pollen/pollenoversigt-2009-grafer.htm(28.04.2009).

DMI 2009c: Temperaturen i Danmark.http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/klimaet_indtil_nu/temperaturen_i_danmark.htm(28.04.2009).DMI 2009d: Ændringer i Danmark.http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2/aendringer_i_danmark.htm(28.04.2009).DMU 2004: NOVANA. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen.Danmarks Miljøundersøgelser. DMU faglig rapport 495.DMU 2009a: Air emission inventories 1990-2007. Danmarks Miljøundersøgelser, AarhusUniversitet.http://www.dmu.dk/Luft/Emissioner/Air+pollutants/(02.05.2009).DMU 2009b: Den danske vildtudbyttestatistik. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.http://vildtudbytte.dmu.dk(10.04.2009).DMU 2009c: Luftmålinger – database. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_database/hentdata.asp(02.05.2009).DMU 2009d: National inventory report 2009 and inventories 1990-2007. DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet.http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories/Submission_UNFCCC(29.06.2009).DMU 2009e: Skøn af bestandsudvikling for danske orkidéer baseret på data fra DMUsOrkidédatabase (http://www.dmu.dk/Dyr_planter/Planter/). Personlig kommunikation v.Wind, P. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.DMU 2009f: Udvikling i braklignende arealer – udtræk fra Generelt LandbrugsRegister (GLR).Personlig kommunikation v. Grant, R. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.EEA 1998: Chemicals in the European environment: Low doses, high stakes? Det EuropæiskeMiljøagentur (EEA).EEA 2005: European environment outlook. EEA rapport 2005:2. Det Europæiske Miljøagentur(EEA).EEA 2007a: Climate change: the cost of inaction and the cost of adaptation. EEA teknisk rapport2007:13. Det Europæiske Miljøagentur (EEA).EEA 2007b: Europe’s environment: The fourth assessment. Det Europæiske Miljøagentur (EEA).EEA 2007c: Status of the fish stocks in ICES and GFCM fishing regions of Europe in 2006.http://dataservice.eea.europa.eu/atlas/viewdata/viewpub.asp?id=3519(27.07.2009).UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST93

EEA 2007d: The pan-European environment: Glimpses into an uncertain future. EEA rapport2007:4. Det Europæiske Miljøagentur (EEA).EEA 2008: Impacts of Europe’s changing climate – 2008 indicator-based assessment. EEA rapport2008:4. Det Europæiske Miljøagentur (EEA).EEA 2009: CSI 010 - Greenhouse gas emission trends. Det Europæiske Miljøagentur (EEA).http://themes.eea.europa.eu/IMS/ISpecs/ISpecification20040909113419/IAssessment1220277858018/view_content(28.04.2009).EFA 2009: Allergic and respiratory diseases are a major cost for Europe and significant burden forpatients and therefore must be target of investment in European research. European Federation ofAllergy and Airways Diseases Patients Associations (EFA).http://www.efanet.org/activities/documents/FP7PositionPaperEFA-IPCRG.pdf(09.08.2009).Ejrnæs, R., Nygaard, B., Andersen, P.N., Damgaard, C., Jørgensen, T.B., Nielsen, K.E., Petersen,D.L.J., Skriver, J., Søgaard, B., Teilmann, J., Wind, P. 2008: En status over naturens tilstand iDanmark. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. DMUnyt 12:3.http://www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2008/3/naturstatus.htm(09.04.2009).Ekholm, O., Kjøller, M., Davidsen, M., Hesse, U., Eriksen, L., Christensen, A.I., Grønbæk, M. 2006:Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 – og udviklingen siden 1987. Statens Institut forFolkesundhed.En grøn transportpolitik 2009: Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative),Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og LiberalAlliance om: En grøn transportpolitik.Energiaftalen 2008: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og NyAlliance om den danske energi-politik i årene 2008-2011.Energistyrelsen 2007: National allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12.http://www.ens.dk/da-dk/klimaogco2/allokeringsplaner(21.07.2009).Energistyrelsen 2009: Energistatistik 2007.http://www.ens.dk/sw11654.asp(28.04.2009).Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008: Bygningsreglement.http://www.ebst.dk/br08.dk/BR07/0/54/0(12.06.2009).Esty, D.C., Levy, M.A., Kim, C.H., Sherbinin, A. de, Srebotnjak, T., Mara, V. 2008: EnvironmentalPerformance Index. New Haven: Yale Center for Environmental Law and Policy.

Ewing B., Goldfinger, S., Wackernagel, M., Stechbart, M., Rizk, S. M., Reed, A., Kitzes, J. 2008: Theecological footprint atlas 2008. Oakland: Global Footprint Network.www.footprintnetwork.org(16.06.2009).FAO 2003: World agriculture: Towards 2015/2030. FNs fødevare- og landbrugsorganisation.FAO 2009. State of the World’s Forest 2009. FNs Landbrugsorganisation, FAO.Fiskeridirektoratet 2009: Danske fiskeres fangster fordelt på farvande og år 1999-2008.http://webfd.fd.dk/stat/Faste%20tabeller/Landinger-10aar/tab74a.html(27.07.2009).FN 2000: United Nations Millennium Declaration. De Forende Nationers generalforsamlingsresolution 55/2.FN 2008: World population prospects - the 2008 revision. Population Division of the Department ofEconomic and Social Affairs of the United Nations Secretariat.http://esa.un.org/unpp(28.04.2009).FN 2009: Biodiversitetskonventionen.http://www.cbd.int/convention/parties/list(09.04.2009).Frohn, L.M., Andersen, M.S., Geels, C., Brandt, J., Christensen, J.H., Hansen, K.M., Hertel, O.,Nielsen, J.S., Skjøth, C.A., Hedegaard, G.B., Madsen, P.V., Moseholm, L. 2008: EVA - Etmodelsystem til estimering af eksterne omkostninger relateret til luftforurening. Miljø og Sundhed14:7-13.Fødevarestyrelsen 2009: Data for indhold af dioxiner og dioxin-lignende PCB’er i modermælk hosdanske kvinder. Personlig kommunikation ved Cederberg, T.G8 Summit 2009: Chair’s summary.http://www.g8italia2009.it(21.07.2009).Glasius, M., Konggaard, P., Stubkjær, J., Bossi, R., Hertel, O., Ketzel, M., Wåhlin, P., Schleicher, O.,Palmgren, F. 2007: Partikler og organiske forbindelser fra træfyring – nye undersøgelser af udslipog koncentrationer. Danmarks Miljøundersøgelser. DMU arbejdsrapport 235.Grünfeld, S., Aaen, K., Kirkeby, T.S. 2008: Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over 100 m2i Danmark. Grontmij/Carl Bro for Fødevareministeriet ogMiljøministeriet.Hansen, J.L.S., Josefsen, A.B., Petersen, T.M. 2004: Genindvandring af bundfauna efter iltsvindet2002 i de indre danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser. DMU faglig rapport 506.Hansen, J.W., Nedergaard, M., Skov, F. (red.) 2008: IGLOO - Indikatorer for globaleklimaforandringer i overvågningen. By- og Landskabsstyrelsen.

Hansen, K.B., Nielsen, T.S. 2005: Natur og grønne områder forebygger stress. Skov og Landskab.http://www.sl.life.ku.dk/Publikationer/Udgivelser/PopulaerPublikationer/NaturOgSundhed_haefte.aspx?katid=%7BD28373CC-6EF3-4EF8-B097-6D83FABF209E%7D(20.02.2009).Hatch, E.E., Nelson, J.W., Qureshi, M.M., Weinberg, J., Moore, L.L., Singer, M., Webster, T.F. 2008:Association of urinary phthalate metabolite concentrations with body mass index and waistcircumference: a cross-sectional study of NHANES data, 1999–2002. Environmental Health 7:27.Heldbjerg, H., Eskildsen A. 2009: Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2008.Årsrapport for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk Forening.Holm, S., Tvedt, T. 1998: De grønne områder og sundheden. Skov og Landskab.http://www.sl.life.ku.dk/Publikationer/Udgivelser/PopulaerPublikationer/De_groenne.aspx?katid=%7BD28373CC-6EF3-4EF8-B097-6D83FABF209E%7D(20.02.2009).Holstein, B.E., Henriksen. P.E., Krølner. R, Rasmussen, M., Due, P. 2007: Udviklingen i energiskfysisk aktivitet og fysisk inaktivitet blandt 11-15-årige 1988-2002. Ugeskrift for Læger 169:37-42.Holten-Andersen, J., Pedersen, T.N., Stensen Christensen, H., Manninen, S. (red.) 2000: Dansknaturpolitik - viden og vurderinger. Temarapport 2000:1. Naturrådet.Huntley, B., Green, R.E., Collingham, Y.C., Willis, S.G. 2007: A climatic atlas of European breedingbirds. Lynx Edicions.ICES 2009: Database for fiskeri. International Council for the Exploration of the Sea (ICES).http://www.ices.dk/fish/statlant.asp(26.06.2009).IEA 2008: World energy outlook. Det Internationale Energi Agentur (IEA).IPCC 2000: Special report on emission scenarios. Intergovernmental Panel on Climate Change (FNsKlimapanel).IPCC 2007: Climate change: The fourth assessment report. Intergovernmental Panel on ClimateChange (FNs Klimapanel).http://www.ipcc.ch/ipccreports/ar4-syr.htm(28.04.2009).Jacobsen, B.H, Hasler, B., Hansen, L.B. 2009: Økonomisk midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III.Notat. Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser,Aarhus Universitet.Jensen, A.A., Poulsen, P.B., Bossi, R. 2006: Kemi, anvendelse, forekomst og effekter afperfluoralkyl-syrer (PFOS, PFOA etc.) - en ny type miljøgifte. Miljø og Sundhed 30:20-30.Joensen, U.N., Bossi, R., Leffers, H., Jensen, A.A., Skakkebæk, N.E. 2009: Do perfluoroalkylcompounds impair human seman quality? Environmental Health Perspectives 117:923-927.UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST96

Jørgensen, T.B., Clausen, J., Bjerring Hansen, R., Søndergaard, M., Sortkjær, L., Jeppesen, E. 2009:Søer 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. DMU faglig rapport 710.Kerk, G. van de, Manuel, A. 2008a: A comprehensive index for a sustainable society: The SSI – theSustainable Society Index. Journal of Ecological Economics 66:228-242.Kerk, G. van de, Manuel, A. 2008b: Sustainable Society Index SSI-2008. Sustainable SocietyFoundation.http://www.sustainablesocietyindex.com/full_publication_ssi-2008.pdf(26.06.2009).Kitzes, J., Galli, A., Rizk, S.M., Reed, A., Wackernagel, M. 2008: Guidebook to the national footprintaccounts: 2008 Edition. Oakland: Global Footprint Network.www.footprintnetwork.org(16.06.2009).Kjøller, M., Juul, K., Kamper-Jørgensen, F. (red.) 2007: Folkesundhedsrapporten Danmark 2007.Statens Institut for Folkesundhed.Kommissionen 2001: En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi forbæredygtig udvikling. KOM(2001)264.Kommissionen 2003: External cost. Research results on socio-environmental damages due toelectricity and transport.http://www.externe.info/externpr.pdf(01.07.2009).Kommissionen 2004a: Den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010.KOM(2004)416.Kommissionen 2004b: Environmental Technologies Action Plan (ETAP). Eco-innovation for asustainable future.http://ec.europa.eu/environment/etap/index_en.html(02.05. 09).Kommissionen 2008: Midtvejsevaluering af gennemførelsen af EU’s handlingsplan forbiodiversitet. KOM(2008)864.http://ec.europa.eu/environment/nature/biodiversity/comm2006/bap_2008.htm(11.06.2009).Kystdirektoratet 2009: Klimaforandringer.http://www.kyst.dk/sw17746.asp(28.04.2009).Larsen, P.H. 2008: Et forsøg på at estimere de økologiske fødevarers andel af omsætningen affødevarer i supermarkeder og varehuse. Notat, Danmarks Statistik.Levin, G., Normander, B. 2008: Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet.Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. DMU faglig rapport 682.Loh, J., Green, R.E., Ricketts, T., Lamoreux, J., Jenkins, M., Kapos, V., Randers, J. 2005: The LivingPlanet Index: using species population time series to track trends in biodiversity. PhilosophicalTransactions of the Royal Society B: Biological Sciences 360: 289-295.

Main, K.M., Mortensen, G.K., Kaleva, M.M., Boisen, K.A., Damgaard, I.N., Chellakooty, M.,Schmidt, I.M., Suomi, A-M., Virtanen, H.E., Petersen, J.H., Andersson, A-M., Toppari, J.,Skakkebæk, N.E. 2006: Human breast milk contamination with phthalates and alterations ofendogenous reproductive hormones in three months old infants. Environmental HealthPerspectives 114:270-276.Meltofte, H., Heldbjerg, H. 2008: Klimaændringerne vil flytte rundt på Europas fugle. DanskOrnitologisk Forening. Fugle i felten 2008:14.Miljøministeriet 2006: Danmarks rapportering af basisanalysens del I og del II -Vandrammedirektivet.http://www.blst.dk/Vandplan/Vandrammedirektiv/Basisanalysen/Dansk+rapportering/06030200.htm(22.07.2009).Miljøministeriet 2008: Det danske samfund bliver mere bæredygtigt. Pressemeddelelse 30.09.2008.Miljøstyrelsen 2001: Rapport om vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer. Miljøprojektnr. 635.Miljøstyrelsen 2003a: Miljø og sundhed hænger sammen. Baggrund og status. Miljøstyrelsenarbejdsrapport 3.Miljøstyrelsen 2003b: Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2. Støj, gener ogsundhed. Miljøstyrelsen arbejdsrapport 53.Miljøstyrelsen 2004: Vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige gevinster ved REACH. Notat fraMiljøstyrelsen, Miljøministeriet.Miljøstyrelsen 2007: Danske løsninger på globale udfordringer. Regeringens handlingsplan forfremme af miljøeffektiv teknologi.Miljøstyrelsen 2008a: Evaluering af målopfyldelse og virkemidler i Pesticidplan 2004-09.Miljøprojekt 1247.Miljøstyrelsen 2008b: Indikatorer for bæredygtig udvikling – 30. september 2008.http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Baeredygtig+udvikling/Strategier+for+bæredygtig+udvikling/Dansk/07020200.htm(30.04.2009).Miljøstyrelsen 2008c: Ozone-depleting substances and the greenhouse gasses HFCs, PFCs and SF6.Danish consumption and emission in 2006. Miljøprojekt 1234.Miljøstyrelsen 2009a: Badevandskort.http://www2.mst.dk/blst_databaser/mstmiljoedata/Badevand/badevandskort/01150000.htm(01.07.2009).UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST98

Miljøstyrelsen 2009b: Redegørelse om jordforurening 2007.http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/2009/03/978-87-7052-905-1.htm(01.07.2009).Millenium Ecosystem Assessment 2005: Ecosystems and human well-being: General synthesis.World Resources Institute.http://www.millenniumassessment.org(19.06.2009).Millennium Ecosystem Assessment 2006: Ecosystems and human well-being: Scenarios. WorldResources Institute.http://www.millenniumassessment.org(19.06.2009).Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 2009: Positive udviklingstendenser forudlændinge- og integrationspolitikken – faktaark. Notat.Ministerrådet 2006: Revision af EU-strategien for bæredygtig udvikling (EU SDS) – Ny strategi.http://ec.europa.eu/sustainable/docs/renewed_eu_sds_da.pdf(21.04.2009).Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., Bøgestrand, J.,Jørgensen, T.B., Ellermann, T., Dahl, K., Josefson, A.B., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Thorling, L.,Dahlgren, K. 2009: Vandmiljø og Natur 2007. NOVANA. Tilstand og udvikling – fagligsammenfatning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. DMU faglig rapport 714.Nordisk Ministerråd 2008: Betydningen av 2 grader global oppvarmning. Vurdering av sårbarhetog effekter av klimaendringer. TemaNord 2008:507.Nord-Larsen, T., Johannsen, V.K., Jørgensen, B.B., Bastrup-Birk, A. 2008: Skove og plantager 2006.Skov og Landskab.Normander, B., Kristensen, P., Emborg, L. 2005: Danmark og det globale miljø. I: Bach, H.,Christensen, N., Gudmundsson, H., Jensen, T.S., Normander, B. (red.): Natur og Miljø 2005.Påvirkninger og tilstand. Danmarks Miljøundersøgelser. DMU faglig rapport 550.Normander, B., Levin, G., Auvinen, A-P., Bratli, H., Stabbetorp, O., Hedblom, M., Glimskär, A.,Gudmundsson, G.A. 2009: State of biodiversity in the Nordic countries - An assessment ofprogress towards achieving the target of halting biodiversity loss by 2010. Nordisk Ministerråd.TemaNord 2009:509.NOAA 2009: Atmospheric carbon dioxide – Mauna Loa.http://www.esrl.noaa.gov/gmd/ccgg/trends(28.04.2009).OECD 2007: OECD environmental performance review: Denmark.OECD 2008a: Health and the environment. Policy Brief.http://www.oecd.org/dataoecd/38/18/40396531.pdf(17.04.2009)OECD 2008b: OECD Environmental Performance Reviews – Denmark.UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST99

OECD 2009: Development aid at its highest level ever in 2008.http://www.oecd.org/document/35/0,3343,en_2649_34487_42458595_1_1_1_1,00.html(21.04.2009).Oldfield, J.D., Shaw, D.J.B. 2002: Revisiting sustainable development: Russian cultural andscientific traditions and the concept of sustainable development. Area 34:391-400.Pedersen, A.B., Brandt, J., Ellermann, T. Frohn, L.M., Hoffmann, L., Palmgren, F., Andersen, M.S.2008: Nordic perspectives on the Gothenburg Protocol to abate acidification, eutrophication andground-level ozone. Nordisk Ministerråd. TemaNord 2008:572.Pedersen, A.B., Christensen, T., Nielsen, H.Ø., Bonnichsen, O. 2009: Landmandsbarrierer i forholdtil pesticidreguleringsinstrumenter - et litteraturstudie. Notat til Miljøstyrelsen.Perman, R., Ma, Y., McGilvray, J. 1996: Natural ressource & environmental economics. Longman.Plantedirektoratet 2009a: Bynkeambrosie.http://pdir.fvm.dk/Bynkeambrosie.aspx?ID=11027(29.06.2009).Plantedirektoratet 2009b: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2008.Produktregistret 2009: Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets fælles database. Adgang til data viaSPIN database:http://195.215.251.229/DotNetNuke/default.aspx(12.06.2009).Regeringen 2002: Fælles fremtid – udvikling i balance. Danmarks strategi for bæredygtigudvikling.http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Baeredygtig+udvikling/Strategier+for+bæredygtig+udvikling/Dansk/07020200.htm(11.06.2009).Regeringen 2003: Miljø og sundhed hænger sammen.Strategi og handlingsplan for at beskyttebefolkningens sundhed mod miljøfaktorer.Regeringen 2004: Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark2004-2009. Miljøministeriet.Regeringen 2006: Naturpolitisk redegørelse 2006. Fremtidens natur – vores ansvar.Regeringen 2007: Danske løsninger på globale udfordringer. Regeringens handlingsplan forfremme af miljøeffektiv teknologi.http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-511-4/pdf/978-87-7052-512-1.pdf(17.04.2009).Regeringen 2008a: Bæredygtig transport – bedre infrastruktur. Transportministeriet.

Regeringen 2008b: Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark.http://www.kemin.dk/da-DK/KlimaogEnergipolitik/DanskKlimaogEnergipolitik/Klimatilpasningsstrategien/Sider/Klimatilpasningsstrategien.aspx(11.06.2009).Regeringen 2009a: Aftale om Grøn Vækst af 16. juni 2009.http://www.oem.dk/sw25655.asp(03.07.2009).Regeringen 2009b: Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat.Regeringen 2009c: Vækst med omtanke – Regeringens strategi for bæredygtig udvikling.http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Baeredygtig+udvikling(03.05.2009).Skatteministeriet 2009: Skattetryk for grønne afgifter.http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/675.html(01.07.2009).Skov- og Naturstyrelsen 2002: Danmarks nationale skovprogram.Skov- og Naturstyrelsen 2008: Skov og natur i tal 2008.Skov, F., Svenning, J.C., Normand, S. 2006: Sandsynlige konsekvenser af klimaændringer påartsudbredelser og biodiversitet i Danmark. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt 1120.Smithwick, M., Muir, D.C.G., Mabury, S.A., Solomon, K.R., Martin, J.W., Sonne, C., Born, E.W.,Letcher, R.J., Dietz, R. 2005: Perfluoroalkyl contaminants in liver tissue from East Greenland polarbears (Ursusmaritimus).Environmental Toxicology and Chemistry 24:981-96.Stahlhut, R.W., Wijngaarden, E. van, Dye, T.D., Cook, S., Swan, S.H. 2007: Concentrations ofurinary phthalate metabolites are associated with increased waist circumference and insulinresistance in adult U.S. males. Environmental Health Perspectives 115:876-882.Stern, N. 2007: Stern review on the economics of climate change. HM Treasury, London.http://www.hm-treasury.gov.uk/sternreview_index.htm(27.04.2009).Sundhedsstyrelsen 2006: Misdannelsesregistret 2000-2005. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 10/6.http://www.sst.dk/publ/tidsskrifter/nyetal/pdf/2006/06_06.pdf(17.04.2009).Sundhedsstyrelsen 2009: Information og sundhedsdata. Nye kræfttilfælde fordelt på regioner.http://www.sst.dk/Indberetning%20og%20statistik/Sundhedsdata/Download_sundhedsstatistik/Kraeft/RDS7.aspx(01.07.2009).Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet 1999: Indhold af dioxiner, PCB, visse chlorholdigepesticider, kviksølv og selen i modermælk hos danske kvinder 1993-94.

Swan, S.H., Main K.M., Liu, F., Stewart, S.L., Kruse, R.L., Calafat, A.M., Mao, C.S, Redmon, J.B.,Ternand, C.L., Sullivan, S., Teague, J.L. 2005: Decrease in anogenital distance among male infantswith prenatal phthalate exposure. Environmental Health Perspective 113:1056-1061.Søgaard, B., Ejrnæs, R., Nygaard, B., Andersen, P. N., Wind, P., Damgaard, C., Nielsen, K.E.,Teilmann, J., Skriver, J., Petersen, D.L.J., Jørgensen, T.B. 2008: Vurdering af bevaringsstatus forarter og naturtyper omfattet af EF-Habitatdirektivet (2001-2007). Danmarks bidrag til EU i henholdtil artikel 17 i EF-habitatdirektivet. I: Eionet Central Data Repository.http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/art17(09.04.2009).Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P. 2006: NOVANA. Arter 2004-2005. Danmarks Miljøundersøgelser.DMU faglig rapport 582.TEEB 2008: The economics of ecosystems & biodiversity: An interim report. The Economics ofEcosystems & Biodiversity.http://www.cbd.int/doc/meetings/cop-bureau/cop-bur-2008/cop-bur-2008-10-teeb-en.pdf(02.05.2009).Trafikministeriet 2003: Partikelredegørelse.http://www.trm.dk/sw1388.asp(05.02.2009).Udenrigsministeriet 2009a: 2015 målene.http://2015.danida.dk/da(28.04.2009).Udenrigsministeriet 2009b: Danmarks udviklingsbistand. Danida. OECD dataservice:http://stats.oecd.org/WBOS/Index.aspx?DatasetCode=CRSNEW(30.04.2009).UNEP 2007: Global environment outlook 4. United Nations Environment Programme (FNsMiljøprogram).Vejdirektoratet 2009: Uheldsstatistik.http://www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=74639(02.05.2009).Verdensbanken 2009: Governance matters 2009. Worldwide governance indicators, 1996-2008.http://info.worldbank.org/governance/wgi/sc_country.asp(23.07.2009).Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling 1987: Vores fælles fremtid. Oxford University Press.Weatherhead, E. C., Andersen, S. B. 2006: The search for signs of recovery of the ozone layer.Nature 441:39-45.WHO 2006a: Development of WHO guidelines for indoor air quality. Report on a working groupmeeting.http://www.euro.who.int/Document/AIQ/IAQ_mtgrep_Bonn_Oct06.pdf(22.07.2009).WHO 2006b: Preventing disease through healthy environments: Towards an estimate of theenvironmental burden of disease.http://www.who.int/quantifying_ehimpacts/publications/preventingdisease(02.05.2009).UDKAST – 11. august 2009 – Danmarks Miljøundersøgelser – UDKAST102

WHO 2008: Are the number of cancer cases increasing or decreasing in the world?http://www.who.int/features/qa/15/en/index.html(15.06.2009).WHO 2009: Chronic respiratory diseases.http://www.who.int/respiratory/en/(12.06.2009).Wind, P. 2009: Opdatering af den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, AarhusUniversitet. DMUnyt 13:2.http://www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2009/2/Roedliste_uddyb.htm(22.07.2009).Worldmapper 2009: Kort 321 (biokapacitet) og 322 (økologisk fodspor).www.worldmapper.org(28.04.2009).WWF 2005: Generation X – European family biomonitoring survey. WWF Verdensnaturfonden.http://assets.panda.org/downloads/generationsx.pdf(21.02.2009).WWF 2008: Living planet report 2008. WWF Verdensnaturfonden.Waagepetersen, J., Grant, R., Børgesen, C.D., Iversen, T.M. 2008: Midtvejsevaluering afVandmiljøplan III. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser,Aarhus Universitet.Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009: Kommissorium for erhvervsklimastrategien.http://da.cop15.dk/about+cop15/information+for/the+press/show+article?articleid=318(28.04.2009).